Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - forsikring - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - forsikring - kompetence - afvisning

J.nr. 25-65899

En kvinde (klager), der blev født i 1963, klagede over forskelsbehandling på grund af alder, fordi hun ikke kunne tegne en lønsikring, da hun var ældre end 55 år gammel.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at lønsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke kunne tegne en lønsikring hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1963, har oplyst, at hun ikke havde mulighed for at tegne en lønsikring hos indklagede, da hun var ældre end 55 år.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. juni 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 44.000 kr. om måneden indtil år 2031.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager fik at vide, at hun ikke kunne tegne en lønsikring, da hun var for gammel på trods af, at der er syv år til, at klager går på pension.

Indklagede har et krav om, at man ikke må være ældre end 55 år for at tegne en lønsikring, og desuden får man kun udbetalt lønsikring, indtil man er 65 år.

Det stiller ikke klager lige med andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

Sådanne muligheder må tillige følge med hævelsen af pensionsalderen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår

Forskelsbehandlingsloven gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed med blandt andet erhvervsmæssig videreuddannelse, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Endelig gælder forskelsbehandlingsloven for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, og d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation, herunder de fordele sådanne organisationer giver medlemmerne.

Direktivet omfatter dog efter artikel 3, stk. 3, ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Det følger uddybende af direktivets betragtning 13, at direktivet ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141 (nu TEUF artikel 157), eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.

Det fremgår af TEUF artikel 157, at der ved løn i denne artikel forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lønsikringen er en forsikringsordning, der udgør et privat supplement til arbejdsløshedsforsikring.

Nævnet vurderer, at lønsikringen har karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en løbende forsikringsudbetaling, som ikke modtages fra arbejdsgiveren som følge af et arbejdsforhold, og at lønsikringen dermed ikke kan sidestilles med løn.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Der henvises til nævnets faste praksis som udtrykt i sag nr. 21-52144 og 23-15023.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Beskæftigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000)

•

§ 1 om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3 om forbud mod forskelsbehandling

•

Artikel 3, stk. 1, om direktivets anvendelsesområde

•

Artikel 3, stk. 3, om undtagelser fra direktivets anvendelsesområde

•

Betragtning 13 om ordninger for social sikring og social beskyttelse.