Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00951

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00951

Randers Amtsavis får ikke kritik for omtale af skole

Randers Amtsavis bragte i november og december 2024 en række artikler om arbejdsmiljøet og børnenes trivslen på en navngiven skole.

Skolens bestyrelse klagede til Pressenævnet over artiklernes overskrifter og vinkling med henvisning til, at artiklerne gav et misvisende, ensidigt og sensationelt billede af situationen på skolen.

Nævnet fandt ikke, at omtalen overskred rammerne for redigering og lagde i den forbindelse vægt på blandt andet, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at skolens leder samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter var kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] ved formand [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” 17 medarbejdere er stoppet siden maj: - Skolen er inde i en udfordrende periode ”, ” To tidligere ansatte anmelder skole: - Børnene er taget som gidsler i dårligt arbejdsmiljø ”, ” [Person 2] og [Person 3] fik nok af lokal skole: De er langt fra alene om at hive deres børn ud ” og ” Klager på børnenes vegne: Nu har Arbejdstilsynet været forbi lokal folkeskole ”, bragt henholdsvis den 15. og 23. november samt den 5. og 12. december 2024 på amtsavisen.dk, idet bestyrelsen mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over artiklernes overskrifter og vinkling.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Randers Amtsavis bragte den 15. november 2025 artiklen ” 17 medarbejdere er stoppet siden maj: - Skolen er inde i en udfordrende periode ” på amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Medarbejderne på [Skole 1] har råbt vagt i gevær om arbejdsmiljøet på skolen, som siden maj har sagt farvel til 17 ansatte.

Derudover valgte 13 elever også at søge væk fra folkeskolen før sommerferien.

Der er iværksat flere tiltag for at imødekomme udfordringerne, og Randers Kommune ser en positiv udvikling.

”

Der er i artiklen indsat et billede fra skolegården på [Skole 1], hvor flere børn ses lege.

Af billedteksten fremgår: ”Medarbejderne på [Skole 1] har i et brev udtrykt bekymring for arbejdsmiljøet på skolen i [Bydel].

”

Af artiklen fremgår

”Randers: - [Skole 1] er inde i en periode, der er udfordrende.

Det erkender forvaltningen i Randers Kommune, efter byrådspolitikerne [Person 4] fra [Partinavn] samt løsgænger [Person 5] har sendt en lang række spørgsmål til embedsværket om tilstanden på skolen.

Årsagen er et brev, som skolens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter sendte til ledelsen tidligere på efteråret.

Her udtrykte de bekymring for arbejdsmiljøet i [Skole 1]s specialafdeling.

Ved seneste opgørelse havde skolen på [Adresse] 397 elever - heraf 59 i otte specialklasser fordelt på alle årgange.

- Ledelsen tager det meget alvorligt og arbejder kontinuerligt med problemstillingerne.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt i den forbindelse er behovet for at styrke samarbejdsrelationerne mellem ledelse og medarbejdere, og der opleves en positiv udvikling, hvor man ønsker at rykke tættere sammen for at få løst udfordringerne, skriver forvaltningen i en redegørelse til skole- og uddannelsesudvalget på baggrund af de to politikeres henvendelse.

Derudover lyder det, at forvaltningen løbende drøfter kvaliteten i undervisningen med alle skoler.

Ligesom der arbejdes seriøst og fokuseret på at fastholde både elever og medarbejdere på [Skole 1].

Flere tiltag iværksat

Sidstnævnte har været en stor udfordring.

Siden maj er intet mindre end 17 ansatte stoppet på [Skole 1].

Størstedelen, otte, fordi de har søgt nye faglige udfordringer.

Derudover har to opsagt deres stilling i prøveperioden og to er blevet afskediget eller fået en fratrædelsesaftale.

De sidste fem er enten flyttet, gået på pension eller haft udløb på en tidsbegrænset ansættelse.

For at løse udfordringerne med arbejdsmiljøet er der igangsat en række tiltag.

Der er kommet en ny arbejdsdeling i forhold til specialklasserne, så der nu er to ledere tættere på medarbejderne frem for en.

Dertil kommer samtaler i de enkelte teams samt individuelle samtaler efter behov.

Der vil også blive afholdt medarbejderarrangementer, som skal genskabe god trivsel.

- Skoleledelsen kan aldrig fraskrive sig ansvar, skriver forvaltningen, som løbende følger op på skolernes kvalitet, herunder hos ledelsen.

- Det er forvaltningens vurdering, at skoleledelsen på [Skole 1] arbejder løbende og professionelt med de forskellige problemstillinger, som fra tid til anden opstår på en skole, lyder det videre i redegørelsen til udvalget.

Elever rykker til privatskoler

Af andre udfordringer har [Skole 1] de seneste to år skullet oprette tre nye specialklasser, fordi flere og flere børn visiteres til specialundervisning.

- Det har været en stor opgave på kort tid, konstaterer forvaltningen.

Derudover valgte 13 elever at forlade skolen op til sommerferien i år.

- Det er klasser, hvor der er en stor inklusionsudfordring og en udfordret børnegruppe, og trods flere møder og initiativer i samarbejde med forældre har det ikke været muligt at fastholde eleverne på skolen, forklarer forvaltningen.

Flertallet af de elever har valgt at fortsætte skolegangen på en privatskole, lyder det.

”

Randers Amtsavis bragte den 23. november 2024 artiklen ” To tidligere ansatte anmelder skole: - Børnene er taget som gidsler i dårligt arbejdsmiljø ” på amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”To tidligere ansatte har anmeldt [Skole 1] til Arbejdstilsynet.

De mener, at arbejdsmiljøet er så dårligt, at det påvirker børnene.

Både skolelederen og de tillidsvalgte medarbejdere på folkeskolen anerkender, at der er udfordringer, men afviser, at voldelig og udadreagerende adfærd skulle være dagligdag.

”

Der er i artiklen indsat et billede af skoleleder på [Skole 1], [Person 6], og fire tillidsrepræsentanter.

Af billedteksten fremgår: ”Der er udfordringer med arbejdsmiljøet på [Skole 1], men det er ved at blive løst i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere.

Det oplyser skoleleder [Person 6] (i midten) og de ansattes tillidsfolk.

”

Af artiklen fremgår

”Randers: 'Elever og personale er nærmest dagligt udsatte for vold og meget udadreagerende adfærd og må ofte skærme sig selv og andre bag aflåste døre.

'

'Dette gøres i afmagt over manglende personale, grundet opsigelser og vikardækning.

'

Sådan lyder det i to anmeldelser af [Skole 1] til Arbejdstilsynet, som Randers Amtsavis er blevet bekendt med.

Begge er afsendt i oktober af tidligere medarbejdere i skolens specialafdeling.

Afdelingen rummer 10 klasser og 82 elever og har siden maj vinket farvel til seks ansatte.

I de to klager fremgår det, at det nærmest er umuligt at føre en dialog med ledelsen, da den er fraværende i det nære samarbejde og primært kommunikerer via Aula.

Dertil er der opstået en kultur, hvor ingen tør sige noget af frygt for repressalier, lyder det i klagerne til Arbejdstilsynet.

- Arbejdsmiljøet i [Skole 1]s specialafdeling er så dårligt, at det går ud over forældre og børn.

De er taget som gidsler i det her.

Det er sårbare familier, så det gør virkelig ondt på mig, lyder det fra den ene af de to anmeldere.

De ønsker begge at være anonyme, men Randers Amtsavis er bekendt med deres identitet.

Skolen afviser

På [Skole 1] genkender de ingenlunde, at det skulle være nødvendigt for personale og elever at gemme sig bag låste døre.

- Det er megatrygt at gå i skole her.

Det lover jeg.

Alle børn kan gå trygge i skole hver dag.

Det er vores største fokuspunkt, siger skoleleder [Person 6].

Han får opbakning af skolens tillidsfolk.

- Der er episoder med udadreagerende børn, men vi kan slet ikke genkende den hyppighed, der bliver beskrevet, lyder det fra [Skole 1]s fire arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, som deltager i avisens interview med [Person 6].

Erkender dårligt arbejdsmiljø

Til gengæld anerkender de tillidsvalgte, [Person 7], [Person 8], [Person 9] og [Person 10], at der er udfordringer med arbejdsmiljøet i specialafdelingen.

Det blev de opmærksomme på tidligere på efteråret, hvorefter de afleverede et bekymringsbrev til [Person 6].

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af skoleleder på [Skole 1], [Person 6].

Af billedteksten fremgår: ”Tillidsfolkene på [Skole 1] bakker op om [Person 6] og de tiltag, der er sat i søen for at forbedre arbejdsmiljøet.

”

Af artiklen fremgår videre

”Heri fremgår det blandt andet, at ledelsen på [Skole 1] har for travlt og fremstår fjern, at flere kolleger oplever 'upassende' irettesættelser fra ledelsen foran elever og kolleger i stedet for dialog, mens flere heller ikke ønsker at italesætte en problematik, da de frygter konsekvenserne.

Det præger og påvirker mange i personalegruppen i sådan grad, at flere overvejer at skifte job på grund af dårligt arbejdsmiljø, lyder det videre i brevet.

- Vi har været udfordret på arbejdsmiljøet og er ikke ovre det endnu, erkender [Person 6].

- Vi har som ledelse et stort ansvar for, at det er nået hertil.

Det vil jeg ikke lægge fra mig.

Arbejdsmiljøet er mit ansvar, men det er også noget, jeg skaber i samarbejde med mine medarbejdere.

Derfor lægger vi os hver dag i selen for at gøre det bedre, tilføjer skolelederen.

Har du svigtet som leder i den her sag?

- Det er jeg ikke den rigtige til at svare på.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne ud fra de forudsætninger, der har været for at handle, siger [Person 6].

Seriøs ledelse

Den udlægning støtter tillidsfolkene op om.

- Man er jo nødt til at vide, hvad man skal handle på, konstaterer de.

Men er det ikke ledelsens ansvar at vide, hvad der rører sig i personalegruppen?

- Det er utopi at tro, at man kan have en finger på pulsen hele tiden.

Vi har heller ikke vidst alt, men så snart det er kommet frem, har vi handlet, og ledelsen har også taget vores henvendelse meget seriøst fra dag ét, lyder det.

Presset leder

[Person 6] og de tillidsvalgte fremhæver i den henseende, at der nu er to ledere tilknyttet specialafdelingen for at komme tættere på medarbejderne.

Dertil er der blevet afholdt en masse interne møder samt et socialt arrangement for at ryste gruppen sammen på ny.

Kommer de her fortællinger om arbejdsmiljøet til at få andre konsekvenser på ledelsesniveau?

- Det får ledelsen til at kigge indad.

Vi er virkelig indstillede på, at det her skal fungere, siger [Person 6].

En ting er at tilføje en ekstra leder til afdelingen.

Man kunne jo også flytte en leder væk derfra.

Har det været i overvejelserne?

- Ikke lige nu, konstaterer skolelederen.

Det vil sige, at medarbejdere stadig skal gå til den leder, som de har givet udtryk for, at de er utrygge ved?

- For nogens vedkommende ja, men det skal vi også have kigget på.

Det er en rigtig dygtig leder, men vedkommende har været presset.

Specialafdelingen er jo vokset voldsomt på meget kort tid.

Det imødekommer vi ved, at der nu er to ledere, forklarer [Person 6].

Byder tilsyn velkommen

De to anmeldelser til Arbejdstilsynet fra de tidligere ansatte har i skrivende stund ikke kastet et tilsynsbesøg på [Skole 1] af sig.

Det oplyser Arbejdstilsynet til Randers Amtsavis.

Derudover kan de ikke udtale sig om sagen, da der er tavshedspligt.

Af myndighedens hjemmeside fremgår det dog, at en klage ikke nødvendigvis fører til et tilsynsbesøg.

Det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte henvendelse.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad behandlingstiden er for en klage.

[Person 6] har dog intet hørt, men han tager gerne imod et besøg.

- Arbejdstilsynet skal være så velkommen her.

Vi har intet at skjule, lyder det fra [Skole 1]s leder.

”

Randers Amtsavis har den 5. december 2024 bragt artiklen ” [Person 2] og [Person 3] fik nok af lokal skole: De er langt fra alene om at hive deres børn ud ” på amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det seneste halvandet år er mindst 51 elever stoppet i [Skole 1]s indskoling.

To af dem er [Person 2]s og [Person 3]s børn.

Begge mødre fik nok af en kaotisk klasse, der efter deres mening pressede både børn og lærere til det yderste.

Skolen afviser, at der er udfordringer i de mindste årgange.

Udskiftningen i klasserne er derimod udtryk for en ny tendens, lyder det.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 2] følte sig nødsaget til at flytte sin søn væk fra [Skole 1].

Skoleledelsen mener ellers, at de har løst problemerne i klassen.

”

Af artiklen fremgår

”Randers: - Idéen om folkeskolen er fantastisk, men vores oplevelser betyder, at mit næste barn starter direkte på en privatskole.

Jeg tør ikke give det en chance til.

Sådan lyder det fra [Person 3], som valgte at melde sin datter ud af [Skole 1]s indskoling i foråret.

Det er hun langt fra alene om.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Skole 1] mister elever”, hvoraf fremgår følgende i punktform

”Siden august 2023 er 94 elever stoppet på [Skole 1] undervejs i skoleåret.

I samme periode er 74 elever kommet til.

Den største udskiftning i klasseværelserne finder sted i indskolingen – altså 0. til 3. klasse, hvor 51 elever er stoppet i løbet af skoleåret, mens 38 nye er kommet til.

Samtidig er [Skole 1] den folkeskole i Randers Kommune, som flest indskolingsbørn vælger fra.

Det er nemlig kun 36 procent af eleverne i distriktet, der vælger at starte i [Skole 1]s indskoling.

På andre byskoler som [Skole 2], [Skole 3] eller [Skole 4] er tallene henholdsvis 48, 41 og 48 procent.

I starten af dette skoleår havde [Skole 1] 398 elever – heraf 84 i specialklasser.

Året forinden startede 451 elever efter sommerferien.

Kilde: Randers Kommune.

”

Af artiklen fremgår videre

”Siden august 2023 er 51 af skolens yngste elever stoppet i løbet af skoleåret.

Dertil skrumpede en årgang fra 48 til 29 elever over sommerferien i år.

Det viser en aktindsigt, som Randers Amtsavis har fået.

Ifølge skolens ledelse er der flere forklaringer herpå.

- Vi fik i foråret 2022 en kæmpe flok ukrainske børn ind, hvoraf mange er rejst igen, og så ser vi bare en stor vandring mellem skolerne i den her ende af byen.

Det er en ny udfordring, som ikke kun gør sig gældende på [Skole 1], siger skoleleder [Person 6] med henvisning til, at der i samme periode er startet 38 indskolingselever på [Skole 1].

Kan frafaldet være et udtryk for, at I har udfordringer i jeres indskoling?

- Nej, det synes jeg ikke.

Generelt trives børnene i indskolingen og har det godt, siger [Person 6].

Han erkender dog, at der har været problemer i den årgang, som mistede 19 elever over sommeren.

- Der var nogle inklusionsudfordringer.

Reagerede vi hurtigt nok på det?

Måske, måske ikke.

Det er hele tiden en balancegang, hvor vi både skal tage hensyn til den enkelte og fællesskabet, forklarer [Skole 1]s leder.

Kaosklasse

[Person 3]s datter var ikke en del af ovennævnte klasse.

Hun genkender til gengæld beskrivelsen af udfordringer med inklusionen.

- Der havde længe været uro i min datters klasse.

Det eskalerede, da der kom et nyt lærerteam.

Der var vanvittigt meget støj, voldsom adfærd, kaos og konfrontationer.

Det var ren brandslukning hele tiden, siger [Person 3] hvis datter fortalte om elever, der blev hevet ud af klassen af lærerne og låst ude.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af skoleleder på [Skole 1], [Person 6].

Af billedteksten fremgår: ”Bølgeskvulp er uundgåelige i en folkeskole, mener [Person 6], skoleleder på [Skole 1].

”

Af artiklen fremgår videre

”- Jeg har selv oplevet, hvordan nogle børn blev nedgjort til skue for os forældre.

Det var tydeligt, at lærerne var helt vildt pressede, tilføjer moren, som kontaktede Amtsavisen, da det kom frem, at [Skole 1] har udfordringer med arbejdsmiljøet.

[Der er indsat et link til artiklen ” 17 medarbejdere er stoppet siden maj: - Skolen er inde i en udfordrende periode ” bragt den 15. november 2024 af Randers Amtsavis]

I samme klasse havde [Person 2] sin søn.

Ham valgte hun også at finde en ny skole til i foråret.

- Min søn var kommet så langt ud, at han græd om aftenen bare ved tanken om at skulle i skole.

Han fik at vide, at alt, hvad han gjorde, var forkert, at han var dum og ikke forstod noget, forklarer hun beslutningen om at skifte skole.

Skolen afviser

De fortællinger er [Person 6] bekendt med - omend han er af en noget andet opfattelse af hændelserne.

- Vi har med sikkerhed aldrig sagt, at et barn er dumt.

Vi kan have sagt, at der er blevet gjort noget dumt.

Vi nedgør selvfølgelig heller ikke børn, men de kan have modtaget en tilrettevisning ude på gangen fremfor at gøre det foran hele klassen, siger skolelederen og fortsætter

- Det er rigtigt, at nogle elever er blevet sat uden for døren, men ingen er blevet hevet ud af et klasselokale.

De er i så fald blevet guidet ud af klassen for at passe på dem selv og andre elever.

Der er mange hensyn at tage i de situationer.

Han anerkender dog, at der var nogle episoder og børn, som havde udfordringer i den pågældende klasse.

Det blev også drøftet på et møde med klassens forældre.

- Der var brug for at gøre noget, og det gjorde vi lynhurtigt i samarbejde med forældrene, siger [Person 6].

Ekstra hjælp forsvinder

[Person 3] var en af initiativtagerne til det møde, der blev afholdt for et års tid siden.

I første omgang var hun ganske tilfreds med resultatet.

Der blev nemlig tildelt ekstra voksentimer til klassen.

Ligesom forældrene løbende fik opdateringer på miljøet i klassen.

- Men de ekstra ressourcer forsvandt hurtigt igen, og vi kunne mærke, at lærerne igen blev pressede.

Det pointerede vi også flere gange, men ledelsen havde et indtryk af, at det gik meget bedre, siger [Person 3].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 2] er mor til en tidligere elev på [Skole 1].

Ifølge hende var lærerne verbalt hårde ved sønnen.

Det afviser skolen fuldstændig.

”

Af artiklen fremgår videre

”Den udvikling frustrerede [Person 2].

- Der blev ikke taget ansvar.

Overhovedet.

Det var som at tale med en mur, konstaterer moren.

Gjort det rigtige

[Person 6] afviser den udlægning.

- Det kan jeg under ingen omstændigheder genkende.

Vi har i den grad vist samarbejdsvilje og gjort virkelig meget for at få det til at fungere, understreger skolelederen og fortsætter:”

Der er i artiklen indsat et billede af et legetårn, der står i [Skole 1]s skolegård.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 6], skoleleder på [Skole 1], ser en tendens til, at forældre er hurtigere til at finde en ny skole til deres børn.

”

Af artiklen fremgår videre

”- Der var ekstra ressourcer på i lang tid, og vi oplever en klasse, som er i så meget harmoni, som det nu kan lade sig gøre.

Det er et godt og roligt sted at være.

Ordentlige mennesker

Hvordan harmonerer det med, at i hvert fald to forældre i den klasse har følt sig nødsaget til at finde en anden skole til deres børn?

- Det er en tendens, jeg ser i tiden.

I stedet for at blive og kæmpe, så tager man et andet valg, siger [Person 6].

Er det et udtryk for mislykket inklusion?

- Forældre kan undre siger over, hvorfor der ikke bliver handlet hurtigere, men vi arbejder i et kommunalt system, hvor vi skal leve op til nogle krav.

Der er et hensyn til alle børn - også dem, der har det svært.

- Det arbejder tager vi dybt seriøst og forsøger at løse bedst muligt.

Man skal være et ordentligt menneske.

Sådan er det at drive folkeskole.

Der er bølgeskvulp.

Det kan ikke være anderledes, men det løser vi i samarbejde med forældrene, når det opstår, siger [Person 6].

”

Randers Amtsavis bragte den 12. december 2024 artiklen ” Klager på børnenes vegne: Nu har Arbejdstilsynet været forbi lokal folkeskole ” på amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det er i efteråret kommet frem, at [Skole 1] har udfordringer med arbejdsmiljøet - blandt andet har to tidligere ansatte anmeldt skolen til Arbejdstilsynet, fordi de mener, at det dårlige arbejdsklima påvirker børnene.

Nu har myndigheden været forbi folkeskolen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af skoleleder på [Skole 1], [Person 6], og fire tillidsrepræsentanter.

Af billedteksten fremgår: ”Arbejdstilsynet har haft samtaler med [Person 6] (i midten), leder på [Skole 1], samt skolens tillidsvalgte medarbejdere i forbindelse med et nyligt tilsyn.

”

Af artiklen fremgår

”Randers: Siden en gruppe tillidsvalgte medarbejdere afleverede et bekymringsbrev til skoleleder [Person 6] i starten af oktober, har arbejdsmiljøet i [Skole 1]s specialafdeling været under lup.

Først ville et par politikere vide, om det udfordrede arbejdsmiljø var skyld i, at 17 ansatte var stoppet på skolen siden maj [Der er indsat et link til artiklen ” 17 medarbejdere er stoppet siden maj: - Skolen er inde i en udfordrende periode ” bragt den 15. november 2024 af Randers Amtsavis].

Siden kunne Randers Amtsavis fortælle, at to tidligere medarbejdere har anmeldt [Skole 1] til Arbejdstilsynet, da arbejdsmiljøet efter deres opfattelse var så ringe, at det gik ud over børnene [Der er indsat et link til artiklen ” To tidligere ansatte anmelder skole: - Børnene er taget som gidsler i dårligt arbejdsmiljø ” bragt den 23. november 2024 af Randers Amtsavis].

En bekymring, som både skoleleder [Person 6] og fire tillidsvalgte medarbejdere afviste blankt.

Om anmeldelserne er årsagen til, at myndigheden i starten af december aflagde skolen et besøg, vides ikke med sikkerhed.

Arbejdstilsynet oplyser nemlig aldrig, om de har modtaget en klage.

Det skyldes dels, at klager behandles anonymt, og dels at Arbejdstilsynet udelukkende kan træffe afgørelse på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under et tilsynsbesøg.

I forhold til sidstnævnte er konklusionen klokkeklar.

- Vi har på besøget ikke konstateret nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, lyder det i den rapport, som er sendt til [Skole 1] efter besøget på [Adresse] 2. december.

Det viser en aktindsigt, som Randers Amtsavis har fået hos myndigheden.

Brug for arbejdsro

I forbindelse med besøget har Arbejdstilsynets medarbejder talt med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter for både lærere og pædagoger samt tre ledere - herunder skoleleder [Person 6].

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, da personalet har brug for arbejdsro, lyder det i et svar til Randers Amtsavis.

Skolelederen har dog i disse spalter tidligere erkendt, at der har været udfordringer med arbejdsmiljøet på skolen, og det ikke er overstået endnu.

- Vi har som ledelse et stort ansvar for, at det er nået hertil.

Det vil jeg ikke lægge fra mig.

Arbejdsmiljøet er mit ansvar, men det er også noget, jeg skaber i samarbejde med mine medarbejdere.

Derfor lægger vi os hver dag i selen for at gøre det bedre, sagde [Person 6] sidst i november.

For at komme det dårlige arbejdsmiljø til livs har skolen rykket en ekstra leder over i specialafdelingen, mens der også er blevet afholdt en masse interne møder samt et socialt arrangement for at ryste personalegruppen sammen på ny.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. januar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Vi mener, at dækningen i disse artikler samlet set bryder med god presseskik, da den præsenterer en ensidig, misvisende og sensationalistisk fremstilling af situationen på [Skole 1].

Artiklerne skaber et forvrænget billede af skolen som et sted med massive problemer, hvilket ikke stemmer overens med virkeligheden.

Det skal fremhæves, at skoleleder [Person 6] kontaktede Randers Amtsavis chefredaktør [Person 11] med kritik af fremgangsmåden.

Chefredaktøren afviste mundtligt klagen med, at det "er avisens opgave at afspejle samfundet, også i måden at formidle nyheder på".

Dette mener vi er en usaglig, uredelig og uetisk fremgangsmåde.

Artiklerne har haft store personlige omkostninger for de involverede, som er blevet udstillet som inkompetente ledere og undervisere.

Forældre er blevet unødigt bekymrede, hvilket medførte en storm på lærere og personale, for at afkræve oplysninger om hvor slemt det står til - alene ud fra hvad de har kunne læse i artiklernes overskrifter.

Ligeledes har det haft en effekt på det kommende skoleoptag, hvor bekymrede forældre har kontaktet skolen forud for deres barns opstart i den kommende førskole.

Artiklerne og de efterfølgende reaktioner fra forældre og samfund, har medført et stort pres på personalegruppen.

Dette har medført både sygemeldinger og opsigelser, da medarbejdere frygtede at havne i samme mediemølle som [Skole 4], der året før var igennem en lignende mediestorm i Randers Amtsavis.

Det har siden vist sig, at historierne omkring de “kritisable forhold” på [Skole 1] er døde af sig selv, da der ikke har været fugls føde på dem.

Nedenfor uddyber vi vores klagepunkter

Overordnet tendens til at blæse en sag ud af proportioner

Randers Amtsavis’ dækning har tydelige træk af sensationalisme.

Artiklerne fokuserer på enkeltstående hændelser og fremstiller disse som generelle problemer for hele skolen.

For eksempel

Denne tendens skaber unødigt drama og skader skolens omdømme uden grund.

Misvisende overskrifter og offentlig adgang

Overskrifterne i artiklerne er udformet på en måde, der skaber et alarmerende og ubalanceret billede.

Samtidig er de mere nuancerede og faktuelle oplysninger gemt bag en betalingsmur.

Eksempler inkluderer

Denne praksis giver offentligheden et forvrænget billede af situationen og strider imod god presseskik.

Manglende høringsret og ensidighed

Artiklerne undlader ofte at indhente kommentarer fra relevante parter, hvilket bidrager til en ensidig fremstilling

Dette skaber en dækning, der mangler den nødvendige balance og skader skolens ry.

Overdreven fokusering på enkeltstående episoder

Flere artikler præsenterer enkeltstående episoder som om, de er symptomatiske for hele skolens tilstand

Denne fremgangsmåde skaber et forvrænget billede af skolens generelle arbejdsmiljø og elevmiljø.

Sensationalisme frem for saglighed

Randers Amtsavis’ dækning bærer præg af sensationalisme og forsøg på at sælge klik og aviser frem for at informere offentligheden på et sobert grundlag.

Artiklerne

Denne tilgang har haft store konsekvenser for skolens ansatte, som har oplevet sygemeldinger og opsigelser grundet frygt for yderligere udstilling i medierne.

[…]”

2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter

Randers Amtsavis har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

” Klagepunkt 1: Overordnet tendens til at blæse en sag ud af proportioner

17 medarbejdere er faktuelt stoppet på skolen siden maj.

Det er loyalt og nøgternt refereret fra et bilag i et politisk udvalgsmøde, som er offentligt tilgængeligt.

I samme bilag konstaterer forvaltningen i Randers Kommune, at ”[Skole 1] er inde i en periode, der er udfordrende.

” Overskriften er derfor i vores optik en nøgtern gengivelse af fakta.

I ovennævnte bilag gøres det i øvrigt klart, at skolens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har sendt et brev til ledelsen, hvor de udtrykker bekymring for arbejdsmiljøet, hvilket ledelsen i både bilaget og dermed også artiklen er citeret for at tage alvorligt med en række tiltag.

Det fremgår også af underrubrikken, som ligger foran betalingsmuren, hvor det også gøres klart, at kommunen oplever en positiv udvikling.

I det offentligt tilgængelige bilag noterer forvaltningen, at fem af de 17 ansatte er stoppet grundet flytning, pension eller udløb af tidsbegrænset ansættelse.

Det er 29,4 procent og dermed ikke ”langt de fleste”.

I den anden artikel, der henvises til, beskriver vi, at to mødre har valgt at trække deres børn ud af [Skole 1] grundet dårlige oplevelser.

Også det er ubestridt.

Samtidig viser en aktindsigt, at 94 elever er stoppet på [Skole 1] siden august 23 – størstedelen i indskolingen, hvorfra de to mødre også valgte at tage deres børn ud.

Som det fremgår i artiklen, er [Skole 1] samtidig den folkeskole i Randers, som flest indskolingsbørn vælger fra.

Det er nemlig kun 36 procent af eleverne i distriktet, der vælger at starte i [Skole 1]s indskoling Vi mener derfor, at det er i offentlighedens interesse at spørge skoleledelsen, hvorfor tallene ser ud, som de gør, og om der er udfordringer på skolen.

Skoleleder [Person 6] siger, at der har været udfordringer i nogle klasser og årgange.

Han siger også, at en del af frafaldet skyldes ukrainske børn.

Det er også med i allerførste afsnit af artiklen.

I underrubrikken, som igen er udenfor betalingsmuren, står der også, at skolen afviser udfordringer og i stedet fremhæver en ny tendens, som årsagen til det store frafald af elever.

Vi har i sagen opfyldt [Person 6]s ønsker om tid og sted for interview, så han har haft mulighed for at forholde sig til anklagerne fra de to forældre samt forklare det frafald i elevtallet, aktindsigten viser.

Klagepunkt 2: Misvisende overskrifter og offentlig adgang

Første halvdel af rubrikken på førstnævnte artikel henviser til det faktum, at to tidligere ansatte på [Skole 1] har klaget til Arbejdstilsynet, fordi de var bekymrede for børnenes ve og vel.

Anden halvdel er en konstatering af, at Arbejdstilsynet nu har været på besøg på skolen.

Indholdet af både rubrik og underrubrik er faktuelt korrekt.

Det beskriver en sag, og at der nu er ny udvikling i den.

Vi forstår ikke, hvordan klager er kommet frem til, at den anden artikel skaber et billede af daglige voldsepisoder.

Det er en påstand, der ikke er dækning for.

Første del af rubrikken beskriver nøgternt, at to tidligere ansatte har anmeldt skolen til Arbejdstilsynet.

Anden halvdel er et citat, som forklarer, hvorfor de har anmeldt skolen.

Der står intet om vold.

Det er nævnt i underrubrikken, men kun i en sammenhæng, hvor både skolens ledelse og tillidsfolk afviser, at det er tilfældet.

I vores øjne er begge parter altså i den grad tilgodeset på den gratis side af betalingsmuren.

Faktum er, at to tidligere medarbejdere har klaget til Arbejdstilsynet.

Det er klart i offentlighedens interesse at belyse i et lokalt medie.

Klagepunkt 3: Manglende høringsret og ensidighed

Det er korrekt, at hverken skolebestyrelsen eller andre forældre er blevet kontaktet.

Flere af artiklerne drejer sig om dårligt arbejdsmiljø blandt medarbejdergruppen.

Det er et ledelsesansvar og ikke et bestyrelsesansvar eller et forældreansvar.

Derudover er både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter for både lærere og pædagoger med i artiklen til at forholde sig til den rejste kritik, som de er direkte parter i.

Der er 400 elever på [Skole 1].

Vi mener ikke, at alle 800 forældre skal forholde sig til to familiers forklaring på, hvorfor de har valgt at skifte væk fra skolen.

Det er i vores optik igen et anliggende for ledelsen at forholde sig til.

Især når der samtidig ønskes en forklaring på, hvorfor så relativt mange elever skifter væk fra skolen eller fravælger den i første omgang.

I det andet eksempel er vi igen nødt til at påpege, at det for os som lokalmedie er relevant at fortælle, når en skole bliver anmeldt til Arbejdstilsynet.

I den nævnte artikel får både skoleleder og tillidsvalgte efter vores overbevisning rig mulighed for at forklare sig.

Derfor er vi uforstående over for anklagen om manglende balance i dækningen.

Klagepunkt 4: Overdreven fokusering på enkeltstående episoder

Angående voldsepisoderne er det i den pågældende artikel et direkte citat fra en anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Det er altså ikke os som medie, der beskriver det, men derimod sådan, en tidligere ansat har oplevet det og efterfølgende følt sig nødt til at anmelde.

Anden del af dette punkt må være en misforståelse?

Ja, artiklen beskriver to familiers oplevelse og forklaring på, hvorfor de har valgt at tage deres børn ud af skolen.

Samtidig fremgår det af artiklerne, at næsten 100 elever har forladt skolen i løbet af skoleåret siden august 2023.

Ligesom det er den folkeskole, som bliver fravalgt af flest elever, som nævnt tidligere.

Derudover fremgår det også i artiklen, at en enkelt årgang mistede 19 elever over en sommer.

Der bekræfter skoleleder [Person 6] i øvrigt, at der var udfordringer i den pågældende årgang.

Det er altså ikke kun to familiers oplevelser.

Til gengæld får [Person 6] igen rig mulighed for at forklare sit syn på skolens tilstand.

Klagepunkt 5: Sensationalisme frem for saglighed

Det er ikke vores oplevelse, at skolens tiltag bliver nedtonet.

I alle artikler forklarer enten [Person 6], forvaltningen eller de tillidsvalgte, hvad der bliver gjort for at rette op på de nævnte udfordringer.

De nævnte eksempler i første punkt er ordret nævnt i de to første artikler, der omhandler det dårlige arbejdsmiljø, som de tillidsvalgte har råbt vagt i gevær om.

Vi er med på, at rubrikkerne i nogle tilfælde ikke fortæller alle elementer i den efterfølgende brødtekst, men det er på ingen måde ensbetydende med, at tilbageholder information.

Der er fuld dækning i teksten for samtlige overskrifter.

Vi kan bare ikke fortælle hele historien i en rubrik.

Netop derfor er der i underrubrikkerne hver gang lagt vægt på at få ”den angrebne parts” synspunkter med.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Vinkling og overskrifters dækning

[Klager] ved formand [Person 1] har klaget over, at artiklerne giver et misvisende, ensidigt og sensationelt billede af situationen på [Skole 1].

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det er nævnets opfattelse, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Randers Amtsavis’ omtale af [Skole 1] i de påklagede artikler er baseret på et offentligt tilgængeligt notat fra Sekretariat for Børn og Skole i Randers Kommune samt aktindsigter fra Randers Kommune og Arbejdstilsynet, og der er i artiklerne gengivet uddrag af notatet, anmeldelserne indgivet af to tidligere medarbejdere til Arbejdstilsynet samt en tilsynsrapport udarbejdet af Arbejdstilsynet.

Randers Amtsavis har gennemført interviews med to mødre, hvis børn tidligere har gået på [Skole 1], og som begge optræder med deres fulde navn i omtalen.

I artiklerne medvirker også en række ansatte på [Skole 1], heriblandt skoleleder [Person 6] samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne [Person 7], [Person 8], [Person 9] og [Person 10], som har forholdt sig til kritikken af [Skole 1], herunder skolens arbejdsmiljø og elevernes trivsel.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at to tidligere medarbejdere i oktober 2024 anmeldte [Skole 1] til Arbejdstilsynet.

Nævnet lægger videre til grund, at Arbejdstilsynet besøgte skolen den 2. december 2024, og at tilsynet i den forbindelse ikke kunne konstatere nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Sekretariat for Børn og Skole i Randers Kommune den 6. november 2024 har udarbejdet et notat med svar på en række spørgsmål fra byrådspolitikerne [Person 5] og [Person 4] vedrørende arbejdsmiljøet i specialafdelingen på [Skole 1].

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Randers Amtsavis’ valg og fravalg af informationer i omtalen af [Skole 1] ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale har dækning i de faktiske forhold og de fremsatte udtalelser, som der redegøres nærmere for i artiklerne, og at det klart fremgår af omtalen, hvor oplysningerne stammer fra.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Randers Amtsavis korrekt har gengivet indholdet af notatet udarbejdet af Sekretariat for Børn og Skole, herunder navnlig at det erkendes, at der er udfordringer i specialafdelingen på [Skole 1], og det vurderes, at skolens ledelse løbende og professionelt arbejder med problemstillingerne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Person 6] samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne er kommet til orde i omtalen, og at deres afvisning af kritikken og deres synspunkter er gengivet i artiklerne i umiddelbar forlængelse af den fremsatte kritik, herunder navnlig at de ikke kan genkende de beskrevne forhold og hændelser, men erkender, at der har været udfordringer med arbejdsmiljøet og inklusion, og at de har iværksat tiltag for at løse udfordringerne.

Det er herefter nævnets opfattelse, at omtalen af [Skole 1] ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af situationen på skolen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at Randers Amtsavis’ fravalgte at indhente en kommentar fra skolebestyrelsen eller forældre til elever på skolen, og at artiklerne er bag betalingsmur, ikke kan føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. oktober 2025

-

Artiklen "17 medarbejdere er stoppet siden maj" antyder, at skolen oplever massiv medarbejderflugt, men bag betalingsmuren fremgår det, at langt de fleste afgange skyldes naturlige forhold som pensionering, flytning eller tidsbegrænset ansættelse.

-

Artiklen "[Person 2] og [Person 3] fik nok af lokal skole" fremstiller elevfrafald som et stort problem uden at forklare, at mange fraflytninger skyldes strukturelle årsager, fx ukrainske børn, der midlertidigt gik på skolen.

-

"Klager på børnenes vegne" fremhæver anmeldelser og Arbejdstilsynets besøg, men undlader at oplyse foran betalingsmuren, at Arbejdstilsynet ikke fandt nogen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

-

"To tidligere ansatte anmelder skole" skaber et billede af daglige voldsepisoder, mens artiklen bag betalingsmuren afslører, at der er tale om enkeltstående episoder.

-

Skolebestyrelsen og forældre er ikke blevet kontaktet for at give deres perspektiv på de kritiske forhold.

-

Artiklen "To tidligere ansatte anmelder skole" bygger udelukkende på udsagn fra tidligere ansatte, hvis påstande efterfølgende ikke er underbygget af andre.

-

Voldsepisoder og uro i enkelte klasser beskrives som hverdagskost, selvom det fremgår i artiklerne bag betalingsmuren, at disse er sjældne og bliver håndteret aktivt af skolen.

-

"[Person 2] og [Person 3] fik nok af lokal skole" giver indtryk af udbredt elevfrafald, men beskriver kun to familiers oplevelser.

-

Overdriver problemerne og nedtoner skolens mange positive tiltag, som fx ansættelse af ekstra ledere, sociale arrangementer og møder med forældrene.

-

Gør brug af dramatiske overskrifter, som ikke stemmer overens med artiklernes reelle indhold.