Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13209
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13209
Ikke kritik af Magasinet KBH for gengivelse af citat i anonymiseret form
Indsæt uddrag: ®Magasinet KBH omtalte i september 2024 etableringen af en gang- og cykelbro i København, der i lokalområdet gav anledning til debat.
Magasinet KBH gengav i den forbindelse en række synspunkter fra en gruppe borgere med bopæl i området, og som mente, at den planlagte placering af broen var uhensigtsmæssig.
To konkrete personer, der var citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde citeret en af personerne, selv om oplysningerne alene var givet til baggrund.
Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Magasinet KBH havde gengivet oplysningerne fra den ene kilde uden brug af direkte citater, som denne havde frabedt sig, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, herunder at den citerede person ikke var nævnt ved navn, ikke anledning til at kritisere Magasinet KBH for omtalen.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Beboere i Sydhavn kæmper indædt mod ny cykelbro ”, bragt den 29. september 2024 af Magasinet KBH, idet [Klager 1] og [Klager 2] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod dem, som de ikke er blevet forelagt, at mediet har tilsidesat en aftale om ikke at citere [Klager 1], at mediet har afvist at berigtige ukorrekte oplysninger, og at mediet har afvist at slette artiklen.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med mediet forud for offentliggørelsen.
Den 12. september 2024 sendte klager [Klager 1] en mail til Magasinet KBH, hvor følgende fremgår
”Kære [Redaktøren]
Tak for jeres dækning af ny cykel- og gangbro mellem Islands Brygge og Enghave Brygge, og tak for jeres ønske om at dække sagen nuanceret.
På facebook tror jeg, at jeres medie blev blandet sammen med Havnefronten, der ikke er medlem af Pressenævnet, og som ledes af [Person 1], som har en stor personlig interesse i sagen, da han bor på den anden side, og som (anonymt) skriver artikler som er meget fordrejede.
Jeg har med interesse læst Facebook-kommentarer, hvor du blandt andet efterlyser dokumentation for, at TMF og rådgiverne på borgermødet den 3. september sagde, at der ikke var plads til broen.
PS: I vedhæftede dokument (Engholmenes tilbagemelding.
.
.
.), som netop er sendt til TMF, beskriver beboerne på Engholmene de forudsætninger, der lå til grund for den politiske beslutning om landing G5.
Da der ikke er plads til broen på Lyngholm (landingspunkt G) har kommunen og rådgiverne tænkt ud af boksen og gået udover det politiske mandat, og blandt andet inddraget landingspunkt F og foreslår en væsentlig større overdækning af kanal end forudsat i det politiske mandat.
Der findes en lydoptagelse fra borgermødet.
Af hensyn til beskyttelse af personer, som ikke har givet samtykke til deling af lydoptagelse, kan jeg desværre ikke dele denne – men vi finder en fortrolig løsning, hvis I arbejder videre med historien.
Men her i første omgang et par citater: Citater: Landskabsarkitekt fra [Arkitektfirma 1]: ”Det som foranalysen viser, var at for at få plads til både et udvidet fortov og en udvidet kørebane for at afvikle den cykeltrafik der skal være - plus de biler der stadig skal kunne køre ensrettet der - er man nødt til at udvide kajen ud i kanalen, som så bliver smallere.
Og hvis I ikke kan genkende de her mål der står her, så er det fordi at der er kommet nye regler om hvor meget de her nedgravede containere fylder – der er en sikkerhedsafstand omkring dem så det viser sig desværre at hvis man skal realisere den her løsning, så skal man længere ud i kanalen end der var forudsat i det gamle projekt….
Men altså det her er jo, det er ikke vores forslag, det er et gammelt forslag som vi bare præsenterer for at få etableret en baseline for vores diskussion i aften”.
På spørgsmål fra salen om hvorfor man i analysen nu pludselig inddrager landingspunkt F, som ligger uden for det politiske mandat, og som scorede dårligt i den oprindelige foranalyse: Projektleder TMF, [Person 2] ”Vi tænker ud af boksen.
Det er for at undgå, at man fylder mere af kanalen, at man tænker på noget andet”.
De sikkerhedskrav der nævnes er i øvrigt ikke nye – dem gjorde vi opmærksom på allerede i forbindelse med den første analyse, men det valgte TMF at se bort fra.
Udover notat, som er sendt til TMF i dag, vedhæfter jeg et notat, der opridser problemstillingerne.
Det undrer os, at der ikke er flere, der interesserer sig for, hvorfor forvaltningen ikke valgte at indstille den løsning, der scorede bedst og som anbefales af cyklistforbundet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Metroselskabet og andre, og i stedet holder fast i en løsning, som ingen mener er hensigtsmæssig.
Automatreaktionen er åbenbart, at det bare må handle om "Not in my backyard", men jeg mener faktisk at der er et hav af argumenter, der viser, at løsningen objektivt set er en rigtig dårlig idé i forhold til en lidt sydligere løsning (stadig på Enghave Brygge), der vil skabe langt bedre sikkerhed og trafik, og som scorer bedst i foranalysen.
Jeg håber du vil bruge et par minutter på vedhæftede, og jeg står gerne til rådighed for yderligere til baggrund.
mvh [Klager 1].
”
Ved mail af 17. september 2024 besvarede Magasinet KBH mailen, og mediet stillede samtidig en række spørgsmål til [Klager 1], som besvarede spørgsmålene ved at indsætte sine svar direkte i mailen.
[Svarene fra [Klager 1] svar er indsat nedenfor i skarpe parenteser, Pressenævnet ]
”Hej [Klager 1], Først tak for en besindig og saglig mail.
Vi er blevet kontaktet af andre fra ejerforeningen Lyngholm — både via mail og i bl.a. kommentarer på sociale medier — og jeg har generelt fundet tonen unødigt konfrontatorisk og præget af beskyldninger, som det har været meget svært for redaktionen af følge med i.
Vi har dækket sagen faktuelt og objektivt — blandt andet med et læserbrev, der klargjorde jeres holdninger.
Alligevel er magasinet blevet skudt i skoene, at vi skulle være "subjektive", "misvisende", "ikke uafhængige", "ikke tone rent flag" og så videre.
Vi har absolut ingen særinteresseret i denne sag, og kritikken har til tider virket decideret absurd.
Til sagen (der også indeholder et par spørgsmål)
1.
Nu tror jeg, at jeg forstår, hvad I mener, når I siger at forvaltningen er gået uden for sit mandat, og at løsningen "ikke kan lade sig gøre".
Denne betragtning vedrører alene landingspunktet G5, som det er vist i foranalysen, hvor broen kun går i land på den ene side af kanalen.
Det er ifølge jer denne løsning, som rådgiverne på mødet sagde "ikke kan lade sig gøre".
Er det korrekt forstået?
Og fordi man nu fremlægger et alternativ, hvor fodgængerdelen af broen går i land på den anden side af kanalen, så mener I, at forvaltning og rådgivere er gået ud over det politiske mandat.
Er det også korrekt forstået?
Med mit kendskab til sagen vil jeg vurdere, at det er sandsynligt, at politikerne vil mene, at de foreløbige resultater er inden for det politiske mandat.
De vil sige, at der netop er tale om den "kvalificering af løsningen" og "undersøgelse af de tekniske forhold samt trafikale løsninger ved brolandingerne", som de bad om i budgetaftalen for 2024.
De vil også sige, at en detaljeret undersøgelse af en løsning på stedet netop kan resultere i en justering af den mere overordnede undersøgelse af, hvilket sted, man skulle vælge.
De vil måske også sige, at ja, landingspunkt F er blevet inddraget nu, men med andre forudsætninger, da det kun er fodgængerdelen af broen, der i forslaget skal gå i land her.
Med andre ord: F var for smalt og uegnet til til cykler, men til en "halv" bro kun med fodgængere er situationen anderledes.
Hvad vil jeres respons til dét argument være?
[Svar fra klager: Nej det er ikke alene fordi man har inddraget landingspunkt F, men også derfor - Landingspunkt F scorede dårligere end de øvrige landingspunkter i foranalysen, og landingspunkt G/F er ikke blevet vurderet i sammenligning med de øvrige landingspunkter.
Derfor kortslutter det fuldstændig den forudgående politiske og borgerinddragende proces, der ledte op til beslutningen, når man pludselig arbejder med dette punkt.
Beboere i området – fx på Myrholm (F) har ikke haft mulighed for at komme med input til løsningen i forbindelse med valg af landingspunkt, idet punktet aldrig var i spil.
- På Islands Brygge inddrager man et nyt landingspunkt mellem Sirius tårnene – de har ikke været en del af foranalysen.
- Man arbejder med fuld overdækning af kanal, selvom det var forudsat en tildækning på 3,85 meter - Politikerne har i protokolbemærkninger til beslutningen betinget sig, at der kommer en separat cykelsti hele vejen ud af Engholmene.
Der kan ikke lade sig gøre ved de foreslåede løsninger – der blev derfor ikke præsenteret en løsning, der lever op til dette.
Protokolbemærkninger: Socialistisk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning: ”Det er vigtigt for partierne, at det undersøges hvordan der kan laves en cykelsti klart adskilt andre trafikanter på Enghave Brygge i den fremtidige projektering af broforbindelsen.
” Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning: .
.
.
Vi vil derfor være optaget af, at landingen ved Lyngholm skaber en separat cykelbane, der skaber en sikker adgang for renovationsvogne og børnehaven og den videre forbindelse til metroen bliver kortest muligt ved f.eks. at etablere cykelsti langs havnefronten til mindst mulig gene for den lokale trafik.
Endelig vil vi se på, hvordan vejen til Amager Fælled kan gøres kortere og mere tryg fra lysreguleringen ved Hilmar Baunsgaards Boulevard og hen til stierne på Amager Fælled.
” Så det er vel rimeligt at sige, at man har bevæget sig udenfor det politiske mandat, når man inddrager nye landingspunkter, overdækker mere af kanal end forudsat, og kun foreslår løsninger, der ikke sikrer separat cykelsti.
Det er muligt, at man vil sige noget andet, og at TMU vil godtage det, men det ændrer ikke på at TMF fuldstændig har kortsluttet den forudgående proces, og at vi som borgere med rimelighed kan være dybt bekymrede.
Den udvidede foranalyse handler om at finde ud af om – og i givet fald hvordan – broen kan lande på G5 ud fra det givne mandat – ikke at tænke kreativt udover mandatet.
]
2.
Kan du sende mig dokumentationen for, at Cyklistforbundet og Metroselskabet anbefaler en sydlig løsning?
Vi har ikke umiddelbart adgang til den skrivelse fra 2024 og den anbefaling fra Metroselskabet fra 2017, som I nævner i jeres materiale.
[ Svar fra klager : Ja jeg vedlægger notat fra Cyklistforbundet, og høringssvar fra Metroselskab i forbindelse med lokalplan.
Og her støtteerklæringen fra Rådet for Bæredygtig Trafik.
Støtteerklæring til optimal cykel- og gangbro ved Enghave Brygge – Rådet for bæredygtig trafik (baeredygtigtrafik.dk) Handicapforbundet ([Person 4]) har i øvrigt skrevet til mig, at hun bakker op om følgende: ”alle forhold - herunder tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse - bør være grundigt belyst i foranalyse af mulige broforbindelser, inden kommunen lægger sig endelig fast på en placering”.
Og det er ikke sket.
]
3.
Både G5 og J10 bliver "anbefalet" i foranalysen, men I skriver på cykelbroskandalen.dk "Foranalysen, som uvildige eksterne eksperter har udarbejdet for kommunen, er klokkeklar: Den sydligere løsning J10 er bedst." Kan du uddybe grundlaget for dén formulering?
Er det alene den lille forskel i score (21 mod 20) der henvises til?
[ Svar fra klager : Rådgiver blev bedt om at pege på to mulige løsninger.
Vores grundlag for formulering bygger på en række forhold.
- For det første fik den sydlige løsning flest point i foranalysen.
Og ja, det var et enkelt point, men dog den af alle løsninger, der scorede højest.
- Ser man på de to landingspunkter som diskussionen går på (det sydlige punkt på Nokken eller det nordlige punkt på Lyngholm) er der her to points forskel mellem landingspunkterne.
Landingspunktet på Nokken har eksperter altså vurderet som noget bedre end landingspunkt på Lyngholm – i modsætning til borgmester og TMF.
- De to øvrige punkter er der enighed om kan rumme en bro (vi kan dog undre os over hvorfor landingspunkt på ubebygget område ved metro ikke opnår 12 point ligesom bebygget område ved Sirius, men det skyldes vist et noget underligt pointsystem).
- I foranalysen skriver man, at man vil vurdere broforbindelser ud fra 4 forhold, som hver pointgives fra 1-5, hvor det ene er Brotekniske forhold.
Uden forklaring udelader man brotekniske forhold.
Hvis Brotekniske forhold var blevet inddraget, ville den nordlige løsning G5 objektivt set dumpe i forhold til de krav, som kommunen selv satte op.
I foranalysen understreges det, at man kun vil acceptere landingspunkter, der er umiddelbart overfor hinanden.
Det fremgår desuden, at man maksimalt vil acceptere en vinkel 15 grader mellem punkterne.
Landingspunkter skal minimum have en afstand på 210 meter og en maksimal hældning på 40 promille, så broen ikke bliver for stejl.
I foranalysen beskrives, at G-5 vil give udfordringer, mens brotekniske forhold for J-10 beskrives som gode.
Men de glemmer at inddrage det i pointgivningen, selvom de skriver at de vil: [Der er i svaret indsat et skærmbillede af et svar omkring ”brotekniske forhold”, Pressenævnet ]
Det sidste er blandt andet baggrunden for, at man ikke kan få broen ned på niveau med kajkant ved landing, og at man bliver nødt til at lave handicapramper.
Disse problemer ville man undgå ved den sydligere løsning, fordi der er langt mellem landingspunkter.
Kanalen er kun 140 meter bred ved G5, men der er plads til broen ved J10 ud fra de beskrevne kriterier.
Havde man inddraget Brotekniske forhold - som man siger at man vil - ville der være langt større forskel på pointgivning.
Foranalysen peger desuden på, at der bør foretages en trafikanalyse i et bredere perspektiv.
Det blev ikke foretaget før man lagde sig fast på landingspunkter, og der er ikke planer om at lave det – hverken for G5 eller J10.
Vi dokumenterer, at broen ikke opfylder formål ved G5, da den ligger for tæt på Bryggebroen og for langs fra Enghave Brygge metro.
Tager man en rejseplan fra landingspunktet ved Lyngholm til alle trafikknudepunkter, viser den at hurtigste vej for cyklister og fodgængere er via Havneholmen Metro, hvor cyklister vil skulle forbi 2 børnehaver.
Hvis man fulgte anbefaling fra foranalysen, ville G5 uden tvivl stå endnu svagere - man burde i det mindste undersøge det.
Så alt i alt en række forhold der taler for en sydligere løsning - og at foranalysen derfor er klokkeklar.
Når TMF undlader at oplyse om dette i sagsfremstilling, rejser det naturligt mistanke om at inhabiliteten fra vicedirektør og borgmester er årsag.
4.
Når I nu kommunikerer, at undersøgelsen "går ud over sit mandat", når den går i detaljer med G5, så kan det for nogen måske virke som om, at argumentet handler om en teknikalitet.
Vil I på dén baggrund have forståelse for, at nogen måske ser jeres reaktion som et udslag af "not in my back yard"?
[ Svar fra klager : Vi synes at det er ærgerligt - men også dygtigt gjort af beboere på Rundholtsvej - at få drejet diskussion væk fra fakta og over på følelser.
Der er naturligvis stærke følelser på begge sider, men vi vil gerne vise, at de objektive forhold taler for en sydligere løsning.
Og det er værd at bemærke, at vi faktisk peger på en løsning, der lander præcist i vores Back yard – bare 180 meter længere sydligt i vores område.
Sjovt at der ikke er nogen der italesætter NIMBY for Rundholdtvej og Nokken, der netop vil have broen helt ud af deres område?
?
]
[…]
5.
[Klager 2] fra jeres gruppe skriver på Facebook: "[TMF] sagde direkte at de tre nye forslag IKKE var gode forslag og de alle ville være et voldsomt indgreb på Enghave Brygge." Hun skriver også, at hun kan dokumentere dette.
Kan du sende denne dokumentation?
Det er selvsagt interessant for os at følge op på, hvis forvaltningen siger, at deres tre forslag ikke er gode.
I samme Facebook-post bad jeg [Klager 2] om navnene på de TMF-ansatte der skulle have sagt dette.
Dem vil jeg også meget gerne bede om, så vi kan bede om en uddybning fra dem.
Hun siger også, at I kan dokumentere, at Handicaprådet skulle have sagt, at forslagene var "helt uforsvarlige" og vil "koste meget slemme ulykker." Kan du også sende denne dokumentation?
”
[ Svar fra klager: Her er citater, som er direkte afskrift fra båndoptagelse.
Jeg vil fortroligt videregive optagelsen til dig, hvis du vil arbejde videre med historien.
Landskabsarkitekt fra [Arkitektfirma 1]: ” Hvad gør mest ondt?
Ligegyldigt hvad man gør, vil det komme til at påvirke området ret voldsomt” ”Det som foranalysen viser, var at for at få plads til både et udvidet fortov og en udvidet kørebane for at afvikle den cykeltrafik der skal være - plus de biler der stadig skal kunne køre ensrettet der - er man nødt til at udvide kajen ud i kanalen, som så bliver smallere.
Og hvis I ikke kan genkende de her mål der står her, så er det fordi at der er kommet nye regler om hvor meget de her nedgravede containere fylder – der er en sikkerhedsafstand omkring dem så det viser sig desværre at hvis man skal realisere den her løsning, så skal man længere ud i kanalen end der var forudsat i det gamle projekt….
Men altså det her er jo, det er ikke vores forslag, det er et gammelt forslag som vi bare præsenterer for at få etableret en baseline for vores diskussion i aften ”.
Projektleder TMF, [Person 2] ” Vi tænker ud af boksen.
Det er for at undgå, at man fylder mere af kanalen, at man tænker på noget andet ”.
[Person 4] (Dansk Handicapforbund og Amager Vest Lokaludvalg: ”Når nu du fortæller mig, at der vil komme dobbelttrafik der med biler, gående og cyklister, så tænker jeg straks – hvad så med alle de udsatte?
Hvad med alle os der ikke er sikret i trafikken på en eller anden måde, hvordan vil I sikre os?
Altså fordi, jeg kan da godt se, at det der kommer til at ske en masse dødsfald der, at der er nogen der kommer til at blive slagtet” [På Facebook får [Klager 2] skrevet det sådan, at [Person 4]’s kommentar vedrørte alle løsninger.
[Person 4] svarede, at det kun vedrørte en af løsningerne, og hun modererede udtalelsen.
Men det er værd at bemærke, at alle de præsenterede løsninger indebærer blandet trafik for biler, gående og cyklister ud af engholmene.
Derfor var det jo en rimelig slutning, som [Klager 2] gjorde, men hun ønsker naturligvis ikke at tage [Person 4] til indtægt for noget efterfølgende]
Det var en længere omgang – men der er mange flere vinkler.
Nu har vi fået opbakning fra forvaltningseksperter i at [Person 3] må være inhabil (og Vicedirektøren, der stod i spidsen for sagsfremstillingen var ligeledes inhabil.
Som det fremgår at det tidligere fremsendte, er der en række forhold i sagsfremstillingen, som er vildledelsen eller direkte forkerte.
Og virker det ikke underligt, at politikerne i det politiske handlerum ikke fik mulighed for at vælge J10 som scorede bedst.
Enten skulle de vælge G5 som indstillet, ellers skulle de beslutte undersøgelse af 2 linjeføringer yderligere.
Underligt!
Vi håber virkelig, at vi kan få fokus på det kritiske forløb, og at begge linjeføringer bliver undersøgt, inden man lægger sig fast på en løsning.
Af den fremsendelsesmail, som [Klager 1] sendte den 18. september 2024, hvor han havde besvaret mediets spørgsmål, fremgår følgende
”Kære [Redaktøren].
Tak for de mange spørgsmål, som jeg har besvaret i vedhæftede [svarene er indsat i mailen ovenfor, Pressenævnet ].
Jeg håber du vil læse svaret, og hvis der er noget der skal uddybes, står jeg naturligvis til rådighed.
Jeg skal for god ordens skyld sige, at det alene er til baggrund.
Jeg kan ikke udtale mig til citat pga.
mit arbejde hvor jeg er talsperson.
Hvis du ønsker citater, kan jeg finde en nabo, der kan stille op.
Det er mange spørgsmål, og det er gået lidt hurtigt med svaret, men jeg er super glad for at du spørger ind til detaljerne.
Lad mig endelig vide, hvis du ønsker mere.
mvh [Klager 1]”
Den 27. september 2024 sendte [Klager 1] endnu en mail
”Hej [Redaktøren] Kunne det bruges?
Mvh [Klager 1]” [Mediets svar herpå er gengivet i afsnittet 1.
Sagsfremstilling i afsnittet ” Efter offentliggørelsen ”, Pressenævnet ]
Påklaget artikel
Magasinet KBH bragte den 29. september 2024 artiklen ” Beboere i Sydhavn kæmper indædt mod ny cykelbro ” på magasinetkbh.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Er det hele bare 'nimby'isme', når beboere på Enghave Brygge kæmper mod en ny cykelbro?
Magasinet KBH går bag om storkonflikt ved vandet.
”
Der er i artiklen indsat et billede af en kanal ved Lyngholmen.
Af billedteksten fremgår: ”Kanalen her var udset til at blive delvist fyldt op igen, så man kunne gøre vejen til venstre bredere.
Med en Y-landing kan kanalen dog få lov at ligge, som den gør, men det har ikke stoppet protesterne på Lyngholm.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
””Ja”, står der på utallige, grønne skilte ophængt i boligområdet på Enghave Brygge.
”Ja til en bedre bro for byen”, for at være mere præcis.
Tidligere på året stod der dog ”nej” på ligeså mange gule skilte, da Ekstra Bladet havde taget et videokamera med til samme sted og meget Ekstra Blad’sk kaldte konflikten for et ’liebhaveroprør’.
”Nej til otte meter bred cykelbro og 25.000 cyklister om dagen”, for at være mere præcis.
Suppleret af: ”Politikerne ødelægger Enghave Brygge”.
Vi befinder os på grænsen mellem 'Lyngholm' og 'Myrholm' – to af i alt syv kunstigt anlagte øer syd for Fisketorvet og Bryggebroen, der tilsammen går under navnet 'Engholmene'.
Og samtidig befinder vi os på en slagmark, hvor lokale beboere og byens politikere er rygende uenige om, hvorvidt det er en god idé at anlægge en ny cykelbro eller ej – en bro som vi på Magasinet KBH indtil videre har døbt 'Enghavebroen'.
Men er det hele bare et udslag af lokale beboere, der vil have det lille kvarter for sig selv – såkaldt 'Nimby'ism' for not in my back yard ?
Eller er der mere substantiel hold i den lokale kritik af planerne for byens næste bro over Inderhavnen?
Bommert udløste kamp
I de måneder, der er gået mellem Ekstra Bladet og Magasinet KBH var på besøg, har man skiftet både narrativ og branding ud på de mange skilte, der pryder altaner og vinduer ud mod vand og promenade.
Nu er der ikke længe tale om et 'nej' til noget man ikke vil have, fordi det ødelægger ens eget lokalområde.
[…]
Nu fortæller man i stedet en mere altruistisk historie, der handler om, at det vil være bedre for hele byen, hvis broen i stedet flyttes et andet sted hen.
Sagen har rødder helt tilbage i 2014, hvor der blev lavet noget af en kommunal bommert.
Lokalplanen for de nye øer var forudseende og inkluderede en mulig fremtidig cykel- og gangbro fra Amager til netop øen Lyngholm.
”
Der er i artiklen indsat en illustration, der viser en skitse over den omtalte bro.
Af billedteksten fremgår: ”Sådan ser den ”mulige, fremtidige bro” ud i lokalplanen fra 2014.
Man kan på tegningen se, at broen er betydeligt bredere end vejen, der leder hen til den.
”
Af artiklen fremgår videre
”Men i planen 'glemte' man at gøre plads til en adgangsvej til broen, der var bred nok til, at den kunne håndtere den forventede mængde cykler der skulle til og fra broen.
Så i de følgende år blev der bygget godt til i området, sådan som lokalplanen gav mulighed for.
Derfor er vejen, der leder hen til det sted på kajen, som var udset som broens landingspunkt – Aksel Sakharovs Vej – i da kun godt tre meget bred.
Og det er alt for lidt til at håndtere den forventede mængde cykler.
[…]
Præcis hvem der har ansvaret for miseren er lidt svært at sætte fingeren på.
De ansatte i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning lavede dengang lokalplanen sammen med det kommunalt ejede By og Havn.
Men en lokalplan bliver først gyldig, når byens politikere har godkendt den – hvilket de gjorde i 2014.
Uanset hvad, så var kommunen i 2022 endelig klart til at gå i gang med at slå en ny bro over havnen syd for Bryggebroen.
Og derfor satte man gang i en såkaldt 'foranalyse' af, hvilket sted i havnen, der var det bedste at gøre det.
Dén foranalyse nåede frem til to anbefalinger
Den første var præcis den samme som i lokalplanen fra 2014: Broen skal forlade Islands Brygge ved boligbyggeriet Sirius og gå i land på Lyngholm på Enghave Brygge – det er den såkaldte løsning G5.
Tal og bogstav henviser til de to landingspunkter på hver side af havnen.
Den anden løsning var et sydligere alternativ, der siger farvel til Amager i den nordligste del af haveforeningen Nokken og lander på Sjælland to øer sydligere end Lyngholm – det er den såkaldte løsning J10.
I august 2023 blev politikerne så enige om, at man ville arbejde videre med løsning G5.
Og her starter de lokale protester for alvor.
[…]
Kaste kanalen til igen?
Allerede måneden efter kunne vi bringe et opinionsindlæg fra beboer på Lyngholm, der blandt andet pegede på, at man nu ville sende 25.000 forventede cyklister ned ad ”smalle, ensrettede gader” og forbi ”to store børneinstitutioner” – og at man ville genopfylde en af byens kanaler, hvilket beboerne mente var ”fuldstændig molboagtigt”.
Ikke mindst på grund af protesterne blev der fra Københavns Rådhus sat gang i en nærmere analyse af, hvordan man kunne ”lande” broen på en måde, der var til mindst mulig gene for de lokale.
Ville det virkelig være nødvendigt at kaste dele af en kanal til igen for at lave en bredere adgangsvej langs den, sådan som foranalysen pegede på?
Nej, viste det sig på et informationsmøde som Københavns Kommune afholdt sammen med de lokale her i september 2024.
Inspireret af en idé fremlagt i Magasinet KBH blev beboerne nemlig – samme med to andre løsninger – præsenteret for en bro der som et 'Y' splitter sig i to og går i lang på hver sin side af kanalen på Lyngholm: Cykler på den eneside og fodgængere på den anden.
På dén måde behøver man ikke at gøre noget ved kanalen, der kan få lov at ligge, som den gør i dag.
[…]
Det præsenterede vi i en frist artikel den 11. september, og så kunne man tro, at beboernes sind var blevet mildnet: Hvis kanalen ikke bliver påvirket, var en stor del af problemet vel løst?
Nej, mente mange af beboerne.
[…]
” Udvandrede i protest
Under mødet udvandrede en gruppe beboere ifølge Magasinet KBHs oplysninger i protest.
Og da vi slog artiklen op på Facebook med formuleringen, at broen nu var kommet ”godt på vej med tre konkrete bud” lød en kommentar, at det var ”underligt misvisende” og ”subjektivt".
Kommentaren kom fra et medlem af Lyngholms ejerforening – [Klager 2] – der har markeret sig som talskvinde for modstanderne og som en broens argeste kritikere.
Hun har blandt andet kaldt løsningen igennem området for en ”cykelmotorvej”.
Ifølge [Klager 2] skulle forvaltningen være gået ud over det mandat til at finde en løsning, som politikerne havde givet dem, da de satte gang i den grundigere analyse af broens landing på Enghave Brygge.
Forvaltningen skulle ifølge [Klager 2] på mødet også direkte have erkendt, at ingen af de tre fremlagte løsninger var ”gode”.
Og så skulle handicapforbundet have sagt, at ”det her er helt uforsvarligt ”og vil koste meget slemme ulykker.
”
[Klager 2] hævdede at have dokumentation for påstanden, som Magasinet KBH derfor bad om at se.
For hvis de var korrekte, så var der måske noget om snakken, når beboerne selv kaldte affæren for ”cykelbroskandalen”.
[…]
” Påvirker ”ret voldsomt”
At Handicapforbundet skulle have sagt som gengivet, blev dog kort efter afvist af Handicapforbundet selv.
”Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt, at de tre forslag er helt uforsvarlige og vil koste meget slemme ulykker”, lyder det i en kommentar på Facebook fra den repræsentant fra forbundet, der deltog i mødet.
Og hvordan med de to andre påstande?
Magasinet KBH har modtaget den dokumentation for påstandene, som [Klager 2] hævdede at være i besiddelse af – blot ikke fra [Klager 2] selv men fra en anden repræsentant for Lyngholm, der ønsker at være anonym, men som redaktionen kender navnet på.
Dokumentaren består af en transskribering af nogle af de ting, der skulle være blevet sagt på mødet.
Og den indeholder intet om, at forvaltningen til mødet skulle have sagt, at de tre forslag ikke skulle være ”gode” – som ellers hævdet.
En landskabsarkitekt fra firmaet [Arkitektfirma 1] – der hjælper forvaltningen med at finde en løsning – siger til mødet, at ”ligegyldigt hvad man gør, vil det komme til at påvirke området ret voldsomt”.
Og en projektleder fra forvaltningen tilføjer, at det netop er for at undgå at fylde kanalen op, at man har tænkt ”ud af boksen”.
I et svar til en klagende beboer fra Lyngholm fra den 23. september skriver forvaltningen direkte: ”Alle løsningsforslag, som blev vist på borgermødet, sikrer nogle gode trafikale forhold, der er trafiksikre og overholder tilgængelighedskravene”.
Spørgsmålet om hvorvidt forvaltningen er gået ud over sit politiske mandat, kommer der mere klarhed over i en dialog mellem Magasinet KBH og repræsentanten fra Lyngholm
Dét argument bunder ikke mindst i, at broen i det Y-formede forslag ikke kun går i land præcis i det punkt G, den tidligere analyse pegede på, og som politikerne bad om at få undersøgt nærmere.
I Y-forslaget går fodgængerdelen af broen i land på den anden side af kanalen, og det mener man på Lyngholm er et separat landingspunkt og derfor ”uden for det politiske mandat”, der ifølge dem alene skulle omfatte punktet G på den ene side af kanalen.
Og dét mener man ”fuldstændig kortslutter” den forudgående proces.
Handler om følelser?
Magasinet KBH spørger, om dét ikke mest er en teknikalitet?
Og om det derfor måske kan komme til at fremstå som om, at man bare ikke vil have broen i sin egen baghave, når man bruger det som et argument imod broen?
I det svar vi har modtaget, bliver der dog ikke svaret direkte på spørgsmålet.
Repræsentanten skriver, at det er ”ærgerligt”, at nogle beboere på den anden side af havnen – dér hvor løsning J10 vil gå i land på Islands Brygge – har fået ”drejet diskussionen væk fra fakta og over på følelser”.
[…]
På den anden side af vandet har der også været modstand.
Ikke mod løsning G5, men mod alternativet J10.
Flere beboere i den sydlige ende af Islands Brygge er nemlig heller ikke interesserede i, at der kommer flere cykler ned ad Rundholtsvej, der formentlig vil være adgangsvejen, hvis man på rådhuset skulle sadle om og i stedet satse på den sydligere J10-forbindelse.
Lyngholms repræsentant siger til Magasinet KBH, at man gerne vil vise, at de objektive forhold taler for den sydligere løsning – og at den løsning man peger på, altså J10, faktisk også ”lander præcis i vores back yard – bare 180 meter mere sydligt i vores område”.
Det er ret beset omkring 250 meter mellem de to løsninger, men uanset den præcise afstand må det være op til den enkelte at vurdere, om man stadig er i Lyngholms back yard , hvis broen rykker to øer længere sydpå og derfor ikke længere går i land på Lyngholm.
[…]
Fakta?
Men hvad med de objektive fakta, som Lyngholms beboere siger, går løsning J10 til en klar vinder?
Og som de derfor siger ”ja” til på deres mange, grønne plakater?
En lang række af dem omhandler procesmæssige teknikaliteter, som man selv kan gå i detaljer med på cykelbroskandalen.dk.
Blandt de mere håndgribelige argumenter finder man, at broen med G5-placeringen ikke vil aflaste Bryggebroen, som ellers er et af flere erklærede mål med den.
Den skaber heller ikke stationsnærhed eller ”sammenhæng mellem bydele”, mener de protesterende.
Konklusionerne bygger på ”egne analyser”, som blandt andet har gjort brug af Google Maps og regnet sig frem til, at hvis metroens M5 efter planen åbner i 2035, så vil det om 11 år give mening, at broen er placeret på G5.
For til dén tid vil der formentlig være kommet en ny metrostation ved Bryggebroen.
Og så vil det for beboerne på det sydlige Islands Brygge omkring boligbyggeriet Sirius alligevel ikke kunne betale sig at bruge G5-broen for at komme over til metrostationen på Enghave Brygge og videre til Hovedbanegården, siger de på Lyngholm.
Det vil være hurtigere for dem at cykle op til den nye station ved Bryggebroen i stedet.
Og så forsvinder et af argumenterne for placering G5.
Siger man på Lyngholm, altså.
[…]
Man har altså specifikt valgt at udregne en tur fra Sirius til Hovedbanegården – og ikke en tur til f.eks. København Syd, hvor resultatet vil være anderledes.
Argumentet er – måske rimeligt nok – at ”langt hovedparten” af de rejsende forventes at skulle ind mod centrum af byen.
Magasinet KBH har kigget tallene efter og har lidt svært ved at genskabe det præcise
Resultat.
Detaljerne afhænger af, præcis hvor man måler fra, men med vores lineal vil der fra Sirius være en anelse kortere til Enghave Brygge metro end til Bryggebroen.
Turen til Bryggebroens metro er dog mere direkte end turen over broen.
Og herfra vil der kun være ét stop med metroen til København H og ikke to, som de er fra Enghave Brygge.
På Lynghold når man derfor frem til, at dén rute vil være en anelse hurtigere, og at beboerne omkring Sirius derfor ikke vil bruge G5.
Men det er den præmis, at der er to minutter mellem hver metrostation, og den reelle rejsetid er ifølge Metroselskabet en anelse kortere.
Den mest rimelige konklusion må her lyde, at det vil være omtrent hip som hap, hvilken vej Sirius-beboerne vælger.
Imod egen visioner?
En anden pointe går på, at den sydligste placering vil passe bedre med kommunens visionsplaner – ikke mindst den ”grønne korridor” tværs over Amager, som så småt er blevet sat i gang med Københavns Kommunes budget for 2025.
Placerer man Enghavebroen ved J10, vil korridoren mere naturligt blive forlænget over havnen.
Bliver broen derimod bygget på G5, vil den slå et ”knæk” og ikke være så direkte mod Jernbanebyen og Vesterbro.
[…]
'Sikkerhed' bliver også fremhævet af beboere på Lyngholm, der mener, at en bro gennem et tæt bebygget område vil skabe farlige situationer.
Argumenterne er her ikke så klare.
På Cykelbroskandalen hedder det blandt andet, at
”De øvrige broer over havneløbet har i dag langt bedre plads, end der kan skabes ved landingen på Lyngholm (G5).
Det er første gang, at man vil lave en brolanding i tætbebygget boligområde.
”
Men også at ”kommunen har derfor igangsat et arbejde, der skal forbedre sikkerheden.
”
Summa summarum ønsker i hvert fald nogle af beboerne på Lyngholm, at broen i stedet flyttes ned til J10, hvor der slet ikke er bygget endnu, og hvor man derfor ikke vil komme i karambolage med eksisterende beboere – i hvert fald ikke på sjællandssiden.
Når der på rådhuset indtil videre peges på G5, så skyldes det dog, at man fra politisk side ikke er helt enige med modstanderne.
Både placering G5 og J10 blev altså – blandt mange andre der dumpede – anbefalet i analysen lavet i 2022-23.
Og hvor j10 blev vurderet bedre set fra sjællandssiden, så var konklusionen, at G5 ville fungere bedre på Islands Brygge, da den går i land nordligere, i et tættere befolket område, hvor flere vil få gavn af den.
De to løsninger scorede næsten lige højt i vurderingen – henholdsvis 20 og 21 point – og analysen oplister en lang række pro og contra for begge modeller.
”
Islands Brygge positive over for G5
Det kan være svært at afvise flere af argumenterne fra modstanderne på Lyngholm, der er saglige – men som dog også kan virke cherry picked til at understøtte en konklusion draget på forhånd.
Men begge ting kan naturligvis være sande på én gang: ”Historien” som fortælles af beboerne kan være konstrueret, fordi man ikke vil have en bro i sin egen, rolige baghave.
Men samtidig kan argumenterne være valide.
Man forstår, at det kan virke mere oplagt at slå broen lidt længere mod syd – tættere på Enghave Brygge metrostation hvor man først nu skal til at bygge omkring 1.000 nye boliger.
Og at man dermed kan undgå et lave en adgangsvej der uanset landings-løsning skal indpasses et sted, der ikke er forberedt på det.
Man forstår også argumentet om, at J10 ser ud til at være den bedste placering med henblik på en samlet forbindelse fra østamager mod vest – om end forskellen ikke er så stor.
Men samtidig giver det også mening, at broen set fra Islands Bryggesiden bygges længere mod nord, hvor der bor flere mennesker.
Flytter man broen mod syd og til J10, kan den rent funktionelt også komme til at overlappe med 'Teglholmbroen', der er på tegnebrættet til fremtiden.
G5 ligger næsten midt imellem Bryggebroen og den foreløbige placering af Teglholmsbroen.
Og ovre på Islands Brygge-siden er man overvejende positiv overfor placering G5.
I hvert fald har 1.188 mennesker indtil videre skrevet under på en underskriftsindsamling til støtte for placering G5.
[…]
Lige mange pro og kontra?
Lyngholms modstand startede med ”nej” og pointer om ”cykelmotorveje”, der ville være farlige for de lokale børn.
Men København har naturligvis infrastruktur til cykler overalt – også i tæt befolkede områder og også forbi daginstitutioner.
Siden er vinklen altså drejet, så der nu drejer som om at sige ”ja” til den bedre løsning, som er dén, der ikke går gennem beboerne på Lyngholms område.
At det hele måske grundlæggende handler om at vælge én af to løsninger der er meget tæt på at have lige mange pro’er og kontra’er illustreres måske bedst af Cyklistforbundets holdning til sagen
Lyngholm refererer selv til en skrivelse sendt til de københavnske politikere fra Cyklistforbundet i Københavns formand, [Person 5], som Magasinet KBH har set.
Hjulmand skriver blandt andet til politikerne
”Lad det være sagt med det samme: Cyklistforbundet er absolut uenig i den beslutning, et flertal i udvalget har taget om at pege på løsning G5”.
Forbundets næstformand, [Person 6] har samtidig sagt, at han godt forstår beboernes bekymring for potentielle 25.000 cyklister dagligt.
Men også
”Jeg mener ikke, at man har noget at bekymre sig over.
Vi har cykelstier over det hele, og vi er nogle af verdens bedste til at bygge cykelinfrastruktur”.
Flere møder mellem kommune og beboere venter i oktober og november.
Og i det tidlige forår skal politikerne efter planen tage stilling til resultaterne og pege på den bedste løsning.
”
Artiklen indeholder en række illustrationer af det omtalte områder og muligheder for cykelbroens placering.
Efter offentliggørelsen
Klagerne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med mediet efter offentliggørelsen.
Den 30. september 2024 sendte mediet følgende mail
”Hej [Klager 1], Det kunne det, tak.
Vi udgav en artikel om sagen i går — skrevet af mig selv — hvor noget af dit materiale indgår: [Der er i mailen indsat et link til artiklen, Pressenævnet ] Den lander nok ikke helt samme sted, som du og andre beboerne, men den forsøger at se sagen fra begge sider og forklare dens historik.
Vi bringer gerne et opinions-indlæg, hvis du eller andre ønsker at uddybe nogle af jeres pointer.
Det er blot vigtigt at holde det omkring 1.000 ord, og absolut maksimum 1.200.
”
[Klager 1] besvarede mailen samme dag
”Kære [Redaktøren]
Jeg kan forstå at jeg er blevet brugt som anonym kilde?
?
?
?
?
, selvom jeg specifikt skrev at det alene var til baggrund og ikke citat.
Og jeg kan forstå at [Klager 2] refereres.
Jeg har ikke adgang - vil du sende artikel.
Det tænker jeg at vi bør have, når vi åbenbart indgår.
Mvh [Klager 1]”
Den 3. oktober 2024 sendte [Klager 1] følgende mail til Magasinet KBH
”Til Magasinet KBH, v [Redaktøren]¬Se venligst vedhæftede.
Bemærk at det fremsendte alene er til jeres information og ikke til citat eller lignende.
Vi står til rådighed for uddybning.
Vi håber at høre fra Magasinet KBH inden mandag.
”
Af det vedhæftede brev fremgår blandt andet
Magasinet KBH har den 29. september 2024 bragt en artikel under overskriften ”Beboere i Sydhavn kæmper indædt mod ny cykelbro”.
Artiklen bryder med grundlæggende journalistiske og presseetiske principper, og indeholder en række påstande og fejl.
Det undergraver troværdigheden af det arbejde, som brogruppen på Engholmene udfører på vegne af fem ejerforeninger på Engholmene.
Vi skal anmode om, at Magasinet KBH fjerner artiklen fra nettet, og at der gives en fyldestgørende berigtigelse.
Som minimum er det nødvendigt, at - Alt om [Klager 2] fjernes - Alle angivelser af en (anonym) kilde fjernes - Faktuelle fejl, påstande og uklarheder - som er fremsat uden at de er forelagt for kilderne - fjernes Vi håber, at vi kan nå til enighed i mindelighed.
På mandag den 7. oktober vil vi vurdere, om vi er imødekommet fyldestgørende, og ellers vil vi indbringe sagen for Pressenævnet.
Det er i brevet herefter nærmere uddybet på hvilke punkter, klager mener, omtalen er i strid med god presseskik.
Den 4. oktober 2024 besvarede Magasinet KBH mailen
”Kære Brogruppe, I er velkomne til at indbringe sagen for Pressenævnet.
De bedste hilsener [Redaktøren]”
Øvrige oplysninger
[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt bilag med materiale om den omtalte cykelbro.
Klagerne har herudover indsendt en bemærkning (dateret januar 2024) fra Cyklistforbundet til Teknik- og Miljøudvalget.
Af henvendelsen fremgår blandt andet: ”Lad det være sagt med det samme: Cyklistforbundet er absolut uenig i den beslutning, et flertal i udvalget har taget om at pege på løsning G5.
”
Herudover har klagerne indsendt en udateret bemærkning fra Metroselskabet, hvor følgende fremgår: ”Metroselskabet anfører, at der i 2023 åbner en ny metrostation på Enghave Brygge tæt på Frederiksholmsløbet, og at en ny bro bør lande sydligere på Islands Brygge end i planforslaget for at opnå den kortest mulige forbindelse mellem stationen og det nye byområde på Islands Brygge.
”
[Klager 1] og [Klager 2] rettede den 3. oktober 2024 henvendelse til Magasinet KBH, som den 4. oktober 2024 afviste at hindre tilgængeligheden af artiklen.
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. oktober 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[…] Vi klager over både dårlig presseskik og alvorlige faktuelle fejl i artiklen.
Vi har den 3. oktober 2024 forelagt kritikken for Magasinet KBH og bedt dem enten fjerne artiklen eller korrigere fejlene.
Den 4. oktober 2024 svarer Magasinet KBH, at vi er velkomne til at indbringe sagen for Pressenævnet, uden at imødekomme os.
Artiklen bryder efter vores vurdering med grundlæggende journalistiske og presseetiske principper.
Den indeholder konkrete fejl og påstande, der i alvorlig grad undergraver troværdigheden af det arbejde, som brogruppen på Engholmene udfører på vegne af fem ejerforeninger med ca. 2000 beboere.
Dette er en alvorlig sag for os, da vores troværdighed er afgørende for dialogen med Københavns Kommune og andre interessenter.
Artiklen fremstiller desuden både navngivne og unavngivne kilder fra ejerforeningernes brogruppe som utroværdige.
Klage over brud på god presseskik
Manglende kildebeskyttelse og brud på samtykke
[…]
Den 12. og 18. september 2024 modtog Magasinet KBH mails fra [Klager 1], beboer på Engholmene.
Henvendelsen skete som svar på en offentlig efterlysning fra [Redaktøren] fra Magasinet KBH på Facebook, hvor han bad om dokumentation for kommentarer fremsat af [Klager 2] (ligeledes beboer på Engholmene) på Magasinets Facebookside.
[Klager 1] understregede i begge mails, at det fremsendte materiale og svar "alene er til baggrund" og præciserede: "Jeg kan ikke udtale mig til citat på grund af mit arbejde, hvor jeg er talsperson.
Men hvis du ønsker citater, kan jeg finde en nabo, der kan stille op." [Klager 1] har således ikke givet samtykke til at blive citeret – heller ikke anonymt - og han har specifikt tilbudt en anden kilde til citater, hvis nødvendigt […]
I artiklen har Magasinet KBH imidlertid alligevel brugt [Klager 1]s udtalelser som direkte citater og refereret til hans dialog med journalisten.
Det fremgår af artiklen, at kilden ønsker at være anonym, hvilket ikke er aftalt.
Dette er efter vores vurdering et alvorligt brud på kildehåndtering og presseetiske principper, da en kilde, der udtrykkeligt har givet oplysninger til baggrund, ikke må bruges som kilde for citater.
Magasinet KBH’s brug af [Klager 1]s oplysninger som citat uden hans samtykke udgør et groft tillidsbrud.
I de to mails stiller kilden sig til rådighed for afklaring af faktuelle spørgsmål […], men Magasinet KBH har ikke efterspurgt uddybning af svarene, som blev givet til baggrund i den indledende dialog.
Når en kilde specificerer, at oplysninger kun er til baggrund, betyder det efter vores mening, at informationerne kan bruges til at hjælpe journalisten med at forstå en sag.
De er ikke givet med henblik på svar, citater og direkte referencer i en artikel.
Manglende forelæggelse
[…]
Når journalisten vælger at betvivle ejerforeningernes dokumentation og påstande, bør journalisten forelægge dette for kilden.
Det skal sikre, at der gives en fair mulighed for at kommentere på - eller tilbagevise - påstande, inden artikel offentliggøres.
Dette mener vi især er vigtigt, når artiklen kan skade vores troværdighed, Det gælder også for påstande, som vi har fremsat på sociale medier.
Artiklen citerer kommentarer fra [Klager 2] fremsat på Facebook.
Påstandene – som handler om hvad der er blevet sagt på et borgermøde - bliver i artiklen udlagt som ukorrekte, fordi en repræsentant fra Dansk Handicapforbund ikke er enig i udlægning af hvad hun har sagt.
Det er groft uetisk, at udtalelsen fra [Klager 2] i artiklen fremstilles som urigtige påstande, uden at der sker en forelæggelse inden udgivelsen.
[Klager 2] har på intet tidspunkt haft mulighed for at forholde sig til påstandene.
Problemet bliver yderligere problematisk, fordi ”den anonyme kilde” faktisk har fremsendt en transskription fra en båndoptagelse fra borgermødet til journalisten, og tilbyder journalisten af høre båndoptagelsen for at verificere indholdet.
Det er en optagelse, der grundlæggende bekræfter udtalelser fra [Klager 2] om at repræsentanten sagde, at brolandingen ved Lyngholm vil føre til slemme ulykker.
”Når nu du fortæller mig, at der vil komme dobbelttrafik der med biler, gående og cyklister, så tænker jeg straks – hvad så med alle de udsatte?
Hvad med alle os der ikke er sikret i trafikken på en eller anden måde, hvordan vil I sikre os?
Altså fordi, jeg kan da godt se, at det der kommer til at ske en masse dødsfald der, at der er nogen der kommer til at blive slagtet”
I artiklen betvivles ejerforeningernes beregninger af afstande og rejsetider – igen uden forelæggelse.
Ejerforeningerne har ikke fået mulighed for at forklare dokumentationen og berigtige flere faktuelle fejl i artiklen om vores dokumentation.
Flere steder kommer ejerforeningernes repræsentanter til at fremstå utroværdige på grund af fejl og påstande i artiklen, og uden at de anklagede er blevet forelagt påstandene inden udgivelsen (se bl.a. nedenfor om fejl).
Selektiv brug af dokumentation
[…]
Magasinet KBH har undladt at inkludere vigtig dokumentation, som på opfordring blev fremsendt til journalisten.
Udskrifter af udtalelser fra Teknik- og Miljøforvaltning refereres kun selektivt i artiklen (den væsentligste dokumentation udelades), hvilket får beboeren og den anonyme kilde til at fremstå utroværdig, idet journalisten bemærker, at de fremsendte udskrifter intet siger om, at der ikke er plads til en cykelbro i henhold til det politiske mandat (se bilag: Svar på spørgsmål fra [Redaktøren] Magasinet KBH 18092024).
Og transskription fra repræsentanten fra handicapforbundet refereres ikke i artiklen, selvom den viser, at repræsentanten fra handicapforbundet grundlæggende udtalte sig i overensstemmelse med det, som [Klager 2] refererer på Facebook.
Alle de svar, som kilden giver journalisten til baggrund, bliver refereret groft selektivt.
Fairness og upartiskhed
[…]
Det er et grundlæggende journalistisk princip, at rapporteringen bør være balanceret og retfærdig, så forskellige synspunkter bliver hørt, og journalisten skal undgå forudindtagethed.
Vi mener, at vores eksempler […] med al tydelighed viser en klar forudindtagethed, som tjener til at miskreditere de repræsentanter, der arbejder for beboerne på Engholmene.
Magasinet KBH sår blandt andet fejlagtigt tvivl om Cyklistforbundets holdning, hvilket uddybes senere under faktuelle fejl.
Samtidig har journalisten (efter anmodning) modtaget dokumentation for høringssvar fra Metroselskabet, som understøtter vores sag.
Journalisten modtager også link til støtteerklæring fra Rådet for Bæredygtig Trafik.
Intet af det nævnes i artiklen, og journalisten forbigår desuden, at Handicapforbundet har udtalt at ” alle forhold - herunder tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse - bør være grundigt belyst i foranalyse af mulige broforbindelser, inden kommunen lægger sig endelig fast på en placering” , hvilket også støtter ejerforeningernes sag.
Det angives i artiklen, at citater fra Teknik- og Miljøforvaltningen og rådgivere, som blev givet på borgermødet, ikke siger noget om, at der ikke er plads til broen, som [Klager 2] har skrevet på Facebook.
Magasinet KBH underbygger dette med nogle transskriptioner fra båndoptagelse, som magasinet har modtaget fra kilden.
Men Magasinet KBH udelader at referere de vigtigste udskrifter fra båndoptagelsen – der hvor rådgivere fortæller, at mere af kanalen skal dækkes til end forudsat i beslutningen, fordi man ikke har taget højde for sikkerhedsafstande.
Journalisten nævner en underskriftindsamling med over 1000 underskrifter, der går imod Engholmenes sag.
Journalisten nævner ikke en tilsvarende underskriftindsamling med over 1000 underskrifter, der støtter vores sag.
Magasinet udstiller fejlagtigt en kilde, der har udtalt sig på Facebook samt den person, der har sendt information til baggrund - uden at referere baggrundsmaterialet fyldestgørende og dækkende.
Alt sammen informationer som Magasinet KBH modtog til baggrund, og som er væsentlig for at forstå kritikken af kommunens beslutning og vise det faktum, at beboerne langt fra er alene i deres kritik.
Den misvisende og selektive journalistik tjener kun til formål at så tvivl om Engholmenes opbakning og dokumentation.
Klage over faktuelle fejl
[…]
Påstået ønske om anonymitet
Af artiklen fremgår det, at kilden ”ønsker at være anonym”.
Det er faktuelt forkert.
Kilden er på intet tidspunkt blevet forelagt spørgsmål om ønsket anonymitet og muligheden for at indgå som anonym citatgiver eller informant til artiklen.
Kilden har specifikt udtrykt, at det fremsendte ikke er til citat (hverken anonymt eller med navn).
Det er derfor direkte forkert, at kilden har ytret ønske om dette.
Kilden skriver ”alene til baggrund”.
Fejlen bliver yderligere problematisk af, at kilden direkte tilbyder, at en nabo kan være citatgiver, hvis det ønskes.
Det påståede ønske om anonymitet bidrager til at så tvivl om troværdigheden af kilden.
Fejl om mandat
[Klager 2] betegnes i artiklen som en talsperson for modstanderne – ”broens argeste kritikere”.
[Klager 2] er talsperson for brogruppen på Engholmene, der arbejder på mandat fra Engholmenes fem ejerforeninger med tilsammen ca. 2000 beboere.
Brogruppens mandat fremgår af den baggrundsinformation, som Magasinet KBH har modtaget.
Derfor er formuleringen imod bedre vidende, og fejlen bidrager til at udstille kilder som en lille gruppe uden bredt mandat.
Fejl om afstande
Det påstås, at vores forslag til en alternativ placering af broen ikke er ca. 180 meter fra den planlagte landing, som ejerforeningerne angiver i materialet.
Det er faktuelt forkert.
Magasinet KBH overser, at vores forslag til broløsning er en broforbindelsen I10 ved havnen ud for Lyngholm.
Forbindelsen er vist i det materiale, som Magasinet KBH har modtaget.
Magasinet måler derimod fejlagtigt afstanden til landingspunkt J10 som er ca. 250 meter.
En fejl som kunne være afklaret ved forelæggelse - og som desværre bidrager til, at repræsentanter fra Engholmene fremstår utroværdige.
Med vores forslag kommer broen desuden ikke så tæt på Teglholmen, som det angives i artiklen, hvilket er et væsentligt argument i forhold til placering.
Fejlagtig oplysning om bopæl
Den anonyme kilde benævnes i artiklen som beboer på Lyngholm.
Det er ikke korrekt, og det bidrager til en forståelse af, at modstanden mod broens placering alene er fra Lyngholm.
I det baggrundsmateriale, som Magasinet KBH har modtaget, præsenterer kilden sig som beboer på Engholmene.
Fejl vedr.
Cyklistforbundets holdning
I artiklen fremgår det, at der er samtidighed i divergerende holdninger fra hhv.
næstformand og formand for Cyklistforbundet.
Det er faktuelt forkert, og fejlen bidrager til at så tvivl om forbundets nuværende holdning og dermed troværdigheden af beboere på Engholmene, når vi angiver, at Cyklistforbundet er enige med os i kritikken af den planlagte broplacering.
Det er en meget alvorlig fejl, idet opbakningen fra Cyklistforbundet er et vigtigt element i vores argumentation overfor politikere.
Magasinet KBH har efter anmodning fra ”kilden” modtaget en skrivelse til baggrund, hvor formanden for Cyklistforbundet udtrykker forbundets holdning, efter at forbundet ifølge eget udsagn har sat sig grundigt ind i sagen og besigtiget området efter et borgermøde 17. januar 2024.
Forbundets holdning blev gentaget i BT så sent som 22. september 2024.
Magasinet KBH sår tvivl om forbundets holdning, idet næstformanden for forbundet har givet udtryk for, at broen ikke er så bekymrende.
Det anføres i artiklen, at der er samtidighed mellem de to udsagn.
Magasinet KBH undlader at redegøre for, at udsagnet fra næstformanden blev givet til Kosmopol 20. juli 2023 – altså lang tid før forbundet havde sat sig grundigt ind i sagen og besigtiget området.
Næstformandens udtalelse udtrykker derfor ikke forbundets nuværende holdning.
Det er Magasinet KBH bekendt med.
Fejlagtig angivelse af motiver
I artiklen gives der en motivfortolkning på hvorfor Engholmene har ændret slogan fra ”Nej” til ”Ja”, og det udlægges som om vi nu ønsker en mere ”altruistisk” historie.
Det er ikke korrekt.
Det blev klart for os, at omverdenen opfattede vores kampagne som modstand mod en cykelbro.
Vi er – og har hele tiden været – for en cykelbro, og det ønsker vi at vise.
Men den skal være sikker og skabe sammenhæng.
Udsagn om altruisme er en underlig faktuel fejl i en artikel.
Det er en nedgørende fortælling, der alene tjener til formål at sætte kampagnen i dårligt lys.
[…]”
[Klager 1] og [Klager 2] har som svar på Magasinet KBHs udtalelse af den 28. oktober 2024 anført blandt andet, at
”[…] Klagernes mandat
Magasinet KBH misforstår klagernes mandat, som kunne være afklaret ved simpel forespørgsel/forelæggelse: - [Klager 1] har skrevet til Magasinet KBH som privatperson.
Han har på intet tidspunkt præsenteret sig som repræsentant for brogruppe, Lyngholm eller ejerforeningerne.
[Klager 1] har ingen mandat til at udtale sig på vegne af brogruppe eller ejerforeninger, og han er ikke repræsentant for Lyngholm (bor på Myrholm).
Han har henvendt sig til Magasinet KBH som privatperson, og har efterfølgende svaret på 5 spørgsmål fra magasinet KBH.
Det er korrekt, at Magasinet KBH formulerer spørgsmål til [Klager 1], så [Klager 1] skal svare på fx ”Hvad er jeres…”.
Som privatperson svarer [Klager 1] beredvilligt på spørgsmål, og fremsender den dokumentation som [Klager 1] har.
[Klager 1] har god dialog med naboer om kritik af broen, og har blandt andet deltaget i borgermøde, hvor ca. 200 kritiske beboere på Engholmene deltog.
Derfor har [Klager 1] en god viden om hvad naboer bygger deres kritik på.
Men [Klager 1] kan naturligvis ikke repræsentere naboernes holdning uden mandat.
Svarene er alene givet af [Klager 1] for at give journalisten en forståelse af sagen, som journalisten så har mulighed for at efterprøve.
- [Klager 2] har ved nogle lejligheder optrådt som talsmand for brogruppen på vegne af ejerforeningerne, og hun har også deltaget i debatten om cykelbro på sociale medier som privatperson.
I artiklen fra Magasinet KBH betegnes [Klager 2] som talsmand for en gruppe modstandere af broen.
Hvis [Klager 2]s kommentarer på Facebook kunne betragtes som kommentarer givet i sin egenskab af ”repræsentant”, burde der retteligt stå talsmand for brogruppen og ejerforeningerne på Engholmene.
Fakta er dog, at [Klager 2] har deltaget i debatten på Facebook som privatperson, og hun har ikke i denne forbindelse givet udtryk for, at hendes kommentarer var skrevet med et bredt mandat.
Magasinet KBH har undladt at bekræfte mandat og brugt kommentarer på Facebook uden forelæggelse.
- [Klager 1]s henvendelse til Magasinet KBH er ikke aftalt og koordineret med [Klager 2], og derfor kan svar fra [Klager 1] ikke betragtes som svar og dokumentation fra [Klager 2].
[Klager 1] kender [Klager 2] og har orienteret [Klager 2] om, at han har fremsendt dokumentation til Magasinet KBH.
Men det gør ikke [Klager 1] til talsmand eller repræsentant for [Klager 2].
Manglende kildebeskyttelse og brud på samtykke
- Vi er uenige med Magasinet KBH i, at når noget er "til baggrund", er det information fra en 3. part som ikke ønsker at blive citeret direkte i en sag, og derfor kan citeres anonymt.
Magasinet kunne have verificeret oplysninger og brugt dem for egen regning.
Men de refererer i stedet direkte til en anonym kilde, og citerer fra det fremsendte materiale som anonyme citater i anførselstegn.
Som nævnt i klagen tilbyder [Klager 1], at finde en nabo, som kan være citatgiver.
Fejl i artikel
- En betydelig del af Magasinet KBHs 16 siders svar handler om, at Magasinet ikke kunne være klar over fejl – herunder hvem klagerne repræsenterer, underskriftsindsamling, angivelse af afstande mv. Inden klagerne sendte klage til Pressenævnet, fremsendte vi en skrivelse til Magasinet KBH (3/10-2024), hvor vi bad Magasinet om at korrigere fejl – og påpegede de konkrete fejl.
Dvs. at Magasinet KBH enten har fået informationer fra det materiale, som [Klager 1] indledningsvist sendte (18/9-2024) eller i forbindelse med klagen til Magasinet KBH (3/10-2024).
Alligevel har Magasinet KBH d.d. ikke rettet fejlene.
- Beboeren stiller sig i dialogen til rådighed for yderligere information, herunder naturligvis eventuelle fejl, som Magasinet måtte mistænke.
Den manglende forelæggelse og efterfølgende manglende vilje til at ændre fejl, er efter vores opfattelse dårlig presseskik.
Selektiv brug af dokumentation
En betydelig del af svaret fra Magasinet KBH handler om, at man ikke mener, at man har været selektiv i brug af dokumentation.
Vi henviser til vores klage, hvor vi påviser dette.
I svar fra Magasinet KBH til Pressenævnet fortsætter Magasinet med selektiv brug af dokumentation.
Eksempelvis skriver Magasinet KBH, at to tidsmæssigt forskudte udtalelser fra Cyklistforbundet handler om to forskellige forhold, idet den ene handler om sikkerhed og den anden handler om sammenhæng.
Klagerne har fremsendt dokumentation til Pressenævnet der viser, at dette ikke er korrekt.
Cyklistforbundets nuværende holdning – efter at have sat sig grundigt ind i sagen - handler både om sikkerhed og sammenhæng.
Men Magasinet KBH cherry-picker udsnit at skrivelsen fra cyklistforbundets skrivelse, der underbygger fortællingen.
Fakta er, at Cyklistforbundets nuværende holdning jfr fremsendt dokumentation både handler om sammenhæng og forholdene ved landingspunktet på Myrholm.
Udsnit af skrivelse fra Cyklistforbund
”Så bedre sent end aldrig satte vi os i det sene efterår for alvor ind i de forskellige forslag og oplistede fordele og ulemper…”
”Cyklistforbundet er absolut uenig i den beslutning, et flertal i udvalget har taget om at pege på løsning G5.
” Og de fortsætter
”… alene de mange udfordringer på Sjællandssiden af G5 [red.
Lyngholm
og Engholmene] overstiger langt dem, der er ved J10” og ”Vi stiller os fx meget afvisende overfor, om det kan lykkes at få løst de store udfordringer der er dér, hvor cyklisterne skal sluses ud på Enghave
Brygge”.
Vi har i klagen dokumenteret, hvordan Magasinet KBH i øvrigt selekterer i
fremsendt dokumentation, hvilket skaber en ubalanceret fremstilling.
Øvrige forhold
Magasinet KBH mener, at klagen til Pressenævnet indeholder fejl fra klagerne.
De nævnte fejl har dog intet at gøre med essensen af klagen.
At Magasinet KBH fx skriver, at den anonyme kilde er repræsentant for Lyngholm og ikke beboer på Lyngholm bestyrker kun vores klage, da [Klager 1] hverken bor på Lyngholm eller har mandat til at repræsentere dem.
Magasinet KBH bruger en del af svaret på at give indtryk af, at vores utilfredshed med artiklen handler om følelser.
Der er mange følelser og meget på spil.
Men i klagen forholder vi os til faktuelle forhold.
Nedenfor har vi med rød skrift svaret på de konkrete svar fra Magasinet KBH.
Vores svar på de 16 sider er markeret med rød.
Hovedparten af vores bemærkninger er relateret til de generelle misforståelser og fejl jfr.
ovenfor.
”
Klagerne har ud over ovennævnte bemærkninger indsat deres kommentarer direkte i mediets udtalelser, hvor klagerne til hvert afsnit har knyttet kommentarer, herunder blandt andet
”[Klager 1] kender [Klager 2], og har efterfølgende orienteret [Klager 2] om at dokumentation er fremsendt, men den er ikke fremsendt på vegne af [Klager 2].
[…]
Det er ikke korrekt: Det er tydeligt, at [Klager 1] er part i sagen, idet han er beboer på Engholmene og modstander af broens placering, ligesom hovedparten af beboerne på Engholmene.
[Klager 1] har på egen hånd – og uden forudgående aftale med [Klager 2] - fremsendt den efterspurgte dokumentation, idet [Klager 1] var i besiddelse af en båndoptagelse.
[Klager 1] deltog ligesom [Klager 2] og ca 200 andre kritiske beboere på borgermødet.
Det gør ikke [Klager 1] til ansvarlig og talsperson for [Klager 2] – eller repræsentant for en interessegruppe.
[Klager 1] har ikke mandat som talsperson for ejerforeningerne.
Brogruppen er ikke en juridisk enhed, men talspersoner fra brogruppen (bl.a. [Klager 2]) udtaler sig jævnligt på mandat fra de fem ejerforeninger.
Magasinet KBH har på intet tidspunkt efterspurgt information om [Klager 1]’s rolle, til trods for at [Klager 1] har stillet sig til rådighed for yderligere oplysninger.
[…]
At [Klager 2] henviser til dokumentation fremsendt af en nabo [Klager 1], gør ikke [Klager 1] til repræsentant.
Det er fremsendt på beboerens eget initiativ og uden nogen form for mandat til at repræsentere [Klager 2], brogruppe eller ejerforeninger.
[…]
[Klager 1] har kontaktet Magasinet KBH på egen hånd og uden forhåndsinddragelse af brogruppe/Ejerforeninger.
Det er krystalklart i svaret fra [Klager 1], at svaret alene er til baggrund, og at [Klager 1] hverken kan eller vil udtale sig på vegne af sig selv eller andre.
Og ”Alene til baggrund” kan ikke tolkes som et ønske om anonymitet – eller at svar kan udlægges som officielle synspunkter fra brogruppe/ejerforeninger.
[Klager 1] svarer på egen hånd (underskrevet [Klager 1]) og uden forelæggelse for brogruppe og ejerforeninger.
Magasinet KBH har ikke efterspurgt oplysning om, hvem [Klager 1] taler på vegne af.
Hvis svaret skulle være et officielt svar fra brogruppe/ejerforeninger ville det kræve at [Klager 1] havde forelagt svaret for Brogruppe/Ejerforeninger, og underskrift på mail ville kræve ”På vegne af.
.
”.
Mails er alene underskrevet af [Klager 1], som er borger i området, der hjælper journalisten til forståelse af sagen.
Da [Klager 1] indsender klage til Pressenævnet, er den underskrevet [Klager 1], på vegne af brogruppen.
[Klager 1] har i dette tilfælde indhentet mandat til at skrive på vegne af gruppen, men har indtil da handlet på egen hånd og uden mandat.
[…]
Svaret fra forvaltningen er relevant i en artikel.
Men vi er ikke enige med forvaltningen, og Magasinet KBH kunne evt.
efterprøve argumentet fra forvaltningen.
Vi fremsender en dokumentation, som dokumenterer, at forvaltningens svar ikke er retvisende, men Magasinet selekterer i citater, så klager og ejerforeninger fremstår utroværdige.
Udover journalistisk dovenskab er det ikke god presseskik.
”
[Klager 1] og [Klager 2] har herudover som svar på mediets supplerende bemærkninger ved mail af 29. november 2024 fremsendt yderligere bemærkninger til mediets udtalelse.
Bemærkningerne er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.
2.2 Magasinet KBHs synspunkter
Magasinet KBH har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[…]Baggrund
- Den relevante artikel optræder i magasinets såkaldte 'Plus'-sektion, hvor det er normalt, at der konkluderes på de oplysninger, der er fremfundet og viderebragt i artiklen.
- Hverken virksomheden bag udgivelsen, eller nogen ansat på udgivelsen, har nogen som helst særinteresse i, hvor den omtalte bro placeres — økonomisk eller på anden måde.
- Klager [Klager 1] anfører, at magasinet "ikke ønsker at reagere på kritik." Vi har naturligvis læst og forholdt os til klagers kritik sendt til os.
I skrivelsen kræver den aktuelle interessegruppe (brogruppen) dog, at artiklen bliver fjernet, og at hvis kravet ikke bliver imødekommet, vil sagen blive indbragt for Pressenævnet.
Da vi ikke fandt kritikken berettiget, kommunikerede vi, at man kunne gøre dette.
Svar på konkrete klagepunkter
1.
"Manglende kildebeskyttelse og brud på samtykke"
Som klager [Klager 1] (herefter ‘klager’) beskriver, bad magasinet selv om dokumentation for de påstande, som den omtalte talsperson (og medklager) [Klager 2] offentligt fremsatte på Magasinet KBHs Facebook-side, og som hun hævdede at have dokumentation for.
Vi modtog efterfølgende den efterspurgte dokumentation, der dog ikke blev sendt af [Klager 2] men af klager, som magasinet ikke tidligere har haft kontakt med eller kendskab til.
[Klager 2] skrev samtidig til magasinet på Facebook, at der nu skulle være blevet fremsendt dokumentation.
Talspersonen henviste altså selv til klager som kilde til mere information.
Klager præciserer ikke selv sin rolle over for magasinet, men af klagers mails ordlyd er det tydeligt, at han er part i sagen, og han henviser til et "os" og "vi", som tydeligvis er den gruppe af beboere, der protesterer mod broen.
Da klager altså her vælger at tage en rolle som repræsentant for den relevante interessegruppe, og selv tager kontakt til magasinet, samtidig med at gruppens talsperson henviser til, at vi skulle være blevet kontaktet vedr.
dokumentation (af klager), sender vi efterfølgende en række spørgsmål om sagen til klager.
Klager svarer: "Tak for positiv tilbagemelding og kritiske spørgsmål.
Det vil jeg super gerne svare på." Den 18. september sender klager svar på spørgsmålene og skriver som anført af ham selv i klagen: "Jeg skal for god ordens skyld sige, at det alene er til baggrund.
Jeg kan ikke udtale mig til citat pga.
mit arbejde hvor jeg er talsperson.
Hvis du ønsker citater, kan jeg finde en nabo, der kan stille op." Når noget er "til baggrund", er det i magasinets optik information fra en 3. part som ikke ønsker at blive citeret direkte i en sag.
Informationen kan dog anvendes — også til brug for en artikel.
I dette tilfælde er der altså også tale om svar på spørgsmål stillet til en direkte part i sagen, som selv har valgt at reagere på magasinets efterlysning af dokumentation, og som partens talsperson selv har henvist til som kilde til den af magasinet efterspurgte information.
Spørgsmålene er desuden formuleret som f.eks.: "Hvad vil jeres respons til dét argument være"?
Og: "Vil I på den baggrund have forståelse for [.
.
.
]"?
Altså direkte spørgsmål, der beder om en holdningstilkendegivelse — og ikke om faktuelle oplysninger "til baggrund".
Klager skriver desuden til magasinet, at det er på grund af engagement som talsperson andetsteds, at han ikke kan udtale sig til citat.
Samlet læser vi klagers kommunikation som, at han sender almindelig information og svar på spørgsmål på vegne af interessegruppen, men at han blot ikke vil citeres med navn.
Da det ikke er meget væsentligt for os, at informationen fra interessegruppen kommer fra en navngiven person, vælger vi at viderebringe nogle af de efterspurgte informationer i artiklen — men uden at nævne klager ved navn i artiklen, som vi læser, at han ikke ønsker.
Som sidebemærkning er der ikke bragt egentlige citater fra klager ([Klager 1]) i artiklen.
Blot er et par enkelte formuleringer, som fx "drejet diskussionen væk fra fakta og over på følelser" videregivet i artiklen.
På ovenstående baggrund afviser vi klagers kritik.
Vi mener, det presseetisk er rimeligt at handle, som vi har gjort, i en sag hvor kilden selv stiller sig frem som repræsentant for en interessegruppe og svarer på direkte spørgsmål til gruppen.
I øvrigt har vi meget svært ved at forstå denne kritik, da der intet kontroversielt er i svarene fra klager, som alene er gentagelser og uddybninger af, hvad interessegruppen allerede har offentliggjort på sin egen hjemmeside, cykelbroskandalen.dk.
Redaktionen oplever på ingen måde, at der er noget sensitivt i den tilsendte information, og at der derfor skulle tages særlige hensyn til viderebringelsen af den — bortset fra et ønske om ikke at blive citeret med navn.
Vi ville anse det for at være problematisk, hvis information af denne type, delt af en person som en interessegruppes talsperson henviser til, og som svarer på spørgsmål på vegne af gruppen, bl.a. ved gentagen brug af “vi” og “os”, ikke skulle kunne viderebringes.
Kilden er ikke en fagperson eller anden person med særlig indsigt i en sag, men altså en repræsentant for en interessegruppe, der direkte bliver spurgt om gruppens holdninger.
2.
"Manglende forelæggelse"
Med hensyn til forelæggelse er vi også uenige med klager.
Klager er interessent i en sag og har selv tilsendt efterspurgt dokumentation samt svar på spørgsmål, som vi som medie herefter kritisk undersøger nærmere i overensstemmelse med Pressenævnets retningslinjer A2.
Vi mener ikke, at god presseskik tilskriver, at et medies faktuelle undersøgelse af en parts argumenter og dokumentation skal sendes tilbage til parten med henblik på "kommentarer" eller "tilbagevisning" inden offentliggørelse.
Det ville kunne udvikle sig til en ukonstruktiv frem-og-tilbage dialog farvet af interessentens interesser, og så længe der er tale om faktuelle vurderinger, må det være op til mediet at vurdere, om det er givtigt at tilbagesende vurderingerne til interessenten med henblik på yderligere kommentarer.
Vi mener heller ikke, at parten har noget krav på genmæle i denne sag.
Her henviser vi bl.a. til Pressenævnets retningslinjer for Genmæle
"Man har [.
.
.
] ikke krav på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller meningstilkendegivelser."
Klager hævder i dette afsnit af klagen, at en båndoptagelse fra et møde "grundlæggende bekræfter" en kommentar på Magasinet KBHs Facebook-side skrevet af [Klager 2] — en udtalelse som artiklen ifølge klager ellers "fremstiller som urigtig".
Klager citerer en transskribering af denne båndoptagelse.
Kommentaren på Magasinet KBHs Facebook-side fra [Klager 2] lyder
"Handicapforbundet var tilstede og sagde det her er helt uforsvarligt og vil koste meget slemme ulykker."
Denne udlægning giver indtryk af, at Handicapforbundet skulle have afvist hele projektet med henvisning til sikkerhed.
Repræsentanten fra Handicapforbundet svarer dog samme dag [Klager 2] i debat-tråden på vores Facebook-side
"Kære [Klager 2], Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt at de 3 forslag er helt uforsvarlige, og vil koste meget slemme ulykker.
Jeg har udtalt, at på den ene powerpoint der beskrev at der på Engholme Brygge siden ville kunne lægges op til blandet tra fi k af biler, cykler og gående, ikke var en god ide, da sårbare og udsatte borgere kunne bringes i farlige situationer."
[Klager 2] beklager herefter overfor Handicapforbundet på vores Facebook-side, at hun har "misforstået" — en beklagelse hun dog senere har slettet fra debatten.
I artiklen skriver Magasinet KBH om dette
" At Handicapforbundet skulle have sagt som gengivet, blev dog kort efter afvist af Handicapforbundet selv:" — efterfulgt af første del af ovenstående udtalelse fra repræsentanten fra Handicapforbundet.
Mere står der ikke, og magasinet henviser altså alene til, at Handicapforbundet selv har afvist, at man har udtalt sig som gengivet af [Klager 2], hvilket er præcis hvad Handicapforbundet har gjort.
Vi ser absolut ingen årsag til, at dette let-verificerbare faktum skulle være forelagt [Klager 2], inden artiklens udgivelse.
Klager nævner altså også, at en transskribering fra mødet skulle bekræfte [Klager 2]s kommentar — og dermed modsige Handicapforbundets offentlige afvisning af den.
Hertil har vi to ting at sige
Vi ser derfor absolut ingen grund til, at dette skulle forelægges [Klager 2] inden udgivelse af artiklen.
Vi bemærker desuden igen, at [Klager 2] senere selv beklagede misforståelsen til repræsentanten fra Handicapforbundet.
Klager nævner også, at magasinets udregninger af rejsetider burde være forelagt klager inden udgivelse.
Igen må vi afvise ethvert krav om dette.
På interessentens egen hjemmeside cykelbroskandalen.dk laver man en offentligt tilgængelig analyse, som magasinet vælger at kigge nærmere på i artiklen.
Der er end ikke tale om behandling af særlig information delt af klager, og behandlingen er en rent faktuel efterprøvning.
I artiklen står: "Detaljerne afhænger af, præcis hvor man måler fra [.
.
.
]", og når frem til et resultat, der er en anelse anderledes end interessegruppen gør på sin hjemmeside, og som vi præsenterer i vores artikel.
Det er ganske ukontroversiel, undersøgende journalistik, og vi mener ikke, at presseetik på nogen måde foreskriver, at dette skal forelægges en interessegruppe.
3.
"Selektiv brug af dokumentation"
I dette afsnit refererer klager til to forhold.
Det ene vedrørende Handicapforbundet er gennemgået herover.
Det andet handler om påstande om udtalelser fra Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune.
Klager skriver
"[.
.
.
] journalisten bemærker, at de fremsendte udskrifter intet siger om, at der ikke er plads til en cykelbro i henhold til det politiske mandat".
Klagers påstand er ikke korrekt.
I artiklen står om den udskrift, som klager har sendt til os
"[.
.
.
] den indeholder intet om, at forvaltningen til mødet skulle have sagt, at de tre forslag ikke skulle være 'gode' — som ellers hævdet."
Dette er noget ganske andet, end hvad klager angiver i klagen, og denne gengivelse i artiklen er korrekt.
Den af klager fremsendte transskribering indeholder ikke en sådan udtalelse.
Artiklen gengiver dog den del af transskriberingen, der kommer nærmest påstanden
" [.
.
.
] ligegyldigt hvad man gør, vil det komme til at påvirke området ret voldsomt."
I artiklen står også
" Ifølge [Klager 2] skulle forvaltningen være gået ud over det mandat til at fi nde en løsning, som politikerne havde givet dem [.
.
.
]"
Dette er altså en påstand fra [Klager 2] (og klager), og artiklen forklarer netop, hvad påstanden særligt grunder i — nemlig at broens landing nu er "splittet op" i to landingspunkter, og de københavnske politikere skulle ifølge [Klager 2] kun have givet mandat til at undersøge en bro, der går i land på den ene side af kanalen (den såkaldte placering G5).
Men ingen udtalelser fra Teknik- og Miljøforvaltningen i de tilsendte transskriberinger støtter denne påstand, som klager ellers indikerer.
En projektleder siger, at man har "tænkt ud af boksen", hvilket er noget ganske andet end at sige, at man er gået ud over et politisk mandat.
Tværtimod sender Teknik- og Miljøforvaltningen den 24. september et svar til et medlem af klagers interessegruppe, der har deltaget i det møde, som klagers transskribering er fra (svaret er omtalt og linket til i artiklen).
Her skriver forvaltningen, at "[Den aktuelle analyse] undersøger [.
.
.
] landingsmulighederne ved linjeføring G5".
Altså siger forvaltningen eksplicit, at man her vurderer, at man netop undersøger inden for det givne mandat til at undersøge G5 nærmere.
Magasinet KBH har på baggrund af ovenstående ingen forståelse for klagers påstand om, at magasinet skulle "referere groft selektivt" til de svar som klager har sendt.
Klagers udskrifter/dokumentation indeholder ganske enkelt ikke, hvad klager hævder, at den gør, og magasinet refererer netop til den udtalelse, der kommer tættest på [Klager 2]s påstand, således at påstanden ikke virker helt taget ud af den blå luft.
4.
"Fairness og upartiskhed"
Klager nævner tre eksterne kilder: Cyklistforbundet, Metroselskabet og Rådet for Bæredygtig Trafik, som klager mener understøtter den interessegruppe, som klager repræsenterer (reelt, hvis ikke nominelt), og som klager mener burde være medtaget i artiklen.
Førstnævnte kommenterer vi yderligere i svar på klage om faktuelle fejl herunder.
At information fra de øvrige to instanser ikke er medtaget i artiklen er et redaktionelt valg.
Der foreligger naturligvis intet krav om, at al information tilsendt af en kilde skal medtages i en artikel.
Metroselskabet har i april 2017 udtalt i et høringssvar, at man ønsker en landgang tættere på den kommende Enghave Brygge Station — af hensyn til stationsnærhed.
Dette vurderede vi var en detalje af mindre væsentlighed, og derfor er den ikke taget med i artiklen.
Omvendt har udviklingsselskabet By & Havn udtalt den modsatte holdning i et andet høringssvar: Nemlig at man ikke ønsker en landgang tæt ved Enghave Brygge Station, da man mener, det vil "skabe utryghed og en barriere til vandet." Dette er dog heller ikke taget med i artiklen, da dette også blev vurderet mindre væsentligt i denne sammenhæng.
Der er altså ikke tale om nogen "partiskhed" — blot en afvejning af væsentlighed i hvert tilfælde, uanset hvilket argument en given organisation måtte støtte op om.
Klager har også sendt et link til en støtteerklæring fra Rådet for Bæredygtig Trafik, som klager også hævder, at det er partisk, at magasinet ikke nævner.
Rådets kortfattede erklæring henviser til "trafiksikkerhed", men uden at underbygge årsagen til støtten med hensyn til dette, hvorfor vi ikke vurderede den væsentlig for artiklen.
Samme erklæring indeholder lidt flere detaljer vedrørende, at en anden placering af broen vil skabe en bedre forbindelse på tværs af byen, men dette konkluderer artiklen for så vidt allerede.
Her et uddrag: "Man forstår, at det kan virke mere oplagt at slå broen lidt længere mod syd — tættere på Enghave Brygge metrostation hvor man først nu skal til at bygge omkring 1.000 nye boliger.
Og at man dermed kan undgå at lave en adgangsvej, der uanset landings-løsning skal indpasses et sted, der ikke er forberedt til det.
Man forstår også argumentet om, at J10 ser ud til at være den bedste placering med henblik på en samlet forbindelse fra Østamager mod vest — om end forskellen ikke er så stor."
Igen: Det er en journalistisk afvejning, at den nævnte støtteerklæring ikke er vurderet væsentlig nok til at blive nævnt i artiklen.
Men artiklen forholder sig vedholdende nøgternt til problemstillingen — og udtrykker altså decideret forståelse for interessegruppens synspunkt, som flugter med det i støtteerklæringen.
Forståelsen er tilsyneladende ikke tilstrækkelig stor for klager, men dette er ikke et presseetisk spørgsmål, mener vi.
Klager angiver også, at den "vigtigste" del af transskriberingen ikke er medtaget i artiklen.
Dette skulle være en passage om, at "rådgivere fortæller, at mere af kanalen skal dækkes til end forudsat i beslutningen."
Om dette
1.
At dette er "det vigtigste" er naturligvis alene klagers vurdering.
Det er ikke magasinets.
2.
Det er rent faktisk ikke det, som der bliver sagt i transskriberingen.
Der henvises til, at skal man realisere "den gamle løsning", skal mere af kanalen dækkes til.
Og netop derfor har man arbejdet videre med “den gamle løsning”.
At "beslutningen" (antageligt det førnævnte politiske mandat) alene skulle tillade "den gamle løsning" er alene klagers vurdering, hvilket altså netop er afvist af Teknik- og Miljøforvaltningen selv, jævnfør punkt 3 herover.
Igen: At klager hævder, at magasinet skulle være partisk, udspringer efter vores mening af klagers egen (naturlige) partiskhed.
Magasinet har ingen særinteresser i denne sag og har behandlet den objektivt og nøgternt.
Klager nævner herefter en underskriftsindsamling, som vi ikke har nævnt i artiklen.
Redaktionen er ikke bekendt med denne.
Det er ikke et bevidst fravalg.
En anden indsamling nævnes i artiklen for at illustrere, at der på den anden side af vandet tilsyneladende er opbakning til broen — ikke for at underminere nogen argumenter fra brogruppen.
Slutteligt skriver klager, at "Den misvisende og selektive journalistik tjener kun til formål at så tvivl om Engholmenes opbakning og dokumentation".
Magasinet har absolut ingen særlig interesse i at så tvivl om denne.
Og artiklens konklusion lander rent faktisk på ret neutral grund.
Blandt andet står i den
"At det hele måske grundlæggende handler om at vælge én af to løsninger der er meget tæt på at have lige mange pro'er og kontra'er, illustreres måske bedst af [.
.
.
]"
Vi afviser enhver påstand om, at artiklen skulle være “unfair” eller “partisk”.
5.
"Klage over faktuelle fejl"
A.
Påstået ønske om anonymitet
Det er korrekt, at klager ikke eksplicit har bedt om at være anonym.
Men som angivet i afsnit 1 herover var dette magasinets tolkning — særligt da klager henviste til sin rolle som talsmand i anden sammenhæng som bagvedliggende årsag.
Klager har forfattet to ganske lange skrivelser med transskriberinger og svar på konkrete spørgsmål til magasinet og selv taget en rolle som repræsentant for interessegruppen.
I denne kontekst mente vi ikke, at det var nødvendigt at tale med endnu en repræsentant for interesseorganisationen, der ville lægge navn til.
Se i øvrigt ovenstående om "Manglende kildebeskyttelse og brud på samtykke".
B.
Fejl om mandat
Denne påstand om "formulering imod bedre vidende" forstår vi ikke.
[Klager 2]s specifikke mandat fremgår ikke umiddelbart af den information, som vi har modtaget fra klager.
Klager har fremsendt meget materiale, så vi kan ikke med 100% sikkerhed afvise, at en præcis beskrivelse af [Klager 2]s mandat optræder et sted, men vi kan ikke finde den.
Artiklen beskriver [Klager 2] således
"[.
.
.
] har markeret sig som talskvinde for modstanderne og som en broens argeste kritikere."
Dette er præcis, hvad magasinets erfaring er, og er helt korrekt
- I 2023 optræder [Klager 2] som "talsmand" og modstander af broen i en artikel i TV2 Kosmopol.
- Senere i 2023 optræder hun som "beboer" i en artikel i KøbenhavnLiv, hvor hun også udtrykker sin modstand mod broen.
- I en artikel i BT i 2024 optræder hun som én af "fem repræsentanter fra den såkaldte brogruppe, som arbejder mod etableringen af en cykelbro".
[Klager 2] har ved flere lejligheder offentligt kritiseret Magasinet KBHs redelighed på Facebook og også derved netop markeret sig som en "arg modstander"
I oktober 2023 skrev Magasinet KBH f.eks. en artikel, hvor vi præsenterede et forslag til den omtalte bro fra en dansk-amerikansk tegnestue.
[Klager 2] hævdede efterfølgende på Facebook, at have talt i telefon med tegnestuen, som skulle have sagt, at forslaget "bare var for sjov", og [Klager 2] tilføjede
"Og så synes jeg af Magasinet KBH skulle holde et niveau hvor forslag faktisk er forslag og ikke bare fun, som de sagde i telefonen.
Det er jo vildledende, når det ikke er realistisk og slet ikke kan lade sig gøre."
Magasinet talte efterfølgende igen med tegnestuen, som helt afviste [Klager 2]s udlægning af telefonsamtalen.
Og forslaget blev da også få dage senere genstand for politisk interesse og har nu dannet forlæg for den konkrete løsningsmodel med en opsplittet brolanding, som der nu arbejdes med hos Københavns Kommune.
Undertegnede selv, [Redaktøren], havde i den forbindelse en kort debat med [Klager 2] på Facebook på magasinets vegne, og her underskrev hun sig netop "Talsmand for Brogruppen på Enghave Brygge (ejerforeningerne)".
Altså: “talsmand for brogruppen ” og brogruppen er netop defineret ved, at man er modstander af broen.
Hvilket ikke gælder for alle beboere på Engholmene.
I en artikel i november 2023 skriver vi i en ny artikel, at kommunen nu vil inddrage beboerne, så man kan finde den bedst mulige løsning for broen — og det dansk-amerikanske forslag nævnes igen i artiklen.
[Klager 2] anklager efterfølgende igen Magasinet KBH på Facebook: "[Broen] er fyldt med fejl og løser slet ikke problemerne, den skaber tværtimod flere.
Hvorfor bringer I artikler, der er vildledende?
" Dette er blot et par eksempler blandt mange.
[Klager 2] har netop offentligt markeret sig som en arg modstander af broen — også i Magasinet KBHs kommentarspor.
Og hun har omtalt sig selv som "talsmand for brogruppen" — en gruppe der altså netop består af modstandere af broen.
Derfor afviser vi klagers påstand om, at vi i artiklen skulle have misrepræsenteret [Klager 2]s rolle.
C.
Fejl om afstande
Klagepunkterne bliver mindre og mindre, men
Artiklen når frem til, at der reelt er 250 meter mellem to geografiske punkter, hvor materiale fra interessegruppen når 180 meter.
Klager skriver, at magasinet skulle have overset, at interessegruppen foreslår en løsning ved navn "I10" og ikke den "J10" løsning, som magasinets udregning er lavet på.
Fejlen skulle også "bidrage til, at repræsentanter fra Engholmene fremstår utroværdige".
Igen må vi blankt afvise klagers påstand.
Klager har sendt magasinet et dokument ved navn "Optimal og bæredygtig cykel- og gangbro ved Enghave Brygge" som er udarbejdet af interesseorganisationen.
I dette materiale nævnes løsning J10 ikke mindre end 21 gange og fremstår i vores læsning som organisationens foretrukne løsning.
Løsning I10 nævnes blot én gang på næstsidste side af i alt 21 og omtales ikke specifikt som organisationens foretrukne.
Der er derfor ikke tale om en fejl.
Magasinet har korrekt forholdt sig til de fremlagte oplysninger.
Vi kan naturligvis ikke afvise, at klager har tænkt på forslag "I10", da han skrev 180 meter i sit svar til magasinet.
Men det fremgår ikke af svaret, og magasinet har forholdt sig til det tilsendte materiale.
D.
Fejlagtig oplysning om bopæl
Klager skriver, at artiklen omtaler ham som "beboer på Lyngholm", men at han i materialet sendt til magasinet skulle have præsenteret sig som "beboer på Engholmene".
Til baggrund er Lyngholm en del af Engholmene.
Klager citerer her igen artiklen fejlagtigt.
Han omtales i artiklen ikke som "beboer" på Lyngholm, men som "repræsentant" for Lyngholm, som er den ø, brolandingen er planlagt på.
Magasinet har desuden genlæst dokumentationen og kan ikke se, at klager for os præsenterer sig som anført af klager i sin klage.
Igen er vi nede i nogle detaljer, der er så små, at magasinet ikke mener, det er en sag for landets pressenævn.
Og vi mener ikke, at der er noget faktuelt forkert i at omtale klager som "repræsentant for Lyngholm" (som altså er en del af Engholmene).
Idet klager selv har henvendt sig til redaktionen med diverse dokumenter og svar på spørgsmål på vegne af interessegruppen, men ikke omtalt en egentlig titel i gruppen, har vi benævnt klager så præcist, som vi mente, at det var muligt.
Og den præcise bopæl er underordnet.
E.
Fejl vedr.
Cyklistforbundets holdning
Klager henviser til, at der i artiklen skulle angives samtidighed mellem to modstridende holdninger fra Cyklistforbundet.
Ordet "samtidig" optræder i artiklen i denne sammenhæng: "Forbundets næstformand, [Person 6], har samtidig sagt [.
.
.
] at [beboerne på Lyngholm] ikke 'har noget at bekymre sig over'"
"Samtidig" bruges her ikke i betydningen, at noget sker på præcis samme tid, men at to udtalelser om samme emne fra samme instans eksisterer.
Ordet er et sprogligt greb, der binder en tekst sammen.
Magasinet er klar over, at Cyklistforbundets formand udtaler, at man er uenig i løsning G5 efter , at næstformanden har udtalt at der ikke er noget at bekymre sig over.
Vi må dog igen helt afvise klagers kritikpunkt.
Den senere udtalelse fra Cyklistforbundets formand (som altså støtter interessegruppens sag) omhandler primært selve linjeføringen .
Cyklistforbundet mener, at en løsning i stil med interessegruppens foretrukne vil skabe en mere logisk cykelforbindelse på tværs af København, hvilket artiklen faktisk støtter op om i denne sætning
"Man forstår også argumentet om, at J10 ser ud til at være den bedste placering med henblik på en samlet forbindelse fra Østamager mod vest — om end forskellen ikke er så stor." Om eventuelle bekymringer for trafikmæssig sikkerhed (specifikt om ‘udfordringer’ med udslusning af cyklister på Enghave Brygge) skriver Cyklistforbundets formand dog i samme skrivelse
"Men vi afventer selvfølgelig spændt de forestående, grundige analyser af denne, såvel som andre tra fi kale udfordringer.
Som vi lader ligge i denne omgang."
Udtalelsen fra næstformand [Person 6], der altså sker nogle måneder tidligere end formandens, omhandler dog ikke linjeføringen, som formandens gør, men sikkerheden og mængden af cyklister, der er projekteret til at køre på broen — uanset placering.
Det er dette, som interesseorganisationen ikke behøver at bekymre sig over, ifølge [Person 6].
Der er altså ikke nogen tidsmæssig udvikling i de to udtalelser fra to forskellige repræsentanter for Cyklistforbundet.
Den tidligere handler om, at Københavns Kommune er dygtig til at lave infrastruktur til cykler, og at man derfor ikke behøver bekymre sig om den tekniske udførsel af bro og broens landing.
Den senere handler primært om, at en anden linjeføring vil skabe en bedre øst-vest cykelforbindelse i København.
De to udtalelser udelukker ikke på nogen måde hinanden, og da begge pointer er vurderet interessante, er de begge nævnt i artiklen.
Derfor må vi helt afvise klagers punkt om, vi "sår tvivl" om Cyklistforbundets nuværende holdning og om alle beboere på Engholms troværdighed.
F.
Fejlagtig angivelse af motiver
Klager angiver, at artiklen laver en motivfortolkning, når den konkluderer, at interessegruppen har ændret slogan og kommunikationsstrategi.
Ifølge klager udlægger artiklen det således, at gruppen skulle have ønsket en mere altruistisk historie.
Også dette er forkert.
I artiklen står
"Nu fortæller man i stedet en mere altruistisk historie, der handler om, at det vil være bedre for hele byen, hvis broen i stedet flyttes et andet sted hen." Dette er en helt objektiv konstatering af, at den nyere strategi, hvor man kommunikerer et "ja" til den bro som (ifølge gruppen) er bedst for alle byens beboere, fortæller en mere altruistisk historie end at kommunikere et "nej" til en bro på ens egen lokalitet.
"Altruisme" betyder at tage "mere hensyn til sine medmennesker end til sig selv", og artiklen fremfører alene, at den historie man nu fortæller i højere grad har denne egenskab end den tidligere.
Det kan man naturligvis være uenig med journalisten i, men artiklen spekulerer på ingen måde i interessegruppens kommunikationsmæssige motiver, og derfor afviser vi også her klagers konklusion.
Som generel betragtning anser vi det i øvrigt ikke for presseetisk problematisk at spekulere i motiver, så længe det fremgår, at der netop er tale om spekulationer.
En vigtig del af journalistikken er at undersøge motivation bag handlinger.
Afsluttende
Klager hævder gentagende, at magasinet skulle være selektivt og fremstille flere kilder som utroværdige.
De enkelte beskyldninger er behandlet herover, men overordnet må vi sige, at vi læser klagers kritik som udspringende af en meget stærk interesse i en sag.
Magasinet har som nævnt absolut ingen særinteresser eller nogen særlig holdning til den relevante bro, og artiklen når netop frem til en balanceret konklusion, der indikerer, at der er lige mange pro og contra ved to alternative løsninger.
Vi har stor forståelse for, at man føler stærkt for en sag, men dette er ganske separat fra god presseskik, som magasinet mener fuldt at have iagttaget.
Desuden er der en lang række fejl i klagers klage, som påvist ovenfor.
Artiklen anklages for at indeholde ting og formuleringer, den ikke gør.
Og klager henviser flere steder til, at den af klager leverede transskribering indeholder ting, som den ikke gør.
Igen oplever vi, at klagers læsning af hele sagen er meget farvet af klagers interesser.
Klager nævner, at vi har opfordret brogruppen til at indsende et debatindlæg efter artiklens udgivelse.
Dette er korrekt.
Vi skrev til klager
"Vi bringer gerne et opinions-indlæg, hvis du eller andre ønsker at uddybe nogle af jeres pointer."
Klager skriver i klagen, at brogruppen sendte dette debatindlæg 9.10., men at der to dage efter ikke er kvitteret for modtagelse.
Vi har ikke modtaget et debatindlæg fra brogruppen den nævnte dato.
Vi har derimod den 27. september 2024 modtaget et debatindlæg fra to privatpersoner bosiddende på Enghave Brygge, der omhandler den relevante sag.
Magasinet KBH kvitterer normalt aldrig for modtagelse af debatindlæg, men efter afsender bad om kvittering den 8. oktober, bekræftede vi den 10. oktober.
Da debatindlægget efter vores vurdering dog blot gentog tidligere pointer, og generelt ikke var retvisende, valgte vi ikke at bringe det.
Indlægget omtalte i øvrigt ikke den artikel, som klager klager over.
Klager/brogruppen er fortsat velkommen til at indsende opinionsindlæg, som vi fortsat gerne vil bringe, så længe det forholder sig lødigt og faktuelt korrekt til sagen.
I parentes bemærket bragte vi i september 2023 et indlæg fra en anden lokal modstander af broen, hvor vi også gjorde opmærksom på den tidligere nævnte hjemmeside cykelbroskandalen.dk.
”
Magasinet KBH har ved mail af 4. november indsendt yderligere bemærkninger, der i det væsentlige ses gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.
Herudover fremgår blandt andet
”[…] Som afsluttende bemærkning ønsker jeg at sige, at klagers mail i magasinets øjne blot understreger de pointer, som vi sendte i vores oprindelige svar.
Klagers klage kan opdeles i to hovedpunkter: 1) Om det presseetisk var acceptabelt at se klager som en repræsentant for en interesseorganisation og viderebringe information og udtalelser i dén kontekst, og 2) om der er faktuelle fejl og/eller fordrejninger i artiklen.
1.
Kilde/repræsentant/"baggrund"?
Med hensyn til førstnævnte, så er det nu blot endnu mere forvirrende, hvornår [Klager 1] og [Klager 2] mener, de er "privatpersoner", og hvornår de er "repræsentanter" eller "talsmænd".
Ifølge replik fra klager skulle [Klager 2] i dette tilfælde have deltaget i debatten på sociale medier som "privatperson", uagtet at hun gerne underskriver sig "talsmand" i disse sammenhænge — også i tidligere debat med undertegnede selv.
Hun skulle ifølge replikken nu kun "ved nogle lejligheder" optræde som "talsmand for brogruppen på vegne af ejerforeningerne".
Sagen kort igen: En person der jævnligt fremstiller sig selv som talsmand for en interessegruppe — [Klager 2] — hævder på Magasinet KBHs Facebook-side at have dokumentation for en række påstande fremsat samme sted.
Magasinet beder om dokumentationen, og personen angiver kort efter, at vi nu skulle have modtaget denne.
Der var her tale om dokumentationen sendt af [Klager 1], og [Klager 1] svarede sidenhen på uddybende spørgsmål fra magasinet, hvor journalisten spørger til et "I", og hvor [Klager 1] i svaret gentagende henviser til et "vi", "os" og "vores" med klar henvisning til broens modstandere (som [Klager 2] altså er talsmand for).
Vi kan i denne kontekst ikke andet end at konkludere, at [Klager 1] her agerer som en "repræsentant" for interessegruppen, hvad enten det er i en officiel rolle som talsmand med et formelt mandat eller ikke.
Og artiklen benævner netop [Klager 1] "repræsentant" — og ikke mere.
[Klager 1] skriver dog nu i sin replik
"[Klager 1]s henvendelse til Magasinet KBH er ikke aftalt og koordineret med [Klager 2] [.
.
.
]"
Dette kan vi på ingen måde få til at stemme med forløbet, hvor [Klager 2] — den officielle talsperson — selv skriver til magasinet, at vi nu skulle have modtaget information, kort efter at informationen fra [Klager 1] er ankommet til magasinet.
[Klager 2] skriver på Facebook den 14.9.24 til undertegnede: "Du har modtaget materiale fra os" ( bemærk "os" ).
Vi behandler derfor informationen som værende overleveret på vegne af interessegruppen og gengiver den som sådan — dog uden at nævne den direkte afsender ved navn, sådan som vi opfatter det er ønsket.
Det giver for os ingen mening at hævde, at information leveret til et medie fra en interessegruppe, efter mediet efterspurgte denne, blot skulle bidrage til en særlig "forståelse" af en sag og ikke kunne viderebringes, og vi mener ikke, at vi som medie rimeligvis kan agere anderledes, end vi har gjort.
Det er ikke muligt som medie at navigere i det implicitte univers af roller, som [Klager 1] og [Klager 2] hævder at indtage på forskellige tidspunkter, efter at artiklen er udgivet.
2.
Fakta og fordrejninger
Ligesom i den oprindelige klage mudrer klager i replikken, hvad der er "fejl", og hvad der er almindelige, journalistiske valg.
Og man fremsætter igen urigtige påstande.
[…]
Vi finder visse dele af klagen og replikken decideret absurd og er meget uenig i klagers vurdering af, hvad der konstituerer "god presseskik" — ganske godt eksemplificeret i den afsluttende kommentar i klagers replik
"God presseskik ville være at spørge afsender på kampagne".
Her refereres til en journalistisk konstatering af, at en kampagne havde skiftet tone og nu havde et budskab der var mere altruistisk end tidligere.
Vi tør slet ikke tænke på fremtiden for dansk journalistik, hvis medierne skulle spørge interessegrupper til råds, inden udgivelse af artikler, hvor gruppernes kampagner blev omtalt.
[…]”
Magasinet KBH har en 18. november 2024 og den 25. november 2024 indsendt supplerende bemærkninger.
Af bemærkningerne af 25. november 2024 fremgår blandt andet
”[…] sagen anses af nævnet som fuldt belyst, men til denne mail er alligevel vedhæftet kopi af ny artikel om sagen udgivet i går, da den indeholder nye oplysninger.
Som nævnt i mail herunder (og diskuteret telefonisk med jer onsdag d. 20 .
november), er Cyklistforbundet og Metroselskabet for nylig kommet med udtalelser, som taler imod klagers udlægning af sagen, og som er omtalt i artiklen.
Cyklistforbundets næstformand, [Person 6], skriver yderligere i en kommentar under vores artikel
"Fin gennemgang :)
Bare for at få slået det fast med syvtommersøm, så har Cyklistforbundet aldrig skiftet holdning på det her emne.
Vores holdning har konsekvent været
1.
Vi støtter at der kommer en ny cykelbro til Sydhavn - enhver cykelbro er bedre end ingen cykelbro.
2.
Som borger bør man ikke være bekymret for cykeltrafik.
Det er ganske harmløst og fredeligt.
3.
Hvis vi fik muligheden for at vælge mellem G5 og J10, foretrækker vi J10."
Hvilket yderligere sætter streg under vores oprindelige udlægning i den artikel der er klaget over, nemlig at Cyklistforbundet sagtens kan foretrække én løsning, men samtidig mene, at beboerne ikke behøver bekymre sig, hvis en anden bliver valgt.
Vores holdning er (fortsat), at klagers øvrige klagepunkter om "faktuelle fejl", "partiskhed" m.v. i magasinets artikel udgivet 29. september udspringer af akkurat samme fejllæsning af, hvad kilderne egentlig siger og mener.
Med hensyn til den anden del af klagen til Pressenævnet, altså om "manglende kildebeskyttelse", skal jeg bemærke, at da Magasinet KBH den 18.11. oplyste klager [Klager 1] om de nye skrivelser fra Metroselskabet og Cyklistforbundet, der er omtalt i artiklen, tilbød [Klager 1] selv, at Brogruppen sendte en udtalelse til magasinet.
[Klager 1] indtog altså (igen) rollen som Brogruppens opsøgende repræsentant/kontakt til os.
Vi bemærker også, at ingen fra Brogruppen vil citeres ved navn, som omtalt nederst i medsendte artikel.
Det er for os meget svært at se forskel på dette forløb, og det forløb som klager har klaget over.
[Der er i til mailen vedhæftet en artikel med overskriften ”Cyklistforbund: Der er ’meget MINBY’ over modstandere af ny bro”, udgivet af Magasinet KBH den 24. november 2024, Pressenævnet ]”
Magasinet KBH har ved mail af 30. november 2025 fremsendt sine afsluttende bemærkninger, der i det væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod dem, som de ikke er blevet forelagt, at mediet har tilsidesat en aftale om ikke at citere [Klager 1], og at mediet har afvist at berigtige ukorrekte oplysninger.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4, A.
5 og A.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Af artiklen fremgår blandt andet
””Ja”, står der på utallige, grønne skilte ophængt i boligområdet på Enghave Brygge.
”Ja til en bedre bro for byen”, for at være mere præcis.
Tidligere på året stod der dog ”nej” på ligeså mange gule skilte, da Ekstra Bladet havde taget et videokamera med til samme sted og meget Ekstra Blad’sk kaldte konflikten for et ’liebhaveroprør’.
”Nej til otte meter bred cykelbro og 25.000 cyklister om dagen”, for at være mere præcis.
Suppleret af: ”Politikerne ødelægger Enghave Brygge”.
Vi befinder os på grænsen mellem 'Lyngholm' og 'Myrholm' – to af i alt syv kunstigt anlagte øer syd for Fisketorvet og Bryggebroen, der tilsammen går under navnet 'Engholmene'.
Og samtidig befinder vi os på en slagmark, hvor lokale beboere og byens politikere er rygende uenige om, hvorvidt det er en god idé at anlægge en ny cykelbro eller ej – en bro som vi på Magasinet KBH indtil videre har døbt 'Enghavebroen'.
Men er det hele bare et udslag af lokale beboere, der vil have det lille kvarter for sig selv – såkaldt 'Nimby'ism' for not in my back yard ?
Eller er der mere substantiel hold i den lokale kritik af planerne for byens næste bro over Inderhavnen?
Bommert udløste kamp
I de måneder, der er gået mellem Ekstra Bladet og Magasinet KBH var på besøg, har man skiftet både narrativ og branding ud på de mange skilte, der pryder altaner og vinduer ud mod vand og promenade.
Nu er der ikke længe tale om et 'nej' til noget man ikke vil have, fordi det ødelægger ens eget lokalområde.
[…]
Nu fortæller man i stedet en mere altruistisk historie, der handler om, at det vil være bedre for hele byen, hvis broen i stedet flyttes et andet sted hen.
Sagen har rødder helt tilbage i 2014, hvor der blev lavet noget af en kommunal bommert.
Lokalplanen for de nye øer var forudseende og inkluderede en mulig fremtidig cykel- og gangbro fra Amager til netop øen Lyngholm.
[…]
Men i planen 'glemte' man at gøre plads til en adgangsvej til broen, der var bred nok til, at den kunne håndtere den forventede mængde cykler der skulle til og fra broen.
Så i de følgende år blev der bygget godt til i området, sådan som lokalplanen gav mulighed for.
Derfor er vejen, der leder hen til det sted på kajen, som var udset som broens landingspunkt – Aksel Sakharovs Vej – i da kun godt tre meget bred.
Og det er alt for lidt til at håndtere den forventede mængde cykler.
[…]
Uanset hvad, så var kommunen i 2022 endelig klart til at gå i gang med at slå en ny bro over havnen syd for Bryggebroen.
Og derfor satte man gang i en såkaldt 'foranalyse' af, hvilket sted i havnen, der var det bedste at gøre det.
Dén foranalyse nåede frem til to anbefalinger
Den første var præcis den samme som i lokalplanen fra 2014: Broen skal forlade Islands Brygge ved boligbyggeriet Sirius og gå i land på Lyngholm på Enghave Brygge – det er den såkaldte løsning G5.
Tal og bogstav henviser til de to landingspunkter på hver side af havnen.
Den anden løsning var et sydligere alternativ, der siger farvel til Amager i den nordligste del af haveforeningen Nokken og lander på Sjælland to øer sydligere end Lyngholm – det er den såkaldte løsning J10.
I august 2023 blev politikerne så enige om, at man ville arbejde videre med løsning G5.
Og her starter de lokale protester for alvor.
[…]
” Kaste kanalen til igen?
Allerede måneden efter kunne vi bringe et opinionsindlæg fra beboer på Lyngholm, der blandt andet pegede på, at man nu ville sende 25.000 forventede cyklister ned ad ”smalle, ensrettede gader” og forbi ”to store børneinstitutioner” – og at man ville genopfylde en af byens kanaler, hvilket beboerne mente var ”fuldstændig molboagtigt”.
Ikke mindst på grund af protesterne blev der fra Københavns Rådhus sat gang i en nærmere analyse af, hvordan man kunne ”lande” broen på en måde, der var til mindst mulig gene for de lokale.
Ville det virkelig være nødvendigt at kaste dele af en kanal til igen for at lave en bredere adgangsvej langs den, sådan som foranalysen pegede på?
Nej, viste det sig på et informationsmøde som Københavns Kommune afholdt sammen med de lokale her i september 2024.
Inspireret af en idé fremlagt i Magasinet KBH blev beboerne nemlig – samme med to andre løsninger – præsenteret for en bro der som et 'Y' splitter sig i to og går i lang på hver sin side af kanalen på Lyngholm: Cykler på den eneside og fodgængere på den anden.
På dén måde behøver man ikke at gøre noget ved kanalen, der kan få lov at ligge, som den gør i dag.
”
[…]
”Det præsenterede vi i en frist artikel den 11. september, og så kunne man tro, at beboernes sind var blevet mildnet: Hvis kanalen ikke bliver påvirket, var en stor del af problemet vel løst?
Nej, mente mange af beboerne.
”
[…]
Udvandrede i protest
Under mødet udvandrede en gruppe beboere ifølge Magasinet KBHs oplysninger i protest.
Og da vi slog artiklen op på Facebook med formuleringen, at broen nu var kommet ”godt på vej med tre konkrete bud” lød en kommentar, at det var ”underligt misvisende” og ”subjektivt".
Kommentaren kom fra et medlem af Lyngholms ejerforening – [Klager 2] – der har markeret sig som talskvinde for modstanderne og som en broens argeste kritikere.
Hun har blandt andet kaldt løsningen igennem området for en ”cykelmotorvej”.
Ifølge [Klager 2] skulle forvaltningen være gået ud over det mandat til at finde en løsning, som politikerne havde givet dem, da de satte gang i den grundigere analyse af broens landing på Enghave Brygge.
Forvaltningen skulle ifølge [Klager 2] på mødet også direkte have erkendt, at ingen af de tre fremlagte løsninger var ”gode”.
Og så skulle handicapforbundet have sagt, at ”det her er helt uforsvarligt ”og vil koste meget slemme ulykker.
”
[Klager 2] hævdede at have dokumentation for påstanden, som Magasinet KBH derfor bad om at se.
For hvis de var korrekte, så var der måske noget om snakken, når beboerne selv kaldte affæren for ”cykelbroskandalen”.
[…]
Påvirker ”ret voldsomt”
At Handicapforbundet skulle have sagt som gengivet, blev dog kort efter afvist af Handicapforbundet selv.
”Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt, at de tre forslag er helt uforsvarlige og vil koste meget slemme ulykker”, lyder det i en kommentar på Facebook fra den repræsentant fra forbundet, der deltog i mødet.
Og hvordan med de to andre påstande?
Magasinet KBH har modtaget den dokumentation for påstandene, som [Klager 2] hævdede at være i besiddelse af – blot ikke fra [Klager 2] selv men fra en anden repræsentant for Lyngholm, der ønsker at være anonym, men som redaktionen kender navnet på.
Dokumentaren består af en transskribering af nogle af de ting, der skulle være blevet sagt på mødet.
Og den indeholder intet om, at forvaltningen til mødet skulle have sagt, at de tre forslag ikke skulle være ”gode” – som ellers hævdet.
En landskabsarkitekt fra firmaet [Arkitektfirma 1] – der hjælper forvaltningen med at finde en løsning – siger til mødet, at ”ligegyldigt hvad man gør, vil det komme til at påvirke området ret voldsomt”.
Og en projektleder fra forvaltningen tilføjer, at det netop er for at undgå at fylde kanalen op, at man har tænkt ”ud af boksen”.
I et svar til en klagende beboer fra Lyngholm fra den 23. september skriver forvaltningen direkte: ”Alle løsningsforslag, som blev vist på borgermødet, sikrer nogle gode trafikale forhold, der er trafiksikre og overholder tilgængelighedskravene”.
Spørgsmålet om hvorvidt forvaltningen er gået ud over sit politiske mandat, kommer der mere klarhed over i en dialog mellem Magasinet KBH og repræsentanten fra Lyngholm
Dét argument bunder ikke mindst i, at broen i det Y-formede forslag ikke kun går i land præcis i det punkt G, den tidligere analyse pegede på, og som politikerne bad om at få undersøgt nærmere.
I Y-forslaget går fodgængerdelen af broen i land på den anden side af kanalen, og det mener man på Lyngholm er et separat landingspunkt og derfor ”uden for det politiske mandat”, der ifølge dem alene skulle omfatte punktet G på den ene side af kanalen.
Og dét mener man ”fuldstændig kortslutter” den forudgående proces.
Handler om følelser?
Magasinet KBH spørger, om dét ikke mest er en teknikalitet?
Og om det derfor måske kan komme til at fremstå som om, at man bare ikke vil have broen i sin egen baghave, når man bruger det som et argument imod broen?
I det svar vi har modtaget, bliver der dog ikke svaret direkte på spørgsmålet.
Repræsentanten skriver, at det er ”ærgerligt”, at nogle beboere på den anden side af havnen – dér hvor løsning J10 vil gå i land på Islands Brygge – har fået ”drejet diskussionen væk fra fakta og over på følelser”.
[…]
Lyngholms repræsentant siger til Magasinet KBH, at man gerne vil vise, at de objektive forhold taler for den sydligere løsning – og at den løsning man peger på, altså J10, faktisk også ”lander præcis i vores back yard – bare 180 meter mere sydligt i vores område”.
Det er ret beset omkring 250 meter mellem de to løsninger, men uanset den præcise afstand må det være op til den enkelte at vurdere, om man stadig er i Lyngholms back yard , hvis broen rykker to øer længere sydpå og derfor ikke længere går i land på Lyngholm.
[…]
Fakta?
Men hvad med de objektive fakta, som Lyngholms beboere siger, går løsning J10 til en klar vinder?
Og som de derfor siger ”ja” til på deres mange, grønne plakater?
En lang række af dem omhandler procesmæssige teknikaliteter, som man selv kan gå i detaljer med på cykelbroskandalen.dk.
Blandt de mere håndgribelige argumenter finder man, at broen med G5-placeringen ikke vil aflaste Bryggebroen, som ellers er et af flere erklærede mål med den.
Den skaber heller ikke stationsnærhed eller ”sammenhæng mellem bydele”, mener de protesterende.
Konklusionerne bygger på ”egne analyser”, som blandt andet har gjort brug af Google Maps og regnet sig frem til, at hvis metroens M5 efter planen åbner i 2035, så vil det om 11 år give mening, at broen er placeret på G5.
For til dén tid vil der formentlig være kommet en ny metrostation ved Bryggebroen.
Og så vil det for beboerne på det sydlige Islands Brygge omkring boligbyggeriet Sirius alligevel ikke kunne betale sig at bruge G5-broen for at komme over til metrostationen på Enghave Brygge og videre til Hovedbanegården, siger de på Lyngholm.
Det vil være hurtigere for dem at cykle op til den nye station ved Bryggebroen i stedet.
Og så forsvinder et af argumenterne for placering G5.
Siger man på Lyngholm, altså.
[…]
Man har altså specifikt valgt at udregne en tur fra Sirius til Hovedbanegården – og ikke en tur til f.eks. København Syd, hvor resultatet vil være anderledes.
Argumentet er – måske rimeligt nok – at ”langt hovedparten” af de rejsende forventes at skulle ind mod centrum af byen.
Magasinet KBH har kigget tallene efter og har lidt svært ved at genskabe det præcise
Resultat.
Detaljerne afhænger af, præcis hvor man måler fra, men med vores lineal vil der fra Sirius være en anelse kortere til Enghave Brygge metro end til Bryggebroen.
Turen til Bryggebroens metro er dog mere direkte end turen over broen.
Og herfra vil der kun være ét stop med metroen til København H og ikke to, som de er fra Enghave Brygge.
På Lynghold når man derfor frem til, at dén rute vil være en anelse hurtigere, og at beboerne omkring Sirius derfor ikke vil bruge G5.
Men det er den præmis, at der er to minutter mellem hver metrostation, og den reelle rejsetid er ifølge Metroselskabet en anelse kortere.
Den mest rimelige konklusion må her lyde, at det vil være omtrent hip som hap, hvilken vej Sirius-beboerne vælger.
Imod egen visioner?
En anden pointe går på, at den sydligste placering vil passe bedre med kommunens visionsplaner – ikke mindst den ”grønne korridor” tværs over Amager, som så småt er blevet sat i gang med Københavns Kommunes budget for 2025.
Placerer man Enghavebroen ved J10, vil korridoren mere naturligt blive forlænget over havnen.
Bliver broen derimod bygget på G5, vil den slå et ”knæk” og ikke være så direkte mod Jernbanebyen og Vesterbro.
[…]
'Sikkerhed' bliver også fremhævet af beboere på Lyngholm, der mener, at en bro gennem et tæt bebygget område vil skabe farlige situationer.
Argumenterne er her ikke så klare.
På Cykelbroskandalen hedder det blandt andet, at
”De øvrige broer over havneløbet har i dag langt bedre plads, end der kan skabes ved landingen på Lyngholm (G5).
Det er første gang, at man vil lave en brolanding i tætbebygget boligområde.
”
Men også at ”kommunen har derfor igangsat et arbejde, der skal forbedre sikkerheden.
”
Summa summarum ønsker i hvert fald nogle af beboerne på Lyngholm, at broen i stedet flyttes ned til J10, hvor der slet ikke er bygget endnu, og hvor man derfor ikke vil komme i karambolage med eksisterende beboere – i hvert fald ikke på sjællandssiden.
Når der på rådhuset indtil videre peges på G5, så skyldes det dog, at man fra politisk side ikke er helt enige med modstanderne.
Både placering G5 og J10 blev altså – blandt mange andre der dumpede – anbefalet i analysen lavet i 2022-23.
Og hvor j10 blev vurderet bedre set fra sjællandssiden, så var konklusionen, at G5 ville fungere bedre på Islands Brygge, da den går i land nordligere, i et tættere befolket område, hvor flere vil få gavn af den.
De to løsninger scorede næsten lige højt i vurderingen – henholdsvis 20 og 21 point – og analysen oplister en lang række pro og contra for begge modeller.
Islands Brygge positive over for G5
Det kan være svært at afvise flere af argumenterne fra modstanderne på Lyngholm, der er saglige – men som dog også kan virke cherry picked til at understøtte en konklusion draget på forhånd.
Men begge ting kan naturligvis være sande på én gang: ”Historien” som fortælles af beboerne kan være konstrueret, fordi man ikke vil have en bro i sin egen, rolige baghave.
Men samtidig kan argumenterne være valide.
Man forstår, at det kan virke mere oplagt at slå broen lidt længere mod syd – tættere på Enghave Brygge metrostation hvor man først nu skal til at bygge omkring 1.000 nye boliger.
Og at man dermed kan undgå et lave en adgangsvej der uanset landings-løsning skal indpasses et sted, der ikke er forberedt på det.
Man forstår også argumentet om, at J10 ser ud til at være den bedste placering med henblik på en samlet forbindelse fra østamager mod vest – om end forskellen ikke er så stor.
Men samtidig giver det også mening, at broen set fra Islands Bryggesiden bygges længere mod nord, hvor der bor flere mennesker.
Flytter man broen mod syd og til J10, kan den rent funktionelt også komme til at overlappe med 'Teglholmbroen', der er på tegnebrættet til fremtiden.
G5 ligger næsten midt imellem Bryggebroen og den foreløbige placering af Teglholmsbroen.
Og ovre på Islands Brygge-siden er man overvejende positiv overfor placering G5.
I hvert fald har 1.188 mennesker indtil videre skrevet under på en underskriftsindsamling til støtte for placering G5.
[…]
” Lige mange pro og kontra?
Lyngholms modstand startede med ”nej” og pointer om ”cykelmotorveje”, der ville være farlige for de lokale børn.
Men København har naturligvis infrastruktur til cykler overalt – også i tæt befolkede områder og også forbi daginstitutioner.
Siden er vinklen altså drejet, så der nu drejer som om at sige ”ja” til den bedre løsning, som er dén, der ikke går gennem beboerne på Lyngholms område.
At det hele måske grundlæggende handler om at vælge én af to løsninger der er meget tæt på at have lige mange pro’er og kontra’er illustreres måske bedst af Cyklistforbundets holdning til sagen
Lyngholm refererer selv til en skrivelse sendt til de københavnske politikere fra Cyklistforbundet i Københavns formand, [Person 5], som Magasinet KBH har set.
Hjulmand skriver blandt andet til politikerne
”Lad det være sagt med det samme: Cyklistforbundet er absolut uenig i den beslutning, et flertal i udvalget har taget om at pege på løsning G5”.
Forbundets næstformand, [Person 6] har samtidig sagt, at han godt forstår beboernes bekymring for potentielle 25.000 cyklister dagligt.
Men også
”Jeg mener ikke, at man har noget at bekymre sig over.
Vi har cykelstier over det hele, og vi er nogle af verdens bedste til at bygge cykelinfrastruktur”.
Flere møder mellem kommune og beboere venter i oktober og november.
Og i det tidlige forår skal politikerne efter planen tage stilling til resultaterne og pege på den bedste løsning.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at klagerne begge er beboere på Engholmene, der er en samlebetegnelse for et område der består af flere holme, herunder blandt andet Myrholm og Lyngholm.
- oplysninger i artiklen og mediets valg og fravalg af dokumentation
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, blandt andet om ejerforeningernes beregninger af afstande om interesseorganisationer, herunder Cyklistforbundets tilkendegivelser om emnet.
Klagerne har herudover klaget over, at de i artiklen fremstilles som utroværdige, idet mediet stiller spørgsmål ved den dokumentation, de er fremkommet med og motiverne bag den kampagne, der er omtalt i artiklen, og at dette ikke er blevet forelagt for dem.
[Klager 1] og [Klager 2] har også klaget over, at Magasinet KBH har udeladt væsentlige oplysninger ved ikke at inkludere vigtig dokumentation, som på opfordring blev fremsendt til journalisten.
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til rigtigheden af oplysningerne om beskrivelsen af de forskellige muligheder for placeringen af en cykelbro, ligesom Pressenævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt de omtalte interesseorganisationers synspunkter er gengivet korrekt.
Pressenævnet finder, at mediets valg og fravalg af information og kilder, herunder mediets fravalg af ikke at inddrage information fra de øvrige kilder, klagerne over for mediet havde peget på, ligger inden for redigeringsretten.
Pressenævnet bemærker, at den ene af klagerne, [Klager 1], som svar på en opfordring fra Magasinet KBH om at fremsende dokumentation til mediet, på eget initiativ rettede henvendelse til mediet.
Pressenævnet finder, at den sammenhæng, hvormed informationerne fra klagerne er gengivet i artiklen, ikke kan anses for indsat i en kontekst, hvor beskyldninger mod klagerne i presseetisk forstand kan anses som skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klagerne.
Der er derfor ikke tale om oplysninger, der skulle forelægges.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- brug af citat
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Magasinet KBH har bragt citater fra [Klager 1], selv om han over for mediet havde tilkendegivet, at hans oplysninger alene var til baggrund, at det ikke er korrekt, han ”ønsker at være anonym”, idet han som kilde hverken udtalte sig til citat anonymt eller med navn.
[Klager 1] rettede ved mail af 12. september 2024 henvendelse til mediet.
Af henvendelsen fremgår blandt andet
”Kære [Redaktøren]
Tak for jeres dækning af ny cykel- og gangbro mellem Islands Brygge og Enghave Brygge, og tak for jeres ønske om at dække sagen nuanceret.
[…]
Jeg har med interesse læst Facebook-kommentarer, hvor du blandt andet efterlyser dokumentation for, at TMF og rådgiverne på borgermødet den 3. september sagde, at der ikke var plads til broen.
[…] Der findes en lydoptagelse fra borgermødet.
Af hensyn til beskyttelse af personer, som ikke har givet samtykke til deling af lydoptagelse, kan jeg desværre ikke dele denne – men vi finder en fortrolig løsning, hvis I arbejder videre med historien.
Men her i første omgang et par citater: […] Det undrer os, at der ikke er flere, der interesserer sig for, hvorfor forvaltningen ikke valgte at indstille den løsning, der scorede bedst og som anbefales af cyklistforbundet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Metroselskabet og andre, og i stedet holder fast i en løsning, som ingen mener er hensigtsmæssig.
Automatreaktionen er åbenbart, at det bare må handle om "Not in my backyard", men jeg mener faktisk at der er et hav af argumenter, der viser, at løsningen objektivt set er en rigtig dårlig idé i forhold til en lidt sydligere løsning (stadig på Enghave Brygge), der vil skabe langt bedre sikkerhed og trafik, og som scorer bedst i foranalysen.
Jeg håber du vil bruge et par minutter på vedhæftede, og jeg står gerne til rådighed for yderligere til baggrund.
[…]”
Mediet besvarede ved mail 17. september 2024 mailen og stillede samtidig en række spørgsmål til [Klager 1].
[Klager 1] besvarede den 18. september 2024, og skrev blandt andet følgende
”Kære [Redaktøren] Tak for de mange spørgsmål, som jeg har besvaret i vedhæftede [svarene er indsat i mailen ovenfor, Pressenævnet ].
Jeg håber du vil læse svaret, og hvis der er noget der skal uddybes, står jeg naturligvis til rådighed.
Jeg skal for god ordens skyld sige, at det alene er til baggrund.
Jeg kan ikke udtale mig til citat pga.
mit arbejde hvor jeg er talsperson.
Hvis du ønsker citater, kan jeg finde en nabo, der kan stille op.
Det er mange spørgsmål, og det er gået lidt hurtigt med svaret, men jeg er super glad for at du spørger ind til detaljerne.
Lad mig endelig vide, hvis du ønsker mere.
mvh [Klager 1]”
Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Magasinet KBH havde gengivet oplysningerne fra [Klager 1] uden brug af direkte citater, som han havde anmodet mediet om.
Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at mediets brug af de påklagede citater ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet har lagt vægt på omfanget af de citater og den sammenhæng, de indgår i, hvor der alene er tale om korte citater og enkelte ord, der understreger pointerne, herunder blandt andet at man ”fuldstændig kortslutter” den forudgående proces, og at det er ”ærgerligt”, at nogle beboere på den anden side af havnen – dér hvor løsning J10 vil gå i land på Islands Brygge – har fået ”drejet diskussionen væk fra fakta og over på følelser”.
Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager 1] ikke er nævnt ved navn.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af [Klager 1]
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om [Klager 1], der ikke bor på Lyngholm, ikke er repræsentant for Lyngholm, og ikke har mandat til at tale på vegne af en større gruppe.
Klagerne har om [Klager 1] oplyst, at han bor på Myrholm.
I artiklen er [Klager 1] omtalt som ”en anden repræsentant for Lyngholm, der ønsker at være anonym”.
Uanset, at [Klager 1] ikke bor på Lyngholm og ikke officielt er valgt som repræsentant eller lignende, finder nævnet, at omtalen i den konkrete sammenhæng, hvor han på opfordring har kontaktet mediet og fremsendt oplysninger om projektet, har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1] i det materiale, han sendte til mediet, og som omhandler Engholmene, blandt andet anvendte formuleringer som ”os” og ”vi”, og at hans henvendelse derfor også kan forstås som om, at han udtalte en generel opfattelse blandt beboerne i området.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af [Klager 2]
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at omtalen af [Klager 2] som en talsperson for modstanderne og som en af ”broens argeste kritikere” er misvisende og ukorrekt, at der citeres fra kommentarer, som [Klager 2] har fremsat på Facebook, og at disse i artiklen bliver udlagt som ukorrekte, hvilket Magasinet KBH ikke har forelagt, så hun fik mulighed for at besvare beskyldningerne.
Klagerne har om [Klager 2] oplyst, at hun er talsperson for brogruppen og ejerforeningerne på Engholmene, der arbejder på mandat fra Engholmenes fem ejerforeninger med tilsammen ca. 2000 beboere.
På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at omtalen af [Klager 2] som en af ”broens argeste kritikere” fremstår som mediets subjektive vurdering på baggrund af hendes offentlige optræden, der endvidere ses at have dækning i faktiske forhold.
Pressenævnet finder endvidere, at omtalen af de kommentarer, [Klager 2] har skrevet om emnet på Facebook, ikke ud fra en presseetisk vurdering er gengivet i en sammenhæng, hvor der er tale om oplysninger, der er skadelige, krænkende eller som kan virke agtelsesforringende for klagerne.
Nævnet finder derfor, at der ikke er tale om oplysninger, der skal forelægges.
Det kan i den sammenhæng ikke ændre herpå, hvorvidt [Klager 2] har udtalt sig som repræsentant for de omtalte ejerforeninger, eller som privatperson.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Berigtigelse
Klagerne har klaget over, at Magasinet KBH har afvist at berigtige de fejl i artiklen, klagerne har påpeget over for mediet.
Henset til, at Pressenævnet ikke finder anledning til at kritisere den offentliggjorte omtale, finder nævnet ikke grundlag til at kritisere mediet for manglende berigtigelse.
Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.
Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.
1
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Magasinet KBH har afvist at slette artiklen.
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering, som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder omtale af anlæggelsen af en cykelbro, herunder med unavngivne citater af [Klager 1] og navngivne citater af [Klager 2].
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klagerne.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger vedrørende klagernes synspunkter i forbindelse med anlæggelsen af en cykelbro i deres lokalområde.
Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter reglerne om god presseskik ovenfor.
Nævnet finder således, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklernes tilgængelighed.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 21. oktober 2025
1.
Magasinet konstaterer i artiklen alene hvad Handicapforbundet selv har kommunikeret direkte til [Klager 2], hvilket er et legitimt journalistisk valg.
Vi fremstiller ikke med magasinet som afsender, at [Klager 2]s påstand skulle være urigtig — blot at Handicapforbundet selv har afvist den.
2.
Transskriberingen af Handicapforbundets udtalelse, som vi har modtaget fra klager, er tydeligvis taget ud af en kontekst.
Det er umuligt at se, om den alene går på en detalje i ét af de tre forslag, der blev fremlagt på mødet — hvilket Handicapforbundet altså efterfølgende netop skrev, at den gjorde.
Derfor mener vi ikke, at transskriberingen fra klager på nogen måde "grundlæggende bekræfter" [Klager 2]s udsagn delt på Facebook, og derfor omtaler vi ikke denne transskribering i artiklen.
Bemærk i øvrigt klagers eget bilag "Svar på spørgsmål fra [Redaktøren]" side 5, hvor klager skriver: "På Facebook får [Klager 2] skrevet det sådan, at [Handicapforbundets] kommentar vedrørte alle løsninger.
[Handicapforbundet] svarede, at det kun vedrørte én af løsningerne".
Klager bekræfter altså selv magasinets læsning af denne del af sagen, og at [Klager 2]s udlægning ikke er korrekt.