Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02932

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02932

Medier fik ikke kritik for at afvise anonymisering

En person i en tidligere ledende stilling i et offentligt ejet selskab klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro-Struer og TVMIDTVEST havde afvist at anonymisere en række artikler, som navnlig omhandlede hans relation til en straffesag, hvor han blev idømt seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for mandatsvig og dokumentfalsk under hans stilling i et offentligt ejet selskab.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediet for at have afvist klagers anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne og lagde i den forbindelse vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at klager havde indtaget en fremtrædende rolle som chef for et kommunalt ejet selskab, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses for at have offentlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne ”Ny sag i [Bynavn 1] Kommune: [Ledende stilling 1] fritaget for tjeneste” bragt den 20. februar 2020, ” Fritaget [Ledende stilling 1] har nu selv sagt op ” bragt den 18. marts 2020, ” Tidligere [Ledende stilling 1] nægter bedrageri, men erkender dokumentfalsk ” bragt den 30. november 2020, ” Direktør i [Bynavn 1] Kommune: - Der var meget vide rammer for at disponere og foretage indkøb, som er relevante for havnen” bragt den 1. december 2020, ” Familiedrama i retten: Ekskone og stedsøn vidnede mod tidligere [Ledende stilling 1] ” bragt den 2. december 2020, ”Det var afgørelsens time, men sagen mod [Ledende stilling 1]en tager nu en uge mere ” bragt den 4. december 2020, ”Så kom dommen over den tidligere [Ledende stilling 1] - dømt for mandatsvig og dokumentfalsk” bragt den 11. december 2020 og ”[Parti A]-formand forventer redegørelse i sagen om den nu dømte [Ledende stilling 1]: - Jeg kan godt undre mig ” bragt den 11. december 2020, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Dagbladet Holstebro bragte den 20. februar 2020 artiklen ”Ny sag i [Bynavn 1] Kommune: [Ledende stilling 1] fritaget for tjeneste” på dagbladet-holstebro-struer.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”På grund af mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen er [Klager] ikke længere i arbejdstøjet for [Bynavn 1] Kommune”

Der er i artiklen indsat et billede af tre mindre skibe, som har ”[Titel]” påtrykt på siden.

Af billedteksten fremgår

”På grund af mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen er [Ledende stilling 2] og [Ledende stilling 1] [Klager] fritaget for tjeneste.

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: "[Bynavn 1] Kommune har i dag fritaget [Ledende stilling 2] [Klager] for tjeneste pga.

mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen."

Sådan skriver kommunaldirektør i [Bynavn 1] Kommune, [Navn 1], i en mail onsdag eftermiddag til Dagbladet, som nu i et stykke tid har undersøgt en række elementer angående [Klager], der ifølge [Bynavn 1] Kommunes hjemmeside også bærer titlen [Ledende stilling 1] - [Bynavn 1] havne og færge.

I den ganske kortfattede mail fra den nyligt tiltrådte kommunaldirektør fremgår det også, at [Bynavn 1] Kommune ikke kan udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt, da der er tale om en personalesag.

[Navn 1] oplyser dog, at der lige nu er ”en proces i gang, som kommunen endnu ikke ved, hvad ender med”.

Hvad det mere konkret er for en proces, kan han ikke fortælle, men Dagbladet har tidligere søgt aktindsigt i en række forhold vedrørende [Klager], et navngivet firma og nogle privatpersoner.

Den anmodning afslog [Bynavn 1] Kommunes jurist [Navn 2] tilbage i januar.

"Begrundelsen for afslaget er, at de pågældende oplysninger og dokumenter indgår i en sag inden for strafferetsplejen", skrev han som det første.

Avisen var onsdag aften i kontakt med [Klager].

Han havde ingen kommentarer til udmeldingen fra [Bynavn 1] Kommune.

Borgmester [Navn 3] [Parti B] har af samme grund som kommunaldirektøren heller ikke yderligere kommentarer.

Sagen her kommer blot få uger efter, at det kom frem, at tidligere kommunaldirektør i [Bynavn 1], [Navn 4], er sigtet for at have misbrugt kommunens kreditkort.

”

Dagbladet Holstebro bragte endvidere den 11. december 2020 artiklen: ”Som kom dommen over den tidligere [Ledende stilling 1] – dømt for mandatsvig og dokumentfalsk” bragt den 11. december 2020 på dagbladet-holstebro-struer.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Retten i [Bynavn 2] har nu afsagt dom over [Bynavn 1] Kommunes tidligere [Ledende stilling 1] samt [Ledende stilling 2] for [Navn på ø] Færgen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af havnekontoret på [Havnen].

Af billedteksten fremgår

”Der er nu sat punktum i sagen mod den tidligere [Ledende stilling 1] i [Bynavn 1].

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]/[Bynavn 2]: Sagen mod tidligere [Ledende stilling 1] for [Havnen] samt [Ledende stilling 2] for [Navn på ø] Færgen, [Klager], skulle egentlig være sluttet for en uge siden.

Her var fredag den sidste retsdag ud af tre i den uge, men dommerens melding blev, at dommen først ville være klar i dag fredag den 11. december klokken ni hos Retten i [Bynavn 2].

Her kunne retten så fortælle, at [Klager] idømmes seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste.

Han vil være under tilsyn af Kriminalforsorgen og må ikke begå noget strafbart i et år fra endelig dom.

[Klager] skal også betale sagsomkostninger samt erstatning til [Bynavn 1] Kommune på 6257 kroner og til [Havnen] på 3254,75 kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Retten i [Bynavn 2], at den tidligere [Ledende stilling 1] og [Ledende stilling 2] er dømt for mandatsvig for knap 91.000 kroner og dokumentfalsk.

Heri står også, at

"Retten fandt det bevist, at tiltalte havde begået mandatsvig i forbindelse med 10 indkøb af genstande af privat karakter, herunder elektronik, brusearmatur, toiletsæde, plæneklipper, sengesæt, køkkenudstyr, cykelholder, gasgrill og byggematerialer."

Og videre

"Retten lagde vægt på, at de indkøbte genstande var indkøbt af den 55-årige (tidligere [Ledende stilling 1], red.) for færgeoverfartens og havnens regning, men at han brugte genstandene i privat regi.

Indkøbene løb op i 38.911,95 kr."

Fiktive fakturaer

Herudover har Retten i [Bynavn 2] ifølge meddelelsen også fundet [Klager] skyldig i at lade færgeoverfarten betale tre fiktive fakturaer, som retten kalder det, på i alt 50.044 kroner.

Disse er udstedt via [Virksomheden], som indehaves af [Klager]s ekskones søn.

"Retten fandt, at fakturaerne ikke vedrørte isolerings- og stålpladearbejde foretaget på færgen, men betalingen i stedet dækkede over indkøb af byggematerialer, der var brugt ved renovering af hans hjem", står der i pressemeddelelsen og videre:.

"Tiltalte var endvidere skyldig i dokumentfalsk ved at have forfalsket en tilsynsrapport fra Søfartsstyrelsen."

Det beskrives derefter, at retten fandt det uafklaret, om [Klager] selv havde udfærdiget fakturaerne i eks-hustruens søns virksomhed, men at retten fandt det bevist, at han uberettiget havde godkendt betalingen af dem.

Betroet stilling

Retten fandt samlet set den tidligere [Ledende stilling 1] skyldig i hovedparten af forholdene bortset fra seks indkøb til i alt godt 20.000 kroner, hvor det ikke var bevist, at indkøbene primært havde et privat formål.

Ved straffastsættelsen lagde Retten i [Bynavn 2] vægt på den opnåede berigelse, samt at [Klager] indtog en særlig betroet stilling i færgeoverfartselskabet og havnen, hvor han havde en vid adgang til at foretage indkøb/økonomiske dispositioner, som det hedder.

Og at han havde foretaget de uberettigede indkøb/dispositioner gennem en længere periode.

Retten lagde endvidere vægt på, at han havde brugt den forfalskede tilsynsrapport fra Søfartsstyrelsen i forbindelse med en skibsteknisk undersøgelse af færgen.

[Klager] har nu 14 dage til at tage stilling til, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

”

De øvrige seks påklagede artikler omhandler ligeledes [Klager] og sagen om uretmæssigheder i hans ansættelse som [Ledende stilling 2] og [Ledende stilling 1] i [Bynavn 1] havne og færge.

Det drejer sig om følgende artikler, som alle er bragt på dagbladet-holstebro-struer.dk

[Klager] rettede henvendelse til Dagbladet Holstebro-Struer, som den 28. februar 2025 afviste at hindre tilgængeligheden af artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Vedrørende: Anmodning om afindeksering af mit navn i artikel(r) på internettet

Baggrund for klagen

Jeg har kontaktet dagbladet Holstebro og anmodet om at få mit navn fjernet fra en eller flere artikler, hvor jeg er nævnt.

Mediet har afvist min anmodning med begrundelsen, at artiklen har "historisk værdi", og at journalistisk indhold er undtaget fra persondataforordningen (GDPR).

Jeg anerkender mediernes ret til at bevare deres indhold, men jeg mener, at mit navn ikke er nødvendigt for den historiske kontekst, og at den samfundsmæssige relevans af at inkludere mit navn er ikke-eksisterende.

Oplysningerne kan således stadig bevares i deres helhed uden at identificere mig personligt.

Begrundelse for min klage

Min anmodning

Jeg anmoder om, at mit navn bliver

Jeg håber, at enten Pressenævnet eller Datatilsynet vil tage stilling til denne sag og vurdere, om mit navn fortsat bør være offentligt tilgængeligt i denne sammenhæng.

”

[Klager] har som svar på Dagbladet Holstebro-Struers udtalelse af den 10. marts 2025 anført blandt andet

”Indledning

Jeg ønsker hermed at imødegå Dagbladet Holstebro-Struers argumenter i forbindelse med min klage over fortsat offentliggørelse af mit navn i medierne.

1.

Offentlig interesse er ikke længere aktuel

Dagbladet argumenterer for, at offentlig interesse begrunder offentliggørelsen af mit navn.

Jeg bestrider ikke, at der på det tidspunkt, hvor artiklerne blev skrevet, kunne være en vis offentlig interesse.

Men denne sag ligger flere år tilbage, og jeg har ikke længere nogen tilknytning til det offentlige embede.

I retningslinjerne for god presseskik fremgår det, at der bør tages hensyn til, hvor lang tid der er forløbet siden offentliggørelsen, samt om den omtalte stadig indtager en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet.

Dette er ikke tilfældet for mig i dag, hvor jeg arbejder i en privat virksomhed uden nogen form for offentlig funktion.

Offentlighedens interesse i min sag er således ikke længere aktuel, og jeg anmoder om, at mit navn anonymiseres eller af-indekseres i overensstemmelse med principperne i god presseskik.

2.

Mediets egne etiske retningslinjer bør vejes op mod princippet om proportionalitet Dagbladet Holstebro-Struer henviser til deres egne presseetiske retningslinjer og hævder, at mit navn er relevant, fordi jeg tidligere har været i en betroet offentlig stilling.

Det er dog vigtigt at bemærke, at offentlighedens interesse ikke automatisk gør det legitimt at bevare mit navn i evighed.

Det følger af pressenævnets praksis, at medier bør vurdere proportionaliteten i at fastholde en persons navn i offentligheden over tid.

Det bør vejes op imod den skade, det kan påføre den enkelte person.

I mit tilfælde medfører fortsat offentlig eksponering væsentlige negative konsekvenser for mit privatliv og mit professionelle virke.

3.

Offentlighedens interesse kan opretholdes uden mit navn

Mit navn har ingen betydning for den historiske dokumentation af denne sag.

Hændelsen og sagens fakta kan fortsat være tilgængelig uden, at mit navn nødvendigvis er knyttet til det.

Offentligheden kan stadig informeres om sagen, uden at jeg fortsat identificeres personligt.

Flere tidligere afgørelser i Pressenævnet har netop afvejet sådanne hensyn og anerkendt retten til anonymisering i lignende tilfælde.

4.

GDPR og retten til privatliv bør også tages i betragtning

Selvom Dagbladet Holstebro-Struer henviser til, at journalistiske oplysninger er undtaget fra GDPR-reglerne, betyder det ikke, at medier har en absolut ret til at offentliggøre personoplysninger uden tidsbegrænsning.

I flere EU-lande har lignende sager ført til, at medier er blevet pålagt at afindeksere navne fra søgemaskiner eller anonymisere indholdet, når oplysningerne ikke længere er relevante for samfundsdebatten.

Jeg beder Pressenævnet tage en lignende proportional vurdering i denne sag.

5.

Konklusion og anmodning

På baggrund af ovenstående fastholder jeg min anmodning om

1.

At mit navn anonymiseres i artiklerne.

2.

Alternativt, at mit navn af-indekseres fra søgemaskiner, så det ikke længere er synligt ved søgning på mit navn.

Jeg håber, at Pressenævnet vil tage hensyn til de principper, der beskytter enkeltpersoners ret til privatliv, særligt når en persons tidligere offentlige stilling ikke længere har aktuel samfundsmæssig relevans.

”

2.2 Dagbladet Holstebro-Struers synspunkter

Dagbladet Holstebro-Struer har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”Klager var på det aktuelle tidspunkt ansat i en højt betroet offentlig stilling som [Ledende stilling 1] i [Bynavn 1] Kommune og samtidig [Ledende stilling 2] på færgen til [Navn på ø].

Han blev ved Retten i [Bynavn 2] dømt for mandatsvig, der løb op i knap 91.000 kroner, ved blandt andet som leder af [Navn på ø] Færgefart at have indkøbt flere varer til privat brug på kommunens regning.

Strafudmålingen i retten lød på en betinget dom på seks måneders fængsel kombineret med samfundstjeneste – en dom, der under normale omstændigheder ikke vil medføre, at Dagbladet Holstebro-Struer nævner den dømtes navn.

Vores egne etiske regler, som virker som supplement til Retningslinjer for God Presseskik, rummer dog undtagelser, blandt andet når dømte bærer det, vi kalder for gyldne kæder, altså indtager en særlig fremtrædende eller betroet stilling

[Dagbladet Holstebro-Struer har i udtalelsen indsat et link til ” Presseetiske regler for JFM ” (Dagbladet Holstebro-Struer er en del af Jysk Fynske Medier (JFM)) på dagbladet-holstebro-struer.dk, Pressenævnet ]

Det har naturligvis klar offentlig interesse, når en betroet medarbejder i en ledende offentlig stilling beriger sig selv med skatteborgernes penge.

Det fandt retten også var en skærpende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen, hvor Retten i [Bynavn 2] slog fast at ”klager indtog en særlig betroet stilling i færgeoverfartselskabet og havnen, hvor han havde en vid adgang til at foretage indkøb/økonomiske dispositioner.

”

Vores etiske regler giver altså god baggrund for at nævne navnet, og i ”Sidepapir til retningslinjer for god presseskik 2023” finder vi også støtte til at afvise at anonymisere eller afindeksere

”…Ved mediets bedømmelse skal der blandt andet tages hensyn til oplysningernes karakter og alvor, samt om oplysningerne har (klar) offentlig interesse.

Der skal også tages hensyn til, hvor lang tid der er forløbet siden offentliggørelsen, den eventuelle sanktion og om den omtalte eller afbildede er en offentlig person eller indtager en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet.

”

Dertil kommer, at Dagbladet Holstebro-Struer og JFM ikke ændrer på redaktionelt indhold publiceret i overensstemmelse med god presseskik, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Det kan eksempelvis være, når der er tale om ikke medie-vante personer, som i en sårbar position og måske en meget ung alder har sagt ja til at medvirke i en artikel om deres problemer og så senere fortryder.

Det er ikke på nogen måde tilfældet i omtalen af klagers forbrydelse og dom.

Den er til gengæld en del af Dagbladet Holstebro-Struers løbende skrivning af danmarkshistorien, som man ikke kan ændre, fordi man ikke bryder sig om sin rolle i den.

Da klager også henviser til GDPR-reglerne som støtte for sit krav, skal vi, selv om emnet ikke er omfattet af Retningslinjer for God Presseskik, henvise nævnets opmærksomhed på Databeskyttelseslovens paragraf 3, stk. 8: ”Loven og databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII og kapitel IX finder ikke anvendelse ved behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk øjemed.

””

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt databeskyttelseslovgivningen er tilsidesat, hører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist at anonymisere eller afindeksere de påklagede artikler.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af [Klager] i relation til en straffesag om blandt andet mandatsvig og dokumentfalsk under [Klager]s stilling som [Ledende stilling 1] og [Ledende stilling 2] i [Havnen].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 11. december 2020 ved Retten i [Bynavn 2] blev idømt seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for mandatsvig for knap 91.000 og dokumentfalsk.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2020 på dagbladet-holstebro-struer.dk med omtale af [Klager]s straffedom og forløbet forud for byrettens dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som særligt belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som chef for et kommunalt ejet selskab, og at omtalen i artiklerne fortsat kan anses at have offentlig interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Dagbladet Holstebro-Struer for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Afgjort den 21. oktober 2025

-

”Fritaget [Ledende stilling 1] har nu selv sagt op” bragt den 18. marts 2020.

-

” Tidligere [Ledende stilling 1] nægter bedrageri, men erkender dokumentfalsk ” bragt den 30. november 2020.

-

”Direktør i [Bynavn 1] Kommune: - Der var meget vide rammer for at disponere og foretage indkøb, som er relevante for havnen” bragt den 1. december 2020.

-

” Familiedrama i retten: Ekskone og stedsøn vidnede mod tidligere [Ledende stilling 1] ” bragt den 2. december 2020.

-

”Det var afgørelsens time, men sagen mod [Ledende stilling 1]en tager nu en uge mere” bragt den 4. december 2020.

-

”[Parti A]-formand forventer redegørelse i sagen om den nu dømte [Ledende stilling 1]: - Jeg kan godt undre mig” bragt den 11. december 2020.

-

Mit navn er ikke relevant for offentligheden i sammenhæng med de pågældende artikler, offentliggørelsen af mit navn bidrager ikke til den samfundsmæssige interesse.

-

Offentliggørelsen af mit navn kan have negative konsekvenser for mit privatliv.

-

Det er en rimelig afvejning mellem pressefrihed og privatlivsbeskyttelse, at mit navn fjernes fra internettet, samtidig med at artiklerne kan forblive online.

-

Pressenævnet har tidligere truffet afgørelser om fjernelse af navne i sager, hvor det ikke har været af væsentlig offentlig interesse.

-

Databeskyttelsesrettigheder i EU (GDPR) fastslår retten til sletning ("retten til at blive glemt"), især hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige, eller de kan krænke privatlivet.

-

Fjernet fra indeksering i søgemaskiner (Google m.fl.), så det ikke dukker op ved navnesøgninger.

-

Anonymiseret i selve artiklen, hvis det vurderes rimeligt, så hændelsen stadig kan forblive offentligt tilgængelig uden at eksponere mit navn.