Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03877

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03877

Ekstra Bladet får ikke kritik for forelæggelse

I en artikel bragt i februar 2025 omtalte Ekstra Bladet en partiformands udtalelse i et debatprogram om Ruslands fremmarch i Ukraine, som partiformanden var blevet kritiseret for at have fremsat.

Den omtalte partiformand klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forelæggelse var utilstrækkelig.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at henvendelserne fra Ekstra Bladet til partiformanden og kommunikationschefen for partiet havde en karakter, som det burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation, og at Ekstra Bladet i artiklen havde gengivet partiformandens udsagn fremsat i debatprogrammet korrekt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv” , som blev bragt af Ekstra Bladet den 22. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets forelæggelse var utilstrækkelig.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 22. februar 2025 kl.

19.49 artiklen ”[Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Partiet]-formanden skader Danmarks sikkerhed, når han fylder debatten og seerne med fake news for åben skærm, advarer S-ordfører”

Af artiklen fremgår følgende

”[Partiet]s formand [Klager] fylder seerne med voldsomme løgne om krigen i Ukraine i den seneste udgave af Debatten på DR.

Det sker uden at programmets vært [Programværten] fanger de åbenlyst forkerte påstande, som dermed flyder direkte ud i de danske stuer.

Og det skader ifølge socialdemokraternes forsvarsordfører, [Politiker A], mulighederne for at tage de rigtige beslutninger for Danmarks tryghed og sikkerhed.

- Fake news for åben skærm er et problem for hele debatten om Danmarks sikkerhed.

Men det er klart en skærpende omstændighed, når det er en partileder for et parti i Folketinget, der på denne måde strør om sig med usandheder, siger [Politiker A].

I programmet, som blev sendt direkte på DR2 torsdag aften, hævder [Partiet]-formanden, at krigen er tabt for Ukraine og påstår derefter, at russerne alene i november, december og januar har erobret flere hundrede tusinde kvadratkilometer af det østlige Ukraine.

Løgn og vildledning

Men [Klager]s påstande om de russiske troppers storslåede sejre på slagmarken er rent ud sagt løgn og vildleder vælgerne, fastslår den kendte forsvarsanalytiker [Forsvarsanalytikeren].

Den mangeårige FE-analysechef bakkes op af tal fra bl.a. 'Institute for the Study of War', 'War Mapper' og internationale medier, som Ekstra Bladet har gennemgået.

Ifølge disse kilder har russerne i løbet af november, december og januar kun erobret i alt cirka 1600 kvadratkilometer.

Og i hele 2024 blot omkring 3207 kvadratkilometer, ifølge WarMapper.org.

- Enten lever [Klager] i en fantasiverden, eller også manipulerer han bevidst for at legitimere sin politik.

En politik, som han deler med Trump og Putin, om, at andre skal bestemme, hvornår Ukraine hejser det hvide flag.

Men det er i strid med folkeretten og alt det, som Nato bygger på, siger [Forsvarsanalytikeren].

[Partiet]-formandens opsigtsvækkende løgne blev fremsat i en ophedet debat, hvor [Partiet]-formanden ville udstille den konservative leder [Politiker B] som komplet uvidende.

- Jeg ved ikke, om du har set det [Politiker B], men næsten hver aften her på DR kører et militærprogram, hvor man kan se, hvordan fronten står.

I november, december og januar har Rusland taget hundredetusindvis af kvadratkilometer i Østukraine.

Det går kun en vej .

.

.

Du forholder dig ikke til virkelighedens verden, sagde [Klager] direkte til [Politiker B].

Han forudså samtidig, at de sejrrige russiske tropper vil stå i Kiev til sommer og tage resten af Ukraine inden nytår.

En gemen løgner

Men ifølge [Forsvarsanalytikeren] skal man huske at faktatjekke de ord, som kommer ud af munden på [Klager] under politiske debatter.

- Når [Klager] siger noget med 'virkelighedens verden' eller 'sandheden er', så skal folk spidse ører.

For så kommer der garanteret en løgn bagefter.

Eller i hvert fald noget usandt, siger [Forsvarsanalytikeren].

- Jeg vil jo godt give manden en chance i stedet for at gå ud og sige, at han er en gemen løgner.

Men det er han jo, hvis det ikke var et uheld, at han sagde noget usandt i programmet.

Men det rejser så spørgsmålet, om [Partiet] vil justere deres politik, når den er baseret på noget, som er indlysende forkert, fortsætter forsvarsanalytikeren.

[Politiker B]: Altid godt med fakta

Den konservative leder [Politiker B] er afdæmpet i sin kritik af partileder-kollegaen fra blå blok, men kalder dog [Klager]s udtalelser for 'uhensigtsmæssige' og [Forsvarsanalytikeren]s kritik for 'rigtig'.

- Jeg er glad for, at [Forsvarsanalytikeren] kommer med sin analyse.

Jeg er meget enig med ham.

Det er altid godt med fakta.

I særdeleshed når man udtaler sig om noget meget alvorligt, siger [Politiker B].

[Partiet]'s forsvarsordfører [Politiker C] vil ikke svare på, om det er vigtigt at bruge sande tal, når man er med i Debatten på DR

- Det må du tage med [Klager].

Ekstra Bladet prøver at få et interview med [Klager].

”

Til artiklen er indsat en video af [Klager], der deltog i programmet ”Debatten” den 20. februar 2025 på DR2.

Videoen er ledsaget af følgende tekst

”[Partiet]-formanden bruger de løgnagtige tal i Debatten på DR2, fordi han vil udstille [Politiker B] som overfladisk og uvidende.

Og sig selv som klogere end alle andre.

”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Rusland sidder på 18 procent” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Ukraine dækker 603.628 kvadratkilometer, hvoraf russerne ifølge WarMapper.org siden angrebet i februar 2022 stort set konstant har kontrolleret cirka 11 procent - oven i de syv procent, som Rusland allerede havde besat, før invasionen af nabolandet i 2022.

”

Til artiklen er derudover indsat en henvisning til et offentligt Facebook-opslag bragt af [Forsvarsanalytikeren] den 21. februar 2025.

Af den synlige del af opslagets tekst fremgår følgende

”Jeg skal beklage over alle, der så Debatten - DR i aftes, at der blev anvendt usandheder, som fik lov at stå uimodsagt.

Dybt beklage endda!

Jeg var desværre ikke med i afdeling 2 om Ukraine, men i kan få den ledetråd, at når [Partiet]'s leder siger ”sandheden er…”, ”virkeligheden er.

.

.

”, så skal i virkelig tage jer i agt hjemme i stuerne!

Partilederen (og nu også militæranalytikeren) sagde: ”I november, december og januar har Rusland taget hundredetusindvis af kvadra…”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] og Ekstra Bladet modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet en mail fra [Kommunikationschefen], kommunikationschef for [Partiet], et skærmbillede af en sms fra Ekstra Bladets journalist [Journalisten], [Journalisten]s mailkorrespondance med teleselskabet 3, et skærmbillede af en opkaldslog og et skærmbillede af [Forsvarsanalytikeren]s offentlige Facebook-opslag af 21. februar 2025 med et uddrag af det tilhørende kommentarspor.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Klage

[Journalisten] har ikke forelagt kritik korrekt og fyldestgørende i forbindelse med denne artikel

[Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv – Ekstra Bladet

Uddybning af klage

Klagen beror på tre forhold

Formålet med pligten til at skulle forelægge dækkende er ikke alene at kontrollere faktuelle oplysninger ved forelæggelse, men også at sikre overholdelse af mediets pligt til, hvis praktisk muligt, at lade angreb og svar fremgå i samme artikel.

Desuden skal kritikken fremgå så konkret som muligt – især når den er hård og muligvis er injurierende som ”gemen løgner”.

Desuden skal det så vidt muligt fremgå hvem, der kommer med kritikken.

Forelæggelsen forløber således

Lørdag den 22. februar klokken 16.01 sender [Journalisten], EB, denne SMS til [Klager].

[Klager] svarer ikke direkte, men sender henvendelsen til sin kommunikationschef.

Lørdag den 22. februar cirka klokken 16 ringer [Journalisten] til [Partiet]s kommunikationschef [Kommunikationschefen], men får ikke fat i ham.

Klokken 16.08 skriver [Kommunikationschefen] tilbage til [Journalisten].

[Gengivelse af sms fra [Kommunikationschefen], Pressenævnet ]

”Hej [Journalisten], tak for opkald.

Håber du har det godt.

Har set du har skrevet kort besked til [Klager].

Vi vil gerne bede om rigtig forelæggelse af den konkrete kritik samt dokumentation for de påstande om, at [Klager] har sagt forkerte ting.

Og derefter en rimelig svartid.

Bare så vi er inden for reglerne.

Kh”

[Gengivelse af sms fra [Journalisten], Pressenævnet ]

”Hvilke regler?

Jeg går ud fra at [Klager] nu godt ved at russerne ikke har taget hundredetusindvis af km2 i østukraine i november, december og januar.

Det er vel i alles interesse at sandheden kommer hurtigst muligt ud til flest mulige?

I har selv lavet en historie på [Klager]s deltagelse i debatten.

Så det må ligge i baghovedet, hvad der er forkert.

Det har kørt på sociale medier siden i går.

Så der er gået rimelig tid.

Men jeg kan også tale med [Klager] efter den er ude.

Evt om DR bør afpublicere den eller på anden måde advare om alternative fakta.

Kh”

[Gengivelse af sms fra [Kommunikationschefen], Pressenævnet ]

”De presseetiske regler om forelæggelse og rimelig svartid.

”

[Gengivelse af sms fra [Journalisten], Pressenævnet ]

”Ja.

Men det er først og fremmest mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Her er der tale om en meget væsentlig historie, hvor DR’s seere er blevet præsenteret for falske oplysninger af en meget fremtrædende politiker.

Sagen kører allerede ude på de sociale medier og det er derfor vigtigt at få styr på fup og fakta.

Derudover har jeg forsøgt at få partiets forsvarsordfører til at kaste lys over sagen tidligere i dag.

Det var han ikke interesseret i.

Så vi vil gerne have artiklen ud hurtigst muligt af hensyn til vores forpligtelser i henhold til de presseetiske regler.

Så hvornår har [Klager] tid?

Hvis det passer ham bedre i morgen er det også fint, men min redaktør vil have den ud i dag og hurtigst muligt af hensyn til offentligheden.

”

[Gengivelse af sms fra [Kommunikationschefen], Pressenævnet ]

”Jeg ser om det er muligt, vender tilbage hvis det er.

Lav gerne evt forelæggelse her eller på min mail [Mailadressen]”

[Gengivelse af sms fra [Journalisten], Pressenævnet ]

”Hej [Klager], kan jeg få et interview om de hundredtusindevis af km2 som russerne har besat i Ukraine de sidste tre måneder?

Herunder [Forsvarsanalytikeren]s og andres kritik af din brug af fake news for åben skærm?

Helst inden kl 17.

Mvh [Journalisten], Ekstra Bladet

Jeg har jo forelagt, hvad det handler om”

Samme dag klokken 19.49 publicerer EB artiklen: [Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv – Ekstra Bladet”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Ekstra Bladet beskriver indledningsvis den af Klager fremsatte udtalelse i programmet ”Debatten: Hvem holder Trump med?

” (herefter ”Debatten”) sendt på DR2 den 20. februar 2025 samt Ekstra Bladets artikel.

Derefter følger en redegørelse for forløbet for forelæggelsen og Ekstra Bladets svar på klagen.

Klagers udtalelse og artiklen

Klager fremsatte følgende udtalelse i Debatten på DR2 den 20. februar 2025, [Link], tidskode 52:21 – 52:38

”Jeg ved ikke om [Politiker B], du har set det, men næsten hver aften her på DR der kører sådan et militærprogram, hvor man kan se, hvordan fronten står.

I november, december og januar har Rusland taget hundredtusindvis af kvadratkilometer i Østukraine.

Det går kun én vej.

”

Klager udtalte også i programmet følgende, tidskode 42:34 – 42:45.

”Hvis den her krig fortsætter, når vi kommer til sommer, så er Rusland ved Kiev.

Når vi kommer til nytår, så er der ikke noget Ukraine, så er hele landet besat.

Det er den virkelighed, der er.

”

Artiklen ”[Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv” omhandler Klagers udtalelse i Debatten på DR2 den 20. februar 2025, der er blevet kritiseret af eksperter og politikere for at være ukorrekte, og har til formål at gå i rette med de fejlagtige påstande om Ruslands fremmarch i Ukraine, som Klager fremsatte i programmet, og som her fik lov at stå uimodsagt.

Artiklen redegør for fakta vedrørende Ruslands erobring af areal i Ukraine.

Det fremgår således af artiklen, at Rusland ifølge tal fra bl.a. ’Institute for the Study of War’, ’War Mapper’ og internationale medier, i løbet af november, december og januar har erobret i alt cirka 1.600 kvadratkilometer og i hele 2024 blot omkring 3.207 kvadratkilometer.

Det fremgår også, at Ukraine dækker 603.628 kvadratkilometer, og at Rusland ifølge WarMapper.org siden angrebet i februar 2022 stort set konstant har kontrolleret cirka 11 procent oven i de syv procent, som Rusland allerede havde besat, før invasionen i 2022.

Artiklen fastslår dermed, at Klagers påstande om, at Rusland i løbet af november, december og januar har erobret i flere hundred-tusinde kvadratkilometer i Ukraine ikke kun er ukorrekte, men tilmed en markant overdrivelse.

I artiklen udtaler Socialdemokratiets forsvarsordfører, [Politiker A], samt leder af Det Konservative Folkeparti, [Politiker B], sig desuden kritisk om Klagers ukorrekte påstande og udbredelsen heraf for åben skærm.

I artiklen vises desuden et offentligt Facebook-opslag lavet af forsvarsanalytiker og mangeårig FE-analysechef, [Forsvarsanalytikeren], den 21. februar 2025, hvor han kritiserer Klagers påstande om krigen i Ukraine, og hvori Klagers parti er tagget.

Facebook-opslaget vedlægges.

[Forsvarsanalytikeren] gentager i artiklen sin fremsatte kritik af Klagers udtalelser i Debatten på DR2.

Klagen

Klager anfører, at Ekstra Bladet ikke har forelagt den fremsatte kritik i artiklen ”[Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv” korrekt og fyldestgørende for Klager.

Det afvises af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet bemærker først og fremmest, at Klagers beskrivelse af forelæggelsen er ukorrekt.

Det fremgår af klagen, at Ekstra Bladet ringede til kommunikationschefen i Klagers parti den 22. februar 2025, cirka kl.

16, men at Ekstra Bladet ikke fik fat i ham, og at forelæggelsen og den videre kommunikation herefter alene skete over sms.

Dette er ikke korrekt.

Ekstra Bladet ringede til kommunikationschefen i Klagers parti den 22. februar 2025, kl.

15.51, og Ekstra Bladets journalist og kommunikationschefen i Klagers parti havde en samtale, som varede et minut og 55 sekunder.

Dokumentation for opkaldet og dettes varighed er vedlagt.

Under samtalen forelagde Ekstra Bladet uddybende den kritik, som i artiklen ville blive rejst mod Klager med udgangspunkt i hans udtalelse i Debatten på DR2.

Ekstra Bladets samtale med kommunikationschefen i Klagers parti havde netop til formål at forelægge oplysningerne om, at Rusland i november, december og januar alene havde en erobret en lille brøkdel af de ”hundredtusindvis af kvadratkilometer af det østlige Ukraine”, som Klager påstod i programmet, og at Klagers udtalelser dermed var forkerte.

Videre var formålet med samtalen at forelægge [Politiker A]s og [Forsvarsanalytikeren]s kritik af Klagers udtalelser.

Samtalen sluttede med, at kommunikationschefen i Klagers parti oplyste, at han ville tale med Klager og hurtigst muligt vende tilbage med svar på om – og hvornår – Ekstra Bladet kunne få svar.

Det bemærkes, at Ekstra Bladet tidligere samme dag også havde talt med Klagers partis forsvarsordfører, som ligeledes fik forelagt oplysningerne om faktum for Ruslands erobrede areal i Ukraine samt [Politiker A]s og [Forsvarsanalytikeren]s kritik af Klagers udtalelser.

Han ønskede imidlertid ikke at udtale sig, men henviste i stedet til Klager.

Ekstra Bladet bemærker også, at Klagers gennemgang af sms-dialogen om forelæggelse er kronologisk forkert.

Ekstra Bladet sendte forud for samtalen med kommunikationschefen i Klagers parti en sms til Klager den 22. februar 2025, kl.

15.50, med forespørgsel om et interview

”Hej [Klager], kan jeg få et interview om de hundredtusindvis af km2 som russerne har besat i Ukraine de sidste tre måneder?

Herunder [Forsvarsanalytikeren]s og andres kritik af din brug af fake news for åben skærm?

Helst inden kl 17.

Mvh [journalist], Ekstra Bladet”

Herefter, kl.

15.51, havde Ekstra Bladet den omtalte samtale af et minut og 55 sekunders varighed med kommunikationschefen i Klagers parti, hvor Ekstra Bladet uddybede faktum og den fremsatte kritik.

Herefter fortsatte dialogen over sms som beskrevet af Klager.

Kl.

16.08, efter telefonsamtalen, skrev kommunikationschefen i Klagers parti følgende sms

”Hej [journalist], tak for opkald.

Håber du har det godt.

Har set du har skrevet kort besked til [Klager].

Vi vil gerne bede om rigtig forelæggelse af den konkrete kritik samt dokumentation for de påstande om, at [Klager] har sagt forkerte ting.

Og derefter en rimelig svartid.

Bare så vi er inden for reglerne.

Kh”

Kl.

16.19 svarede Ekstra Bladets journalist

”Hvilke regler?

”

Kl.

16.26 fulgte Ekstra Bladets journalist op med følgende sms

”Jeg går ud fra at [Klager] nu godt ved at russerne ikke har taget hundredetusindvis af km2 i østukraine i november, december og januar.

Det er vel i alles interesse at sandheden kommer hurtigst muligt ud til flest mulige?

I har selv lavet en historie på [Klagers] deltagelse i debatten.

Så det må ligge i baghovedet, hvad der er forkert.

Det har kørt på sociale medier siden i går.

Så der er gået rimelig tid.

Men jeg kan også tale med [Klager] efter den er ude.

Evt om DR bør afpublicere den eller på anden måde advare om alternative fakta.

Kh”

Kl.

16.33 svarede kommunikationschefen i Klagers parti

”De presseetiske regler om forelæggelse dog rimelig svartid.

”

Kl.

16.39 skrev Ekstra Bladets journalist

”Ja.

Men det er først og fremmest mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Her er der tale om en meget væsentlig historie, hvor DR’s seere er blevet præsenteret for falske oplysninger af en meget fremtrædende politiker.

Sagen kører allerede ude på de sociale medier og det er derfor vigtigt at få styr på fup og fakta.

Derudover har jeg forsøgt at få partiets forsvarsordfører til at kaste lys over sagen tidligere i dag.

Det var han ikke interesseret i.

Så vi vil gerne have artiklen ud hurtigst muligt af hensyn til vores forpligtelser i henhold til de presseetiske regler.

”

Kl.

16.55 fulgte Ekstra Bladet op

”Så hvornår har [Klager] tid?

Hvis det passer ham bedre i morgen er det også fint, men min redaktør vil have den ud i dag og hurtigst muligt af hensyn til offentligheden.

”

Kommunikationschefen i Klagers parti svarede kl.

17.51

”Jeg ser om det er muligt, vender tilbage hvis det er.

Lav gerne evt forelæggelse her eller på min mail [kommunikationschefens mail]”

Ekstra Bladet genfremsendte herefter kl.

17.58 den indledende besked til Klager

”Hej [Klager], kan jeg få et interview om de hundredtusindvis af km2 som russerne har besat i Ukraine de sidste tre måneder?

Herunder [Forsvarsanalytikeren]s og andres kritik af din brug af fake news for åben skærm?

Helst inden kl 17.

Mvh [journalist], Ekstra Bladet”

Og i forlængelse heraf, ligeledes kl.

17.58

”Jeg har jo forelagt, hvad det handler om”

Hverken Klager eller kommunikationschefen i Klagers parti vendte herefter tilbage med svar.

Ekstra Bladet afventede et svar fra Klager eller kommunikationschefen i Klagers parti, men besluttede efter knap to timer, kl.

19.49, at publicere artiklen i henhold til retningslinjerne om god presseskik, hvorefter medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden.

Ekstra Bladet vurderede, at offentlighedens interesse i hurtigst muligt at modtage korrekt information om krigen i Ukraine vejede tungere end hensynet til Klagers mulighed for at komme til orde i artiklen.

Ved denne vurdering har Ekstra Bladet lagt vægt på, at de ukorrekte påstande om Ruslands fremmarch i Ukraine blev fremsat i et public service-program på landsdækkende tv med stor gennemslagskraft af en af landets mest kendte partiledere foran bl.a. forsvarsministeren og lederen af Det Konservative Folkeparti.

De faktuelt forkerte oplysninger fik i programmet lov til at stå uimodsagt og må derfor antages at blive taget for pålydende af offentligheden.

Idet programmet fortsat lå – og ligger – tilgængeligt på dr.dk, og da udbredelsen af de faktuelt forkerte oplysninger dermed fortsatte, vurderede Ekstra Bladet, at det var afgørende hurtigt at bringe artiklen og dermed reducere skadevirkningen.

Formålet med hurtigt at få rettet op på alvorlig misinformation imens historien stadig er præsent hos offentligheden ville således forspildes, hvis Ekstra Bladet skulle have afventet Klagers svar.

I den forbindelse bemærkes det, at Ekstra Bladet ikke fik noget svar på, hvornår Klager i givet fald ville stille op til interview eller kommentere sagen, og om Klager i det hele taget ville svare.

Ekstra Bladet bemærker, at de faktuelle oplysninger i artiklen er korrekte og bekræftet ved selvstændig grundig research hos bl.a. ’Institute for the Study of War’, ’War Mapper’ og internationale medier.

Der er tale om allerede offentlig tilgængelige oplysninger.

Ekstra Bladet bemærker også, at Klagers udtalelser i Debatten om, at Rusland i november, december og januar har taget hundredtusindvis af kvadratkilometer i Østukraine, udgør ikke-ubetydelig fejlinformation, når faktum ifølge en række troværdige kilder er, at Rusland kun har taget cirka 1600 kvadratkilometer i de nævnte tre måneder, og cirka 3207 kvadratkilometer i hele 2024, som det fremgår af artiklen.

De faktuelt forkerte oplysninger er fremsat af Klager som led i en debat om krigen i Ukraine og Danmarks og Europas sikkerhed med det formål at argumentere for sit politiske synspunkt om, at der – som krævet af Trumps USA – skal indgås en øjeblikkelig fredsaftale, selvom det er imod Ukraines ønske.

Ekstra Bladet bemærker vedrørende [Forsvarsanalytikeren]s kritik af Klagers udtalelser i artiklen, at [Forsvarsanalytikeren] den 21. februar 2025, det vil sige dagen inden Ekstra Bladets publicering af artiklen, havde fremsat en enslydende kritik af Klager på sin offentlige Facebook-profil, hvori Klagers parti er tagget.

Ekstra Bladet oplyste i den indledende sms-besked til Klager, at Ekstra Bladet ønskede et interview med Klager om blandt andet ”[Forsvarsanalytikeren]s og andres kritik af din brug af fake news for åben skærm” .

Hertil kommer, at Ekstra Bladet under telefonsamtalen med kommunikationschefen i Klagers parti, som beskrevet oven for, uddybende forelagde [Forsvarsanalytikeren]s kritik af Klager.

For så vidt angår udtrykket ”gemen løgner”, som Klager fremhæver i klagen, anvendes udtrykket af [Forsvarsanalytikeren] i artiklen på følgende måde

”Når [Klager] siger noget med ’virkelighedens verden’ eller ’sandheden er’, så skal folk spidse ører.

For så kommer der garanteret en løgn bagefter.

Eller i hvert fald noget usandt, siger [Forsvarsanalytikeren].

Jeg vil jo godt give manden en chance i stedet for at gå ud og sige, at han er en gemen løgner.

Men det er han jo, hvis det ikke var et uheld, at han sagde noget usandt i programmet.

Men det rejser så spørgsmålet, om [Partiet] vil justere deres politik, når den er baseret på noget, som er indlysende forkert, fortsætter forsvarsanalytikeren.

”

Der er således ikke tale om, at [Forsvarsanalytikeren] kalder Klager for en ”gemen løgner”.

Derimod fremhæver [Forsvarsanalytikeren], at Klager har fremsat usande oplysninger i programmet Debatten – en oplysning, der, som beskrevet, er blevet forelagt for Klager.

Såfremt [Forsvarsanalytikeren] havde kaldt Klager en ”gemen løgner” ville der desuden være tale om en værdidom, hvor [Forsvarsanalytikeren] klart fremgår som afsender, og som ikke vil skulle forelægges for Klager.

For så vidt angår [Politiker A]s kritik af Klagers udtalelser i artiklen, henviser Ekstra Bladet ligeledes til den indledende sms-besked til Klager, hvoraf det fremgik, at Ekstra Bladet ønskede et interview med Klager om blandt andet ”[Forsvarsanalytikeren]s og andres kritik af din brug af fake news for åben skærm” .

Hertil kommer, at Ekstra Bladet under telefonsamtalen med kommunikationschefen i Klagers parti, som beskrevet oven for, uddybende forelagde [Politiker A]s kritik af Klager.

Klager var således blevet gjort bekendt med de overordnede emner for det ønskede interview, ligesom han havde fået oplyst kernen i kritikken.

Klager er folkevalgt politiker og partiformand, og han optræder som følge heraf kontinuerligt i den offentlige debat og i medierne.

Ekstra Bladet bemærker, at ytrings- og informationsfriheden er en grundlæggende rettighed, hvorunder medierne nyder særlig beskyttelse i kraft deres rolle som ”public watchdog”.

Rollen som public watchdog indebærer, at Ekstra Bladet har ret og pligt til at formidle korrekt og hurtig information om forhold, der er af offentlig interesse.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

En af mediernes vigtigste opgave er netop at trykteste og efterprøve magthavere og vigtige aktører i samfundet – såsom folkevalgte politikere – og i øvrigt omtale emner af offentlig interesse.

Det er en grundlæggende forudsætning i et demokratisk samfund, at borgerne kan stole på, at de oplysninger og påstande, som fremsættes af folkevalgte politikere og udbredes via anerkendte medier, er faktuelt korrekte.

Klager betræder som folkevalgt politiker og partiformand et særligt betroet hverv, hvis arbejde og udtalelser kontinuerligt er genstand for stor mediedækning.

Klager må dermed tåle, at Klagers arbejde og udtalelser omtales nærgående og udsættes for kritik.

Henset til Klagers hverv og deraf følgende vante optræden i medierne og udbredelse af hans udtalelser, er det som public watchdog afgørende, at Ekstra Bladet kan beskæftige sig med netop Klagers udtalelser i den offentlige debat og den rejste kritik heraf fremsat af fagpersoner og andre politikere med henblik på at undgå spredning af misinformation.

Det gælder ikke mindst, når Klager udbreder ukorrekte faktuelle oplysninger i et landsdækkende, oplysende tv-program i bedste sendetid, i en tid hvor Danmark skal forholde sig til krigen i Ukraine og Danmarks og Europas sikkerhed.

Hensynet til offentlighedens interesse i at modtage korrekt og hurtig information overstiger efter Ekstra Bladets opfattelse således Klagers ret til yderligere forelæggelse og en længere frist for at fremkomme med svar på den fremsatte kritik.

Ved bedømmelsen af rimelig tid henviser Ekstra Bladet til, at der er tale om forelæggelse af oplysninger, som det bør være muligt for Klager at besvare uden længere forberedelsestid.

Hertil kommer, at sagen har en sådan aktuel nyhedsværdi, at Ekstra Bladet kunne bringe artiklen uden at afvente Klagers svar.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets forelæggelse for Klager forud for publicering af artiklen er i overensstemmelse med god presseskik.

Ovenstående understøttes af Pressenævnets praksis, herunder blandt andet Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0090, hvor pressenævnet fastslog, at den omtalte ikke har krav på mere end at få oplyst kernen i kritikken.

En journalist, der anmoder om et interview, er ikke forpligtet til at fremsende sin dokumentation eller oplyse mere end de overordnede emner for interviewet, når de blot er dækkende for kritikken.

Ligeledes Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0378, hvor det var tilstrækkeligt, at klager vidste, at en udsendelse havde en kritisk vinkel og var tilbudt at komme til orde.

Dertil kommer Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0504, hvor Pressenævnet fandt, at det var tilstrækkeligt, at mediet i en mail havde bedt klager om et interview og i den forbindelse havde oplyst de overordnede temaer for interviewet.

Da klager var bekendt med artiklens emne, men ikke reagerede på mediets henvendelse, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00904 understøtter, at en historie kan have en sådan aktualitet, at der ikke er grundlag for at kritisere mediet for at offentliggøre den uden den omtaltes synspunkter.

Dette fritager dog ikke mediet for at iagttage forelæggelsesforpligtelsen og følge op på historien ved offentliggørelse af den pågældendes svar.

Videre understøtter Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00853, at en enkelt dags varsel eller eventuelt henvendelse samme dag som offentliggørelsen kan være tilstrækkelig i den løbende nyhedsstrøm.

Ekstra Bladet bemærker endelig, at Klager den 24. februar 2025, det vil sige to dage efter, at Ekstra Bladet bragte artiklen, lavede et opslag på det sociale medie X, hvor han beklagede, at han i Debatten på DR2 kom til at sige noget, ”som ikke var helt korrekt”.

”Forleden var jeg i debatten på DR og sagde desværre noget, som ikke var helt korrekt.

Lad mig endelig præcisere: Rusland har ikke erobret hundredetusindvis af kvadratkilometer i ukraine de seneste måneder – som jeg fik sagt.

Rusland er desværre gået støt frem, men har heldigvis ikke erobret så meget.

Putin har dog besat over hundredtusind kvadratkilometer siden krigens start – ikke de seneste måneder.

”

Ligeledes den 24. februar 2025 – efter yderligere henvendelser fra Ekstra Bladet til Klagers parti om sagen – sendte kommunikationschefen i Klagers parti en mail med henvisning til Klagers opslag på X, hvor han præciserer sine udtalelser.

Dette svar er vedlagt.

Ekstra Bladet bragte Klagers svar i artiklen ”Danmarks Radio reagerer på [Klager]s løgne” samme dag, den 24. februar 2025.

Samlet er det Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets forelæggelse forud for publicering af artiklen er i overensstemmelse med god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets forelæggelse var utilstrækkelig.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt politiker og partiformand er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] har fremsat løgne og anvendt ’fake news’ kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et tilbud om interview ikke kan sidestilles med en forelæggelse af skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 20. februar 2025 deltog i programmet ”Debatten” på DR2, hvor han blandt andet fremsatte følgende udtalelser

”Hvis den her krig fortsætter, når vi kommer til sommer, så er Rusland ved Kiev.

Når vi kommer til nytår, så er der ikke noget Ukraine, så er hele landet besat.

Det er den virkelighed, der er.

”

[…]

”Jeg ved ikke, om [Politiker B], du har set det, men næsten hver aften her på DR, der kører sådan et militærprogram, hvor man kan se, hvordan fronten står.

I november, december og januar har Rusland taget hundredtusindvis af kvadratkilometer i Østukraine.

Det går kun én vej.

”

Nævnet lægger endvidere til grund, at Ekstra Bladet den 22. februar 2025 kl.

15.50 via sms første gang rettede henvendelse til [Klager] med anmodning om et interview om ”de hundredtusindvis af km2, som russerne har besat i Ukraine de sidste tre måneder” og ”[Forsvarsanalytikeren]s og andres kritik af din brug af fake news for åben skærm”.

Ekstra Bladet gav i den forbindelse svarfrist den 22. februar 2025 kl.

17.00.

Ekstra Bladet har over for Pressenævnet oplyst, at Ekstra Bladet herefter samme dag kl.

15.51 rettede telefonisk henvendelse til [Kommunikationschefen], kommunikationschef for [Partiet], og at Ekstra Bladet og [Kommunikationschefen] havde en samtale med en varighed på et minut og 55 sekunder.

Ekstra Bladet har oplyst, at Ekstra Bladet under samtalen uddybende forelagde den kritik, som i artiklen ville blive rejst mod [Klager] med udgangspunkt i hans udtalelser i programmet ”Debatten” på DR2, og at [Kommunikationschefen] afslutningsvis oplyste, at han ville tale med [Klager] og hurtigst muligt vende tilbage med svar på om – og hvornår – Ekstra Bladet kunne få svar.

Oplysningerne herom er ikke bestridt af [Klager].

Nævnet lægger herudover til grund, at [Kommunikationschefen] i forlængelse af telefonsamtalen var i kontakt med Ekstra Bladet via sms fra kl.

16.08 til kl.

17.58.

Ekstra Bladet bragte herefter den 22. februar 2025 kl.

19.49 artiklen ”[Klager]s fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv” på ekstrabladet.dk.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at [Klager] – også via kommunikationschef [Kommunikationschefen] – fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Nævnet har lagt vægt på, at henvendelserne fra Ekstra Bladet til [Klager] og [Kommunikationschefen] havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation.

Nævnet har også lagt vægt på, at Ekstra Bladet efter den fastsatte svarfrist afventede [Klager]s eventuelle kommentar, og at den seneste henvendelse fra Ekstra Bladet til [Kommunikationschefen] henstod ubesvaret på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Ekstra Bladet korrekt i artiklen har gengivet [Klager]s udsagn fremsat i programmet ”Debatten” , ligesom Ekstra Bladet har oplyst i artiklen, at Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med [Klager].

Nævnet har herudover lagt vægt på, at [Klager] ved modtagelsen af den første henvendelse fra Ekstra Bladet var vidende om, at Ekstra Bladet planlagde en snarlig offentliggørelse af artiklen, og at han ikke udbad sig yderligere svartid.

Nævnet bemærker i den forbindelse generelt, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at en journalist forud for et interview undlader at fremsende sin dokumentation til den person, der skal interviewes, så længe interviewpersonen har mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene angår, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladets forelæggelse.

Afgjort den 21. oktober 2025

-

Ekstra Bladets oplysninger om de konkrete tal for erobrede km2 i artiklen (hhv.

om 1.600 og 3.207 km2) blev ikke dækkende forelagt.

-

Ekstra Bladets oplysninger om [Politiker A]s kritik blev ikke dækkende forelagt.

Ekstra Bladet oplyste ikke, at [Politiker A] kom med kritik.

-

Ekstra Bladets oplysninger om [Forsvarsanalytikeren]s meget hårde kritik af [Klager] som blandt andet ”gemen løgner” ikke blev dækkende forelagt.