Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - genoptagelse - afvisning

J.nr. 25-59615

En kvinde (klager), havde anmodet om genoptagelse af sin klage over sit praktiksted (indklagede), hvor nævnet den 25. april 2025 afgjorde, at indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Den 13. juni 2025 henvendte klager sig til nævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at det ikke var en ny oplysning, at klager bestred de observationer, som indklagede havde anført om hende i forbindelse med 1. og 2. praktikophold.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets forperson.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 26. februar 2024 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 21. december 2023 blev opsagt fra sin stilling som pædagogstuderende i 1. lønnede praktik hos indklagede børnehave.

Ligebehandlingsnævnet traf den 25. april 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

24-82967.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager den 21. december 2023 blev opsagt fra sin stilling som pædagogstuderende i 1. lønnede praktik hos indklagede.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende

”Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 2. juli 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klagers] syn blev målt i 2021 til 0,2 på begge øjne med bedst mulig brillekorrektion.

Kontrastsynet blev vurderet med Pelli Robson til 1,65 LogCS, som er led nedsat i forhold til [klagers] alder.

Synsfelterne blev vurderet i 2019 med Goldman perimetri, og var indenfor normalområdet til siderne og nedadtil.

[Klagers] synsfunktion lå således over grænsen for social blindhed, og kan bedst klassificeres som svagsynethed i forhold til den ’danske sociale klassifikation for synsnedsættelse’.

Det forventes ikke at [klagers] synsnedsættelse vil udvikle sig i fremtiden.

”

Klager var i foråret 2023 i praktik hos indklagede.

Den 7. marts 2023 havde klager en sms-korrespondance med Dansk Blindesamfund.

Det blev aftalt, at Dansk Blindesamfund skulle deltage i et møde mellem klager, klagers uddannelsesinstitution og indklagede.

Den 21. april 2023 udarbejdede indklagede en udtalelse i forbindelse med statusmøde for 1. praktikperiode, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] har en fin forståelse og fornemmelse af stuens børn og deres etnicitet og alder.

[Klager] har planlagt og er ved at udføre en aktivitet, med udgangspunkt i børnenes interesse for sang og bevægelse.

[Klager] har planlagt og gennemført en aktivitet og samling i forbindelse med hendes opgave.

Vi har på vejledning snakket om, at [klager] i fremtiden skal være mere tydelig og konkret i forhold til planlægning og udførelse.

[Klager] har løbende søgt vejledning i forbindelse med hendes aktivitet og dagligdags observationer.

Hun har været undrende og lyttende overfor vejledning/guidning.

[Klager] har et fint fokus på børnenes sundhed og trivsel.

Hun følger gerne børnenes initiativer og interesser.

”

Den 27. april 2023 sendte praktikkoordinatoren fra klagers uddannelsesinstitution en mail til klagers praktikvejleder, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg har afholdt statusmøde med [klager] uden vejleder, da jeg vurderede på din udtalelse, som var uploadet på praktikportalen, at der ikke var bekymringer i praktikken.

Jeg forventer ikke der skal ske mere ift.

statusmødet, med mindre der er noget, som ikke fremgår af udtalelsen.

”

Den 5. september 2023 blev klager i forbindelse med det næste praktikforløb tildelt en praktikplads hos indklagede igen.

Den 26. september 2023 sendte institutionslederen hos indklagede en mail til kommunen, hvoraf fremgår bl.a.

”Har talt med [A] og det er ganske rigtig tale et ansættelses forhold, hvor der inden for de første 3 måneder er et opsigelsesvarsel på 14 dage.

Udfordringen er dog, at hvis vi opsagde hende, måtte det ikke kunne henføres til synshandicappet.

Det er dog ret svært, da det er grunden til, at hun ikke kan varetage opgaven.

”

Den 25. oktober 2023 sendte praktikkoordinatoren en mail til institutionslederen hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg vil bede dig om at sende jeres observationer om [klager] fra 1. praktik til [uddannelseslederen], (…)”

Af indklagedes observationer fra klagers 1. praktik i foråret 2023 fremgår bl.a.

”[Klager] består 1. praktik pga.

hun er mødestabil, hun kunne planlægge, gennemføre en samling, dette kunne hun pga.

stuens personale var til stede og hjalp hende og børnene til at skabe opmærksomhed.

Hun kunne evaluere over egen praksis, men ikke reflektere over vejleders refleksion.

Derudover skrev hun en fin opgave med fin beskrivelse af teori og egen praksis.

Hun er teoretisk dygtig.

Kendskab til mange teoretikere, kan være svært, at omsætte teori til praksis.

Vi blev bekendt med at [klager] har et synshandicap, dette fik vi kendskab til i foråret 2023, hvor [klager] var i sin 1. praktik her i huset.

I denne praktik var [klager] oven i vores normering.

Dette medførte at vi kunne tage ekstra hensyn til [klager] og de udfordringer som hun havde.

Ang.

Synshandicappet, oplevede vi at [klager] ikke havde eller kunne skabe et overblik på stuen, i garderoben eller på legepladsen, hvor der opholder sig mere end 1-2 børn.

Fx oplevede vi, at [klager] ikke kunne se hvad der skete 1-2 meter væk fra hende, hun reagerede ikke på det og handlede derfor ikke på det.

Det kunne være;

hvis der var ved at opstå konflikter mellem børnene eller at børnene var ved slå hinanden med en genstand.

Vi oplevede at det kunne være problematisk, for [klager] at yde omsorg for et barn, på toilettet, da hun ikke kunne se, om der var afføring.

Vores bekymring går derfor på, at når [klager] kommer i sin 2. praktik, så indgår hun som en del af normeringen, og det betyder i [indklagede], at hun bl.a. vil skulle dække legepladsen, hvor der er 60 børn, sammen med 1-2 kollegaer.

[Klager] skal på lige vilkår, med husets øvrige ansatte kunne få hverdagen til at fungere med 25 – 30 børn pr. stue, hvor der sættes aktiviteter i gang, gå alene eller sammen med 1 kollega med en lille gruppe børn i fx salen, på tur og lign.

Ydermere bekymre det os, at [klager] fortæller, at hun ikke kan aflæse ansigtsmimik, kropssprog og signaler, og at det bliver sværere for hende ved børn med en mørkere hudfarve.

[Klager] informerede vejleder ved sidste praktik, at hun har en spiseforstyrrelse, som gør, at hun ikke kan spise sammen med andre.

I sidste praktik kunne vi imødekomme dette, da hun ikke var en del af vores normering.

Her lavede vi en aftale med vuggestuen, om at hun var sammen med vuggestuebørnene, mens børnehaven spiste frokost.

Det kan vi ikke imødekomme i 2. praktik, da hun er en del af stuens normering og hun er ansat på lige vilkår som husets øvrige personale.

I [indklagede] har vi madordning, hvor der er en stor værdi, at personalet er gode rollemodeller for børnene.

Derfor er det et krav, fra husets side, at hun hverdag skal kunne spise et lille måltid sammen med en lille gruppe børn.

Vi oplevede i 1. praktik, at hun faldt eller var tæt på at falde over børn, legetøj, tøj i garderoben, ujævnheder på legepladsen.

Ydermere oplevede vi, at hun ikke kunne afstandsbedømme hvor langt der var til gulvet, da hun ville sætte et vuggestuebarn ned.

Dette resulterede i, at hun tabte barnet.

I 1. praktik blev vi gjort opmærksom på, at [klager] ikke kunne tage med på en spontan gåtur med børnegruppen.

Vi skulle søge en pulje i forvejen, hvor vi kunne få en ledsager til hende.

Dette fordi, at hun nemt ville kunne falde eller ikke se, da hun ikke kendte et potentielt område.

Ud fra ovenstående udfordringer, mener vi ikke det er realistisk, at [klager] vil kunne gennemføre en 2 praktik hos os, da den jo er lønnet og hun indgår i normeringen.

”

I perioden mellem den 20. november 2023 og 21. november 2023 havde uddannelseslederen hos klagers uddannelsesinstitution og indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

Uddannelsesleder

”Vi har nu været i dialog med [kommune] og jeg må desværre meddele, at det ikke er lykkedes at finde et andet praktiksted til [klager].

Jeg håber, at både I og [klager] finder vej til det bedst mulige forløb trods vanskeligheder.

”

Indklagede

”Hvad siger [klager] selv til det?

For jeg tænker ikke det er en reel løsning, som jeg har skrevet og sagt så vil [klager] ikke kunne honorere hverken kompetence mål eller krav i ansættelsen.

”

Uddannelsesleder

”[Klager] giver udtryk for, at hun hellere vil i praktik i en vuggestue, fordi hun forventer, at det vil matche hendes udfordring bedre.

”

Indklagede

”Det kan hun jo så ikke hos os, er lidt forundret over i holder fast i en praktik hos os velvidende at hun umuligt vil kunne gennemføre.

”

Den 30. november 2023 havde indklagede og klagers uddannelsesinstitution en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Indklagede

”Så er det i morgen at [klager] starter hos os.

Jeg er lidt forundret over at [klager] ikke har fået fortalt om der kommer nogen form for støtte til hende.

Jeg vil derfor gerne vide hvilke former for støtte hun får ud og hvor meget det drejer sig om.

”

Uddannelsesinstitution

”Jeg har sat [studieadministrativ partner] på cc.

Hun er Studieadministrativ partner og ansvarlig for SPS støtte og anden form for støtte for studerende hos os.

Det er hende, [klager] skal aftale eventuel støtte med til praktikken.

”

Indklagede

”Vi har lige haft møde med [klager] og hun mener ikke det er hendes ansvar, så tænker da vi skal have noget sat i gang.

”

Den 1. december 2023 startede klager i 2. praktik hos indklagede.

Den 5. december 2023 modtog indklagede en mail fra den studieadministrative partner på klagers uddannelsesinstitution, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi vil gerne hjælpe [klager] med SPS i hendes praktikperiode ud fra de bevillinger som Styrelsen og Undervisning og Kvalitet (STUK) kan bevilge netop hende.

Det er dog sådan på en videregående uddannelse, at den studerende faktisk selv er ansvarlig for deres SPS, til forskel på en ungdomsuddannelse.

Derfor har [klager] et ansvar, men hvor vi vil hjælpe det vi kan, men vi kan ikke hjælpe [klager] med noget, som vi ikke ved noget om.

Derfor kan vi ikke komme videre i denne proces før [klager] henvender sig til mig og fortæller, hvilken støtteform hun ønsker med ud i sin praktik.

Først der kan vi kigge på hvad og hvor meget vi kan sætte i gang.

Jeg tager gerne kontakt til [klager] omkring dette, og forventer hun vil samarbejde omkring hendes støttebehov inden for de bevillinger STUK kan bevilge, så vi kan komme i mål med dette.

”

Den 8. december 2023 sygemeldte klager sig.

Den 12. december 2023 modtog klager et brev fra indklagede om høring i forbindelse med påtænkt opsigelse, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg kan herved meddele, at [indklagede] påtænker at opsige dig fra dit ansættelsesforhold som pædagogstuderende ved [indklagede].

Vi påtænker at opsige dig i prøvetiden, da du desværre ikke lever op til vores forventninger.

Derfor ser vi desværre ikke, at der er et match mellem dig og vores institution.

”

Den 20. december 2023 blev der afholdt en forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Af mødereferatet fremgår bl.a.

”[Faglig organisation] har på baggrund af, at [indklagede] har iværksat en påtænkt opsigelse af [klager], anmodet om denne forhandling.

[Faglig organisation] mener ikke den påtænkte opsigelse er tilstrækkelig belyst i forhold til begrundelse.

På mødet gennemgik [institutionslederen] vedhæftede bilag og følgende blev fremhævet: der er manglende pædagogisk overblik, hun er ikke til stede på institutionen grundet sygdom – og meldte sig syg de gange, hvor der var aftalt opfølgningssamtaler.

Den påtænkte opsigelse skyldes ikke hendes synshandicap.

[Institutionslederen] oplyste, at forud for [klagers] opstart havde han kontaktet [uddannelsesinstitution] for at høre, hvilke former for støtte der er til hende.

[Uddannelsesinstitution] oplyser, at [klager] skal henvende sig til dem, for at de kan sætte gang i noget støtte og samtidig oplyse, hvilken støtteform hun ønsker.

[Klager] har oplyst, at hun ikke mener, det er hendes ansvar, hvorfor der ikke sker noget i sagen.

[Institutionslederen] oplyser, at [klager] åbner og lukker ikke institutionen alene.

[Faglig organisation] finder med ovenstående ikke anledning til at videreføre sagen.

”

Den 21. december 2023 blev klager afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Indklagede har udarbejdet et dokument med observationer fra klagers 2. praktik, hvoraf fremgår bl.a.

”1/2

- [Klager] starter i praktikken og kommer 5 min for sent.

- [Klager] tager fejl af en medhjælper og et mørkt barn

o Vores medarbejder sidder på gulvet og er ved at rydde LEGO op.

[klager] kommer gående mod medhjælperen og sætter sig på hug og siger ’Hej X (det mørke barns navn)’

- Da vi skal spise frokost, spiser [klager] ikke.

[Klager] er blevet gjort opmærksom på, at dette er en værdi vi har i huset og vi skal være rollemodeller overfor børnene.

4/12

- [Klager] spiser ikke frokost

5/12

- [Klager] spiser ikke frokost.

o Dette smitter af på de børn som sidder ved [klagers] bord.

o [Klager] siger til børnene at hun vil have at de smager på maden.

Børnene har ikke lyst og [klager] rejser sig fra stolen og går over til en af børnene og tager mad på gaflen og siger ’Jeg vil ha’ at du spiser’, og putter gaflen op til hans mund.

o Pædagogen på stuen spørger [klager] indtil hvorfor?

– Dette vil hun ikke komme nærmere ind på.

Pædagogen siger at hun vil nævne situationen til [klagers] vejleder, så de kan snakke om det til vejledning, dagen efter og bedre [klager] om at reflektere over det.

- På legepladsen

o [Klager] har ikke overblik over børnene og børnene har fundet ud af dette.

o [Klager] leger sneboldskrig med nogle børn.

Børnene starter med at kaste mod [klager], og imens [klager] laver en snebold, lægger børnene sig ned på jorden, så [klager] ikke kan se dem.

6/12

- [Klager] er syg

o Hun melder sig syg kl.

6:00 og siger allerede her at hun er klar til at komme på arbejde igen torsdag.

7/12

- Hele huset skal til julegudstjeneste i kirken

o Under gudstjeneste har [klager] kun fokus på to børn, og har intet overblik over de andre børn.

o Da de skal ud af kirken og børnene skal have overtøj på.

[Klager] gør sig selv klar og begynder at gå mod udgangen selv.

En pædagog siger til [klager] at hun skal komme tilbage hjælpe børnene i tøj.

[Klager] går tilbage men sætter sig og venter på at de andre har hjulpet børnene færdige.

o På vej hjem opstår der en farlig situation i et lyskryds (Situationen er beskrevet af en medhjælper på stuen).

Børn går ud fra rækken, da vi er på vej til at skulle over lyskrydset.

De 2 hold børn foran [klager], fortsætter i hver deres retning, [klager] har svært ved at se til det Går i retning mod det ene hold børn, men har svært ved at lokalisere dem.

Samtidig slipper hun dem som hun har i hånden, for at komme derhen.

[Klager] går ud i krydset, opdager ikke at der bliver rødt.

Børnene og [klager] fortsætter indtil vi råber stop.

Hvilket resulterer i stop midt på vejen.

- Den pædagog som råber STOP til [klager], har en snak med [klager] om at hun skal sige hvis hun ikke kan se når vi er på tur, og siger til [klager] at hun skal reflektere over situationen og at hun kan tage den på en vejledning med hendes vejleder.

Da alle er kommet tilbage til børnehuset og har fået frokost, skal [klager] på legepladsen inden hun skal hjem.

Inden hun går hjem, går pædagogen (som råbte STOP), ud til [klager] og siger at det var ikke noget personligt mod [klager], men at hun bliver nødt til at sige hvis ikke hun kan se og have overblik over børnene.

Og beder igen [klager] om at reflektere over situationen og at hun kan snakke med hendes vejleder om det.

- [Klager] spiser heller ikke frokost med børnene denne dag.

8/12

- [Klager] melder sig syg kl.

6:00.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. februar 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 74.917,14 kr. svarende til 6 måneders løn.

”

Af parternes bemærkninger fremgik følgende

” Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 74.917,14 kr. svarende til seks måneders løn.

Klager gør gældende navnlig, at afskedigelsen af klager var i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Indklagede havde gennem hele efteråret 2023 forsøgt at undgå at ansætte klager som praktikant.

Indklagedes observationer om klager fra 1. og 2. praktik er i klar uoverensstemmelse med statusudtalelsen af 12. april 2023.

Det fremgår ikke af statusudtalelsen, at indklagede havde betænkeligheder ved hverken klagers synshandicap eller pædagogiske evner i løbet af praktikken.

Det faktum, at indklagede den 30. november 2023 – altså dagen før klagers praktikstart – endnu ikke havde sikret sig at have undersøgt og iværksat de relevante støttemuligheder for klagers praktik, taler imod, at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede har ikke nærmere begrundet, hvorfor det ikke var muligt at sikre relevante og rimelige tilpasninger af klagers stilling med henblik på at fastholde hende i jobbet.

Klager bestrider den af indklagede anførte hændelse i forhold til lyskrydset.

Klager fortsatte ikke ud i lyskrydset med børn i hånden.

Turen fandt sted på klagers femte arbejdsdag, hvor klager stadig var at betragte som en ny medarbejder.

Indklagede burde derfor have sikret sig, at klager havde tilstrækkelig tilknytning, relation og autoritet over børnene til at kunne varetage opgaven.

Indklagede har fremsat principal påstand om frifindelse, subsidiært afvisning af sagen.

Til støtte for den principale påstand har indklagede gjort gældende navnlig, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Allerede kort tid inde i det første praktikforløb stod det klart for indklagede, at klager havde mange udfordringer med at orientere sig inden for i selve børnehaven, på legepladsen samt på gåture.

Dette kom særligt til udtryk ved børnehavens tur til julegudstjeneste den 7. december 2023, hvor klager med børn i hånden fortsatte ud i lyskrydset, selvom der var rødt lys.

Det skal fremhæves, at der herudover også i det daglige opstod situationer i klagers omgang med børnene, der udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Dette gjorde sig blandt andet gældende, når klager ikke kunne se, at der var konflikter mellem børnene, eller når hun som følge af mangelfuld afstandsbedømmelse tabte et barn på gulvet.

Der gælder for en pædagogstuderende, lige så vel som for en uddannet pædagog, et særligt krav om ekstra agtpågivenhed, når man færdes med børnehavebørn i trafikken.

På grund af normeringen blandt personalet er det nødvendigt – og en forudsætning for sikkerheden – at de medarbejdere, der er med på turen, kan orientere sig fuldt ud i forhold til fx trafikken, omgivelserne og institutionens børn.

Indklagede gør gældende, at klager som følge af sin synsnedsættelse ikke i tilstrækkelig grad kunne orientere sig på betryggende vis.

Dette udgjorde derfor en sikkerhedsrisiko i forhold til børnehavens børn og hende selv.

Til støtte for den subsidiære påstand gør indklagede gældende navnlig, at der er behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer, da der er uenighed om indklagedes observationer.

Videre ville det ved mundtlige parts- og vidneforklaringer kunne bevises, at klager afviste at modtage støttemuligheder under praktikforløbet.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med svagsynethed.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 26. september 2023 sendte indklagede en mail til kommunen om, at en afskedigelse af klager ikke måtte kunne henføres til klagers synshandicap.

Den 1. december 2023 startede klager i sit 2. praktikophold hos indklagede.

Den 12. december 2023 modtog klager et brev om påtænkt opsigelse grundet, at klager ikke levede op til indklagedes forventninger.

Den 21. december 2023 blev klager afskediget.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det fremgår af indklagedes observationer fra 1. praktik i foråret 2023, at indklagede blev bekendt med, at klager har et synshandicap.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede har godtgjort, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i den pågældende stilling.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af de observationer, som indklagede har anført i forbindelse med klagers 1. og 2. praktikophold.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

”

Den 13. juni 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Klager har fremlagt et informationsbrev fra Datatilsynet til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” 2.

Datatilsynet kan oplyse, at tilsynet fra [klager] har modtaget i alt tre klager over henholdsvis [uddannelsesinstitution], [indklagede] og [styrelse]…

Klagerne blev indgivet den 22. april, 26. april og 19. juni 2024.

Klager har efterfølgende fremsendt sine bemærkninger til sagerne, ligesom klager telefonisk har rettet henvendelse til Datatilsynet ad flere omgange.

Datatilsynet traf afgørelse i sagerne i et samlet brev af 6. august 2024 til klager.

I afgørelsen besluttede Datatilsynet med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 1, litra f, at tilsynet ikke vil foretage en yderligere undersøgelse af de forhold, klager skrev til Datatilsynet om, og at sagerne dermed blev afsluttet med det pågældende brev.

…

Datatilsynet skal imidlertid henlede opmærksomheden på, at tilsynet i afgørelsen har noteret sig, at tilsynet ikke ud fra sagernes materiale kunne se, at klager havde været i dialog med [uddannelsesinstitution] og [indklagede] med henblik på at få berigtiget oplysninger, hvorfor tilsynet bad klager om at rette henvendelser til disse parter, hvis dette forhold ønskedes forfulgt nærmere.

3.

Datatilsynet har efter sin afgørelse af 6. august 202[4] modtaget flere henvendelser fra klager, som af tilsynet betragtes som en anmodning om genoptagelse af sagerne.

Datatilsynet har endvidere drøftet sagerne med klager pr. telefon den 18. februar 2025 med henblik på at få et overblik over, hvilke forhold klager er utilfreds med – eller uenig i – i tilsynets afgørelse af 6. august 2024.

Det er herefter – på baggrund af tilsynets overordnede gennemgang af klagers fremsendte bemærkninger og telefonsamtalen med klager – Datatilsynets forståelse, at klager ikke er enig i det anførte i afgørelsen af 6. august 2024 om, at klager ikke har været i dialog med [uddannelsesinstitution] og [indklagede] om berigtigelse af oplysninger.

Derudover oplyste klager i telefonsamtalen bl.a., at visse oplysninger var blevet anerkendt som urigtige af [indklagede] og dermed var blevet korrigeret i forbindelse med forhandlingen af et forlig, der dog ikke blev indgået.

Klager oplyste i den forbindelse bl.a., at der havde været drøftelser om, hvorvidt anerkendelse af, at der havde været tale om visse urigtige oplysninger, var at betragte som en formel anmodning om berigtigelse, og herunder i hvilken grad øvrige parter, der måtte have modtaget disse oplysninger, var blevet underrettet herom, og i hvilket omfang oplysningerne var blevet korrigeret.

4.

Datatilsynet har på baggrund af det oplyste i sagerne vurderet, om der er grundlag for at genoptage behandlingen af sagerne.

Datatilsynet har besluttet at genoptage sagerne for så vidt angår det ovenfor omtalte forhold, og har i den forbindelse besluttet at sende dette informationsbrev til de indklagede dataansvarlige.

Sagerne afsluttes med dette…

Klager er i afgørelsen af 28. maj 2025, som er sendt samtidig med dette brev, blevet opfordret til at rette henvendelse til de dataansvarlige med henblik på at få berigtiget oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 16, uanset i hvilket omfang klage tidligere måtte have gjort dette, ligesom klager er blevet gjort opmærksom på, hvad forpligtelsen i forordningens artikel 19 indebærer.

Klager er endvidere blevet gjort opmærksom på, at det er klager selv, der skal rette henvendelse til de dataansvarlige med anmodning om berigtigelse m.v.

…

Retten til berigtigelse indebærer for det første, at en registreret har ret til at få urigtige (forkerte) personoplysninger om sig selv rettet.

Derudover har en registreret – under hensyntagen til formålene med behandlingen – for det andet ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger, bl.a. ved at den registrerede fremlægger en supplerende erklæring.

Det er ikke altid ligetil at afklare, om en registreret har ret i, at oplysningerne er urigtige og der skal berigtiges.

Tre typiske scenarier er, at 1) der er enighed imellem parterne om, at oplysningerne er urigtige, 2) der er uenighed om, hvorvidt oplysningerne er urigtige, eller 3) oplysningerne har karakter af en subjektiv eller faglig vurdering.

Der er forskel på, hvordan man skal forholde sig til en anmodning om berigtigelse i relation til, om man er en privat virksomhed eller offentlig myndighed.

Er man en offentlig myndighed er man som udgangspunkt underlagt en pligt til at dokumentere det grundlag, en afgørelse eller anden beslutning i sin tid blev truffet på.

Det betyder, at man i almindelig ikke bare må ændre eller fjerne oplysninger, når de først er indgået i en sag.

Som offentlig myndighed berigtiger man derfor typisk de forkerte personoplysninger ved at tilføje de korrekte oplysninger på sagen uden samtidig at fjerne de urigtige oplysninger.

…

Datatilsynet har således på det foreliggende grundlag besluttet ikke at indlede en nærmere undersøgelse af de forhold, som klager har klaget over.

Datatilsynet foretager sig derfor på nuværende tidspunkt ikke mere i sagerne.

”

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen navnlig anført, at Datatilsynet har anerkendt, at indklagede skal berigtige observationerne om klager fra praktikopholdene.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Der er ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er en ny oplysning, at klager bestrider de observationer, som indklagede havde anført om hende i forbindelse med 1. og 2. praktikophold.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde