Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10868

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10868

Fyens Stiftstidende var berettiget til at afvise annonce

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke bragte hans annonce.

Personen havde tidligere fået bragt lignende annoncer.

Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs henset til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes afvisning af at bringe hans annonce, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

[Klager] har klaget over Fyens Stiftstidendes afvisning af at bringe en annonce, som han har fremsendt til mediet under pseudonymet ”[Pseudonym]”.

[Klager] har til støtte for sin klage blandt andet anført, at JFM, som Fyens Stiftstidende hører under, uden bemærkninger tidligere har bragt to annoncer med overskriften ” Hyggekorruption i Middelfart Kommune”, som han har indsendt under pseudonymet ”[Pseudonym]” med blandt andet kritisk omtale af en kommune.

Hertil har [Klager] oplyst, at JFM nu afviser en tredje annonce som værende ikke inden for de presseetiske retningslinjer, dog uden at have set annoncen.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at mediet har hindret offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden ved at afvise at bringe hans annonce.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende, som fremgår af de ”Grundlæggende synspunkter” til retningslinjerne for god presseskik: ” Med til god presseskik hører, at medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position.

”

I forlængelse heraf har [Klager] anført, at JFM i deres afvisning henviser til Head of Internal Sales, hvilket understøtter hans opfattelse af, at afvisningen er begrundet i kommercielle interesser og ikke redaktionelle årsager.

[Klager] har oplyst, at han har svært ved at acceptere, at JFM som en af landets største medievirksomheder, der modtager statsstøtte, tilsyneladende egenhændigt kan definere, hvad de nationale presseetiske retningslinjer er.

[Klager] vurderer, at dette i stedet må være Pressenævnet, som definerer de presseetiske retningslinjer.

Endelig har [Klager] anført, at hvis denne form for censurering tillades, undermineres borgerens ret til at ytre kritik af myndigheder, og medierne bliver i stedet en del af det problem, de skulle afdække.

Fyens Stiftstidendes redaktion ved chefredaktør [Chefredaktør] har den 11. september 2025 afvist at bringe [Klager]s annonce med henvisning til redaktørens redigeringsret.

Fyens Stiftstidende har hertil oplyst, at de to første indrykninger ”balancerede på kanten af JFMs linjer ved at bringe annoncen uden navngiven afsender”.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

[Klager] har klaget over Fyens Stiftstidendes afvisning af at bringe hans annonce, idet han mener, at god presseskik herved er tilsidesat.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager]s annonce.

Det forhold, at [Klager] forud for mediets afvisning har fået optaget to lignende annoncer, kan ikke føre til et andet resultat.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmål i forhold til grundloven hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det bemærkes yderligere, at det fremgår af forarbejderne til medieansvarsloven, at det ikke er hensigten, at Pressenævnet skal tage stilling til de ”Grundlæggende synspunkter” i retningslinjer for god presseskik, da dette vil indebære et alvorligt indgreb i mediernes ret til selv at vurdere og bestemme mediernes indhold.

Disse grundprincipper har, ifølge forarbejderne, navnlig betydning for mediernes interne forhold.

Afgjort den 23. september 2025