Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00346

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00346

Sjællandske Nyheder får kritik for ukorrekt oplysning og manglende berigtigelse

Indsæt uddrag: ®I artikler bragt i december 2024 omtalte Sjællandske et byrådsmedlems partiskifte og rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal.

Det fremgik af en af artiklerne, at byrådsmedlemmet ”sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner”.

Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen var ukorrekt, idet han ikke deltog i det bestyrelsesmøde, hvor forpagtningsaftalen blev godkendt, og at Sjællandske Nyheder ikke havde berigtiget oplysningen.

Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at have bragt den ukorrekt oplysning og for den manglende berigtigelse.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Skandaleramt politiker melder sig ind i et nyt parti ”, bragt den 7. december 2024, ” Nu vurderer uvildige mæglere, hvor meget forpagtningen er værd ”, bragt den 21. december 2024 og ” Kommunen undersøger endnu et af [Hallen]s lejemål ”, bragt den 23. december 2024 af Sjællandske Nyheder på sn.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder urigtige oplysninger, som ikke er blevet efterprøvet, hvorved [Klager]s omdømme har lidt skade.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Sjællandske Nyheder bragte den 7. december 2024 artiklen ” Skandaleramt politiker melder sig ind i et nyt parti ” på sn.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den tidligere [Parti A] [Klager] har efter en måned som partiløs nu atter fundet politisk ståsted.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] med træer og vand i baggrunden.

Af billedteksten fremgår: ”Den skandaleombruste tidligere [Parti A] [Klager] har nu fundet sig et nyt parti.

”

Af artiklen fremgår videre

”Juleglæden har indfundet sig tidligt i år hos kommunalbestyrelsesmedlem [Klager].

Efter nogle tumultariske måneder med uheldige sager og et brud med sit parti gennem mange år, er den tidligere [Parti A] nu blevet medlem af et nyt parti.

Et parti, som han også genopstiller for ved kommunalvalget i 2025.

- Jeg har lige siden, [Politiker A] gik ud af bagdøren hos [Parti B] fulgt med på sidelinjen og egentlig syntes, at det lød som et rigtig spændende projekt.

Det er noget, jeg kan se mig selv i, siger [Klager], nu kommunalbestyrelsesmedlem i [Bynavn A] for [Parti C].

”

Der er i artiklen indsat følgende resumé i punktform

”Den Korte Version

• [Klager], tidligere [Parti A], har meldt sig ind i [Parti C] efter en periode som partiløs.

• Hans skifte kommer efter skandaler, herunder en kontroversiel forpagtningsaftale i [Hallen].

• [Parti C]s lokalformand, [Politiker B], anerkender [Klager]s fortid, men ser frem til samarbejdet.

• [Klager] ønsker at styrke fællesskabet og fremme en politik, der bygger bro i [Kommunen].

• [Parti C] har tidligere været i medierne for egne skandaler, men er nu repræsenteret i 23 kommuner.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

”

Af artiklen fremgår videre

”Det er første gang, at [Parti C] er repræsenteret i kommunalbestyrelsen i [Bynavn A].

Men [Klager] har tænkt sig, at det gerne skulle fortsætte med at være tilfældet.

Om han bliver partiets spidskandidat, ved han dog endnu ikke.

Man skal lære af fejl

[Klager] har siddet i kommunalbestyrelsen i først [Bynavn B] og siden [Kommunen] i knap 20 år siden 1997.

Han har været medlem af [Parti A] i 30 år, indtil han meldte sig ud for en måned siden.

Udmeldelsen kom en eksklusion i forkøbet.

En eksklusion, der var sat i gang som følge af skandalen om forpagterkontrakten i [Hallen], hvor [Klager] sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner.

[Parti C]s lokalformand i [Bynavn A], [Politiker B] erkender i en pressemeddelelse, at partiets nyeste medlem har noget med i bagagen.

- Det er en kendt sag i lokalområdet, at [Klager] har været i stormvejr i forbindelse med forpagtningen af [Hallen], hvor hans datter og svigersøn fik forpagtningsaftalen på hallens cafeteria.

[Klager] har selv været ude og sige, at han begik en fejl ved ikke at erklære sig inhabil, inden sagen skulle behandles.

Det kan jeg sådan set kun være enig i, men mon ikke de fleste af os har prøvet at begå fejl.

Det afgørende er, at vi lærer af dem, som [Klager] har gjort, og jeg er både glad og stolt over at få ham med på [Parti C]s videre rejse, siger han.

Jeg har lige siden, [Politiker A] gik ud af bagdøren hos [Parti B] fulgt med på sidelinjen og egentlig syntes, at det lød som et rigtig spændende projekt.

Det er noget, jeg kan se mig selv i , [Klager],

[Klager] har dog også været involveret i en sag om uretmæssig udbetaling af vederlag til [Institutionen]s bestyrelse, ligesom han har overtrådt klare anvisninger fra [Kommunen] og kørt med nogle larmende, benzindrevne biler på en udendørs bane til stor gene for naboerne.

Den sag blev afgjort af politiet med en bødestraf til de foreninger, som [Klager] repræsenterede.

De sager har [Politiker B] ikke forholdt sig til.

Brænder for fællesskabet

[Klager] selv er dog klar til at se fremad.

Han vil gerne finde "løsninger, der gavner både nuværende og kommende generationer.

Jeg vil fortsætte mit fokus på at styrke vores lokale fællesskab, sikre lige muligheder for alle borgere og fremme en politik, der bygger bro frem for at skabe skel", skriver han i pressemeddelelsen.

Og det mener han, [Parti C] er det rigtige parti til.

Har du søgt optagelse i andre partier end [Parti C]?

- Nej, jeg har slet ikke kigget på noget som helst andet.

Jeg var slet ikke i tvivl.

Det skulle være [Parti C], siger [Klager].

Han glæder sig over, at han igen er en del af et parti og har fået et nyt bagland, som han allerede har holdt flere møder med.

- Jeg brænder for fællesskabet, og det er nødvendigt at være en del af et fællesskab for at kunne være med til at skabe en forandring.

Med [Parti C]s tilgang til at tænke nyt og gøre op med traditionelle politiske mønstre føler jeg mig overbevist om, at vi kan skabe varige, positive forandringer i vores kommune, siger han.

Parti vant til skandaler

[Parti C] stiller til næste år op til sit første kommunal- og regionsrådsvalg, men har allerede nu byrådsmedlemmer i 23 af landets 98 kommuner.

Partiet har dog også haft sine egne sager, som har fyldt meget i pressen.

Blandt andet da folketingsmedlem [Politiker C] blev ekskluderet, fordi han var kærester med en meget ung pige, da folketingsmedlem [Politiker D] blev involveret i en #mettoo-sag om upassende sms'er til et kvindeligt partimedlem, og da partiet fyrede alle sine medarbejdere på Christiansborg efter et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Borgmester [Borgmesteren], [Klager]s tidligere partifælle, har ingen kommentarer til [Klager]s partiskifte.

”

Sjællandske Nyheder bragte den 21. december 2024 artiklen ” Nu vurderer uvildige mæglere, hvor meget forpagtningen er værd ” på sn.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Kommunalbestyrelsesmedlem [Klager]s datter og svigersøn fik forpagtning af [Hallen]s køkken og kiosk til 0 kroner plus forbrug.

Nu er forpagtningens værdi vurderet af uvildig mægler”.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] og [Person A], stående på en terrasse til [Hallen].

Af billedteksten fremgår: ”[Hallen] havnede i et kæmpe uvejr, da bestyrelsen med formand [Person A] i spidsen, gav [Klager]s datter og svigersøn forpagtning af hallens køkken og kiosk til 0 kroner plus forbrug.

Nu er forpagtningens værdi vurderet af uvildige mæglere.

”

Af artiklen fremgår videre

”Sagen kostede kommunalbestyrelsesmedlem [Klager] posten som udvalgsformand, og han endte med at forlade [Parti A], før han blev smidt ud.

[Hallen] havnede i et mægtigt uvejr, da [Klager]s datter og svigersøn fik lov at forpagte køkken, kiosk og værelsesudlejning for 0 kroner plus forbrug.

Nu har to uvildige erhvervsmæglere vurderet, hvor meget forpagtningen er værd.

Det er [Kommunen], der har forlangt at få to vurderinger af forpagtningens værdi.

Den ene vurdering indhentede kommunen selv, og den anden skulle [Hallen]s bestyrelse sørge for.

Nu foreligger mæglernes bud.

”

Der er i artiklen indsat følgende resumé i punktform

”Den Korte Version

• [Klager]s datter og svigersøn fik gratis forpagtning af [Hallen]s køkken og kiosk, hvilket førte til hans afgang fra [Parti A].

• To uvildige mæglere har vurderet forpagtningens værdi til henholdsvis 10.000 og 7.000 kroner om måneden.

• [Hallen]s mægler mener, at begrænsninger kan retfærdiggøre en forpagtningsafgift på 0 kroner i opstartsperioden.

• [Kommunen] undersøger sagen og vil drøfte mæglervurderingerne med parterne den 9. januar.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

”

Af artiklen fremgår videre

”Kommunens mægler er kommet frem til, at forpagtningsafgiften bør være på 10.000 kroner om måneden, mens hallens mægler vurderer, at beløbet er 7.000 kroner.

Begge beløb er vurderet ud fra, at forpagteren har mulighed for at drive catering virksomhed.

Det gjorde det seneste forpagterpar, politiker [Klager]s datter og svigersøn ligesom også tidligere forpagtere har gjort.

Det har [Kommunen] dog senere meddelt, at en forpagter formentlig ikke må, da der er kommunale driftsmidler i spil til hallen.

Kommunens vurdering indeholder desuden bemærkninger om, at beløbet er fastsat ud fra, at forpagter selv står for at skulle vedligeholde og udskifte inventaret.

Det stod hallen for i den omdiskuterede kontrakt.

Begrænsninger koster

Således er de to mæglere ikke helt enige om, hvad en sådan forpagtning skal koste.

Men [Hallen]s mægler, som er fra [Ejendomsmæglerkæde A] i [Bynavn A], har også givet en anden vurdering.

"De oplyste krav til bl.a. tvungne åbningstider, manglende fri prisfastsættelse for visse varer til visse arrangementer og forbud mod, at forpagteren kan lave catering ud af huset påvirker den muligt opnåelig leje/forpagtningsafgift betydeligt.

Det er derfor mit realistiske skøn, at med de ovenfor angivne krav, vilkår og begrænsninger, vil en realistisk i opstartsperiode på f.eks. 1 – 2 år være markedsleje være kr. 0,- ", skriver mægleren.

Dermed er han på linje med flertallet i [Hallen]s bestyrelse, bortset fra at forpagterparret havde catering-delen med og lavede mad ud af huset, da de havde forpagtningen til 0 kroner plus forbrug.

[Foreningen]: Giver mere mening

Hos [Foreningen], hvis halbestyrelsesmedlemmer har været imod den gratis forpagterkontrakt fra begyndelsen, mener man, at erhvervsmæglernes vurderinger lyder fornuftig.

- Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at få sådan en nystartet forretning til at hænge sammen, og at man derfor skal have det lidt billigere i starten.

Vi har blot været optaget af, at kontrakten skulle være lovlig og ikke koste hallen eller kommunen penge, siger [Person B], formand i [Foreningen].

Modstanden fra [Foreningen]s halbestyrelsesmedlemmer [Person C] og [Person B] har hele tiden gået på, at de ikke mente, det var lovligt at lade forpagterparret få gratis adgang til at drive virksomhed i hallens køkken og øvrige arealer.

Derudover skulle hallen stå for reparation og udskiftning af udstyr.

[Kommunen] er gået ind i sagen og har udarbejdet en redegørelse og forsøger nu at få styr på, hvad der er op og ned i hele sagen.

Kommunen giver nemlig et millionstort driftstilskud til [Hallen] og skal derfor sikre sig, at der ikke kanaliseres kommunale midler over i privates lommer eller foregår konkurrenceforvridning.

Et sted midt i mellem

[Person B] mener, at både de 7.000 kroner og de 10.000 kroner i forpagtningsafgift giver mere mening end de 0 kroner, som forpagteren skulle give.

Han tænker, at "sandheden" - altså den korrekte forpagtningsafgift ligger et sted imellem de to mæglervurderinger, og de 0 kroner, som kontrakten lød på.

At de to dage, forpagterparret ifølge aftalen er forpligtet til at holde åbent, i sig selv skulle give anledning til en billigere afgift, er han dog ikke enig i.

- Nogle andre haller i kommunen har helt vilde åbningstider, hvor de kræver forpagteren skal holde åbent.

Der kan jeg godt forstå, at de skal kompenseres og have det billigere.

Men som minimum bør der være en afgift, der svarer til det, sådan et køkkens udstyr afskrives med årligt, siger [Person B].

Idrætsforeningen alene lægger ifølge formanden over en halv million kroner om året i hallens køkken, så der burde være basis for at få en levevej ud af forpagtningen, mener han.

- Det har tidligere kunnet køre fornuftigt rundt, og det kan det da gøre igen, siger han.

I dialog med kommunen

[Klager] er ikke vendt tilbage på vores henvendelser, men næstformand i [Hallen]s bestyrelse [Person D] har svaret på hallens vegne.

Han påpeger, at der ikke stod noget om mulighed for catering i den omdiskuterede forpagterkontrakt, og derfor må det være mæglerens vurdering på de 0 kroner, der skal anvendes.

- "[Hallen]s samlede bestyrelse er i øvrigt i løbende dialog med [Kommunen].

Denne dialog ønsker vi ikke at tage i medierne, da dette er en sag mellem [Hallen]s bestyrelse og [Kommunen]", skriver han.

Han har ingen kommentarer til [Kommunen]s mæglervurdering på 10.000 kroner.

[Kommunen]s chefjurist [Person E], der står for undersøgelsen af [Hallen]s forpagteraftale, har ingen kommentarer til mæglervurderingerne.

Hun henviser til, at parterne mødes den 9. januar, hvor de vil drøfte både dem og det videre forløb.

”

Sjællandske Nyheder bragte den 23. december 2024 artiklen ” Kommunen undersøger endnu et af [Hallen]s lejemål ” på sn.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Halformandens datter bor til leje i hallens hus.

Men der er ikke noget at komme efter, lyder det fra halbestyrelsen, hvor alle medlemmer for en gang skyld er enige.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person A] i [Hallen].

Af billedteksten fremgår: ”[Hallen] ejer et hus, som er lejet ud til formand [Person A]s datter.

”

Af artiklen fremgår

”Balladen om den gratis forpagtningsaftale til politiker [Klager]s datter og svigersøn har fået [Kommunen] til at undersøge [Hallen]s forpagteraftale til bunds.

Således har kommunen bedt [Hallen]s bestyrelse besvare en række spørgsmål, så man kan finde ud af, om alt er gået rigtigt til.

Og nu har kommunen også bedt om at få undersøgt endnu en ting.

Det er huset, der ligger lige ved siden af [Hallen], som [Kommunen] har stillet spørgsmål til.

Ligesom man har bedt [Hallen] om at få vurderet værdien af forpagteraftalen af en uvildig erhvervsmægler, har man også ønsket en vurdering af huset.

Det er lejet ud, og kommunen ønsker at vide, om huslejen er fastsat til markedspris.

Det fremgår af en aktindsigt, Sjællandske Nyheder har bedt om.

”

Der er i artiklen indsat følgende resumé i punktform

”Den Korte Version

• [Kommunen] undersøger [Hallen]s økonomi og et nærliggende lejemål for at sikre korrekt forvaltning.

• Kommunen har bedt om en vurdering af huslejen for et hus ved siden af hallen, som er lejet ud til formandens datter.

• Vurderingen fra [Ejendomsmæglerkæde B] i [Bynavn A] fastsætter huslejen til 9.000 kroner om måneden, hvilket er 1.200 kroner mere end den nuværende leje.

• Bestyrelsesmedlemmer [Person C] og [Person B] mener, at den nuværende husleje er rimelig på grund af husets tilstand.

• [Kommunen] vil drøfte sagen med hallens bestyrelse på et møde den 9. januar.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

”

Af artiklen fremgår videre

”Huset er 134 kvadratmeter og har desuden et udhus på 34 kvadratmeter.

[Ejendomsmæglerkæde B] i [Bynavn A] har stået for vurderingen, som er foretaget udefra, da der ikke var mulighed for at komme ind i huset.

Resultatet er, at huslejen vurderes til at skulle være 108.000 kroner om året - eller 9.000 kroner om måneden plus el, vand og varme.

Det er 1.200 mere om måneden, end den nuværende lejer betaler.

Halbestyrelse undrer sig

Sjællandske Nyheder erfarer, at lejeren er datter af [Person A], formand for [Hallen]s bestyrelse.

Huset blev dog lejet ud til hende under den tidligere formand, længe før, [Person A] trådte ind i [Hallen]s bestyrelse og blev formand.

Fra halbestyrelsens side undrer man sig da også over, at kommunen har behov for at kigge på det udlejede hus.

"Inddragelsen af [Vejnavn A] er til gengæld nyt i denne sammenhæng og kan ikke have noget med forpagtningssagen at gøre og konstituerer en udvidelse af undersøgelsen i forhold til [Hallen]s bestyrelsesarbejde.

Vi skal derfor bede om et klart svar på, om vi nu er under tilsyn generelt?

", skriver næstformand [Person D] i en mail til [Kommunen].

[Foreningen]: Husleje er fair

Konflikten om [Hallen]s forpagtningsaftale har hele vejen været mellem et flertal i bestyrelsen og [Foreningen]s to halbestyrelsesmedlemmer [Person C] og [Person B].

De understreger, at de på ingen måde har nogen lod eller del i, at kommunen har udvidet sin undersøgelse.

De har nemlig ikke fundet anledning til at betvivle huslejen og understreger, at de mener, man godt kan argumentere for, at huslejen skal være lidt lavere.

- 7.800 kroner er forholdsvis billigt for et hus på over 130 m2.

Men der er ikke noget fundament under huset, og derfor er det dyrere end normalt at varme op.

Så på den måde, kan man godt sige, at huslejen ikke skal være så høj, siger [Person B], som godt var klar over, at lejeren er formand [Person A]s datter.

Han mener dog ikke, at der er noget at kritisere i den sammenhæng.

Møde i januar

Chefjurist i [Kommunen] [Person E] ønsker ikke at sige noget om, hvorfor [Kommunen] undersøger udlejningen af huset og om, det hænger sammen med, at lejeren af huset er nært beslægtet med halbestyrelsens formand.

Hun afviser dog, at [Hallen] er sat under tilsyn.

[Kommunen] holder et møde med hallens bestyrelse den 9. januar, hvor hun drøfter sagen og det videre forløb med bestyrelsen.

Heller ikke flertallet i [Hallen]s bestyrelse ønsker at udtale sig.

Næstformand [Person D] svarer i en mail til Sjællandske Nyheder

-"[Hallen]s samlede bestyrelse er i øvrigt i løbende dialog med [Kommunen].

Denne dialog ønsker vi ikke at tage i medierne, da dette er en sag mellem [Hallen]s Bestyrelse og [Kommunen]".

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt en mail af 21. december 2024, der er sendt til journalist [Journalisten].

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. januar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Indledende bemærkninger

[Klager] har i klagen anført, at de tre påklagede artikler rummer en række urigtige oplysninger, der ikke er blevet berigtiget, og som er krænkende og skadelige for hans omdømme.

Sjællandske Nyheder bør straks rette fejlene og offentliggøre en præcisering, der redegør for de korrekte omstændigheder.

1.

Artiklen ”Skandaleramt politiker melder sig ind i et nyt parti” af 7. december 2024

Korrekt information

[Klager] har indledningsvist anført

”Kritisk kommentar til fejlagtige oplysninger i avisens artikel

Avisens artikel om [Klager]s politiske skifte indeholder flere faktuelle fejl, som skaber et forkert billede af de omtalte begivenheder.

Disse fejl undergraver artiklens troværdighed og risikerer at fejlinformere offentligheden.

”

- udsagn om [Klager]s rolle ved aftalens indgåelse

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, når avisen skriver, at [Klager] "sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner." [Klager] har tidligere anerkendt, at han burde have erklæret sig inhabil tidligere i processen, da han blev bekendt med, at hans svigersøn var interesseret i forpagtningen.

[Klager] har videre anført, at han imidlertid ikke deltog i det bestyrelsesmøde, hvor forpagtningsaftalen blev godkendt, idet han på dette tidspunkt havde erklæret sig inhabil.

Avisen burde ifølge [Klager] have kontrolleret denne væsentlige detalje, inden den fremsatte en så alvorlig påstand.

- udsagn vedrørende [Klager]s datters involvering

[Klager] har anført, at artiklen fejlinformerer ved at inkludere [Klager]s datter i sagsfremstillingen.

[Klager] har videre anført, at det er korrekt, at hans svigersøn blev tildelt forpagtningsaftalen, men at hans datter ikke havde en rolle i forpagtningen.

Ved at nævne datteren unødvendigt skaber artiklen ifølge [Klager] en unøjagtig og sensationspræget fremstilling, der går ud over de faktiske forhold.

Berigtigelse

[Klager] har anført, at det er afgørende, at medier, der ønsker at udfordre magthavere eller belyse mulige fejltrin, selv arbejder med en høj grad af præcision og ansvar.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklen overser vigtige nuancer i sagsforløbet og forvansker fakta på en måde, der kan have uretmæssigt skadelige konsekvenser for [Klager]s omdømme.

På den baggrund har [Klager] henvist til, at Sjællandske Nyheder straks bør rette fejlene og offentliggøre en præcisering, der redegør for de korrekte omstændigheder.

[Klager] har desuden henvist til, at en sag som denne kræver saglig og korrekt journalistik.

2.

Artiklen ”Nu vurderer uvildige mæglere, hvor meget forpagtningen er værd” af 21. december 2024

Korrekt information

[Klager] har indledningsvis anført følgende

”Artiklen af [Journalisten] lider under flere faktuelle fejl, upræcise formuleringer og mangel på dybdegående undersøgelse.

Disse fejl bidrager til en skæv fremstilling af sagen og skaber en unødig mistænkeliggørelse af de involverede parter.

Nedenfor gennemgås de væsentligste fejl og problematiske punkter.

”

- udsagn om [Klager]s afgang fra [Parti A]

[Klager] har anført, at påstanden om, at han ville være blevet smidt ud af [Parti A], både er spekulativ og misvisende.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at eksklusion fra et parti er en langvarig og demokratisk proces, og at der hverken foreligger dokumentation eller belæg for at hævde, at denne proces nødvendigvis ville have ført til eksklusion.

[Klager] har videre anført, at det både er uansvarligt og unødvendigt dramatisk at insinuere dette, hvorfor journalisten ifølge [Klager] burde have holdt sig til de faktiske hændelser fremfor at fremsætte subjektive forudsigelser.

- udsagn om, at beløbene er vurderet ud fra forpagterens mulighed for at drive cateringvirksomhed

[Klager] har anført, at udsagnet er faktuelt forkert, idet der ingen steder i aftalen om forpagtning nævnes, at forpagteren har mulighed for at drive cateringvirksomhed.

Når [Klager] gentagne gange nævnes i denne sammenhæng, selv når det ikke er relevant, rejser det endvidere spørgsmålet om, hvorvidt journalisten har en personlig dagsorden mod ham.

Den gentagne kobling skaber ifølge [Klager] en unødig personfiksering, der underminerer artiklens objektivitet.

- udsagn om baggrunden for beløbets fastsættelse

[Klager] har anført, at der er tale om en misvisende fremstilling.

I den forbindelse har han henvist til, at det ikke er [Kommunen], men den ejendomsmægler, som kommunen har udpeget, der har fremsat disse bemærkninger.

Journalisten har ifølge [Klager] således fejlagtigt tilskrevet kommunen en vurdering, der retteligt hører til en tredjepart, hvorved der skabes forvirring omkring, hvem der har udtalt sig, hvilket giver læseren et forkert indtryk af kommunens rolle i vurderingen.

- udsagn om, at forpagterparret via aftalen havde mulighed for at drive catering

[Klager] har anført, at afsnittet, hvor mæglerens vurdering nævnes, er korrekt, bortset fra bemærkningen om, at forpagterparret "havde catering-delen med".

Der er ifølge [Klager] intet i kontrakten, der nævner catering som en del af aftalen, og fejlen skaber en unødvendig diskussion om catering, som ikke er relevant for aftalen.

[Klager] har anført, at afsnittet uden denne fejl fremstår som en klar og præcis beskrivelse af, hvorfor bestyrelsens prisfastsættelse var korrekt.

- udsagn om idrætsforeningens årlige bidrag på over en halv million til hallens køkken

[Klager] har anført, at denne påstand fra [Person B] burde have været efterprøvet af Sjællandske Nyheder, særligt fordi den står i skarp kontrast til dokumenterede regnskaber, der viser et stort underskud, mens der var ansatte til at drive køkkenet og caféen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at såfremt avisen er i besiddelse af [Hallen]s regnskaber og tidligere forpagterkontrakter, så burde disse have været inddraget for at give læserne en mere balanceret og faktuel fremstilling.

Det er ifølge [Klager] journalistisk uansvarligt at videreformidle en så specifik påstand uden at efterprøve dens rigtighed.

[Klager] har konkluderende henvist til, at artiklen bærer præg af manglende research og en skæv vinkling, samt at artiklen rummer flere af følgende væsentlige mangler

”1.

Spekulation: Uden belæg fremsætter artiklen en påstand om, at [Klager] ville være blevet ekskluderet fra [Parti A].

Dette er ikke en dokumenteret kendsgerning, men en subjektiv antagelse.

2.

Fejlinformation: Artiklen tilskriver catering som en del af aftalen, hvilket er forkert.

Catering nævnes ingen steder i kontrakten.

3.

Mangel på kritisk journalistik: Påstande fra [Person B] om økonomien bag køkkenet og caféen bliver viderebragt uden kritisk efterprøvning eller inddragelse af dokumentation, som avisen har adgang til.

4.

Skæv dækning: Den gentagne fremhævelse af [Klager] i kontekster, hvor han ikke er relevant, peger på en mulig personlig dagsorden fra journalistens side, hvilket underminerer artiklens objektivitet.

Artiklen fejler i at give en fair og nuanceret dækning af sagen.

I stedet for at basere sig på verificerbare fakta og en afbalanceret præsentation, lader artiklen til at være præget af fejlinformation og spekulation.

Dette svækker både journalistens troværdighed og avisens evne til at formidle komplekse sager på en retfærdig måde.

”

3.

Artiklen ”Kommunen undersøger endnu et af [Hallen]s lejemål” af 23. december 2024

Korrekt information og vinkling

[Klager] har indledningsvis anført følgende

”Artiklen fremstår som en skæv fremstilling af sagen omkring [Hallen] og er præget af unødvendige koblinger til [Klager], som ikke er relevante for emnet.

Flere udsagn i artiklen kræver en kritisk vurdering og rejser spørgsmål om journalistens dagsorden.

Nedenfor adresseres de problematiske punkter.

”

- artiklens inddragelse af [Klager]

[Klager] har henvist til, at artiklen indledes med endnu en reference til ham, selv om sagen omhandler en huslejevurdering, hvilket ikke har en direkte forbindelse til ham.

Ifølge [Klager] nævnes han i en sammenhæng, der virker malplaceret, hvilket kan rejse spørgsmål om, hvorvidt journalisten systematisk forsøger at skade hans omdømme.

- kommunens anmodning om huslejevurdering vedrørende et hus, der er udlejet til formandens datter

[Klager] har henvist til, at denne oplysning er korrekt, men at journalisten undlader at kontekstualisere, at lejemålet blev indgået længe før den nuværende formand, [Person A], blev en del af bestyrelsen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det derfor er irrelevant at knytte denne sag til formanden på en måde, der antyder en potentiel interessekonflikt.

[Klager] har på den baggrund anført, at en journalistisk korrekt tilgang ville have været at præsentere dette som en neutral oplysning uden at insinuere forbindelser, der ikke eksisterer.

- oplysningen om kommunens udvidede undersøgelse af huslejen for et nærliggende hus

[Klager] har anført, at artiklen nævner, at kommunen har udvidet undersøgelsen til

at omfatte huslejen for et nærliggende hus, hvilket skaber en falsk kobling mellem huslejen og forpagtningsaftalen, som ifølge flertallet af hallens bestyrelse ikke er relateret til hinanden.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at journalisten imidlertid ikke vælger at udforske denne problematik, hvilket svækker artiklens troværdighed.

En mere kritisk tilgang ville ifølge [Klager] have rejst spørgsmålet om, hvorfor kommunen overhovedet inddrog dette lejemål.

- synspunktet om at huslejen er rimelig

[Klager] har anført, at selv om artiklen på korrekt vis citerer [Person B]s synspunkt om, at huslejen er rimelig, så undlader journalisten at præcisere, at dette synspunkt er baseret på husets tilstand.

[Klager] har endvidere henvist til, at artiklen derudover ikke nævner, hvorfor [Ejendomsmæglerkæde B]s vurdering blev foretaget udefra og ikke inkluderede en intern inspektion.

Denne manglende kontekst gør vurderingen mindre troværdig og burde have været uddybet i artiklen.

- [Ejendomsmæglerkæde B]s vurdering

[Klager] har anført, at journalisten nævner [Ejendomsmæglerkæde B]s vurdering på 9.000 kr. om måneden uden at udfordre vurderingen med en relevant kontekst.

Det nævnes eksempelvis ikke, at vurderingen blev foretaget udefra og derfor muligvis ikke inkluderer vigtige faktorer som husets faktiske tilstand, energiforbrug eller omkostninger forbundet til vedligeholdelse.

Denne mangel på kritisk analyse giver ifølge [Klager] indtryk af, at vurderingen er absolut, hvilket er misvisende.

- oplysningen om [Kommunen]s manglende begrundelse

[Klager] har anført, at artiklen nævner, at [Kommunen] ikke har ønsket at kommentere, hvorfor lejemålet skulle undersøges, og at journalisten ikke udfordrer fraværet af en begrundelse.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at journalisten med fordel kunne have rejst spørgsmålet om, hvorvidt denne undersøgelse var berettiget, eller om der blot var tale om et forsøg på at eskalere en konflikt, der allerede var blæst ud af proportioner.

[Klager] har konkluderende henvist til, at artiklen bærer præg af skævhed og manglende kontekst, samt at artiklen rummer flere af følgende journalistiske mangler

”1.

Overdreven fokus på [Klager]: Hans navn nævnes unødvendigt, hvilket skaber en fejlagtig kobling til sagens kerne og skader hans omdømme uden belæg.

2.

Manglende kontekstualisering: Artiklen undlader at forklare væsentlige detaljer, såsom hvorfor [Ejendomsmæglerkæde B]s vurdering blev foretaget udefra, og hvorfor kommunen inddrager dette lejemål i en sag, der primært handler om forpagtningsaftalen.

3.

Upræcis fremstilling af formandens rolle: Artiklen insinuerer en interessekonflikt omkring huslejen uden at præsentere klare beviser.

4.

Manglende kritisk tilgang: [Journalisten] tager vurderinger og påstande for gode varer uden at efterprøve eller udfordre dem.

Samlet set fremstår artiklen som en del af en mønsteragtig negativ vinkling, der ser ud til at have [Klager] og hans tilknytning til sagen som sit hovedmål.

Dette underminerer læsernes mulighed for at få en objektiv og nuanceret forståelse af sagen.

”

2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter

1.

Artiklen ”Skandaleramt politiker melder sig ind i et nyt parti” af 7. december 2024

Korrekt information

Sjællandske Nyheder har indledningsvis anført følgende

”Sjællandske Nyheder har afvist, at artiklen indeholder flere faktuelle fejl, som skaber et forkert billede af de omtalte begivenheder, og at disse fejl har undergravet artiklens troværdighed og skaber en risiko for, at offentligheden fejlinformeres.

”

- udsagn om [Klager]s rolle ved aftalens indgåelse

Sjællandske Nyheder har anført, at formuleringen ”at sidde med ved bordet” er et sprogligt billede på, at [Klager] har være involveret i processen, og at der i den forbindelse ikke henvises til det konkrete bestyrelsesmøde.

Sjællandske Nyheder har i den forbindelse henvist til, at [Kommunen] er gået ind i sagen og har været klare i forhold til spørgsmålet om [Klager]s habilitet.

Sjællandske Nyheder har videre henvist til, at [Klager] slet ikke burde have været med til nogen af møderne om den sag.

- udsagn vedrørende [Klager]s datters involvering

Sjællandske Nyheder har anført, at [Klager]s datter og svigersøn på sociale medier præsenterer sig som ”Det nye forpagterpar”.

Berigtigelse

Sjællandske Nyheder har anført, at der i artiklen ikke er udeladt vigtige nuancer, og at der ikke er noget, der skal rettes.

2.

Artiklen ”Nu vurderer uvildige mæglere, hvor meget forpagtningen er værd” af 21. december 2024

Korrekt information

- udsagn om [Klager]s afgang fra [Parti A]

Sjællandske Nyheder har anført, at flere kilder i [Parti A] uafhængigt af hinanden hævdede, at [Klager] ville blive ekskluderet fra partiet.

I den forbindelse har Sjællandske Nyheder henvist til, at partiets kredsbestyrelse helt konkret arbejdede på at få [Klager] ekskluderet, hvilket skete med opbakning fra [Bynavn A]s borgmester.

Sjællandske Nyheder har endvidere henvist til, at forløbet fremgår af artiklen ”Skandaleramt politiker færdig: - Der var mange sager imod ham” den 4. november 2024.

”

- udsagn om, at beløbene er vurderet ud fra forpagterens mulighed for at drive cateringvirksomhed

Sjællandske Nyheder har anført, at catering var en del af det, forpagterparret overtog.

I den forbindelse har Sjællandske Nyheder henvist til, at de annoncerede med catering, og at de leverede catering, hvorfor muligheden for catering udgjorde en del af den forpagtning, de havde.

Sjællandske Nyheder har videre anført, at journalisten ikke har en personlig dagsorden mod [Klager], idet hun blot udfører sit arbejde.

- udsagn om baggrunden for beløbets fastsættelse

Sjællandske Nyheder har anført, at kommunen anvender en ejendomsmægler til at vurdere for sig.

- udsagn om, at forpagterparret via aftalen havde mulighed for at drive catering

Sjællandske Nyheder har hertil igen anført, at catering var en del af det, forpagterparret overtog.

I den forbindelse har Sjællandske Nyheder henvist til, at de annoncerede med catering, og at de leverede catering, hvorfor muligheden for catering udgjorde en del af den forpagtning, de havde.

Sjællandske Nyheder har henvist til, at det først senere er blevet problematiseret af [Kommunen], at det muligvis ikke er lovligt at drive catering fra hallens køkken, hvorfor cateringdelen er præciseret i mæglernes vurderinger og i artiklen.

- udsagn om idrætsforeningens årlige bidrag på over en halv million til hallens køkken

Sjællandske Nyheder har anført, at formanden er repræsentant for foreningen og anslår de økonomiske aktiviteter generelt.

I den forbindelse har Sjællandske Nyheder henvist til, at formanden, som part i striden, argumenterer imod, at forpagtningen skal være gratis, og at fortalerne for en gratis forpagtning forklarer deres standpunkt som modsvar i artiklen.

3.

Artiklen ”Kommunen undersøger endnu et af [Hallen]s lejemål” af 23. december 2024

Korrekt information og vinkling

-artiklens inddragelse af [Klager]

Sjællandske Nyheder har anført, at sagen om huslejevurdering er foranlediget af forpagtersagen, og at kommunen vil undersøge, om der er uorden i andre sager i [Hallen].

- kommunens anmodning om huslejevurdering vedrørende et hus, der er udlejet til formandens datter

Sjællandske Nyheder har anført, at der ikke insinueres, og at familierelation og lejeforhold præsenteres faktuelt.

I den forbindelse har Sjællandske Nyheder videre henvist til, at det fremgår tydeligt, at det ikke var den nuværende formand, der tildelte sin datter lejemålet.

- oplysningen om kommunens udvidede undersøgelse af huslejen for et nærliggende hus

Sjællandske Nyheder har anført, at koblingen af de to sager ligger i kommunens incitament til at undersøge.

- synspunktet om at huslejen er rimelig

Sjællandske Nyheder har anført, at huslejens rimelighed og grundlaget for vurderingen fremstår tydeligt i artiklen.

- [Ejendomsmæglerkæde B]s vurdering

Sjællandske Nyheder har anført, at det fremgår, at vurderingen er foretaget udefra.

- oplysningen om [Kommunen]s manglende begrundelse

Sjællandske Nyheder har anført, at det er et faktum, at det bliver undersøgt, hvorfor det er helt legitimt at skrive om.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Retlig interesse

Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

[Klager] er selv omtalt i artiklerne og har derfor retlig interesse for så vidt angår omtalen af ham.

De klagepunkter, der alene vedrører omtale af [Foreningen], herunder omtale vedrørende formanden [Person B], formand for [Hallen]s bestyrelse [Person A] og hans datter, [Klager]s datter og svigersøn samt deres dispositioner, behandles imidlertid ikke, idet der ikke ses at være fremsendt en fuldmagt fra [Person B], [Person A] og [Klager]s datter og svigersøn.

Klagen behandles herefter alene i forhold til klagepunkterne vedrørende [Klager].

God presseskik

Korrekt information og vinkling

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

1.

Artiklen ”Skandaleramt politiker melder sig ind i et nyt parti” af 7. december 2024

- udsagn om [Klager]s rolle ved aftalens indgåelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, når det af artiklen fremgår, at han ”sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner”.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at han ikke deltog i det bestyrelsesmøde, hvor forpagtningsaftalen blev godkendt, idet han på det tidspunkt havde erklæret sig inhabil.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ikke deltog i et møde, hvor hans datter og svigersøn indgik en forpagteraftale til 0 kroner.

Pressenævnet finder, at formuleringen ”at sidde med ved bordet” i den konkrete sammenhæng kan efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af, at [Klager], der har oplyst at være inhabil i forhold til beslutningen, deltog i det pågældende møde, hvor forpagtningsaftalen til [Klager]s datter og svigersøn blev godkendt.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er angivet citationstegn omkring udsagnet, og at udsagnet dermed i den konkrete sammenhæng fremstår som en faktisk oplysning.

På denne baggrund udtaler nævnet kritik af Sjællandske Nyheder for at bringe det ukorrekte udsagn.

2.

Artiklen ”Nu vurderer uvildige mæglere, hvor meget forpagtningen er værd” af 21. december 2024

- udsagn om [Klager]s afgang fra [Parti A]

[Klager] har klaget over, at det både er spekulativt og misvisende, når det af artiklen fremgår, at han ville være blevet smidt ud af [Parti A].

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at eksklusioner er en langvarig og demokratisk proces, samt at der ikke forelægger dokumentation for at hævde, at forløbet nødvendigvis ville have ført til hans eksklusion.

Sjællandske Nyheder har over for Pressenævnet oplyst, at flere kilder i [Parti A] uafhængigt af hinanden til har bekræftet, at [Klager] ville blive ekskluderet fra [Parti A].

Pressenævnet finder, at formuleringen om, at [Klager] ”endte med at forlade [Parti A], før han blev smidt ud” klart fremstår som Sjællandske Nyheders sammenfatning af sagens forløb på baggrund af kildernes udtalelser.

Nævnet bemærker, at forløbet også fremgår af artiklen ”Skandaleramt politiker færdig: -Der var mange sager mod ham” bragt den 4. november 2024 på sn.dk.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.

Artiklen ”Kommunen undersøger endnu et af [Hallen]s lejemål” af 23. december 2024

- artiklens inddragelse af [Klager]

[Klager] har klaget over, at artiklen indleder med endnu en reference til ham, selv om sagen handler om en huslejevurdering, som ikke har nogen direkte forbindelse til ham.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at fremstillingen rejser spørgsmål om, hvorvidt journalisten systematisk forsøger at skade [Klager]s omdømme.

Sjællandske Nyheder har anført, at sagen om huslejevurdering er foranlediget af forpagtersagen, og at kommunen vil undersøge, om der er uorden i andre sager i [Hallen].

Pressenævnet finder, at Sjællandske Nyheders omtale af [Klager] i relation til omtalen af [Kommunen]s vurdering af et hus tæt beliggende ved [Hallen] ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at Sjællandske Nyheder korrekt har gengivet, at [Klager]s datter og svigersøn havde indgået den omtalte forpagteraftale, og at omtalen af huslejevurderingen har en tilstrækkelig emnemæssig sammenhæng med artiklens øvrige omtale.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Berigtigelse

[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder ikke har berigtiget de forhold, som han mener er ukorrekte.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet lægger til grund, at der er tale om berigtigelse af de oplysninger, som er nævnt ovenfor under punktet om korrekt information.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] ”sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner”, som nævnet har fundet grundlag for at kritisere, bør berigtiges, jf. punktet om korrekt information ovenfor.

Nævnet udtaler derfor kritik for den manglende berigtigelse af denne oplysning.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at de tre påklagede artikler rummer en række oplysninger, som er krænkende og skadelige for hans omdømme.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Det er herefter nævnets opfattelse, at hensynet til [Klager] ikke overstiger den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen vedrører [Klager]s virke som politiker og tidligere udvalgsformand, og at der dermed ikke er tale om forhold, der vedrører hans privatliv.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Nyheder at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder

[underrubrik]

Sjællandske Nyheder får kritik for ukorrekt oplysning og manglende berigtigelse

[tekst]

Sjællandske Nyheder bragte i december 2024 en artikel, som omhandlede byrådsmedlem [Klager]s partiskifte og en offentligt omtalt sag om forpagtningen af [Hallen].

Det fremgår af artiklen, at [Klager] ”sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner”.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at oplysningen er ukorrekt, idet han ikke deltog i det bestyrelsesmøde, hvor forpagtningsaftalen blev godkendt, da han på det tidspunkt havde erklæret sig inhabil.

[Klager] har også klaget over, at Sjællandske Nyheder ikke havde berigtiget oplysningen.

¬Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder for at have bragt den ukorrekte oplysning og for den manglende berigtigelse.

¬Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 16. september 2025