DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11958
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11958
Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist
I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.
Den omtalte advokat og hans advokatselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at advokaten ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist kritik over for deres kilde.
Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation.
Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme” , som blev bragt af Frihedsbrevet den 13. september 2024 på frihedsbrevet.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1], advokat og partner i [Klager 2], skrev forud for offentliggørelsen af artiklen med Frihedsbrevet via sms og mail.
Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen.
[Klager 1] medvirkede endvidere den 13. september 2024 – inden offentliggørelsen af artiklen samme dag – i et telefonisk interview med Frihedsbrevet af ca. 12 minutters varighed.
- Korrespondance via sms
Den 12. september 2024 kl.
13.15 skrev Frihedsbrevet følgende til [Klager 1]
”Kære [Klager 1].
Jeg har lige forsøgt at ringe angående en opgørelse, som Københavns Kommune har lavet.
De har undersøgt hvor mange penge, de har udbetalt til fonde og selskaber, du har været involveret i.
Fra 2016 til dags dato, lyder det beløb på 1,1 mia. kroner.
Det vil jeg naturligvis gerne spørge ind til i et interview.
Mvh [Journalisten], Frihedsbrevet.
”
Den 12. september 2024 kl.
22.07 svarede [Klager 1] følgende
”Jeg kender ikke til den undersøgelse herunder hvem der har fået den udarbejdet og på hvilke præmisser og med hvilket formål
Jeg vil nu undersøge sagen før jeg forholder mig til den
Mvh”
Frihedsbrevet skrev herefter samme dag til [Klager 1]
”Jeg har sendt dig en mail med en forelæggelse.
Inklusiv link til undersøgelsen.
Mvh [Journalisten]”
[Klager 1] svarede samme dag kl.
23.34 følgende
”Hvis du ønsker seriøs behandling af sagen vil jeg gerne redegøre for denne.
Der er i langt de fleste tilfælde (nærmest fuldstændigt) tale om helt ordinære driftstilskud godkendt af borgerrepræsentationen uden nogen form for relevans i forhold til mit kontor andet en at jeg sidder i bestyrelsen.
Feks [Fond A]
[Fond B]
[Fond C]
[Fond D]
Derudover er der tale om entrepricebetalinger godkendt efter udbud og gældende regler
Feks [Selskab A]
[Selskab B]
[Fond E]
Derudover modtager jeg ikke honorarer i mange af de nævnte enheder
Artiklerne som i vil genoplive har været genstand for Erhvervsstyrelsens gennemgang og jeg går ud fra at det oplyses loyalt herunder hvilke sager der ikke har givet anledning til bemærkninger”
Den 13. september 2024 kl.
07.37 skrev [Klager 1] følgende til Frihedsbrevet
”God morgen
Har lige ses på den udarbejde liste
Der er flere fejl
Feks har jeg ikke haft noget at gøre med [Fond O] i mange år
Dette er også tilfælde med andre oplysninger
Jeg er hverken formand eller næstformand i langt de fleste enheder i nævner
Og følger reglerne
Feks er bevilgende enhed helt bekendt med bestyrelsesforholdene
Og de fleste fonde er ikke omfattet af fondsloven
Jeg kommer ikke til at acceptere en skadelig politisk jagt på mit kontor og mine medarbejdere
Så jeg går ud fra en seriøs behandling
Mvh”
”[Selskab C] har jeg intet med at gøre og det er blot betalinger for vejarbejde”
”Flere firmaer aner jeg ikke hvem er”
”Har forsøgt at ringe i ønsket om at sikre fair objektiv behandling
Er pga begravelse optaget resten af dagen
Mvh”
Frihedsbrevet svarede samme dag følgende
”Kære [Klager 1].
Lad os lave et interview.
Ringer ved en 9-tiden.
Mvh [Journalisten]”
”Kære [Klager 1].
Jeg har forsøgt at ringe.
Mvh [Journalisten]”
[Klager 1] skrev herefter
”Har igen forsøgt at ringe
Som anført er jeg til begravelse og kan ikke deltage i et interview og det giver vel heller ikke nogen mening at der ikke fra jeres side spørges ind til mange forkerte oplysninger
Obs jeg har tilkendegivet at i kan få en korrekt fremstilling om få dage
Det er vel et sobert bidrag til jeres historie som på det foreliggende grundlag er misvisende
Mvh”
”Jeg kobler fra her
God dag”
Frihedsbrevet svarede samme dag følgende
”Kære [Klager 1].
Du har haft ejerandele i [Selskab C] i 2017.
Københavns Kommune har lavet deres opgørelse fra 2016.
Så at du intet har haft med dem at gøre, er ikke korrekt.
Jeg har flere gange forsøgt at ringe nu, men jeg ser din sms, som et genmæle.
Dit svar vil naturligvis fremgå af artiklen.
”
[Klager 1] skrev herefter til Frihedsbrevet
”Ikke korrekt
Ikke et genmæle
Et forsøg på at rette jeres utallige fejl og misvisende oplysninger”
Frihedsbrevet skrev følgende til [Klager 1]
”Kære [Klager 1].
Mens vi talte sammen, kom [Ekspertkilde A] med følgende ekstra citat, som du for god ordens skyld skal forelægges
”Det er iøjnefaldende, at alle fondene har brug for juridisk assistance, og at de ni har fundet det oplagt at bruge [Klager 1].
Det må jo betyde, at hans ydelse er den bedste til pris og kvalitet, hver gang - og der er jo mange store kontorer, som yder den samme ydelse.
” Mvh [Journalisten]”
[Klager 1] svarede herefter
”Det kan ved seriøs gennemgang dokumenteres som tilbudt til tirsdag
Det er i øvrigt vigtigt i de omtalte fonde at der er opgaver som kommunen via borgerrepræsentationen direkte anmoder kontoret om at udføre
Men konkrete spørgsmål besvarer jeg gerne
Og i øvrigt er vilkår som pris og kvalifikationen og beslutningsproces
Helt efter reglerne
Slut herfra”
”Jeg går selvfølgelig ud fra at den specialist i har spurgt har fået forelagt fakta vedr det jeg har oplyst om undtagelsesfonde div fejl
Kommunale beslutninger og tilsyn mv”
Frihedsbrevet skrev herefter den 13. september 2024 kl.
12.06 til [Klager 1]
”Kære [Klager 1].
Beklager jeg skriver midt i begravelsen, men se gerne din mail angående forelæggelse.
Mvh [Journalisten]”
- Korrespondance via mail
Den 12. september 2024 kl.
14.40 skrev Frihedsbrevet følgende til [Klager 1]
”Kære [Klager 1]
Jeg har forsøgt at ringe til dig et par gange i dag, men desværre forgæves.
Jeg har også sendt dig en SMS.
Jeg vil meget gerne lave et interview med dig.
I morgen bringer vi historien om, hvordan Københavns Kommune har lavet en opgørelse, der undersøger hvor mange penge, de har udbetalt til selskaber og fonde, som du er involveret i.
Fra 2016 til 2024 lyder beløbet på cirka 1,1 mia. kroner.
Vi kommer i den forbindelse blandt andet til at nævne, at [Klager 2] i perioden har modtaget 36,5 mio. kroner.
Her er et link til opgørelsen: [Link A]
I samme ombæring har vi også undersøgt ni erhvervsdrivende fonde, hvor du i størstedelen sidder som bestyrelsesformand.
Her har vi fundet frem til, at du alene sidste år modtog 4,4 millioner kroner i rådgivningsydelser fra fondene.
Fonde, som ifølge opgørelsen fra kommunen har modtaget flere millioner kroner i støtte.
Vi har talt med [Ekspertkilde A], professor i fondsret, der blandt andet udtaler følgende om dine roller i fondene
”Når en person på den ene side er formand og på den anden side leverer juridiske ydelser til fonden, sidder vedkommende på begge sider af forhandlingsbordet.
Derfor er man inhabil og skal gå udenfor døren, hver gang bestyrelsen drøfter og skal træffe beslutninger om eventuelt at kontrahere med vedkommende” siger han til Frihedsbrevet og fortsætter,
”Derfor er min anbefaling er generelt, at bestyrelser gør alt hvad man kan for at undgå, at man har interessekonflikter i bestyrelseslokalet, for det gør livet meget mere besværligt for alle involverede - og man bliver genstand for en mistanke, der er helt rimelig.
”
”Den klare hovedregel er, at man som formand eller næstformand ikke må udføre ydelser, der ikke ligger inden for formandshvervet.
Juridisk rådgivning er f.eks. en ydelse, der ligger udenfor det.
”
”Der er en snæver undtagelse, hvis der i bestyrelsen er et særligt behov, f.eks. hvis en direktør er død, og formanden derfor er den eneste oplagte til at varetage opgaven.
I det tilfælde skal bestyrelsen selv pege på formanden af egen kraft - og reglerne for inhabilitet i øvrigt skal være fulgt - formanden skal altså gå udenfor døren, når beslutningen træffes - ydermere skal bestyrelsen sikre sig, at fonden får den bedste ydelse - til den bedste pris - at formanden altså udfører ydelsen til markedspris.
”
Derudover kommer vi også til at henvise til Ekstra Bladet samt Fundats’ tidligere dækning.
[Link B]
[Link C]
Ønsker du at medvirke i artiklen, så er deadline for dit svar fredag den 13. september klokken 10:00.
”
Den 13. september 2024 kl.
12.04 skrev Frihedsbrevet på ny til [Klager 1]
”Kære [Klager 1]
I forlængelse af forelæggelsen kommer her følgende kritik fra professor [Ekspertkilde B], som vil fremgå af artiklen.
Ønsker du at svare på kritikken, har du indtil klokken 14:00 i dag.
Med hensyn til din redegørelse, vil vi meget gerne se den tirsdag.
Det ændrer dog ikke på, at opgørelsen fra Københavns Kommune er offentlig tilgængelig, og at du både er blevet forelagt og interviewet om den.
Derfor bringer vi historien i dag.
Citater fra [Ekspertkilde B]
”Det ser ikke godt ud, og det ligner, at en bestyrelserne i en række fonde ikke har været deres opgave voksen.
Men der kan jo være en forklaring.
”
”Helt generelt så er det sådan, at hvis man er bestyrelsesformand og så får honorar for andet end formandshonoraret, så er det en sammenblanding af roller.
Og det er problematisk set fra et fondsledelsessynspunkt, fordi mistanken om, at man sidder og forfordeler sig selv opstår.
Der skal nogle helt specielle uafhængighedsredskaber til for at sikre, at ikke sker, når det er formanden vi taler om, ikke mindst nogle andre bestyrelsesmedlemmer der er virkelig uafhængige.
Så det virker meget problematisk det her, og jeg vil sige, at det ikke ser godt ud.
”
”Når der er offentlige midler og så store summer involveret, så vil jeg sige, at det gør sagen yderligere betændt.
”
Til spørgsmålet om [Klager 1]s rolle som bestyrelsesformand og rådgiver i syv ud af ni fonde
”Det ligner jo et mønster i de der mange forskellige fonde.
Det er næsten for tydeligt.
”
”Jeg vil tro, at når de her ting kommer frem, så har Erhvervsstyrelsen ikke andet valg end at gå ind i sagen og få igangsat en undersøgelse.
”
Til spørgsmålet om, hvorvidt såkaldte undtagelsesfonde gør det muligt, at man som bestyrelsesformand kan modtage honorarer
”Hvis du er registreret som en erhvervsdrivende fond, så gælder erhvervsfondsloven.
Punktum.
”
Til spørgsmålet om beløbenes størrelse
”Det er meget store beløb, og det er meget store advokatregninger.
Det ser meget problematisk ud i mine øjne.
Men der kan jo være en forklaring, hvis der ikke skal flere til.
” ”
Den 13. september 2024 kl.
12.12 skrev Frihedsbrevet yderligere til [Klager 1]
”Og grundessensen i [Ekspertkilde B]s kritik er den samme som den første ekspert, men for god ordens vil jeg høre, om det giver dig anledning til at tilføje yderligere.
”
Senere samme dag kl.
13.50 svarede [Klager 1] følgende
”Kære [Journalisten],
Tak for din mail.
Jeg beder dig fremsende de oplysninger, som er blevet forelagt professor [Ekspertkilde B].
Uden disse oplysninger fremstår citaterne kontekstløse, idet de hverken redegør for hvilke beløb eller fonde, der er tale om.
Videre er det min opfattelse, at de oplysninger du allerede har fremsendt, ikke kan anvendes i den påtænkte sammenhæng, og jeg skal henvise til mine tidligere bemærkninger pr. telefon.
Måtte de tal, der er forelagt [Ekspertkilde B], som jo tilkendegiver, at der er tale om store beløb, vise sig at være misvisende eller urigtige, vil dette selvfølgelig ikke blive accepteret.
Som tidligere anført vil dette kunne udredes med deraf bortfald af risikoen for fejl.
Jeg har dags dato anmodet Københavns Kommune om at redegøre nærmere for beløbenes sammensætning og forhold i øvrigt.
Sidst men ikke mindst finder jeg det utilstedeligt, at du med tidstrusler gennemtrumfer din journalistik, velvidende, at jeg i øjeblikket deltager i en begravelse.
Det er ganske enkelt uetisk.
”
Den påklagede artikel
Frihedsbrevet bragte den 13. september 2024 kl.
14.00 artiklen ”Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme” på frihedsbrevet.dk.
Af artiklen fremgik følgende
” Det korte af det lange
De seneste otte år er mere end 1,1 milliarder skattekroner blevet fordelt til selskaber eller fonde, hvor den kendte advokat [Klager 1] er involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.
Det viser et svar fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning.
En lang række af modtagerne er fonde, som så igen køber ydelser for millioner af selvsamme [Klager 1]s advokatvirksomhed og i visse tilfælde ham selv.
[Klager 1] kalder opgørelsen fra Københavns Kommune for et politisk ærinde.
“Jeg ser jeres sammenblanding som en risiko for vildledning, som forsøger at give et billede af en tendentiøs advokatvirksomhed, som i øvrigt er urimeligt skadeligt for mig og mine medarbejdere,” skriver han til Frihedsbrevet.
Hele historien
1,125 milliarder kroner.
Så mange penge har Københavns Kommune de sidste otte år udbetalt til selskaber og fonde, som den kendte advokat [Klager 1] er involveret i.
Tallene stammer fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning, der i forbindelse med et politikerspørgsmål fra [Politikeren] [Partiet] har undersøgt, hvor mange penge kommunen har udbetalt de sidste otte år til de cirka 35 selskaber og fonde, [Klager 1] er eller har været en del af.
Alene [Klager 1]s advokatfirma, [Klager 2], har i perioden 2016 til 2024 modtaget 36,5 millioner kroner.
Hvilke ydelser, der er tale om, fremgår ikke af opgørelsen.
Men også en lang række erhvervsdrivende fonde, hvor [Klager 1] enten er for mand, næstformand eller bestyrelsesmedlem, har fået millioner af kroner i støtte af kommunen.
Og i flere tilfælde har det været en guldrandet forretning for den kendte og ikke mindst driftige advokat.
Frihedsbrevet har gennemgået ni erhvervsdrivende fonde, hvor [Klager 1] i syv af dem er bestyrelsesformand.
I samtlige fonde har advokaten eller hans advokatfirma i en årrække fået udbetalt et salær for rådgivning.
Fem af de fonde har siden 2016 modtaget 476 millioner kroner fra Københavns Kommune.
Sidste år tjente [Klager 1] eller hans advokatfirma 4,4 millioner kroner i rådgivningsydelser for de ni fonde, hvor flere af dem altså er delvist finansieret af skattekroner.
I 2022 var beløbet på 4,1 millioner kroner, og i 2021 var det 3,4 millioner kroner, som [Klager 1] kunne lade sig lønne for juridisk rådgivning.
I alt 11,95 millioner kroner.
”
Til artiklen var indsat et skema med overskriften ”[Klager 1] tjent i virksomheder, der får penge fra Københavns Kommune” og følgende tekst
”Mere end 1,1 milliarder kroner har Københavns Kommune betalt fonde og virksomheder, hvor [Klager 1] er involveret.
Nedenfor er en liste over ni fonde, som kommunen har sendt penge til, hvor [Klager 1] samtidig yder juridisk rådgivning for fonden enten gennem sin virksomhed eller sig selv.
”
Af skemaet fremgik følgende
*[Fond I] bruger forskudt regnskabsår
Af artiklen fremgik videre
” ”Det ser ikke godt ud”
Frihedsbrevet har talt med [Ekspertkilde B], professor i erhvervsdrivende fonde fra Copenhagen Business School, som kalder [Klager 1]s rolle som både bestyrelsesformand og lønnet rådgiver for meget problematisk.
“Mistanken om, at man sidder og tildeler sig selv, opstår.
Der skal nogle helt specielle uafhængighedsredskaber til for at sikre, at det ikke sker, når det er formanden, vi taler om, ikke mindst andre bestyrelsesmedlemmer, der er virkelig uafhængige.
Så det virker meget problematisk det her, og jeg vil sige, at det ikke ser godt ud.
”
[Ekspertkilde B] kalder det samtidig iøjnefaldende, at [Klager 1] er bestyrelsesformand i syv ud af ni erhvervsdrivende fonde, hvor han samtidig modtager et salær for rådgivning.
“Det ligner jo et mønster i de der mange forskellige fonde.
Det er næsten for tydeligt,” siger han og fortsætter
“Jeg vil tro, at når de her ting kommer frem, så har Erhvervsstyrelsen ikke andet valg end at gå ind i sagen og få igangsat en undersøgelse.
”
Frihedsbrevet har også talt med [Ekspertkilde A], professor i fondsret fra Københavns Universitet.
Han forklarer, at den klare hovedregel er, at man som formand eller næstformand i en erhvervsdrivende fond ikke må udføre hverv for fonden, der ligger uden for formandshvervet, hvilket juridisk rådgivning gør.
[Ekspertkilde A] forklarer, at der er en snæver undtagelse til reglen, men det kræver, at der er et særligt behov, eksempelvis hvis en direktør pludselig går bort eller bortvises.
Her er formanden ofte den mest oplagte til at varetage direktørens opgaver midlertidigt.
Bestyrelsen skal dog i den forbindelse sørge for, at det fremgår af bestyrelsens forhandlingsprotokol, hvad det særlige behov består i.
Det er også et krav, at det er bestyrelsen selv, der beder formanden om at udføre den konkrete opgave.
Derudover skal bestyrelsen sørge for, at reglerne om inhabilitet er overholdt, de har en særlig forpligtelse til at sikre sig, at fonden modtager den ydelse, der er markedskonform på pris og kvalitet.
“Min anbefaling er generelt, at bestyrelser bør bestræbe sig på så vidt muligt at undgå interessekonflikter i bestyrelseslokalet, da den habile bestyrelse nu skal foretage sig en række yderligere skridt for at sikre sig, at fondens interesse og ikke uvedkommende interesser bliver varetaget,” siger [Ekspertkilde A] til Frihedsbrevet.
Fik påtale for dobbeltrolle
[Klager 1] har tidligere i år netop fået et rap over fingrene, da han fik en påtale af Erhvervsstyrelsen for netop at være arbejdende bestyrelsesformand i en af fondene.
Selv mente [Klager 1], at afgørelsen var forkert, men alligevel trak han sig som formand.
Og det er langt fra første gang, at advokatens bestyrelsesarbejde har været i myndighedernes søgelys.
I 2021 skrev Ekstra Bladet, hvordan [Klager 1] havde fået kritik af Erhvervsstyrelsen for ikke at føre protokol til bestyrelsesmøder i [Fond B].
Her erkendte [Klager 1], at han ikke havde indhentet tilbud fra andre advokatselskaber i de 12 fonde, hvor han på daværende tidspunkt sad i bestyrelsen og udførte juridiske opgaver.
Alligevel sagde han, at han havde overholdt alle regler.
Dog anerkendte han, at kritikken i forbindelse med [Fond B] var korrekt.
“Jeg er enig i, at det er en fejl.
Jeg har beklaget det, jeg har rettet op på det, det er rigtigt, det er en fejl,” sagde han dengang til Ekstra Bladet.
Et politisk ærinde
I en række sms’er samt i et interview med Frihedsbrevet kalder [Klager 1] opgørelsen fra Københavns Kommune for fejlagtig og et politisk ærinde.
“Det er jo politik, og det er altså den måde, I ønsker det på.
Men det er jo gammel vin.
Det er jo ikke på nye flasker, det har jo kørt mange gange det her.
Det er sådan noget, man ønsker hvert femte, sjette år, ikke?
Og der er jo ingen tvivl om, at det skader min virksomhed, og det må vi så tage til efterretning.
”
Men kan du ikke prøve kort at forklare de 1,1 milliarder sådan rent faktuelt, hvad er det, der er forkert i dem?
Er vi ikke enige om, at du har været aktiv i de virksomheder, der bliver listet op?
“Du får mig ikke ind på den der.
For det er jo ikke rimeligt, at du sender noget til mig, og så skal jeg gennemgå noget, som du har været 14 dage eller en måned om at undersøge.
”
Men for eksempel [Fond A], [Klager 1].
Har du ikke fået penge for dit arbejde der?
“Før fonden blev stiftet, og i øvrigt har jeg fået fuldstændigt efter reglerne.
Den ene er en undtagelsesfond, og den anden er en ejendomsfond, og fuldstændigt, fuldstændigt efter reglerne har jeg nøje og minutiøst fået løn til langt, langt… Altså, jeg har deltaget i hundredvis af møder.
Det er så politisk.
Altså, hvis I går, og det ved jeg godt, at det gør I, I elsker det jo, I går jo nogle politiske ærinder her.
”
Hvad er det for nogle politiske ærinder?
“Ja, altså, hvem er det, der har bedt om denne her undersøgelse?
Det går jeg da ud fra, at I meget grundigt redegør for.
Det er jo alle… alle de her ting har jo været igennem en beslutningsproces i Borgerrepræsentationen.
Allesammen, alt.
Og det er undtagelsesfonde, som slet ikke er omfattet af loven.
Altså, det er bevillinger, hvor man i minutiøs sammenhæng har siddet og gennemgået bevillingerne.
Og det har været til afstemning.
Og så er der én i Borgerrepræsentationen, som, fordi han skal genvælges, får lavet denne her opgørelse.
Og den vil jeg bare gerne kommentere sagligt.
Men lad os lade være med at bruge mere tid på det.
”
Men må jeg ikke stille et sidste spørgsmål?
Det er de ni erhvervsdrivende fonde… Der fik du for eksempel sidste år 4,4 millioner kroner i rådgivningsydelser?
“Prøv at høre her, du har lavet nogle sammentællinger, jeg aner ikke, hvad for sammentællinger du har lavet på hvad for noget.
”
Det er jeres regnskaber?
“Prøv lige at høre.
Jeg ved, at Erhvervsstyrelsen har set på nogle sager, det er jo, som jeg siger, gammel vin på nye flasker.
Og der er én sag, der er de kommet tilbage og kritiseret, og der er jeg gået af som formand, og det er godtgjort.
”
“Er du opmærksom på, at det er undtagelsesfonde, som ikke er omfattet af loven?
Og ved du, hvad det er for?
Og er du opmærksom på, at det har været igennem Borgerrepræsentationen, og er du opmærksom på, at det er et politisk flertal, som udgør 70–80 procent af Borgerrepræsentationen, er du opmærksom på, at jeg ikke har været i bestyrelserne i mange, mange år?
Altså selvom tallene er med og sådan noget.
Får du skrevet den nuance?
”
Vi skal nok være nuancerede, men jeg undrer mig bare over, at…
“Jamen, jeg skal jo ikke lave dit arbejde.
Vel?
”
Nej, men det beder jeg dig sådan set heller ikke om.
Jeg beder dig bare om at forklare mig…
“Hvis du laver en opgørelse med alle mulige andre advokatfirmaer eller alt muligt andet… Hvis du laver en opgørelse.
Altså, jeg ved ikke, hvem der er advokat for Rigshospitalet, så har han jo været involveret i, jeg ved ikke hvor mange milliarder.
Altså, det er jo ikke seriøst.
Der er tale om en opgørelse, hvor langt, langt, langt de fleste tal ikke er relevante i dag.
”
“Der er for eksempel [Selskab A] og [Fond A].
Hvis du lægger de to tal sammen, så er det fuldstændig… Det er vej-entrepriser, jeg har ikke haft en skid med det at gøre, jeg har siddet i [Selskab A] som bestyrelsesmedlem.
I øvrigt uden nogen form for honorar.
Og der snakker vi om beløb i flere 100-millioner kroners klassen.
”
“Hele den måde at stille det op på er jo for at give et billede af, at her snakker vi mange, mange millioner, her er det meget, meget alvorligt.
Og det jo den måde, man laver journalistik på i dit medie,” siger [Klager 1].
”
Til artiklen er indsat en illustration af [Klager 1] iført høj hat og som ses sidde øverst på en stor bunke af pengesedler.
Efter offentliggørelsen
Frihedsbrevet skrev efter offentliggørelsen af artiklen med [Klager 1] via mail.
Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen.
Den 13. september 2024 kl.
14.27 skrev Frihedsbrevet følgende til [Klager 1]
”Kære [Klager 1]
Professor [Ekspertkilde B] er blevet forelagt de tal og oplysninger, som står i artiklen.
Inklusiv regnskaberne fra de fonde, du sidder i.
At du ikke mener, at tallene kan bruges i den sammenhæng fremgår ligeledes tydeligt at artiklen.
”
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning berigtigede den 17. oktober 2024 den oprindelige besvarelse af 11. september 2024, som omtalen i Frihedsbrevets artikel er baseret på.
Frihedsbrevet indsatte herefter den 17. oktober 2024 følgende rettelse nederst i artiklens brødtekst fremhævet med kursiv
”Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det af overskriften på artiklens grafik således, at samtlige ni fonde modtog penge fra Københavns Kommune.
Det er retteligt fem ud af ni undersøgte fond.
Derudover var der byttet rundt på to fondsnavne i grafikken, således at [Fond D]s tal stod anført ud for [Fond J] og omvendt.
Det fremgik også tidligere af artiklen, at Københavns Kommune havde betalt 1,125 milliarder kroner til fonde, hvor [Klager 1] har været eller er involveret.
Københavns Kommune har efter artiklens udgivelse bragt en rettelse i deres opgivelse.
Det korrekte tal er derfor 1,117 milliarder kroner, og det er rettet i teksten.
”
Frihedsbrevet foretog samtidig rettelser i artiklens brødtekst og skemaet indsat i artiklen, herunder blandt andet oplysningerne om antallet af undersøgte fonde og den samlede udbetaling fra Københavns Kommune.
Af det tilrettede skema, som har overskriften ”[Klager 1] tjener millioner på juridisk rådgivning til fonde, hvor han selv sidder i bestyrelsen” , fremgår følgende
*Har modtaget penge fra Københavns Kommune
**[Fond I] bruger forskudt regnskabsår
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra [Klager 1] og Frihedsbrevet modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet mail- og sms-korrespondancer, Københavns Kommunes Økonomiforvaltnings besvarelse af 11. september 2024 til [Politikeren] om bevillinger og betalinger til diverse fonde og foreninger med to tilhørende bilag, [Klager 1]s klage af 20. september 2024 over Københavns Kommune i forbindelse med offentliggørelse af besvarelse af spørgsmål fra [Politikeren] samt Københavns Kommunes Økonomiforvaltnings svar af 1. oktober 2024 på [Klager 1]s klage af 20. september 2024.
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. september 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”SAGSFREMSTILLING
Klagen omhandler en artikel udarbejdet og publiceret af mediet Frihedsbrevet.
Frihedsbrevet rettede torsdag den 12. september 2024 kl.
14:40 henvendelse til klagers advokatkontor via e-mail.
Af e-mailen fremgik det, at journalist [Journalisten] havde forsøgt at kontakte advokat [Klager 1] pr. telefon, men ikke var lykkedes hermed.
Videre fremgik det, at journalisten påtænkte at offentliggøre en artikel den 13. september 2024, hvori det ville fremgå, at Københavns Kommune havde offentliggjort en liste over fonde og selskaber, som advokat [Klager 1] var ”involveret” i fra 2016 til 2024, samt at fondene og selskaberne havde modtaget udbetalinger på kr. 1,1 mia.
I denne forbindelse oplyste journalisten, at han ville berette, at [Klager 1]s advokatkontor i denne forbindelse havde modtaget kr. 36,5 mio. Konkret skrev journalisten følgende
”Vi kommer i den forbindelse blandt andet til at nævne, at [Klager 2] i perioden har modtaget 36,5 mio. kroner.
”
Journalistens henvendelse indeholder videre et link til den af journalisten nævnte opgørelse fra Københavns Kommune.
Opgørelsen var udformet som et 58 siders dokument.
Videre fremgik det af henvendelsen, at artiklen ville omhandle ni erhvervsdrivende fonde, som ifølge Frihedsbrevet indgik i Københavns Kommunes opgørelse og ifølge mediet har modtaget flere millioner kroner i støtte fra kommunen.
Dette fremgik således ved
”I samme ombæring har vi også undersøgt ni erhvervsdrivende fonde, hvor du i størstedelen sidder som bestyrelsesformand.
Her har vi fundet frem til, at du alene sidste år modtog 4,4 millioner kroner i rådgivningsydelser fra fondene.
Fonde, som ifølge opgørelsen fra kommunen har modtaget flere millioner kroner i støtte.
”
Det fremgik i øvrigt ikke af henvendelsen, hvilke ni erhvervsdrivende fonde, som journalisten påtænkte at omtale.
Desuden indeholdt henvendelsen fire citater fra professor [Ekspertkilde A] samt en henvisning til to andre avisartikler, den ene fra Ekstra Bladet i 2021 og den anden fra netmediet Fundats fra marts 2024.
Slutteligt fremgik det af journalistens e-mail, at der var meddelt en frist til at fremkomme med bemærkninger til artiklens indhold.
Det fremgik således
”Ønsker du at medvirke i artiklen, så er deadline for dit svar fredag den 13. september klokken 10:00.
”
I denne forbindelse skal det fremhæves, at dette reelt set, ved de fleste advokatkontorer efterlader to timer til at besvare henvendelsen.
Idet de fleste kontorer lukker kl.
16 og har mødetid mellem kl.
08:00-09:00.
Advokat [Klager 1] kontaktede sen eftermiddag, den 12. september 2024, journalisten på Frihedsbrevet.
Da advokat [Klager 1] hurtigt erfarede at journalisten ikke var lydhør overfor sagens korrekte faktum, blev telefonsamtalen meget kort.
Efterfølgende fortsatte korrespondancen via SMS.
Af korrespondancen fremgår det bl.a., at advokat [Klager 1] gør opmærksom på, at de tal, som journalisten ønskede at anvende ikke gav et retvisende billede og ikke kunne anvendes i den påtænkte sammenhæng.
Videre blev journalisten tilbudt en samlet redegørelse vedr.
midlerne fra Københavns Kommune, samt hvad midlerne har været brugt til, idet de ikke er tilgået hverken advokat [Klager 1] eller hans advokatfirma.
Desuden blev journalisten i korrespondancen gjort opmærksom på, at advokat [Klager 1] den 13. september 2024 skulle deltage i en begravelse, hvorfor han ville være utilgængelig i løbet af dagen.
Den 13. september 2024 ca. kl.
11:00 blev journalisten telefonisk kontaktet af advokatfuldmægtig [Advokatfuldmægtig A] og advokatfuldmægtig [Advokatfuldmægtig B] med henblik på at oplyse journalisten om, at advokat [Klager 1] var til sin svigermors begravelse, og derfor ikke var kontaktbar.
I samme forbindelse blev journalisten oplyst om, at Københavns Kommunes opgørelse var behæftet med fejl i forhold til at anvende den til det, som journalisten ønskede.
Journalisten forklarede, at han havde talt med advokat [Klager 1], og at journalisten var bekendt med, at der var fejl i listen.
Senere samme dag, kl.
12:04, fremsendte journalisten en ny forespørgsel, hvori advokat [Klager 1] igen blev anmodet om at fremkomme med bemærkninger til syv nye citater fra professor [Ekspertkilde B].
Professor [Ekspertkilde B] var i forbindelse med interviewet blevet forelagt noget materiale, som ikke var gengivet ved journalistens forespørgsel til advokat [Klager 1].
Videre fremgik det af journalistens nye henvendelse, at der blev givet mindre end to timer til at besvare kritikken fremsat af professor [Ekspertkilde B].
Det fremgik således ved følgende
”Ønsker du at svare på kritikken, har du indtil klokken 14:00 i dag.
”
Videre fremgik det af journalistens nye henvendelse, at han uagtet at advokat [Klager 1] havde anmodet om tid til at fremkomme med en uddybende redegørelse vedrørende de ukorrekte oplysninger fra Københavns Kommune ville offentliggøre artiklen.
Følgende fremgår således af journalistens henvendelse
”Med hensyn til din redegørelse, vil vi meget gerne se den tirsdag.
Det ændrer dog ikke på, at opgørelsen fra Københavns Kommune er offentlig tilgængelig, og at du både er blevet forelagt og interviewet om den.
Derfor bringer vi historien i dag.
”
Kl.
13:50 fremsendte advokat [Klager 1] en e-mail til journalisten, hvori han anmodede om at få fremsendt de oplysninger, som professor [Ekspertkilde B] var blevet præsenteret for, henset til at det ikke ville være muligt at svare på kritikken uden at have kendskab til, hvilke oplysninger professoren var blevet forelagt.
Følgende fremgik således af e-mailen
”Jeg beder dig fremsende de oplysninger, som er blevet forelagt professor [Ekspertkilde B].
Uden disse oplysninger fremstår citaterne kontekstløse, idet de hverken redegør for hvilke beløb eller fonde, der er tale om.
”
Videre fremgik, som det allerede var oplyst til journalisten, at oplysningerne fra Københavns Kommune ikke kunne anvendes på den måde, som journalisten påtænkte at anvende dem.
Det fremgik således af e-mailen at
”Videre er det min opfattelse, at de oplysninger du allerede har fremsendt, ikke kan anvendes i den påtænkte sammenhæng, og jeg skal henvise til mine tidligere bemærkninger pr. telefon.
”
Slutteligt indeholdt advokat [Klager 1]s e-mail en oplysning om, at journalisten kunne undgå at berette om ukorrekte forhold ved at afvente Københavns Kommunes nærmere redegørelse for de konkrete tal i deres opgørelse, samt en formaning om, at journalistens metoder var uetiske.
Følgende fremgik således af e-mailen
”Måtte de tal, der er forelagt [Ekspertkilde B], som jo tilkendegiver, at der er tale om store beløb, vise sig at være misvisende eller urigtige, vil dette selvfølgelig ikke blive accepteret.
Som tidligere anført vil dette kunne udredes med deraf bortfald af risikoen for fejl.
Jeg har dags dato anmodet Københavns Kommune om at redegøre nærmere for beløbenes sammensætning og forhold i øvrigt.
Sidst men ikke mindst finder jeg det utilstedeligt, at du med tidstrusler gennemtrumfer din journalistik, velvidende, at jeg i øjeblikket deltager i en begravelse.
Det er ganske enkelt uetisk.
”
Uagtet disse bemærkninger, bragte Frihedsbrevet kl.
14:00 artiklen med overskriften ” Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme ”.
FAKTISKE FORHOLD
I Økonomiforvaltningens svar af 11. september 2024 fremgår det at Københavns Kommune har anvendt 1.125.804.580 kr. på virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] har en aktiv rolle.
Frihedsbrevet anvender i deres artikel tallet ”1.1 mia kr.”
Et mere retvisende billede vil dog være 168.494.885 kr. idet der bør fratrækkes 957.309.695 kr. eller 85,1% af den samlede sum på 1.125.804.580 kr, som fremgår af Økonomiforvaltningens opgørelse.
Dette da de væsentligste poster i Økonomiforvaltningens opgørelse udgøres af i alt 635.161.550 kr. udbetalt til [Fond A], samt 322.148.154 kr. diverse håndværkere firmaers udbudspligtige entrepriseopgaver.
Advokat [Klager 1] påbegyndte først bestyrelsesarbejder for [Fond A] i begyndelsen 2019.
[Fond A] blev i 2019-2020 delt op i [Fond A] ([CVR-nr. 1]) og [Fond K] ([CVR-nr. 2]).
Det skal i den forbindelse tilføjes, at midlerne til [Fond A] delvist er tildelt ved indgåelse af Driftsoverenskomst med Kommunens Socialforvaltning, som blev indgået i perioden før [Klager 1] indtrådte i bestyrelsen i [Fond A].
Alle tilskud til [Fond A] er godkendt i Borgerrepræsentationen og [Fond A] løser således opgaver for kommunen.
Københavns Kommune har tillige tildelt midler til renoveringen af [Fond A]s ejendom på [Vejnavn] i København.
Disse opgaver har som følge heraf, været sendt i lovpligtige udbud.
Renoveringen har ligeledes været støttet af en række store fonde, herunder [Fond L], [Fond M] samt [Fond N], som tilsammen har givet 81 mio. kr, til at renovere [Fond A] [der er indsat en henvisning til artiklen ”Fonde giver 81 millioner til [Fond A]” bragt den 29. marts 2019 på ugeavisen.dk, Pressenævnet ] .
[Klager 1] har frem til november 2020 siddet i bestyrelsen i [Selskab A], siddet i bestyrelsen i [Selskab C] frem til marts 2020 og siddet i bestyrelsen i [Selskab B] frem til december 2023.
Entreprenørfirmaerne [Selskab C] og [Selskab A] har i samme periode udført arbejder for i alt henholdsvis 183.841.995 kr. og 123.231.924 kr.
[Selskab B] i perioden 2016-2024 modtaget betaling for udførte arbejder for kommunen på i alt 15.074.235 kr.
Den samlede sum af entrepriseforretninger udgør derfor 322.148.154 kr. [der er indsat følgende note: Visse dele af beløbene kan dække over andre ydelser, såsom f.eks. jobtilskud og socialsikring.
”, Pressenævnet ]
Alligevel fremgår det ingen steder af artiklen, hvilken modydelse Københavns Kommune har fået for sine penge, eller at opgaverne har været tildelt i henhold til reglerne om offentlige udbud.
Samtlige midler tilgået [Fond A] samt de 3 håndværker- og entreprenørvirksomheder, kan dermed ikke med rimelighed inddrages som faktiske grundlag for artiklens overskrift.
Det fremgår heller ingen steder, hvad beløbet på 1.1 mia. dækker over, og dette kan give læseren et indtryk af, at der er tale om honorar betalt til [Klager 1] og hans advokatfirma fra kommunen.
Det gøres gældende publiceringen af beløbet på 1.1 mia. kr. i artiklens rubrik, uden yderligere uddybning længere nede i artiklen, udgør en grov og overdrevet fremstilling af det virkelige billede.
Det store beløb, har dog ikke givet Frihedsbrevets journalister anledning til at undersøge, hvad de store beløb dækker over, samt udrede dette for mediets læsere.
Faktuelle fejl
Selv hvis præmissen for Frihedsbrevets opgørelse af 1.1 mia. kr. lægges til grund, gøres det gældende, at Frihedsbrevet ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet oplysningerne, der indgår i deres artikel, men uden videre lægger oplysningerne der fremgår af oversigten fra Københavns Kommune til grund.
Derimod fremgår det flere steder i artiklen, at der er tale om virksomheder og fonde, hvor [Klager 1] fortsat er aktiv.
I Frihedsbrevets artikel af 13. september 2024, skrives bl.a.
” 1,125 milliarder kroner.
Så mange penge har Københavns Kommune de sidste otte år udbetalt til selskaber og fonde, som den kendte advokat [Klager 1] er involveret i.
”
De 1.1 mia. kroner ses at være et af artiklens bærende faktum, idet netop det tal fremgår hele 4 gange af artiklen, herunder i artiklens overskrift, samt i avisens omtale af artiklen på sociale medier og i podcast.
Af artiklen fremgår det alene, at pengene er blevet
” … fordelt til selskaber eller fonde, hvor den kendte advokat [Klager 1] er involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.
”
Og videre, at
”Mere ende 1.1 milliard kroner har Københavns Kommune betalt fonde og virksomheder, hvor [Klager 1] er involveret”.
Det angives alene et sted, at
”Tallene stammer fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning (…) har undersøgt, hvor mange penge kommunen har udbetalt de sidste otte år til de cirka 35 selskaber og fonde, [Klager 1] er eller har været en del af.
”
Oversigten vedlagt Økonomiforvaltningens svar af 11. september 2024 medtager således beløb, der skulle være givet til virksomheder, hvor [Klager 1] har deltaget aktivt, selvom disse beløb er givet til virksomhederne i perioder, hvor [Klager 1] ikke har deltaget aktivt i ledelsen eller ejerskabet af disse virksomheder, på tidspunktet for betaling eller bevilling.
Oversigten udarbejdet af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning inddrager således et selskab, hvor [Klager 1] har ageret stifter af den pågældende virksomhed, men i dag ikke har noget at gøre med virksomheden.
Dette drejer sig om selskabet [Selskab D] ([CVR-nr. 3]), som [Klager 1] er medstifter af og ikke siden den 8. april 2008 har deltaget i ledelsen af, ligesom [Klager 1] ikke ejer kapitalandele i dette selskab.
Selskabet er medtaget i opstillingen fra Københavns Kommune, hvoraf det fremgår at selskabet har modtaget i alt 3.146.000 kr. i perioden mellem 2016 og 2024.
Ligeledes omfatter oversigten et selskab, hvor [Klager 1] har ageret likvidator i forbindelse med en frivillig likvidation, men aldrig har deltaget i den solvente drift af virksomheden.
Det drejer sig om [Selskab E] ([CVR-nr. 4]), hvor [Klager 1] den 17. maj 2022 indtrådte som likvidator af selskabet, der blev endeligt likvideret den 17. august 2023.
Selskabet er medtaget i opstillingen fra Københavns Kommune, hvoraf det fremgår at selskabet har modtaget i alt 4.000.260 kr. i perioden mellem 2016 og 2024, hvoraf [Klager 1] altså alene har været involveret i virksomheden siden den 17. maj 2022, i hvilket kalenderår selskabet alene modtog 644.000 kr. fra Københavns Kommune.
Virksomheden [Selskab F] ([CVR-nr. 5]) fremgår endvidere af Københavns Kommunes oversigt, hvoraf det fremgår, at selskabet i perioden 2016-2024 har modtaget i alt 1.179.370 kr. Af det CVR-udskrift, som er lagt til grund for opgørelsen, fremgår det dog, at advokat [Klager 1] alene har siddet i bestyrelsen én dag, nemlig den 21. juni 2021.
Registreringen beror på et fejlskrift, da det var advokat [Klager 1]s bror der også bærer navnet [Klager 1], som skulle være registret som bestyrelsesmedlem, hvilke også fremgår af registreringshistorikken på www.CVR.dk.
Af oversigten fra Københavns Kommune fremgår tillige virksomheder, hvor advokat [Klager 1] alene er registreret som reel ejer, grundet sin rolle som bestyrelsesmedlem i selskabernes moderfond eller moderselskab.
Det drejer sig f.eks. om selskabet [Selskab G] ([CVR-nr. 6]).
Mest graverende er det dog, at der i artiklen intet sted nævnes, at [Klager 1] i flere tilfælde er helt udtrådt af selskaberne i perioden, som opgørelsen dækker over.
Således optræder selskabet [Selskab C] af artiklen som modtager af i alt 183.841.995 kr., uden det på noget tidspunkt nævnes, at advokat [Klager 1] fratrådte sin post i bestyrelsen den 17. marts 2020.
Medtages hele kalenderåret 2020, har advokat [Klager 1] således ikke deltaget i virksomheden i perioden 2021-2024 hvori virksomheden, ifølge svaret fra Økonomiforvaltningen, har modtaget 135.820.991 kr. i betalinger fra Københavns Kommune.
Det samme forhold gør sig gældende, for [Fond O], hvor [Klager 1] fratrådte som bestyrelsesmedlem den 26. juni 2017, og som efter [Klager 1] er fratrådt, har modtaget 3.103.389 kr. fra Københavns Kommune i bevillinger og betalinger.
Det samme gør sig gældende for [FOND P] ([CVR-nr. 7]) hvor [Klager 1] fratrådte i maj 2023.
Ligeledes omtales i artiklen [Fond A], henholdsvis [Fond K] ([CVR-nr. 2]) og [Fond A] ([CVR-nr. 1]).
Da [Klager 1] er først indtrådt i bestyrelsen i begge fonde i begyndelsen af 2019, kan de beløb der fremgår af opgørelsen før år 2019, derfor ikke medregnes i opgørelsen.
Disse udgør et beløb på i alt 124.372.864 kr.
Gennemgangen af ovenstående forhold kan opstilles som følger
Som det er dokumenteret ovenfor, er 272.214.482 kr. udbetalt på tidspunkter, hvor [Klager 1] ikke har deltaget aktivt i de pågældende virksomheder.
Fratrækkes de 272.214.482 kr. fra de 1.125.804.580 kr. der fremgår af Økonomiforvaltningens oversigt, udgør det samlede beløb således 853.590.098 kr.
Konsekvensen er af Frihedsbrevets journalisters manglende gennemgang af oversigten fra Københavns Kommune, er at læseren præsenteres for tal, der er næsten 32 % højere end det korrekte tal.
Det angives således ikke klart for læseren, at [Klager 1] i flere tilfælde ikke har deltaget aktivt i selskaberne, på det tidspunkt midlerne er blevet tildelt, eller på det tidspunkt hvor kommunen besluttede at tildele midlerne.
Overskriften i Frihedsbrevets artikel af 13. september 2024 udgør således en grov og overdrevet fremstilling af det virkelige billede, idet overskriften lyder
”Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme”.
Tallet på 1.1 mia. kroner er som nævnt gengivet flere steder i artiklen, og udgør en fejlbehæftet bærende præmis for artiklen.
Samtidig fremgår det intet sted af Frihedsbrevets artikel, at [Klager 1] på ingen måde kan ses at have været involveret i driften af de pågældende virksomheder i dele af perioden, hvori de har modtaget bevillinger eller betalinger fra Københavns Kommune.
Ligeledes fremgår det ikke, hvilken rolle advokat [Klager 1] har haft i de pågældende virksomheder, ligesom det på ingen måde nuanceres eller beskrives som et forbehold for opstillingens angivelse af et korrekt billede af virkeligheden.
I den forbindelse må tilføjes, at ovenstående fremstilling og beregning alene er opgjort på baggrund af offentlige tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger der fremgår direkte af Økonomiforvaltningens svar af 11. september 2024.
Frihedsbrevets journalister ville således have haft mulighed for at sammenstille oplysningerne korrekt, også uden at have rettet henvendelse til [Klager 1].
Midler udbetalt direkte til advokatkontoret
Det er en ukorrekt, når det i artiklen fremgår, at
”Alene [Klager 1]s advokatfirma, [Klager 2], har i perioden 2016 til 2024 modtaget 36,5 millioner kroner.
Hvilke ydelser , der er tale om, fremgår ikke af opgørelsen.
”
Artiklen efterlader læseren med det indtryk, at advokat [Klager 1] har solgt ydelser til Københavns Kommune for 36,5 mio. kr. Det må på det kraftigste præciseres at der f.eks. er tilgået et beløb 26.400.000 kr. på advokatkontorets klientkonto i forbindelse med berigtigelsen en købesum i af en ejendomshandel for en klient, hvorfor beløbet er tilgået advokatkontorets klientkonto.
Dette beløb indgår i de 36.5 mio. kr. som Frihedsbrevet nævner.
Videre skal det oplyses at advokatkontoret i øvrigt har modtaget midler på kontorets klientkonto i forbindelse med almindelige retshandler på vegne af kontorets klienter, hvorfor der ikke, som henvist til i artiklen, har været tale om salg af ydelser til Københavns Kommune for en samlet sum af kr. 36,5 mio.
Desuden fremgår det efterfølgende i artiklen, at en lang række fonde, hvor [Klager 1] er bestyrelsesmedlem, har fået millioner af kroner i støtte, samt at dette skulle have været en ”guldrandet forretning” for advokat [Klager 1].
Det er dog ikke nærmere beskrevet på hvilken måde dette skulle have været en guldrandet forretning, og derfor kan denne ytring alene tages til indtægt for journalistens egen udokumenterede overbevisning.
Honorar for juridiske ydelser
I artiklen fremgår underoverskriften
”11,9 millioner kroner har [Klager 1] tjent i virksomheder, der får penge fra Københavns Kommune”,
Det fremgår herefter af artiklen, at advokat [Klager 1] og hans advokatfirma har modtaget salær for juridisk rådgivning fra ni erhvervsdrivende fonde opgjort til kr. 4,4 mio. i 2023, kr. 4,1 mio. i 2022 og kr. 3,4 mio. i 2021.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der ikke har været faktureret salær for de angivne beløb.
Dette er således alene en udokumenteret antagelse, sandsynligvis baseret på baggrund af fondenes regnskaber, som ikke indeholder en udspecificering af, hvilke ydelser der er betalt for, men alene en note om, at der har været indkøbt ydelser ved en nærtstående.
Der er således ikke taget højde for, at nogle af de ni fonde betaler for administration, herunder ejendoms- og boligadministration, som ikke foretages personligt af [Klager 1].
Det skal videre fremhæves at kun fem af de ni fonde, som Frihedsbrevet har gennemgået, har modtaget penge fra Københavns Kommune.
Det skal i denne sammenhæng præciseres, at [Fond G], [Fond H], [Fond I] og [Fond J] aldrig har modtaget midler fra Københavns Kommune, ligesom at de heller ikke fremgår af oversigten udarbejdet af ved Økonomiforvaltningens svar af 11. september 2024.
Videre indeholder artiklens faktaboks væsentlige fejl vedrørende overførsler af midler til advokatkontoret.
Til støtte herfor fremlægges direktør for [Fond J], [Direktøren]s henvendelse til Frihedsbrevet.
Det skal fremhæves, at det bestrides, at flere af de ni fonde har købt juridiske tjenesteydelser for de angivne beløb, af advokat [Klager 1] eller hans advokatfirma.
Opstillingen anses dermed for at være faktuel forkert og publiceret, før at [Klager 1] har haft mulighed for at efterprøve oplysningerne.
ANBRINGEDER
Nedenstående anbringender er kategoriseret i henhold de forskellige forhold, hvor Frihedsbrevet ikke har varetaget retningslinjerne for god presseskik.
1.
Urimeligt korte frister
Det gøres gældende, at Frihedsbrevet i deres arbejder har givet, advokat [Klager 1] urimeligt korte frister, til at forholde sig til artiklens baggrundsmateriale.
Indledende fik advokat [Klager 1] to til tre timer til at forholde sig til et dokument udarbejdet af København Kommune på 58 sider, 4 citater fra en professor og to tidligere artikler fra andre medier.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at dokumentet fra Københavns Kommune ikke indeholdte underbilag, eller anden redegørelse for de beløb, som fremgik af dokumentet.
Efterfølgende modtog advokat [Klager 1], den 13. september 2024, en frist på 1 time og 56 minutter, til at forholde sig til yderligere syv citater.
Det gøres gældende, at det er særligt skærpende for forholdets karakter, at oplysningerne kan være, og har været, skadelige, krænkende og agtelsesforringende for advokat [Klager 1], advokatfirmaet og dennes medarbejdere.
Det kan ikke føre til andet resultat, at journalisten i korrespondance med [Klager 1], henviser til, at Økonomiforvaltningens svar var offentlig tilgængeligt, da svaret er offentliggjort den 11. september 2024 og [Klager 1] ikke var bekendt med oplysningerne på tidspunktet for henvendelsen, ligesom at [Klager 1] ikke var blevet partshørt i forbindelse med Økonomiforvaltningens svar af 11. september 2024.
Yderligere gøres det gældende, at fristen den 13. september 2024 indeholder det yderligere skærpende element, at journalisten forud for fristen, gentagende gange var informeret om, at advokat [Klager 1] deltog i sin svigermors begravelse, og derfor ikke var tilgængelig.
Videre har journalisten ikke givet frister, der var rimelige i forhold til behovet for beskyttelse af advokat [Klager 1] mod ubeføjet krænkelse.
2.
Manglende forelæggelse af oplysninger
Det gøres gældende, at Frihedsbrevet ikke har varetaget god presseskik, ved ikke at forlægge oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.
I forbindelse med udarbejdelse af artiklen, blev Frihedsbrevet flere gange anmodet om at oplyse, hvilke ni fonde som Frihedsbrevet agtede at fremhæve i sin artikel.
Denne oplysning blev ikke stillet til rådighed forud for publicering.
Det skal i den forbindelse tilføjes, at journalisten specifikt blev anmodet om at fremsende disse oplysninger forud for offentliggørelsen af artiklen.
Videre skal det fremhæves at den manglende oplysning, ikke muliggjorde svar på kritikken fra professor [Ekspertkilde B], der i citaterne har en direkte kritik af advokat [Klager 1].
Det skal som et særligt skærpende element fremhæves, at Frihedsbrevets oplysning om at de ni fonde havde modtaget støtte fra Københavns Kommune var ukorrekt, hvilket kunne have været korrigeret ved at advokat [Klager 1] havde været forlagt oplysningerne.
3.
Gengivelse af faktuelt forkerte oplysninger uden særlig grad af efterprøvning
Det fremgår af Retningslinjer for god presseskik, at
” O plysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
”.
Ligesom at det videre fremgår, at
”Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
”
Det må på baggrund af ovenstående gennemgang af sagens faktiske omstændigheder lægges til grund, at Frihedsbrevets artikel ikke er korrekt og præcis, ligesom den gengiver faktuelt forkerte oplysninger, som kunne have været korrigeret, hvis mediets journalister selvstændigt havde efterprøvet dem ordentligt, samt givet advokat [Klager 1] en rimelig svarfrist.
Herunder ved at viderebringe oplysninger i oversigten udarbejdet af økonomiforvaltningens svar af 11. september 2024, uden at Frihedsbrevet journalister har foretaget en selvstændig efterprøvning af opgørelsen.
Som det fremgår ovenfor, har [Klager 1] på intet tidspunkt nægtet at deltage i artiklen.
Tilmed har [Klager 1] i forbindelse med tilblivelsen af artiklen anmodet om tid til at fremkomme med en uddybende redegørelse vedrørende de ukorrekte oplysninger fra Københavns Kommune samt angivet, at denne redegørelse kunne sendes tirsdag (den 17. september 2024).
Publiceringen af de ukorrekte oplysningerne kan være og har været skadelige og bevirket agtelsesforringelse for [Klager 1] personligt, advokatfirmaet [Klager 2] og medarbejderne hos [Klager 2] og kræver derfor en selvstændig og særlig grundig efterprøvning, uanset at disse oplysninger kommer fra en offentlig myndighed.
Som anført, så er [Klager 1] ikke blevet partshørt i forbindelse med udarbejdelsen af oversigten fra Københavns Kommune, ligesom de nævnte virksomheder og fonde der optræder på oversigten, ikke er blevet hørt.
Det fremgår ikke af artiklen, at Københavns Kommune ikke har foretaget korrekt høring af [Klager 1] i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af oversigten.
Frihedsbrevet har således handlet i strid med Retningslinjer for god presseskik ved ikke at udvise fornøden omhu, herunder ved ikke i særlig grad at kontrollere oplysningerne, som kunne og har været skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for både advokat [Klager 1] og hans advokatvirksomhed, samt ved ikke at have givet rimelig frist til at korrigere.
Mediet har derved tillige tilsidesat hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet, privatlivets fred og behovet for beskyttelse mod ubeføjede krænkelse.
Artiklen indeholder således et angreb på advokat [Klager 1]s personlige integritet, idet artiklen er egnet til, samt udarbejdet med det formål at så tvivl om advokat [Klager 1]s integritet, både som person og i hans professionelle virke.
4.
Manglende nuancering og kritik af nyhedskilder
Det fremgår videre af Retningslinjer for god presseskik, at
”Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
”
Hele denne sag er startet, på baggrund af Økonomiforvaltningen besvarelse af et spørgsmål fra den [Partiet] byrådspolitiker [Politikeren].
Svaret på [Politikeren]s spørgsmål er således kilden til historien.
Det må på den baggrund lægges til grund, at sagen er politisk.
Frihedsbrevets artikel indeholder ikke et interview med [Politikeren] om baggrunden for forespørgslen, samt hans reaktion på besvarelsen.
Det må i den sammenhæng tilføjes, at advokat [Klager 1] som advokat og privatperson ofte deltager aktivt i den offentlige debat, ligesom at [Klager 1] som advokat repræsenterer klienter, som kan have synspunkter eller sager, som kan være i modstrid med [Politikeren]s politiske agenda.
Det fremgår videre i artiklen, at
”[Klager 1] kalder opgørelsen fra Københavns Kommune for et politisk ærinde.
”
Dette til trods, udviser Frihedsbrevets artikel ingen kritik eller nuancering overfor deres kilde.
Ved at undlade et interview med [Politikeren], skjules dermed et potentielt politisk motiv for læseren af artiklen, til skade for advokat [Klager 1] og advokatfirmaet [Klager 2].
Herunder indeholder artiklen ingen forklaring, undersøgelse eller nuancering af, hvad de midler der indgår i beløbet på 1.1 mia. kr., rent faktisk er gået til.
Det gøres derfor gældende, at Frihedsbrevets har handlet i strid med Retningslinjerne for god presseskik, ved ikke at udvise kritik for deres nyhedskilder.
”
[Klager 1] og [Klager 2] har afsluttende anført blandt andet
”Indledende skal det for en god ordens skyld præciseres at klagen har følgende fire temaer
1.
Urimeligt korte frister
2.
Manglende forelæggelse af oplysninger
3.
Gengivelse af faktuelt forkerte oplysninger uden særlig grad af efterprøvning
4.
Manglende nuancering og kritik af nyhedskilder
Temaerne indeholder hver underpunkter, hvori der klages om manglende overholdelse af reglerne for god presseskik, for hvert enkelt punkt.
Urimeligt korte frister
Det skal indledende præciseres, at klagepunktet vedrørende de korte svarfrister ikke alene vedrører den korte frist til at forholde sig til citaterne fra professor [Ekspertkilde B].
Klagepunktet vedrører således også, at der blev givet en meget kort frist til at forholde sig til et komplekst bilagsmateriale bestående af 58 sider, 4 citater fra professor [Ekspertkilde A]s og to gamle artikler fra andre nyhedsmedier.
Det gøres overordnet gældende, at Frihedsbrevets artikel om [Klager 1] på ingen måde indeholdt oplysninger der retfærdiggør, at [Klager 1] som artiklens hovedperson ikke har fået tilstrækkelig tid til at forholde sig til grundlaget for artiklen, herunder tilbagevise og rette faktiske fejl.
Som det fremgår af klageskriftet og senere udspecificeret ved Frihedsbrevets svarskrift, havde Frihedsbrevets journalist forgæves forsøgt at kontakte advokat [Klager 1] både via telefon og SMS.
Der blev således kl.
13.15 fremsendt en SMS fra journalisten herom.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at sms’en fremsendt kl.
13.15 ikke indeholder en forelæggelse af artiklens baggrundsmateriale, men alene en interviewforespørgsel.
Det skal videre fremhæves, at sms’en ikke indeholder oplysninger om frister eller tidspunkt for, hvornår Frihedsbrevet havde ønske om at publicere artiklen.
Den faktiske forelæggelse fandt således først sted kl.
14.40 ved e-mailen.
Sms’erne fremsendt om aftenen den 12. september 2024 og om morgenen den 13. september 2024 kan på ingen måde betragtes som et genmæle, hvilket [Klager 1] også redegjorde for ved sms af den 13. september 2024, hvoraf det fremgår som svar på journalistens opfattelse af, at han havde modtaget et genmæle
”Ikke korrekt
Ikke genmæle
Et forsøg på at rette jeres utallige fejl og misvisende oplysninger”
Herfor skal det fremhæves, at [Klager 1] tilbød at fremkomme med en skriftlig gennemgang, som kunne bringe Frihedsbrevet ud af deres vildfarelse vedrørende historiens faktum.
Frihedsbrevet har i sit svarskrift fremhævet, at det er Frihedsbrevets opfattelse, at der blev foretaget en telefonisk forelæggelse af Københavns Kommunes opgørelse, samt betalt salær fra de ni fonde, som er nævnt i artiklen.
Det fremhæves, at Københavns Kommunes opgørelse fylder 58 sider og indeholder dels et spørgsmål fra en politiker på Københavns Rådhus, dels en opgørelse og en række fonde og selskaber, som har modtaget midler fra Københavns Kommune;
herunder er det udspecificeret, hvilken forvaltning der har udbetalt penge, samt hvor mange penge de har udbetalt årligt over en 9-årig periode.
Videre har Frihedsbrevet ved egen artikel demonstreret en generel vildfarelse vedrørende indholdet af opgørelsen udarbejdet af Københavns Kommune.
Det skal således fremhæves, at ca. 12 minutters telefonsamtale ikke er tilstrækkeligt til at foretage en korrekt forlæggelse af bilagets indhold.
Frihedsbrevet har i sit svarskrift videre fremhævet den korte frist i forhold til citaterne fra [Ekspertkilde B].
Det skal således fremhæves, at advokat [Klager 1] indledningsvis blev gjort bekendt med professor [Ekspertkilde A]s citater, som var af generel karakter og ikke omhandlede en kritik af [Klager 1]s arbejder.
Professor [Ekspertkilde A]s er således citeret for en generel anbefaling til fondsstyrelser ved følgende
“ Når en person på den ene side er formand og på den anden side leverer juridiske ydelser til fonden, sidder vedkommende på begge sider af forhandlingsbordet.
Derfor er man inhabil og skal gå udenfor døren, hver gang bestyrelsen drøfter og skal træffe beslutninger om eventuelt at kontrahere med vedkommende”
“ Derfor er min anbefaling generelt , at bestyrelser gør alt hvad man kan for at undgå, at man har interessekonflikter i bestyrelseslokalet, for det gør livet meget mere besværligt for alle involverede - og man bliver genstand for en mistanke, der er helt rimelig.
”
"Den klare hovedregel er, at man som formand eller næstformand ikke må udføre ydelser, der ikke ligger inden for formandshvervet.
Juridisk rådgivning er f.eks. en ydelse, der ligger udenfor det.
”
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at professor [Ekspertkilde A]s citater ved anvendelsen af ”når en person”, ”min anbefaling generelt” og ”at man” ikke forholder sig konkret til opgørelsen fremsendt af Københavns Kommune eller advokat [Klager 1] i øvrigt.
Citaterne fra professor [Ekspertkilde B], som blev forelagt med en frist på en 1 time og 48 minutter, var sålydende
“ Det ser ikke godt ud, og det ligner , at en bestyrelse i en række fonde ikke har været deres opgave voksen.
Men der kan jo være en forklaring.
”
“Helt generelt så er det sådan, at hvis man er bestyrelsesformand og så får honorar for andet end formandshonoraret, så er det en sammenblanding af roller.
Og det er problematisk set fra et fondsledelsessynspunkt, fordi mistanken om, at man sidder og forfordeler sig selv opstår.
Der skal nogle helt specielle uafhængighedsredskaber til for at sikre, at dette ikke sker, når det er formanden vi taler om, ikke mindst nogle andre bestyrelsesmedlemmer der er virkelig uafhængige.
Så det virker meget problematisk det her , og jeg vil sige, at det ikke ser godt ud.
”
“ Når der er offentlige midler og så store summer involveret , så vil jeg sige, at det gør sagen yderligere betændt.
”
“ Det ligner jo et mønster i de der mange forskellige fonde.
Det er næsten for tydeligt.
”
“ Jeg vil tro, at når de her ting kommer frem , så har Erhvervsstyrelsen ikke andet valg end at gå ind i sagen og få igangsat en undersøgelse.
”
“Hvis du er registreret som en erhvervsdrivende fond, så gælder erhvervsfondsloven.
Punktum.
”
“ Det er meget store beløb, og det er meget store advokatregninger .
Det ser meget problematisk ud i mine øjne .
Men der kan jo være en forklaring , hvis der ikke skal flere til.
”
Kritikken forelagt ved e-mailen af den 13. september 2024 kl.
12.04 fremgår det med tydelighed, at professor [Ekspertkilde B] forholder sig konkret til de oplysninger, som han er blevet forelagt, herunder konkret til advokat [Klager 1]s advokatregninger.
Professor [Ekspertkilde B] anvender således vendinger som: ”Det ser ikke godt ud”, ”Det ligner jo et mønster”, ”Jeg vil tro, at når de her ting kommer frem”, ”Det er meget store beløb, og det er meget store advokatregninger.
” og ”Men der kan jo være en forklaring,” mv.
Citaterne fra de to professorer kan således ikke, som anført i Frihedsbrevets svarskrift, ud fra en betragtning om, at grundessensen af citaterne er den samme, begrunde, at der gives en kort frist for at svare på kritikken.
Den ene professor forholder sig generelt til reglerne for god fondsledelse, mens den anden professor har en direkte kritik af [Klager 1].
Det skal i denne sammenhæng yderligere fremhæves, at de to professorer ikke har samme faglige forudsætninger for at udtale sig om sagen.
Professor [Ekspertkilde A]s har en baggrund som cand.jur., mens professor [Ekspertkilde B] har en baggrund som cand.polit.
Frihedsbrevet har i sit svarskrift fremhævet, at mediet ikke ved modtagelsen af e-mailen kl.
13:50 fra [Klager 1] blev anmodet om en fristudsættelse.
Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at journalisten i de forudgående ca. 23 timer havde været aldeles afvisende overfor at afvente en redegørelse, som ville påvise de faktiske fejl, som journalisten lagde til grund for sin historie.
Videre skal det fremhæves, at Frihedsbrevet ved skrivelsen kl.
13.50 blev gjort opmærksom på, at det ikke var muligt at forholde sig til kritikken fra professor [Ekspertkilde B], idet [Klager 1] ikke var blevet gjort bekendt med, hvilke fonde som citaterne omhandlede.
Der henvises i denne sammenhæng til redegørelsen i klageskriftet.
Det bemærkes videre, at Frihedsbrevet har opfyldt deres pligt til at forelægge citaterne, men ikke har givet en rimelig frist for at svare på kritikken, særligt henset til, at [Klager 1] deltog i sin svigermors begravelse på tidspunktet for forelæggelsen, og at Frihedsbrevet var bekendt hermed.
Det skal fremhæves, at Frihedsbrevet efter publiceringen af artiklen har måttet foretage en korrektion, idet de ni fonde, som Frihedsbrevet forud for artiklens offentliggørelse oplyste at have modtaget midler fra Københavns Kommune, kun i fem af ni tilfælde havde fået midler fra Københavns Kommune.
Frihedsbrevet har i sit svarskrift fremhævet, at det er ukorrekt, at advokat [Klager 1] alene fik 2-3 timer til at forholde sig til den oprindelige frist af den 13. september 2024 kl.
10.00.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at de fremsendte oplysninger ikke omhandler [Klager 1]s personlige forhold, men forhold, der har med [Klager 1]s virke som erhvervsdrivende at gøre.
Det må således være den almindelige antagelse, på samme vis som hvis en journalist forelægger oplysninger for andre virksomheder, hvor almindelig arbejdstid er afgørende for, hvad der kan påregnes som en rimelig frist.
Det forhold, at advokat [Klager 1] så sig nødsaget til at kontakte journalisten om aftenen den 12. september 2024 og om morgenen den 13. september 2024, ændrer ikke ved, at fristen var urimeligt kort, og at Frihedsbrevets ageren var i strid med god presseskik.
Manglende forelæggelse
Frihedsbrevet bestrider i sit svarskrift, at mediet flere gange er blevet anmodet om at oplyse, hvilke fonde de henviste til.
Der henvises i denne forbindelse til [Klager 1]s e-mail, hvoraf følgende fremgår
” Jeg beder dig fremsende de oplysninger, som er blevet forelagt professor [Ekspertkilde B] .
Uden disse oplysninger fremstår citaterne kontekstløse, idet de hverken redegør for hvilke beløb eller fonde, der er tale om .
”
Videre henviser Frihedsbrevet til, at fondene fremgår af artiklen, hvilket ikke synes relevant for pressenævnssagen, henset til den manglende overholdelse af god presseskik, som netop er aktualiseret ved publiceringen af artiklen uden at forelægge oplysningerne for advokat [Klager 1] først.
Manglende faktatjek
Frihedsbrevet udgav den 13. september 2024 en artikel med en række faktuelle fejl.
Frihedsbrevet har i sit svarskrift gjort gældende, at oplysningerne, som ligger til grund for Frihedsbrevets artikel, kommer fra en opgørelse fra Københavns Kommunes embedsværk, samt at økonomiforvaltningen tidligere har foretaget en lignende opgørelse, som ikke har givet anledning til kritik.
Det forhold, at oplysningerne kommer fra kommunens embedsværk, ændrer dog ikke ved, at Frihedsbrevet efter henvendelsen til advokat [Klager 1], og før publiceringen, blev gjort opmærksom på, at oplysningerne var fejlbehæftede.
Uagtet denne oplysning fandt Frihedsbrevet ikke anledningen til at efterprøve oplysningernes rigtighed.
Frihedsbrevet gør videre gældende, at oplysningen om, at honorar fra de ni fonde, som er fremhævet i artiklen, ikke betaler for ydelser af advokat [Klager 1] direkte, er underordnet, uagtet at den omhandler en konkret omstændighed i relation til kernen i Frihedsbrevets artikel.
Frihedsbrevet henviser i denne sammenhæng til de to professorer, som de interviewer til artiklen.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at administrationen foretages i overensstemmelse med relevant lovgivning.
Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at de to professorer ikke er blevet informeret om de konkrete forhold vedrørende administrationen, og at de således ikke har haft mulighed for at udtale sig om undtagelser til hovedreglen.
Videre skal det fremhæves, at de to professorer alene er blevet forelagt oplysninger om, at advokat [Klager 1] fakturerer fondene for juridiske tjenesteydelser.
Det gentages i denne forbindelse, at det eksplicit følger af de presseetiske regler, at
”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
”
På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Frihedsbrevet ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet oplysninger samt ikke har givet rimelig frist til at svare.
Det skal videre fremhæves, at Københavns Kommune efter offentliggørelsen af deres svar har fjernet svaret på politikerens spørgsmål fra kommunens hjemmeside.
Dette, da Københavns Kommune efter at have modtaget henvendelse fra advokat [Klager 1] er blevet opmærksom på, at opgørelsen er behæftet med betydelige fejl.
Kommunen har efterfølgende den 1. oktober korrigeret opgørelsen
Berigtigelsen indebærer,
- at det tydeliggøres, at opgørelsen vedrører betalinger til fonde, virksomheder mv. for hele den efterspurgte periode (2016-2024) uafhængigt af, om der i det enkelte år er en aktiv relation til [Klager 1] ,
- at der er indarbejdet en overordnet beskrivelse af, hvilke former for betalinger til fonde, selskaber mv., der er tale om, og
- at oversigten i svarets bilag 1 er berigtiget, således at [Selskab D], [Selskab E] og [Selskab F] ikke længere indgår, idet [Klager 1] enten i perioden ikke har været aktiv i selskaberne, eller fordi der har været fejl i cvr-registret.
Det gøres gældende, at Frihedsbrevet har været bekendt med, at oplysningerne fra Københavns Kommune ikke var behæftet med fejl forud for offentliggørelsen af deres artikel.
Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at præmissen for Frihedsbrevets historie, opsummeret til artiklens overskrift ”Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme”, er udtryk for manglende faktatjek, da Frihedsbrevet har været i besiddelse af oplysningerne om, hvilke perioder advokat [Klager 1] har været involveret i de enkelte fonde og virksomheder.
Midlerne, som tildeles fra Københavns Kommune, er ”øremærkede” midler, som bliver givet med særlige formål.
At der er givet kommunal støtte til fonde og virksomheder, hvor advokat [Klager 1] har en aktiv rolle, er således ikke ensbetydende med, at advokat [Klager 1] modtager honorar fra selvsamme fonde og virksomheder.
Videre skal det fremhæves, som i klageskriftet, at de kr. 36 mio., som er fremhævet i Frihedsbrevets artikel som honorar direkte til advokatkontoret fra Københavns Kommune, udgør midler, der er tilgået advokatkontorets klientkonto i forbindelse med retshandler for klienter.
Der er således ikke, som i Frihedsbrevets artikel, tale om honorar.
Kritik over for nyhedskilder
Det fastholdes endvidere, at Frihedsbrevet ikke har udvist tilstrækkelig kritik af sine nyhedskilder, sådan som følger af de presseetiske regler
”Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
”
Artiklen indeholder ingen nuancering eller oplysninger om baggrunden for den [Partiet] byrådspolitiker [Politikeren]s spørgsmål til forvaltningen.
Opgørelsen fra Københavns Kommune er ikke en opgørelse, som forvaltningen i kommunen selv har taget initiativ til at udarbejde.
Det fastholdes derfor, at [Politikeren] er at betragte som kilde til historien.
[Politikeren] har da også selv udtalt sig kritisk om [Klager 1]s virke, idet han bl.a. den 14. september 2024 ytrede sig om opgørelsen på det sociale medie X (tidligere Twitter).
Af opslaget er sålydende
”Sagen om [Klager 1] i al sin enkelthed.
Københavns Kommune har over en årrække udbetalt over 1,1 mia. kr. til vir[k]somheder eller fonde, hvor [Klager 1] sidder i enten ledelsen eller bestyrelsen.
Herefter sender [Klager 1] de samme virksomheder eller fonde en regning for at yde juridisk bistand til de samme virksomheder.
Det kan man da kalde en kommunal pengemaskine.
Det giver vi ikke, vel?
”
Herefter er der et link til Frihedsbrevets artikel.
Ved at undlade at interviewe [Politikeren] om baggrunden for spørgsmålet til forvaltningen skjules et potentielt politisk motiv for læseren af artiklen, til skade for advokat [Klager 1] og advokatfirmaet [Klager 2].
[Politikeren]s spørgsmål kan også potentielt indikere en underliggende utilfredshed med [Klager 1]s virke, uden at læseren præsenteres for dette.
”
2.2 Frihedsbrevets synspunkter
Frihedsbrevet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet
”Vi har tilladt os at inddele [Klager 1]s klageskrift i det, som vi opfatter som konkret kritik af artiklens indhold samt svarfrister.
1) Kritik af korte svarfrister
”Efterfølgende modtog advokat [Klager 1], den 13. september 2024, en frist
på 1 time og 56 minutter, til at forholde sig til yderligere syv citater.
”
[Klager 1]s overordnede kritik af korte svarfrister bygger grundlæggende på en forfejlet præmis og strider mod sagens faktuelle forløb.
Torsdag den 12. september klokken 13:15 bliver [Klager 1] informeret via sms om, at Frihedsbrevets journalist har forsøgt at ringe til ham.
I sms’en bliver Københavns Kommunes opgørelse og dens indhold beskrevet.
Dernæst følger en forelæggelse på mail klokken 14:40, hvor både opgørelsen samt professor [Ekspertkilde A]s kritik fremgår.
Deadline for et svar lyder klokken 10:00 den 13. september.
Klokken 22:07 den 12. september modtager Frihedsbrevets journalist den første sms fra [Klager 1].
Det bliver efterfulgt af endnu en sms fra [Klager 1] klokken 23:34.
I den sms kommer [Klager 1] med et længere svar.
Den 13. september klokken 07:37 frem til 07:54 modtager Frihedsbrevets journalist
yderligere fire beskeder fra [Klager 1].
Frihedsbrevets journalist skriver, at han betragter de mange sms’er som et genmæle.
Dette afviser [Klager 1].
Dernæst ringer [Klager 1] til Frihedsbrevets journalist, og her følger et interview over telefon af cirka 12 minutters varighed.
I interviewet bliver [Klager 1] forelagt selve opgørelsen fra Københavns Kommune samt hans salærer fra de ni fonde.
Da [Klager 1] både via skrift og mundtligt i interviewet har udtalt sig om tallene samt kritikken inden for føromtalte deadline, så må det betragtes som et svar.
Frihedsbrevet tager dog [Klager 1]s svar i interviewet til efterretning.
Derfor
konsulterer Frihedsbrevet en anden ekspert, professor i fondsret [Ekspertkilde B].
Han bliver præsenteret for de samme oplysninger som [Ekspertkilde A], og som samtidig er det, der er omdrejningspunktet for interviewet med [Klager 1].
[Ekspertkilde B] udtaler en kritik, der er enslydende med den fra professor [Ekspertkilde A].
Kritikken forelægges for [Klager 1] via mail fredag den 13. september klokken 12:12.
Deadline for forlængelsen af den oprindelige forelæggelse bliver sat til klokken 14:00.
Det gør den ud fra den betragtning, at grundessensen af de to professorers kritik er den samme.
[Klager 1] bliver desuden gjort opmærksom på mailen via sms klokken 12:06.
[Klager 1] svarer inden deadline klokken 13:50 og udbeder sig ikke mere tid til at svare på kritikken.
[Klager 1] har altså haft knap et døgn til at svare, hvilket han gør både mundtligt og skriftligt, og det er en helt almindelig praksis at uddybe en forelæggelse og forlænge svarfristen.
“Yderligere gøres det gældende, at fristen den 13. september 2024 indeholder det yderligere skærpende element, at journalisten forud for fristen, gentagende gange var informeret om, at advokat [Klager 1] deltog i sin svigermors begravelse, og derfor ikke var tilgængelig.
Videre har journalisten ikke givet frister, der var rimelige i forhold til behovet for beskyttelse af advokat [Klager 1] mod ubeføjet krænkelse.
”
[Klager 1] gør Frihedsbrevet via sms den 13. september lidt i otte om morgenen, opmærksom på, at han skal til begravelse.
Kort tid efter ringer han selv op til Frihedsbrevets journalist og laver et interview af 12 minutters varighed.
Dernæst følger en mail med citater fra en ny ekspert samt én sms, hvor [Klager 1] gøres opmærksom på mailen.
Kritikken fra de to professorer er den samme, men for god ordens skyld sender vi det til ham, så han eventuelt kan supplere sit forrige svar.
Ifølge de presseetiske regler er vi forpligtet til at advisere [Klager 1] om citaterne fra endnu en ekspert, så han har mulighed for at forholde sig til dem.
“Indledende fik advokat [Klager 1] to til tre timer til at forholde sig til et dokument udarbejdet af København Kommune på 58 sider, 4 citater fra en professor og to tidligere artikler fra andre medier.
”
Dette er ikke korrekt, hvilket også fremgår af [Klager 1]s vedhæftede korrespondance mellem ham og Frihedsbrevets journalist.
Se derudover vores ovenstående svar på det faktuelle forløb.
2) Manglende faktatjek
”Det må på baggrund af ovenstående gennemgang af sagens faktiske omstændigheder lægges til grund, at Frihedsbrevets artikel ikke er korrekt og præcis, ligesom den gengiver faktuelt forkerte oplysninger, som kunne have været korrigeret, hvis mediets journalister selvstændigt havde efterprøvet dem ordentligt.
” (Klageskrift)
Frihedsbrevet forholder sig til, at der er tale om en officiel opgørelse foretaget af
embedsværket i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.
Frihedsbrevet har dog noteret sig [Klager 1]s kritik og har løbende været i kontakt med Københavns Kommune de sidste tre uger.
Kommunen har endnu ikke rettet deres opgørelse.
Vælger kommunen at gøre det, så retter vi naturligvis med det samme.
Derudover har økonomiforvaltningen tidligere lavet en lignende opgørelse, uden [Klager 1] har gjort indsigelser, hvorfor vi ikke har fundet anledning til at tro, at denne opgørelse skulle være fejlagtig.
[Klager 1] har i forbindelse med sin klage til Pressenævnet også kontaktet et andet medie vedrørende sin klage, og vi er i den forbindelse blevet præsenteret for en række af de oplysninger, som [Klager 1] bestrider.
Her må vi blot konstatere, at [Klager 1] i flere tilfælde hævder, at han ikke er involveret i selskaber og fonde, hvor han tydeligt fremgår som involveret i det centrale virksomhedsregister.
Frihedsbrevet har ligeledes gennemgået både det centrale virksomhedsregister og de
enkelte fondes regnskaber, hvor [Klager 1]s navn fremgår.
Dermed er det ikke korrekt, at Frihedsbrevet ikke har efterprøvet oplysningerne.
3) Forvrængning af tal
”Det gøres gældende, at publiceringen af beløbet på 1.1 mia. kr. i artiklens rubrik,
uden yderligere uddybning længere nede i artiklen, udgør en grov og overdrevet fremstilling af det virkelige billede.
”
Frihedsbrevet henviser til svaret ovenfor.
4) Ejendoms- og boligadministration
”Der er således ikke taget højde for, at nogle af de ni fonde betaler for administration, herunder ejendoms- og boligadministration, som ikke foretages personligt af [Klager 1].
”
Dette ændrer ikke på, at [Klager 1] har ladet sig lønne af fondene enten via sig selv eller i sit eget advokatfirma.
Om det er “juridisk rådgivning” eller “ejendoms- og boligadministration” er underordnet.
Igen må vi henvise til kritikken fra de to professorer samt Erhvervsstyrelsen, der netop påpeger, at bestyrelser, der lønner sig selv, er i strid med lovgivningen, hvilket [Klager 1] også er blevet forelagt.
5) Manglende forelæggelse af oplysninger
”I forbindelse med udarbejdelse af artiklen, blev Frihedsbrevet flere gange anmodet om at oplyse, hvilke ni fonde som Frihedsbrevet agtede at fremhæve i sin artikel.
Denne oplysning blev ikke stillet til rådighed forud for publicering.
” (Klageskrift)
Det er ikke korrekt, at [Klager 1] skulle have henvendt sig flere gange for at få dette at vide – i så fald havde han blot fået det, da fondene jo også fremgår af artiklen.
Frihedsbrevet har ikke på noget tidspunkt overvejet, at [Klager 1] kunne være i tvivl om, hvilke fonde det drejer sig om, da han jo både arbejder og er lønnet af fondene og samtidig sidder i bestyrelsen i dem.
Samtidig har han anført og godkendt sine salærer i regnskaberne.
Desuden diskuterer vi konkrete fonde – blandt andet [Fond A] – i interviewet med [Klager 1].
Vi skal endnu en gang pointere, at fondenes navne også fremgår af den oversigt fra Københavns Kommune, som vi sendte til [Klager 1].
Vores oversigt over de ni fonde bygger nemlig på fondenes regnskaber, offentligt tilgængelige oplysninger, som er underskrevet af [Klager 1] selv.
Det er altså oplysninger direkte fra ham, som udløser kritikken, han forelægges i artiklen.
Ydermere handler kritikken i artiklen ikke om de specifikke fonde, men om den praksis [Klager 1] har i dem som arbejdende bestyrelsesformand/næstformand, og det er den praksis, som eksperter og Erhvervsstyrelsen kritiserer.
6) Guldrandet forretning
”Desuden fremgår det efterfølgende i artiklen, at en lang række fonde, hvor [Klager 1] er bestyrelsesmedlem, har fået millioner af kroner i støtte, samt at dette skulle have været en ”guldrandet forretning” for advokat [Klager 1].
Det er dog ikke nærmere beskrevet på hvilken måde dette skulle have været en guldrandet forretning, og derfor kan denne ytring alene tages til indtægt for journalistens egen udokumenterede overbevisning.
”
[Klager 1] har modtaget 11,95 mio. kroner over en treårig periode for sin “juridiske rådgivning fra fonde, hvor han selv sidder i bestyrelsen”.
Dette har han fået kritik for af både Erhvervsstyrelsen samt de to professorer, der medvirker i artiklen.
Ifølge fondsloven må man ikke være såkaldt “arbejdende formand” i en erhvervsdrivende fond.
Når man foretager sig noget, man ikke må, og dernæst modtager 11,95 mio. kroner for opgaven, så betragter vi det som en guldrandet forretning.
At [Klager 1] ikke betragter 11,95 mio. kroner som et højt beløb, må stå for hans egen regning.
7) Forkerte beløb
“Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der ikke har været faktureret salær for de angivne beløb.
Dette er således alene en udokumenteret antagelse, sandsynligvis baseret på baggrund af fondenes regnskaber, som ikke indeholder en udspecificering af, hvilke ydelser der er betalt for, men alene en note om, at der har været indkøbt ydelser ved en nærtstående.
”
Det er udspecificeret eksplicit i de fondes regnskaber, som Frihedsbrevet har gennemgået, at [Klager 1] eller hans advokatselskab har modtaget de salærer.
Regnskaberne er revisorgodkendte og skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.
At dette skulle være “en udokumenteret antagelse” er urigtigt og direkte vildledende fra [Klager 1].
“Det skal som et særligt skærpende element fremhæves, at Frihedsbrevets oplysning om at de ni fonde havde modtaget støtte fra Københavns Kommune var ukorrekt.
”
Det er ikke korrekt.
Det har hele tiden fremgået af brødteksten i Frihedsbrevets artikel, at det kun var fem af de ni fonde, som har fået penge af Københavns Kommune.
Der var tale om en fejl i artiklens grafik, hvilket blev rettet det sekund, vi blev gjort opmærksom på fejlen, det fremgår også af artiklen, at grafikken er rettet.
8) Gengivelse af faktuelt forkerte oplysninger uden særlig grad af efterprøvning
”Det må på baggrund af ovenstående gennemgang af sagens faktiske omstændigheder lægges til grund, at Frihedsbrevets artikel ikke er korrekt og præcis, ligesom den gengiver faktuelt forkerte oplysninger, som kunne have været korrigeret, hvis mediets journalister selvstændigt havde efterprøvet dem ordentligt, samt givet advokat [Klager 1] en rimelig svarfrist.
”
Hele fire gange i interviewet spørger Frihedsbrevets journalist, hvad der er faktuelt forkert i Københavns Kommunes opgørelse.
På trods af [Klager 1]s omfattende svar til Pressenævnet, så fremgår det stadig ikke tydeligt for Frihedsbrevet, hvad der er faktuelt forkert, når det handler om det samlede udbetalte beløb til fonde og selskaber, hvor [Klager 1] enten er eller har været aktiv.
“Som det fremgår ovenfor, har [Klager 1] på intet tidspunkt nægtet at deltage i artiklen.
Tilmed har [Klager 1] i forbindelse med tilblivelsen af artiklen anmodet om tid til at fremkomme med en uddybende redegørelse vedrørende de ukorrekte oplysninger fra Københavns Kommune samt angivet, at denne redegørelse kunne sendes tirsdag (den 17. september 2024).
”
Det bør understreges, at [Klager 1] både i flere sms’er og i et interview aktivt har valgt at medvirke i artiklen.
Dette er [Klager 1] også blevet gjort opmærksom på, ligesom Frihedsbrevet har oplyst, at vi gerne ville modtage denne redegørelse, men at det ikke ændrede på vores udgivelsestidspunkt.
[Klager 1] har desuden aldrig sendt denne redegørelse eller for den sags skyld klaget over artiklen før nu.
“Som anført, så er [Klager 1] ikke blevet partshørt i forbindelse med udarbejdelsen af oversigten fra Københavns Kommune, ligesom de nævnte virksomheder og fonde der optræder på oversigten, ikke er blevet hørt.
Det fremgår ikke af artiklen, at Københavns Kommune ikke har foretaget korrekt høring af [Klager 1] i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af oversigten.
”
Denne kritik må være møntet på Københavns Kommune, havde [Klager 1] anført denne kritik i sin kontakt med os forud for udgivelsen, havde vi medtaget det i artiklen, men det er ikke tilfældet.
“Frihedsbrevet har således handlet i strid med Retningslinjer for god presseskik ved ikke at udvise fornøden omhu, herunder ved ikke i særlig grad at kontrollere oplysningerne, som kunne og har været skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for både advokat [Klager 1] og hans advokatvirksomhed, samt ved ikke at have givet rimelig frist til at korrigere.
”
Det må lægges til grund, at når en officiel myndighed, i dette tilfælde Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, udformer et officielt og offentligt svar til et medlem af borgerrepræsentationen, at dette er korrekt.
Som tidligere anført er opgørelsen heller ikke blevet rettet på trods af [Klager 1]s klage til kommunen.
9) Politisk baggrund
”Hele denne sag er startet, på baggrund af Økonomiforvaltningen besvarelse af et
spørgsmål fra den [Partiet] byrådspolitiker [Politikeren].
Svaret på [Politikeren]s spørgsmål er således kilden til historien.
”
Dette er [Klager 1] citeret for, så Frihedsbrevet har svært ved at se, hvad kritikken består i.
Derudover bliver det også nævnt i artiklen, at opgørelsen kommer efter et politikerspørgsmål fra [Politikeren] [Partiet].
Hertil skal det siges, at der hver eneste dag i både kommuner, regioner og i Folketinget bliver stillet såkaldte “politikerspørgsmål”, som embedsfolk besvarer.
Det er helt legitimt at bedrive journalistik baseret på officielle besvarelser fra embedsværket.
Havde [Politikeren] lavet opgørelsen selv, hvilket ikke er tilfældet, så var der derimod tale om et problem.
“Dette til trods, udviser Frihedsbrevets artikel ingen kritik eller nuancering overfor deres kilde.
”
Frihedsbrevet må henvise til forrige svar.
[Politikeren] [Partiet] er ikke kilde til opgørelsen, hvilket [Klager 1] er blevet gjort opmærksom på flere gange både på skrift og mundtligt.
“Herunder indeholder artiklen ingen forklaring, undersøgelse eller nuancering af, hvad de midler der indgår i beløbet på 1.1 mia. kr., rent faktisk er gået til.
”
Det fremgår tydeligt af artiklen, at det er et politikerspørgsmål, som Københavns Kommune har besvaret.
Her fremgår det ligeledes, at kommunen har undersøgt, hvor mange penge kommunen har udbetalt de seneste otte år til de selskaber og fonde, hvor [Klager 1] enten er eller har været aktiv.
Vi bemærker afsluttende, at artiklens tema omhandler [Klager 1]s såkaldte ”dobbeltroller.
” Altså fonde med [Klager 1] i bestyrelsen, der modtager penge fra Københavns Kommune, og som samtidig betaler store beløb for juridisk rådgivning hos selvsamme [Klager 1].
En praksis, der bliver kritiseret af den tilsynsførende myndighed på området og af eksperterne i artiklen.
[Klager 1] er en af Danmarks mest medievante advokater, hvis ikke dén mest medievante.
Vi har på Frihedsbrevet lavet en historie, som vi står fuldt og helt inde for, og som indeholder kritik af [Klager 1].
Vi vurderer ofte svarfristerne ud fra historiens kompleksitet, og hvorvidt kilder er medievante og dermed er indforstået med pressens arbejdsbetingelser herunder deadlines, svarfrister og ret til genmæle.
I dette tilfælde har [Klager 1] fået næsten et døgn til at svare, og han har selv indvilliget i at medvirke i et interview uden at udbede sig mere betænkningstid.
Oplysningerne baserer sig desuden på offentligt tilgængelige oplysninger om fonde, som [Klager 1] selv er involveret – i flere tilfælde som bestyrelsesformand og som lønnet medarbejder, hvorfor man må forvente, at [Klager 1] har en vis indsigt i oplysningerne på forhånd.
Svaret fra Københavns Kommune havde desuden været offentligt tilgængeligt i to døgn, da Frihedsbrevet kontakter [Klager 1].
”
Frihedsbrevet har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet
”I forbindelse med en klage, som advokat [Klager 1] har indgivet mod Frihedsbrevet (Pressenævnets sag nr. 2024-11958) vil vi henlede pressenævnets opmærksomhed på, at Københavns Kommune har udarbejdet nye oplysninger, som har betydning for sagens karakter.
En central del af klagen, omhandler beløbet på 1,1 milliarder kroner, som er den sum, Københavns Kommune oplyser, at de har betalt til selskaber, hvor [Klager 1] er involveret.
[Klager 1] skriver følgende i sin klage til Pressenævnet
“Et mere retvisende billede vil dog være 168.494.885 kr. idet der bør fratrækkes 957.309.695 kr. eller 85,1% af den samlede sum på 1.125.804.580 kr, som fremgår af Økonomiforvaltningens opgørelse.
”
I den forbindelse skal vi henlede pressenævnets opmærksomhed på, at Københavns Kommune har opdateret det politikersvar, som Frihedsbrevets oplysninger var baseret på.
Samlet set har Københavns Kommune korrigeret det samlede beløb med cirka 8 millioner kroner, så den samlede udbetaling nu lyder på: 1.117.338.442 kr. Vi har vedhæftet dokumentation herfor til denne mail.
Der er således samlet en korrektion på 0,7 procent af det samlede beløb.
Frihedsbrevet har naturligvis korrigeret dette i vores artikel.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Forelæggelse
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Frihedsbrevet gav dem urimeligt korte frister til at forholde sig til artiklens baggrundsmateriale samt over Frihedsbrevets manglende forelæggelse af oplysninger.
I den forbindelse har [Klager 1] og [Klager 2] henvist til, at [Klager 1] fik to til tre timer til at forholde sig til et dokument udarbejdet af Københavns Kommune på 58 sider, fire citater fra en professor og to tidligere artikler fra andre medier, og at han efterfølgende fik en frist på 1 time og 56 minutter til at forholde sig til yderligere syv citater.
Frihedsbrevet blev også gentagne gange informeret om, at [Klager 1] deltog i sin svigermors begravelse og derfor ikke var tilgængelig.
[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere henvist til, at Frihedsbrevet flere gange blev anmodet om at oplyse, hvilke ni fonde som Frihedsbrevet agtede at fremhæve i artiklen, og at denne oplysning ikke blev stillet til rådighed forud for publiceringen.
Den manglende oplysning gjorde det således ikke muligt at svare på kritikken fra professor [Ekspertkilde B], der i citaterne har en direkte kritik af [Klager 1].
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.
3.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder, at omtalen af Københavns Kommunes bevillinger og betalinger til selskaber eller fonde i sammenhæng med omtalen [Klager 1]s rolle i disse kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1].
Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager 1] forud for offentliggørelsen.
Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at et tilbud om interview ikke kan sidestilles med en forelæggelse af skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Frihedsbrevet den 12. september 2024 kl.
13.15 via sms første gang rettede henvendelse til [Klager 1] med anmodning om et interview om Københavns Kommunes opgørelse.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] herefter indtil den 13. september kl.
13.50 var i kontakt med Frihedsbrevet via sms og mail, hvor han blev præsenteret for artiklens emne og den overordnede kritik mod [Klager 1] og [Klager 2], herunder [Klager 1]s rolle i de omtalte fonde.
[Klager 1] blev samtidig forelagt vurderinger fra fagkilden [Ekspertkilde A] og herefter vurderinger fra fagkilden [Ekspertkilde B].
Frihedsbrevet gav i den forbindelse svarfrist henholdsvis den 13. september 2024 kl.
10.00 og kl.
14.00.
Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Klager 1] i ovennævnte periode løbende svarede skriftligt på Frihedsbrevets henvendelser med afvisning af kritikken, og at han tilbød Frihedsbrevet en samlet redegørelse vedrørende midlerne fra Københavns Kommune, herunder hvad midlerne har været brugt til, idet de efter hans oplysninger ikke var tilgået hverken ham eller [Klager 2], og at redegørelsen ville kunne fremlægges for Frihedsbrevet den 17. september 2024.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] den 13. september 2024 kl.
07.37 via sms oplyste Frihedsbrevet om, at han på grund af sin deltagelse i en begravelse var optaget resten af dagen, og at [Klager 1] senere den 13. september 2024 – inden offentliggørelsen af artiklen samme dag – rettede telefonisk henvendelse til Frihedsbrevet og medvirkede i et telefonisk interview af ca. 12 minutters varighed, hvor han blev forelagt opgørelsen fra Københavns Kommune samt hans salærer fra de omtalte ni fonde.
Frihedsbrevet bragte herefter den 13. september 2024 kl.
14.00 artiklen ”Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme” på frihedsbrevet.dk.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at [Klager 1] ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse.
Nævnet har lagt vægt på sagens omfang og kompleksitet, herunder at henvendelserne og spørgsmålene fra Frihedsbrevet havde en karakter, som det for [Klager 1] ikke var muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager 1] den 13. september 2024 oplyste Frihedsbrevet om, at han på grund af sin deltagelse i en begravelse var optaget resten af dagen.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1] tilbød Frihedsbrevet en samlet redegørelse vedrørende midlerne fra Københavns Kommune, herunder hvad midlerne har været brugt til, idet de efter hans oplysninger ikke var tilgået hverken ham eller [Klager 2], og at redegørelsen ville kunne fremlægges for Frihedsbrevet den 17. september 2024.
Nævnet finder det i den forbindelse ikke dokumenteret, at artiklen havde en sådan aktualitetsværdi, at offentliggørelsen af artiklen ikke kunne afvente [Klager 1]s dækkende fremstilling af udbetalingerne fremlagt i Københavns Kommunes Økonomiforvaltnings omfattende opgørelse.
Det forhold, at [Klager 1] svarede delvist på Frihedsbrevets henvendelser og spørgsmål, kan efter de konkrete omstændigheder ikke føre til en anden vurdering.
Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at en delvis besvarelse på en forelæggelse ikke i alle tilfælde kan anses som et afkald på kravet om en rimelig frist til at svare efter de presseetiske retningslinjer punkt A.
3, men må bero på en konkret vurdering.
På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Frihedsbrevets forelæggelse.
Korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Frihedsbrevets artikel ikke er korrekt og præcis, ligesom den gengiver faktuelt forkerte oplysninger, som kunne have været korrigeret, hvis Frihedsbrevet selvstændigt havde efterprøvet dem ordentligt, samt givet advokat [Klager 1] en rimelig svarfrist.
I den forbindelse har [Klager 1] og [Klager 2] henvist til, at Frihedsbrevet har viderebragt oplysninger fra oversigten udarbejdet af Økonomiforvaltningen i besvarelsen af 11. september 2024, uden at Frihedsbrevet har foretaget en selvstændig efterprøvning af opgørelsen.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1 og A.
7.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet bemærker endvidere, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Politikeren], medlem af Københavns Borgerrepræsentation for [Partiet], den 16. august 2024 stillede følgende spørgsmål til Københavns Kommunes Økonomiforvaltning
”Forvaltningen bedes oplyse, hvor mange og hvilke virksomheder, fonde og foreninger i hvilke navnet [Klager 1] optræder i ledelse og/eller bestyrelse, som modtager enten bevillinger, tilskud eller direkte betaling ifølge faktura fra Københavns Kommune, herunder hvilke forvaltninger, som udbetaler de eventuelle beløb, og hvilke beløb, der eventuelt måtte være tale om opdelt på år.
Ifølge CVR registret har benævnte [Klager 1] en aktiv rolle i omkring 50 virksomheder.
En simpel søgning afslører flere for kommunen kendte virksomhedsnavne.
[Politikeren] ønsker, at besvarelsen sker indenfor en tidsramme, som går fra år 2016 og frem til d.d.”
Økonomiforvaltningen besvarede den 11. september 2024 [Politikeren]s spørgsmål om bevillinger og betalinger til diverse fonde og foreninger.
Af besvarelsen, som var vedlagt bilag med oversigt opdelt på virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] har en aktiv rolle pr. 22. august 2024 (aktiv), og hvor han i perioden har haft en aktiv rolle (ophørt) samt udtræk fra cvr-registret, fremgår følgende
”Økonomiforvaltningen har den 22. august 2024 foretaget udtræk fra cvr.dk, hvor det fremgår, at [Klager 1] har en aktiv rolle i 72 virksomheder eller selskaber.
Derudover har [Klager 1] i perioden 2016 til 2024 været aktiv i yderligere 48 virksomheder eller selskaber.
Udtrækket fra cvr-registret er vedhæftet, jf. bilag 2.
Udtrækket fra cvr-registret danner grundlag for dataudtræk fra økonomisystemerne KØR, der blev anvendt i Københavns Kommune frem til 2017, og Kvantum, der er anvendt i Københavns Kommune fra 2017 og frem.
Virksomheder, hvor [Klager 1] før 2016 havde en rolle, som ejer, bestyrelsesmedlem eller lignende, indgår ikke i besvarelsen.
I perioden 2016-2024 har Københavns Kommune haft udbetalinger, tilskud eller lignende til i alt 35 virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] enten har eller har haft en aktiv rolle i perioden 2016-2024.
Fordelingen er
- 21 virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] har en aktiv rolle pr. 22. august 2024
- 14 virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] tidligere i perioden 2016-2024 har haft en aktiv rolle.
”
Frihedsbrevet bragte herefter den 13. september 2024 kl.
14.00 artiklen ”Københavns Kommune betaler mere end 1,1 milliarder kroner til selskaber og fonde, hvor [Klager 1] er involveret – millioner havner i hans egen lomme” på frihedsbrevet.dk, som indeholdt oplysninger fra Økonomiforvaltningens besvarelse af 11. september 2024.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] den 20. september 2024 klagede over Økonomiforvaltningens besvarelse af spørgsmålet fra [Politikeren].
I klagen anførte [Klager 1] blandt andet, at besvarelsen indeholdt faktiske fejl og anmodede Økonomiforvaltningen om straks at korrigere besvarelsen således, at den ikke efterlader det indtryk, at [Klager 1] har været aktivt deltagende i de nævnte fonde og selskaber i den 9-årige periode, som opgørelsen omfatter.
Nævnet lægger herudover til grund, at Økonomiforvaltningen i svar af 1. oktober 2024 på [Klager 1]s klage beklagede, at besvarelsen har kunnet misforstås, og at Økonomiforvaltningen bekræftede, at opgørelsen i det væsentlige vedrører betalinger for opgaver, som de pågældende fonde, virksomheder mv. har løst for Københavns Kommune på grundlag af driftsoverenskomst eller andre aftaler og uden [Klager 1]s medvirken.
Økonomiforvaltningen bekræftede også, at Københavns Kommune har købt en ejendom, hvor betalingen er sket via [Klager 2].
Økonomiforvaltningen udarbejdede i forlængelse af [Klager 1]s klage en berigtiget besvarelse, som ville indebære følgende
”- at det tydeliggøres, at opgørelsen vedrører betalinger til fonde, virksomheder mv. for hele den efterspurgte periode (2016-2024) uafhængigt af, om der i det enkelte år er en aktiv relation til [Klager 1],
- at der er indarbejdet en overordnet beskrivelse af, hvilke former for betalinger til fonde, selskaber mv., der er tale om, og
- at oversigten i svarets bilag 1 er berigtiget, således [Selskab D], [Selskab E] og [Selskab F] ikke længere indgår, idet [Klager 1] enten i perioden ikke har været aktiv i selskaberne, eller fordi der har været fejl i cvr-registret.
”
Økonomiforvaltningen berigtigede herefter den 17. oktober 2024 den oprindelige besvarelse af 11. september 2024.
Af den berigtigende besvarelse, som var vedlagt bilag med oversigt opdelt på virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] har en aktiv rolle pr. 22. august 2024 (aktiv), og hvor han i perioden har haft en aktiv rolle (ophørt) samt udtræk fra cvr-registret, fremgår blandt andet følgende
”I perioden 2016-2024 har Københavns Kommune haft udbetalinger, tilskud eller lignende til i alt 32 virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] enten har eller har haft en aktiv rolle i perioden 2016-2024.
Fordelingen er
- 20 virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] har en aktiv rolle pr. 22. august 2024
- 12 virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] tidligere i perioden 2016-2024 har haft en aktiv rolle.
Af bilag 1 fremgår oversigten over beløb, år og forvaltninger.
Oversigten er opdelt på virksomheder eller selskaber, hvor [Klager 1] har en aktiv rolle pr. 22. august 2024 (aktiv), og hvor han i perioden har haft en aktiv rolle (ophørt).
Opgørelsen indeholder dermed betalinger til virksomheder og selskaber for hele perioden 2016-2024 uafhængigt af, om der i det enkelte år er en aktiv relation til [Klager 1].
Betalingerne vedrører således i det væsentlige opgaver, som de pågældende fonde, virksomheder mv. har løst for Københavns Kommune uden [Klager 1]s medvirken.
Betalingerne vedrører blandt andet driftstilskud til [Fond A], der er et botilbud, som har en driftsoverenskomst med Københavns Kommune, entreprenør-, bygge- og anlægsudgifter samt huslejeudgifter.
Derudover har Københavns Kommune købt en ejendom, hvor betalingen er sket via [Klager 2].
Oversigten i bilag 1 er berigtiget, således [Selskab D], [Selskab E] og [Selskab F] ikke længere indgår, idet [Klager 1] enten i perioden ikke har været aktiv i selskaberne, eller fordi der har været fejl i cvr-registret.
”
Frihedsbrevet indsatte den 17. oktober 2024 følgende rettelse nederst i artiklens brødtekst fremhævet med kursiv
”Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det af overskriften på artiklens grafik således, at samtlige ni fonde modtog penge fra Københavns Kommune.
Det er retteligt fem ud af ni undersøgte fond.
Derudover var der byttet rundt på to fondsnavne i grafikken, således at [Fond D]s tal stod anført ud for [Fond J] og omvendt.
Det fremgik også tidligere af artiklen, at Københavns Kommune havde betalt 1,125 milliarder kroner til fonde, hvor [Klager 1] har været eller er involveret.
Københavns Kommune har efter artiklens udgivelse bragt en rettelse i deres opgivelse.
Det korrekte tal er derfor 1,117 milliarder kroner, og det er rettet i teksten.
”
Frihedsbrevet foretog samtidig rettelser i artiklens brødtekst og skemaet indsat i artiklen.
Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Frihedsbrevet havde bragt en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, men finder efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.
Nævnet har lagt vægt på, at Frihedsbrevet – efter at have fået kendskab til Økonomiforvaltningens berigtigede besvarelse af 17. oktober 2024 – allerede samme dag rettede den ukorrekte gengivelse af antallet af undersøgte fonde og den samlede udbetaling fra Københavns Kommune i artiklen, og at Frihedsbrevet således har foretaget en behørig berigtigelse af forholdet, så snart Frihedsbrevet fik kendskab hertil.
Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Frihedsbrevet for rettelsen.
For så vidt angår Frihedsbrevets efterprøvelse af oplysningerne i Økonomiforvaltningens besvarelse af 11. september 2024 finder nævnet, at Frihedsbrevet havde rimelig grund til at antage, at oplysningerne i besvarelsen var korrekte.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne stammer fra en offentlig myndighed, Københavns Kommune, og at det fremgår klart af artiklen, at der er tale om en besvarelse af et spørgsmål stillet af [Politikeren], medlem af Københavns Borgerrepræsentation for [Partiet].
Nævnet bemærker i den forbindelse, at offentlige myndigheder generelt vurderes som troværdige kilder.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Frihedsbrevet for ikke at have foretaget yderligere bestræbelser på selvstændigt at efterprøve oplysningerne.
Kildekritik
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Frihedsbrevet ikke har udvist kritik eller nuancering over for deres kilde.
I den forbindelse har [Klager 1] og [Klager 2] henvist til, at svaret på [Politikeren]s spørgsmål er kilden til historien, og det må på den baggrund lægges til grund, at sagen er politisk.
Ved at Frihedsbrevet har undladt et interview med [Politikeren] skjules dermed et potentielt politisk motiv for læseren af artiklen til skade for advokat [Klager 1] og advokatfirmaet [Klager 2].
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Frihedsbrevet ikke har udvist den fornødne kildekritik.
Nævnet har lagt vægt på, at Frihedsbrevets omtale er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltnings besvarelse af et spørgsmål stillet af [Politikeren], medlem af Københavns Borgerrepræsentation for [Partiet], og at det klart fremgår af artiklen, hvor oplysningerne stammer fra.
Det forhold, at [Politikeren] har udtalt sig kritisk over for [Klager 1] og [Klager 2], kan ikke føre til en anden vurdering, idet det er Økonomiforvaltningens besvarelse og ikke oplysninger fremskaffet af [Politikeren], som danner grundlag for artiklen.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at Frihedsbrevet i artiklen har gengivet [Klager 1]s synspunkt om, at opgørelsen fra Københavns Kommune er udtryk for et politisk ærinde.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder et angreb på [Klager 1]s personlige integritet, idet artiklen er egnet til, samt udarbejdet med det formål at så tvivl om [Klager 1]s integritet, både som person og i hans professionelle virke.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager 1] i kraft af sit virke som fremtrædende advokat, som jævnligt deltager i den offentlige debat om blandt andet politiske sager, er en person, som offentligheden har kendskab til.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
Pressenævnet finder, at artiklens omtale ikke er egnet til at krænke [Klager 1]s personlige anseelse.
Nævnet har lagt vægt på, at omtalen ikke vedrører [Klager 1]s private forhold, men forhold i relation til [Klager 1]s erhvervsmæssige virke som advokat.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1] har indtaget en fremtrædende rolle som advokat og partner i [Klager 2], der har modtaget betaling for rådgivningsydelser for opgaver udført for fonde, der har modtaget bevillinger fra offentlige myndigheder, og at det fremgår klart af artiklen, hvor de offentligt tilgængelige oplysninger i sagen stammer fra.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedsbrevet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Frihedsbrevet
[underrubrik]
Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist
[tekst]
I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor advokat [Klager 1] er involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over, at [Klager 1] ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse.
Pressenævnet kritiserer Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation.
¬Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 21. oktober 2025
Fondens navn
2023
2022
2021
[Fond B]
678.000
952.000
695.000
[Fond F]
393.000
212.000
124.000
[Fond A]
675.000
345.000
481.000
[Fond G]
69.000
200.000
40.000
[Fond H]
155.0000
180.000
80.000
[Fond I]*
662.000
568.000
632.000
[Fond J]
38.000
1.478.000
1.215.000
[Fond D]
1.723.000
88.000
0
[Fond E]
58.000
89.000
123.000
I alt
4.451.000
4.112.000
3.390.000
Fondens navn
2023
2022
2021
[Fond B]
678.000
952.000
695.000
[Fond F]*
393.000
212.000
124.000
[Fond A]*
675.000
345.000
481.000
[Fond G]
69.000
200.000
40.000
[Fond H]
155.0000
180.000
80.000
[Fond I]*
662.000
568.000
632.000
[Fond J]
38.000
88.000
0
[Fond D]*
1.723.000
1.478.000
1.215.000
[Fond E]
58.000
89.000
123.000
I alt
4.451.000
4.112.000
3.390.000
Selskab
Beløb i kr. medtaget i opstillingen fra Københavns Kommune
Heraf beløb i DKK modtaget i perioder hvor [Klager 1] ikke har deltaget aktivt i virksomheden
Bemærkning
[Selskab D]
3.146.000
3.146.000
Registreret som stifter.
Udtrådt af ledelsen i 2008.
[Selskab E]
4.000.260
3.356.260
Udpeget som likvidator i maj 2022.
[Selskab F]
1.179.370
1.179.370
Ved fejlskrift registreret som bestyrelsesmedlem i én dag.
[Selskab C]
183.841.995
135.820.991
Fratrådt som bestyrelsesmedlem i marts 2020.
[Fond O]
4.030.704
3.103.389
Fratrådt som bestyrelsesmedlem den 26. juni 2017.
[Fond C]
9.481.948
1.139.108
Fratrådt som bestyrelsesmedlem i maj 2023.
[FOND P]
8.808.973
96.500
Fratrådt som bestyrelsesmedlem i maj 2023.
[Fond A] og [Fond K]
635.161.550
124.372.864
Først indtrådt i bestyrelsen i marts 2019.
Total
849.650.800
272.214.482