DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00362
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00362
Ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge reaktion på afsagt dom
Politiken omtalte i to artikler i januar måned, at en debattør var blevet dømt for at have fremsat ærekrænkende beskyldninger mod en journalist.
Debattøren fremkom i den forbindelse med sin reaktion på dommen, ligesom en professor i strafferet også udtalte sig om resultatet.
Journalisten klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt udtalelserne i artiklerne og derved havde fået mulighed for at kommentere disse.
Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra debattøren og professoren fremstod som henholdsvis subjektive reaktioner og subjektive vurderinger, og at der ikke var tale om udtalelser af en sådan karakter, at de skulle forelægges.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Debattør taber sag til B.
T.
-
journalist og skal betale dagbøder: »Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne« ” og ” Professor undrer sig over dom: »Det er simpelthen noget vrøvl«” , bragt henholdsvis den 7. og 8. januar 2025 af Politiken, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt udtalelserne i artiklerne og dermed ikke har fået mulighed for at kommentere disse.
1 Sagsfremstilling
Påklagede artikler
Politiken bragte den 7. januar 2025 artiklen ” Debattør taber sag til B.
T.
-journalist og skal betale dagbøder: »Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne« ” på politiken.dk.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Tidligere politiker og debattør [Person 1] har ærekrænket journalist [Klager], afgør byretten.
Hun skal nu slette adskillige udsagn på sociale medier og betale erstatning.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1], hvor hun taler fra en scene på Rådhuspladsen i København.
I baggrunden ses det palæstinensiske flag.
Af billedteksten fremgår
”Her taler [Person 1] til en demonstration til fordel for Palæstina i København.
Nu skal hun betale 10 dagbøder for at have ærekrænket journalist [Klager].
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Journalisten [Klager] har vundet en retssag mod debattøren [Person 1], der ifølge Københavns Byret har viderebragt ærekrænkende påstande på sociale medier.
Københavns Byret har givet [Klager] medhold i, at det var et brud på straffeloven, da den tidligere [Parti X]-politiker [Person 1] i en række opslag på sociale medier blandt andet såede tvivl om kvaliteten af [Klager]s arbejde og stillede spørgsmålet, hvorvidt han var påvirkningsagent for Israel.
[Person 1] er ifølge rettens kendelse dømt til at betale 10 dagbøder af 1.000 kroner.
Derudover skal hun betale en erstatning til [Klager] på 35.000 kroner samt sagsomkostninger på 39.500 kroner.
[Person 1] er rystet over dommen, som hun nu vil anke.
»Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne.
Den her dom, som er meget, meget specifik, i forhold til hvad man ikke må sige, oplever jeg som en voldsom indskrænkning af ytringsfriheden«, siger [Person 1].
I dommen opremses en lang række udsagn og beskyldninger fra [Person 1], som ifølge byretten var skadende for [Klager]s omdømme og arbejde som journalist.
Disse udtalelser omfatter blandt andet, at [Klager] skulle have udbredt fake news, og at han ukritisk skulle have videregivet Israels fortællinger i sit arbejde.
I sin afgørelse skriver retten, at en række af disse påstande nu skal slettes.
Bringer ikke berigtigelse
[Klager] har tidligere til Politiken beskrevet [Person 1]s udtalelser om ham som »et systematisk karaktermord«.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi får testet de juridiske grænser for, hvad journalister skal finde sig i«, sagde han sidste år, da stævningen kom til offentlighedens kendskab.
På det sociale medie X kalder [Klager] dommen i Københavns Byret for en sejr for journalister og folk, der siden angrebet 7. oktober 2023 er blevet udsat for lignende i den offentlige debat.
Udsagnene i stævningen drejede sig om [Klager]s arbejde for TV 2, som siden stoppede samarbejdet med journalisten.
Siden da har [Klager] været tilknyttet B.
T., og han bidrager derudover til en række internationale medier.
¬Blandt de udtalelser fra [Person 1], som byretten i sin dom remser op, er også udsagn om, at [Klager] entydigt skulle have brugt israelske kilder, og at han skulle have præsenteret udokumenterede påstande, som er i Israels favør.
»Jeg har egentlig meget svært ved at forstå, at man kan dømmes på at sige, at jeg oplever, at [Klager] videregiver den israelske narrativ, som der står i dommen.
Det er en voldsom indskrænkning af ytringsfriheden, hvis jeg ikke længere må sige, at [Klager] leverer dårligt journalistisk håndværk«, siger [Person 1].
Men kan du ikke se, at det kan være skadeligt for en journalists omdømme, hvis man sætter spørgsmål ved, om vedkommende arbejder som påvirkningsagent?
»Jeg synes, der er rimelig grund og anledning til at stille det spørgsmål.
Det er jo ingen hemmelighed, at [Klager] efter min opfattelse har været ude at forsvare Israels handlinger, og at han forsøger at påvirke vores meninger og holdninger til at have mere sympati for Israels handlinger«.
”
[…]
”[Person 1] frygter, at dommen i Københavns Byret kan føre til, at folk fremover udøver mere selvcensur, og at de bliver bange for at kritisere medierne.
»Vi skal kunne kritisere den journalistiske formidling uden at risikere at komme i fængsel eller blive dømt.
Derfor skal den her dom også prøves ved en højere instans«, siger hun.
I søgsmålet krævede [Klager] 200.000 kroner i erstatning, og at [Person 1] bragte en berigtigelse på Facebook.
Byretten har ikke taget [Klager]s krav om at bringe en berigtigelse til følge.
”
Politiken bragte den 8. januar 2025 artiklen ” Professor undrer sig over dom: »Det er simpelthen noget vrøvl«” på politiken.dk.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Sagen om æreskrænkelser mod [Klager] vækker begejstring hos journalistforbund.
Men professor i medieret betegner dommen som stram og påpeger fejl.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”Retten har foretaget en rigtig vurdering, når det gælder beskyldninger om, at [Klager] (billedet) er
påvirkningsagent, siger en professor i medieret.
Men på en række andre punkter er der problemer med dommen.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Tæt på 85.000 kroner i dagbøder, erstatning og sagsomkostninger.
Det er, hvad debattøren [Person 1] ifølge en dom fra Københavns Byret nu skal betale, efter at hun er fundet skyldig i at have ærekrænket mellemøstkorrespondenten [Klager].
I en række opslag på Facebook beskyldte [Person 1] blandt andet [Klager] for ukritisk at bruge israelske kilder, for at sprede fake news, og hun satte også spørgsmålstegn ved, hvorvidt han var påvirkningsagent for Israel.
De udsagn var strafbare og skadende for [Klager]s omdømme, lød dommen fra Københavns Byret denne uge.
Og den dom vækker opsigt.
»I min optik er dommen alt for stram«, siger professor i medieret ved Syddansk Universitet [Person 2].
Han hæfter sig ved, at retten i sin afgørelse skriver, at [Klager]s ageren som journalist ikke er omfattet af den samfundsmæssige interesse, som konflikten i Mellemøsten har.
»Det ser ud, som om dommeren mener, at det slet ikke har offentlighedens interesse, hvordan en journalist behandler et emne«, siger [Person 2].
»Det er simpelthen noget vrøvl.
Selvfølgelig har det samfundsmæssig interesse«.
Ikke underlagt samme krav
[Klager], der i dag arbejder for blandt andre B.
T., har betegnet dommen
som en sejr for journalister, mens [Person 1] betragter afgørelsen som
en indskrænkning af ytringsfriheden.
»Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne«, sagde hun efter dommen, som hun nu vil
anke.
”
[…]
”[Klager] stævnede [Person 1] for en række udtalelser, hun kom med på sociale medier.
I et af opslagene fra februar 2023, da [Klager] arbejdede for TV 2, skrev hun blandt andet
»Er [Klager]s bidrag på skærmen ekstremt dårligt journalistisk håndværk, eller er han påvirkningsagent med aftale med TV 2’s ledelse?
«.
At man så direkte sår tvivl om en journalists integritet, er ifølge [Person 2] en grov anklage, hvor retten i sin dom har foretaget en »fin vurdering«.
»At han skulle være påvirkningsagent, er en ret hidsig og direkte beskyldning, som kræver en høj grad af faktuel bevisførelse«, siger han.
»Men når retten samtidig straffer [Person 1] for en række andre værdidomme, er det mere problematisk«.
Værdidomme er personlige vurderinger, som ifølge [Person 2] ikke er underlagt samme krav om bevisførelse.
I dommen omfatter de blandt andet udsagn om, at [Klager] bruger israelske retstermer, og at han skulle gå Israels ærinde med sin journalistik.
»Værdidomme kræver ikke sandhedsbevis.
Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol flere gange slået fast«, siger [Person 2].
»Som journalist må man i et eller andet omgang kunne tåle, at nogen for eksempel synes, at man spreder fake news.
Vi skal have lov til at komme med værdidomme, fordi vi skal have en fri diskussion, så længe der er et vist faktuelt grundlag«.
Forkert på flere punkter
Havde det handlet om en dansk valgkamp, hvor man beskyldte et medie for at tale et politisk partis sag, så havde det næppe været et problem, vurderer [Person 2].
»Så havde denne dom været helt gal, for der er jo mange af de her udsagn, som man sagtens kunne forestille sig blive fremført i en politisk debat herhjemme«.
Men gør det ikke en forskel, når man bringer de her udsagn gentagne gange, og at man er hård i tonen?
»Det gør det helt klart.
Her er det sket gentagne gange på sociale medier, og så skal det underlægges en skrappere vurdering, fordi man faktisk har mulighed for at tænke over, hvad det er, man skriver«.
»Men samlet set synes jeg, at dommen er for stram«.
Så hvad kan dommen betyde, når folk fremover kritiserer journalisters arbejde?
»Der vil jeg være så fræk at sige, at den næppe kommer til at betyde særlig meget, fordi den på flere punkter er forkert.
Og den bliver jo også anket«.
Problematisk kampagne
I Dansk Journalistforbund siger formand [Person 3], at dommen trækker en
vigtig streg i forhold til, hvad man kan skrive om journalisters arbejde.
»I det her tilfælde er der jo ikke tale om kritik.
Der er tale om en anklage, som
ikke kan dokumenteres«, udtaler hun til fagbladet Journalisten.
”
[…]
”Advokat [Person 4] vil ikke udtale sig i detaljer om dommen.
Hun hæfter sig dog ved, at retten i sin afgørelse skriver, at det er afgørende for journalisters omdømme, at deres formidling generelt vurderes til at være upartisk.
»Den formulering er interessant, for det er jo faktisk det, der bliver udslagsgivende for rettens dom.
At journalister sådan set har krav på ikke at blive beskyldt for at være partiske, medmindre der er konkret faktuelt belæg for det«, siger [Person 4].
Men i samme ombæring siger retten også, at journalister må acceptere en vis form for kritik?
»Det er klart.
Mediernes opgave er jo at være offentlighedens vagthunde, og heri ligger der, at man skal være kritisk og gå tæt på emner, man dækker.
Men den magt, det giver, at medierne har vid adgang til at kritisere og omtale andre på en måde, der kan skade dem, betyder samtidig, at medierne selv skal kunne tåle at få kritik, når der er grund til det«.
Så må man ikke spørge, om medier kan være i lommen på nogen?
»Jo, det må man godt.
Det sætter denne dom ikke grænser for.
Men det er den måde, som det er gjort på i den her sag, hvor det ender med at blive en kampagne, som retten har vurderet er problematisk«.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. januar 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[…] Jeg klager hermed over to artikler i Politiken d. 7 og 8 januar 2025 […].
I begge tilfælde har Politiken ikke givet mig eller min advokat, [Person 5], mulighed for genmæle.
Da der er tale om en dom, som netop er anket til Landsretten, er det uetisk at jeg ikke får lov til at svare på sagsøgtes udtalelse om mig, i dette tilfælde [Person 1].
I den anden artikel interviewer Politiken professor i medieret, [Person 2], som kritiserer dommen, hvilket bliver vinklen i overskuelig.
[Person 2] har imidlertid misforstået punktet han kritiserer, hvilket min advokat ville kunne have udtalt sig om.
Tilbage står en artikel, hvor en kilde har udtalt sig om min verserende sag, igen uden at jeg eller min advokat har fået forelagt artiklen og hans kommentar, eller fået mulighed for at svare.
Begge tilfælde er udtryk for dårlig presseskik, specielt da jeg gjorde opmærksom i et opslag på sociale medier, at Politiken ikke havde tilbudt mig svar på [Person 1]s udtalelse i første artikel fra 7 januar.
Jeg har yderligere gjort opmærksom på at vi ikke har fået tilbudt svar på genmæle i artiklen fra 8 januar, men Politiken har ikke reageret.
[…]”
2.2 Politikens synspunkter
Politiken har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Politiken må afvise, at god presseskik er tilsidesat de to artikler, der klages over.
Klager udsættes ikke for kritik, der betinger, at han skulle have været hørt, men fremstår som den skadelidte og forurettede.
[Person 1] høres, som god presseskik tilsiger, fordi hun har fået en dom for en straffelovsovertrædelse og er blevet pålagt at betale erstatning og at udrede sagens omkostninger.
Hun bliver den forbindelse stillet en række kritiske spørgsmål om sine bevæggrunde for en lang række tilfælde at have ytret sig på en måde, som retten har kendt klart ulovlig.
Klagers bevæggrunde for at have rejst sagen og hans reaktion på dommen beskrives imidlertid også.
I artiklen fra 7. januar står der, at
”[Klager] har tidligere til Politiken beskrevet [Person 1]s udtalelser om ham som »et systematisk karaktermord«
Jeg synes, det er vigtigt, at vi får testet de juridiske grænser for, hvad journalister skal finde sig i«, sagde han sidste år, da stævningen kom til offentlighedens kendskab.
På det sociale medie X kalder [Klager] dommen Københavns Byret for en sejr for journalister og folk, der siden angrebet 7. oktober 2023 er blevet udsat for lignende den offentlige debat.
”
Heller ikke den anden påklagede artikel, offentliggjort 8. januar, rummer kritik af klager, der betinger, at han skulle have været hørt.
Afgørelsen sagen er principiel, og det er naturligvis relevant at få den vurderet af en juridisk ekspert, det aktuelle tilfælde professor medieret [Person 2].
Han udtaler sig kritisk om dele af dommen, men finder andre dele af rettens afgørelse fuldt forståelige
At man så direkte sår tvivl om en journalists integritet, er ifølge [Person 2] en grov anklage, hvor retten sin dom har foretaget en »fin vurdering«.
»At han skulle være påvirkningsagent, er en ret hidsig og direkte beskyldning, som kræver en høj grad affaktuel bevisførelse«, siger han.
”
[Person 2] retter vel at mærke ingen beskyldninger mod [Klager] og omtaler ham heller ikke på anden måde krænkende.
Klager refereres som nævnt artiklen fra 8. januar for at have udtalt, at dommen er en sejr for journalister, og han får artiklen støtte den vurdering af formanden for Dansk Journalistforbund, [Person 3], der citeres for at have svaret fagbladet Journalisten på spørgsmålet om, hvorvidt journalister ikke skal kunne tåle kritik, at
”»I det her tilfælde er der jo ikke tale om kritik.
Der er tale om en anklage, som ikke kan dokumenteres«.
”
Advokat [Person 4] udtaler sig også til støtte for klager og peger artiklen på, at retten i sin afgørelse har understreget, at det er afgørende for journalisters omdømme, at deres formidling generelt vurderes til at være upartisk
”»Den formulering er interessant, for det er jo faktisk det, der bliver udslagsgivende for rettens dom.
At journalister sådan set har krav på ikke at blive beskyldt for at være partiske, medmindre der er konkret faktuelt belæg for det«, siger [Person 4].
”
Politiken mener som nævnt, at god presseskik fuldt ud er iagttaget og minder for god ordens skyld om, at Pressenævnet i adskillige kendelser har fastslået redigeringsretten, der giver en betydelig frihed hvad angår kildevalg og vinkling […]”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Forelæggelse og angreb og svar i sammenhæng
[Klager] har klaget over, at udtalelserne af [Person 1] og professor [Person 2] i artiklerne ikke er blevet forelagt for ham, således at han kunne få mulighed for at besvare disse.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4, A.
5 og A.
6.
De under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen, jf. punkt.
C.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
- artiklen ” Debattør taber sag til B.
T.
-journalist og skal betale dagbøder: »Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne« ”
[Klager] har klaget over, at han ikke har fået lejlighed til i sammenhængen at besvare [Person 1]s udtalelse om ham i artiklen.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Journalisten [Klager] har vundet en retssag mod debattøren [Person 1], der ifølge Københavns Byret har viderebragt ærekrænkende påstande på sociale medier.
Københavns Byret har givet [Klager] medhold i, at det var et brud på straffeloven, da den tidligere [Parti X]-politiker [Person 1] i en række opslag på sociale medier blandt andet såede tvivl om kvaliteten af [Klager]s arbejde og stillede spørgsmålet, hvorvidt han var påvirkningsagent for Israel.
[…]
[Person 1] er rystet over dommen, som hun nu vil anke.
»Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne.
Den her dom, som er meget, meget specifik, i forhold til hvad man ikke må sige, oplever jeg som en voldsom indskrænkning af ytringsfriheden«, siger [Person 1].
[…]
Bringer ikke berigtigelse
[Klager] har tidligere til Politiken beskrevet [Person 1]s udtalelser om ham som »et systematisk karaktermord«.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi får testet de juridiske grænser for, hvad journalister skal finde sig i«, sagde han sidste år, da stævningen kom til offentlighedens kendskab.
På det sociale medie X kalder [Klager] dommen i Københavns Byret for en sejr for journalister og folk, der siden angrebet 7. oktober 2023 er blevet udsat for lignende i den offentlige debat.
[…]
»Jeg har egentlig meget svært ved at forstå, at man kan dømmes på at sige, at jeg oplever, at [Klager] videregiver den israelske narrativ, som der står i dommen.
Det er en voldsom indskrænkning af ytringsfriheden, hvis jeg ikke længere må sige, at [Klager] leverer dårligt journalistisk håndværk«, siger [Person 1].
Men kan du ikke se, at det kan være skadeligt for en journalists omdømme, hvis man sætter spørgsmål ved, om vedkommende arbejder som påvirkningsagent?
»Jeg synes, der er rimelig grund og anledning til at stille det spørgsmål.
Det er jo ingen hemmelighed, at [Klager] efter min opfattelse har været ude at forsvare Israels handlinger, og at han forsøger at påvirke vores meninger og holdninger til at have mere sympati for Israels handlinger«.
”
[…]
”[Person 1] frygter, at dommen i Københavns Byret kan føre til, at folk fremover udøver mere selvcensur, og at de bliver bange for at kritisere medierne.
»Vi skal kunne kritisere den journalistiske formidling uden at risikere at komme i fængsel eller blive dømt.
Derfor skal den her dom også prøves ved en højere instans«, siger hun.
[…]”
Pressenævnet finder, at udtalelserne af [Person 1] fremstår som hendes subjektive synspunkter og reaktion på den omtalte dom.
Nævnet finder videre, at udtalelserne ikke er af en sådan karakter, at der i den konkrete sammenhæng er tale om udtalelser, der skal forelægges.
Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at [Klager]s synspunkter, blandt andet i form af gengivelsen af hans kommentar på det sociale medie X om udfaldet af dommen, er gengivet i artiklen, og Pressenævnet finder derfor, at Politiken ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge [Person 1]s subjektive vurdering og reaktion på dommen for [Klager].
Nævnet udtaler ikke kritik.
- artiklen ”Professor undrer sig over dom: »Det er simpelthen noget vrøvl«”
[Klager] har klaget over, at udtalelserne og kritikken fra professor [Person 2] ikke er blevet forelagt for ham, så han ikke har fået mulighed for at besvare dette i sammenhængen.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Tæt på 85.000 kroner i dagbøder, erstatning og sagsomkostninger.
Det er, hvad debattøren [Person 1] ifølge en dom fra Københavns Byret nu skal betale, efter at hun er fundet skyldig i at have ærekrænket mellemøstkorrespondenten [Klager].
I en række opslag på Facebook beskyldte [Person 1] blandt andet [Klager] for ukritisk at bruge israelske kilder, for at sprede fake news, og hun satte også spørgsmålstegn ved, hvorvidt han var påvirkningsagent for Israel.
De udsagn var strafbare og skadende for [Klager]s omdømme, lød dommen fra Københavns Byret denne uge.
Og den dom vækker opsigt.
»I min optik er dommen alt for stram«, siger professor i medieret ved Syddansk Universitet [Person 2].
Han hæfter sig ved, at retten i sin afgørelse skriver, at [Klager]s ageren som journalist ikke er omfattet af den samfundsmæssige interesse, som konflikten i Mellemøsten har.
»Det ser ud, som om dommeren mener, at det slet ikke har offentlighedens interesse, hvordan en journalist behandler et emne«, siger [Person 2].
»Det er simpelthen noget vrøvl.
Selvfølgelig har det samfundsmæssig interesse«.
Ikke underlagt samme krav
[Klager], der i dag arbejder for blandt andre B.
T., har betegnet dommen
som en sejr for journalister, mens [Person 1] betragter afgørelsen som
en indskrænkning af ytringsfriheden.
[…]
”[Klager] stævnede [Person 1] for en række udtalelser, hun kom med på sociale medier.
I et af opslagene fra februar 2023, da [Klager] arbejdede for TV 2, skrev hun blandt andet
»Er [Klager]s bidrag på skærmen ekstremt dårligt journalistisk håndværk, eller er han påvirkningsagent med aftale med TV 2’s ledelse?
«.
At man så direkte sår tvivl om en journalists integritet, er ifølge [Person 2] en grov anklage, hvor retten i sin dom har foretaget en »fin vurdering«.
»At han skulle være påvirkningsagent, er en ret hidsig og direkte beskyldning, som kræver en høj grad af faktuel bevisførelse«, siger han.
»Men når retten samtidig straffer [Person 1] for en række andre værdidomme, er det mere problematisk«.
Værdidomme er personlige vurderinger, som ifølge [Person 2] ikke er underlagt samme krav om bevisførelse.
I dommen omfatter de blandt andet udsagn om, at [Klager] bruger israelske retstermer, og at han skulle gå Israels ærinde med sin journalistik.
»Værdidomme kræver ikke sandhedsbevis.
Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol flere gange slået fast«, siger [Person 2].
»Som journalist må man i et eller andet omgang kunne tåle, at nogen for eksempel synes, at man spreder fake news.
Vi skal have lov til at komme med værdidomme, fordi vi skal have en fri diskussion, så længe der er et vist faktuelt grundlag«.
Forkert på flere punkter
Havde det handlet om en dansk valgkamp, hvor man beskyldte et medie for at tale et politisk partis sag, så havde det næppe været et problem, vurderer [Person 2].
»Så havde denne dom været helt gal, for der er jo mange af de her udsagn, som man sagtens kunne forestille sig blive fremført i en politisk debat herhjemme«.
Men gør det ikke en forskel, når man bringer de her udsagn gentagne gange, og at man er hård i tonen?
»Det gør det helt klart.
Her er det sket gentagne gange på sociale medier, og så skal det underlægges en skrappere vurdering, fordi man faktisk har mulighed for at tænke over, hvad det er, man skriver«.
»Men samlet set synes jeg, at dommen er for stram«.
Så hvad kan dommen betyde, når folk fremover kritiserer journalisters arbejde?
»Der vil jeg være så fræk at sige, at den næppe kommer til at betyde særlig meget, fordi den på flere punkter er forkert.
Og den bliver jo også anket«.
[…]”
Pressenævnet finder, at udtalelserne af professor [Person 2] fremstår som hans subjektive vurdering af udfaldet af dommen, og at udtalelserne i den konkrete sammenhæng ikke har en sådan faktisk karakter, at der er tale om beskyldninger mod [Klager], der ud fra en presseetisk vurdering kan anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for ham.
Nævnet finder på den baggrund, at Politiken ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge [Person 2]s udtalelser for [Klager] og indhente en kommentar fra ham.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 21. oktober 2025