Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16450

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16450

Kritik af Bornholms Tidende for misvisende overskrift

Bornholms Tidende omtalte i september 2024 en rapport udarbejdet af Teknologisk Institut og Københavns Energi (nu HOFOR) om brug af rottespærrer.

I overskriften var rapporten omtalt som ”falsk”, og den blev i artiklen kritiseret af en professor.

HOFOR klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at kritikken fra professoren ikke var blevet forelagt for selskabet.

Pressenævnet kritiserede Bornholms Tidende for at omtale rapporten som falsk samt for ikke at efterprøve beskyldninger tilstrækkeligt.

HOFOR A/S har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport ” bragt den 28. september 2024 af Bornholms Tidende, idet HOFOR A/S mener, at god presseskik er tilsidesat.

HOFOR A/S har klaget over blandt andet, at omtalen indeholder ukorrekt information, at overskriften er misvisende, og at mediet har afvist at berigtige fejlene.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

HOFOR A/S [Herefter benævnt HOFOR, Pressenævnet ] og Bornholms Tidende har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen.

Den 20. september 2024 sendte Bornholms Tidende følgende mail til HOFOR

”Kære [Person 1],

Mit navn er [Journalist 1], journalist på Bornholms Tidende.

Jeg har lige jeres pressevagt [Person 2] med på cc.

Jeg skriver til dig, fordi jeg sidder og arbejder på en historie om en sag, du vist allerede er bekendt med.

Det drejer sig om det her store rottespærreprojekt, I hos tidligere Københavns Energi var med til at gennemføre fra 2008-2011, hvor der efterfølgende er udgivet en række rapporter, som blev brugt i rådgivningen af Miljøministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny rottebekendtgørelse.

I samme ombæring bliver der i juni 2010 udarbejdet rapporten: ”Rottespærreprojektet: Erfaringsindsamling”, der ifølge rapporten bygger på en rundbordssamtale den 4. februar 2010 på Teknologisk Institut med en række indbudte personer fra kommuner/forsyninger, der har mangeårige erfaringer med anvendelse af rottespærrer i kommunale afløbssystemer.

Jeg kan også se, at erfaringsindsamlingen er foretaget af [Person 12] fra Teknologisk Institut og dig.

I rapporten angives 10 personer som have deltaget ved den pågældende rundbordssamtale, men vi er blevet bekendt med, at det i hvert fald ikke er alle på listen, der deltog ved et møde den 4. februar.

Jeg har snakket med en af de citerede parter i rapporten, som fortæller, at han aldrig var til en rundbordssamtale, han så aldrig den færdige rapport, og han fik derfor heller ikke lov til at læse den igennem og se, hvad han blev citeret for.

Han bekræfter at have svaret på et spørgeskema i forbindelse med det her projekt, men hans udtalelser i rapporten skulle være taget ud af kontekst og faktisk får en anden mening end hensigten, forklarer han.

Mine spørgsmål til dig er følgende

Hvorfor står der i rapporten, at der er gennemført en rundbordssamtale med de her 10 personer, når det viser, at nogle af de angivne ikke var til stede?

Hvorfor er rapporten ikke sendt i høring hos de citerede parter (der altså ikke var til stede), så de havde mulighed for at indsende eventuelle kommentarer?

Hvis nogle eller bare én af de citerede parter i rapporten føler sig fejlciteret, hvad betyder det så for sandfærdigheden og troværdigheden i rapporten, som du ser det?

Jeg har en kilde fra rapporten citeret for, at du på daværende tidspunkt virkede til at have et klart formål om ikke at ville have rottespærrer i det offentlige kloaksystem, hvilket ifølge ham kan have påvirket udformningen af rapporten, og hvilke svar I har valgt at tage med.

Hvad er din kommentar til det?

Hvad var din holdning til rottespærrer i det offentlige kloaksystem på daværende tidspunkt?

Da I første gang giver aktindsigt i den her rapport, var syv af de angivne mødedeltagere i første omgang anonymiseret.

Hvordan kan det være?

Ifølge mail fra dig til folketingsmedlem [Person 3] var det efter deltagernes eget ønske, men jeg har som sagt snakket med en af parterne, som ikke en gang vidste, at der lå en rapport over det her.

Hvordan kan han så have givet udtryk for at ville være anonym ved en aktindsigt?

Jeg vil slutteligt gøre opmærksom på, at jeg skriver en artikel om det her i næste uge, og jeg håber selvfølgelig, du har lyst til at medvirke, så vi kan give vores læsere det mest nuancerede billede, vi kan.

Jeg har også sendt mine spørgsmål til Teknologisk Institut.

Du er velkommen til at vende tilbage på denne mail eller telefon [Telefonnummer].

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh, [Journalist 1], Journalist”

HOFOR besvarede den 26. september 2024 mailen

”Kære [Journalist 1]

Tak for din mail.

Jeg tillader mig at svare på vegne af [Person 1], da jeg er ansvarlig for planlægningen af spildevandsløsningerne i København og i vores syv øvrige ejerkommuner.

Jeg har arbejdet i HOFOR i 11 år og har undersøgt sagen med afsæt i dine spørgsmål.

Projektet bag rottespærre-rapporterne blev igangsat i 2008 via Københavns Kommunes Spildevandsplan for at løfte og udvide vidensniveauet i Københavns Kommune og daværende forsyningsselskab KE (Københavns Energi) om fordele og ulemper ved rottespærrer til intern brug.

Der blev tilknyttet en erfaren rådgiver fra Teknologisk Institut for blandt andet at sikre en åben tilgang til alle input, samt afvikling og opsamling på rundbordssamtalerne om erfaringerne fra andre steder i Danmark end blot København.

Håndtering og bearbejdning af data blev foretaget af Århus Universitet.

I projektet indgik fem fysiske forsøg for at belyse forskellige problemstillinger.

Resultaterne fra de fem forsøg blev siden offentliggjort på en konference samt i fem forsøgsrapporter og en sammenfattende rapport, som blev gjort tilgængelig på KE’s hjemmeside som led i almindelig teknisk videndeling.

Hovedkonklusion for området Københavns Kommune var, at det ikke gav mening at bruge rottespærrer i videre omfang på den offentlige side af kloaknettet i København i 2010, da KE havde kun meget få rotteskader og dermed meget lave udgifter forbundet med rotteskader kombineret med konstruktionen af kloaknettet i København.

Problemet med rotter i København opstår primært på de private matrikelejeres side, hvor rotterne trænger ind, bygger reder og formerer sig, især når afløbene på matriklerne er i dårlig stand.

Dette er hovedårsagen til rotteproblemer.

Rottespærrer ville kun symptombehandle denne årsag på den måde kloaknettet er konstrueret og vedligeholdt i København.

Derfor påhviler det matrikelejerne selv at udbedre årsagen til rotter i deres individuelle afløbssystem.

Hvad angår andre forsyninger og kommuners erfaringer med rottespærrer, har den interne Erfaringsopsamlingsrapport meget tydeligt beskrevet dette, herunder også når rottespærrer har været til gavn hos andre – for eksempel på grund af andre fald i kloaknettet end i København, hvilket kan påvirke effektiviteten af rottespærrer.

Alle de medvirkende organisationer, der fremgår af den interne erfaringsopsamlingsrapport, var til stede på mødet med mindst en person.

I det interne punktreferat er der kun noteret de deltagende organisationers navne, ikke de enkelte deltageres navne, da personerne repræsenterede organisationerne og ikke deres personlige holdninger.

Der kan således godt have været lidt færre fremmødte personer end på den gengivne invitationsliste, men alle nævnte organisationer var repræsenteret med mindst en person, der fremførte organisationens erfaringer og synspunkter.

Dette påvirker ikke organisationernes udtalelser og input.

Nogle af deltagerne bad om anonymitet, fordi de angiveligt havde oplevet meget pågående henvendelser fra rottespærre-producenter.

Med afsæt i deltagernes begrundelser accepterede vi dette, fordi organisationernes navne stadig fremgik af materialet.

Det ændrede således ikke på rapportens faglige indhold.

Det viste sig desværre efterfølgende, at vi ikke kunne holde løftet om anonymitet grundet skærpede regler vedr.

aktindsigt, som vi er forpligtet til at følge, som offentligt ejet forsyningsselskab.

De dele af rapporten, som vedrører de enkelte organisationer, er ifølge Teknologisk Institut efterfølgende sendt til hver enkelt organisation, så de fik mulighed for at korrigere eller kommentere teksten.

Vi har ingen grund til at tro, at dette ikke skulle være sket.

Vi har heller ikke hørt fra de deltagende organisationer, at de var utilfredse, sådan som det nu fremføres flere år senere.

Samlet set er det min klare vurdering, at opgaven med at afdække og beskrive forskellige erfaringer ved brugen af rottespærrer i 2010 rundt om i Danmark til brug for Københavns Kommune er løst tilfredsstillende for 14 år siden, og vi ser ingen grund til på at ændre i hverken rapporter, konklusioner eller praksis vedr.

København og brug af rottespærrer på den baggrund.

Vi har derfor ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag.

Du bør være opmærksom på, at vi i årene siden 2010 løbende har fulgt udviklingen indenfor rottespærrer, talt med leverandører og har som Danmarks største forsyningsselskab stor erfaring med vedligeholdelse og udvikling af kloaknet i blandt andet Københavns Kommune.

Vi udveksler derudover løbende erfaringer med andre store forsyningsselskaber og eksperter.

Seneste faglige vurdering fra vores driftsafdeling er, at det fortsat ikke giver mening at bruge rottespærrer i videre omfang på den offentlige side af kloaknettet i København.

HOFOR vil dog gøre brug af rottespærrer, når eller hvis det er den rigtige løsning et eller flere steder i kloaknettet – ud fra en samlet vurdering af økonomi, effekt, drift og hensynet til kundernes forsyningssikkerhed.

Vi har således intet imod rottespærrer, selvom nogle forsøger at skabe det indtryk.

Med venlig hilsen [Person 4], Områdechef”

Bornholms Tidende besvarede samme dag mailen

”Kære [Person 4], Tak for fyldestgørende svar, om end der er et par ting, jeg stadig undrer mig over.

Som nævnt i opfølgende mail til [Person 1] (ikke sikkert du har set den), kan jeg forstå på blandt andre folketingsmedlem [Person 3], at der ved udførelsen af rottespærreprojektet blev brugt nogle rottespærrer, der allerede var blevet trukket tilbage fra markedet, fordi de ikke fungerede ordentligt.

Er det korrekt?

Og hvis ja, hvorfor så bruge dem i forsøget?

Derudover har jeg lidt svært ved at forstå følgende: Alle de medvirkende organisationer, der fremgår af den interne erfaringsopsamlingsrapport, var til stede på mødet med mindst en person.

I det interne punktreferat er der kun noteret de deltagende organisationers navne, ikke de enkelte deltageres navne, da personerne repræsenterede organisationerne og ikke deres personlige holdninger.

Der kan således godt have været lidt færre fremmødte personer end på den gengivne invitationsliste, men alle nævnte organisationer var repræsenteret med mindst en person, der fremførte organisationens erfaringer og synspunkter.

Dette påvirker ikke organisationernes udtalelser og input.

[Person 5] er jo angivet med navns nævnelse i erfaringsopsamlingsrapporten.

Hvis det ikke var ham, der repræsenterede Bornholms Forsyning på mødet, hvorfor så overhovedet skrive hans navn?

Burde man så ikke skrive;

Bornholms Forsyning angiver eller endnu bedre angive den pågældende mødedeltagers navn i stedet?

Det fremstår som værende [Person 5], der angiver de her ting, kan I forstå, hvis man undrer sig over, at ens navn bliver taget til indtægt for noget, som man ikke selv kan stå inde for eller i mindste fald har fået lov til at se, før det sammenfattes i en rapport?

I skriver, at nogle af deltagerne bad om anonymitet, men [Person 5] er anonymiseret, selvom han ikke en gang vidste, at rapporten eksisterede og derfor selvsagt heller ikke har bedt om anonymitet i rapporten.

Hvorfor var hans navn streget over?

Til slut vil jeg bare være helt sikker på, at I er af den klare overbevisning om, at der ikke er begået fejl ved udarbejdelsen af den her erfaringsopsamlingsrapport?

På forhånd tak.

Mvh, [Journalist 1]”

Den 27. september 2024 besvarede HOFOR mailen

Kære [Journalist 1]

Tak for din mail.

Jeg er glad for at få mulighed for at korrigere de upræcise oplysninger, som du har modtaget.

Projektet havde, som tidligere nævnt, tilknyttet rådgivere og hjælp fra bl.a. Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.

Vores rådgiver indkøbte forskellige rottespærrer, som var på markedet og vi har ikke fået oplyst, at nogle de indkøbte rottespærrer var trukket tilbage.

Anonymitet var et hensyn vi tog til alle for ikke at udstille de personer, der havde bedt os om det.

Jeg har fået oplyst at [Person 5] deltog i mødet og at Bornholms Forsyning har fået forelagt de uddrag af erfaringsrapporten, der vedrører Bornholm, og har haft mulighed for at kommentere hele erfaringsrapporten efterfølgende.

Det er korrekt forstået, at vi ikke mener, at der er begået fejl, som på nogen måde faktuelt eller fagligt ændrer på rapporterne eller konklusionerne.

Vi har heller ikke hørt kritik af det faglige indhold og konklusionerne fra uafhængige eksperter, der har læst rapporterne.

De er udarbejdet for at sikre en rationel og faglig drift af et spildevandsselskab, som fx Københavns Energi, med afsæt i egne og andres erfaringer, som beskrevet (i forrige mails og) i de om omtalte forsøgsrapporter

Jeg vil gerne gentage med stor tydelighed: Vi har intet imod rottespærrer og vil anvende dem i vores forsyningsområde, når eller hvis det er den rigtige løsning et eller flere steder i kloaknettet – ud fra en samlet vurdering af økonomi, effekt, drift og hensynet til kundernes forsyningssikkerhed.

Vi noterer også at andre spildevandsselskaber anvender rottespærrer steder, hvor det giver mening.

Med venlig hilsen [Person 4]”

Bornholms Tidende besvarede samme dag mailen

Mange tak for svar.

[Person 5] fortæller direkte til citat, at han ikke har deltaget i noget erfaringsmøde på Teknologisk Institut, og at han som nævnt heller ikke har set rapporten og haft mulighed for at se erfaringsrapporten.

Men ifølge jeres oplysninger taler han i så fald usandt?

Mvh, [Journalist 1]”

HOFOR besvarede senere samme dag mailen

”Hej [Journalist 1]

Jeg har forsøgt at ringe til dig.

Vil du være sød at ringe til mig, så du kan få svar på dit spørgsmål, da områdechef [Person 4] desværre sidder i møder.

Jeg vil i den forbindelse også gerne høre, hvad Bornholms Forsyning/BEOF siger til de anklager, du overvejer at fremføre i jeres medie i deres navn, da det ikke fremgår af jeres tidligere korrespondance.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen [Person 6], Kommunikationschef”

Bornholms Tidende besvarede samme dag mailen

”Hej [Person 6],

Jeg er desværre optaget lige nu, men jeg kan da lige sige, at vi ikke anklager Bornholms Forsyning/Beof for noget som helst, og jeg forstår ikke helt, hvad du hentyder til.

Det handler udelukkende om [Person 5]s deltagelse i mødet.

Du er velkommen til at svare her på mail og skulle der være andet nu og her, kan jeg henvise til min redaktør [Redaktøren] på [Telefonnummer], der også er helt inde i sagen.

Mvh, [Journalist 1]”

Påklaget artikel

Bornholms Tidende bragte den 28. september 2024 artiklen ” Falsk rapport satte banebrydende opfindelse i dårligt lys ” i den trykte udgave under sektionen Erhverv side 6-7.

Artiklen blev samme dag bragt på tidende.dk under overskriften ” Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport ”.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

- forsideomtale

Artiklen blev i den trykte avis bragt med forsideomtalen ” Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport ”.

Forsideomtalen har følgende underrubrik

”Tidende kaster i dag lys over en 14 år gammel rapport fra Teknologisk institut og Københavns Energi, hvor der er brugt hemmeligholdte kilder og fejlagtige citater.

I rapporten får den bornholmske opfinder [Person 10] banebrydende rottespærre kritik.

Juraprofessor stempler rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, som misvisende og med alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Erhverv side 6-7.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tidende kan afsløre skjulte deltagere og fejl i stor rottespærre-rapport.

Konklusionerne er nærmest grebet ud af den blå luft, lyder det fra en af de fejlagtigt citerede i rapporten.

Københavns Energi og Teknologisk Institut afviser kritikken.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”En rapport fra forsyningsselskabet Københavns Energi og den private virksomhed Teknologisk Institut udarbejdet i 2010 såede dengang tvivl om effekten af en bornholmsk rottespærre.

I mange år er de personer, som ifølge instituttet bidrog til rapporten, blevet hemmeligholdt.

Men gennem udvidede aktindsigter hos Folketingets ombudsmand orkestreret af blandt andre [Person 3] ([Parti X]) kan Tidende nu afsløre alvorlige fejl og mangler i rapporten.

Den er ifølge den bornholmske kloakmester og opfinder [Person 10] en medvirkende årsag til, at løsningen på rotteproblemerne i de danske kloakker aldrig er blevet rullet ud i stor skala.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret, [Person 7], vurderer rapporten som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Rapporten er udarbejdet af Københavns Energi (nu Hofor) og Teknologisk Institut

for 14 år siden og indgik i rådgivning af miljøministeren.

'GREBET UD AF DEN BLÅ LUFT'

Erfaringerne, som bliver fortalt i rapporten, er angiveligt indhentet gennem en rund­

bordssamtale med en række indbudte personer fra kommuner og forsyninger, der har stor erfaring med anvendelse af rottespærrer i Kommunerne.

Der er angivet navne på 10 deltagere ved rundbordssamtalen, som skulle have fundet sted den 4. februar 2010 på Teknologisk Institut i København.

Blandt deltagerne var [Person 5], der på daværende tidspunkt repræsenterede Bornholms Forsyning.

Problemet er bare, at han ikke var til møde på Teknologisk Institut dengang.

– Der var snak om at starte en arbejdsgruppe, men det blev bare ikke til noget, og det er korrekt forstået, at jeg ikke var til en rundbordssamtale den 4. februar, siger [Person 5] til Tidende.

Han uddyber, at han dengang svarede på et spørgeskema i forbindelse med erfaringsindsamlingen, men han så aldrig den færdige rapport og fik dermed heller ikke mulighed for at se, hvad han blev citeret for.

– Noget af det er omskrevet og får en anden mening.

Det, der står tilbage, er ikke rigtig det, jeg har svaret i sin tid.

Så det er beskrevet, at der har været nogle mennesker, som ikke har deltaget, og det er ikke sendt ud til de enkelte, så man kunne komme med kommentarer.

Det er nærmest grebet ud af den blå luft det hele.

Heller ikke driftsleder på kloak hos Høje Taastrup Forsyning, [Person 8], var til det omtalte møde.

Det har han fortalt i en mail til den bornholmske rottespærreproducent [Person 10], som Tidende har set.

Alligevel er han i rapporten citeret for, at man i Høje Taastrup har haft så store problemer med rottespærrer af den såkaldte vandlåsmodel, at kommunen i fremtiden ikke vil satse på den løsning.

Tidende har forsøgt at få en uddybende kommentar til Høje Taastrup Forsynings involvering i erfaringsindsamlingen fra både [Person 8] og forsyningsdirektør [Person 21], men de har ikke ønsket at medvirke.

Det har ikke været muligt at få afklaret, om andre af de angivne mødedeltagere rent faktisk deltog i mødet.

Tidligere minister: Skal have retvisende oplysninger

Rapporten blev bestilt til det største rottespærreprojekt i Europa, som blev iværksat af Københavns Energi og Københavns Kommune i 2008.

Målet var at kortlægge viden om rottespærrer til at bekæmpe rotter i fremtiden.

Projektet og dets konklusioner var afgørende for Miljøministeriet, der på daværende tidspunkt arbejdede på en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Den 31. januar 2012 modtog Miljøministeriet et notat, der tog udgangspunkt i projektets resultater samt erfaringer fra andre kommuner med rottespærrer.

Tidende har spurgt daværende miljøminister og nuværende folketingsmedlem [Person 9] ([Parti Y]), hvad hun mener om, at hun som minister tilsyneladende har modtaget en redegørelse på baggrund af misvisende materiale, og om hun er bekendt med, at der blev lavet den omtalte erfaringsindsamling.

– Jeg kender ikke nok om den konkrete sag til at udtale mig om den, men min holdning er naturligvis, at et system skal give sin minister retvisende oplysninger, lyder det fra [Person 9].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 10].

Af billedteksten fremgår: ”Kloakmester [Person 10] fra [Bynavn A] fik rotter på sin egen ejendom i 1990 og opfandt en rottespærre, som ifølge ham for længst kunne have løst en stor del af problemet med rotter i de danske kloakker.

”

Af artiklen fremgår videre

” 'Spørgsmål om at gøre arbejdet godt nok'

Og det er problematisk, hvis Folketinget har modtaget oplysninger, som kan være misvisende, mener juraprofessor [Person 7].

– Når det offentlige træffer afgørelse omkring de her ting, skal det basere sig på sandfærdige oplysninger i deres sagsbehandling.

Derfor er det et problem, hvis den her rapport er misvisende eller forkert.

Det fremstår som en alvorlig sagsbehandlingsfejl, hvis det er sådan, at nogen bliver citeret for noget, som de rent faktisk ikke mener, siger [Person 7] og fortsætter

– For så vidt angår Teknologisk Institut er der nogle almindelige principper omkring videnskabelig redelighed, der gør sig gældende.

¬ Hvilken betydning har det i juridisk forvaltningsret?

– I det omfang der er offentlige myndigheder som lægger vægt på de konklusioner, der kommer i den her rapport, vil man skulle revurdere det.

Det er et spørgsmål om at gøre arbejdet godt nok, og selvom de ikke er bundet af forvaltningsretten, så er der nogle almindelige standarder og en videnskabelig praksis, man som teknologisk institut skal leve op til, vurderer [Person 7].

Instituts advokat: Giver ikke mening

Erfaringsindsamlingen er foretaget af projektleder på Teknologisk Instituts rørcenter, [Person 12], og projektleder hos det daværende Københavns Energi, [Person 1].

Tidende har henvendt sig til [Person 12] samt Teknologisk Instituts direktør, [Person 11], og spurgt, hvorfor der i rapporten står, at der er gennemført en rundbordssamtale med 10 personer, når flere af de angivne ikke var til stede.

Dertil kommer spørgsmålet, hvad det betyder for sandfærdigheden i rapporten, at en af de citerede parter føler sig fejlciteret.

[Person 12] og [Person 11] har valgt ikke at svare på Tidendes henvendelse.

I stedet kommer der svar fra Teknologisk Instituts advokat, [Person 13]

– Det omtalte ’rottespærreprojekt’ blev iværksat og styret af Københavns Energi A/S og Københavns Kommune i 2008, altså for 16 år siden, og Teknologisk Institut deltog i projektet som en almindelig kundeopgave.

Vi har en fast praksis for, at vi ikke udtaler os i kundesager, blandt andet fordi vi i denne type opgaver er underlagt fortrolighedspligt.

Derfor henviser vi denne slags henvendelser til kunden.

Det er imidlertid vores klare opfattelse, at vi har løst opgaven som aftalt og til kundens fulde tilfredshed.

Men da der i rapporten står, at erfaringsindsamlingen er foretaget i samarbejde mellem [Person 12] og [Person 1], vurderer vi, det er relevant at spørge [Person 12], hvad der ligger til grund for tvivlsspørgsmålene i forhold til rapporten.

Vi mener også, det er relevant at få opklaret, hvad der er sket i denne sag, når vi har at gøre med en, i den brede offentlighed, respekteret institution som Teknologisk Institut.

Så hvorfor angives det, at der er gennemført en rundbordssamtale med de 10 personer, når nogle af dem åbenbart ikke var til stede på det møde?

Og når nogle af de citerede parter ikke kan genkende sig selv og deres udtalelser i rapporten, er princippet om videnskabelig redelighed så overholdt?

– Én af årsagerne til, at Instituttet er respekteret, er, at vi overholder aftalte fortrolighedsforpligtelser med vores kunder.

Dernæst bemærkes, at når der er tale om en kundeopgave stillet os af kunden, så giver det ikke mening at bringe et kriterie som ’videnskabelig redelighed’ ind i din henvendelse vedrørende sagen.

Vores klare opfattelse er fortsat, at instituttet ikke har begået fejl i opgaven for kunden, lyder svaret fra advokat [Person 13].

Hofor afviser kritik

Tidende har også henvendt sig med samme spørgsmål til kunden, Københavns Energi, nu kaldet Hofor.

Områdechef hos Hofor, [Person 4], svarer på vegne af [Person 1], at det er hendes klare vurdering, at opgaven med at afdække og beskrive forskellige erfaringer ved brugen af rottespærrer i 2010 rundt om i Danmark til brug for Københavns Kommune er løst tilfredsstillende for 14 år siden.

– Alle de medvirkende organisationer, der fremgår af den interne erfaringsopsamlingsrapport, var til stede på mødet med mindst én person.

I det interne punktreferat er der kun noteret de deltagende organisationers navne, ikke de enkelte deltageres navne, da personerne repræsenterede organisationerne og ikke deres personlige holdninger.

– Der kan således godt have været lidt færre fremmødte personer end på den gengivne invitationsliste, men alle nævnte organisationer var repræsenteret med mindst en person, der fremførte organisationens erfaringer og synspunkter.

Dette påvirker ikke organisationernes udtalelser og input.

Vi har heller ikke hørt fra de deltagende organisationer, at de var utilfredse, sådan som det nu fremføres flere år senere, forklarer [Person 4].

Hofor har ikke ønsket at svare på, hvorfor man har angivet bornholmske [Person 5] i rapporten, når han ikke repræsenterede Bornholms Forsyning på mødet.

[…]

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

” Opfindelsen

[Person 10] fra [Bynavn A] opfandt i 1990 rottespærren TJ-Brønden, da han fik rotter i sin egen kloak.

Op gennem 90'erne blev hans opfindelse sat op flere offentlige steder på Bornholm og i andre steder af landet.

Den bornholmske opfinder har i mange år kæmpet med at få sin banebrydende opfindelse udbredt, men har mødt modstand fra blandt andet Teknologisk Institut.

Tidende kigger i den kommende tid på sagen.

”

[…]

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

”Rottespærreprojektet

Gennemført i perioden 2008 til 2011 af Københavns Energi A/S, og Københavns Kommune med støtte fra Teknologisk Institut.

Projektet omfattede fem delforsøg, der blev afrapporteret hver for sig

- Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer

- Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer

- Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder

- Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer

- Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer

Desuden omfattede projektet den, i denne artikel omtalte, erfaringsopsamling blandt kommuner om brug af rottespærrer i kommunale afløbsledninger”.

[…]”

Efter offentliggørelsen

HOFOR har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, selskabet havde med mediet efter offentliggørelsen.

Den 1. oktober 2024 sendte HOFOR følgende mail til Bornholms Tidende

”Kære redaktør [Redaktøren] og chefredaktør [Chefredaktøren]

Jeg har læst jeres artikler om udfordringerne med en bornholmsk rottespærre og den skuffede lokale opfinder.

I flere artikler – bl.a. denne: Banebrydende

opfindelse bremset af falsk rapport (tidende.dk) og på forsiden af lørdagens print-avis – bliver en rapport udført i samarbejde med Teknologisk Institut og det

daværende Københavns Energi på foranledning af Københavns Kommune og med hjælp fra Aarhus Universitet omtalt som en ’falsk rapport’ (citat fra jeres

platforme).

Hvordan kan det være, at I som medie vælger at bruge betegnelsen ’falsk rapport’ både i rubrik og brødtekst?

Vi har svaret grundigt og faktuelt på jeres spørgsmål og på den kritik, vi er blevet forelagt, herunder [Person 5]s påstand om, at han ikke deltog i et møde

på Teknologisk Institut.

Vi har også oplyst, at Bornholms Forsyning har bidraget på mødet, før og efter om de lokale erfaringer på Bornholm og at selskabet ikke

har haft indsigelser til den fremsendte gengivelse i det pågældende afsnit i rapporten.

Redaktør [Redaktøren] oplyste samtidig fredag, at I slet ikke har været i kontakt med Bornholms Forsyning og hørt om de deler [Person 5]s personlige vurdering.

Vi har intet imod kritik, da det nogle gange kan rumme muligheden for at gøre tingene bedre.

Men kritikken skal være fair og faktuel korrekt, særlig når den

bliver gengivet i et medie.

Jeg kan ikke finde dokumentation i jeres tekster, der giver grundlag for det alvorlige ordvalg.

Jeg vil derfor bede jer oplyse, hvilken konkret dokumentation I

har for at bruge udtrykket ”falsk rapport” om den samlede rapport, herunder det faglige indhold og konklusionerne?

Da jeres beskyldning hænger helt urimeligt i luften, vil vi bede jer svare meget hurtigt, så vi kan komme i konstruktiv dialog om rette reaktion på dette.

Med venlig hilsen [Person 6], Kommunikationschef”

Bornholms tidende besvarede mailen samme dag

”Kære [Person 6] og [Person 14],

Tak for jeres henvendelse.

Vi omtaler rapporten som falsk, fordi den benytter

[Person 8] og [Person 5]s vurderinger og navne, selvom de begge to afviser at have deltaget i rapportens rundbordssamtale.

[Person 5] oplyser det direkte til os, og [Person 8] har bekræftet det i en mail, vi har haft adgang til.

Jeg håber, at dette uddyber sagen.

De bedste hilsener [Chefredaktøren]”

Den 2. oktober 2024 besvarede HOFOR mailen

”Kære [Chefredaktøren], Tak for dit korte svar.

Jeres artikler fremstår i lyset af svaret stadig som en række løse beskyldninger om

rapportens faglige lødighed, der bygger på to personers uafprøvede påstande i 2024 om om de har været inde over rapportens udarbejdelse eller ej i 2010 på vegne af deres selskaber.

HOFOR savner fortsat dokumentation for disse beskyldninger og står derudover på mål for rapportens faglige indhold og konklusioner, som er lavet i samarbejde med Aarhus Universitet og Teknologisk Institut.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at Bornholms Tidende med sin vinkling af sagen og de benyttede udtryk, herunder ordet ’falsk’, ikke bedriver sober eller retvisende journalistik i artiklerne.

Med venlig hilsen [Person 6], Kommunikationschef”

Den 4. oktober 2024 sendte HOFOR endnu en mail

”Kære [Chefredaktøren] og [Redaktøren]

Jeg kan ikke se, at jeg har fået svar eller supplerende oplysninger fra jer (beklager hvis jeg har overset noget).

Det er jeg faktisk lidt skuffet over, men nok mest fordi I samtidig fortsætter med at publicere artikler med ufuldstændig research og uden at jeres kilder er blevet forholdt vores svar på deres påstande i nogle af dem.

Jeg har derfor nu brugt tid på at gøre (en del af) jeres arbejde og Teknologisk Institut har med en del besvær sendt kopier af maildialogen op til og efter rundbordssamtalen i februar 2010, som jeg har fået lov til at dele med jer.

De er vedhæftet mailen inkl.

de bilag, der var med i de pågældende mails.

Vigtigst af alt, så fremgår det nu dokumenteret – som vi hele tiden har sagt

1.

At begge jeres kilder rent faktisk har modtaget et sammendrag efter rundbordssamtalen af det de har fortalt – altså stik modsat af det der fremgår af jeres artikler.

Derudover

2.

Ingen af de to personer – eller deres selskaber – er kommet med forslag til rettelser til de modtagne sammendrag til Teknologisk Institut.

3.

Af to mails fra [Person 5] den 2. februar 2010 fremgår det, at han har tænkt sig at deltage i rundbordssamtalen på Teknologisk Institut den 4. februar og han derfor 2 gange indenfor få minutter sender 2 dokumenter, han vil bruge på mødet.

4.

[Person 8] fra Høje Taastrup Forsyning og [Person 5] fra Bornholms Forsyning har deltaget i mødet, jf. teksten i de 2 mails efter mødet.

Jeg har i dag for god ordens skyld også talt med BEOF (daværende Bornholms Forsyning) og kan forstå, at I ikke har kontaktet dem for at få be- eller afkræftet [Person 5]s udlægning.

De oplyser også, at selvom rapporten aldrig alene har dannet grundlag for deres arbejde med rottesikring, og at arbejdet i dag håndteres anderledes jf. nutidens viden.

De supplerer med, at selskabet følte sig acceptabelt beskrevet i Erfaringsopsamlingsrapporten i 2010.

For god ordens skyld, da det ikke er fremgået af jeres artikler: Vi har INTET imod rottespærrer og vil anvende dem i vores forsyningsområde, når eller hvis det er den rigtige løsning et eller flere steder i kloaknettet – ud fra en samlet vurdering af økonomi, effekt, drift og hensynet til kundernes forsyningssikkerhed.

Vi noterer også at andre spildevandsselskaber anvender rottespærrer steder, hvor det giver mening.

I er velkomne til at vise billeder af den centrale dokumentation – de vedhæftede mails – i avisen og på web, men jeg vil bede jer sløre alle mailadresser, da alle på nær [Person 5] fortsat arbejder i de forskellige firmaer, så vidt jeg forstår.

Og ingen af dem fortjener at blive udsat for chikane fra utilfredse læsere eller andre.

Med venlig hilsen [Person 6], Kommunikationschef”

Den 9. oktober 2024 besvarede Bornholms Tidende mailen

”Kære [Person 6] og [Person 14], Tak for jeres mail.

Som allerede anført i første svarmail, har vi fuld dokumentation for, at [Person 8] og [Person 5] begge afviser at have deltaget i rundbordssamtalen og rapporten, selvom den anfører, at de har deltaget.

Vi kan ikke i jeres fremsendte materiale med invitation til samtalen og spørgsmål om kommentarer til notater finde dokumentation for, at de to reelt har deltaget.

Vi kan derfor ikke finde dokumentation for jeres påstand i 1.

Vi kan heller ikke se, at I dokumenterer, at der ikke er kommet kommentarer, som I anfører som påstand i 2.

Man kan sige, at havde I netop fået kommentarer, ville I have dokumentation for jeres påstande.

Formuleringen i [Person 5]s mail ”vi ses” undstøtter dog påstanden om, at han havde tænkt sig at deltage.

Men når han selv siger, at han ikke deltog, og I ikke har dokumentation for deltagelsen men kun intentionen om at deltage, virker det umiddelbart svagt.

Det kan vi forelægge ham.

I jeres påstand 4 konkluderer I på tekster, I selv har fremstillet, at de to har deltaget.

Men I har netop ikke mails fra de to, der bekræfter deltagelsen direkte eller indirekte.

De to kilders udsagn er dermed kildekritisk set stadig mere troværdige end jeres egne mails til dem, som de to – antager vi – slet ikke har reageret på, siden I ikke har fremsendt disse.

Dermed dokumenterer jeres tekster ikke de tos deltagelse.

Det undrer os, at det fremsendte dokument Høje Taastrup.pdf ifølge metadata er oprettet den 3. oktober 2024 kl.

17:06 af [Person 12].

Kan I hjælpe os med at forstå denne pudsige dato, når den tilsvarende dato for filen Statusnotat_rottebekaempelse_BRK.

pdf er oprettet i 2009 af brugeren [Brugeren], hvilket giver mere mening.

De pudsige datoer gælder også de øvrige pdf-dokumenter oprettet af [Person 6] og [Person 1] indenfor den seneste uge.

Kan I hjælpe os til citat med at forstå, hvorfor de to tager afstand fra jeres rapport, og I her 14 år senere har behov for at lukke sagen med friske pdf’er og påstande.

Kan I ditto hjælpe os med en klarlæggelse af [Firmanavn 1]s rolle i denne sag og udbredelsen af vedligeholdelsesfrie rottespærre?

Venlig hilsen [Chefredaktøren]”

Den 10. oktober 2024 besvarede HOFOR mailen

”Kære [Chefredaktøren]

Tak for svar.

Jeg forstår din mail således, at du afviser at berigtige jeres artikler trods fremsendt dokumentation og oplysninger.

Vi har på den baggrund ikke yderligere kommentarer til Bornholms Tidende.

Med venlig hilsen [Person 6], Kommunikationschef”

Øvrige oplysninger

HOFOR har til Pressenævnet indsendt 14 bilag benævnt således

Bornholms Tidende har til Pressenævnet indsendt fire bilag navngivet T1-T4.

HOFORs klage er modtaget i Pressenævnet den 11. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 HOFOR A/S’ synspunkter

HOFOR A/S har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Klage over Bornholms Tidende

På vegne af HOFOR A/S klager jeg hermed over artiklen ”Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport” bragt i den trykte udgave af Bornholms Tidende den 28. september 2024.

Artiklen, der var stort opslået på avisens forside, er vedlagt som bilag 1 (herefter ”Artiklen”).

Artiklen blev samme dag bragt på mediets hjemmeside (tidende.dk), hvor den fortsat er tilgængelig bag betalingsmur.

[…] Flere artikler på websitet henviser ligeledes klikbart til den pågældende artikel med gentagelse af overskriften på hver artikel.

Artiklen omtalte et rottespærreprojekt udført i perioden 2008-2011 af Københavns Energi A/S og Københavns Kommune med bistand fra Teknologisk Institut (herefter ”Rottespærreprojektet”).

Som bilag 2 fremlægges udskrift, som viser, at Københavns Energi A/S den 20. november 2012 skiftede navn til HOFOR A/S, som derfor er klageberettiget i sagen.

Ifølge Artiklen indeholdt Rottespærreprojektet ”alvorlige fejl”, ”hemmeligholdte kilder” og ”fejlagtige citater”, som har ført til videregivelse af vildledende oplysninger til Folketinget, og som ifølge Artiklen bremsede en lokal bornholmsk opfinders erhvervsmuligheder.

HOFOR gør gældende, at Artiklens oplysninger er fejlagtige og særdeles skadelige for HOFOR, og at mediet har handlet i strid med pkt. A.

1., A.

6 og A.

7. i de Presseetiske Retningslinjer.

HOFOR anmoder om offentliggørelse af nævnets kritik efter medieansvarslovens § 49.

1 Artiklens indhold

Den 28. september 2024 fremgik bl.a. følgende på Bornholms Tidendes forside [HOFORs understregninger]

”Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport Tidende kaster i dag lys over en 14 år gammel rapport fra Teknologisk Institut, hvor der er brugt hemmeligholdte kilder og fejlagtige citater.

I rapporten får den bornholmske opfinder [Person 10]s banebrydende rottespærrer kritik.

Juraprofessor stempler rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl .

”

Af Artiklen (Erhvervssektionen, s.

6-7) fremgik endvidere bl.a.

”Falsk rapport satte banebrydende opfindelse i dårligt lys

Tidende kan afsløre skjulte deltagere og fejl i stor rottespærre-rapport.

Konklusionerne er nærmest grebet ud af den blå luft, lyder det fra en af de fejlagtigt citerede i rapporten.

En rapport fra forsyningsselskabet Københavns Energi og den private virksomhed Teknologisk Institut udarbejdet i 2010 såede dengang tvivl om effekten af en bornholmsk rottespærre.

I mange år er de personer, som ifølge instituttet bidrog til rapporten, blevet hemmeligholdt.

Men gennem udvidede aktindsigter hos Folketingets ombudsmand orkestreret af blandt andre [Person 3] ([Parti X]) kan Tidende nu afsløre alvorlige fejl og mangler i rapporten.

Det er ifølge den bornholmske kloakmester og opfinder [Person 10] en medvirkende årsag til, at løsningen på rotteproblemerne i de danske kloakker aldrig er blevet rullet ud.

”

2 Klager over punkt A.

1 om korrekte meddelelser

Artiklen indeholdt alvorlige faktuelle fejl, som er særdeles skadelige for HOFOR, der fik Rottespærreprojektet udført.

Det støttes navnlig på følgende

2.1 Artiklens præmis

Artiklen indeholdt kritik af en erfaringsindsamling, der blev udført blandt udvalgte kommuner og organisationer som led i Rottespærreprojektet i perioden 2008-2011.

Som bilag 3 fremlægges denne rapport (herefter ”Erfaringsindsamlingen”), der udkom i juni 2010.

Rottespærreprojektet som sådan omfattede, udover Erfaringsindsamlingen, fem forsøg, der blev afrapporteret hver for sig i 5 delrapporter i tæt samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet og som blev samlet i en sammenfattende rapport, der blev offentliggjort i juni 2011.

Som bilag 4 fremlægges projektets sammenfattende rapport, som ikke omtaler Erfaringsindsamlingen.

Se bl.a. bilag 4, side 2 om formål og afgrænsning.

På denne baggrund er præmissen for artiklen forkert;

Erfaringsindsamlingen i bilag 3 er udført som led i Rottespærreprojektet, men Rottespærreprojektet bestod navnlig i fem rapporteringer, der blev udarbejdet på baggrund af forsøg, og som førte til en sammenfattende rapport, der ikke omtalte Erfaringsindsamlingen (bilag 4).

På den baggrund er det uretmæssigt, at Artiklen på den ene side anfører, at ”stort rottespærreprojekt indeholdt alvorlige fejl”, når Artiklen på den anden side kun indeholdt kritik af Erfaringsindsamlingen.

Bortset herfra var Erfaringsindsamlingen, som artiklen kritiserer, ikke behæftet med alvorlige fejl eller mangler, og på det grundlag var det udtryk for en alvorlige faktuel fejl, når Artiklen hævder, at Rottespærreprojektet var behæftet med sådanne fejl eller mangler.

HOFOR kan dokumentere, at mediets kritik af Erfaringsindsamlingen er ukorrekt, og at Erfaringsindsamlingen ikke var behæftet med de alvorlige fejl, som Bornholms Tidende fastslår, jf. pkt. 2.2-2.5.

2.2 Ingen alvorlige fejl eller mangler i Rottespærreprojekt

Ifølge Artiklen indeholdt Rottespærreprojektet ”alvorlige fejl”.

Af Artiklen fremgik bl.a. [HOFORs understregninger]

” Tidende kan afsløre skjulte deltagere og fejl i stor rottespærre-rapport .

… Men gennem udvidede aktindsigter kan Tidende nu afsløre alvorlige fejl og mangler i rapporten ”.

Af Artiklens forsidetekst fremgik endvidere bl.a.

”Juraprofessor stempler rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl”

Disse oplysninger er ikke korrekte.

Ifølge citaterne i Artiklen udtaler juraprofessor [Person 7] sig om, ”hvis” Folketinget har modtaget oplysninger, som kan være misvisende, ”hvis” den her rapport er misvisende eller forkert, og ”hvis” det er sådan, at nogen bliver citeret for noget, som de rent faktisk ikke mener.

Udtalelserne angår således den situation, hvor Artiklens oplysninger om ”hemmelige kilder”, ”fejlagtige citater” mv. måtte være opfyldt.

Juraprofessoren foretager derimod ikke nogen vurdering af, om der faktisk er tale om fx fejlagtige citater eller hemmeligholdte kilder.

På denne baggrund, hvor der ikke er foretaget en juridisk vurdering af rapportens indhold, er det en alvorlig og skadelig fejl, at Bornholms Tidende konkluderer, at en juraprofessor ”stempler rapporten … som misvisende med alvorlige fejl”.

Oplysningen er forkert og skadelig og har ingen dækning i de faktiske forhold, jf. pkt. 2.3-2.5.

2.3 Ingen hemmeligholdte kilder eller skjulte deltagere

Af artiklen fremgik bl.a.

”Tidende kan afsløre skjulte deltagere”

…

”I mange år er de personer, som ifølge instituttet bidrog til rapporten, blevet hemmeligholdt.

”

På artiklens forside fremgik endvidere

”Tidende kaster i dag lys over en 14 år gammel rapport … hvor der er brugt hemmeligholdte kilder.

”

Disse oplysninger er fejlagtige.

Citaterne giver indtryk af, at Erfaringsindsamlingen blev udarbejdet med bistand fra organisationer, som ikke er nævnt i Erfaringsindsamlingen, og som Tidende nu afslører eksistensen af.

Dette er ikke korrekt, og mediets artikel påviser heller ikke, at det skulle forholde sig sådan.

Af Erfaringsindsamlingen fremgår det direkte, at indsamlingen omfattede nærmere bestemte kommuner og organisationer (bilag 3, s.

10).

Det fremgår endvidere af rapporten, at de angivne personer var inviteret i deres egenskab af repræsentant for en organisation.

Se i den forbindelse bilag 3, s.

7 [HOFORs understregninger]

”3 Baggrund

Rundbordssamtalen fandt sted den 4. februar 2010 på Teknologisk Institut, og havde følgende deltagere

[Person 15], Guldborgsund Forsyning

[Person 5], Bornholms Forsyning

[Person 16], Skive Vand

[Person 17], Skive Vand,

[Person 8], Høje Taastrup Forsyning

[Person 18], Brøndby Kommune

[Person 1], Københavns Energi,

[Person 12], Teknologisk Institut,

[Person 19], Københavns Ejendomme, Københavns Kommune,

[Person 20], [Firmanavn 2]

For lettere at kunne sammenfatte diskussionerne og erfaringer blev alle deltagerne bedt om at udfylde skemaet, der er vist i bilag 1.

Skemaet angiver de hovedspørgsmål, som rundborgssamtalen berørte.

Denne erfaringsindsamling er ikke udtømmende, fordi den er lavet som et 1- dags møde suppleret med udfyldelse af et spørgeskema.

Den behandler ikke de involverede kommuner/forsyningers tiltag detaljeret, men giver et overblik over de erfaringer og de holdninger, de inviterede personer har til brug af rottespærrer…”

Det er HOFORs opfattelse, at [Person 8] og [Person 5] deltog og bidrog på vegne af Høje Taastrup Forsyning og Bornholms Forsyning blandt andet på mødet den 4. februar 2010, som Artiklen omtaler.

Som bilag 5 fremlægges en mail, som peger i samme retning, af flere.

Spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende personer deltog i det konkrete møde eller ej, er imidlertid ikke afgørende for, om citaterne i Erfaringsindsamlingen var retvisende eller ej.

Som det fremgår af bilag 3, blev Erfaringsindsamlingen udført på baggrund af både en rundbordssamtale, udfyldelse af et spørgeskema samt efterfølgende bemærkninger til dette, og kilderne er åbent beskrevet i rapporten.

Der har ikke været andre kilder, og Tidende har heller ikke påvist andre kilder.

HOFOR kan dokumentere, at Bornholms Forsyning ved [Person 5] bidrog til Erfaringsindsamlingen, og at Bornholms Forsyning står ved citaterne i rapporten, jf. pkt. 2.4.1.-2.4.3.

Såfremt fx Bornholms Forsyning på et specifikt møde måtte være repræsenteret ved en stedfortræder, eller alene måtte have sendt sit skriftlige bidrag til rapporten, ændrer dette ikke på, at organisationen har bidraget til Erfaringsindsamlingen, og at den i rapporten angivne person formelt repræsenterede organisationen.

Det forhold, at [Person 5], der dengang repræsenterede Bornholms Forsyning, sår tvivl i Bornholms Tidende om, hvorvidt han deltog på et nærmere angivet møde, fører således ikke til, at der har været hemmeligholdte kilder i rapporten, eller at rapporten ikke er retvisende, jf. også pkt. 2.4. straks nedenfor.

2.4 Ingen fejlagtige citater i rapporten

2.4.1 De angivne kilder bidrog til Erfaringsindsamlingen

Af artiklen fremgår bl.a.

”Der er angivet navne på 10 deltagere ved rundbordssamtalen, som skulle have fundet sted den 4. februar 2010 på Teknologisk Institut i København.

Blandt deltagerne var [Person 5], der på daværende tidspunkt repræsenterede Bornholms Forsyning.

Problemet er bare, at han ikke var til møde på Teknologisk Institut.

…

Han uddyber, at han dengang svarede på et spørgeskema i forbindelse med erfaringsindsamlingen, men han så aldrig den færdige rapport og fik dermed heller ikke mulighed for at se, hvad han blev citeret for.

…

Heller ikke driftsleder på kloak hos Høje Taastrup Forsyning, [Person 8], var til det omtalte møde.

Det har han fortalt i en mail til den bornholmske rottespærreproducent [Person 10], som Tidende har set.

Alligevel er han i rapporten citeret for, at man i Høje Taastrup har haft så store problemer med rottespærrer af den såkaldte vandlåsmodel, at kommunen i fremtiden [ikke] vil satse på den løsning.

”

HOFOR kan dokumentere, at Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning bidrog til Erfaringsindsamlingen, og at [Person 5] samt [Person 8], der er nævnt i Artiklen, repræsenterede disse organisationer.

Som bilag 6 fremlægges henvendelse af 18. januar 2010 fra Teknologisk Institut til bl.a. Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning ved [Person 5] og [Person 8] med invitation til rundbordssamtale om kommunale erfaringer.

Som bilag 7 fremlægges en yderligere mail af 1. februar 2010 fra Teknologisk Institut til bl.a. Høje Taastrup Kommune og Bornholms Forsyning ved [Person 5] og [Person 8].

I mailen fra Teknologisk Institut fremgik bl.a.

”Vedlagt finder I nogle spørgsmål, som vi vil forsøge at komme igennem i forbindelse med vores diskussioner.

I kan evt.

udfylde spørgsmålene på forhånd eller under mødet.

Vi kan så bruge svarene, når vi skriver rapporten efter mødet.

”

Ifølge samme bilag besvarede [Person 5] fra Bornholms Forsyning mailen dagen efter, den 2. december 2010.

Han sendte i den forbindelse et statusnotat på vegne af Bornholms Forsyning.

[Person 5]s mail med statusnotat er vedlagt som bilag 8.

På dette grundlag bidrog Bornholms Forsyning til Erfaringsindsamlingen.

Som bilag 9 fremlægges endvidere mail af 11. april 2022 fra [Person 8] til rottespærreproducent [Person 10].

Det er efter alt at dømme denne mail, som Bornholms Tidende henviser til i artiklen (citatet straks ovenfor under pkt. 2.4.1).

Ifølge mailen deltog [Person 8] i et møde arrangeret af Københavns Energi A/S om rottespærrer i 2008, mens han ifølge mailen ikke var til stede i 2010.

Af mailen fremgår det således, at [Person 8] bidrog til rottespærreprojektet, jf. også pkt. 2.4.2 og 2.4.3 nedenfor.

På dette grundlag er det uretmæssigt, når Bornholms Tidende i artiklen tager denne mail til indtægt for, at [Person 8] er uretmæssigt citeret i Erfaringsindsamlingen.

Bornholms Tidende burde ved gennemgang af denne mail have konstateret, at [Person 8] på vegne af Høje Taastrup Forsyning faktisk deltog i forbindelse med Københavns Energi A/S’ projekt om rottespærrer.

Ved gennemgang af denne mail burde Bornholms Tidende endvidere have konstateret, at [Person 8] henviser til en uheldig samtale, han havde haft med rottespærreproducenten, og at han frabad sig flere henvendelser fra rottespærreproducenten.

Dette burde have givet Bornholms Tidende anledning til kildekritik, jf. pkt. A.

2.

2.4.2 De angivne kilder modtog Erfaringsindsamlingen til gennemsyn

Af avisens forside fremgik bl.a. [HOFORs understregninger]

Tidende kaster lys over … rapport … hvor der er brugt hemmeligholdte kilder og fejlagtige citater .

Af Artiklen fremgik det videre

”Konklusionerne er nærmest grebet ud af den blå luft, lyder det fra en af de fejlagtigt citerede .

”

Ifølge Artiklen har kilden [Person 5] udtalt til mediet, at han ikke kan genkende citater i Erfaringsindsamlingen.

Bornholms Tidende har ikke dokumentation for oplysningen i Artiklen om, at ”flere” anser sig for fejlciteret.

Denne oplysning er dermed fejlagtig.

Det er endvidere fejlagtigt, at Erfaringsindsamlingen indeholdt fejlcitater.

HOFOR kan dokumentere, at de angivne kilder – herunder [Person 5] - fik de relevante tekstafsnit til gennemsyn.

I tillæg hertil har de relevante organisationer bekræftet, at citaterne er retvisende, jf. pkt. 2.4.3.

Som bilag 10 fremlægges således mail af 17. februar 2010 til Høje Taastrup Forsyning ved [Person 8], hvoraf fremgår

”Hej [Person 8] Vedlagt finder du det, jeg har noteret om Høje Taastrup ved rundbordssamtalen.

Vil du se det igennem og meget gerne komme med rettelser eller tilføjelser.

Jeg vedlægger også spørgeskemaet, som du gerne må udfylde.

Så kan jeg supplere teksten med det.

”

Som bilag 11 fremlægges endvidere mail af 17. februar 2010 til Bornholms Forsyning ved [Person 5], hvoraf fremgår

”Hej [Person 5] Vedlagt finder du en sammenfatning af jeres erfaringer.

Vil du læse dem igennem, og gerne skrive til, hvis det er noget vi ikke fik med.

”

Bornholms Forsyning ved [Person 5] og Høje Taastrup Forsyning ved [Person 8] fremsendte ikke bemærkninger til disse tekststykker, som derfor blev indsat i Erfaringsindsamlingen.

Den tekst, som Bornholms Forsyning ved [Person 5] modtog i bilag 10 – og som [Person 5] undlod at kommentere på - er 1:1 identisk med den endelige tekst i Erfaringsindsamlingen om Bornholms Forsyning (bilag 3, s.

11-13).

Tekstens let ændrede rækkefølge i Erfaringsindsamlingen ændrer ikke på, at tekststykkerne er identiske.

Under disse omstændigheder, hvor [Person 5] har undladt at korrigere fremsendte citater, er der nødvendigvis ikke tale om fejlcitater.

2.4.3 Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning bekræfter korrekt Erfaringsindsamling

Erfaringsindsamlingen i bilag 3 blev udgivet i maj 2010, og HOFOR har ikke på noget tidspunkt modtaget besked fra de deltagende organisationer om, at de skulle være utilfredse med rapporten eller gengivelsen af deres udsagn.

Som bilag 12 fremlægges mail af 27. november 2024 fra Bornholms Forsyning, der bekræfter, at tekstafsnittet om Bornholms Forsyning i Erfaringsindsamlingen er korrekt.

Efter det oplyste har Bornholms Tidende ikke været i kontakt med Bornholms Forsyning angående artiklen.

Dette oplyste HOFOR allerede til Bornholms Tidende i forbindelse med forelæggelsen, jf. pkt. 4.

Som bilag 13 fremlægges mail af 12. november 2024 fra Høje Taastrup Forsyning, der bekræfter, at tekstafsnittet om Høje Taastrup Forsyning i Erfaringsindsamlingen er korrekt.

Eftersom begge organisationer bekræfter Erfaringsindsamlingens indhold, er det uretmæssigt af mediet at anføre, at Erfaringsindsamlingen lider af alvorlige fejl for så vidt angår disse organisationer.

Spørgsmålet om, hvorvidt alle organisationer deltog på et specifikt møde, er uden betydning i den sammenhæng.

Eftersom Erfaringsindsamlingen angik nogle kommuner og organisationers erfaringer, burde Bornholms Tidende have kontrolleret, om disse organisationer stod ved Erfaringsindsamlingens indhold.

Ved ikke at have foretaget en sådan kontrol – som mediet nemt kunne have gennemført - har mediet handlet i strid med pkt. A.

1.

Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at HOFOR både i forbindelse med forelæggelsen og forud for offentliggørelsen opfordrede mediet til at foretage netop denne kontrol, jf. pkt. 4.

2.5 Artiklen efterlader et forvansket indtryk

Samlet set indeholder Artiklen alvorlige faktuelle fejl til skade for HOFORs omdømme og troværdighed, jf. pkt. 2.1-2.4.

Artiklen efterlader endvidere et forvansket billede af Rottespærreprojektet og dets konklusioner.

Det er intet grundlag for at anføre, at Erfaringsindsamlingen led af alvorlige fejl, og der er således heller intet grundlag for at anføre, at fejl ved Rottespærreprojektet har bremset en specifik opfinder eller ført til vildledning af Folketinget.

Der er endvidere ingen sammenhæng mellem de forhold, som Bornholms Tidende søger at påpege – at en repræsentant muligvis ikke har været til et møde og ikke kan genkende egne citater – og den ”bremse” for en bornholmsk opfinder, som bliver beskrevet.

Artiklen beskriver ikke, hvad en sådan ”bremse” måtte bestå i, og Artiklen beskæftiger sig ikke med, hvilken kritik den bornholmske opfinders rottespærre måtte have fået i rapporten, og om denne del af rapporten er fejlbehæftet.

Det bemærkes, at Rottespærreprojektet ikke navnlig beskæftigede sig med den bornholmske opfinders rottespærre.

Udover at artiklen indeholder faktuelt forkerte fejl, giver Artiklen således indtryk af en erhvervs- og politisk skandale, som intet har på sig, og som der på ingen måde er grundlag eller dækning for.

4 Klage over pkt. A.

6 – manglende dækning

HOFOR gør gældende, at forsideoverskriften ”Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport” og overskriften ”Falsk rapport satte banebrydende opfindelse i dårligt lys” ikke har dækning i artiklens tekst.

Som det fremgår under pkt. 2, er der ikke dækning for, at Erfaringsindsamlingen indeholdt fejl.

4 Klage over pkt. A.

7 berigtigelse

Umiddelbart efter artiklens offentliggørelse sendte HOFOR dokumentation til Bornholms Tidende, som viste bl.a.,

1. at [Person 5] og [Person 8] modtog et sammendrag efter rundbordssamtalen,

2. at [Person 5] havde fremsendt materiale til brug for mødet på forhånd,

3. at hverken Bornholms Forsyning eller Høje Taastrup Kommune var fremkommet med bemærkninger til sammendraget, og

4. at Bornholms Forsyning, der ikke var blevet kontaktet af Bornholms Tidende angående artiklen, anså sig for korrekt omtalt i erfaringsindsamlingsrapporten.

Som bilag 14 fremlægges mailkorrespondance, som dokumenterer HOFORs henvendelse samt Bornholms Tidendes svar.

På denne baggrund burde Bornholms Tidende straks have berigtiget Artiklens oplysninger om, at der var tale om en ”falsk rapport” behæftet med ”alvorlige fejl og mangler”, hvilket Bornholms Tidende nægtede.

Eftersom artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger, som er skadelige for HOFOR, og som mediet har nægtet at berettige, anmoder HOFOR om, at offentliggørelse af nævnet kendelse, jf. Medieansvarslovens § 49.

HOFOR har ved mail af 17. januar 2025 fremsendt yderligere bemærkninger som svar på Bornholms Tidendes udtalelse af den 13. januar 2025.

Disse bemærkninger er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

Herudover fremgår blandt andet

”HOFOR finder det bemærkelsesværdigt, at Bornholms Tidende har fremsendt et kortfattet svar uden nogen form for bilagsmateriale i relation til en artikel, som indeholder faktuelle beskyldninger om, at Københavns Energi (nu HOFOR) har begået ” alvorlige fejl ” mv. Til de enkelte forhold bemærker HOFOR

1.1 Pkt. A.

1.

”Rapporten”

Bornholms Tidende nævner i sit svar til Pressenævnet ”rapporten” uden at forholde sig til den sondring mellem Erfaringsindsamling (bilag 3) og sammenfattende rapport med delrapporter (bilag 4), som HOFOR omtaler i klagen (pkt. 2.1).

HOFOR gjorde Bornholms Tidende opmærksom på denne vigtige sondring allerede under forelæggelsen (bilag 14, s.

12).

HOFOR gør gældende, at Bornholms Tidende – uanset HOFORs redegørelse under forelæggelsen – helt har misforstået, hvilken ”rapport”, Bornholms Tidende omtaler i den påklagede artikel.

I artiklen fremgår det bl.a., at ” rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet” og mere konkret: ”[d]en 31. januar 2012 modtog Miljøministeriet et notat, der tog udgangspunkt i projektets resultater…” Dette notat fremlægges som bilag 15.

Bornholms Tidende anfører flere gange i artiklen, at ”rapporten” er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, men det notat af 31. januar 2012, som Bornholms Tidende selv henviser til, omtaler alene den sammenfattende rapport (bilag 4) og de fem underliggende videnskabelige delrapporter, men ikke Erfaringsindsamlingen (bilag 3) fra København Energis rottespærreprojekt.

Den sammenfattende rapport indeholder ingen omtale af Erfaringsindsamlingen.

De ”erfaringer med rottespærrer fra kommuner og forsyninger”, som Miljøministeriets notat (bilag 15) omtaler, er hentet fra rapporten ”Paradigmeskift i rottebekæmpelsen i Danmark – Forebyggende og bekæmpende indsats mod rotter ved hjælp af VA – godkendte rottespærrer.

” af [Person 22] (2008), som Københavns Energi intet har at gøre med.

Se bl.a. bilag 15, s.

5 og s.

9-10.

Bornholms Tidende har således fejlagtigt lagt til grund, at Miljøministeriet er blevet rådgivet på baggrund af Københavns Energis Erfaringsindsamling, hvilket ikke er korrekt.

Det er derfor faktuelt forkert, når Bornholms Tidende anfører i den påklagede artikel, at ”stor rottespærrerapport” indeholdt ”alvorlige fejl”, og at Miljøministeriet er blevet rådgivet på baggrund af en sådan fejlagtig rapport, når sagen i virkeligheden er den, at Bornholms Tidende i realiteten kun omtaler en Erfaringsindsamling, som den egentlige rapport (bilag 4) ikke omtaler, og som Miljøministeriet ikke blev rådgivet på baggrund af (bilag 15).

I tillæg hertil bestrider HOFOR som nævnt, at Erfaringsindsamlingen indeholdt ”alvorlige fejl” mv., jf. straks nedenfor.

[…]

1.3 Pkt. A.

1.

Udtalelser fra professor [Person 7]

Professor [Person 7]s udtalelser – der er givet med forbehold for ” hvis det er sådan… ” – er uden betydning for Pressenævnets vurdering af sagen.

HOFORs dokumentation i sagen viser, at Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning modtog Erfaringsindsamlingens indhold til gennemsyn, og at de indestår for indholdet (klagen pkt. 2.4.2-2.4.3).

Under disse omstændigheder er der intet grundlag for at hævde, at organisationerne i sagen er citeret for indhold, som de ikke mener, jf. pkt. 1.2 ovenfor, og der er intet grundlag for at hævde, at Miljøministeriet er blevet rådgivet på et fejlagtigt grundlag, jf. pkt. 1.1 ovenfor.

På baggrund af både den påklagede artikel og Bornholms Tidendes svar til Pressenævnet, er det i øvrigt uklart, hvilke oplysninger [Person 7] er blevet præsenteret for.

HOFOR henviser i det hele til klagens pkt. 2.2.

[…]

1.5 Pkt. A.

1.

Forholdet til [Person 10]

Bornholms Tidende anfører i sit svar til Pressenævnet, at ”de officielle institutioner har ifølge opfinder [Person 10] en interesse i at fastholde den eksisterende rottebekæmpelse og deraf omsætning.

Derfor er organisationerne alene ikke sandhedsvidner i rottebekæmpelsen, som Hofor anfører”.

De pågældende udsagn fremstår udokumenteret og må stå for [Person 10]s – og Bornholms Tidendes – egen regning.

[Person 10]s holdning til ” offentlige institutioners interesse ” er uden betydning for, om en rapport udarbejdet af bl.a. Københavns Energi indeholdt ” alvorlige fejl og mangler ”.

En påstand herom forudsætter egentlig dokumentation, hvilket Bornholms Tidende ikke har fremlagt.

HOFOR fastholder, at den påklagede artikel indeholder en ukorrekt og udokumenteret kobling mellem den ikke offentliggjorte Erfaringsindsamling fra Københavns Energi og [Person 10]s erhvervsmuligheder.

Der består ikke nogen sammenhæng mellem Bornholms Tidendes fremsatte kritik af deltagerne på et møde i forbindelse med Erfaringsindsamlingen og spørgsmålet om, hvordan [Person 10]s rottespærre har klaret sig.

Den påklagede artikel efterlader et stærkt misvisende og faktuelt forkert indtryk af, at Københavns Energi har begået ”fejl” af betydning for [Person 10] og andre erhvervsdrivende.

Disse oplysninger, som intet har på sig, er skadelige for HOFOR.

1.6 Pkt. A.

1.

Mail fra [Person 8]

Bornholms Tidende, der ikke har fremlagt et eneste bilag i sagen, henviser som dokumentation til en mail af 11. april 2022 fra [Person 8], Høje Taastrup Forsyning, til rottespærreproducenten [Person 10].

Denne mail har HOFOR fremlagt i sagen som bilag 13.

I mailen har [Person 8] tydeligt anført, at han deltog i et møde om rottespærrer hos Københavns Energi i 2008.

Han har anført samtidig, at han ikke har deltaget i møde hos Teknologisk Institut om rottespærrer.

[Person 8] har ikke i den konkrete mail anført, at Erfaringsindsamlingens indhold er ukorrekt.

Den konkrete mail danner med andre ord intet grundlag for Bornholms Tidendes faktuelle konklusioner om, at rapporten indeholdt ”alvorlige fejl”.

1.7 Pkt. A.

1.

HOFORs dokumentation

Bornholms Tidende har i sit svar ikke forholdt sig til indholdet af HOFORs dokumentation i sagen.

Bornholms Tidende har i stedet forsøgt at så tvivl om rigtigheden af HOFORs materiale, som Bornholms Tidende betegner som ” påstået dokumentation ”, som ” nyproduceret ” og med ” mystiske oprettelsesdatoer .

”

HOFOR tager skarpt afstand fra Bornholms Tidendes antydninger af, at HOFORs dokumentation ikke er ægte.

Hvis Pressenævnet – og HOFOR – skulle kunne forholde sig til Bornholms Tidendes indsigelser herom, burde mediet i det mindste have underbygget disse indsigelser med konkretiserede bemærkninger samt dokumentation for indsigelsen, hvilket ikke er sket.

HOFOR kan oplyse, at såfremt Bornholms Tidende måtte fastholde og specificere indsigelsen, vil HOFOR fremlægge teknisk verifikation for originaliteten af alle relevante bilag.

HOFOR kan endvidere oplyse, at Teknologisk Instituts IT-afdeling tilbyder at give møde ved Pressenævnet med henblik på at verificere det samlede materiale.

[…]

1.8 Pkt. A.

3.

Forholdet til forelæggelse

Bornholms Tidende har anført flere gange i sit svar, at HOFOR er blevet tilbudt at kommentere den fremsatte kritik inden udgivelse.

Et medie kan imidlertid ikke undgå kritik for faktuelt forkerte oplysninger ved blot at henvise til, at mediet forelagde de faktuelt forkerte oplysninger før offentliggørelse.

Som det fremgår af den påklagede artikel, har HOFOR under forelæggelsen anført til Bornholms Tidende bl.a., at spørgsmålet om konkret mødedeltagelse ikke påvirkede de relevante organisationers udtalelser og input, og at HOFOR ikke har hørt modtaget indsigelser om indholdet fra de deltagende organisationer.

På baggrund af HOFORs svar - og Erfaringsindsamlingens indhold, hvor det direkte er angivet, at indholdet ikke kun var støttet på mødedeltagelse – burde artiklen med det påklagede faktuelt forkerte indhold ikke være bragt.

Bornholms Tidende burde endvidere have efterprøvet artiklens oplysninger ved henvendelse til Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning, som ville kunne bekræfte HOFORs oplysninger under forelæggelsen om, at organisationerne står inde for Erfaringsindsamlingens indhold, uanset spørgsmålet om mødedeltagelse.

Se klagen pkt. 2.4.3.

1.09 Pkt. A.

7.

- Berigtigelse

Bornholms Tidende har som argument for at nægte berigtigelse anført i sit svar til Pressenævnet, at HOFORs fremsendte materiale fremstod ”nyproduceret” mv. Bornholms Tidende har endvidere anført, at materialet ikke dokumenterede, at de to kilder faktisk deltog på det konkrete møde.

Eftersom Bornholms Tidende ikke har grundlag for at tilsidesætte rigtigheden af det fremlagte materiale, jf. pkt. 1.7, burde Bornholms Tidende have berigtiget artiklen på HOFORs anmodning (bilag 14).

Indholdet af HOFORs fremlagte bilag – som Bornholms Tidende i vidt omfang blev gjort bekendt med under forelæggelse og igen efter offentliggørelse (bilag 14) – dokumenterer endvidere, at spørgsmålet om to personers mødedeltagelse ikke kan danne grundlag for de beskyldninger om ”alvorlige fejl” mv., som artiklen indeholdt.

Dette burde Bornholms Tidende have anerkendt både i researchfasen og ved HOFORs henvendelse efter offentliggørelse.

Bornholms Tidende har herefter også tilsidesat god presseskik ved ikke at ville berigtige artiklen.

”

HOFOR A/S har den 31. januar 2025 indsendt sine afsluttende bemærkninger.

Disse er i det væsentlige gengivet i synspunkterne ovenfor.

Herudover fremgår blandt andet

[…]

1.1.

Overordnet

Tidende påberåber sig ressourcemangel som årsag til Tidendes meget begrænsede mængde dokumentation.

HOFOR bemærker, at det er Tidende, som har bragt en artikel med skadelige oplysninger af faktuel karakter i september 2024, og det påhviler derfor Tidende at godtgøre, at Tidende har bragt korrekt information den gang i overensstemmelse med retningslinjer for god presseskik.

Spørgsmålet om ressourcer ændrer ikke på, at Tidende skal have dækning for sit indhold, og det har Tidende ikke i den påklagede artikel.

1.2. Pkt. A.

1.

Kontrol af oplysninger

Tidende anerkender i sit indlæg, at den sammenfattende rapport (bilag 4) er adskilt fra Erfaringsindsamlingen (bilag 3), hvilket er korrekt.

Denne sondring fremgår imidlertid ikke af den påklagede artikels tekst, og artiklen er allerede på det grundlag faktuelt forkert.

[…]

Det er derfor urigtigt, når Tidende lægger til grund i sit indlæg, at Erfaringsindsamlingen dannede grundlag for den sammenfattende rapport, og det er urigtigt, når Tidende i den påklagede artikel konkluderer – på grundlag af altså processen omkring Erfaringsindsamlingens tilblivelse – at den sammenfattende rapport var ” falsk ”, ” misvisende ”, behæftet med ” alvorlige fejl ”, indeholdt ” fejlagtige citater ” og var udført ved brug ” hemmeligholdte kilder ”.

HOFOR henleder i den forbindelse også opmærksomheden på Tidendes bemærkning i sit indlæg om, at professor [Person 7] ikke har vurderet sagen konkret.

På det grundlag er det endvidere en ukorrekt, skadelig og krænkende oplysning, når Tidende i den påklagede artikel anførte bl.a.: ” Juraprofessor stempler rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, som misvisende med alvorlige fejl.

”

Udover at Erfaringsindsamlingen ikke havde betydning for den sammenfattende rapport, bestrider HOFOR som nævnt i tidligere indlæg, at Erfaringsindsamlingen indeholdt alvorlige fejl.

[…]

Spørgsmålet om, hvorvidt 1 eller 2 personer deltog eller ikke deltog i et specifikt møde i forbindelse med Erfaringsindsamlingen er helt uden betydning for den sammenfattende rapport, idet mødet slet ikke angik den rapport.

Og i relation til Erfaringsindsamlingen udgør spørgsmålet om mødedeltagelse – i relation til en proces, hvor erfaringer blev indhentet på flere måder – et mindre væsentligt forhold, som ikke på nogen måde kan danne grundlag for den kritik af rottespærreprojektet, som artiklen indeholdt.

Der er herefter intet faktuelt grundlag for artiklens oplysninger om alvorlige fejl mv., som selvsagt er skadelig og krænkende for HOFOR (Københavns Energi) som projektansvarlig.

1.3. Pkt. A.

3.

Forelæggelse

Tidendes bilag T2 dokumenterer selv, at Tidende ikke har iagttaget sin kontrol- og

forelæggelsesforpligtelse i sagen.

Ifølge den påklagede artikel var de i Erfaringsindsamlingen angivne repræsentanter for henholdsvis Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning udtryk for ” hemmelige kilder ” (nu benævnt ” spøgelseskilder ” i Tidendes seneste indlæg).

Bilag T2 viser imidlertid, at Tidende alene har rettet henvendelse til Høje Taastrup Forsyning med konkrete spørgsmål om, hvorvidt Høje Taastrup Forsyning deltog på et møde den 4. februar 2010.

Ingen af Tidendes spørgsmål i de forskellige henvendelser angår det substantielle i sagen – dvs om den angivne repræsentant for Høje Taastrup Forsyning var udtryk for en ” hemmeligkilde ”, og om det faglige afsnit i Erfaringsindsamlingen vedrørende Høje Taastrup Forsyning var korrekt, herunder om dette var blevet sendt til kontrol hos Høje Taastrup Forsyning før offentliggørelsen i 2011.

Tidende har allerede af denne grund ikke efterprøvet oplysningerne i artiklen i tilstrækkelig grad, jf. pkt. A.

1 og A.

3.

Når Tidende nu gør gældende i sit seneste indlæg, at

• ” Tidende hele tiden [har] arbejdet med den forståelse, at den offentlige færdige rapport, som var med til at rådgive Miljøministeriet, er adskilt fra erfaringsindsamlingsrapporten ”

og

• ” at erfaringsindsamlingen er en færdig rapport, der har været med til at danne grundlag

for den samlede rapport ”, og

• ” at de personlige kilders manglende i erfaringsindsamlingsmødet er dokumentation for ’alvorlige fejl og mangler’ ved ’stor rottespærre-rapport’ ”

udgør det skadelige og krænkende oplysninger, som Tidende burde have forelagt HOFOR, men det gjorde Tidende ikke.

Som det fremgår af bilag 14, var Tidendes spørgsmål til HOFOR koncentreret om, hvorvidt to personer deltog i det specifikke møde i forbindelse med Erfaringsindsamlingen, mens oplysningen om, at dette skulle have betydning for den sammenfattende rottespærrerapport, ikke blev forelagt for HOFOR.

På det grundlag har Tidende ikke kontrolleret oplysninger i tilstrækkelig grad, og Tidende har handlet i strid med pkt. A.

1 og A.

3.

HOFOR kan samtidig konstatere, at Tidende ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for sin påstand for Pressenævnet om, at HOFORs fremlagte bilag har nye oprettelsesdatoer eller i øvrigt ikke er ægte, og Pressenævnet kan derfor se bort fra Tidendes bemærkninger herom.

HOFOR fastholder alle øvrige klagepunkter og bemærkninger.

Jeg står til rådighed for yderligere oplysninger, såfremt dette behov opstår.

2.2 Bornholms Tidendes synspunkter

Bornholms Tidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Bornholms Tidende har i forbindelse med artiklens tilblivelse været i kontakt med de relevante, kritiserede parter, herunder Hofor.

Bornholms Tidende har behandlet de relevante informationer kildekritisk og bragt de svar, som selskabet ønskede at få med i forbindelse med udgivelsen.

Bornholms Tidende overholder med andre ord de presseetiske retningslinjer ved at kontrollere de oplysninger mediet har bragt, formidle en kritik og høre de berørte parter.

Herunder svar på de enkelte punkter

2.1

Bornholms Tidende citerer kilder, som rejser kritik.

Bornholms Tidende har herefter foreholdt Hofor og Teknologisk Institut kritikken og medbragt deres svar.

På baggrund af kritikken og svarene fra Hofor konkluderer Bornholms Tidende, at der er tale om en rapport med fejl og mangler.

2.2

På baggrund af [Person 5]s udtalelser og af [Person 8]s mail til [Person 10] mener Bornholms Tidende, at der er dækning for at konkludere, at rapporten indeholder fejl og mangler, idet de pågældende personer på mail og direkte over for Bornholms Tidende hævder ikke at have deltaget i det pågældende møde, som det ellers fremføres i rapporten.

Det er velbeskrevet i artiklen.

[Person 7] siger blandt andet, at “det fremstår som en alvorlig sagsbehandlingsfejl, hvis det er sådan, at nogen bliver citeret for noget, som de rent faktisk ikke mener”, hvilket ifølge Bornholms Tidendes kilder er tilfældet.

2.3

Bornholms Tidende fortæller i artiklen, hvem der har bidraget til rapporten.

Det har hidtil ikke været offentligt kendt, men er først blevet kendt nu gennem aktindsigt via Folketingets ombudsmand.

At Hofor hele tiden har haft adgang til deres rapport ændrer ikke på, at den har været hemmelig for offentligheden – herunder rottespærreopfinder [Person 10] og [Person 5].

2.4.1

Hofors påståede dokumentation strider imod, hvad Bornholms Tidendes kilder siger.

For [Person 5]s vedkommende i direkte citater - for [Person 8]s vedkommende i form af en mail til [Person 10], som Bornholms Tidende har set.

Det skal understreges, at [Person 8] ikke har ønsket at deltage i artiklen.

Han er blandt andet blevet spurgt, om han deltog på mødet - men har svaret tilbage med spørgsmålet, hvilken interesse offentligheden har i dét i dag.

Her kunne [Person 8] have afvist Bornholms Tidendes oplysninger, men det har han ikke gjort.

HOFOR forsøger i sin klage at ændre sagen fra at handle om, hvorvidt de to deltog i det specifikke møde, som fremgår af rapporten, eller om Hofor/ Københavns Energi og Teknologisk Institut har haft andre dialoger med de to.

Bornholms Tidende bygger sin historie på, at de to kilder på trods af information om det modsatte i Hofors rapport ikke deltog i det møde, som er angivet i rapporten.

2.4.2

Bornholms Tidende fastholder formuleringen, da der ifølge avisens kilder er fejlagtige citater i den omtalte rapport.

Tidende bemærker, at de tilsendte mails netop ikke dokumenterer kildernes tilstedeværelse, da de netop ikke bekræfter dem.

Dertil kommer, at filerne bag mailen, som Hofor efter udgivelsen har fremsendt til Bornholms Tidende, har mystiske nye oprettelsesdatoer.

2.4.3

Det er Hofor i sin gode ret til at mene.

Bornholms Tidende fastholder, at Hofor er blevet forelagt den fremsatte kritik, og Bornholms Tidende har kontrolleret korrektheden af oplysningerne om de to kilder i rapporten, der ikke selv mener, at de deltog i mødet, som rapporten blandt andet bygger på.

Sagen kompliceres af, at offentligheden herunder de to kilder ikke har haft adgang til rapporten.

De officielle institutioner har ifølge opfinder [Person 10] en interesse i at fastholde den eksisterende rottebekæmpelse og deraf omsætning.

Derfor er organisationerne alene ikke sandhedsvidner i rottebekæmpelsen, som Hofor anfører.

2.5

Det er Hofor i sin gode ret til at mene.

Igen er selskabet blevet tilbudt at kommentere den fremsatte kritik inden udgivelse.

3

Bornholms Tidende mener omvendt, at der er dækning for overskriften jævnfør de citerede kilder.

4

Bornholms Tidende kontaktede Hofor over en uge før udgivelsen.

Hofor havde mere travlt med at så tvivl om opfinder [Person 10]s person end med at kommentere og dokumentere sagen.

Af to omgange modtog Bornholms Tidende fyldestgørende, skriftlige svar fra selskabets direktør, men der blev på intet tidspunkt talt om den dokumentation, som Hofor sendte længe efter artiklens udgivelse.

Dokumentationen bestod i øvrigt af nyproducerede filer og uddrag af mails med forskellige mailsignaturer - noget fra engelsk, noget fra dansk mailprogram, hvilket svækker troværdigheden.

Intet af dokumentationen – i fald det er ægte – dokumenterer de to personers deltagelse i det konkrete møde.

Der er tværtimod tale om materiale fra Hofor, der påstår, at de har deltaget – på trods af deres egne udsagn herom.

Det kan slutteligt anføres, at Bornholms Tidende efterfølgende har været i kontakt med [Person 5] og vist ham Hofors dokumentation.

[Person 5] fastholder sine citater i den udgivne artikel.

På den baggrund har Bornholms Tidende vurderet, at historien stadig giver et retvisende billede af virkeligheden og ikke skal berigtiges.

”

Bornholms Tidende har til klagers bemærkninger af 17. januar 2025 supplerende anført

”Bornholms Tidende beklager, at vi som lille lokalt medie ikke har de samme ressourcer til at fremstille bilag, som det ser ud til, at Hofor har.

Vi skal alligevel forsøge at give svar på den voksende kritik og medsender denne gang bilag for dialogen med Hofor inden udgivelse af artiklen (Bilag T1), forsøg på dialog med Høje Taastrup Forsyning (Bilag T2) samt de to versioner af aktindsigten i erfaringsrapporten T3 og T3.

Nedenfor er svar til Hofors punkter

1.1 Hofor forsøger at dele Tidendes omtale af ”Rapporten” i to delelementer og på den måde klare frisag i det fejlagtige grundlag for rapporten.

Tidende har hele tiden arbejdet med den forståelse, at den offentlige færdige rapport, som var med til at rådgive miljøministeriet, er adskilt fra erfaringsindsamlingsrapporten.

Det er her vigtigt, at pointere, at erfaringsindsamlingen er en færdig rapport, der har været med til at danne grundlag for den samlede rapport.

Tidende fastholder derfor, at man ikke fejlfrit kan udgive en rapport med input fra navngivne kilder, der ikke har bidraget – heller ikke selvom man deler arbejdet i to bind og hemmeligholder det ene.

Det er relevant for erfaringsrapportens sandhed, om den angiver forkerte kilder og deltagelse.

Det er dermed også relevant for den viden, man har delt med folkestyret efterfølgende.

1.2 Tidende fastholder, at de personlige kilders manglende deltagelse i erfaringsindsamlingsmødet er dokumentation for ” alvorlige fejl og mangler ” ved ” stor rottespærre-rapport.

Vi forstår, at Hofor ikke deler denne forståelse af ”fejl og mangler”.

1.3 [Person 7] vurderer ikke sagen konkret men det forhold, om man kan udgive en rapport med spøgelseskilder til erfaringsindsamling.

Det er juraprofessoren enig i er en alvorlig mangel.

1.4 Den del af rapporten, der omhandler erfaringssamlingen med de to spøgelseskilder, har været hemmeligholdt i sin fulde form, indtil den blev frigivet gennem speciel aktindsigt fra et folketingsmedlem gennem Folketingets Ombudmand.

Det er bemærkelsesværdigt, at de to centrale spøgelseskilder i denne sag var overstregede, da Københavns Energi/Hofor udleverer erfaringsrapporten som aktindsigt til [Person 10] første gang.

Se bilag T3 og T4.

Adspurgt af MF [Person 3] oplyser [Person 1] fra Hofor, at navnene var overstregede, fordi de pågældende ønskede anonymitet.

Dette er ikke tilfældet for [Person 5], der overfor Tidende har afkræftet, at dette skulle være gældende.

Men hvorfor skulle det også være tilfældet, da manden siger, han ikke deltog på mødet.

Der er derfor tale en hemmelig rapport.

1.5 Det er forståeligt, at Hofor selv oplever sig selv og sine partnere som sandhedsvidner og ikke tendentiøse.

Hvis Hofor er et sandhedsvidne, behøver nævnet dog ikke engang behandle denne sag.

Men det virker som om, Hofor gerne vil have sagen behandlet.

1.6 Hofor har været flittige til at fremlægge både egen og Tidendes dokumentation, som den er delt med læserne.

Vi må fastholde, at [Person 8] i Hofors bilag 13 afviser at have deltaget i mødet i 2010 hos Teknologisk Institut.

At Hofor har haft et besøg af [Person 8] i 2008 må være sagen om fejlene i erfaringsrapporten uvedkommende.

1.7 Det vil ikke øge Hofors troværdighed, at de møder med egne it-medarbejdere for at uddybe ægtheden af de eftersendte filer med frisk oprettelsesdato.

Ansatte hos Hofor må formodes at have samme kildemæssige værdi og tendens som organisationens kommunikationschef.

Det ligger desværre ikke indenfor Bornholms Tidendes ressourcemæssige formåen at tage en kamp om it-analyse med Hofor om originaliteten af de fremsendte filer.

Men det er bemærkelsesværdigt, at de har frisk oprettelsesdato.

Hofors filer rummer dog ingen dokumentation for, at de to kilder deltog i de konkrete møder, og derfor giver det heldigvis heller ikke mening at forstyrre nævnet med den tilbudte it-præsentation eller tillægge filerne en rolle i sagen.

1.8 Bornholms Tidende fastholder, at det er fejlagtigt at fremføre i en rapport bestående af blandt andet erfaringsindsamling, at to kilder har deltaget i indsamlingen, når det ikke er tilfældet.

Det har Bornholms Tidende skrevet og tilbudt Hofor at kommentere, idet den angrebne part bør komme til orde.

For Tidende er det vigtigt, at de navngivne kilder er korrekte, og researchen har derfor fokuseret på disse, selvom Hofor ønsker reseachens fokus på organisationer.

Tidendes dialog med Hofor inden udgivelsen fremgår af bilag T1.

Her kan man læse, at Hofor ved første henvendelse mente, at det var uden betydning, hvilke personer, der reelt havde deltaget i erfaringsmødet.

Adspurgt hvorfor [Person 5]s navn er i rapporten blev den efterfølgende forklaring fra Hofor, at [Person 5] defacto havde deltaget i mødet, hvilket [Person 5] altså selv afviser.

Hofor svarede efterfølgende ikke på, om man dermed mener, at [Person 5] lyver om sin deltagelse.

Hofor kritisere yderligere, at Tidende ikke har henvendt sig til Høje Taastrup Forsyning, hvilket bilag T2 viser er forkert.

Høje Taastrup Forsyning er dog ikke vendt tilbage på Tidendes gentagne henvendelser til afdelingsleder og direktør.

1.09 Det materiale, som fremstår nyproduceret, blev ikke forelagt Tidende inden udgivelsen af historien.

Det er først kommet frem efterfølgende, hvilket gør det umuligt at benytte inden udgivelsen.

Men materialet dokumenterer netop ikke, at de to personkilder deltog i mødet og dermed ikke er spøgelseskilder.

Tidende fastholder historien om, at de to erfaringskilder ikke deltog i erfaringsmødet, og rapporten med deres navne derfor efterfølgende er fejlagtig.

Derfor giver det ikke mening at berigtige historien.

Det er vigtigt at pointere, at artiklen på ingen måde bygger på Hofors fremsendte mails med frisk oprettelsesdato.

Selvom vi kan registrere, at Hofor sætter mange kræfter af i denne sag og fremfører mange forskellige påstande og bilag, er det vigtigt at understrege, at historien i al sin enkelthed handler om en rottebekæmpelsesrapport, der blandt andet bygger på to - ind til for nylig - hemmelige kilder, som ifølge dem selv slet ikke deltog i den erfaringsindsamling, der senere dannede baggrund for orientering i ministeriet.

Det er fejlagtigt, og det har Tidende gennem aktindsigt, analyser og interview formået indenfor de presseetiske regler at dokumentere, som det fremgår i artiklerne.

Der er derfor ikke grund til at berigtige historien, og Hofor har indtil nu på ingen måde dokumenteret, at de to erfaringskilder har deltaget i det relevante møde trods mange andre informationer.

”

Bornholms Tidende har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”[…] 1.2 Hofor påstår, at de to rapporter ved nærlæsning af kildehenvisninger ikke er internt forbundne.

Til det argument ønsker Bornholms Tidende af anføre, at de to rapporter bygger på de samme kilder, er udarbejdet af de samme institutioner på samme tidspunkt med de samme konklusioner.

At nægte sammenhængen mellem de to virker meget utroværdigt.

Hofor er blevet forelagt kritikken af materialet, der har dannet grundlag for rådgivningen af ministeriet, og har først efter udgivelsen til pressenævnet valgt at anføre, at det er relevant at de to rapporter ikke er sammenhængende.

Det undrer os, at denne påstand først anføres overfor nævnet og ikke i dialogen med vores reporter.

Specielt fordi Hofor ved forelæggelsen i bilag C1 blevet gjort fuldt ud opmærksom på, at kritikken om den manglende deltagelse, netop er som grundlag for rådgivningen af ministeriet.

Dette er fremhævet i bilaget med understregning.

1.3 Vedrørende kritik af forelæggelse for Høje Taastrup har Bornholms Tidende netop rettet henvendelse til forsyningen, der ikke har reageret.

Det har derfor heller ikke været muligt at komme med uddybende forelæggelse.

Der er dog i den yderligere dialog med forsyningen blevet pointeret, hvad sagen handler om, og at sagen netop har offentlighedens interesse, hvilket vedhæftede mail i bilag C2 viser.

1.4/afslutning: Bornholms Tidende anbefaler, at Pressenævnet selv vurderer, hvilke argumenter, der er relevante at forholde sig til i sagen og ikke lader Hofor afgøre dette.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

God presseskik

Korrekt information og efterprøvelse

HOFOR A/S har klaget over, at artiklen indeholder faktuelle fejl, som er skadelige for HOFOR, om at der skulle være tale om en ”falsk rapport”, og at Rottespærreprojektet skulle indeholde ”alvorlige fejl”.

HOFOR har også klaget over brugen af udtrykkene ”hemmeligholdte kilder” og ”fejlagtige citater”, som har ført til videregivelse af vildledende oplysninger til Folketinget, og over udlægningen af juraprofessorens udtalelser.

HOFOR har herudover klaget over, at Bornholms Tidende har afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Artiklen ” Falsk rapport satte banebrydende opfindelse i dårligt lys ” blev i den trykte avis bragt med følgende forsideomtale ” Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport ”.

Forsideomtalen har følgende underrubrik

”Tidende kaster i dag lys over en 14 år gammel rapport fra Teknologisk institut og Københavns Energi, hvor der er brugt hemmeligholdte kilder og fejlagtige citater.

I rapporten får den bornholmske opfinder [Person 10] banebrydende rottespærre kritik.

Juraprofessor stempler rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, som misvisende og med alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Erhverv side 6-7.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Tidende kan afsløre skjulte deltagere og fejl i stor rottespærre-rapport.

Konklusionerne er nærmest grebet ud af den blå luft, lyder det fra en af de fejlagtigt citerede i rapporten.

Københavns Energi og Teknologisk Institut afviser kritikken.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”En rapport fra forsyningsselskabet Københavns Energi og den private virksomhed Teknologisk Institut udarbejdet i 2010 såede dengang tvivl om effekten af en bornholmsk rottespærre.

I mange år er de personer, som ifølge instituttet bidrog til rapporten, blevet hemmeligholdt.

Men gennem udvidede aktindsigter hos Folketingets ombudsmand orkestreret af blandt andre [Person 3] ([Parti X]) kan Tidende nu afsløre alvorlige fejl og mangler i rapporten.

Den er ifølge den bornholmske kloakmester og opfinder [Person 10] en medvirkende årsag til, at løsningen på rotteproblemerne i de danske kloakker aldrig er blevet rullet ud i stor skala.

¬Juraprofessor ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret, [Person 7], vurderer rapporten som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Rapporten er udarbejdet af Københavns Energi (nu Hofor) og Teknologisk Institut

for 14 år siden og indgik i rådgivning af miljøministeren.

'GREBET UD AF DEN BLÅ LUFT'

Erfaringerne, som bliver fortalt i rapporten, er angiveligt indhentet gennem en rund­

bordssamtale med en række indbudte personer fra kommuner og forsyninger, der har stor erfaring med anvendelse af rottespærrer i Kommunerne.

Der er angivet navne på 10 deltagere ved rundbordssamtalen, som skulle have fundet sted den 4. februar 2010 på Teknologisk Institut i København.

Blandt deltagerne var [Person 5], der på daværende tidspunkt repræsenterede Bornholms Forsyning.

Problemet er bare, at han ikke var til møde på Teknologisk Institut dengang.

– Der var snak om at starte en arbejdsgruppe, men det blev bare ikke til noget, og det er korrekt forstået, at jeg ikke var til en rundbordssamtale den 4. februar, siger [Person 5] til Tidende.

Han uddyber, at han dengang svarede på et spørgeskema i forbindelse med erfaringsindsamlingen, men han så aldrig den færdige rapport og fik dermed heller ikke mulighed for at se, hvad han blev citeret for.

– Noget af det er omskrevet og får en anden mening.

Det, der står tilbage, er ikke rigtig det, jeg har svaret i sin tid.

Så det er beskrevet, at der har været nogle mennesker, som ikke har deltaget, og det er ikke sendt ud til de enkelte, så man kunne komme med kommentarer.

Det er nærmest grebet ud af den blå luft det hele.

Heller ikke driftsleder på kloak hos Høje Taastrup Forsyning, [Person 8], var til det omtalte møde.

Det har han fortalt i en mail til den bornholmske rottespærreproducent [Person 10], som Tidende har set.

Alligevel er han i rapporten citeret for, at man i Høje Taastrup har haft så store problemer med rottespærrer af den såkaldte vandlåsmodel, at kommunen i fremtiden ikke vil satse på den løsning.

Tidende har forsøgt at få en uddybende kommentar til Høje Taastrup Forsynings involvering i erfaringsindsamlingen fra både [Person 8] og forsyningsdirektør [Person 21], men de har ikke ønsket at medvirke.

Det har ikke været muligt at få afklaret, om andre af de angivne mødedeltagere rent faktisk deltog i mødet.

Tidligere minister: Skal have retvisende oplysninger

Rapporten blev bestilt til det største rottespærreprojekt i Europa, som blev iværksat af Københavns Energi og Københavns Kommune i 2008.

Målet var at kortlægge viden om rottespærrer til at bekæmpe rotter i fremtiden.

Projektet og dets konklusioner var afgørende for Miljøministeriet, der på daværende tidspunkt arbejdede på en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Den 31. januar 2012 modtog Miljøministeriet et notat, der tog udgangspunkt i projektets resultater samt erfaringer fra andre kommuner med rottespærrer.

Tidende har spurgt daværende miljøminister og nuværende folketingsmedlem [Person 9] ([Parti Y]), hvad hun mener om, at hun som minister tilsyneladende har modtaget en redegørelse på baggrund af misvisende materiale, og om hun er bekendt med, at der blev lavet den omtalte erfaringsindsamling.

– Jeg kender ikke nok om den konkrete sag til at udtale mig om den, men min holdning er naturligvis, at et system skal give sin minister retvisende oplysninger, lyder det fra [Person 9].

”

[…]

” 'Spørgsmål om at gøre arbejdet godt nok'

Og det er problematisk, hvis Folketinget har modtaget oplysninger, som kan være misvisende, mener juraprofessor [Person 7].

– Når det offentlige træffer afgørelse omkring de her ting, skal det basere sig på sandfærdige oplysninger i deres sagsbehandling.

Derfor er det et problem, hvis den her rapport er misvisende eller forkert.

Det fremstår som en alvorlig sagsbehandlingsfejl, hvis det er sådan, at nogen bliver citeret for noget, som de rent faktisk ikke mener, siger [Person 7] og fortsætter

– For så vidt angår Teknologisk Institut er der nogle almindelige principper omkring videnskabelig redelighed, der gør sig gældende.

¬ Hvilken betydning har det i juridisk forvaltningsret?

– I det omfang der er offentlige myndigheder som lægger vægt på de konklusioner, der kommer i den her rapport, vil man skulle revurdere det.

Det er et spørgsmål om at gøre arbejdet godt nok, og selvom de ikke er bundet af forvaltningsretten, så er der nogle almindelige standarder og en videnskabelig praksis, man som teknologisk institut skal leve op til, vurderer [Person 7].

[…]

Hofor afviser kritik

Tidende har også henvendt sig med samme spørgsmål til kunden, Københavns Energi, nu kaldet Hofor.

Områdechef hos Hofor, [Person 4], svarer på vegne af [Person 1], at det er hendes klare vurdering, at opgaven med at afdække og beskrive forskellige erfaringer ved brugen af rottespærrer i 2010 rundt om i Danmark til brug for Københavns Kommune er løst tilfredsstillende for 14 år siden.

– Alle de medvirkende organisationer, der fremgår af den interne erfaringsopsamlingsrapport, var til stede på mødet med mindst én person.

I det interne punktreferat er der kun noteret de deltagende organisationers navne, ikke de enkelte deltageres navne, da personerne repræsenterede organisationerne og ikke deres personlige holdninger.

– Der kan således godt have været lidt færre fremmødte personer end på den gengivne invitationsliste, men alle nævnte organisationer var repræsenteret med mindst en person, der fremførte organisationens erfaringer og synspunkter.

Dette påvirker ikke organisationernes udtalelser og input.

Vi har heller ikke hørt fra de deltagende organisationer, at de var utilfredse, sådan som det nu fremføres flere år senere, forklarer [Person 4].

Hofor har ikke ønsket at svare på, hvorfor man har angivet bornholmske [Person 5] i rapporten, når han ikke repræsenterede Bornholms Forsyning på mødet.

”

- overskriftens dækning

HOFOR har klaget over, at der ikke er dækning for formuleringen af overskriften og i underrubrikken for omtalen af rapporten som ”falsk”, og at Bornholms Tidende har afvist at berigtige dette.

Artiklen blev i den trykte avis bragt under overskriften ” Falsk rapport satte banebrydende opfindelse i dårligt lys ”.

I den digitale udgave blev artiklen bragt under overskriften ” Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport ”.

I den trykte avis var der til artiklen bragt følgende forsideomtale: ” Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tidende kan afsløre skjulte deltagere og fejl i stor rottespærre-rapport.

Konklusionerne er nærmest grebet ud af den blå luft, lyder det fra en af de fejlagtigt citerede i rapporten.

Københavns Energi og Teknologisk Institut afviser kritikken.

”

Nævnet finder, at omtalen af rapporten som ”falsk” fremstår som Bornholms Tidendes opsummerende vurdering af faktisk karakter på baggrund af den kritik, der bliver rejst af rapporten fra flere kilder i artiklen.

På baggrund af sagens oplysninger sammenholdt med karakteren og alvoren af beskyldningen finder Pressenævnet, at omtalen af rapporten som ”falsk” ikke ses at have tilstrækkelig dækning i artiklen.

Nævnet kritiserer på denne baggrund Bornholms Tidende for at omtale rapporten som ”falsk” i overskriften, som de har afvist at berigtige.

Nævnet udtaler kritik.

- omtalen af ”alvorlige fejl”, ”hemmeligholdte kilder” og ”fejlagtige citater”

HOFOR har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og udokumenterede beskyldninger fra navngivne kilder om blandt andet, at den omtalte rapport indeholdt ”alvorlige fejl”, ”hemmeligholdte kilder” og ”fejlagtige citater”.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at det ligger inden for mediets redigeringsret at omtale kritikken og kildernes kritik af udarbejdelsen af den omtalte rapport.

Pressenævnet skal videre bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt beskyldningerne fra de omtalte kilder, herunder oplysningerne om, hvem der har deltaget på hvilke møder, er korrekte, ligesom nævnet ikke kan tage stilling til, i hvilket omfang den omtalte erfaringsindsamling indgik i den endelige rapport.

Nævnet finder imidlertid, at der er tale om beskyldninger af faktisk karakter, der kan være krænkende, skadelig eller agtelsesforringende for HOFOR, og at der derfor er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

På baggrund af den korrespondance, parterne havde inden offentliggørelsen, lægger Pressenævnet til grund, at Bornholms Tidende har forelagt de centrale dele af den kritik af udarbejdelsen af rapporten, der rejses af kilderne i artiklen.

Pressenævnet finder herefter, at Bornholms Tidende ved at forelægge beskyldningerne forud for offentliggørelsen og ved i sammenhængen at bringe svaret fra HOFOR – herunder i underrubrikken gengive, at Københavns Energi (HOFOR, Pressenævnet ) afviser kritikken, samt gengive dele af det svar, mediet kom med på en måde, så angreb og svar ses bragt i sammenhæng – ikke tilsidesætter god presseskik.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- udtalelserne fra professor [Person 7]

HOFOR har klaget over, at udtalelserne fra professor [Person 7] er bragt i en misvisende sammenhæng, hvor det er omtalt, at [Person 7] vurderer rapporten som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl, og at dette omtales i sammenhæng med oplysningen om, at rapporten indgik i rådgivning af miljøministeren.

Pressenævnet skal bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, på hvilket grundlag [Person 7] har udtalt sig, eller om han har set den omtalte rapport eller ej.

Nævnet finder, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt, at der er tale om [Person 7]s subjektive kommentarer og ekspertvurderinger.

Nævnet finder imidlertid, at mediets brug af udtalelserne – herunder omtalen i forsideomtalen om, at han ”stempler rapporten, som er blevet brugt til at rådgive Miljøministeriet, som misvisende og med alvorlige sagsbehandlingsfejl” og i brødteksten om, at ”Juraprofessor ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret, [Person 7], vurderer rapporten som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Rapporten er udarbejdet af Københavns Energi (nu Hofor) og Teknologisk Institut for 14 år siden og indgik i rådgivning af miljøministeren” – er beskyldninger, som kan være skadelige, krænkende, eller virke agtelsesforringende for HOFOR, og som derfor skal efterprøves.

Nævnet finder, som sagen er oplyst, at Bornholms Tidende har tilsidesat god presseskik ved ikke at efterprøve professor [Person 7]s vurdering og den sammenkædning med mulig vildledning af ministeren forud for offentliggørelsen, der fremgår af artiklen, på en måde, så HOFOR fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne og besvare disse i sammenhængen.

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om alvorlige beskyldninger, der fremsættes på baggrund af en vurdering fra en kilde med høj troværdighed, og som er egnet til at påvirke

HOFORs omdømme.

De burde derfor ikke have stået uimodsagt i artiklen.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Bornholms Tidende at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Bornholms Tidende

[underrubrik]

Bornholms Tidende får kritik for misvisende overskrift og manglende efterprøvelse af beskyldninger

[tekst]

Bornholms Tidende bragte i september 2024 en artikel med omtale af en rapport, der i 2011 var udarbejdet i et samarbejde mellem HOFOR (dengang Københavns Energi) og Teknologisk Institut om rottebekæmpelse.

I artiklens overskrift blev rapporten omtalt som falsk, og det blev i artiklen omtalt, at den kunne have ført til vildledning af miljøministeren.

HOFOR klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at artiklen indeholdt ukorrekt information.

Pressenævnet kritiserer Bornholms Tidende for at omtale rapporten som falsk i overskriften samt for ikke at efterprøve beskyldningerne tilstrækkeligt.

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse skal endvidere ske med forsidehenvisning med oplysning om, at nævnet har udtalt kritik og med henvisning til den nærmere omtale i det nærmere angivne sted inde i bladet .

Afgjort den 16. september 2025

-

Bilag 1: Kopi af Bornholms Tidende den 28. september 2024.

-

Bilag 2: Udskrift af 4. december 2024 fra Det Centrale Virksomhedsregister angående HOFOR.

-

Bilag 3: Københavns Energi A/S: Rottespærreprojektet – Erfaringsindsamling af juni 2010.

-

Bilag 4: Københavns Energi A/S: Sammenfattende rapport af 11. maj 2011 for rottespærreprojektet i København.

-

Bilag 5: Mail fra Teknologisk Institut med telefonnotat ang.

mødedeltagelse.

-

Bilag 6: Henvendelse af 18. januar 2010 fra Teknologisk Institut til bl.a. Bornholms Forsyning og Høje Taastrup Forsyning ved [Person 5] og [Person 8].

-

Bilag 7: Mail af 1. februar 2010 fra Teknologisk Institut til bl.a. Høje Taastrup Kommune og Bornholms Forsyning ved [Person 5] og [Person 8].

-

Bilag 8: Bornholms Regionskommune Forsyningsvirksomheden: Statusnotat – Brug af Rottespærer, maj 2007, fremsendt til Teknologisk Institut den 2. oktober 2010 af [Person 5], Bornholms Forsyning.

-

Bilag 9: Mail af 17. februar 2010 fra Teknologisk Institut til Høje Taastrup Forsyning ved [Person 8].

-

Bilag 10: Mail af 17. februar 2010 fra Teknologisk Institut til Bornholms Forsyning ved [Person 5].

-

Bilag 11: Mail af 27. november 2024 fra Bornholms Forsyning til HOFOR angående Erfaringsindsamlingen.

-

Bilag 12: Mail af 12. november 2024 fra Høje Taastrup Forsyning til HOFOR angående Erfaringsindsamlingen

-

Bilag 13: Mail 11. april 2022 fra [Person 8], Høje Taastrup Forsyning til rottespærreproducent [Person 10]

-

Bilag 14: Mailkorrespondance mellem HOFOR og Bornholms Tidende efter offentliggørelse.

-

Bilag 15 Miljøministeriet Naturstyrelsen Notat af 31. januar 2012.

-

Bilag T1: Mailkorrespondance mellem Bornholms Tidende og HOFOR forud for offentliggørelsen.

-

Bilag T2: Mailkorrespondance mellem Bornholms Tidende og [Person 8] september 2024.

-

Bilag T3: Rapporten rottespærreprojekt, erfaringsindsamling med overstregede navne.

-

Bilag T4: Rapporten rottespærreprojekt, erfaringsindsamling uden overstregninger