Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - genoptagelse - afvisning

J.nr. 25-52546

En mand (klager), havde anmodet om genoptagelse af sin klage over en kommune (indklagede), hvor nævnet den 5. september 2023 vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med kommunens behandling af manden i forbindelse med sager vedrørende mandens søn.

Den.

24 april 2025 anmodede manden om genoptagelse af sagen, da manden mente, at sagen ikke var oplyst tilstrækkeligt, da nævnet traf afgørelse, og da han mente, at nævnet ikke havde gjort manden bekendt med materialet i sagen, eller givet manden mulighed for at komme med udtalelse i sagen.

I forbindelse med nævnets behandling af sagen, fik manden tilsendt alt materiale, som kommunen havde sendt til nævnet, ligesom han blev anmodet om sine bemærkninger hertil.

Manden var således blevet partshørt i forbindelse med sagen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at der ikke var sket sagsbehandlingsfejl, der kunne medgøre genoptagelse.

Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 11. august 2022 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med den indklagede skoles behandling af klager i forbindelse med sager vedrørende klagers søn.

Ligebehandlingsnævnet traf den 6. marts 2023 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

23-30156.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet traf den 5. september 2023 afgørelse om at genoptage sagen.

Nævnet lagde vægt på, at sagen havde været sekretariatsbetjent af Kammeradvokaten sideløbende med høringsprocessen i Ligebehandlingsnævnet.

I forbindelse med høringsprocessen var der kommet yderligere bemærkninger fra klager og indklagede, som ikke indgik i nævnets afgørelse af 6. marts 2023.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende

”…

Et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandsskab traf den 6. marts 2023 afgørelse i en sag offentliggjort under journalnummer 23-30156.

Sagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med den indklagede skoles behandling af klager i forbindelse med sager vedrørende klagers søn.

Ved afgørelsen afviste nævnet af behandle klagen, da det var åbenbart, at klager ikke kunne gives medhold i klagen.

Ved brev af 12. april 2023 blev klager og indklagede oplyst om, at Kammeradvokaten har sekretariatsbetjent nævnet i sagen offentliggjort under journalnummer 23-30156, sideløbende med at sagen har været i høringsproces hos sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet under journalnummer 22-36962.

I forbindelse med høringsprocessen hos sekretariatet er der kommet yderligere bemærkninger fra klager og indklagede.

Disse bemærkninger indgår ikke i afgørelsen truffet den 6. marts 2023.

Af afgørelsen af 6. marts 2023 fremgår følgende af sagsfremstillingen og klagers bemærkninger

” Sagsfremstilling

Klager har med sin tidligere samlever en søn.

Forholdet mellem klager og dennes tidligere samlever er konfliktfyldt, og der er blandt andet uenighed om klagers samvær med deres fælles søn.

På baggrund af det høje konfliktniveau har klagers kommune vurderet, at sønnen har brug for støtte til at kunne håndtere forældrenes konflikt.

Klagers kommune har i den forbindelse iværksat forskellige tiltag i medfør af servicelovens kapitel 11, som blandt andet har involveret indklagede.

Herudover har indklagede sendt underretninger til klagers kommune vedrørende sønnen, herunder sønnens trivsel og udvikling.

I oktober 2022 besluttede indklagede at blokere klagers mulighed for at sende e-mails til indklagedes medarbejdere, idet de opfattede klagers henvendelser som truende og konfliktoptrappende.

…

På det foreliggende grundlag har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

…

Klagers bemærkninger

Klager gør overordnet gældende, at han i forbindelse med indklagedes behandlingen af klagers søn og klagers søns sager er blevet udsat for kønsdiskriminering.

Det er klagers opfattelse, at indklagede har udsat ham for både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane som far og mand, herunder krænket hans værdighed ved ikke at have forholdt sig neutralt til oplevelser relateret til indklagede, som kunne have medvirket til, at klagers søns identitetsdannelse ikke ville have lidt skade.

Klager gør gældende, at indklagede nægter at udlevere oplysninger til klager, som indklagede er i besiddelse af i forhold til reaktioner og andet fra moderen samt "oplevelser", som moderen har opdigtet skulle have fundet sted, hvorfor indklagede er en aktiv deltager i krænkelse af klagers værdighed som mand og far.

Indklagede arbejder ifølge klager ud fra en kønsdiskriminerende tilgang til en mand (far) med klar forfordeling af en kvinde (mor), som indklagede har taget parti for vedrørende forholdene angående klagers søn og sønnens forhold til klager.

Det er klagers opfattelse, at indklagedes kønsdiskriminerende tilgang til klager senest har bevirket, at indklagede har afvist enhver form for dialog med klager, hvilket ifølge klager kun kan forklares ved, at han er en mand, en far.

Klager gør videre gældende, at indklagede ikke bidrager til sikkerheden for klagers søn, og at indklagedes kønsdiskriminerende tilgang til klager bevirker, at klager ikke modtager samme relevante informationer vedrørende sønnen som moderen og ikke indkaldes til relevante møder, herunder bekymringsmøder, vedrørende sønnen i samme omfang som moderen.

Herudover er det klagers opfattelse, at indklagede forskelsbehandler og chikanerer ham ved at foretage underretninger til kommunen og politiet, som indeholder usande og falske oplysninger.

”

Klagers søn har været elev på den indklagede skole siden april 2020.

Den indklagede skole var bekendt med, at klager og sønnens mor ikke boede sammen.

Sønnen har bopæl hos moren.

Klager har oplyst, at indklagede første gang sendte en underretning til kommunen den 4. juni 2021 vedrørende klager og hans søn.

Indklagede sendte efterfølgende yderligere fem underretninger.

Indklagede har oplyst, at en afgørelse fra Familieretshuset fra juni 2022 fastslår, at samvær mellem sønnen og klager midlertidigt ophæves.

Klager har oplyst, at han deltog i en forældredag i april 2022, hvor alle så klager og hans søn glade sammen.

Den 7. juli 2021 kontaktede indklagede politiet, da en ansat hos indklagede oplevede klagers adfærd som truende.

Klager er uenig i denne beskrivelse.

Indklagede har oplyst, at de afholdt et møde med klager i december 2021 for at forbedre samarbejdet.

I marts 2022 og juni 2022 fik klagers søn en fraværsseddel med hjem.

Indklagede sendte denne fraværsoversigt til klager på mail.

Klager har oplyst, at Vestre Landsret den 24. februar 2022 traf afgørelse om, at det lange fravær mellem klager og klagers søn havde skadet klagers søn.

Sønnens samvær med klager skulle foregå ved afhentning hos indklagede om onsdagen og hver anden fredag.

Klager har oplyst, at han ikke har haft det aftalte samvær med sin søn, da sønnen har været fraværende flere onsdage og fredage.

Klager har oplyst, at han ikke har haft kontakt til sin søn siden 4. maj 2022.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. august 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling, herunder chikane, på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab traf den 6. marts 2023 afgørelse i sagsnr.

22-13999, offentliggjort under sagsnr.

23-30156.

Kammeradvokaten har sekretariatsbetjent nævnet i sagen sideløbende med, at sagen har været i høringsproces hos sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet.

I forbindelse med høringsprocessen hos sekretariatet er der kommet yderligere bemærkninger fra klager og indklagede.

Disse bemærkninger indgår ikke i afgørelsen truffet den 6. marts 2023.

Nævnet vurderer herefter, at der er sket en sagsbehandlingsfejl, og at sagen skal genoptages.

Om spørgsmålet om forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler alene klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, hvilket følger af § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet.

Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at Ligebehandlingsnævnet alene kan tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, og at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat ham for chikane og forskelsbehandling i forbindelse med deres tilgang til klager.

Klager har beskrevet, at indklagede har indgivet flere underretninger til kommunen, der ikke er retvisende vedrørende klager.

Herudover har klager anført, at indklagede har været med til at fremmedgøre ham over for sin søn.

Klager har desuden gjort gældende, at indklagede forfordeler moren.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger eller dokumentation, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med indklagedes behandling af klager og klagers søns sager er blevet udsat for forskelsbehandling, herunder chikane, i strid med ligestillingsloven.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderer Ligebehandlingsnævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit køn er blevet udsat for forskelsbehandling, herunder chikane, i forbindelse med indklagedes behandling af klager og klagers søns sager.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

”

Den 24. april 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser er truffet, inden indklagede har udleveret dokumenter i henhold til anmodning om aktindsigt.

Hovedparten af indklagedes afgørelser er truffet af en af klagers ekspartners inhabile veninder.

Ligebehandlingsnævnet har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, inden der blev truffet en afgørelse.

Ligebehandlingsnævnet har ikke opfyldt sin vejledningspligt efter forvaltningsloven.

Ligebehandlingsnævnet har ikke partshørt klager eller oplyst klager om muligheden for at komme med en udtalelse, inden der blev truffet afgørelse i sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager gør gældende, at sagen skal genoptages, da sagen ikke var oplyst tilstrækkeligt, inden nævnet traf afgørelse, og da Ligebehandlingsnævnet ikke havde gjort klager bekendt med oplysningerne i sagen eller givet klager mulighed for at komme med udtalelse i sagen.

I forbindelse med nævnets behandling af sagen fik klager tilsendt alt materiale, som indklagede indsendte til nævnet, ligesom han blev anmodet om sine bemærkninger hertil.

Klager er således blevet partshørt i forbindelse med sagen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der ikke er sket sagsbehandlingsfejl, som kan medføre genoptagelse.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde