Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - afskedigelse - chikane - kompetence - kommuner - uddannelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - afskedigelse - chikane - kompetence - kommuner - uddannelse - afvisning

J.nr. 25-40911

En kvinde (klager), der kom fra Indien, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race og national oprindelse i forbindelse med, at kvindens uddannelsesaftale blev ophævet, da arbejdsgiveren vurdererede, at kvinden ikke havde de fornødne danskkundskaber til at gennemføre uddannelsen.

Kvinden mente desuden, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race og national oprindelse i form af chikane under kvindens ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren.

Det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet (LFF 2007-12-12 nr. 41 om forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet), at nævnet ikke er kompetent til at behandle sager, der kan behandles i for eksempel Tvistighedsnævnet, som er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelse.

Kvindens uddannelsesforløb som SOSU-hjælper var reguleret af lov om erhvervsuddannelse.

Det følger af lovens § 63, at tvistigheder mellem en elev og en oplæringsvirksomhed udelukkende kan indbringes for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet.

Nævnet lagde efter arbejdsgiverens oplysninger til grund, at sagen ikke havde været behandlet i et fagligt udvalg eller ved Tvistighedsnævnet.

Det fulgte herefter af nævnets faste praksis, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse i forbindelse med, at klager fik ophævet sin uddannelsesaftale.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse i form af chikane under klagers ansættelsesforhold hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager, som har en indisk national oprindelse, blev ansat i en tidsbegrænset uddannelsesaftale som SOSU-hjælper hos den indklagede kommune.

Uddannelsesaftalen var aftalt til at gælde i perioden fra 1. januar 2025 til den 19. marts 2026.

Klager har fremlagt referat af forventningssamtale af 24. februar 2025, hvoraf det fremgår, at klagers vejleder vurderede, at der var sproglige barrierer i forbindelse med klagers kontakt med borgerne.

Det fremgår også af referatet, at klager ønskede at arbejde i et dansk miljø og ønskede at tale dansk.

Klager har fremlagt mail af 27. februar 2025 fra en højskole, der havde tilbud om sprogkursus.

Af mailen fremgår følgende

”…

Det er altid jeres uddannelsesansvarlige der skal tilmelde jer til vores tilbud.

Jeg har talt med [uddannelsessygeplejerske], som siger at du vil blive tilmeldt på et senere tidspunkt, så det er altså ikke denne gang du skal med.

…”

Den 20. marts 2025 sendte klager følgende mail til uddannelsessygeplejersken

”…

Jeg sætter pris på, at du har sendt mig en e-mail om handleplanen.

Må jeg bede dig om at udsætte mødet?

Jeg vil gerne tale og have en repræsentant med.

Jeg synes, at nogle ting her enten er anklager eller ikke er blevet nævnt med [tillidsrepræsentant].

Jeg har problemer med [tillidsrepræsentant] og [SOSU-hjælper], fordi [tillidsrepræsentant] har stor indflydelse på hende.

Jeg viser interesse og gør en indsats for at arbejde her.

I min tredje uge diskuterede jeg med [tillidsrepræsentant] om muligheden for motion for alle beboere på første sal.

Det var min idé og mit initiativ, fordi jeg tænker, at nogle beboere har evnen til at bevæge sig, men ikke lysten.

Så vi kunne alle samles i stuen og lave motion sammen.

[Navn] var der for at motivere og vejlede mig.

Jeg arbejder med en beboer, der har Alzheimers og er over 100 år gammel.

Jeg støtter hende, når hun pludselig græder eller bliver lidt voldsom.

Jeg taler også dansk med hende, læser en bog om Tvis og ser på billeder.

Jeg følger teorien om rehabiliteringstilgangen og blomste modellen, som gælder for alle mennesker, og jeg anvender den i min praktik.

Jeg taler også dansk med en anden beboer, der har haft en blodprop i hjernen, hvilket har medført lammelse i den ene side.

Han bliver meget glad, når vi mødes.

Derudover støtter jeg beboerne ved at tage små ture i frisk luft eller køb hvad de har brug for i supermarkedet.

Jeg samarbejder med [navn], når hun har brug for hjælp, for eksempel med [borger].

Min første vejleder har også nævnt dette i refleksionerne.

Jeg har ikke interesse i arbejdspladspolitik eller konkurrence med [SOSU-hjælper].

Jeg oplever stress og udfordringer med [SOSU-hjælper], og nu også med [tillidsrepræsentant].

Jeg ønsker at arbejde godt sammen med alle, men hvis de ikke accepterer mig, er det ikke min skyld.

Jeg tror, at [plejecenterchef] også leder dem.

…”

Den 27. marts 2025 blev der afholdt et møde med gennemgang af handleplanen.

Af referatet af samtalen fremgår følgende

”…

[Uddannelsessygeplejerske] indleder med at orientere alle om at mødet omhandler gennemgang af handleplan for ikke godkendt 1.prøvetidsevaliering.

[Uddannelsessygeplejerske] orienterer [klagers faglige organisation] og vejleder om at hun har fået at vide at handleplanen er blevet gennemgået 2 gange dagen før.

Derfor beder uddannelsessygeplejerske] [klager] om at fortælle hvad hun har fået ud af gennemgangen.

[Klager] begynder at læse handleplanen og fortæller hvordan hun forstår det der står.

Her bliver det tydeligt at der er meget som hun ikke har forstået betydningen af.

Hun bliver spurgt ind til noget af det hun siger og svarer på noget helt andet.

Der sker mange misforståelser under samtalen.

[Uddannelsessygeplejerske] vurderer at der så massive sproglige udfordringer under samtalen og [klagers] gennemgang af handleplan.

Dette trods det at den er gennemgået 2 gange dagen før.

Selve handleplanen har fokus på sproglige udfordringer.

Den oprindelige plan var at 2. prøvetidsvurdering skulle være d. 17/4-25.

Her skulle det vurderes om [klager] havde arbejdet med handleplanen så hun kunne få godkendt 2. prøvetidsvurdering.

Da der er så massive sproglige udfordringer vurderer [uddannelsessygeplejerske] at [klager] ikke ville kunne nå at få godkendt prøvetiden d. 17/4-25.

Derfor vælger [uddannelsessygeplejerske] ikke at vente til 17/4-25 men oplyser [klager] at hendes uddannelsesaftale vil blive ophævet og at det betyder at hun vil blive opsagt i prøvetiden.

[Klager] oplyses om at [uddannelsessygeplejerske] vil sende sagen til juristerne der vil tage den endelige beslutning.

Hun orienteres også om partshørring.

[Klager] orienteres om at hun er fritaget for tjeneste og at hun vil få løn mens sagen kører.

[Uddannelsessygeplejerske] oplever at [klager] har forstået dette og [uddannelsessygeplejerske] opfordrer [klager] til at gå på Jobcenterer og at hun skal tage denne referat og handleplanen med.

Dette for at Jobcenteret kan målrette hjælpen til [klager].

[Uddannelsessygeplejerske] fortæller også at [klager] er omsorgsfuld og god til at være sammen med beboerne men at hun mangle de sproglige kompetencer der skal til.

Det kan være til fare for patientsikkerheden og dette kan [Uddannelsessygeplejerske] ikke tage ansvar for.

Derfor bliver beslutningen taget.

[Uddannelsessygeplejerske] oplyser også at hun gerne vil undersøge om der kan være en mulighed for at [klager] kan gennemgå et grundforløb hvis hun gerne vi optage uddannelsen igen i en anden kommune.

Dette efter at hun har fået nogle bedre danskkompetencer.

Dette vil (Klager) gerne have.

[Uddannelsessygeplejerske] orienterer om at hun tror at det

bliver vanskeligt da hun har bestået grundforløb på 2½ dag da hun er ingeniør fra Indien.

[Uddannelsessygeplejerske] vil gøre en indsats.

[Uddannelsessygeplejerske] skal til at afslutte mødet da [klager] pludselig siger ”Skal jeg stoppe?

” og ser meget overrasket ud.

Til dette siger [klagers faglige organisation]” Ja det er jo det som [Uddannelsessygeplejerske] har siddet og gennemgået”.

Dette kommer helt bag på [klager].

[Uddannelsessygeplejerske] bekræfter at [klager] skal stoppe i dag og spørger om hun vil sige farvel til sine kolleger.

[Uddannelsessygeplejerske] vil gerne gå med hende på afdelingen.

Nej siger [klager].

Hun tager sin nøgle af og lægger den på bordet rejser sig og siger ”Farvel [Uddannelsessygeplejerske]” og lægger hånden på hendes skulder.

[Klager] går ud af lokalet og går ned ad gangen.

(Uddannelsessygeplejerske) følger efter og siger ”[klager] du må vente på mig”.

[Klager] fortsætter og går ned i kælderen.

[Uddannelsessygeplejerske] vælger at lade [klager] gå.

[Uddannelsessygeplejerske] vil dagen efter 28/3-25 skrive en mail til [klager] angående afslutningen af mødet.

Dette for at sikre at hun har forstået den videre plan.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. april 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 9. maj 2025 blev klagers uddannelsesaftale ophævet.

Det fremgår af ophævelsen, at denne var begrundet i sproglige udfordringer, der udgjorde en fare for patientsikkerheden.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse i forbindelse med, at hendes uddannelsesaftale blev ophævet.

Klager gør desuden gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse i form af chikane under sin ansættelse hos indklagede.

Om indklagedes afvisningspåstand

Klager gør gældende, at sagen skal behandles af Ligebehandlingsnævnet, da klagen angår forskelsbehandling

Om forskelsbehandling

Klagers ansættelse blev ophævet på grund af, at klager ikke kunne tale perfekt dansk.

På baggrund heraf følte klager, at klagers brug af engelsk til at understøtte klagers læring var en svaghed, og at dette var grundlag for at ophæve klagers uddannelsesaftale.

Klager mener, at dette er udtryk for et underliggende bias og en mangel på inklusion af personer i omsorgssektoren, der ikke har dansk som modersmål.

De ansatte hos indklagede oplyste ikke klager direkte, hvis hun lavede en fejl, men rapporterede dette til klagers arbejdsgiver.

Nogle af de øvrige ansatte bagtalte klager, og klagers chef ignorerede klager.

Klager blev micro-managed, og klagers arbejdsopgaver blev indskrænket til at vaske tøj og gøre rent.

Klager fik desuden ikke lov til at deltage i teammøder.

Der var adskillige af klagers kollegaer, som ikke havde dansk som modersmål, der brugte Google Translate til at kommunikere med borgerne.

Klager mener på den baggrund, at ophævelsen af klagers uddannelsesaftale var på grund af klagers indiske ophav, da hun ikke tilhørte en af de kulturelt repræsenterede grupper på arbejdspladsen.

Klager er nu ansat i to stillinger i omsorgssektoren, hvor klager bruger sine danskkundskaber hver dag.

Dette beviser, at klager har de nødvendige kommunikationsevner til at varetage omsorgsopgaver, og klager bestrider derfor, at klagers sprogbarrierer udgjorde en fare for patientsikkerheden.

Sprogstøtte fra indklagede var betinget af, at klager fik godkendt sin anden prøvetidsvurdering.

Klager fik ophævet sin uddannelsesaftale inden, hun nåede til dette stadie.

Indklagede gør principalt gældende, at klagen skal afvises, fordi nævnet ikke har kompetence til at behandle klagen, da klagen kan indbringes for Tvistighedsnævnet.

Indklagede gør subsidiært gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse i forbindelse med ophævelsen af klagers uddannelsesaftale.

Om afvisningspåstanden

Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke er kompetent til at behandle klager, der kan behandles i Tvistighedsnævnet, og at klagen derfor skal afvises af nævnet.

Indklagede henviser til nævnets afgørelse af 19. maj 2025, hvor nævnet afviste at behandle en klage om forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at klager fik ophævet sin uddannelsesaftale en kommune.

Afvisningen var begrundet med, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle klager, som kan behandles i f.eks. Tvistighedsnævnet.

Om frifindelsespåstanden

Hvis nævnet alligevel anser sig som kompetent til at behandle klagen, gør indklagede gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk og/eller national oprindelse, hverken i forbindelse med ophævelsen af uddannelsesaftalen eller i forbindelse med den påståede chikane.

Indklagede kan i det væsentligste ikke genkende klagers beskrivelse af uddannelsesforløbet eller det negative billede, der tegnes af indklagede som uddannelsessted.

Det er indklagedes opfattelse, at der er brugt mange ressourcer på at hjælpe klager igennem sin uddannelse, og at klager har fået hjælp, støtte og vejledning igennem klagers uddannelse.

At uddannelsesaftalen blev ophævet den 9. maj 2025 var begrundet i, at prøvetiden ikke forløb tilfredsstillende, og at forventningerne til klager som social- og sundhedshjælper elev ikke forventedes at kunne blive indfriet på sigt.

I vurderingen blev der særligt lagt vægt på, at klager ikke fik godkendt første prøvetidsvurdering, at samtalen med klager den 27. marts 2025 om gennemgang af handleplan ikke gav en sikkerhed for at klager kunne gennemføre sin uddannelse på tilfredsstillende vis, at klager manglede nødvendige sproglige kundskaber, der kræves i uddannelsen, og at klagers sproglige udfordringer kunne medføre at patientsikkerheden blev bragt i fare.

Indklagede har stor erfaring med ansættelser af SOSU-elever med anden etnisk oprindelse end dansk, og at der derfor altid er fokus på den enkelte elevs behov og udfordringer.

Det er ikke en forudsætning af tale perfekt dansk under uddannelsen, men det er nødvendigt, at eleven viser, at denne forstår det, som eleven bliver vejledt i, og at eleven kan kommunikere på et nødvendigt niveau.

Klagers konkrete praktiksted er en afdeling med medarbejdere med mange nationaliteter, og der skeles således ikke til etnisk og/eller national oprindelse.

I den konkrete afdeling, hvor klager var i praktik, er der 20 fastansatte medarbejdere med forskellig etnicitet og national oprindelse.

Klager blev vejledt om, at klager ville få sprogstøtte, når klager havde fået godkendt sin anden prøvetidsvurdering, som er praksis hos indklagede og i de øvrige kommuner.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet (LFF 2007-12-12 nr. 41 om forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet), at nævnet ikke er kompetent til at behandle sager, der kan behandles i for eksempel Tvistighedsnævnet, som er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelse.

Klagers uddannelsesforløb som SOSU-hjælper er reguleret af lov om erhvervsuddannelse.

Det følger af lovens § 63, at tvistigheder mellem en elev og en oplæringsvirksomhed udelukkende kan indbringes for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet.

Nævnet lægger efter indklagedes oplysninger til grund, at sagen ikke har været behandlet i et fagligt udvalg eller ved Tvistighedsnævnet.

Det følger herefter af nævnets faste praksis, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet bemærker, at Tvistighedsnævnet ligeledes har kompetence til at behandle spørgsmål om forskelsbehandling.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 4, stk. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde