Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01218

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01218

Ikke kritik af Politiken for omtale af politianmeldelser

Politiken bragte i januar måned artikler, der omtalte frifindelser for terrorbilligelse.

Avisen omtalte i den forbindelse sagen, samt hvem der havde anmeldt forholdene.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at det var ham, der stod bag anmeldelserne, og at Politiken ikke havde efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for ham.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne, der kom fra anklagemyndigheden, havde dækning i de faktiske forhold, og fandt herudover, at der ikke var tale om en oplysning, der skulle efterprøves yderligere.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” 20-årig mand frifundet for terrorbilligelse ”, bragt den 17. januar 2025 af Politiken, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at han skulle stå bag politianmeldelsen, og Politiken ikke har efterprøvet oplysningen ved forelæggelse for ham.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Politiken bragte den 17. januar 2025 artiklen ” 20-årig mand frifundet for terrorbilligelse ” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Retten på Frederiksberg fandt det ikke bevist, at en ung mand skulle være klar over, at en artikel om missiler mod Israel dækkede over et terrorangreb.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en demonstration på Rådhuspladsen i København.

Af billedteksten fremgår: ”19 personer er i 18 sager blevet tiltalt for at have billiget terrorangrebet i oktober 2023 ved opslag på sociale medier eller udtalelser ved demonstrationer eller i radioen.

”

Af artiklen fremgår

”En 20-årig mand blev fredag i Retten på Frederiksberg frifundet for terrorbilligelse.

Den unge mand havde 7. oktober 2023 på Ekstra Bladets Facebook-side kommenteret overskriften ’Israel angrebet med missiler’ ved at skrive »Sådan« – efterfulgt af en stærk arm og et palæstinensisk flag.

Der var dermed, mente anklagemyndigheden, tale om en »udtrykkelig billigelse af terror«, som kan straffes med op til tre års fængsel.

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Fakta”.

Af faktaboksen fremgår

” Sager om terrorbilligelse

Efter straffelovens paragraf 136, stk. 2, kan en person straffes med fængsel i op til tre år for billigelse af terror.

Politiet har siden Hamas-terrorangrebet i Israel 7. oktober 2023 modtaget 116 anmeldelser om billigelse af terror.

I 18 af sagerne har Statsadvokaten i København, som skal have alle sager forelagt, besluttet, at der skal rejses tiltale mod 19 personer.

Indtil nu er der faldet dom i 11 sager: 4 personer er idømt ubetinget fængsel, 3 har fået betinget fængsel, og 4 er blevet frifundet.

”

Af artiklen fremgår videre

”Men domsmandsretten frifandt den unge mand fra Ishøj, som var 18 år, da han skrev sin kommentar.

Retten mente ikke, at anklageren havde bevist, at den unge mand vidste, at det var et terrorangreb, han kommenterede.

»Det er en enig domsmandsret, som står bag resultatet«, sagde retsformanden.

Sagen er en af de 18 sager, som Statsadvokaten i København har besluttet at rejse mod 19 personer, der ved opslag på de sociale medier eller i radio eller ved demonstrationer har udtalt sig om konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Statsadvokaten har fået til opgave at afgøre, om der skal rejses tiltale i sagerne, som statsminister Mette Frederiksen (S) en måned efter terrorangrebet gik aktivt ind i.

Med et brev til justitsministeren, som blev videresendt til politi og anklagemyndighed, bad hun om en redegørelse for, hvad politiet og anklagemyndigheden gjorde ved det, hun så som en »foruroligende adfærd« fra personer i Danmark.

Sagerne er rejst på baggrund af anmeldelser fra borgere, som politiet ved seneste optælling havde modtaget 116 af.

Et større antal klager er kommet fra personer med kontakt til højreradikale kredse.

[Den sidste sætning udgør et link til artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ”, bragt af Politiken den 11. december 2024, Pressenævnet ]

Opslaget fra den 20-årige mand var et af 16, som var indsendt til politiet som anmeldelse om terrorbilligelse.

Det blev oplyst, at anmeldelsen kom fra [Klager], der er provokunstner, debattør og journalist og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti A].

Flere lignende sager

Den 20-årige forklarede i retten, at han er født i Danmark og er dansk statsborger ud af palæstinensisk familie.

Han er ved at færdiggøre en hf-eksamen, mens han har et deltidsarbejde i et supermarked, og han skal efter sin eksamen i gang med en uddannelse.

Han er ikke tidligere straffet og har ifølge de personlige oplysninger, der blev fremlagt, haft en god opvækst med gode familieforhold, venner og et positivt syn på livet.

Den 20-årige forklarede, at han havde indsat sin kommentar i det lille kommentarfelt til en artikel med titlen ’Israel angrebet af missiler’, men uden at klikke ind på selve artiklen.

»Jeg læste kun titlen, ikke selve artiklen«, forklarede den 20-årige, der derfor ikke vidste, at artiklen handlede om terror.

»Jeg ved godt, at min kommentar kan misforstås, men jeg mente ikke noget med det.

Jeg tager afstand fra alt, der har med terror at gøre«.

Anklager [Person 1] mente, at man måtte »tilsidesætte hans forklaring om, at han ikke ved, hvad han kommenterede på«, og sagde, at den 20-årige burde idømmes en betinget straf på ikke under 40 dages fængsel.

Anklageren henviste til, at sagen minder om to andre sager fra Aalborg og Esbjerg, hvor to unge kvinder for nylig fik betingede domme på 30 og 40 dages fængsel for at have kommenteret det samme opslag på Ekstra Bladets facebookside med ordene »Yass« og »bedste nyhed at stå op til«.

Begge domme er anket.

Forsvarer [Person 2] krævede frifindelse, fordi anklagemyndigheden ikke kunne dokumentere, hvad hans klient havde kommenteret.

Politiet havde blot taget en kopi af Facebooksiden flere måneder senere.

»Oplysningen om, at han ikke aktivt havde slået op på Ekstra Bladets Facebook-side, er ikke modbevist«, sagde [Person 2].

Domsmandsretten konkluderede, at anklageren ikke havde bevist, at den unge mand havde indset, at det var et terrorangreb, han kommenterede.

Han blev derfor frifundet.

Statsadvokaten for København skal afgøre, om sagen skal ankes.

”

Efter offentliggørelsen

Politiken har indsendt mailkorrespondance mellem Politiken og [Klager].

Den 30. januar 2025 sendte Politiken følgende mail

”Hej [Klager]

Som svar på din henvendelse og anmodning vedlægger jeg artiklen fra dagens avis.

Jeg vil samtidig høre, om du vil deltage i et interview om sagen og emnet, så vi også kan få dine synspunkter og vurdering af sagen frem i Politiken?

Jeg håber, du vil have lyst til det.

Venlig hilsen [Journalist 1]”

[Klager] besvarede mailen samme dag

”Hej [Journalist 1]

Dette bliver min sidste kommentar til dig.

Det er en kopi af en mail, jeg har været nødsaget til at sende til dine overordnede på Politiken, da du mod mit ønske fortsætter med at tage uønsket kontakt til mig

"Til [Chefredaktøren] og [Journalist 2]

På baggrund af en artikel af journalist [Journalist 1] i Politiken er jeg i gang med at rejse en injuriesag mod [Journalist 1] og Politiken.

[Journalist 1] har i dag ringet til mig flere gange.

Han har også sms’et til mig.

Jeg har bedt ham om at lade være med at kontakte mig i lyset af den kommende injuriesag.

Det har han ikke respekteret.

[Journalist 1] tager fortsat uønsket kontakt til mig.

Det er vigtigt for mig at understrege, at uønsket kontakt fra [Journalist 1]s side kan være omfattet af straffeloven jævnfør den kommende injuriesag mod [Journalist 1] og Politiken.

Jeg vil derfor bede Politikens ledelse om at indskærpe overfor [Journalist 1], at han ikke tager yderligere uønsket kontakt til mig.

Fortsætter [Journalist 1] med at tage uønsket kontakt til mig, vil jeg overveje at tage juridiske herunder strafferetlige skridt imod ham.

Bekræft venligst modtagelsen af denne mail.

Venlig hilsen [Klager]”.

Øvrige oplysninger

Politiken har til Pressenævnet indsendt et notat, skrevet af journalisten bag den påklagede artikel.

Notatet har overskriften ”Notat om Politikens research og dokumentation i artikler om terrorbilligelse og politianmeldelser”.

Af notatet fremgår det blandt andet, at

”Notat om Politikens research og dokumentation i artikler om terrorbilligelse og politianmeldelser […]

Politikens artikelserie

Politiken indledte sin dækning af sagerne om terrorbilligelse 10. november 2024 og har per dags dato skrevet 17 artikler om sagerne.

I to artikler 12. december 2024 skrev Politiken, at "en lille gruppe med tilknytning til det højreradikale miljø i Danmark" står bag en stor del af de anmeldelser om billigelse af terror, som politiet har modtaget siden 7. oktober 2023.

Dette er blevet gentaget i senere artikler.

Betegnelsen højreradikal

Ordet 'højreradikal’ er i Den Danske Ordbog defineret som en person, 'som er tilknyttet eller befinder sig på den yderste politiske højrefløj'.

[…]

Anmeldelserne

Artiklen, som også udgjorde beskrivelsen af den påståede kriminelle gerning i sagen om sygeplejersken fra [Bynavn 1], var skrevet af [Klager] og offentliggjort af nyhedsmediet document.dk 28. oktober 2023.

Det er bekræftet af anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, hvilket også fremgår af artiklen.

Artiklen, som ifølge politiet skulle dokumentere den strafbare gerning - terrorbilligelse - blev indleveret til politiet i [Bynavn 1] af sygeplejersken selv.

Artiklen er vedlagt.

I følge specialanklager [Person 3] fra Nordjyllands Politi kom der senere en også en egentlig anmeldelse i sagen.

Denne anmeldelse kom i følge Politikens oplysninger fra en person, som havde delt artiklen på en Facebook-profil.

Politiken har fået oplyst fra flere kilder, at anmelderen var [Person 4], der anvender en Facebookside i sin kones navn.

Politiken har ikke fundet det relevant eller nødvendigt at nævne navnet på denne person eller ægtefællen.

På denne Facebookside findes en række opslag og henvisninger til indvandrerkritiske indlæg samt henvisninger til Partiet [Parti A] og dets stifter [Person 5].

Blandt opslagene er en grafisk opstilling med gengivelse af opslag fra 16 personer, der har skrevet opslag på Ekstra Bladets Facebookside.

Se vedlagte.

Den grafiske opstilling er også anvendt i en samlet politianmeldelse, som [Klager] har foretaget af 16 personer.

Af de 16 personer er der p.t.

rejst tiltale mod 6 personer, og Politiken har fulgt flere af disse sager ved domstolene.

Det er i flere tilfælde blevet oplyst af anklagemyndigheden, at anmelderen i disse sager er [Klager].

Konkret er det sket ved, at [Klager] har indsendt en anmeldelse med et link til hjemmesiden Free Speech Blogger, hvor der er en gengivelse af samme grafiske opstilling som nævnt ovenfor med gengivelse af Facebook-opslag fra 16 personer.

Se vedlagte.

Københavns Politi har derefter fordelt sagerne ud til de politikredse, hvor de hører hjemme.

I en sag ved Retten på Frederiksberg 17. januar 2025 blev det oplyst af anklagemyndigheden, at anmelderen var [Klager], og den konkrete anmeldelse blev fremvist.

I en sag i Odense 27. januar 2025 oplyste anklageren ved fremlæggelsen af sagen, at anmelderen var [Klager].

I en sag ved Retten i Glostrup 29. januar 2025 blev en anmeldelsesrapport fremvist på en videoskærm, som kunne ses fra vidneskranke og tilhørerpladser.

Det fremgik af anmeldelsesrapporten, at anmelderen i denne sag var [Klager].

Politiken har derudover mailet med en person, der blandt andet er kendt for at sende indsigelser mod tildeling af statsborgerskab til borgere til Folketinget.

Denne har oplyst, at han har anmeldt to, måske tre personer til politiet for terrorbilligelse.

De to personer er anmeldt i en sag, der skal føres ved retten i Horsens, og vedkommende har som dokumentation fremsendt en vidneindkaldelse til denne sag.

Af de 18 sager, som der er rejst tiltale i, er det omkring halvdelen, hvor Politiken har dokumentation for, at politianmeldelsen er foretaget af personer med forbindelse til det højreorienterede og indvandrerkritiske miljø.

Højreradikale miljøer

Når Politiken skriver om personer, der har forbindelse til højreradikale miljøer menes der ikke en egentlig organisation eller forening eller organiseret netværk.

Der er tale om personer, som via hjemmesider, blogspots og Facebooksider trækker på de samme oplysninger og i flere tilfælde anvender en fælles visuel fremstilling med kritiske oplysninger og kommentarer om borgere, der enten selv har indvandrerbaggrund eller har udtalt sig om indvandrerpolitiske emner, eller, som i dette tilfælde, har skrevet kommentarer, som er anmeldt til politiet som terrorbilligelse.

Der er tale om følgende: Free Speech Blogger.

En hjemmeside/blogspot-side med adressen readyandhyped.blogspot.com, som formidler en række indlæg af stærkt indvandrerkritisk karakter.

På Free Speech Blogger findes også en version af den omtalte artikel om sygeplejersken fra [Bynavn 1], som var genstand for politianmeldelsen.

Den ser ligeledes ud til at være offentliggjort 28. oktober 2023 på Free Speech Blogger men her med en anden forfatter angivet, nemlig Siegfried Heilskov.

Se vedlagte.

Navnet Siegfried Heilskov ses i øvrigt at være angivet som forfatter til et meget stort antal - nærmest alle - indlæg/artikler på Free Speech Blogger.

Ved en sammentrækning af navnet Siegfried Heilskov får man udtrykket Sieg Heil.

Document.dk.

Nyhedsside, som har beskrevet sig selv som "et organ for det nye højre" og indeholder en lang række artikler, der må anses for at være meget kritiske over for indvandring og muslimer.

Partiet [Parti A].

Partiet, der er stiftet af [Person 5], der ikke mindst har gjort sig bemærket ved offentlige afbrændinger af koranen, må efter en nøgtern vurdering kunne betegnes som højreradikalt.

[Klager] var en af de første folketingskandidater for partiet [Parti A].

[Person 5] er advokat for [Klager] og forsøgte blandt andet i den rolle at formidle en kontakt mellem politiet og [Klager] i sagen med sygeplejersken fra [Bynavn 1].

Diverse Facebooksider og enkeltpersoner.

En række enkeltpersoner og Facebooksider deler de samme artikler og opslag med samme visuelle udtryk.

Opsummering

Politiken har ikke betegnet [Klager] som højreradikal.

Politiken har i december skrevet, at et stort antal anmeldelser kommet fra personer med forbindelse til det højreradikale miljø.

Det der, som beskrevet ovenfor, dokumentation for.

Politiken har samtidig forelagt flere spørgsmål for [Klager], herunder at han med sin artikel om sygeplejersken kom til at spille en hovedrolle i sagen.

Til det svarede han, at "alle, der billiger terror, risikerer at blive anmeldt, og det synes jeg godt".

Politiken spurgt i december [Klager], om det ikke var urimeligt at forsyne artiklen om sygeplejersken med fotos af maskerede muslimske soldater med maskingeværer, som ikke var en del af sygeplejerskens opslag, hvor til han svarede, at han ville tro, at det var et foto, der modsvarede det, hun havde kommenteret, og at det dermed ikke var helt ude af kontekst.

Politiken spurgte samtidig [Klager], om han havde kendskab til, at hans artikler blev brugt som grundlag for politianmeldelser, hvortil han svarede, at han kunne se på Facebooksider, at der folk, der bruger hans ting til politianmeldelser.

Politikens yderligere research efter de første artikler i december har vist, at [Klager] selv har stået bag et større antal politianmeldelser.

Dette oplyst og fremvist af anklagemyndigheden under flere retssager og må derfor siges at være dokumenteret.

Politiken har ikke ved artikler fra retsmøderne forelagt for [Klager], at han i følge oplysningerne i retten anmelder i sagerne.

At anmelde en person til politiet en ret, som alle har.

Det fremstår i artiklerne som en faktuel oplysning, som på ingen måde agtelsesnedsættende.

Den kræver derfor ikke forelæggelse.

Politiken har 30. januar 2025 tilbudt [Klager] at deltage i et interview, så han kunne få sine synspunkter og vurdering af sagen fremlagt i Politiken.

[…] Det har [Klager] afvist, og han har frabedt sig yderlige forsøg fra Politikens side på at kontakte ham.

”

Politiken har herudover indsendt opslag fra Den Danske Ordbog på ordet ”højreradikal”, kopi af en artikel med overskriften ” Sygeplejerske [Person 6] fra [Bynavn 1] Sygehus: Støtter terrorgruppen Hamas ” skrevet af [Klager] på siden document.dk den 28. oktober 2023, samt en række skærmbilleder fra blandt andet bloggen ”Free Speech Blogger”.

Politiken har indsendt et skærmbillede fra et Facebook-opslag, skrevet af en person ved navn ”[Person 4]”.

Opslaget er en grafisk opstilling af en nyhed fra Ekstra Bladet med overskriften ” Live – Israel angrebet med missiler ”, og der er på opslaget sat 16 billeder af profiler, der i kommentarer ytrer støtte til angrebene ind.

Politiken har endvidere indsendt kopi af anmeldelsesrapport fra Fyns Politi.

Om sagens art er oplyst ”Off.

tilskyndelse til forbrydelse”.

Rapporten er dateret den 9. februar 2024, hvor det fremgår, at anmelderen er [Klager].

Politiken har herudover indsendt kopi af anklageskrift fra Fyns Politi.

Det fremgår, at pågældende er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, om billigelse af terrorhandlinger.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. januar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

[…] Politiken skriver: "Sagerne er rejst på baggrund af anmeldelser fra borgere, som politiet ved seneste optælling havde modtaget 116 af.

Et større antal klager er kommet fra personer med kontakt til højreradikale kredse."

Hvad er kilden til denne påstand?

Politiken skriver: "Opslaget fra den 20-årige mand var et af 16, som var indsendt til politiet som anmeldelse om terrorbilligelse.

Det blev oplyst, at anmeldelsen kom fra [Klager], der er provokunstner, debattør og journalist og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti A]."

Hvad er kilden til denne påstand?

Hvad er beviset for, at denne påstand er sand?

Jeg har ikke anmeldt den pågældende.

Og jeg er IKKE blevet partshørt i forbindelse med Politikens artikel.

[Klager] har som svar på Politikens udtalelse anført, at

Politiken skriver: "Vedlagt følger til orientering dokumentation for, at klager har indgivet politianmeldelse for terrorbilligelse som omtalt i vores tidligere svar i ovennævnte sager." Af anmeldelsesrapporten fremgår det ikke, hvilken sag, der er tale om, da den mistænkte ikke fremgår af anmeldelsesrapporten.

Anmeldelsesrapporten er dermed ikke dokumentation for noget som helst, da den ikke henviser til en konkret sag.

”

[Klager] ved mail 18. februar 2025 yderligere anført, at

”Det fremgår ikke af anklageskriftet, at jeg er anmelder i den pågældende sag.

Den anklagede er anonymiseret, så det fremgår ikke, hvilken person og dermed hvilken sag, der er tale om.

”

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…] Klager har ønsket at få oplyst, hvem der er kilden til, at et stort antal politianmeldelser i sager om billigelse af terror er kommet fra personer med kontakt til højreradikale kredse, som det fremgik af den påklagede artikel.

Oplysningen stammer fra redaktionens research og bygger på en række kilder - se venligst vedlagte notat med bilag.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]

Anklagemyndigheden oplyste desuden i et offentligt retsmøde under sagen mod den nu 20-årige mand i den påklagede artikel i sag 2025-01218, at det i det konkrete tilfælde var [Klager], der havde været anmelder.

Politiken fik oplyst, at anmeldelsen var sket ved, at [Klager] havde fremsendt et link til det sted på webstedet Free Speech Blogger, hvor der var en oversigt over en række personer, som [Klager] mente havde gjort sig skyldige i terrorbilligelse.

På Free Speech Blogger lå i øvrigt en tekst, som angivelig var forfattet af 'Siegfried Heilskov’, men som er identisk med en artikel, som [Klager] skrev til hjemmesiden document.dk.

Der er vel at mærke tale om en kritisk omtale af en sygeplejerske, der har været tiltalt for at billige terror.

Politikens dækning af den sag er genstand for Pressenævnets sag 2024-16331.

Politiken har imidlertid ikke på noget tidspunkt omtalt klager som højreradikal, men som 'provokunstner, debattør og journalist og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti A]’.

Politiken må afvise, at det skulle stride mod god presseskik at nævne, at klager havde indgivet politianmeldelsen i den nævnte sag, og omtalen af klager fordrer ikke, at han skulle have været hørt.

Enhver har ret til at anmelde en formodet lovovertrædelse, og i det aktuelle tilfælde havde myndighederne tydeligvis som i adskillige lignende sager fundet anmeldelsen relevant: politiet havde vurderet, at der var substans i sagen og havde efterforsket, hvorefter anklagemyndigheden havde rejst tiltale.

At blive nævnt som anmelder af en straffelovsovertrædelse kan i det aktuelle tilfælde ikke siges at være skadeligt, krænkende eller agtelsesforringende og fordrede som nævnt efter Politikens opfattelse ikke, at anmelder blev hørt.

Klager har imidlertid allerede oplyst i to tidligere artikler, bragt i Politiken 12. december 2024, at han er klar over, at han er medvirkende til, at der sker politianmeldelser i sager om terrorbilligelse, og at han finder det positivt

'[Klager] siger til Politiken, at han er klar over, at hans artikler i en række tilfælde bruges som grundlag for politianmeldelser.

»Jeg kan se på facebooksider, at der er folk, der bruger mine ting til politianmeldelser«, siger han'.

og '[Klager], som med sin artikel og billedvalg kom til at spille en hovedrolle i sagen, siger, at »alle, der billiger terror, risikerer at blive anmeldt, og det synes Jeg er godt«'.

De to nævnte artikler, der omhandlede den sag, hvor en sygeplejerske stod anklaget, er som nævnt genstand for Pressenævnets sag 2024-16331.

For god ordens skyld kan det nævnes, at Politiken netop har tilbudt [Klager], at han kan medvirke i et interview og uddybe sine synspunkter, men det har han ikke ønsket.

[…]”

Politiken har til [Klager]s bemærkninger af 11. februar 2025 supplerende anført blandt andet

”Politiken har modtaget klagers mails med supplerende bemærkninger af 11. februar og må henvise til vores tidligere svar.

Derudover vil vi blot påpege, at det ikke er korrekt, når klager gør gældende, at den fremsendte anmeldelsesrapport ikke henviser til en konkret sag, og at den derfor er uden dokumentationsværdi.

Som det fremgår af vedhæftede anklageskrift, førte klagers politianmeldelse netop til, at der blev rejst tiltale sagen, som det fremgår af de identiske journalnumre.

”

Politiken har som svar på [Klager]s bemærkninger af 18. februar 2025 anført

”Politiken har modtaget klagers kommentar fra den 18. februar og skal blot minde om, at det fremgår af det fremsendte, at Fyns Politi fik tilsendt klagers anmeldelse fra Københavns Politi og på den baggrund oprettede sagen, der fik journalnummer 0100-70425-00004-24 .

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi besluttede efterfølgende at rejse tiltale i sagen, journalnummer 0100-70425-00004-24 .

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over omtalen af, at et større antal anmeldelser skulle være kommet fra personer med kontakt til højreradikale kredse, at det ikke er korrekt, at han skulle have foretaget den i artiklen omtalte anmeldelse, og at Politiken ikke har efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for ham.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen fremgår blandt andet

”En 20-årig mand blev fredag i Retten på Frederiksberg frifundet for terrorbilligelse.

[…]

Sagen er en af de 18 sager, som Statsadvokaten i København har besluttet at rejse mod 19 personer, der ved opslag på de sociale medier eller i radio eller ved demonstrationer har udtalt sig om konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

[…]

Sagerne er rejst på baggrund af anmeldelser fra borgere, som politiet ved seneste optælling havde modtaget 116 af.

Et større antal klager er kommet fra personer med kontakt til højreradikale kredse.

[Den sidste sætning udgør et link til artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ”, bragt af Politiken den 11. december 2024, Pressenævnet ]

Opslaget fra den 20-årige mand var et af 16, som var indsendt til politiet som anmeldelse om terrorbilligelse.

Det blev oplyst, at anmeldelsen kom fra [Klager], der er provokunstner, debattør og journalist og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti A].

[…]”

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at omtalen af, at ”et større antal klager er kommet fra personer med kontakt til højreradikale kredse” fremstår som Politikens sammenfattende vurdering, der har dækning i de faktiske forhold.

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt den indsendte anmeldelsesrapport og det indsendte anklageskrift kan tjene som dokumentation for, at [Klager] stod bag anmeldelsen af det omtalte forhold.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at oplysningerne om, at den omtalte anmeldelse kom fra [Klager], er en oplysning, der stammer fra anklagemyndigheden, og som derfor har dækning.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at oplysningen fra anklagemyndigheden om, at [Klager] havde anmeldt forholdet, i den konkrete situation ikke er en oplysning, der er skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor ikke er tale om en oplysning, der skulle efterprøves yderligere, herunder ved at forelægge den for ham.

Pressenævnet finder herefter, at Politiken ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe den påklagede omtale uden yderligere efterprøvelse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. oktober 2025