Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03517

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03517

Kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en straffesag, hvor en person var blevet dømt for at sætte klistermærker med homofobiske og racistiske udtalelser op i en by forud for afholdelse af Pride.

Avisen bragte sammen med omtalen en faktaboks med oplysninger om den bevægelse, den dømte person tilhørte.

Bevægelsen klagede til Pressenævnet over, at faktaboksen indeholdt beskyldninger, som ikke var blevet forelagt.

JydskeVestkysten erkendte i forbindelse med sagen, at oplysningerne burde have været forelagt.

Pressenævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse, men fandt efter en samlet vurdering af sagen, herunder at mediet havde bragt en beklagelse samt fjernet faktaboksen fra artiklen, ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik.

[Bevægelsen] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ledende figurer i nynazistisk bevægelse dømt i klistermærkesag: - Det er homofobisk”, bragt den 4. marts 2025 på jv.dk, idet [Bevægelsen] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Bevægelsen] har klaget over, at en faktaboks i artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

JydskeVestkysten bragte den 4. marts 2025 artiklen ” Ledende figurer i nynazistisk bevægelse dømt i klistermærkesag: - Det er homofobisk ” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fem mænd var tiltalt for at have sat klistermærker op, og uddelt flyers med budskaber som "Knus homolobbyen.

[Bevægelsens hjemmeside]" og "Bekæmp priden.

[Bevægelsens hjemmeside]", dagen før [Bynavn A]s første pride i 2022.

De nægtede sig skyldige i retten - og nu har den taget stilling til sagen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en pride-parade.

Af billedteksten fremgår

”Det var en trussel mod LGBTQ+ miljøet, da fem mænd satte klistermærker op før priden i 2022.

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn A]: Det var både homofobisk og racistisk, for at give en gruppe mindre værdi som mennesker og forhåne og nedværdige dem.

Sådan lød det i de afsluttende bemærkninger til sagen om, hvorvidt fem mænd havde truet og hånet LGBTQ+-miljøet og mennesker med en anden hudfarve end hvid, da de i august 2022 hang klistermærker op rundt omkring i [Bynavn A].

Derudover uddelte de flyers i postkasser, hvor der stod

- Bevar det traditionelle kønsbegreb og de biologiske, naturlige kønsroller.

Tag kampen op mod det degenererede samfund: LGBT-normalisering og homolobbyens hjernevask af vores børn og unge, masseindvandring fra ikke-hvide lande.

Retten i [Bynavn A] fandt, at det var strafbart, selvom de fem nægtede sig skyldige.

En 44-årig mand fik tre måneders fængsel, mens den 26-årige fik 50 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.

De resterende, en 63-årig, en 31-årig og en 24-årig, fik 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.

Ville vise, at de var der

Det var ikke tilfældigt, at klistermærkerne blev sat op aftenen før priden i [Bynavn A].

Det forklarede den 44-årige tiltalte under retssagen.

- Vi ville vise, at vi var der.

At der kunne være nogen i området, som også synes, at kernefamilien er vigtigere end LGBT+, sagde han i retten.

Han erkender, at han deltog i aktionen, hvor der blev sat klistermærker op med blandt andet teksten "Knus homolobbyen".

Formålet var ifølge ham at skabe debat.

Den 44-årige er kendt fra en tidligere sag, hvor han blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads.

Han har flere gange været i politiets søgelys for de såkaldte "kampaktioner", som [Bevægelsen] ([Bevægelsen]) står bag.

Han er i flere medier beskrevet som fanatisk og dedikeret og har ved flere lejligheder optrådt som "redeleder" for bevægelsen.

Han er i dag ikke længere medlem af [Bevægelsen].

Den 24-årige medtiltalte er en nuværende højtstående figur i [Bevægelsen], mens den 63-årige tidligere har været aktiv i både [Organisation A] og [Parti X].

Han er også tidligere dømt i en anden straffesag.

Den 31-årige har i retten erkendt, at han er medlem af [Bevægelsen].

Er det en trussel?

Sagen drejede sig om, hvorvidt klistermærkerne og flyersene overtræder racismeparagraffen, straffelovens § 266 b.

Forsvarer for en af de tiltalte, [Person 1], afviste, at materialet kunne opfattes som truende.

- Dem i priden dagen efter ville maksimalt kunne se overskriften.

Man skal helt tæt på for at læse teksten.

Er det en trussel?

Det er meget vanskeligt at sige, sagde han i sin procedure.

Han stillede også spørgsmålstegn ved, om opsætningen af klistermærker kunne betegnes som hærværk.

- Er det at sætte et klistermærke op hærværk?

Det kan være en gene.

Men det ødelægger eller beskadiger ikke noget som helst, lød det fra ham.

Forsvarer for den 44-årige, [Person 2], argumenterede for, at handlingen ikke var strafbar.

- 266 b straffer ikke alle udtalelser, kun dem, der forhåner eller nedværdiger.

Der er ikke noget, der sammenkæder homoseksuelle med forbrydelser.

Det er en politisk ytring, vi kan være uenige i, men strafbart?

Det har jeg svært ved at se, sagde han.

Selvom [Bevægelsen] i dag er relativt marginaliseret i Danmark, bliver de fortsat overvåget af myndighederne på grund af deres ekstreme ideologi og forbindelser til voldelige miljøer.

De udbad sig alle betænkningstid i forhold til, om de ville anke sagen.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

”HVEM ER [BEVÆGELSEN]?

1 [Bevægelsen X] er en nyere bevægelse, der også omtaler sig selv som "[Bevægelsen]".

Den er opstået i Sverige, og har de senere år bredt sig til

blandt andet Danmark, Norge og Finland.

2 [Bevægelsen X] kæmper for at skabe et "racerent" Norden.

Ønsket er at fjerne alle, der ikke er af arisk herkomst.

3 [Bevægelsen X] er en stærkt hierarkisk og autoritær bevægelse, der kan sammenlignes med bandemiljøet.

For at blive medlem skal man bevise, at man er villig til at ofre sig for sagen.

4 [Bevægelsen X]s medlemmer dyrker det gamle nazistiske menneskesyn, der indebærer et indædt had til jøder samt en holdning om, at nordiske kvinder bør gå hjemme og

føde en masse børn for at udbrede den ariske race.

5 [Bevægelsen X] har én klar masterplan, der handler om at afskaffe demokratiet og overtage magten.

Det er et krav til medlemmerne, at de holder sig i form, lærer at kaste med økser, slås med kniv og betjene våben, så de er forberedte på en revolution.

De fem mænd var tiltalt for at overtræde straffelovens §266 b, også kaldet racismeparagraffen: kriminaliserer offentlige ytringer, der truer, forhåner eller nedværdiger personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel.

[Person 3], chefkonsulent og forsker ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, anklageskriftet”

Efter offentliggørelsen

[Bevægelsen] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, foreningen havde med JydskeVestkysten efter offentliggørelsen.

[Bevægelsen] sendte efter offentliggørelsen en mail til JydskeVestkysten, hvor følgende blandt andet fremgår

”Til chefredaktionen,

Jeg henvender mig på vegne af [Bevægelsen] for at indgive en formel klage over en artikel bragt i JydskeVestkysten, forfattet af [Journalisten] og offentliggjort den 4. marts 2025 kl.

19:06 med rubrikken ”Ledende figurer i nynazistisk bevægelse dømt i klistermærkesag – det er homofobisk.

”

Artiklen indeholder faktuelle usandheder og ærekrænkende påstande, der groft forvansker billedet af vores organisation og fremstiller os fejlagtigt som en voldelig og ekstremistisk bevægelse.

Disse oplysninger er ikke blot urigtige og skadelige, men udgør også en overtrædelse af de presseetiske principper og potentielt en sag om ærekrænkelse i henhold til straffelovens bestemmelser om injurier.

Fejlagtige oplysninger i artiklen

I artiklen bringer JydskeVestkysten følgende påstande om [Bevægelsen]

· "[Bevægelsen X] er en stærk hierarkisk og autoritær bevægelse, der kan sammenlignes med bandemiljøet.

For at blive medlem skal man bevise, at man er villig til at ofre sig for sagen."

· "Det er et krav til medlemmerne, at de holder sig i form, lærer at kaste med økser, slås med kniv og betjene våben, så de er forberedte på en revolution."

Disse påstande er direkte forkerte og skaber et stærkt misvisende billede af vores organisation.

Vi er en lovlig politisk organisation, og vi har ingen krav om våbentræning, fysisk kamp eller lignende militant adfærd.

At viderebringe denne form for falske oplysninger uden nogen form for dokumentation er et alvorligt journalistisk fejltrin, som må rettes straks.

Problematisk brug af [Person 3] som kilde

JydskeVestkysten baserer de mest alvorlige påstande i artiklen på udtalelser fra [Person 3], som uden videre bliver præsenteret som en neutral ekspert.

Dette er dybt problematisk af flere årsager

· Manglende objektivitet: [Person 3] har en fortid på den autonome ekstreme venstrefløj, hvilket gør ham alt andet end en upartisk kilde, når det gælder vurderinger af vores organisation.

· Subjektive påstande som fakta: Hans udtalelser bliver fremlagt uden nogen form for forbehold eller kritisk vurdering, hvilket strider imod god presseskik.

· Manglende modvægt: JydskeVestkysten har ikke givet os mulighed for at

imødegå eller korrigere de anklager, han fremsætter, hvilket er en alvorlig overtrædelse af de presseetiske regler A.

2 (kildekritik) samt A.

4 (ret til genmæle).

At bruge en kilde med en åbenlys ideologisk baggrund uden at informere læserne om det er et brud på kravet om neutralitet og presseetisk ansvar.

[…]

Såfremt JydskeVestkysten ikke imødekommer vores krav, forbeholder vi os retten til at forfølge sagen juridisk.

Vores krav til JydskeVestkysten

For at afbøde den skade, som denne artikel har påført os, kræver vi følgende

· En offentlig rettelse i JydskeVestkysten, hvor det klart angives, at de nævnte udsagn i artiklen var faktuelt forkerte.

· En officiel undskyldning fra redaktionen til både vores organisation og jeres læsere for at have bragt vildledende information.

· En intern undersøgelse af journalistens arbejdsmetoder, så lignende fejl ikke gentages.

· En garanti for, at fremtidige artikler om [Bevægelsen] bliver faktatjekket og balanceret, med mulighed for at vores organisation kan kommentere på kritiske påstande.

· Større journalistisk ansvarlighed i valg af eksperter og kilder.

Fremover skal det sikres, at kilder med en åbenlys politisk eller ideologisk bias ikke anvendes ukritisk, og at den kritiserede part altid får mulighed for at kommentere.

Konsekvenser ved manglende handling Såfremt JydskeVestkysten ikke imødekommer vores krav inden den 13. marts, vil vi

· Indbringe sagen for Pressenævnet for at få en officiel afgørelse om brud på presseetikken.

· Undersøge mulighederne for et juridisk søgsmål for injurier.

· Offentliggøre en redegørelse for sagen på vores egne platforme for at imødegå de skadelige påstande.

[…]”

Den 10. marts 2025 besvarede JydskeVestkysten mailen

”Kære [Person 4], Tak for din mail.

Som jeg forstår det, er det faktaboksen og de udsagn, som [Person 3] er kommet med, du er uenig i.

I så fald vil jeg bede dig om at tage fat i ham, hvis der er noget i det, han siger, som du ikke mener er korrekt.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 11. marts 2025 besvarede bevægelsen mailen

”Tak for din tilbagemelding.

Jeg må dog understrege, at det er JydskeVestkystens ansvar at sikre korrektheden af det, I viderebringer, det er ikke vores ansvar at tage kontakt til jeres kilde.

JydskeVestkysten har bragt fejlbehæftede og alvorlige påstande om [Bevægelsen].

Det er jeres journalistiske pligt at sikre, at de oplysninger, I offentliggør, er dokumenterede og faktuelt korrekte – især når de er så alvorlige som dem, I har trykt.

Nu kalder du det selv en "faktaboks" – og sådan ser læserne det også.

Det gør det ekstra problematisk, at det indeholder faktuelt forkerte påstande, som bliver præsenteret som objektive sandheder uden nogen form for forbehold.

At I ukritisk gengiver [Person 3]s subjektive vurderinger som fakta, uden at give os mulighed for at kommentere, er et klart brud på de presseetiske principper: · A.

2 (kildekritik): I har anvendt en politisk og ideologisk farvet kilde uden at oplyse om hans baggrund eller verificere hans påstande.

· A.

4 (høring af den kritiserede part): I har ikke givet os mulighed for at udtale os, før anklagerne blev trykt.

· B.

1 (ingen udokumenterede beskyldninger): Påstandene om træning i våben og kamp er udokumenterede og direkte usande.

Hvis JydskeVestkysten fastholder, at det er vores ansvar at rette op på jeres journalistiske fejl, forbeholder vi os retten til at tage sagen videre til Pressenævnet og undersøge juridiske skridt for injurier som tidligere omtalt.

”

- beklagelse

JydskeVestkysten bragte den 18. marts 2025 følgende beklagelse på jv.dk

”Beklagelse

[Bynavn A]: Den 1. marts bragte JydskeVestkysten en artikel om [Bevægelsen].

Heri indgik en række påstande mod bevægelsen fra [Person 3], chefkonsulent og forsker ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

JV burde have fremlagt disse påstande overfor [Bevægelsen], hvilket ikke er sket.

Det beklager vi.

”

Øvrige oplysninger

[Bevægelsen] har til Pressenævnet indsendt kopi af side 221 i bogen ” [Bogtitel]” og har oplyst, at den blandt andet er forfattet af [Person 3].

[Bevægelsen]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Bevægelsen]s synspunkter

[Bevægelsen] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

[…] Jeg ønsker at indgive en formel klage over JydskeVestkysten for offentliggørelsen af en artikel, der indeholder faktuelle fejl om den lovlige politiske organisation, [Bevægelsen].

Baggrund for klagen

Den 4. marts 2025 kl.

19:06 offentliggjorde JydskeVestkysten en digital-artikel med rubrikken ”Ledende figurer i nynazistisk bevægelse dømt i klistermærkesag – det er homofobisk.

” […] I denne artikel blev der i en såkaldt “faktaboks” fremsat falske påstande om vores organisation.

Disse påstande stammer fra [Person 3], som bliver brugt som kilde uden nogen form for kritisk tilgang eller faktatjek.

Blandt de ukorrekte udsagn fremgår bl.a.

1.

“[Bevægelsen X] er en stærkt hierarkisk og autoritær bevægelse, der kan sammenlignes med bandemiljøet.

For at blive medlem skal man bevise, at man er villig til at ofre sig for sagen.

”

2.

“Det er et krav til medlemmerne, at de holder sig i form, lærer at kaste med økser, slås med kniv og betjene våben, så de er forberedte på en revolution.

”

Disse udsagn er faktuelt forkerte og giver en urigtig fremstilling af organisationen som en voldelig, paramilitær bevægelse.

I virkeligheden er vi en lovlig politisk organisation uden nogen af de påståede krav.

Jeg har forsøgt at kontakte skribenten, [Journalisten] samt JydskeVestkystens chefredaktion for at få en rettelse.

Jeg har understreget, at JydskeVestkysten har et ansvar for at sikre korrektheden af de oplysninger, de bringer, men de har nægtet at rette fejlen og har i stedet henvist mig til kilden selv.

Dette er i følge min overbevisning yderst problematisk, da journalisten dermed fralægger sig ethvert ansvar for at efterprøve kildens påstande.

Læserne bliver præsenteret for disse påstande som fakta, hvilket er vildledende.

JydskeVestkysten har efter min overbevisning handlet i strid med følgende presseetiske principper

• A.

2 (Kildekritik)

Mediet har ukritisk viderebragt påstande fra en kilde med en stærk ideologisk baggrund uden at faktatjekke eller give plads til modstridende oplysninger.

[Person 3] har en fortid i den ekstreme venstrefløj, hvilket ikke fremgår i artiklen, selvom det er relevant for hans vurderinger.

[Person 3] omtaler selv denne fortid i bogen [Bogtitel] Dette burde være en del af journalistens kildekritiske vurdering.

• A.

4 (Høring af den kritiserede part)

JydskeVestkysten har ikke givet os mulighed for at kommentere anklagerne før offentliggørelsen.

Dette er et alvorligt brud på presseetikken, da udsagnene er skadelige og kræver en ret til svar.

Ligesom vi kunne have tilbagevist de fejlagtige oplysninger.

• B.

1 (Ingen udokumenterede beskyldninger)

Mediet har fremsat alvorlige anklager om voldelig træning uden nogen dokumentation.

Da dette er direkte usandt, kan det potentielt være injurierende.

• B.

6 (Skelnen mellem fakta og kommentarer): Journalisten præsenterer [Person 3]s subjektive vurderinger som fakta i en faktaboks.

Det giver læserne det indtryk, at oplysningerne er ubestridelige, hvilket de ikke er.

Vi anmoder Pressenævnet om at

1.

Pålægge JydskeVestkysten at bringe en offentlig rettelse af de fejlagtige oplysninger.

2.

Kritisere mediet for manglende kildekritik, udokumenterede beskyldninger og manglende høring af den kritiserede part.

Jeg vedhæfter korrespondancen med JydskeVestkysten, hvor de nægter at rette fejlene, samt side 221 af bogen [Bogtitel], forfattet af b.la.

[Person 3], hvor han omtaler sig som en tidligere del af den ekstreme venstrefløj.

[…].

”

[Bevægelsen] har supplerende anført, at

”[…] Efter nøje overvejelse fastholder vi klagen, da vi fortsat mener, at JydskeVestkysten har begået grove presseetiske overtrædelser i deres dækning af [Bevægelsen].

Vi anerkender, at faktaboksen er blevet fjernet, men vi mener, at mediets handlinger stadig kræver en offentlig kritik.

JydskeVestkysten har i den oprindelige artikel fremsat faktuelt forkerte og injurierende påstande, der har skadet vores organisation og vores medlemmer.

Mediet har ikke håndteret denne sag korrekt, hverken i sin oprindelige fremstilling eller i deres reaktion på vores klage.

Deres forsinkede og tvungne rettelse er ikke tilstrækkelig til at rette op på den skade, der er forvoldt.

Vi fastholder derfor vores klage og anmoder Pressenævnet om at tage yderligere skridt i sagen, herunder at vurdere, om JydskeVestkysten bør modtage en offentlig kritik.

”

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”JydskeVestkysten har behandlet [Person 3] som ekspert i sagen, men det fritager os ikke for pligten til inden publicering at forelægge hans påstande for klager som beskrevet i stk. A1 i Retningslinjer for God Presseskik.

JydskeVestkysten har nu tilbudt [Bevægelsen] mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Påstandene, der fremgår i en faktaboks, er nu slettet fra artiklen.

Vi mener ikke, at påstandene er injurierende.

JydskeVestkysten burde have bragt en rettelse, da klageren henvendte sig.

Rettelsen er nu bragt i mediet med en beklagelse.

Ønsker nævnet yderligere oplysninger, står jeg naturligvis til disposition.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Bevægelsen] har klaget over, at JydskeVestkysten har fremsat ukorrekte og krænkende beskyldninger fra en kilde i en faktaboks uden at forelægge disse.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af den påklagede faktaboks fremgår blandt andet

”HVEM ER [BEVÆGELSEN]?

1 [Bevægelsen X] er en nyere bevægelse, der også omtaler sig selv som "[Bevægelsen]".

Den er opstået i Sverige, og har de senere år bredt sig til

blandt andet Danmark, Norge og Finland.

2 [Bevægelsen X] kæmper for at skabe et "racerent" Norden.

Ønsket er at fjerne alle, der ikke er af arisk herkomst.

3 [Bevægelsen X] er en stærkt hierarkisk og autoritær bevægelse, der kan sammenlignes med bandemiljøet.

For at blive medlem skal man bevise, at man er villig til at ofre sig for sagen.

4 [Bevægelsen X]s medlemmer dyrker det gamle nazistiske menneskesyn, der indebærer et indædt had til jøder samt en holdning om, at nordiske kvinder bør gå hjemme og

føde en masse børn for at udbrede den ariske race.

5 [Bevægelsen X] har én klar masterplan, der handler om at afskaffe demokratiet og overtage magten.

Det er et krav til medlemmerne, at de holder sig i form, lærer at kaste med økser, slås med kniv og betjene våben, så de er forberedte på en revolution.

[…] [Person 3], chefkonsulent og forsker ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, anklageskriftet”

Det er Pressenævnets opfattelse, at valget af [Person 3] som kilde ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet finder samtidig, at kildens vurderinger om, at: ”[Bevægelsen X] er en stærkt hierarkisk og autoritær bevægelse, der kan sammenlignes med bandemiljøet.

For at blive medlem skal man bevise, at man er villig til at ofre sig for sagen.

” og ”Det er et krav til medlemmerne, at de holder sig i form, lærer at kaste med økser, slås med kniv og betjene våben, så de er forberedte på en revolution”, har en sådan faktisk karakter, at der er tale om beskyldninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for foreningen, hvorfor beskyldningerne burde forelægges.

Det er ubestridt, at JydskeVestkysten ikke har forelagt beskyldningerne i faktaboksen for [Bevægelsen] forud for offentliggørelsen, og JydskeVestkysten har i forbindelse med klagesagen erkendt, at mediet burde have givet klager mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Pressenævnet finder på den baggrund, at JydskeVestkysten har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge beskyldningerne for klagerne, og derved give dem mulighed for at kommentere disse i sammenhængen.

Nævnet udtaler kritik.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at den påklagede faktaboks blev fjernet fra artiklen, efter klagen blev indgivet til Pressenævnet, og at mediet den 18. april 2025 bragte følgende beklagelse på jv.dk

”Beklagelse

[Bynavn A]: Den 1. marts bragte JydskeVestkysten en artikel om [Bevægelsen].

Heri indgik en række påstande mod bevægelsen fra [Person 3], chefkonsulent og forsker ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

JV burde have fremlagt disse påstande overfor [Bevægelsen], hvilket ikke er sket.

Det beklager vi.

”

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Under henvisning til sagens forløb, herunder at JydskeVestkysten har fjernet den påklagede faktaboks fra artiklen på jv.dk, og at mediet efterfølgende har givet [Bevægelsen] mulighed for at kommentere artiklens indhold samt bragt en særskilt beklagelse, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik, jf. medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 21. oktober 2025