Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12753
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12753
Ikke kritik af Redox for at optage telefoninterview
Redox bragte i august 2024 en artikel med kritisk omtale af en navngiven person.
Pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet havde optaget en telefonsamtale mellem hende og journalisten uden at oplyse om dette.
Pressenævnet fandt, at mediet havde forelagt beskyldningerne for pågældende, og at hendes bemærkninger var gengivet i artiklen.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediet havde dokumenteret en telefonsamtale mellem klager og journalisten, hvor kritikpunkterne var blevet gennemgået.
Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets brug af lydoptager.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand ”, bragt den 16. august 2024 af Redox, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget blandt andet over, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod hende, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse, at mediet har optaget en telefonsamtale med hende uden hendes samtykke, samt over mediets handlemåde.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Redox har til Pressenævnet indsendt en lydfil med det interview af ca. 35 minutters varighed, mediet havde med [Klager] forud for offentliggørelsen.
Af dette fremgår
”[Klager]: Hallo.
[Journalisten] : Ja, hej.
Det er [Journalisten].
[Klager].
Hej [Klager].
Det er [Journalisten].
[Klager]: Hvem er du?
[Journalisten]: Jeg hedder [Journalisten].
Jeg er journalist på mediet Redox.dk.
[Klager] : Nu skal du høre her.
Hvor har du fået mit nummer fra [Journalisten]?
[Journalisten]: Jeg kan desværre ikke afsløre mine kilder, [Klager].
[Klager] : Nu skal du høre [Journalisten], hvis du generer mig, så får du tilhold.
[Journalisten] : Okay, men [Klager], jeg ringer til dig, fordi jeg er ved at skrive en artikel om dig.
[Klager] : Ved du hvad [Journalisten], nu skal du høre her, hvis du vil lege den her leg, kan vi godt lege den.
Du skal bare vide der er en høj selvrisiko forbundet med det.
[Journalisten] : Hvad mener du med det?
[Klager] : Det ved jeg ikke, det må du finde ud af.
[Journalisten]: Okay.
Men er det et forsøg på at true mig?
[Klager] : [Journalisten], du er ikke journalist.
Du er påvirkningsagent.
[Journalisten] : [Klager], jeg er journalist på mediet redox.dk, og jeg er ved at skrive en artikel om dine aktiviteter som en del af det højreradikale miljø og blandt andet din chikane mod fotografer og fotografering og chikanering af Palæstina-demonstranter.
Og det vil jeg gerne have en kommentar fra dig om.
[Klager] : Ved du hvad [Journalisten], kan du skrive det til mig?
[Journalisten] : Kan jeg skrive til dig?
[Klager] : Ja.
[Journalisten] : Hvad er din mailadresse?
[Klager] : Det vil du jo vide, hvis du har mit navn og mit telefonnummer.
[Journalisten] : Hvilken mailadresse vil du gerne have spørgsmålene tilsendt på?
[Klager] : Du skal lige afsløre, hvor du har mit telefonnummer fra.
[Journalisten] : Jeg kan ikke afsløre mine kilder.
Det må du forstå.
Jeg er journalist.
Jeg kan ikke afsløre mine kilder.
Jeg har mange forskellige kilder.
[Klager] : [Journalisten].
Mit nummer er hemmeligt, hvor har du fået det fra?
[Journalisten] : Men det kan jeg ikke afsløre, [Klager].
Det må du respektere.
[Klager] : Okay [Journalisten].
Nu skal du være klar over, at jeg også har fotograferinger af dig.
Nu får du en tilholdssag.
Nu laver jeg en tilholdssag mod dig.
Du har staklet mig flere gange, og dine journalister har staklet mig flere gange.
[Journalisten] skal vi lave det på den måde, at du får en tilholdssag.
[Journalisten] : På baggrund af hvad [Klager]?
Det er jeg meget interesseret i?
[Klager] : Du har stalket mig.
Din fotograf har stalket mig flere gange, hvor jeg bedt dem om at holde sig væk.
[Journalisten] : Men det er jo ikke grundlag for et polititilhold, [Klager]?
[Klager] : Jo fordi [utydelig tale, Pressenævnet] .
I bliver dømt for spionage.
[Journalisten] : Okay.
Hvornår er vi blevet det?
[Klager] : Det var det, der skete i 2012, hvor I drev spionage.
Har du nogle kommentarer til det?
[Journalisten] : Men [Klager], det er mig, der stiller dig spørgsmål.
Derudover er jeg aldrig dømt for spionage.
[Klager] : Jeg kan lige så godt sige det.
Jeg svarer ikke på spørgsmål fra dig.
Men jeg vil gerne have en kommentar til det der skete i 2012, hvor I var i byretten, hvor I blev dømt.
Hvilke kommentarer har du til det?
[Journalisten] : Jeg er ikke dømt for noget.
Men nu når vi er ved spørgsmål.
I en tale foran Israels ambassade den 18. maj, der sagde du, at løsningen var at forbyde muslimer og islam.
Hvad mener du, at det løser?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig [Journalisten].
[Journalisten] : Okay.
På Femølejren i 2019, der har vi flere kilder, der fortæller, at du udtalte dig racistisk og homofobisk, blandt andet ved at håne lesbiske, der har været udsat for voldtægt.
Hvad siger du til det?
[Klager] : Hvem er din kilde der?
[Journalisten] : Det kan jeg desværre ikke afsløre.
[Klager] : Nej, [Journalisten].
Hvis du ved så meget, så må du jo vide, hvem der er kilden til det.
[Journalisten] : Vi har talt med mange deltagere på lejren, og de siger, at du var grænseoverskridende og truede med vold.
Hvorfor gjorde du det?
[Klager] : Det har jeg aldrig gjort.
[Journalisten] : Ok.
Hvorfor filmede du på lejren?
[Klager] : [Journalisten], hvem er din kilde til det her?
[Journalisten] : Jeg kan ikke afsløre mine kilder, det må du forstå.
Hvad skete der efter, du blev smidt hjem fra lejren?
[Klager] : [Journalisten], nu må du forstå, at hvis det er, at du fortsætter på den her måde, hvad det hedder, så bliver jeg nødt til at anlægge injuriesag mod dig.
Jeg ved, at [Person 5] skal køre en injuriesag mod dig.
[Journalisten] : Okay.
Hvorfor filmede du deltagere ved et møde i kvindehuset, hvor du selv stod maskeret på Gothersgade?
[Klager] : Kan du forklare mig, hvem dine kilder er?
[Journalisten]: Jeg kan ikke forklare dig, hvem mine kilder er, jeg har en lang række kilder til min artikel.
[Klager] : Nu skal du være klar over, [Journalisten], at hvis du gør det her, så kommer der en retssag, og så bliver der hevet en masse vidner ind.
Er du sikker på, at de her vidner er interesserede i at blive ført som vidner i en injuriesag?
Er du sikker på, at det er i deres interesse?
[Journalisten] : I hvis interesse?
[Klager]: Jeg kører en injuriesag mod dig nu her, plus at jeg kører en tilholdssag mod dig.
Så bliver I jo nødt til at kalde de der vidner ind som du har.
[Journalisten] : Har du anmeldt den injuriesag endnu?
Har du anmeldt den tilholdssag endnu?
[Klager] : Jeg har lige snakket med dig, din idiot.
[Journalisten] : Okay, så det er ikke noget, du har gjort før jeg ringer til dig?
[Klager] : [Journalisten], jeg ved godt at du.
[[Journalisten] afbryder, Pressenævnet ]
[Journalisten]: Fordi sidste gang vi to mødtes, der truede du mig også med injuriesager og polititilhold, og så var jeg bare nysgerrig på, om du havde gjort noget ved det.
[Klager] : Nej, nu synes jeg du skal lade være med at stalke mig, det har du gjort.
Du har staklet mig, det har din ansatte også gjort, ham den midaldrende mand med brillerne har også staklet mig.
Han har blandt andet været flere steder, hvor jeg har været, uanmeldt.
Det er stalking, [Journalisten].
Jeg har det på video.
[Journalisten] : [Klager], nu er det heldigvis sådan, at det ikke er stalking, det er journalistisk research, og det er noget vi laver masser af.
[Klager] : Du er ikke journalist, fat det dog.
Det du laver er ikke journalistik, det har intet med journalistik at gøre.
[Journalisten] : Hvorfor har du søgt aktindsigt i enkeltpersoner og organisationers forhold, efter du har fået konflikt med dem?
[Klager] : Jeg har ikke søgt aktindsigt vedrørende i noget som helst vedrørende dig.
[Journalisten] : Nej, men for eksempel folk fra Femølejren eller folk fra den feministiske bevægelse.
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet ] Hvem har jeg søgt aktindsigt i?
[Journalisten] : Og folk fra den feministiske bevægelse.
[[Journalisten] bliver afbrudt af [Klager], Pressenævnet ] Fx organisationen Daregender.
[Klager] : Hvem har jeg søgt aktindsigt i?
[Journalisten] : Jeg kan ikke komme ind på navne her.
[Klager] : Nej, nej [Journalisten], du skal være klar over, det der sker nu, det sker begge veje.
Det skal du være klar over.
[Journalisten] : Hvad sker begge veje?
[Klager] : Har du set mine militærpapirer, [Journalisten]?
[Journalisten] : Nej, jeg har ikke set dine militærpapirer, må jeg se dem?
[Klager] : Du skulle se dem.
[Journalisten] : Vil du så ikke sende dem til mig?
Min mail det er [mailadresse].
[Klager] : Jeg ved godt, hvor du hører til, jeg ved bare ikke, hvor du bor.
Det finder jeg ud af snart.
[Utydelig tale, Pressenævnet] militærpapirer i stedet for.
[Journalisten] : Hvorfor vil du gerne finde ud af, hvor jeg bor?
[Klager]: Du har fundet ud af mit telefonnummer.
Hvor har du fået det fra?
[Journalisten] : Det har jeg fået fra en kilde, jeg ikke kan oplyse dig om.
[Klager] : [Journalisten], nu skal jeg forklare.
[Journalisten] : Hvorfor vil du gerne finde ud af, hvor jeg bor?
[Klager] : Nu skal vi lige have en ting afklaret.
Du har stalket mig, [Journalisten], ikke?
[Journalisten] : Nej.
[Klager] : Du indrømmer, du har stalket mig.
[Journalisten] : Nej.
[Klager]: Jo, du har stalket mig.
Det har du indrømmet ved, at du har sendt folk ud gang på gang.
Nu kontakter du mig.
Det betyder, at du har stalket mig.
[Journalisten] : Nej.
Jeg laver research og er i gang med at arbejde på en artikel om dig og dine aktiviteter i den højreradikale bevægelse, blandt andet sammen med Patrioterne Går Live, og i den forbindelse kontakter jeg dig nu for at forelægge dig de her oplysninger, som jeg tænkt mig at bringe om din person.
[Klager] : Du kan regne med, at der kommer en injuriesag, der kommer en tilholdssag, og nu kommer der også en sag i pressenævnet.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : Og så kan du forvente, at jeg også anmelder dig til politiet for stalking nu.
Ikke bare dig, men Redox.
[Journalisten]: Okay.
[Klager] : Og så vil jeg altså lige sige, at de oplysninger, du har fået fat i, de er konsekvenserne af datatyveri.
Det vil sige, at du er også en datatyv, din kommentar til det?
[Journalisten] : Jeg har søgt aktindsigt i en masse ting, jeg tror ikke, jeg er dømt for noget som helst datatyveri.
Eller, det er jeg ikke.
[Klager] : Det telefonnummer kan du kun have fået på to måder.
Nu har du afsløret, hvor du har fået det fra.
[Journalisten] : Hvad er det for to måder?
[Klager] : Det har jeg ikke tænkt at vende med dig.
Det tager jeg med politiet.
[Journalisten] : Nå okay.
Spændende.
[Klager] : Du er en tyv.
Du bryder GDPR reglerne eller også har du fået andre til at bryde regler.
[Utydelig tale, Pressenævnet ]
[Journalisten] : Hvad var Blåstrømperne for et projekt, hvor mange var i, og hvem var med?
[Klager] : Hvad for noget snakker du om nu?
[Journalisten] : Blåstrømperne.
[Klager] : Der er ikke noget, der hedder Blåstrømperne
[Journalisten] : Ok?
Det er ellers noget, vi har information om, at du var en del af.
[Klager] : Ved du hvad, [Journalisten], du har ingen troværdighed.
Du skal være klar over, at hvis du siger jeg var med, så må jeg også begynde at spekulere på, om jeg skal lave noget research på dig også.
Vil du have det?
Skal jeg lave research på dig også?
[Utydelig tale, Pressenævnet ]
[Journalisten] : Hvad siger du, at der skete i 2012?
[Klager] : I 2012, der blev du dømt ved byretten for at have lavet efterretningsvirksomhed.
[Journalisten] : Nej.
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet].
I havde været skyld i, at en masse mennesker blev udsat for chikane og andre ubehagelige ting.
I blev ansvarlige for det.
I blev dømt for det i byretten i 2012.
[Journalisten] : Jeg blev ikke dømt for noget i 2012, og det er ikke noget, jeg er dømt for.
Men hvorfor var du til stede ved demoen ved Frederiksberg Hovedbibliotek, imod det her berømte højtlæsning for børn?
[Klager] : Jeg var ikke til stede.
Kan du bevise det?
[Journalisten] : Jeg har billeder af dig dér.
[Klager] : Jeg har også billeder af dine ven, der maskerer sig.
Jeg har video af, at han går rundt og filmer [Utydelig tale, Pressenævnet ].
[Journalisten]: Men hvorfor var du til stede?
[Klager] : Skal vi ikke lige nå at snakke om din ven?
Han stalkede mig inde ved Trykkefrihedsselskabet.
Hvorfor dukker han op inde ved pressemøde i Trykkefrihedsselskabet?
[Journalisten] : Et pressemøde?
Hvorfor dukker pressefolk op ved et pressemøde?
Det er et godt spørgsmål.
[Klager] : Han stod udenfor og filmede alle mødedeltagerne.
Hvorfor var han ikke indenfor i stedet for?
Ville det ikke være mere logisk?
Hvis han var presse.
[Journalisten] : Hvorfor deltog du selv i det møde?
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet ] jaget væk.
[Journalisten] : Blev du jaget væk?
[Klager] : Din ansatte blev jaget væk!
Forstår du, [Journalisten], eller skal vi blive ved med at køre i cirkler?
[Journalisten] : Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
[Klager] : Jeg skubbede ikke til dit kamera.
[Journalisten] : Det har jeg video af, at du gør.
[Klager] : Ja, ja, men hvorfor gik du hen og tog portrætbillede?
Det ved du godt at du ikke må.
[Journalisten] : Det var dig, der gik hen til mig, og stak din telefon op i hovedet på mig og tog billeder af mig.
Og råbte mit navn.
Du tiltrak dig opmærksomhed.
[Klager] : Skal vi ikke lige prøve at spole tilbage og så prøve at se, jeg har også videomateriale derfra.
Det du gjorde var, at du tog et portrætbillede af mig uden mit tilsagn.
Du må kun tage situationsbestemt billeder.
[Journalisten] : Jeg dækkede en demonstration fotografisk.
Du deltog i demonstrationen.
Jeg tog billeder af dig.
[Klager] : Jeg deltog ikke i demonstrationen.
[Journalisten] : Jeg dækkede demonstrationen og du var til stede i demonstrationen.
[Klager] : Jeg var ikke til krystalnatten med PGL, jeg var der alene selvstændigt.
[Journalisten] : Hvorfor stod du så sammen med dem?
[Klager] : Fordi jeg interviewede dem.
Jeg er nemlig også journalist.
[Journalisten] : Interviewede du også [Person 1] foran den israelske ambassade 18. maj?
[Klager]: 18. maj. Der var jeg der for at demonstrere mod dine palæstinensiske venner.
[Journalisten] : Ok.
Hvorfor sagde du så i din tale, at det kun var hvis man forbød muslimer og islam, at det løser problemet, og hvad er det for et problem, der skal løses?
Og hvorfor skal man forbyde det?
[Klager] : Har du beviser på, at jeg har sagt det?
[Journalisten] : Ja.
[Klager] : Der var ikke [Utydelig tale, Pressenævnet ] det tidspunkt, vi var hegnet ind.
[Journalisten] : Jeg har videodokumentation for, at du holder den tale.
[Klager] : Haha, nej det har du ikke.
[Utydelig tale, Pressenævnet ] rigtige sted.
[Journalisten] : Men jeg har videodokumentation af det.
[Klager]: Okay, ved du så også, hvad tro jeg har?
[Journalisten] : Nej, det ved jeg ikke.
Hvad for en tro har du?
[Klager] : Det ved jeg ikke, hvis du har researchet må du jo vide hvilken tro jeg har.
[Journalisten] : Altså nu er det ikke så interessant for mig, hvilken tro du har, men hvis du gerne vil fortælle det, er du velkommen til det.
[Klager] : Det burde du vide, hvis du har researchet så meget, hvad tro jeg har.
[Journalisten] : Okay, hvor har du oplyst det henne?
[Klager] : Hvad tro har jeg?
[Journalisten]: Det ved jeg ikke.
[Klager] : Nej du har jo ikke researchet noget.
Du sidder og slår ned på forskellige ting, som du synes er sjove at slå ned på, og så skriver du en eller anden bagvaskningshistorie, det er det, du er ude på.
[Journalisten] : Hvorfor skubbede du til mit kamera den dag?
[Klager]: Jeg har ikke skubbet til dit kamera.
[Journalisten]: Jo du gjorde.
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet]
[Journalisten] : Du skubbede til mit kamera ved krystalnatsdemonstrationen.
[Klager] : Hvorfor tog du portrætbilleder af mig?
[Journalisten]: Jeg dækkede demonstrationen fotografisk, og du var til stede, derfor tog jeg også billeder af dig.
[Klager] : [Journalisten].
Du fotograferede, fordi du ikke vidste hvem jeg var, eller også vidste du hvem jeg var, og så tog du et nærbillede af mig.
[Journalisten]: Hvorfor har du flere gange filmet Palæstina-aktivister, både på universitetet og på Rådhuspladsen?
Hvad bruger du dine videoer til?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig, om hvad jeg bruger mine ting til.
[Journalisten] : Hvorfor prøvede du at tage [Person 2]s telefon ved Rafah Garden, da han tog fotos af ham, da du filmede på offentlig vej?
[Klager]: Prøv lige at sige det igen, jeg hørte det ikke helt.
[Journalisten] : Hvorfor prøvede du at tage [Person 2]s telefon ved Rafah Garden, da han tog fotos af dig, at du stod og filmede på offentlig vej.
[Klager] : Du siger, han hedder [Person 2]?
[Journalisten] : Ja.
[Klager] : Din tidligere kollega.
Den [Person 2]?
[Journalisten] : Ja.
[Klager] : Så vidt jeg ved er der en politisag mod ham.
[Journalisten] : Hvad er det for en politisag?
[Klager] : Har du set hændelsesrapporten?
[Journalisten] : Nej, den har jeg ikke set, vil du sende den til mig?
[Klager] : Nej, det vil jeg ikke, du kan få [Person 2] til at sende den til dig.
[Journalisten] : Ifølge mine oplysninger, stoppede politiet situationen, men jeg vil gerne vide, hvorfor du prøvede at tage hans telefon.
[Klager] : Jeg kan ikke genkende den der hændelsesudlægning, du kommer med.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : For mig så det ud som om, at [Person 2] han angiveligt prøvede at slå mig.
[Journalisten] : Nå okay.
Har du video af det?
[Klager] : Ja, det har jeg.
Hvorfor gik [Person 2] helt op i ansigtet på mig?
[Journalisten] : Det ved jeg ikke, måske fordi du prøvede at tage hans telefon?
[Klager] : Øh, hvad det hedder, [Person 2] han er ikke universitetsstuderende, hvad lavede han derinde?
[Journalisten] : Han var inde for at dække det fotografisk.
[Klager] : Man må ikke gå derind.
Man skal have tilladelse fra universitetet.
Havde han tilladelse fra universitet til at gå derind?
[Journalisten] : Det ved jeg ikke, om han havde.
[Klager] : Hvis [Person 2] er den [Person 2], jeg tror, hvorfor gik han rundt med sin mobiltelefon og ikke sit professionelle kamera?
[Journalisten] : Siger du, at man ikke kan dække noget fotografisk med en telefon?
[Klager] : Det virker ikke særligt professionelt for mig.
[Journalisten] : Nej okay, fair nok.
Hvad er dit forhold til [Person 1]?
[Klager] : Du render jo rundt med et paparazzi linse med brændvidde på 5000 meter, så du kan tage et billede af en fluelort på en kilometers afstand.
Hvorfor går du så langt fra, når du filmer folk, hvorfor går du ikke tæt på?
[Journalisten]: Altså, hvis du ved, hvad det er for noget kameraudstyr jeg runder med, så ved du også, at det ikke har så meget zoom, som du prøver at overdrive dig frem til dér.
Men nu er det jo heldigvis ikke dig, der skal bestemme, hvordan jeg rent fotografisk teknisk dækker en demonstration.
[Klager] : Du skal være klar over, at hvis du skriver noget om mig, og det kan jeg høre på dig, at du har tænkt dig at gøre, så skal du være klar over, at du ikke rammer.
Det kan du godt skrive.
[Journalisten]: At jeg ikke rammer dig?
[Klager] : Jeg kan tage en masse mennesker med ned i faldet, hvis jeg vil.
Jeg er jo nødt til at forklare dem individuelt, at du er ansvarlig for det.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : Så alle de mennesker, når jeg har læst artiklen, jeg kan forstå har snakket med dig, så bliver jeg nødt til at lægge billeder ud, så må jeg lægge en reportage ud, hvor jeg giver deres navne, hvor de arbejder henne, så folk kan kontakte dem, hvis de har spørgsmål.
[Journalisten] : Truer du med at afsløre mine kilder til min artikel?
[Klager] : Jeg truer ikke med noget.
Men du føler dig åbenbart truet.
[Journalisten] : Det lyder bare som om, at du prøver at sige til mig, at hvis jeg skriver den her artikel og udgiver den, så vil du gøre alt, hvad du kan for at afsløre mine kilder, er det rigtigt forstået?
[Klager] : Det har jeg ikke sagt.
Det er noget, du selv har fundet på.
[Journalisten] : Ok, det er derfor jeg spørger dig.
[Klager] : Det har jeg ikke sagt.
[Journalisten] : Ok.
Du har lige sagt, at du vil tage en hel masse med ned i faldet.
[Klager] : Jeg siger bare, at hvis du begynder at rode op i ting, der er sket for flere år siden, hvis du synes det er interessant, så må du være klar over, at så må jeg være nødt til at lægge navne ud på forskellige mennesker, selv om jeg egentligt ikke havde tænkt mig at gøre det.
Så er jeg jo nødt til at forklare min side af sagen.
Det er jeg jo nødt til.
[Journalisten] : Okay.
Men det lyder gevaldigt som i, at du prøver at fortælle mig, at hvis jeg udgiver den her artikel, så udgiver du mine kilders identitet.
[Klager] : Det gør jeg ikke.
Jeg skriver en modartikel.
Jeg har jo lov til at gå til mod… komme med min udlægning af historien.
[Journalisten] : Det har du da.
Det er også derfor at jeg gerne vil have din kommentar til artiklen.
Det er sådan, at du kan forholde dig til de ting, jeg skriver.
[…]
[Klager] : Du har en meget pikerende måde at optræde på som journalist.
Du trænger også til et bad, du lugter langt væk, når man ser dig, du er usoigneret.
Det skal vi lige have afklaret.
Hvorfor er du så usoigneret, når du går rundt?
Folk bliver generet af det.
[Journalisten] : Det er ikke noget, jeg tidligere har fået kommentarer på.
Det må nok stå for din egen regning.
Men hvad er dit synspunkt på Israels fremfærd i Gaza?
[Klager] : Mit synspunkt på Israel og på Gazakonflikten er offentlig, det vil du også vide, hvis du havde sat dig ind i sagerne.
[Journalisten] : Offentligt på hvad?
[Klager] : Det er offentligt, hvad jeg har givet udtryk, hvad jeg mener om den konflikt.
Det ville du også vide, hvis du havde researchet noget som helst.
[Journalisten] : Men hvorfor vil du ikke fortælle mig, hvad dit synspunkt så er?
[Klager] : [Journalisten], jeg giver ikke gratis indhold til dig.
[Journalisten] : Okay, siger du, at jeg skal betale for det?
[Klager] : Hvad siger du?
[Journalisten] : Siger du, at jeg skal betale for det?
[Klager] : [Journalisten], jeg ved ikke hvor paranoid du er, men du skal nok tage din medicin, du ikke har taget her i dag.
[Journalisten] : Hvorfor skriver du i beskrivelsen af din video fra RUC på Bitchute, at de er kulturmarxister?
[Klager]?
[Klager] : Øhm.
Jeg har ingen kommentarer til noget som helst fra dig.
[Journalisten] : Hvad mener du med begrebet?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig.
[Journalisten] : Hvordan forholder du dig til at det er et begreb, der først og fremmest er et begreb, der bliver brugt af den alleryderste højrefløj?
[Klager] : Hvad kalder man venstreorienterede mennesker?
Venstreradikale?
[Journalisten] : Måske venstreradikale?
Det er måske et godt bud.
[Klager] : [Journalisten], du tilhører den yderste venstrefløj.
Derude hvor, ja.
Jeg vil egentligt ikke diskutere noget med dig.
Du har jo fortalt, hvad du ville.
Du skal bare være klar over, at hvis du en gang til kontakter mig, så må jeg nok se i øjnene, at så må jeg håndtere dig på en måde, som du ikke bryder dig om at blive håndteret på.
[Journalisten] : Hvad er det for en måde?
[Klager] : Det ved jeg ikke.
Det finder du ud af, når det sker.
[Journalisten] : Så kan jeg jo ikke forholde mig til det, så er jeg nok nødt til at ringe til dig igen.
[Klager] : [Journalisten], [Journalisten], jeg tror godt du ved hvad jeg mener.
Jeg tror du har rigelig fantasi til at forestille dig, hvad der kan ske.
[Journalisten] : Nej, lige nu har jeg en rigtigt dårlig fantasi, jeg vil gerne høre dig forklare det.
[Klager] : [Journalisten], hvad det hedder, du optager samtalen, det har du ikke fortalt mig, at du gør, men det ved jeg, at du gør.
[Journalisten] : Ja, det gør jeg.
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer.
Okay, normalt er det god journalistisk skik at fortælle, hvis man optager.
Det har du ikke fortalt.
Det kommer jeg så til at skrive i henvendelse til Pressenævnet, at du ikke som det første fortæller, at du optager samtalen.
Det vil sige, at du ikke fortæller mig, at det, jeg siger, er til citat.
[Journalisten] : Altså, jeg har bedt dig om en kommentar til det her, så må du forstå, at det er til citat.
[Klager] : [Journalisten], jeg ved godt, at du ikke er journalist, men hvis du optager og har tænkt dig at bruge det, så er du tvunget til at sige, at det er til citat eller at det bliver optaget, og det gør du ikke.
Du bryder de presseetiske regler, men det gør du jo jævnt hele tiden fordi det passer dig.
[Journalisten] : Nu står der ikke i de presseetiske regler om, at man skal oplyse om det, og derudover har jeg totalt lov til at optage alle samtaler, for lige netop at kunne dokumentere eventuelle trusler.
[Klager] : Du har lov at til at optage, hvad du vil, men du skal stadig sige det i den her samtale.
[Journalisten] : Men [Klager], har du så en kommentar til min artikel, til citat?
[Klager] : [Journalisten], jeg har ikke noget som helst til citat til dig.
[Journalisten] : Så du vil ikke forhold dig til noget som helst af det, jeg har spurgt om?
[Klager] : [Journalisten], jeg vil ikke forholde mig til dine løgne, som du ikke kan bevise.
[Journalisten] : Hvorfor er det, at du bliver ved med at true mig med injuriesager og med polititilhold, og at du skal til at lave research på mig, og at det bliver ubehageligt for mig?
[Klager] : Det har jeg ikke sagt.
[Journalisten] : Du har lige fundet ud af, at jeg har optaget samtalen [Klager].
[Klager] : Jeg har ikke sagt det.
[Journalisten] : Det har jeg jo så på bånd.
Du har lige sagt det for et øjeblik siden.
[Klager] : Men [Journalisten].
Lad os lige prøve at tage det forfra.
Du er jo ikke journalist.
Redox er ikke et medie.
Redox er en efterretningstjeneste, og den har kun et formål, og det er at doxe folk.
Og det er at få folk i fedtefadet på den ene eller anden måde.
Det er det eneste formål, du har i din eksistens.
Og jeg kan ikke forholde mig til en der er så ondskabsfuld og ondsindet, som du er.
Jeg ved, og det har jeg fået af vide, og du må bekræfte, om det er rigtigt, at du fryder dig, når højreorienterede folk bliver overfaldet af Antifa.
Så synes du, at det er en rigtig god ting, at de ligger på gaden og bløder, er det rigtigt?
[Journalisten] : Det tror jeg aldrig, jeg har frydet mig over, nej.
Men nu hvor du er inde på det.
Redox er et medie anmeldt til Pressenævnet og hører under Medieansvarsloven.
Og jeg er journalist og ansvarshavende redaktør på Redox.dk
[Klager] : Du er ikke anerkendt på den måde, du tror, du er anerkendt.
Loven beskytter dig ikke.
Det er også derfor [Person 5] kører et injuriesøgsmål mod dig.
Du har ikke den beskyttelse, et stort medie har.
[Journalisten] : Men, det er jeg jo.
Redox er hører under massemedieansvarsloven.
[Klager] : Når sagen skal op i landsretten, så kommer jeg ind og laver en retsreportage, når du taber og skal af med 60-65.000 til [Person 5].
Så kan vi snakke om det på et tidspunkt.
[Journalisten] : Er du gode venner med [Person 5]?
[Klager] : Jeg har ingen kommentar til, hvem jeg er venner med.
[Journalisten] : Okay.
Kender du [Person 5]?
[Klager] : Jeg har ingen kommentar til det.
[Journalisten] : Okay.
Har du overhovedet nogen kommentarer til den her artikel?
[Klager] : Jeg vil gerne have at du skriver, at du har fået mit telefonnummer ved at stjæle fra Femølejrens database.
[Journalisten] : Men det er jo løgn.
[Klager] : Det er den eneste måde, du kan have fået mit nummer på, det er ved at nogen fra Femølejrens database, der har givet dig det nummer.
[Journalisten] : Det er løgn.
[Klager] : Hvordan har du så fået det, hvordan har du fået det, [Journalisten]?
[Journalisten]: Det kan jeg ikke oplyse dig om, [Klager], fordi jeg har det fra en kilde, som jeg ikke kan afsløre over for dig.
[Klager] : Jeg giver ikke mit telefonnummer ud til nogen.
Det er kun ganske få, der har det nummer.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : Men nu du snakker om Femølejren, så ved jeg at de har det nummer derinde, så min teori er, at du har stjålet det derfra.
Så du har begået datatyveri.
Det vil jeg gerne høre din kommentar til.
[Journalisten] : Men [Klager], nu er det mig, der stiller spørgsmålene, så jeg vil bare gerne have dig til at forholde dig til de ting, jeg har spurgt om.
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig, [Journalisten].
[Journalisten] : Okay super, tak skal du have.
Jeg ser frem til at høre mere fra dig.
[Klager] : Hvad siger du?
[Journalisten] : Jeg ser frem til at høre mere fra dig.
Min mail er [mailadresse].
Du må meget gerne sende de der militærpapirer, og de andre ting du snakkede om.
Og hvis du får lyst til at komme med en kommentar eller udtalelse til artiklen, må du også meget gerne sende den.
[…]
[Klager] : Hvor har du fået nummeret fra?
[Journalisten] : Det kan jeg ikke oplyse dig om.
[…]
[Klager] : Fordi du har mit telefonnummer og min privatadresse.
Det vil sige, at det er dine lakajer eller dit Antifa-netværk, der har været hjemme og lave hærværk.
Det er også, derfor du kontakter mig nu, 4-6 år efter Femølejren.
Er det ikke lidt mærkeligt, at du først kontakter mig nu?
[Journalisten] : Nu er det jo først er det seneste halve til et år, at du er begyndt at optræde i højreradikale sammenhænge i demonstrationer, så det er jo nok ikke så underligt, at jeg vælger at skrive en artikel om dig nu.
[Klager] : Jeg vil vædde på, at du har kendt min adresse og telefonnummer i længere tid.
[Journalisten] : Men hvorfor er det, at du deltager i Patrioterne går lives demonstrationer?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til det, hvad jeg har deltaget i og ikke deltaget i.
Men [Journalisten], jeg vil gerne lige diskutere det her med dig, det synes jeg er rimelig vigtigt.
Hvis du begår hærværk eller ham din ven [Person 2], din voldelige ven [Person 2], eller ham den anden med brillerne, som jeg også kender navnet og identiteten på.
[…]
[Journalisten] : [Klager], jeg gider ikke snakke mere med dig, hvis du ikke vil svare på min spørgsmål og kalder mig alle mulige ting og truer med alle mulige ting, så vil jeg ikke snakke med dig mere.
Hvis du har en kommentar til min artikel, så vil jeg gerne bede dig om, at sende en mail til mig på [mailadresse].
Hvis du har en kommentar når artiklen er udkommet, så må du også gerne sende en mail.
[[Klager] taler ind over, Pressenævnet ]
[Klager]: Nu skal du høre her [Journalisten], jeg kommer til at publicere, at du er kommet i besiddelse af mine generalier ved datatyveri.
Hvad er din kommentar til det?
Hvad er din kommentar til det?
Hallo?
[Journalisten]?
Hvad er din kommentar til det?
[Journalisten]?
Hvad er din kommentar til, at du er tyv, at du stjæler?
Er det normal journalistisk praksis, at man stjæler fra folk?
Stjæler fortrolige oplysninger som deres adresse, der er fortroligt?
Er det normalt at Redox gør det?
”
Påklaget artikel
Redox bragte den 16. august 2024 artiklen ” Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand ” på redox.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”En fotograf fra det højreradikale miljø har den seneste tid været opsøgende med at filme aktivister, der protesterer mod folkemordet i Gaza.
Tidligere har hun kastet sig over det feministiske miljø.
Redox har kortlagt hendes aktiviteter.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som holder et kamera.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved demonstrationen mod draghøjtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek den 17. marts 2023”.
Af artiklen fremgår
”“Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
”
Sådan lød det i en megafon foran Israels ambassade i Hellerup lørdag den 18. maj i år.
Her stod to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL).
Med deres minidemonstration, der i alt talte to deltagere, fik de politiet til at afspærre vejen for de mange tusinde propalæstinensiske demonstranter, der var på vej til ambassaden.
Kvinden, der råbte i megafonen, hedder [Klager].
Hun har været meget aktiv det seneste år, både sammen med højrefløjsaktivister fra kredsen omkring Patrioterne Går Live, men også på egen hånd, hvor hun flere gange har filmet pro-palæstinensiske aktivister.
Ved den israelske ambassade i maj var hun i selskab med koranafbrænderen [Person 1], som Redox flere gange tidligere har skrevet om.
Han livestreamede [Klager]s tale på en af sine offentlige facebookprofiler.
Som de fleste andre i personkredsen, der er med, når Patrioterne Går Live livestreamer sine minidemonstrationer på Facebook, har [Person 1] en fortid i [Parti A].
Det har [Klager] ikke.
Hendes historik er ganske anderledes.
Smidt ud af Femø-lejren
Redox begyndte at få tips om [Klager] længe før hun viste sig sammen med folk fra den organiserede højreradikale bevægelse.
Fra 2019 og frem var hun nemlig en hyppig, men uønsket gæst i dele af det feministiske miljø.
I sommeren 2019 deltog [Klager] i Femølejren på Femø nord for Lolland.
Her samles feminister hvert år til en seperatisk lejr, der udsprang af rødstrømpebevægelsen i 1971.
Blandt deltagerne i den 48. udgave af Femølejren vakte en person opsigt.
Det var [Klager].
Redox har talt med flere kilder, der deltog i lejren og oplevede hendes adfærd.
De udtaler sig på betingelse af anonymitet, men Redox’ er bekendt med deres fulde identitet.
I starten af lejr-ugen trak [Klager] et stort, professionelt kamera frem, og begyndte at filme deltagerne.
Kilderne fortæller, at hun ikke ville svare på, hvorfor hun filmede på lejren.
Flere kilder gengiver også, hvordan [Klager] under et møde på lejren udtaler sig hånende og nedværdigende om voldtægt af lesbiske kvinder.
“Hun udtaler sig voldsomt racistisk og homofobisk på lejren,” siger en kilde.
“Hun var meget grænseoverskridende i sin adfærd,” siger en anden kilderne.
Det hele eskalerer ifølge kilderne til, at [Klager] truer med at udøve vold.
På det tidspunkt bliver hun smidt ud af lejren.
[Klager] nægter overfor Redox at have truet med vold på Femølejren, men ønsker ikke at kommentere yderligere på hændelserne.
Forelagt kritikken svarer hun
“Nu må du forstå, at hvis du fortsætter på den her måde, så må jeg anlægge injuriesag mod dig.
”
Forfølgelse af feminister
De følgende år har [Klager] konflikter med personer fra Femølejren og Kvindehuset i København, hvor Femølejren holder sine møder uden for lejr-perioden.
Det medfører blandt andet, at [Klager] i november 2020 stiller sig op ved hovedindgangen til Kvindehuset, netop som aktivisterne fra Femølejren skal mødes til deres efterårsseminar.
Hun filmer alle deltagerne, når de ankommer til huset.
Selv er hun maskeret med et mundbind.
Redox har talt med flere vidner til hændelsen samt set fotografisk dokumentation for [Klager]s optræden.
[Klager] ønsker ikke at kommentere på de vidneudsagn, men siger i stedet til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nu skal du passe på, [Journalisten].
Hvis du gør det her, så kommer der en retssag, og så bliver der kaldt en masse vidner ind.
Er du sikker på, at de er vidner er interesserede i at blive ført som vidner i en injuriesag?
Er du sikker på, at det er i deres interesse?
”
Det er dog ikke kun Kvindehuset og Femølejren, der er målskive for [Klager]s ageren.
Den ligestillingspolitiske organisation DareGender gennemførte i samme periode et møde, hvor [Klager] dukkede op, påstod at hun var en sort kvinde og derefter udtalte sig groft racistisk.
Det fortæller en af de tilstedeværende på mødet til Redox.
I en periode fra 2019 og et år frem søgte [Klager] også aktindsigt i forhold vedrørende organisationer og privatpersoner fra det feministiske miljø.
“Da vi i Cybernauterne var i gang med projektet ‘Under indflydelse’ sammen med organisationen DareGender oplevede vi, at [Klager] søgte aktindsigt i vores økonomiske bevilling.
Jeg tror, at hun gjorde det, fordi hun allerede var opsøgende og chikanerende overfor nogle af de folk og organisationer, som vi samarbejdede med på projektet.
Det virkede som et forsøg på at intimidere os og vise, at hun holdt øje med os,” fortæller [Person 3] fra Cybernauterne.
Projektet resulterede i rapporten “Under Indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet”, der handlede om “digitale meningsfællesskaber, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
Redox er igennem flere kildeinterviews blevet bekendt med, at Cybernauterne og DareGender ikke er de eneste, som [Klager] har søgt aktindsigter i.
Det gælder også Kvindehuset samt flere enkeltpersoner fra det feministiske miljø.
Redox har forelagt oplysningerne i denne artikel for [Klager] i et længere interview.
Adspurgt om, hvorfor hun har søgt de mange aktindsigter, siger [Klager] til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nej, nej, [Journalisten], du skal være klar over, at dét der sker nu, det sker begge veje.
”
“Hvad sker begge veje?
”
“Har du set mine militærpapirer, [Journalisten]?
Du skulle se dem.
”
“Nej jeg har ikke set dine militærpapirer, må jeg se dem?
Vil du ikke sende dem til mig?
”
“Jeg ved godt hvor du hører til, jeg ved bare ikke hvor du bor.
Det finder jeg ud af snart.
”
Imod “kulturmarxisme”
Før hun blev smidt ud af Kvindehuset stod [Klager] bag et manifest med ‘Blåstrømperne’ som afsender, et borgerligt feministisk projekt.
Det fortæller flere kilder, der havde deres gang i Kvindehuset på det tidspunkt.
En af kilderne har overdraget en kopi af manifestet til Redox.
I manifestet lød det blandt andet
“Blåstrømperne er imod kultur-marxisme hvilket defineres som venstredrejningen af samfundet vha.
destruktiv samfundskritik, politisk korrekthed, krænkelses-opportunisme og ændring af ords betydning med det formål at udøve sindelags-kontrol og begrænse ytringsfriheden, indføre selv-censur, indskrænke den personlige individualitet og fremme kollektivistisk gruppe-tænkning.
”
Netop begrebet kulturmarxisme har det seneste årti været et nøgleord for mange dele af den yderste højrefløj, hvor det bruges til at dække over forskellige progressive strømninger, bevægelser og tendenser, som højrefløjen er modstander af.
[Klager] har på sin kanal på videodelingstjenesten Bitchute delt en video fra RUC, hvor hun filmer universitetet udefra i et par minutter.
I følgeteksten skriver hun
“RUC or Roskilde University Center 30km south-west of Copenhagen is a loony-left university that poisons young impressionable minds with cultural-marxism and other forms of woke socialist ideology that have no use in the real world.
“
[Klager] anmeldte tilbage i 2020 sin Bitchute-kanal, som hun kalder Sage-Adept, til Datatilsynet som en redaktionel informationsdatabase.
Redox har fået aktindsigt i anmeldelsen.
”
Der er i artiklen indsat et billede, som viser halvdelen af blanketten af en anmeldelse af redaktionelle informationsdatabaser til Datatilsynet.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager]s tilmelding af sin Bitchute-kanal til Datatilsynet.
”
Af artiklen fremgår videre
”Adspurgt om Blåstrømperne som projekt siger [Klager] til Redox
“Ved du hvad, [Journalisten], du har ingen troværdighed.
Du skal være klar over, at hvis du siger, at jeg var med, så må jeg også begynde at spekulere på om jeg skal lave noget research på dig også.
Vil du ha’ det?
”
Angreb på Redox-redaktør
Den 17. marts 2023 dukkede [Klager] op med sit kamera ved Frederiksberg Bibliotek, da personer fra konspirationsmiljøet og den yderste højrefløj ville protestere mod en drag-højtlæsning på biblioteket.
Hun var til stede sammen med personer fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer – en af dem med et kamera på stativ.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] (med hætten oppe) i samtale med [Person 6] fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
De er her til stede i demonstrationen mod drag-højtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts 2023.
”
Af artiklen fremgår herefter
”I november 2023 var [Klager] til stede, da Patrioterne Går Live lavede en minimanifestation midt under den store Krystalnatsdemonstration i København.
De dukkede op i Rigsdagsgården ved Christiansborg med et stort banner med teksten ‘Fuck Islam’ og livestreamede sig selv.
En række deltagere i Krystalnatsdemonstrationen gav udtryk for deres afsky overfor PGL-aktivisterne, der blandt andet talte [Klager].
Da aktionen lakkede mod enden endte [Klager] i et sammenstød med Redox’ redaktør [Journalisten], der var til stede for at dække PGL’s aktion.
“[Klager] genkender mig og begynder at råbe mit navn.
Hun opsøger mig fysisk, hun er meget frembrusende og fremstår aggressiv.
Hun skubber flere gange til mit kamera, ligesom hun truer mig med sagsanlæg, hvis jeg skriver om hende.
Det var en meget ubehagelig oplevelse,” genfortæller han.
Overfusningen blev livestreamet af PGL selv, der sendte direkte på Facebook fra deres aktion ved Krystalnatsdemonstrationen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] foran Patrioterne Går Lives ‘Fuck Islam’-banner ved Christiansborg i forbindelse med Krystalnatsdemonstrationen 9. november 2023”.
Af artiklen fremgår herefter
”Redox’ redaktør har forelagt hændelsen for [Klager].
Hun siger, at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem.
“Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
,” spørger [Journalisten].
“Jeg skubbede ikke til dit kamera,” svarer [Klager].
“Det har jeg video af, at du gør.
”
“Jaja, men hvorfor gik du hen og tog portrætbillede?
Det ved du godt at du ikke må,” svarer [Klager].
Filmer Palæstina-aktivister
I takt med at solidaritetsdemonstrationerne for befolkningen i Gaza voksede henover vinteren, har gruppen omkring Patrioterne Går Live flere gange lavet aktioner med israelske flag og er dukket op i nærheden af propalæstinensiske aktiviteter.
I første halvdel af maj var [Klager] i Rafah Garden, der var navnet på den lejr, som en stor gruppe studerende på Københavns Universitet havde lavet på campus på Nørre Farimagsgade.
Det fortæller kilder blandt de studerende til Redox.
Den 18. maj var hun med [Person 1] ved den israelske ambassade, hvor hun holder tale iført et stort israelsk flag om halsen som en kappe.
Det er her, hun holdt talen, der blev livestreamet på [Person 1]s facebookprofil.
En uge senere, den 25. maj, dukker [Klager] igen op ved Rafah Garden med sit kamera.
Tilfældigvis er den tidligere Redox-fotograf [Person 2] til stede ved campen.
“Jeg står og spiser en halloumi-sandwich, da nogen råber, at der bliver filmet fra porten, og at det er en person med et israelsk flag.
Jeg går hen til porten for at dokumentere det,” forklarer [Person 2].
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] på gaden med et kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Rafah Garden på Københavns Universitet den 25. maj 2024.
”
Af artiklen fremgår
”På hjørnet af Nansensgade og Bartholinsgade, hvor en port giver adgang til universitetets område, ser han [Klager] stå med et stort, professionelt kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene som en kappe.
“Jeg tager min mobiltelefon frem for at dokumentere, at hun står der.
Jeg har telefonen i den ene hånd og sandwichen i den anden hånd.
Da hun ser, at jeg tager billeder bliver hun rasende.
Hun træder straks frem og griber fat i min telefon og prøver at vriste dem fra mig.
Jeg holder fast i telefonen og råber, at hun ikke skal tage min telefon.
Hun bliver ved med at holde fast og hive i den,” genfortæller [Person 2].
Pludselig bliver episoden afbrudt af to betjente, der kommer løbende.
“Den første betjent tror, at jeg har startet episoden, men hans kollega siger hurtigt, at hun har set forløbet, og at det var [Klager], der prøvede at tage min telefon.
Så bliver vi skilt ad, og betjentene tager mit navn.
Jeg siger, at jeg gerne vil anmelde hende, men den ene betjent svarer, at ‘vi vil ikke tage imod en anmeldelse, for vi er her for at passe på hende’.
Mens jeg bliver registreret går hun fra stedet,” siger [Person 2].
Han tilføjer
“Vi har set mange gange igennem årene, at højrefløjen har forsøgt at overvåge og kortlægge progressive aktivister, og at den kortlægning bliver brugt til f.eks. chikane, trusler eller ligefrem vold.
Derfor er det noget, der er vigtigt at være opmærksom på.
”
[Klager] bekræfter over for Redox, at hændelsen fandt sted, men siger, at hun ikke kan genkende udlægningen af episoden.
Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham.
I starten af juni lukkede de studerende teltlejren Rafah Garden.
Ikke længe efter opstod en ny teltlejr for Palæstina-aktivister, denne gang på Rådhuspladsen i København.
Den 7. juni dukker [Klager] op ved lejren på Rådhuspladsen, igen med sit kamera, viser en videooptagelse, som Redox er i besiddelse af.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer med slørede ansigter i færd med at sætte bannere op på Rådhuspladsen i København samt en person der står ved siden af dem med rød jakke og rygsæk.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Palæstina-teltlejren på Rådhuspladsen den 7. juni i år.
”
Af artiklen fremgår videre
” Truer med injuriesag, pressenævnssag, stalking, politihold og afsløring af kilder
Redox’ redaktør [Journalisten] gennemførte tidligere på ugen en længere telefonsamtale med [Klager].
Her præsenterer han sig tydeligt som journalist på redox.dk og forklarer, at han er i færd med at skrive en artikel om hende.
Det falder ikke i god jord.
I den 35 minutter lange samtale advarer hun flere gange om, at det kan have konsekvenser at skrive om hende.
“Ved du hvad, [Journalist], nu skal du høre her, hvis du vil lege den her leg kan vi godt lege, du skal bare vide der er en høj selvrisiko forbundet med det,” siger hun.
“Hvad mener du med det?
”
“Det ved jeg ikke, det må du finde ud af,” lyder svaret fra [Klager].
Senere i samtalen siger hun
“Du kan regne med at der kommer en injuriesag, der kommer en tilholdssag (polititilhold, red.) og nu kommer der også en sag i Pressenævnet.
Og så kan du forvente at jeg også anmelder dig til politiet for stalking nu.
”
Og lidt senere
“Du skal være klar over, at hvis du skriver noget om mig, og det kan jeg høre på dig, at du har tænkt dig at gøre, så skal du være klar over, at du ikke rammer.
(.
.
) Jeg kan tage en masse mennesker med ned i faldet.
Jeg er jo nødt til at forklare dem individuelt at du er ansvarlig for det.
(.
.) Så alle de mennesker, når jeg har læst artiklen, jeg kan forstå har snakket med dig, så bliver jeg nødt til at lægge billeder ud, så må jeg lægge en reportage ud hvor jeg giver deres navne, hvor de arbejder henne, så folk kan kontakte dem, hvis de har spørgsmål.
”
Opdatering
[Person 1], som demonstrerede med [Klager] i maj ved Israels ambassade, har efter artiklens publicering henvendt sig til Redox.
Han skriver
“Jeg tilhører IKKE kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (…) Jeg har for mere end et år siden lavet nogle demoer i samarbejde med [Person 7] fra PGL.
Men det er bestemt ikke det samme, som at mine demoer er PGL-demoer, hvilket er indtrykket, man sidder tilbage med, efter at have læst din artikel.
””
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt tre videoer, der er tilgængelige på Youtube.
Videoerne er navngivet ” ANTIFA Posterboy [Person 2] ”, ” Krystalnatten 2023 ” og ” Redox stalker ”.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. september 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Redox har skrevet en artikel om undertegnede som jeg ønsker at klage over og jeg ønsker samtidig at klage over manglende forelæggelse.
Manglende forelæggelse.
Jeg forventede at den odiøse antisemitiske personage [Journalisten], da han telefonisk kontaktede mig, fra start ville optage samtalen, men han oplyste mig ikke som en databehandler skal gøre fra starten, om at samtalen blev optaget og om jeg ville give samtykke.
Ja eller Nej.
Jeg ventede et stykke tid og konfronterede ham med dette.
Jeg blev oplyst om at han altid har ret til at optage samtalen.
Dette er en belejlig løgn og gælder kun for privat personen [Journalisten], ikke for databehandleren [Journalisten].
Samtalen blev optaget uden samtykke og efter 35 min afbryder [Journalisten], uden varsel samtalen.
Jeg er ikke på det tidspunkt blevet foreholdt hele artiklen.
[Journalisten] er selv godt klar over allerede på daværende tidspunkt, at han vil blive anklaget for manglende forelæggelse.
Og skriver dette i artiklen i ANTIFA avisen Redox.
”Redox’ redaktør [Journalisten] gennemførte tidligere på ugen en længere telefonsamtale med (Red.
: Forurettede).
Her præsenterer han sig tydeligt som journalist på redox.dk og forklarer, at han er i færd med at skrive en artikel om hende.
”Jeg har aldrig set lignende påfaldende ”service meddelelse”, til ”læserne”.
I noget andet tidsskrift.
[Journalisten] glemte bevidst, at meddele at samtalen blev optaget, at indhente samtykke og at oplæse de presseetiske regler.
Samt at informere sit offer, om vedkommendes rettigheder ift, berigtigelse og retten til at klage til Pressenævnet.
Forelæggelsen var under lavmålet og meget amatøragtigt udført og derfor under al kritik.
Forholdet påklages, som værende manglende samtykke til optagelse og mangelfuld forelæggelse.
Hvad er Redox?
Redox er ikke et medie, i den traditionelle og konventionelle forståelse af hvad et medie er og hvad er medie har som formål!
Redox kan bedst beskrives, som ANTIFA’s privat efterretningstjeneste, som opererer under dække af værende et medie.
Redox er et ANTIFA medie, Redox er ANTIFA’s avis.
Redox har intet andet formål, end at bedrive politisk husholdning på vegne af ANTIFA og den yderste venstrefløj.
Det er påfaldende, at Redox som medie, kun har et fokusområde og det er at afsløre, doxe, expose, forfølge og udstille aktive højrefløjs folk og politikere.
Og disses private og politiske aktiviteter.
[…] [Der er i klagen indsat links til Redox’ hjemmeside, hvor mediets grundlag blandt andet beskrives, Pressenævnet ].
Redox paparazzi metoder, hvor man på lang afstand maskeret smugfotograferer.
Redox forberedelsestid, hvilket i mit tilfælde var 5 år!
Samt Redox boulevard presse vinkling, på de ganske få historier som Redox, kun formår, at publicere, hver år.
Er det tydeligt, at Redox formål, ikke er at formidle nyheder.
Men at stække eller ødelægge Redox ofre.
Ved at eksponere dem, ved at udstille dem, så det får konsekvenser for ofret.
Redox indrømmer at dette er deres formål, ikke at bedrive journalistik.
Det er hvad jeg kalder den politiske husholdning.
At ødelægge fascister med alle de midler, medierne har til rådighed.
Problemet er, at jeg er ikke fascist, nazist eller lignende.
Jeg er borgerlig jøde og zionist.
I den betydning af ordet, at jeg går ind for demokratiets Israels eksistensberettigelse.
Og at det er fair, at der er eet (1) pyttelille jødisk land på størrelse med Jylland på jorden.
At have de synspunkter, retfærdiggør ødelæggelse i Redox optik.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede af Redox’ Facebook-side, Pressenævnet ]
Og i mit tilfælde, kaste ofret for den venstreekstremistiske gadepøbel, på 10.280 læsere angiveligt med henblik på et voldeligt gadeoverfald.
Begået af en eller flere, af de 10.280 læsere, Redox angiveligt har.
Redox gør dette via sin vinkling, ved at fremstille ofret som værende voldeligt.
Hvilket i ANTIFA’s verdensforståelse beretter et voldeligt overfald.
For venstreekstremisterne har ret til at angribe den opsøgende antagonistiske højreorienterede.
[Der er i klagen indsat et link til en video fra YouTube med overskriften ” Tucker vs Antifa supporter: Are you really a professor?
”, Pressenævnet ] Sammenkørt alle de forhåndenværende oplysninger Redox, selv leverer som kilde.
På deres hjemmeside Redox.dk, er det tydeligt, at Redox er ANTIFA’S avis.
Og Redox, skal bedømmes af Pressenævnet i det lys.
[…]
Hændelsesforløbet på Kvindelejren 2019 kan jeg ikke genkende og det er Redox, som skal bringe hurtigt og korrekt information.
Informationen er hverken ny eller korrekt.
Den er 5 år gammel og ikke nyhedsværdig eller relevant medmindre, det er et karaktermord og en cancelering.
Antisemitiske Redox ønsker at begå på undertegnede, med alle midler til rådighed.
Angiveligt for at beskytte de antisemitiske venstreekstremistiske studerende på KU.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
Prøv at spørge [Journalisten] om hvad uge jeg var på og hvornår – de af Redox skitserede hændelser fandt sted med dato og klokkeslæt?
Og om jeg havde tilladelse til at filme på Kvindelejren?
“Hun udtaler sig voldsomt racistisk og homofobisk på lejren”.
Jeg undrer mig over, hvad det er Redox mener jeg skulle have sagt som er voldsomt racistisk og homofobisk.
Og om Redox formår at citere mig ordret, for det er ren innuendo og bagtalelse, de er ude i, hvis de ikke beviseligt kan citere mig ordret og ikke så lidt utroværdigt.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
“Hun var meget grænseoverskridende i sin adfærd,” Jeg undrer mig over, hvad det er Redox ret vagt mener er en meget grænseoverskridende adfærd.
Og Redox formår at konkret at forklare hvad jeg har gjort, som er en meget grænseoverskridende adfærd.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”Det medfører blandt andet, at forurettede i november 2020 stiller sig op ved hovedindgangen til Kvindehuset, netop som aktivisterne fra Femølejren skal mødes til deres efterårsseminar.
Hun filmer alle deltagerne, når de ankommer til huset.
Selv er hun maskeret med et mundbind.
Redox har talt med flere vidner til hændelsen samt set fotografisk dokumentation for forurettedes optræden”.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere at ”maskeringen” ikke skyldes Covid-restriktioner på daværende tidspunkt.
[…]
Kvindelejren på Femø er en flok odiøse antisemitter, som dette billede fra Priden 2024 beviser.
[Der er i klagen indsat et billede af en forsamling, hvor en gruppe holder et banner med påskriften ”Femø” omgivet af regnbueflag og et palæstinensisk flag, Pressenævnet ] Hvor de marcherer, som de eneste på Priden, med det Palæstinensiske flag.
Redox som er ANTIFA, antisemitisk og venstreekstremistisk har udover at have benyttet ANTIFA stikkere, beviseligt stalket mig siden juli 2019.
Angiveligt siden august 2018.
Både når jeg har lavet rapportager og i mit privatliv.
Pressenævnet instrueres hermed i at kritisere Redox.
For at stalke mig i mit privatliv.
Særligt denne mand har været en meget aktiv uvelkommen gæst i mit privatliv.
Her bliver han konfronteret af Trykkefrihedsselskabets ledelse, da han sidder udenfor og venter på at filme mig, til et privat arrangement i Trykkefrihedsselskabet.
[Der er i klagen indsat et billede af en mand der står med ryggen til, et billede af en mand der ses forfra, samt to billeder af forsamlinger med flere personer, Pressenævnet ] Her filmer han mig, da jeg dækker en venstreekstremistisk moddemonstration, på Frederiksberg bibliotek.
De paparazzi billeder han tog blev publiceret i artiklen.
”Den ligestillingspolitiske organisation DareGender gennemførte i samme periode et møde, hvor forurettede dukkede op, påstod at hun var en sort kvinde og derefter udtalte sig groft racistisk.
Det fortæller en af de tilstedeværende på mødet til Redox”.
Jeg var medlem af foreningen DareGender på daværende tidspunkt i et foreningsår og deltog i flere møder i forenings-regi.
Jeg er synlig hvid eller mere korrekt pinkish i huden.
Og hvad jeg skulle have sagt, som er groft racistisk?
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
“Da vi i Cybernauterne var i gang med projektet ‘Under indflydelse’ sammen med organisationen DareGender oplevede vi, at forurettede søgte aktindsigt i vores økonomiske bevilling.
Jeg tror, at hun gjorde det, fordi hun allerede var opsøgende og chikanerende overfor nogle af de folk og organisationer, som vi samarbejdede med på projektet.
Det virkede som et forsøg på at intimidere os og vise, at hun holdt øje med os,” fortæller [Person 3] fra Cybernauterne”.
Den pågældende tvivlsomme rapport, dens analyser, udlægning og konklusioner blev kritiseret fra flere sider.
[Der er i klagen indsat et link til to videoer på Youtube med overskrifterne ” Reagerer: Rapport om konspirationsteorier” og ”YP41 Live: Radikale feminister støttet af PET” samt en artikel bragt på siden reelligestilling.dk den 20. november 2020 med overskriften ”Skandaløst ringe rapport rejser flere spørgsmål, end den besvarer”, Pressenævnet ] .
Jeg er af den opfattelse, at PET angiveligt, er blevet infiltreret af venstreekstremister.
Og de er der alene for formulere policy og det er derfor de angiveligt hyrede deres lidelsesfæller, fra Cybernauterne og DareGender, til at skrive den tvivlsomme rapport.
Det er endnu et slet skjult forsøg, på at få venstredrejet PETs, bias.
Så at alle højreorienterede bredt og unuanceret er suspekte og der er basis for, at de kommer på en eller anden watchliste.
Historien var god og opbyggende, men den kørte fast, da det viste sig umuligt, at fremfinde de ansvarlige for ansættelsen af Cybernauterne og DareGender, hos PET.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede hvor en person med sølvpapirshat og et profilnavn, [Person 3] blandt andet ses, Pressenævnet ]
Det fremgår ikke tydeligt, af Redox artiklen, med hvilken sølvpapirs hat på, [Person 3] udtaler sig og om det er personlige betragtninger eller en erhvervsmæssig vurdering, venstreekstremisten [Person kommer med?
Eller om det angiveligt er med hævnmotiv, hun udtaler sig til Redox?
Er det som Trollhunter, Shitposter, Cyberwitch, Queen of helvede.net.
Part of Cybernauterne, tech-activist eller independent researcher, [Person 3] udtaler sig?
Eller er det som privat person [Person 3], med queer venstreekstremistiske holdninger?
Pressenævnet instrueres hermed i at kritisere Redox, for ikke i artiklen, at præcisere.
Om [Person 3] udtaler sig ”privat” som cyberwitch venstreekstremist, hvilket skal fremgå af artiklen.
Eller som venstreekstremistisk selvbestaltet ekspert, på hvad venstreekstremister opfatter som højreekstremisme.
“Før hun blev smidt ud af Kvindehuset stod forurettede bag et manifest med ‘Blåstrømperne’ som afsender, et borgerligt feministisk projekt.
Det fortæller flere kilder, der havde deres gang i Kvindehuset på det tidspunkt.
” [Der er i klagen indsat et link til hjemmesiden kvindehus.dk, Pressenævnet ] ”Huset er et feministisk (Red.
: kun for feminister), separatistisk (Red.
: kun for kvinder) og socialistisk (Red.
: kun for socialister) hus.
”
Blåstrømperne fik af fællesmødet ikke lov til at benytte det kommunale kulturhus Kvindehuset, fordi Kvindehuset er kun er åbent for socialistiske feminister og Blåstrømperne er borgerlige feminister.
Dvs. ren politiske diskrimination, hvilket er den virkelige historie her.
Jeg blev ikke smidt ud, jeg blev nægtet at benytte Kvindehuset fordi, jeg er borgerlig!
Dette er diskrimination og ikke som Redox skriver udsmidning.
Læseren vildledes her til at købe ind på et falsk narrativ.
Der er nok 15 kommunale kulturhuse, med lignende politisk diskrimination, i Danmark.
Det er lovligt via kommunal fuldmagt reglerne, men der eksisterer f.eks. ikke et eneste kommunalt mandehus, efter engelsk klub forbillede, hvor mænd kan hænge ud separatistisk uden kvinder.
Eller et eneste separatistisk, borgerligt kommunalt kulturhus.
Hvilket er meget sigende for, hvilken form for positiv diskrimination, der er tale om.
Redox-kilden er angiveligt ANTIFA-medlemmet [Person 8].
Vedkommende og kvindelig samlever var tilstede til pågældende fællesmøde.
Kvindehuset havde på daværende tidspunkt, en meget stærk ANTIFA tilstedeværelse.
[Der er i klagen indsat et billede af en grupper personer, og der er gengivet navn og adresseoplysninger på en af disse, Pressenævnet ]
[Person 8] ses her til en Antifa demonstration 12 oktober 2019.
[Journalisten] var indlejret fotograf, hos venstreekstremisterne, på samme demo!
[Der er i klagen indsat et link til et opslag fra hjemmesiden uriasposten.net, Pressenævnet ].
”I november 2023 var forurettede til stede, da Patrioterne Går Live lavede en minimanifestation midt under den store Krystalnatsdemonstration i København.
De dukkede op i Rigsdagsgården ved Christiansborg med et stort banner med teksten ‘Fuck Islam’ og livestreamede sig selv.
En række deltagere i Krystalnatsdemonstrationen gav udtryk for deres afsky overfor PGL aktivisterne, der blandt andet talte forurettede”.
Jeg er ikke medlem af PGL og har aldrig været det.
Prøv at spørge [Person 7] eller [Person 9] fra PGL.
[Person 1] er heller ikke medlem og [Journalisten] har til Priden 2024 nægtet at rette i artiklen, da [Person 1] anmodede [Journalisten] om rette artiklen.
[Journalisten] har dog senere passivt-aggressivt, lavet en meget lille tilføjelse, til artiklen.
Jeg har en tilholdssag rettet imod Redox og [Journalisten], liggende ved politiet og jeg kan derfor ikke kontakte [Journalisten] desangående berigtigelse.
Det er meget forvanskende, at [Journalisten] uden bevis, caster mig som værende medlem af PGL.
Og derefter slår mig i hartkorn med PGL.
Når den tilløbene pøbel af venstreekstremister, som ikke kunne lade jøderne, have mindedagen i fred.
Begynder at buhe og udskamme PGL.
Grundlæggende kunne den venstreekstremistiske gemene hob, ikke acceptere.
At jøderne pga.
massakren 7 oktober 2023, ikke ønskede at fejre Krystalnatten, med en antisemitisk pøbel.
[…] Jeg filmede hele optoget fra synagogen i Krystalgade og til Christiansborg/Rigsdagsgården og alle talerne.
Jeg gik først hen til PGL, for at interviewe dem efter minde-arrangementet var overstået.
Jeg blev portræt fotograferet af [Journalisten] og jeg sagde ret konsekvent fra overfor [Journalisten] og Redox kontinuerlige stalking af mig, som på dette tidspunkt begyndte at antage karakter af personforfølgelse.
”Redox’ redaktør har forelagt hændelsen for forurettede.
Hun siger, at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem”.
“Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
,” spørger [Journalisten]”.
Igen ses [Journalisten], at have en alternativ ANTIFA fortolkning, at det konkrete hændelsesforløb og fakta.
[Journalisten] ved at Redox som medie, har et dossier på mig siden 2019 og stalker mig på hans ordrer.
Det kan ikke komme som nogen overraskelse, for ham, at han bliver bedt om at stoppe, med at stalke og fotografere mig.
Når både [Journalisten] og undertegnede ved, at Redox stalker undertegnede.
Og Redox adfærd kun kan opfattes som værende chikanøs personforfølgelse.
[Journalisten] ved også, at hvis jeg ikke er medlem af PGL, hvilket han ikke spørger om, for så kan han ikke lave en association imellem PGL og mig.
Det er derfor, han ikke stiller dette opklarende og meget centralle spørgsmål og det ikke fremgår entydigt, af artiklen om jeg er medlem eller ikke medlem af PGL.
Jeg kalder dette possible deniability, fra Redox side.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
Desuden er jeg jøde og det var derfor jeg filmede fakkeltoget fra synagogen til Christiansborg.
Og jeg har dækket flere palæstinensiske arrangementer, for at se om der finder antisemitisk udbredelse sted.
Redox er antisemitisk og de bor i kollektiv, med det antisemitiske International Forum.
Jeg spurgte [Journalisten] da vi talte sammen, om hvilken religion jeg har.
Han sagde meget afslørende at det ikke var relevant.
Jeg mener det er relevant for narrativitet, for det etablerer en kontekst, en årsag til hvorfor jeg er forskellige steder.
Redox og alle deres antisemitiske lidelsesfæller dvs. gade-palæstinenserne og de antisemitiske studerende på KU Rafah Garden.
Ved at jeg er åben jøde og zionist.
Rafah Garden satte endda nye klistermærker op med ”zionister ingen adgang”, efter at jeg havde nedtaget, alle deres antisemitiske klistermærker på porten til KU Campus CSS.
”Den 17. marts 2023 dukkede forurettede op med sit kamera ved Frederiksberg Bibliotek, da personer fra konspirationsmiljøet og den yderste højrefløj ville protestere mod en drag-højtlæsning på biblioteket.
Hun var til stede sammen med personer fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
Forurettede (med hætten oppe) i samtale med [Person 6]fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
De er her til stede i demonstrationen mod drag-højtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts 2023.
Der er igen tale om at Redox med meget dårlig evne, søger at skabe et narrativ, om at jeg er medlem af PGL, eller hang-around, i kredsen omkring PGL.
Det er jeg ikke og det har jeg aldrig været.
Desuden spurgte [Journalisten] mig på intet tidspunkt, under forelæggelsen, om jeg er medlem af PGL.
Og om hvad jeg lavede på biblioteket, den pågældende dag.
Jeg talte og interviewede mindst 10 involverede, den pågældende dag.
Og jeg kan oplyse, at der intet var at komme efter.
Alt var i sin skønneste orden.
De 2 drags lavede en sang og en dans, med bibliotekspersonalet, som anstandsdamer.
Alt var totalt kosher.
De af konspirationsteoretikerne fremsatte rygter, om angivelig grooming og pædofili, som særligt var koblet til, den ene drag, som er formand for det lokale kapitel af Dragstoryhour, var totalt opdigtede og grundløse.
Jeg kunne ikke finde nogen for de deltagende børn påviselig skadevirkning, af at se de 2 drags optræde, med en sang og en dans.
Og jeg syntes det var urimeligt, at de 2 drags havde modtaget dødstrusler.
På det foreliggende grundlag.
Det var en publicity disaster, for konspirationsmiljøet, som den kulørte del af pressen, med lethed udstillede og latterliggjorte.
Men den vinkling har Redox ikke, for de har kun ondt i sinde, betræffende min person.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande om medlemskab af PGL og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”Forurettede foran Patrioterne Går Lives ‘Fuck Islam’-banner ved Christiansborg i forbindelse med Krystalnatsdemonstrationen 9. november 2023.
Foto: Redox” Her skabes der vha.
innuendo i læseren en association imellem PGL og undertegnede uden det tydeligt fremgår, at jeg ikke er medlem af PGL.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”I takt med at solidaritetsdemonstrationerne for befolkningen i Gaza voksede henover vinteren, har gruppen omkring Patrioterne Går Live flere gange lavet aktioner med israelske flag og er dukket op i nærheden af propalæstinensiske aktiviteter.
” Igen skabes der et narrativ om en ikke eksisterende relation imellem undertegnede og PGL.
Og her forklares det indirekte, hvorfor Redox ikke nævner, at jeg er jøde.
[…]
”I første halvdel af maj var forurettede i Rafah Garden, der var navnet på den lejr, som en stor gruppe studerende (Red.
: ulovlige antisemitiske besættere af den hemmelige have) på Københavns Universitet havde lavet på campus på Nørre Farimagsgade.
Det fortæller kilder blandt de studerende til Redox”.
Jeg var der mange gange som jødisk demonstrant imod antisemitismen blandt de studerende, som alle på nær et par stykker var palæstinensere eller arabere.
Og jeg var blevet instrueret af politiet, til at blive på offentlig vej, dvs. ved porten til Campus, på Bartolinsgade og ikke at gå ind på universitetet.
Et påbud efter politiloven, jeg altid honorerede.
Rafah Garden hedder rigtigt ”den hemmelige have” og ligger mindst hundrede meter, væk fra hvor jeg stod.
Igen søger [Journalisten] med dårlig evne, at skabe et narrativ, om at jeg er opsøgende.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande om jeg var i Rafah Garden og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”Den 18. maj var hun med [Person 1] ved den israelske ambassade, hvor hun holder tale iført et stort israelsk flag om halsen som en kappe.
Det er her, hun holdt talen, der blev livestreamet på [Person 1]s facebookprofil”.
“Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
” Her vælger [Journalisten] bevidst, at manipulere med ordlyden, så den oprindelige mening, ikke fremstår entydigt og korrekt i kontekst.
Og jeg derfor reelt, bliver fejlciteret og min meningstilkendegivelse forvansket.
Talen var ikke 3 linjer.
De var meget længere.
Denne manipulation, har kun et formål og det er at frame mig, som værende et PGL medlem, med radikale anti-muhamedanske og pro-zionistiske holdninger.
Jeg talte om at forbuddet imod Islam i Danmark er en human løsning, som ville løse antisemitisme problemet og det ville medføre, at de herboende muhamedanere ikke behøver at blive masseudvist.
Og at de mange samfundsproblemer som muhamedanismen har medført ville forsvinde af sig selv på 30 – 40 – 50 år.
Hvis Islam bliver forbudt.
Dette er et moderat synspunkt, et kompromissynspunkt, og ikke et radikaliseret synspunkt, som [Journalisten], med dårlig evne, prøver at få det til at fremstå som.
Jeg var der som jøde, i en moddemonstration imod antisemitismen hos deltagere i en gående propalæstinensisk stor-demonstration.
Som havde den Israelske ambassade som slut-destination.
Denne oplysning udelader [Journalisten] bevidst, idet det ikke passer ind i PGL-narrativet.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”En uge senere, den 25. maj, dukker forurettede igen op ved Rafah Garden med sit kamera.
Tilfældigvis er den tidligere Redox-fotograf [Person 2] til stede ved campen”.
På hjørnet af Nansensgade og Bartholinsgade, hvor en port giver adgang til universitetets område, ser han forurettede stå med et stort, professionelt kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene som en kappe.
[Person 2] er et kendt ANTIFA medlem.
[Person 2] var posterboy for ANTIFA.
[…] [Person 2] har for vane at fysisk sparke og verbalt at forulempe sine ofre.
[Person 2] er en pro-palæstinensisk, antisemitisk, ANTIFA venstreekstremist.
[Person 2] foto-dokumenterer på sin hjemmeside.
De antisemitiske studerendes aktivisme og politiske hærværk.
Så hans tilstedeværelse på Campus CSS er ikke, som [Journalisten] hævder tilfældigt.
Det er ikke normal praksis i medie-branchen, at man kan blive indlejret fotograf på den måde.
Så at man får lov til at fotograffere hærværk og politiske aktivisme.
Medmindre man selv er en meningsfælle, med en baggrund, i samme ekstremistiske miljø.
Grundlæggende forklarer artiklen, ikke ANTIFA [Person 2]s formål, med at være tilstede.
Min tilstedeværelse og årsagen, til at jeg er tilstede og mine motiver forklares ikke for læseren.
Disse er centrale, for at læseren kan danne sig det rigtige indtryk, af begivenhederne.
Jeg er der som jødinde, demonstrerede imod antisemitismen blandt de studerende på Campus CSS.
Derfor bærer jeg stolt demokratiet Israels smukke flag som en kappe.
Hvorfor forklarer Redox ikke det for læseren?
[…]
”Forurettede bekræfter over for Redox, at hændelsen fandt sted, men siger, at hun ikke kan genkende udlægningen af episoden.
Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham”.
Jeg kan grundlæggende ikke lide, Redox kritisable praksis med vha.
innuendo konstatere ting, [Journalisten] og Redox ikke kan bevise.
F.eks. konstaterer Redox uden bevis og der citeres ”Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham”.
For Redox kan ikke bevise og dermed udelukke, at det ikke var ANTIFA [Person 2], som overfaldt mig, fordi [Person 2] er antisemit og hader Israel.
Der eksisterer et hændelsesnotat fra dagen og forholdet er nu under aktiv vurdering hos anklagemyndigheden.
Fordi jeg også efterfølgende har valgt at anmelde overfaldet.
Derimod har [Person 2] anmeldt mig, på dagen, men den sag er ikke blevet til noget.
For jeg har intet hørt fra politiet til d.d.
Redox ved godt at [Person 2]s anmeldelse ikke medførte en sag.
Dvs. at [Journalisten] ikke har belæg, for at skrive så vildledende og forvanskende som han gør.
Jeg finder dette meget kritisabelt.
[Journalisten] burde have skrevet, at det efter [Person 2]s opfattelse var mig som angiveligt angreb.
Og at jeg ikke har nogen kommentar.
Og at politiet for nærværende ikke mener der er en sag, til retsforfølgelse.
[…]
Jeg har intet at skjule, modsat Redox, der som snylter paparazzi’er, fotograferer med fuglekikker zoom.
Fordækt fra lang afstand og uden ofrenes viden og samtykke.
[…]
Redox er Antifascistisk Aktion og Antifascistisk Aktion er Redox, som PET understregede tibage i 2010, efter beslaglæggelse af Redox’ skjulte server med flere tusinde politiske modstandere nidkært registreret.
” Citat [Person 4] Uriasposten.
Se link.
[Der er i klagen indsat en række links til opslag fra hjemmesiden Uriasposten, artikler fra DR, mv., Pressenævnet ] […]
[Journalisten] har aldrig spurt mig, om jeg overvåger og kortlægger.
Hvilket ville være et ret central opklarende spørgsmål at stille mig, i denne forbindelse.
Jeg ved at Redox overvåger og kortlægger, hvilket ret entydigt fremgår af artiklen.
Jeg finder det påfaldende, at de først nu, efter 5 års research, skriver nogle løgne om mig.
Hvorfor vente så lang tid?
Hvis det ikke var for at overvåge og kortlægge?
Dokumentrende kilder om Redox, [Journalisten] og [Person 2]
[Der er i klagen indsat en række links til artikler på blandt andet trykkefrihed.dk, balletminifique.blogspot.com og uriasposten, Pressenævnet ] […]
”Sådan lød det i en megafon foran Israels ambassade i Hellerup lørdag den 18. maj i år.
Her stod to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL).
Med deres minidemonstration, der i alt talte to deltagere, fik de politiet til at afspærre vejen for de mange tusinde propalæstinensiske demonstranter, der var på vej til ambassaden.
Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
” [Journalisten] som redaktør på den antisemitiske Antifa avis Redox.
Udelader bevist at oplyse læseren om at jeg og [Person 1] ikke er i kredsen af PGL eller medlemmer af PGL.
Jeg var der som jødisk demonstrant og demonstrations-leder, demonstrerende imod antisemitismen hos Alle på Gaden for et frit Palæstina, (det [Journalisten] omtaler som de mange tusind antisemitiske demonstranter).
[…]
Jeg fik som jøde lov til at stå foran ambassaden, fordi jeg og [Person 1], ikke udgør en trussel imod, den Israelske ambassade.
[…]
Det forløb sådan set ganske fredeligt, da en gruppe propalæstinensiske aktivister demonstrerede foran den israelske ambassade i København.
Men da demonstrationen var ovre, havde demonstranterne efterladt sig flere voldsomme, terrorrelaterede beskeder ude foran ambassaden.
Blandt andet var der efterladt støtteerklæringer til terrororganisationen Hamas' militante afdeling, Al Qassam-brigaderne, samt Hamas' leder Yahya Sinwar.
[…]
Jeg holdt en tale, den dag, som Redox har citeret ud af kontekst.
Jeg sagde ret entydigt, at man ikke kan hjemsende eller udvise alle muhamedanerne i Danmark.
Og at antisemitismen aldrig har været værre, ikke engang i årene 1940 til 45.
Og hvis der skal være jøder og et åben jødiske kulturliv i Danmark.
Så må Islam forbydes som religion og muslimer forbydes.
Og hvis vestverden falder, så falder Israel også.
Dette er ikke en odiøs position, som Redox, med meget dårlig evner søger at skabe et falsk narrativ om.
Idet rockergrupperinger og lignende, som er samfundsnedbrydende og samfundsskadelige.
Historisk set er blevet forbudt.
Jeg fortsatte med at berette om en 30-40-50år, efter forbuddets indførelse, så vil mange af indvandringsproblemerne, som Danmark har for nærværende herunder den muslimske antisemitisme, forsvinde af sig selv.
[…]
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
For manglende forelæggelse og udtaler en stærkt meget fordømmende kritik af Redox, for at have skrevet en så på alle måder mangelfuld artikel.
Jeg vil gerne kommentere på og evt.
tilbagevise fejlagtige påstande i Redox partshøring, før Pressenævnet udfærdiger sin endelige bindende kendelse, i denne twist.
”
[Klager] har ved mail af 11. december 2024 fremsendt yderligere bemærkninger til mediets udtalelse, herunder en række klagepunkter nummereret 1 – 22, som i det væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor, og herudover fremgår blandt andet
”Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand.
Redox click-bate fremstilling, (håndgemmen) antyder vha.
innuendo jeg er voldelig,
idet håndgemmen er ”nærkamp hvor modstanderne har fysisk kontakt med hinanden”.
[Journalisten] må lide af an form for ANTIFA induceret kognitiv dissonans, for jeg er ustraffet, hvorimod flere ansatte på Redox, er tidligere straffede ANTIFA personager.
[Person 2] som Redox skrev, anmeldte mig for overfald, 25 maj 2023, den sag er ikke blevet realitetsbehandlet af politiet, for den var grundløs.
[…]
Klagepunkt 1.
Jeg er ikke højreradikal (dvs. i ANTIFAs/Redox optik fascist – forklares senere!
) og jeg er ikke en del af det højreradikale miljø og [Journalistens] vurdering er fejlagtig.
Da dette er en agtelsesforringende påstand, må ANTIFA-bladsmøren, kunne bevise sin påstand.
Det er kritisabelt, at han ikke kan bevise sin agtelsesforringende påstand.
Men baserer sin vurdering på antifascistoide fordomme, følelser og fornemmelser og ikke på fakta og på research.
[…]
[Journalisten] er meget langt ude på det revolutionære overdrev, hvis han mener at min udtalelse, som jeg for øvrigt offentligt har fremsat mange gange i let forskellige varianter.
Gør mig til højreradikal dvs. til fascist.
Udtalelsen er moderat for der er historisk evidens for at integrationen går meget lettere, når religionen med dens mange særskikke, ikke forhindrer fordanskning.
[…]
Se venligst videoen om [Person 2], hvor en af [Person 2]s nussede ANTIFA venner forklarer til jeg og [Person 1], hvorledes højreradikale er fascister.
[…]
Klagepunkt 5.
Afsnittet om Kvindelejren på Femø 2019
Jeg bliver igen fejlagtig tilskrevet at være organiseret højre-radikal.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.
Da jeg ikke er kandidat til et offentligt folkevalgt tillidshverv, beklæder et offentligt embede, bærer gyldne kæder eller er en person som er kendt i offentligheden.
Eller har en offentlig tilstedeværelse.
Har offentligheden ingen almen interesse i mit historiske liv.
Derfor har min fortid, 5-6 år tilbage, herunder at jeg har været ferierende på Kvindelejr i 2019 ikke den brede offentligheds interesse.
Det har kun ANTIFA’s interesse.
Det er derfor kritisabelt, at [Journalisten] vælger at krænke min fred, ved at overtræde retningslinjerne for god presseskik, på ovenstående skitserede måder.
[…]
Klagepunkt 6.
Forfølgelse af feminister er en agtelsesforringende påstand, specielt når det kommer fra en ANTIFA-bladsmører, som i årtier har brugt sin liv, på at overvåge og kortlægge borgerligheden og at den kortlægning angiveligt blev delt med ANTIFA.
Som militant brugte disse efterretninger til chikane, hærværk, intimidering, trusler og vold.
[…]
Klagepunkt 7.
[…]
Jeg var på daværende tidspunkt medlem (i et foreningsår) af foreningen DareGender, en mandehadende venstreekstremistisk aktivistisk kønspolitisk forening.
DareGender er grundlæggende skabt af aktivistiske arbejdsløse humaniora og sociologer.
Som rent-seeking, for at de kunne arbejde aktivistisk og blive betalt for det af skatteborgerne.
Her sees ANTIFA-bladsmøreren igen have problemer med at overholde de presseetiske regler.
Det er kritisabelt, at ANTIFA-bladsmøren [Journalisten] ikke kan finde ud af entydigt klart, at definere, for sine ANTIFA-læsere, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Da jeg ikke er kandidat til et offentligt folkevalgt tillidshverv, beklæder et offentligt embede, bærer gyldne kæder eller er en person som er kendt i offentligheden.
Eller har en offentlig tilstedeværelse.
Har offentligheden ingen almen interesse i mit historiske liv.
Derfor har min fortid, 5-6 år tilbage, herunder at jeg har været medlem af foreningen DareGender, ikke den brede offentligheds interesse.
Det har kun ANTIFA’s interesse til doxxing og skadevoldende formål.
Det er kritisabelt, at [Journalisten] vælger at krænke min fred, ved at overtræde retningslinjerne for god presseskik, på ovenstående skitserede måder.
Jeg er ikke sort, men pinkish i hudtonen og jeg har ikke som påstået af [Journalisten].
Udtalt mig groft racistisk.
[…]
Klagepunkt 8.
Det er min vurdering, at [Journalisten] har hentet [Person 3] ind, som både kilde og som selvbestaltet ekspert.
For at give [Journalisten]s narrativ, mere troværdighed.
Det er en uheldig sammenblanding af roller.
Når man henter sine venstreekstremistiske ANTIFA venner ind og bruger deres vurderinger, for at bestyrke ens narrativ.
Jeg har i den oprindelige klage informeret Pressenævnet, om hvilken personage hun er og hvilke politiske holdninger [Person 3] har.
Og jeg henviser til denne for belysning, i denne sag.
[…] Og Redox efterlyses flere oplysninger, om mig.
Dvs. at de planlægger at skrive flere smæde-artikler om mig, efter at denne sag er blevet behandlet af Pressenævnet.
Derfor vil jeg opfordre Pressenævnet, til at fjerne Redox fra listen over medier, som er er omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnet.
[…]
Her søger ANTIFA-[Journalisten] med meget dårligt evne, at etablere en sammenhæng imellem jeg i Redox øjne, er fascist og antifeminist og en del af ”ekstreme digitale fællesskaber.
.
.
der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
Og at jeg er fascist.
[…]
Jeg er ikke en del af noget hadsk ekstremt digitalt fællesskab, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold.
Jeg er ikke idiot, det er ikke i min personlige interesse, at der f.eks. kommer et nyt farvet muhamedansk patriarkat.
Hvor kvinder ifølge Islams lære, er halvt så meget værd som mænd.
Efter at det gamle kristne hvide patriarkat endeligt er blevet lang i graven.
Projektet resulterede i rapporten “Under Indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet”, der handlede om “digitale meningsfællesskaber, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
[…]
Angreb på Redox-redaktør
Klagepunkt 10.
[…]
Jeg har vedlagt videoen, fra 9 november 2023, hvor ANTIFA-bladsmøreren, påstår at han er blevet angrebet af mig.
Anklagen er grundløs efter straffeloven.
Overskriften er en overtrædelse af A1.
På videoerne fra 2 vinkler, ses jeg anmode ANTIFA-[Journalisten], om at ophøre med at stalke mig rundt i byen.
En advarsel og et påkrav, jeg tidligere også fremførte overfor ANTIFA-[Journalisten]s maskerede fotograf.
Efter at denne havde stalket mig 3 gange.
Hvoraf en gang var i mit privatliv, hvor jeg var til foredrag hos Trykkefrihedsselskabet.
[…]
Klagepunkt 11.
Jeg var ikke sammen med Patrioterne Går Live og de hilste ikke på mig eller talte til mig.
Da de ankom senere til arrangementet end jeg.
De ville nok have hilst på mig, hvis jeg er medlem af PGL, som ANTIFA-[Journalisten] fejlagtigt påstår jeg er.
[Person 6] stod flere gange tæt på mig, ved biblioteket, men vi talte ikke sammen.
Som det fremgår af min video fra den pågældende dag.
Den udsendte maskerede Redox fotograf, så at Patrioterne Går Live, ankom uden at hilse på mig og at de efterfølgende gik forbi, uden at opsøge mig.
Jeg har muligvis en time senere stillet nogle opklarende spørgsmål på pladsen nedenfor biblioteket.
Den maskerede Redox fotograf, sad med sin super-zoomlinse højt oppe på plateauet og kortlagde alle der gik ned på pladsen, for senere identificering i Redox STASI-arkiv.
Klagepunkt 12.
Jeg var 9 november 2023, ikke sammen med Patrioterne Går Live og jeg stod ikke i nærheden af dem.
Imedens den venstreekstremistiske pøbel, sammen med ANTIFA-[Journalisten] buuede af Patrioterne Går Live.
Rent faktisk fremgår det af videomaterialet fra 9 november 2023, at PGL ikke havde opsat deres banner, på det tidspunkt, hvor jeg havde taget opstilling ved Folketingets trappe.
Jeg gik i spidsen af mindesoptoget, og jeg stod ved talerstolen og filmede talerne.
Jeg gik først over til Patrioterne Går Live, efter at [Journalisten]s lidelsesfæller var ophørt med deres højst upassende chikane, hvor de krænkede ofrene for holocaust.
Jeg gik først på det tidspunkt derover for at interviewe [Person 9].
[…]
Klagepunkt 15.
ANTIFA-bladsmøreren [Journalisten], har aldrig direkte adspurgt mig om jeg er medlem af PGL!
Og [Journalisten] har aldrig kontaktet PGL, for at få opklaret om jeg er medlem af PGL.
[…]
På min video, fra Krystalnatten 9 november 2023, kan jeg ikke finde noget objektiv og uvildig video dokumentation, som fastslår, med nogen grad af sikkerhed, at jeg skulle have skubbet til ANTIFA-[Journalisten]s kameralinse.
Hvis jeg har skubbet til ANTIFA-[Journalisten]s kameralinse er det fordi, den har været så tæt på mit ansigt, at linsen har krænket min intimsfære.
ANTIFA fotograferne fra Redox som [Person 2] og [Journalisten], har for vane helt unødigt og grænseoverskridende, at proppe deres kameraer, helt op i ansigtet på deres ofre.
For bagefter at kunne skrive, at Redox udsendte blev overfaldet, når de i virkeligheden blot helt naturligt, blevet skubbet væk, fordi Redox fotografer krænkede ofrets intimsfære.
[…]
ANTIFA-[Journalisten] overtræder her de presseetiske regler punkt A.
1.
Ved ikke ”korrekt” at oplyse sine få læsere om, at lejren (Læs.
:Rafah Garden) var besat område dvs. en ulovlig indtrængen og bosættelse på besat privat område.
[…]
Klagepunkt 21.
ANTIFA-bladsmøreren oplyser ikke fra starten, at samtalen bliver optaget.
Og jeg får ikke mulighed, for at give samtykke, til optagelsen.
Jeg bliver ikke informeret om, hvor længe samtalen opbevares af Redox.
Dette er brud på GPDR!
[…]
Klagepunkt 22.
Opsummering af substansen af delklagerne.
ANTIFA-bladsmørerens vinkling får det til at lyde odiøst, at jeg er utilfreds med, Redox uetiske metoder.
Som reelt set er uden nogen moralsk eller etisk stopklods.
Anything goes, for kampen fortsætter fascismen skal knuses.
Det er derfor at Redox, ikke bør være omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnets kompetence.
Men alene være underlagt straffeloven og GDPR.
Jeg ønsker at Pressenævnet udover de konkrete klagepunkter, også bedømmer Redox arbejdsmetoder, herunder den i mit tilfælde meget lange forberedelsestid på 5+år.
Samt brugen af maskerede stalkende fotografer, i mit privatliv.
ANTIFA-[Journalisten] skriver det ikke direkte, (højreradikal = fascist) men det er tydeligt, at jeg i ANTIFA’s og dermed i ANTIFA-avisens optik er fascist.
Og jeg dermed skal belyses, for belysning har som Redox selv indrømmer konsekvenser for fascisten.
Dvs. at Redox indrømmer at Redox grundlæggende bedriver personforfølgelse under dække, af være et medie!
[…]”
[Klager] har med sine afsluttende bemærkninger endvidere indsendt tre videoer, der er tilgængelige på YouTube.
[Klager] har hertil indsendt en skriftlig gennemgang af de tre videoer, hvor hun med angivelse af tidskoder har forklaret, hvad man ser på klippene.
Hun har i forbindelsen med fremsendelsen af de tre videoklip anført blandt andet
”[…] Der er 3 links til videoer [Gengivet under afsnit 1.
Sagsfremstilling, under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ] på YouTube, som jeg ønsker skal indgå i sagen.
idet de objektivt- og uvildigt belyser sagen.
Der er links i bevismaterialet til disse 3 videoer.
[…] Der er vedhæftet links til 3 videoer, hvori det dokumenteres at Redox påstande er forkerte […] ANTIFA Posterboy, Krystalnatten 2023, Redox stalker.
”
2.2 Redox’ synspunkter
Redox har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”Vi har læst [Klager]s klage.
Det er ikke helt klart for os præcis hvad der klages over i artiklen.
Redox har gennemført et omfattende forelæggelsesinterview, som vi sender som lydfil via WeTransfer.
Vi vedhæfter desuden en transskribering, som vi har lavet efter bedste evne, men vi tager forbehold for, at der kan være slåfejl mv. Det er vores overbevisning, at vi med denne samtale har gjort hvad vi kunne for at efterprøve oplysningerne i vores artikel og give [Klager] mulighed for at svare på dem.
Vi svarer gerne direkte på konkrete klagepunkter, men klagens udformning og karaktér gør det noget nær umuligt for os at vide hvad vi skal svare på.
”
Redox har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet
”Redox har modtaget og læst [Klager]s skriverier.
De giver ikke anledning til yderligere kommentarer, da det er vores vurdering, at lydoptagelsen af forelæggelsessamtalen er tilstrækkelig til at Pressenævnet kan afgøre sagen.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
I den forbindelse bemærkes, at nævnet således ikke har kompetence i forhold til strafferetlige spørgsmål, ligesom det ikke er Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger, der relaterer sig til omtalen.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser, herunder om blandt andet ærekrænkelser, er overtrådt, hører således under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det samme gør sig gældende for så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, som hører under domstolene og Datatilsynet.
Herudover bemærker nævnet, at elektroniske medier, der har foretaget anmeldelse til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, eller er tilkendt mediestøtte af Medienævnet, som udgangspunkt er omfattet af Pressenævnets kompetence.
Pressenævnet kan således ikke afmelde et medie.
God presseskik
[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod hende, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse, at en telefonsamtale mellem hende og journalisten blev optaget, uden hun var oplyst om det, mediets brug af billeder, og at omtalen og mediets handlemåde har krænket hendes privatliv.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4, A.
5 og A.
6.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Artiklen ” Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand ” har følgende underrubrik
”En fotograf fra det højreradikale miljø har den seneste tid været opsøgende med at filme aktivister, der protesterer mod folkemordet i Gaza.
Tidligere har hun kastet sig over det feministiske miljø.
Redox har kortlagt hendes aktiviteter.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som holder et kamera.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved demonstrationen mod draghøjtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek den 17. marts 2023”.
Af artiklen fremgår blandt andet
”“Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
”
Sådan lød det i en megafon foran Israels ambassade i Hellerup lørdag den 18. maj i år.
Her stod to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL).
Med deres minidemonstration, der i alt talte to deltagere, fik de politiet til at afspærre vejen for de mange tusinde propalæstinensiske demonstranter, der var på vej til ambassaden.
Kvinden, der råbte i megafonen, hedder [Klager].
Hun har været meget aktiv det seneste år, både sammen med højrefløjsaktivister fra kredsen omkring Patrioterne Går Live, men også på egen hånd, hvor hun flere gange har filmet pro-palæstinensiske aktivister.
[…]
Smidt ud af Femø-lejren
Redox begyndte at få tips om [Klager] længe før hun viste sig sammen med folk fra den organiserede højreradikale bevægelse.
Fra 2019 og frem var hun nemlig en hyppig, men uønsket gæst i dele af det feministiske miljø.
I sommeren 2019 deltog [Klager] i Femølejren på Femø nord for Lolland.
Her samles feminister hvert år til en seperatisk lejr, der udsprang af rødstrømpebevægelsen i 1971.
Blandt deltagerne i den 48. udgave af Femølejren vakte en person opsigt.
Det var [Klager].
Redox har talt med flere kilder, der deltog i lejren og oplevede hendes adfærd.
De udtaler sig på betingelse af anonymitet, men Redox’ er bekendt med deres fulde identitet.
I starten af lejr-ugen trak [Klager] et stort, professionelt kamera frem, og begyndte at filme deltagerne.
Kilderne fortæller, at hun ikke ville svare på, hvorfor hun filmede på lejren.
Flere kilder gengiver også, hvordan [Klager] under et møde på lejren udtaler sig hånende og nedværdigende om voldtægt af lesbiske kvinder.
“Hun udtaler sig voldsomt racistisk og homofobisk på lejren,” siger en kilde.
“Hun var meget grænseoverskridende i sin adfærd,” siger en anden kilderne.
Det hele eskalerer ifølge kilderne til, at [Klager] truer med at udøve vold.
På det tidspunkt bliver hun smidt ud af lejren.
[Klager] nægter overfor Redox at have truet med vold på Femølejren, men ønsker ikke at kommentere yderligere på hændelserne.
Forelagt kritikken svarer hun
“Nu må du forstå, at hvis du fortsætter på den her måde, så må jeg anlægge injuriesag mod dig.
”
Forfølgelse af feminister
De følgende år har [Klager] konflikter med personer fra Femølejren og Kvindehuset i København, hvor Femølejren holder sine møder uden for lejr-perioden.
Det medfører blandt andet, at [Klager] i november 2020 stiller sig op ved hovedindgangen til Kvindehuset, netop som aktivisterne fra Femølejren skal mødes til deres efterårsseminar.
Hun filmer alle deltagerne, når de ankommer til huset.
Selv er hun maskeret med et mundbind.
Redox har talt med flere vidner til hændelsen samt set fotografisk dokumentation for [Klager]s optræden.
[Klager] ønsker ikke at kommentere på de vidneudsagn, men siger i stedet til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nu skal du passe på, [Journalisten].
Hvis du gør det her, så kommer der en retssag, og så bliver der kaldt en masse vidner ind.
Er du sikker på, at de er vidner er interesserede i at blive ført som vidner i en injuriesag?
Er du sikker på, at det er i deres interesse?
”
Det er dog ikke kun Kvindehuset og Femølejren, der er målskive for [Klager]s ageren.
Den ligestillingspolitiske organisation DareGender gennemførte i samme periode et møde, hvor [Klager] dukkede op, påstod at hun var en sort kvinde og derefter udtalte sig groft racistisk.
Det fortæller en af de tilstedeværende på mødet til Redox.
I en periode fra 2019 og et år frem søgte [Klager] også aktindsigt i forhold vedrørende organisationer og privatpersoner fra det feministiske miljø.
“Da vi i Cybernauterne var i gang med projektet ‘Under indflydelse’ sammen med organisationen DareGender oplevede vi, at [Klager] søgte aktindsigt i vores økonomiske bevilling.
Jeg tror, at hun gjorde det, fordi hun allerede var opsøgende og chikanerende overfor nogle af de folk og organisationer, som vi samarbejdede med på projektet.
Det virkede som et forsøg på at intimidere os og vise, at hun holdt øje med os,” fortæller [Person 3] fra Cybernauterne.
Projektet resulterede i rapporten “Under Indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet”, der handlede om “digitale meningsfællesskaber, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
Redox er igennem flere kildeinterviews blevet bekendt med, at Cybernauterne og DareGender ikke er de eneste, som [Klager] har søgt aktindsigter i.
Det gælder også Kvindehuset samt flere enkeltpersoner fra det feministiske miljø.
Redox har forelagt oplysningerne i denne artikel for [Klager] i et længere interview.
Adspurgt om, hvorfor hun har søgt de mange aktindsigter, siger [Klager] til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nej, nej, [Journalisten], du skal være klar over, at dét der sker nu, det sker begge veje.
”
“Hvad sker begge veje?
”
“Har du set mine militærpapirer, [Journalisten]?
Du skulle se dem.
”
“Nej jeg har ikke set dine militærpapirer, må jeg se dem?
Vil du ikke sende dem til mig?
”
“Jeg ved godt hvor du hører til, jeg ved bare ikke hvor du bor.
Det finder jeg ud af snart.
”
Imod “kulturmarxisme”
Før hun blev smidt ud af Kvindehuset stod [Klager] bag et manifest med ‘Blåstrømperne’ som afsender, et borgerligt feministisk projekt.
Det fortæller flere kilder, der havde deres gang i Kvindehuset på det tidspunkt.
En af kilderne har overdraget en kopi af manifestet til Redox.
I manifestet lød det blandt andet
“Blåstrømperne er imod kultur-marxisme hvilket defineres som venstredrejningen af samfundet vha.
destruktiv samfundskritik, politisk korrekthed, krænkelses-opportunisme og ændring af ords betydning med det formål at udøve sindelags-kontrol og begrænse ytringsfriheden, indføre selv-censur, indskrænke den personlige individualitet og fremme kollektivistisk gruppe-tænkning.
”
Netop begrebet kulturmarxisme har det seneste årti været et nøgleord for mange dele af den yderste højrefløj, hvor det bruges til at dække over forskellige progressive strømninger, bevægelser og tendenser, som højrefløjen er modstander af.
[Klager] har på sin kanal på videodelingstjenesten Bitchute delt en video fra RUC, hvor hun filmer universitetet udefra i et par minutter.
I følgeteksten skriver hun
“RUC or Roskilde University Center 30km south-west of Copenhagen is a loony-left university that poisons young impressionable minds with cultural-marxism and other forms of woke socialist ideology that have no use in the real world.
“
[…]
Adspurgt om Blåstrømperne som projekt siger [Klager] til Redox
“Ved du hvad, [Journalisten], du har ingen troværdighed.
Du skal være klar over, at hvis du siger, at jeg var med, så må jeg også begynde at spekulere på om jeg skal lave noget research på dig også.
Vil du ha’ det?
”
Angreb på Redox-redaktør
Den 17. marts 2023 dukkede [Klager] op med sit kamera ved Frederiksberg Bibliotek, da personer fra konspirationsmiljøet og den yderste højrefløj ville protestere mod en drag-højtlæsning på biblioteket.
Hun var til stede sammen med personer fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer – en af dem med et kamera på stativ.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] (med hætten oppe) i samtale med [Person 6]fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
De er her til stede i demonstrationen mod drag-højtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts 2023.
”
Af artiklen fremgår herefter
”I november 2023 var [Klager] til stede, da Patrioterne Går Live lavede en minimanifestation midt under den store Krystalnatsdemonstration i København.
De dukkede op i Rigsdagsgården ved Christiansborg med et stort banner med teksten ‘Fuck Islam’ og livestreamede sig selv.
En række deltagere i Krystalnatsdemonstrationen gav udtryk for deres afsky overfor PGL-aktivisterne, der blandt andet talte [Klager].
Da aktionen lakkede mod enden endte [Klager] i et sammenstød med Redox’ redaktør [Journalisten], der var til stede for at dække PGL’s aktion.
“[Klager] genkender mig og begynder at råbe mit navn.
Hun opsøger mig fysisk, hun er meget frembrusende og fremstår aggressiv.
Hun skubber flere gange til mit kamera, ligesom hun truer mig med sagsanlæg, hvis jeg skriver om hende.
Det var en meget ubehagelig oplevelse,” genfortæller han.
Overfusningen blev livestreamet af PGL selv, der sendte direkte på Facebook fra deres aktion ved Krystalnatsdemonstrationen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] foran Patrioterne Går Lives ‘Fuck Islam’-banner ved Christiansborg i forbindelse med Krystalnatsdemonstrationen 9. november 2023”.
Af artiklen fremgår herefter
”Redox’ redaktør har forelagt hændelsen for [Klager].
Hun siger, at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem.
“Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
,” spørger [Journalisten].
“Jeg skubbede ikke til dit kamera,” svarer [Klager].
“Det har jeg video af, at du gør.
”
“Jaja, men hvorfor gik du hen og tog portrætbillede?
Det ved du godt at du ikke må,” svarer [Klager].
Filmer Palæstina-aktivister
I takt med at solidaritetsdemonstrationerne for befolkningen i Gaza voksede henover vinteren, har gruppen omkring Patrioterne Går Live flere gange lavet aktioner med israelske flag og er dukket op i nærheden af propalæstinensiske aktiviteter.
I første halvdel af maj var [Klager] i Rafah Garden, der var navnet på den lejr, som en stor gruppe studerende på Københavns Universitet havde lavet på campus på Nørre Farimagsgade.
Det fortæller kilder blandt de studerende til Redox.
Den 18. maj var hun med [Person 1] ved den israelske ambassade, hvor hun holder tale iført et stort israelsk flag om halsen som en kappe.
Det er her, hun holdt talen, der blev livestreamet på [Person 1]s facebookprofil.
[…]”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] på gaden med et kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Rafah Garden på Københavns Universitet den 25. maj 2024.
”
Af artiklen fremgår videre
”På hjørnet af Nansensgade og Bartholinsgade, hvor en port giver adgang til universitetets område, ser han [Klager] stå med et stort, professionelt kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene som en kappe.
“Jeg tager min mobiltelefon frem for at dokumentere, at hun står der.
Jeg har telefonen i den ene hånd og sandwichen i den anden hånd.
Da hun ser, at jeg tager billeder bliver hun rasende.
Hun træder straks frem og griber fat i min telefon og prøver at vriste dem fra mig.
Jeg holder fast i telefonen og råber, at hun ikke skal tage min telefon.
Hun bliver ved med at holde fast og hive i den,” genfortæller [Person 2].
Pludselig bliver episoden afbrudt af to betjente, der kommer løbende.
“Den første betjent tror, at jeg har startet episoden, men hans kollega siger hurtigt, at hun har set forløbet, og at det var [Klager], der prøvede at tage min telefon.
Så bliver vi skilt ad, og betjentene tager mit navn.
Jeg siger, at jeg gerne vil anmelde hende, men den ene betjent svarer, at ‘vi vil ikke tage imod en anmeldelse, for vi er her for at passe på hende’.
Mens jeg bliver registreret går hun fra stedet,” siger [Person 2].
Han tilføjer
“Vi har set mange gange igennem årene, at højrefløjen har forsøgt at overvåge og kortlægge progressive aktivister, og at den kortlægning bliver brugt til f.eks. chikane, trusler eller ligefrem vold.
Derfor er det noget, der er vigtigt at være opmærksom på.
”
[Klager] bekræfter over for Redox, at hændelsen fandt sted, men siger, at hun ikke kan genkende udlægningen af episoden.
Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham.
I starten af juni lukkede de studerende teltlejren Rafah Garden.
Ikke længe efter opstod en ny teltlejr for Palæstina-aktivister, denne gang på Rådhuspladsen i København.
Den 7. juni dukker [Klager] op ved lejren på Rådhuspladsen, igen med sit kamera, viser en videooptagelse, som Redox er i besiddelse af.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer med slørede ansigter i færd med at sætte bannere op på Rådhuspladsen i København samt en person, der står ved siden af dem med rød jakke og rygsæk.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Palæstina-teltlejren på Rådhuspladsen den 7. juni i år.
”
Af artiklen fremgår videre
” Truer med injuriesag, pressenævnssag, stalking, politihold og afsløring af kilder
Redox’ redaktør [Journalisten] gennemførte tidligere på ugen en længere telefonsamtale med [Klager].
Her præsenterer han sig tydeligt som journalist på redox.dk og forklarer, at han er i færd med at skrive en artikel om hende.
Det falder ikke i god jord.
I den 35 minutter lange samtale advarer hun flere gange om, at det kan have konsekvenser at skrive om hende.
“Ved du hvad, [Journalisten], nu skal du høre her, hvis du vil lege den her leg kan vi godt lege, du skal bare vide der er en høj selvrisiko forbundet med det,” siger hun.
“Hvad mener du med det?
”
“Det ved jeg ikke, det må du finde ud af,” lyder svaret fra [Klager].
Senere i samtalen siger hun
“Du kan regne med at der kommer en injuriesag, der kommer en tilholdssag (polititilhold, red.) og nu kommer der også en sag i Pressenævnet.
Og så kan du forvente at jeg også anmelder dig til politiet for stalking nu.
”
Og lidt senere
“Du skal være klar over, at hvis du skriver noget om mig, og det kan jeg høre på dig, at du har tænkt dig at gøre, så skal du være klar over, at du ikke rammer.
(.
.
) Jeg kan tage en masse mennesker med ned i faldet.
Jeg er jo nødt til at forklare dem individuelt at du er ansvarlig for det.
(.
.) Så alle de mennesker, når jeg har læst artiklen, jeg kan forstå har snakket med dig, så bliver jeg nødt til at lægge billeder ud, så må jeg lægge en reportage ud hvor jeg giver deres navne, hvor de arbejder henne, så folk kan kontakte dem, hvis de har spørgsmål.
”
Opdatering
[Person 1], som demonstrerede med [Klager] i maj ved Israels ambassade, har efter artiklens publicering henvendt sig til Redox.
Han skriver
“Jeg tilhører IKKE kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (…) Jeg har for mere end et år siden lavet nogle demoer i samarbejde med [Person 7] fra PGL.
Men det er bestemt ikke det samme, som at mine demoer er PGL-demoer, hvilket er indtrykket, man sidder tilbage med, efter at have læst din artikel.
””
Korrekt information, forelæggelse og kildekritik
[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og beskrivelser, herunder at hun er højreekstremist og en del af PGA, at mediet ikke vil lægge sine kilder frem, og at kilderne fremkommer med beskyldninger mod hende, hun ikke kan genkende, og som hun ikke har fået forelagt.
- omtale om højreradikal og kredsen omkring PGL
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om, at hun er højreradikal og en del af PGL.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har været til stede ved de i artiklen omtalte begivenheder, hvor hun blandt andet har holdt tale eller taget billeder eller opholdt sig med forsamlingerne.
Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] som blandt andet ”en fotograf fra det højreradikale miljø” og som en af ”to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL)” fremstår som Redox’ subjektive vurdering på baggrund af de udtalelser, [Klager] er fremkommet med, og de sammenhænge, hun har optrådt i, og at vurderingerne har dækning i de faktiske forhold.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager]s kommentar i forhold til omtalen af hendes tilstedeværelse ved en demonstration den 9. november 2023 er gengivet i omtalen, hvor hun er citeret for at sige, at ”[…] at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem.
” Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Redox’ omtale af [Klager]s politiske tilhørsforhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af [Klager]s i øvrigt
[Klager] har herudover klaget over blandt andet, at hun ikke kan genkende de beskrivelser af hendes opførsel om blandt andet håndgemæng, og at hun skulle have skubbet til et kamera, eller de øvrige beskyldninger, der fremsættes i artiklen, herunder beskyldninger fra anonyme kilder.
Pressenævnet bemærker, at nævnet som udgangspunkt ikke finder grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.
Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Det forhold, at Redox har taget udgangspunkt i oplysninger fra blandt andet anonyme kilder, giver således Redox anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
Nævnet skal herudover bemærke, at mediets til- og fravalg af oplysninger om [Klager]s adfærd og tilstedeværelse ved de omtalte begivenheder ligger inden for mediets redigeringsret.
Der er mellem parterne uenighed om en række oplysninger og beskrivelser af hændelsesforløb i artiklen.
Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvilken udlægning der er den rigtige.
Pressenævnet finder, at de beskyldninger, der i artiklen rettes mod [Klager], fremstår som mediets og kildernes subjektive vurderinger og udlægninger af de omtalte episoder.
Nævnet finder samtidig, at der er tale om beskyldninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der er er tale om beskyldninger, der skal forelægges.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken, og det er som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at en journalist undlader at fremlægge dokumentation, så længe den omtalte har mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes.
Et krav om gennemsyn kan heller ikke indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst om indholdet.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder den telefoniske samtale mellem [Klager] og Redox af en varighed på ca. 35 minutter, der fandt sted forud for offentliggørelsen, finder nævnet, at Redox i tilstrækkeligt omfang har gennemgået de beskyldninger og oplysninger om [Klager], der rejses mod og gives om hende fra blandt andet anonyme og navngivne kilder.
[Klager] er således blevet gjort tilstrækkelig bekendt med de beskyldninger, der rettes mod hende i den påklagede artikel, hvor hendes kommentarer er gengivet i sammenhængen.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] – under telefonsamtalen – også fik mulighed for skriftligt at sende sine bemærkninger til mediet.
Nævnet finder således, at [Klager] har fået tilstrækkelig mulighed for at kommentere beskyldningerne.
Nævnet finder endvidere, at [Klager] ses at være kommet til orde i et ikke ubetydeligt omfang i artiklen, hvor det svar, hun gav, er gengivet i sammenhængen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
- brug af billeder
[Klager] har klaget over, at Redox har stalket hende siden juli 2019 og filmet hende, både når hun har lavet reportager og i hendes privatliv, og at mediet har anvendt ”paparazzi-metoder”, samt at mediet har optaget en samtale med hende uden samtykke.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1
Der er i artiklen indsat fem billeder, hvor [Klager] ses enten stå med front, ryggen eller siden til.
På flere af billederne har hun et kamera i hånden.
Det er i artiklen oplyst, at billederne er taget ved en demonstration mod drag-højtlæsning på Frederiksberg Hovedbibliotek den 17. marts 2023, til en demonstration i forbindelse med Krystalnatten den 9. november 2023, ved Rafah Garden på Københavns Universitet den 25. maj 2024 og ved en Palæstina-teltlejr på Rådhuspladsen den 7. juni 2024, hvilket er ubestridt.
For så vidt angår offentliggørelse af billedmateriale er det Pressenævnets generelle opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri.
Derimod kan det være i strid med god presseskik, hvis et billede offentliggøres i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende.
Det er Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende fotografier af enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse, der ikke angår den pågældende person.
Pressenævnet skal bemærke, at nævnet alene har kompetence til at tage stilling til de billeder, der er bragt i artiklen, og således ikke andet billedmateriale, mediet måtte have optaget af [Klager].
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand ”, bragt den 16. august 2024 af Redox, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget blandt andet over, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod hende, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse, at mediet har optaget en telefonsamtale med hende uden hendes samtykke, samt over mediets handlemåde.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Redox har til Pressenævnet indsendt en lydfil med det interview af ca. 35 minutters varighed, mediet havde med [Klager] forud for offentliggørelsen.
Af dette fremgår
”[Klager]: Hallo.
[Journalisten] : Ja, hej.
Det er [Journalisten].
[Klager].
Hej [Klager].
Det er [Journalisten].
[Klager]: Hvem er du?
[Journalisten]: Jeg hedder [Journalisten].
Jeg er journalist på mediet Redox.dk.
[Klager] : Nu skal du høre her.
Hvor har du fået mit nummer fra [Journalisten]?
[Journalisten]: Jeg kan desværre ikke afsløre mine kilder, [Klager].
[Klager] : Nu skal du høre [Journalisten], hvis du generer mig, så får du tilhold.
[Journalisten] : Okay, men [Klager], jeg ringer til dig, fordi jeg er ved at skrive en artikel om dig.
[Klager] : Ved du hvad [Journalisten], nu skal du høre her, hvis du vil lege den her leg, kan vi godt lege den.
Du skal bare vide der er en høj selvrisiko forbundet med det.
[Journalisten] : Hvad mener du med det?
[Klager] : Det ved jeg ikke, det må du finde ud af.
[Journalisten]: Okay.
Men er det et forsøg på at true mig?
[Klager] : [Journalisten], du er ikke journalist.
Du er påvirkningsagent.
[Journalisten] : [Klager], jeg er journalist på mediet redox.dk, og jeg er ved at skrive en artikel om dine aktiviteter som en del af det højreradikale miljø og blandt andet din chikane mod fotografer og fotografering og chikanering af Palæstina-demonstranter.
Og det vil jeg gerne have en kommentar fra dig om.
[Klager] : Ved du hvad [Journalisten], kan du skrive det til mig?
[Journalisten] : Kan jeg skrive til dig?
[Klager] : Ja.
[Journalisten] : Hvad er din mailadresse?
[Klager] : Det vil du jo vide, hvis du har mit navn og mit telefonnummer.
[Journalisten] : Hvilken mailadresse vil du gerne have spørgsmålene tilsendt på?
[Klager] : Du skal lige afsløre, hvor du har mit telefonnummer fra.
[Journalisten] : Jeg kan ikke afsløre mine kilder.
Det må du forstå.
Jeg er journalist.
Jeg kan ikke afsløre mine kilder.
Jeg har mange forskellige kilder.
[Klager] : [Journalisten].
Mit nummer er hemmeligt, hvor har du fået det fra?
[Journalisten] : Men det kan jeg ikke afsløre, [Klager].
Det må du respektere.
[Klager] : Okay [Journalisten].
Nu skal du være klar over, at jeg også har fotograferinger af dig.
Nu får du en tilholdssag.
Nu laver jeg en tilholdssag mod dig.
Du har staklet mig flere gange, og dine journalister har staklet mig flere gange.
[Journalisten] skal vi lave det på den måde, at du får en tilholdssag.
[Journalisten] : På baggrund af hvad [Klager]?
Det er jeg meget interesseret i?
[Klager] : Du har stalket mig.
Din fotograf har stalket mig flere gange, hvor jeg bedt dem om at holde sig væk.
[Journalisten] : Men det er jo ikke grundlag for et polititilhold, [Klager]?
[Klager] : Jo fordi [utydelig tale, Pressenævnet] .
I bliver dømt for spionage.
[Journalisten] : Okay.
Hvornår er vi blevet det?
[Klager] : Det var det, der skete i 2012, hvor I drev spionage.
Har du nogle kommentarer til det?
[Journalisten] : Men [Klager], det er mig, der stiller dig spørgsmål.
Derudover er jeg aldrig dømt for spionage.
[Klager] : Jeg kan lige så godt sige det.
Jeg svarer ikke på spørgsmål fra dig.
Men jeg vil gerne have en kommentar til det der skete i 2012, hvor I var i byretten, hvor I blev dømt.
Hvilke kommentarer har du til det?
[Journalisten] : Jeg er ikke dømt for noget.
Men nu når vi er ved spørgsmål.
I en tale foran Israels ambassade den 18. maj, der sagde du, at løsningen var at forbyde muslimer og islam.
Hvad mener du, at det løser?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig [Journalisten].
[Journalisten] : Okay.
På Femølejren i 2019, der har vi flere kilder, der fortæller, at du udtalte dig racistisk og homofobisk, blandt andet ved at håne lesbiske, der har været udsat for voldtægt.
Hvad siger du til det?
[Klager] : Hvem er din kilde der?
[Journalisten] : Det kan jeg desværre ikke afsløre.
[Klager] : Nej, [Journalisten].
Hvis du ved så meget, så må du jo vide, hvem der er kilden til det.
[Journalisten] : Vi har talt med mange deltagere på lejren, og de siger, at du var grænseoverskridende og truede med vold.
Hvorfor gjorde du det?
[Klager] : Det har jeg aldrig gjort.
[Journalisten] : Ok.
Hvorfor filmede du på lejren?
[Klager] : [Journalisten], hvem er din kilde til det her?
[Journalisten] : Jeg kan ikke afsløre mine kilder, det må du forstå.
Hvad skete der efter, du blev smidt hjem fra lejren?
[Klager] : [Journalisten], nu må du forstå, at hvis det er, at du fortsætter på den her måde, hvad det hedder, så bliver jeg nødt til at anlægge injuriesag mod dig.
Jeg ved, at [Person 5] skal køre en injuriesag mod dig.
[Journalisten] : Okay.
Hvorfor filmede du deltagere ved et møde i kvindehuset, hvor du selv stod maskeret på Gothersgade?
[Klager] : Kan du forklare mig, hvem dine kilder er?
[Journalisten]: Jeg kan ikke forklare dig, hvem mine kilder er, jeg har en lang række kilder til min artikel.
[Klager] : Nu skal du være klar over, [Journalisten], at hvis du gør det her, så kommer der en retssag, og så bliver der hevet en masse vidner ind.
Er du sikker på, at de her vidner er interesserede i at blive ført som vidner i en injuriesag?
Er du sikker på, at det er i deres interesse?
[Journalisten] : I hvis interesse?
[Klager]: Jeg kører en injuriesag mod dig nu her, plus at jeg kører en tilholdssag mod dig.
Så bliver I jo nødt til at kalde de der vidner ind som du har.
[Journalisten] : Har du anmeldt den injuriesag endnu?
Har du anmeldt den tilholdssag endnu?
[Klager] : Jeg har lige snakket med dig, din idiot.
[Journalisten] : Okay, så det er ikke noget, du har gjort før jeg ringer til dig?
[Klager] : [Journalisten], jeg ved godt at du.
[[Journalisten] afbryder, Pressenævnet ]
[Journalisten]: Fordi sidste gang vi to mødtes, der truede du mig også med injuriesager og polititilhold, og så var jeg bare nysgerrig på, om du havde gjort noget ved det.
[Klager] : Nej, nu synes jeg du skal lade være med at stalke mig, det har du gjort.
Du har staklet mig, det har din ansatte også gjort, ham den midaldrende mand med brillerne har også staklet mig.
Han har blandt andet været flere steder, hvor jeg har været, uanmeldt.
Det er stalking, [Journalisten].
Jeg har det på video.
[Journalisten] : [Klager], nu er det heldigvis sådan, at det ikke er stalking, det er journalistisk research, og det er noget vi laver masser af.
[Klager] : Du er ikke journalist, fat det dog.
Det du laver er ikke journalistik, det har intet med journalistik at gøre.
[Journalisten] : Hvorfor har du søgt aktindsigt i enkeltpersoner og organisationers forhold, efter du har fået konflikt med dem?
[Klager] : Jeg har ikke søgt aktindsigt vedrørende i noget som helst vedrørende dig.
[Journalisten] : Nej, men for eksempel folk fra Femølejren eller folk fra den feministiske bevægelse.
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet ] Hvem har jeg søgt aktindsigt i?
[Journalisten] : Og folk fra den feministiske bevægelse.
[[Journalisten] bliver afbrudt af [Klager], Pressenævnet ] Fx organisationen Daregender.
[Klager] : Hvem har jeg søgt aktindsigt i?
[Journalisten] : Jeg kan ikke komme ind på navne her.
[Klager] : Nej, nej [Journalisten], du skal være klar over, det der sker nu, det sker begge veje.
Det skal du være klar over.
[Journalisten] : Hvad sker begge veje?
[Klager] : Har du set mine militærpapirer, [Journalisten]?
[Journalisten] : Nej, jeg har ikke set dine militærpapirer, må jeg se dem?
[Klager] : Du skulle se dem.
[Journalisten] : Vil du så ikke sende dem til mig?
Min mail det er [mailadresse].
[Klager] : Jeg ved godt, hvor du hører til, jeg ved bare ikke, hvor du bor.
Det finder jeg ud af snart.
[Utydelig tale, Pressenævnet] militærpapirer i stedet for.
[Journalisten] : Hvorfor vil du gerne finde ud af, hvor jeg bor?
[Klager]: Du har fundet ud af mit telefonnummer.
Hvor har du fået det fra?
[Journalisten] : Det har jeg fået fra en kilde, jeg ikke kan oplyse dig om.
[Klager] : [Journalisten], nu skal jeg forklare.
[Journalisten] : Hvorfor vil du gerne finde ud af, hvor jeg bor?
[Klager] : Nu skal vi lige have en ting afklaret.
Du har stalket mig, [Journalisten], ikke?
[Journalisten] : Nej.
[Klager] : Du indrømmer, du har stalket mig.
[Journalisten] : Nej.
[Klager]: Jo, du har stalket mig.
Det har du indrømmet ved, at du har sendt folk ud gang på gang.
Nu kontakter du mig.
Det betyder, at du har stalket mig.
[Journalisten] : Nej.
Jeg laver research og er i gang med at arbejde på en artikel om dig og dine aktiviteter i den højreradikale bevægelse, blandt andet sammen med Patrioterne Går Live, og i den forbindelse kontakter jeg dig nu for at forelægge dig de her oplysninger, som jeg tænkt mig at bringe om din person.
[Klager] : Du kan regne med, at der kommer en injuriesag, der kommer en tilholdssag, og nu kommer der også en sag i pressenævnet.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : Og så kan du forvente, at jeg også anmelder dig til politiet for stalking nu.
Ikke bare dig, men Redox.
[Journalisten]: Okay.
[Klager] : Og så vil jeg altså lige sige, at de oplysninger, du har fået fat i, de er konsekvenserne af datatyveri.
Det vil sige, at du er også en datatyv, din kommentar til det?
[Journalisten] : Jeg har søgt aktindsigt i en masse ting, jeg tror ikke, jeg er dømt for noget som helst datatyveri.
Eller, det er jeg ikke.
[Klager] : Det telefonnummer kan du kun have fået på to måder.
Nu har du afsløret, hvor du har fået det fra.
[Journalisten] : Hvad er det for to måder?
[Klager] : Det har jeg ikke tænkt at vende med dig.
Det tager jeg med politiet.
[Journalisten] : Nå okay.
Spændende.
[Klager] : Du er en tyv.
Du bryder GDPR reglerne eller også har du fået andre til at bryde regler.
[Utydelig tale, Pressenævnet ]
[Journalisten] : Hvad var Blåstrømperne for et projekt, hvor mange var i, og hvem var med?
[Klager] : Hvad for noget snakker du om nu?
[Journalisten] : Blåstrømperne.
[Klager] : Der er ikke noget, der hedder Blåstrømperne
[Journalisten] : Ok?
Det er ellers noget, vi har information om, at du var en del af.
[Klager] : Ved du hvad, [Journalisten], du har ingen troværdighed.
Du skal være klar over, at hvis du siger jeg var med, så må jeg også begynde at spekulere på, om jeg skal lave noget research på dig også.
Vil du have det?
Skal jeg lave research på dig også?
[Utydelig tale, Pressenævnet ]
[Journalisten] : Hvad siger du, at der skete i 2012?
[Klager] : I 2012, der blev du dømt ved byretten for at have lavet efterretningsvirksomhed.
[Journalisten] : Nej.
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet].
I havde været skyld i, at en masse mennesker blev udsat for chikane og andre ubehagelige ting.
I blev ansvarlige for det.
I blev dømt for det i byretten i 2012.
[Journalisten] : Jeg blev ikke dømt for noget i 2012, og det er ikke noget, jeg er dømt for.
Men hvorfor var du til stede ved demoen ved Frederiksberg Hovedbibliotek, imod det her berømte højtlæsning for børn?
[Klager] : Jeg var ikke til stede.
Kan du bevise det?
[Journalisten] : Jeg har billeder af dig dér.
[Klager] : Jeg har også billeder af dine ven, der maskerer sig.
Jeg har video af, at han går rundt og filmer [Utydelig tale, Pressenævnet ].
[Journalisten]: Men hvorfor var du til stede?
[Klager] : Skal vi ikke lige nå at snakke om din ven?
Han stalkede mig inde ved Trykkefrihedsselskabet.
Hvorfor dukker han op inde ved pressemøde i Trykkefrihedsselskabet?
[Journalisten] : Et pressemøde?
Hvorfor dukker pressefolk op ved et pressemøde?
Det er et godt spørgsmål.
[Klager] : Han stod udenfor og filmede alle mødedeltagerne.
Hvorfor var han ikke indenfor i stedet for?
Ville det ikke være mere logisk?
Hvis han var presse.
[Journalisten] : Hvorfor deltog du selv i det møde?
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet ] jaget væk.
[Journalisten] : Blev du jaget væk?
[Klager] : Din ansatte blev jaget væk!
Forstår du, [Journalisten], eller skal vi blive ved med at køre i cirkler?
[Journalisten] : Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
[Klager] : Jeg skubbede ikke til dit kamera.
[Journalisten] : Det har jeg video af, at du gør.
[Klager] : Ja, ja, men hvorfor gik du hen og tog portrætbillede?
Det ved du godt at du ikke må.
[Journalisten] : Det var dig, der gik hen til mig, og stak din telefon op i hovedet på mig og tog billeder af mig.
Og råbte mit navn.
Du tiltrak dig opmærksomhed.
[Klager] : Skal vi ikke lige prøve at spole tilbage og så prøve at se, jeg har også videomateriale derfra.
Det du gjorde var, at du tog et portrætbillede af mig uden mit tilsagn.
Du må kun tage situationsbestemt billeder.
[Journalisten] : Jeg dækkede en demonstration fotografisk.
Du deltog i demonstrationen.
Jeg tog billeder af dig.
[Klager] : Jeg deltog ikke i demonstrationen.
[Journalisten] : Jeg dækkede demonstrationen og du var til stede i demonstrationen.
[Klager] : Jeg var ikke til krystalnatten med PGL, jeg var der alene selvstændigt.
[Journalisten] : Hvorfor stod du så sammen med dem?
[Klager] : Fordi jeg interviewede dem.
Jeg er nemlig også journalist.
[Journalisten] : Interviewede du også [Person 1] foran den israelske ambassade 18. maj?
[Klager]: 18. maj. Der var jeg der for at demonstrere mod dine palæstinensiske venner.
[Journalisten] : Ok.
Hvorfor sagde du så i din tale, at det kun var hvis man forbød muslimer og islam, at det løser problemet, og hvad er det for et problem, der skal løses?
Og hvorfor skal man forbyde det?
[Klager] : Har du beviser på, at jeg har sagt det?
[Journalisten] : Ja.
[Klager] : Der var ikke [Utydelig tale, Pressenævnet ] det tidspunkt, vi var hegnet ind.
[Journalisten] : Jeg har videodokumentation for, at du holder den tale.
[Klager] : Haha, nej det har du ikke.
[Utydelig tale, Pressenævnet ] rigtige sted.
[Journalisten] : Men jeg har videodokumentation af det.
[Klager]: Okay, ved du så også, hvad tro jeg har?
[Journalisten] : Nej, det ved jeg ikke.
Hvad for en tro har du?
[Klager] : Det ved jeg ikke, hvis du har researchet må du jo vide hvilken tro jeg har.
[Journalisten] : Altså nu er det ikke så interessant for mig, hvilken tro du har, men hvis du gerne vil fortælle det, er du velkommen til det.
[Klager] : Det burde du vide, hvis du har researchet så meget, hvad tro jeg har.
[Journalisten] : Okay, hvor har du oplyst det henne?
[Klager] : Hvad tro har jeg?
[Journalisten]: Det ved jeg ikke.
[Klager] : Nej du har jo ikke researchet noget.
Du sidder og slår ned på forskellige ting, som du synes er sjove at slå ned på, og så skriver du en eller anden bagvaskningshistorie, det er det, du er ude på.
[Journalisten] : Hvorfor skubbede du til mit kamera den dag?
[Klager]: Jeg har ikke skubbet til dit kamera.
[Journalisten]: Jo du gjorde.
[Klager] : [Utydelig tale, Pressenævnet]
[Journalisten] : Du skubbede til mit kamera ved krystalnatsdemonstrationen.
[Klager] : Hvorfor tog du portrætbilleder af mig?
[Journalisten]: Jeg dækkede demonstrationen fotografisk, og du var til stede, derfor tog jeg også billeder af dig.
[Klager] : [Journalisten].
Du fotograferede, fordi du ikke vidste hvem jeg var, eller også vidste du hvem jeg var, og så tog du et nærbillede af mig.
[Journalisten]: Hvorfor har du flere gange filmet Palæstina-aktivister, både på universitetet og på Rådhuspladsen?
Hvad bruger du dine videoer til?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig, om hvad jeg bruger mine ting til.
[Journalisten] : Hvorfor prøvede du at tage [Person 2]s telefon ved Rafah Garden, da han tog fotos af ham, da du filmede på offentlig vej?
[Klager]: Prøv lige at sige det igen, jeg hørte det ikke helt.
[Journalisten] : Hvorfor prøvede du at tage [Person 2]s telefon ved Rafah Garden, da han tog fotos af dig, at du stod og filmede på offentlig vej.
[Klager] : Du siger, han hedder [Person 2]?
[Journalisten] : Ja.
[Klager] : Din tidligere kollega.
Den [Person 2]?
[Journalisten] : Ja.
[Klager] : Så vidt jeg ved er der en politisag mod ham.
[Journalisten] : Hvad er det for en politisag?
[Klager] : Har du set hændelsesrapporten?
[Journalisten] : Nej, den har jeg ikke set, vil du sende den til mig?
[Klager] : Nej, det vil jeg ikke, du kan få [Person 2] til at sende den til dig.
[Journalisten] : Ifølge mine oplysninger, stoppede politiet situationen, men jeg vil gerne vide, hvorfor du prøvede at tage hans telefon.
[Klager] : Jeg kan ikke genkende den der hændelsesudlægning, du kommer med.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : For mig så det ud som om, at [Person 2] han angiveligt prøvede at slå mig.
[Journalisten] : Nå okay.
Har du video af det?
[Klager] : Ja, det har jeg.
Hvorfor gik [Person 2] helt op i ansigtet på mig?
[Journalisten] : Det ved jeg ikke, måske fordi du prøvede at tage hans telefon?
[Klager] : Øh, hvad det hedder, [Person 2] han er ikke universitetsstuderende, hvad lavede han derinde?
[Journalisten] : Han var inde for at dække det fotografisk.
[Klager] : Man må ikke gå derind.
Man skal have tilladelse fra universitetet.
Havde han tilladelse fra universitet til at gå derind?
[Journalisten] : Det ved jeg ikke, om han havde.
[Klager] : Hvis [Person 2] er den [Person 2], jeg tror, hvorfor gik han rundt med sin mobiltelefon og ikke sit professionelle kamera?
[Journalisten] : Siger du, at man ikke kan dække noget fotografisk med en telefon?
[Klager] : Det virker ikke særligt professionelt for mig.
[Journalisten] : Nej okay, fair nok.
Hvad er dit forhold til [Person 1]?
[Klager] : Du render jo rundt med et paparazzi linse med brændvidde på 5000 meter, så du kan tage et billede af en fluelort på en kilometers afstand.
Hvorfor går du så langt fra, når du filmer folk, hvorfor går du ikke tæt på?
[Journalisten]: Altså, hvis du ved, hvad det er for noget kameraudstyr jeg runder med, så ved du også, at det ikke har så meget zoom, som du prøver at overdrive dig frem til dér.
Men nu er det jo heldigvis ikke dig, der skal bestemme, hvordan jeg rent fotografisk teknisk dækker en demonstration.
[Klager] : Du skal være klar over, at hvis du skriver noget om mig, og det kan jeg høre på dig, at du har tænkt dig at gøre, så skal du være klar over, at du ikke rammer.
Det kan du godt skrive.
[Journalisten]: At jeg ikke rammer dig?
[Klager] : Jeg kan tage en masse mennesker med ned i faldet, hvis jeg vil.
Jeg er jo nødt til at forklare dem individuelt, at du er ansvarlig for det.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : Så alle de mennesker, når jeg har læst artiklen, jeg kan forstå har snakket med dig, så bliver jeg nødt til at lægge billeder ud, så må jeg lægge en reportage ud, hvor jeg giver deres navne, hvor de arbejder henne, så folk kan kontakte dem, hvis de har spørgsmål.
[Journalisten] : Truer du med at afsløre mine kilder til min artikel?
[Klager] : Jeg truer ikke med noget.
Men du føler dig åbenbart truet.
[Journalisten] : Det lyder bare som om, at du prøver at sige til mig, at hvis jeg skriver den her artikel og udgiver den, så vil du gøre alt, hvad du kan for at afsløre mine kilder, er det rigtigt forstået?
[Klager] : Det har jeg ikke sagt.
Det er noget, du selv har fundet på.
[Journalisten] : Ok, det er derfor jeg spørger dig.
[Klager] : Det har jeg ikke sagt.
[Journalisten] : Ok.
Du har lige sagt, at du vil tage en hel masse med ned i faldet.
[Klager] : Jeg siger bare, at hvis du begynder at rode op i ting, der er sket for flere år siden, hvis du synes det er interessant, så må du være klar over, at så må jeg være nødt til at lægge navne ud på forskellige mennesker, selv om jeg egentligt ikke havde tænkt mig at gøre det.
Så er jeg jo nødt til at forklare min side af sagen.
Det er jeg jo nødt til.
[Journalisten] : Okay.
Men det lyder gevaldigt som i, at du prøver at fortælle mig, at hvis jeg udgiver den her artikel, så udgiver du mine kilders identitet.
[Klager] : Det gør jeg ikke.
Jeg skriver en modartikel.
Jeg har jo lov til at gå til mod… komme med min udlægning af historien.
[Journalisten] : Det har du da.
Det er også derfor at jeg gerne vil have din kommentar til artiklen.
Det er sådan, at du kan forholde dig til de ting, jeg skriver.
[…]
[Klager] : Du har en meget pikerende måde at optræde på som journalist.
Du trænger også til et bad, du lugter langt væk, når man ser dig, du er usoigneret.
Det skal vi lige have afklaret.
Hvorfor er du så usoigneret, når du går rundt?
Folk bliver generet af det.
[Journalisten] : Det er ikke noget, jeg tidligere har fået kommentarer på.
Det må nok stå for din egen regning.
Men hvad er dit synspunkt på Israels fremfærd i Gaza?
[Klager] : Mit synspunkt på Israel og på Gazakonflikten er offentlig, det vil du også vide, hvis du havde sat dig ind i sagerne.
[Journalisten] : Offentligt på hvad?
[Klager] : Det er offentligt, hvad jeg har givet udtryk, hvad jeg mener om den konflikt.
Det ville du også vide, hvis du havde researchet noget som helst.
[Journalisten] : Men hvorfor vil du ikke fortælle mig, hvad dit synspunkt så er?
[Klager] : [Journalisten], jeg giver ikke gratis indhold til dig.
[Journalisten] : Okay, siger du, at jeg skal betale for det?
[Klager] : Hvad siger du?
[Journalisten] : Siger du, at jeg skal betale for det?
[Klager] : [Journalisten], jeg ved ikke hvor paranoid du er, men du skal nok tage din medicin, du ikke har taget her i dag.
[Journalisten] : Hvorfor skriver du i beskrivelsen af din video fra RUC på Bitchute, at de er kulturmarxister?
[Klager]?
[Klager] : Øhm.
Jeg har ingen kommentarer til noget som helst fra dig.
[Journalisten] : Hvad mener du med begrebet?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig.
[Journalisten] : Hvordan forholder du dig til at det er et begreb, der først og fremmest er et begreb, der bliver brugt af den alleryderste højrefløj?
[Klager] : Hvad kalder man venstreorienterede mennesker?
Venstreradikale?
[Journalisten] : Måske venstreradikale?
Det er måske et godt bud.
[Klager] : [Journalisten], du tilhører den yderste venstrefløj.
Derude hvor, ja.
Jeg vil egentligt ikke diskutere noget med dig.
Du har jo fortalt, hvad du ville.
Du skal bare være klar over, at hvis du en gang til kontakter mig, så må jeg nok se i øjnene, at så må jeg håndtere dig på en måde, som du ikke bryder dig om at blive håndteret på.
[Journalisten] : Hvad er det for en måde?
[Klager] : Det ved jeg ikke.
Det finder du ud af, når det sker.
[Journalisten] : Så kan jeg jo ikke forholde mig til det, så er jeg nok nødt til at ringe til dig igen.
[Klager] : [Journalisten], [Journalisten], jeg tror godt du ved hvad jeg mener.
Jeg tror du har rigelig fantasi til at forestille dig, hvad der kan ske.
[Journalisten] : Nej, lige nu har jeg en rigtigt dårlig fantasi, jeg vil gerne høre dig forklare det.
[Klager] : [Journalisten], hvad det hedder, du optager samtalen, det har du ikke fortalt mig, at du gør, men det ved jeg, at du gør.
[Journalisten] : Ja, det gør jeg.
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer.
Okay, normalt er det god journalistisk skik at fortælle, hvis man optager.
Det har du ikke fortalt.
Det kommer jeg så til at skrive i henvendelse til Pressenævnet, at du ikke som det første fortæller, at du optager samtalen.
Det vil sige, at du ikke fortæller mig, at det, jeg siger, er til citat.
[Journalisten] : Altså, jeg har bedt dig om en kommentar til det her, så må du forstå, at det er til citat.
[Klager] : [Journalisten], jeg ved godt, at du ikke er journalist, men hvis du optager og har tænkt dig at bruge det, så er du tvunget til at sige, at det er til citat eller at det bliver optaget, og det gør du ikke.
Du bryder de presseetiske regler, men det gør du jo jævnt hele tiden fordi det passer dig.
[Journalisten] : Nu står der ikke i de presseetiske regler om, at man skal oplyse om det, og derudover har jeg totalt lov til at optage alle samtaler, for lige netop at kunne dokumentere eventuelle trusler.
[Klager] : Du har lov at til at optage, hvad du vil, men du skal stadig sige det i den her samtale.
[Journalisten] : Men [Klager], har du så en kommentar til min artikel, til citat?
[Klager] : [Journalisten], jeg har ikke noget som helst til citat til dig.
[Journalisten] : Så du vil ikke forhold dig til noget som helst af det, jeg har spurgt om?
[Klager] : [Journalisten], jeg vil ikke forholde mig til dine løgne, som du ikke kan bevise.
[Journalisten] : Hvorfor er det, at du bliver ved med at true mig med injuriesager og med polititilhold, og at du skal til at lave research på mig, og at det bliver ubehageligt for mig?
[Klager] : Det har jeg ikke sagt.
[Journalisten] : Du har lige fundet ud af, at jeg har optaget samtalen [Klager].
[Klager] : Jeg har ikke sagt det.
[Journalisten] : Det har jeg jo så på bånd.
Du har lige sagt det for et øjeblik siden.
[Klager] : Men [Journalisten].
Lad os lige prøve at tage det forfra.
Du er jo ikke journalist.
Redox er ikke et medie.
Redox er en efterretningstjeneste, og den har kun et formål, og det er at doxe folk.
Og det er at få folk i fedtefadet på den ene eller anden måde.
Det er det eneste formål, du har i din eksistens.
Og jeg kan ikke forholde mig til en der er så ondskabsfuld og ondsindet, som du er.
Jeg ved, og det har jeg fået af vide, og du må bekræfte, om det er rigtigt, at du fryder dig, når højreorienterede folk bliver overfaldet af Antifa.
Så synes du, at det er en rigtig god ting, at de ligger på gaden og bløder, er det rigtigt?
[Journalisten] : Det tror jeg aldrig, jeg har frydet mig over, nej.
Men nu hvor du er inde på det.
Redox er et medie anmeldt til Pressenævnet og hører under Medieansvarsloven.
Og jeg er journalist og ansvarshavende redaktør på Redox.dk
[Klager] : Du er ikke anerkendt på den måde, du tror, du er anerkendt.
Loven beskytter dig ikke.
Det er også derfor [Person 5] kører et injuriesøgsmål mod dig.
Du har ikke den beskyttelse, et stort medie har.
[Journalisten] : Men, det er jeg jo.
Redox er hører under massemedieansvarsloven.
[Klager] : Når sagen skal op i landsretten, så kommer jeg ind og laver en retsreportage, når du taber og skal af med 60-65.000 til [Person 5].
Så kan vi snakke om det på et tidspunkt.
[Journalisten] : Er du gode venner med [Person 5]?
[Klager] : Jeg har ingen kommentar til, hvem jeg er venner med.
[Journalisten] : Okay.
Kender du [Person 5]?
[Klager] : Jeg har ingen kommentar til det.
[Journalisten] : Okay.
Har du overhovedet nogen kommentarer til den her artikel?
[Klager] : Jeg vil gerne have at du skriver, at du har fået mit telefonnummer ved at stjæle fra Femølejrens database.
[Journalisten] : Men det er jo løgn.
[Klager] : Det er den eneste måde, du kan have fået mit nummer på, det er ved at nogen fra Femølejrens database, der har givet dig det nummer.
[Journalisten] : Det er løgn.
[Klager] : Hvordan har du så fået det, hvordan har du fået det, [Journalisten]?
[Journalisten]: Det kan jeg ikke oplyse dig om, [Klager], fordi jeg har det fra en kilde, som jeg ikke kan afsløre over for dig.
[Klager] : Jeg giver ikke mit telefonnummer ud til nogen.
Det er kun ganske få, der har det nummer.
[Journalisten] : Okay.
[Klager] : Men nu du snakker om Femølejren, så ved jeg at de har det nummer derinde, så min teori er, at du har stjålet det derfra.
Så du har begået datatyveri.
Det vil jeg gerne høre din kommentar til.
[Journalisten] : Men [Klager], nu er det mig, der stiller spørgsmålene, så jeg vil bare gerne have dig til at forholde dig til de ting, jeg har spurgt om.
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til dig, [Journalisten].
[Journalisten] : Okay super, tak skal du have.
Jeg ser frem til at høre mere fra dig.
[Klager] : Hvad siger du?
[Journalisten] : Jeg ser frem til at høre mere fra dig.
Min mail er [mailadresse].
Du må meget gerne sende de der militærpapirer, og de andre ting du snakkede om.
Og hvis du får lyst til at komme med en kommentar eller udtalelse til artiklen, må du også meget gerne sende den.
[…]
[Klager] : Hvor har du fået nummeret fra?
[Journalisten] : Det kan jeg ikke oplyse dig om.
[…]
[Klager] : Fordi du har mit telefonnummer og min privatadresse.
Det vil sige, at det er dine lakajer eller dit Antifa-netværk, der har været hjemme og lave hærværk.
Det er også, derfor du kontakter mig nu, 4-6 år efter Femølejren.
Er det ikke lidt mærkeligt, at du først kontakter mig nu?
[Journalisten] : Nu er det jo først er det seneste halve til et år, at du er begyndt at optræde i højreradikale sammenhænge i demonstrationer, så det er jo nok ikke så underligt, at jeg vælger at skrive en artikel om dig nu.
[Klager] : Jeg vil vædde på, at du har kendt min adresse og telefonnummer i længere tid.
[Journalisten] : Men hvorfor er det, at du deltager i Patrioterne går lives demonstrationer?
[Klager] : Jeg har ingen kommentarer til det, hvad jeg har deltaget i og ikke deltaget i.
Men [Journalisten], jeg vil gerne lige diskutere det her med dig, det synes jeg er rimelig vigtigt.
Hvis du begår hærværk eller ham din ven [Person 2], din voldelige ven [Person 2], eller ham den anden med brillerne, som jeg også kender navnet og identiteten på.
[…]
[Journalisten] : [Klager], jeg gider ikke snakke mere med dig, hvis du ikke vil svare på min spørgsmål og kalder mig alle mulige ting og truer med alle mulige ting, så vil jeg ikke snakke med dig mere.
Hvis du har en kommentar til min artikel, så vil jeg gerne bede dig om, at sende en mail til mig på [mailadresse].
Hvis du har en kommentar når artiklen er udkommet, så må du også gerne sende en mail.
[[Klager] taler ind over, Pressenævnet ]
[Klager]: Nu skal du høre her [Journalisten], jeg kommer til at publicere, at du er kommet i besiddelse af mine generalier ved datatyveri.
Hvad er din kommentar til det?
Hvad er din kommentar til det?
Hallo?
[Journalisten]?
Hvad er din kommentar til det?
[Journalisten]?
Hvad er din kommentar til, at du er tyv, at du stjæler?
Er det normal journalistisk praksis, at man stjæler fra folk?
Stjæler fortrolige oplysninger som deres adresse, der er fortroligt?
Er det normalt at Redox gør det?
”
Påklaget artikel
Redox bragte den 16. august 2024 artiklen ” Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand ” på redox.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”En fotograf fra det højreradikale miljø har den seneste tid været opsøgende med at filme aktivister, der protesterer mod folkemordet i Gaza.
Tidligere har hun kastet sig over det feministiske miljø.
Redox har kortlagt hendes aktiviteter.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som holder et kamera.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved demonstrationen mod draghøjtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek den 17. marts 2023”.
Af artiklen fremgår
”“Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
”
Sådan lød det i en megafon foran Israels ambassade i Hellerup lørdag den 18. maj i år.
Her stod to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL).
Med deres minidemonstration, der i alt talte to deltagere, fik de politiet til at afspærre vejen for de mange tusinde propalæstinensiske demonstranter, der var på vej til ambassaden.
Kvinden, der råbte i megafonen, hedder [Klager].
Hun har været meget aktiv det seneste år, både sammen med højrefløjsaktivister fra kredsen omkring Patrioterne Går Live, men også på egen hånd, hvor hun flere gange har filmet pro-palæstinensiske aktivister.
Ved den israelske ambassade i maj var hun i selskab med koranafbrænderen [Person 1], som Redox flere gange tidligere har skrevet om.
Han livestreamede [Klager]s tale på en af sine offentlige facebookprofiler.
Som de fleste andre i personkredsen, der er med, når Patrioterne Går Live livestreamer sine minidemonstrationer på Facebook, har [Person 1] en fortid i [Parti A].
Det har [Klager] ikke.
Hendes historik er ganske anderledes.
Smidt ud af Femø-lejren
Redox begyndte at få tips om [Klager] længe før hun viste sig sammen med folk fra den organiserede højreradikale bevægelse.
Fra 2019 og frem var hun nemlig en hyppig, men uønsket gæst i dele af det feministiske miljø.
I sommeren 2019 deltog [Klager] i Femølejren på Femø nord for Lolland.
Her samles feminister hvert år til en seperatisk lejr, der udsprang af rødstrømpebevægelsen i 1971.
Blandt deltagerne i den 48. udgave af Femølejren vakte en person opsigt.
Det var [Klager].
Redox har talt med flere kilder, der deltog i lejren og oplevede hendes adfærd.
De udtaler sig på betingelse af anonymitet, men Redox’ er bekendt med deres fulde identitet.
I starten af lejr-ugen trak [Klager] et stort, professionelt kamera frem, og begyndte at filme deltagerne.
Kilderne fortæller, at hun ikke ville svare på, hvorfor hun filmede på lejren.
Flere kilder gengiver også, hvordan [Klager] under et møde på lejren udtaler sig hånende og nedværdigende om voldtægt af lesbiske kvinder.
“Hun udtaler sig voldsomt racistisk og homofobisk på lejren,” siger en kilde.
“Hun var meget grænseoverskridende i sin adfærd,” siger en anden kilderne.
Det hele eskalerer ifølge kilderne til, at [Klager] truer med at udøve vold.
På det tidspunkt bliver hun smidt ud af lejren.
[Klager] nægter overfor Redox at have truet med vold på Femølejren, men ønsker ikke at kommentere yderligere på hændelserne.
Forelagt kritikken svarer hun
“Nu må du forstå, at hvis du fortsætter på den her måde, så må jeg anlægge injuriesag mod dig.
”
Forfølgelse af feminister
De følgende år har [Klager] konflikter med personer fra Femølejren og Kvindehuset i København, hvor Femølejren holder sine møder uden for lejr-perioden.
Det medfører blandt andet, at [Klager] i november 2020 stiller sig op ved hovedindgangen til Kvindehuset, netop som aktivisterne fra Femølejren skal mødes til deres efterårsseminar.
Hun filmer alle deltagerne, når de ankommer til huset.
Selv er hun maskeret med et mundbind.
Redox har talt med flere vidner til hændelsen samt set fotografisk dokumentation for [Klager]s optræden.
[Klager] ønsker ikke at kommentere på de vidneudsagn, men siger i stedet til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nu skal du passe på, [Journalisten].
Hvis du gør det her, så kommer der en retssag, og så bliver der kaldt en masse vidner ind.
Er du sikker på, at de er vidner er interesserede i at blive ført som vidner i en injuriesag?
Er du sikker på, at det er i deres interesse?
”
Det er dog ikke kun Kvindehuset og Femølejren, der er målskive for [Klager]s ageren.
Den ligestillingspolitiske organisation DareGender gennemførte i samme periode et møde, hvor [Klager] dukkede op, påstod at hun var en sort kvinde og derefter udtalte sig groft racistisk.
Det fortæller en af de tilstedeværende på mødet til Redox.
I en periode fra 2019 og et år frem søgte [Klager] også aktindsigt i forhold vedrørende organisationer og privatpersoner fra det feministiske miljø.
“Da vi i Cybernauterne var i gang med projektet ‘Under indflydelse’ sammen med organisationen DareGender oplevede vi, at [Klager] søgte aktindsigt i vores økonomiske bevilling.
Jeg tror, at hun gjorde det, fordi hun allerede var opsøgende og chikanerende overfor nogle af de folk og organisationer, som vi samarbejdede med på projektet.
Det virkede som et forsøg på at intimidere os og vise, at hun holdt øje med os,” fortæller [Person 3] fra Cybernauterne.
Projektet resulterede i rapporten “Under Indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet”, der handlede om “digitale meningsfællesskaber, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
Redox er igennem flere kildeinterviews blevet bekendt med, at Cybernauterne og DareGender ikke er de eneste, som [Klager] har søgt aktindsigter i.
Det gælder også Kvindehuset samt flere enkeltpersoner fra det feministiske miljø.
Redox har forelagt oplysningerne i denne artikel for [Klager] i et længere interview.
Adspurgt om, hvorfor hun har søgt de mange aktindsigter, siger [Klager] til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nej, nej, [Journalisten], du skal være klar over, at dét der sker nu, det sker begge veje.
”
“Hvad sker begge veje?
”
“Har du set mine militærpapirer, [Journalisten]?
Du skulle se dem.
”
“Nej jeg har ikke set dine militærpapirer, må jeg se dem?
Vil du ikke sende dem til mig?
”
“Jeg ved godt hvor du hører til, jeg ved bare ikke hvor du bor.
Det finder jeg ud af snart.
”
Imod “kulturmarxisme”
Før hun blev smidt ud af Kvindehuset stod [Klager] bag et manifest med ‘Blåstrømperne’ som afsender, et borgerligt feministisk projekt.
Det fortæller flere kilder, der havde deres gang i Kvindehuset på det tidspunkt.
En af kilderne har overdraget en kopi af manifestet til Redox.
I manifestet lød det blandt andet
“Blåstrømperne er imod kultur-marxisme hvilket defineres som venstredrejningen af samfundet vha.
destruktiv samfundskritik, politisk korrekthed, krænkelses-opportunisme og ændring af ords betydning med det formål at udøve sindelags-kontrol og begrænse ytringsfriheden, indføre selv-censur, indskrænke den personlige individualitet og fremme kollektivistisk gruppe-tænkning.
”
Netop begrebet kulturmarxisme har det seneste årti været et nøgleord for mange dele af den yderste højrefløj, hvor det bruges til at dække over forskellige progressive strømninger, bevægelser og tendenser, som højrefløjen er modstander af.
[Klager] har på sin kanal på videodelingstjenesten Bitchute delt en video fra RUC, hvor hun filmer universitetet udefra i et par minutter.
I følgeteksten skriver hun
“RUC or Roskilde University Center 30km south-west of Copenhagen is a loony-left university that poisons young impressionable minds with cultural-marxism and other forms of woke socialist ideology that have no use in the real world.
“
[Klager] anmeldte tilbage i 2020 sin Bitchute-kanal, som hun kalder Sage-Adept, til Datatilsynet som en redaktionel informationsdatabase.
Redox har fået aktindsigt i anmeldelsen.
”
Der er i artiklen indsat et billede, som viser halvdelen af blanketten af en anmeldelse af redaktionelle informationsdatabaser til Datatilsynet.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager]s tilmelding af sin Bitchute-kanal til Datatilsynet.
”
Af artiklen fremgår videre
”Adspurgt om Blåstrømperne som projekt siger [Klager] til Redox
“Ved du hvad, [Journalisten], du har ingen troværdighed.
Du skal være klar over, at hvis du siger, at jeg var med, så må jeg også begynde at spekulere på om jeg skal lave noget research på dig også.
Vil du ha’ det?
”
Angreb på Redox-redaktør
Den 17. marts 2023 dukkede [Klager] op med sit kamera ved Frederiksberg Bibliotek, da personer fra konspirationsmiljøet og den yderste højrefløj ville protestere mod en drag-højtlæsning på biblioteket.
Hun var til stede sammen med personer fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer – en af dem med et kamera på stativ.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] (med hætten oppe) i samtale med [Person 6] fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
De er her til stede i demonstrationen mod drag-højtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts 2023.
”
Af artiklen fremgår herefter
”I november 2023 var [Klager] til stede, da Patrioterne Går Live lavede en minimanifestation midt under den store Krystalnatsdemonstration i København.
De dukkede op i Rigsdagsgården ved Christiansborg med et stort banner med teksten ‘Fuck Islam’ og livestreamede sig selv.
En række deltagere i Krystalnatsdemonstrationen gav udtryk for deres afsky overfor PGL-aktivisterne, der blandt andet talte [Klager].
Da aktionen lakkede mod enden endte [Klager] i et sammenstød med Redox’ redaktør [Journalisten], der var til stede for at dække PGL’s aktion.
“[Klager] genkender mig og begynder at råbe mit navn.
Hun opsøger mig fysisk, hun er meget frembrusende og fremstår aggressiv.
Hun skubber flere gange til mit kamera, ligesom hun truer mig med sagsanlæg, hvis jeg skriver om hende.
Det var en meget ubehagelig oplevelse,” genfortæller han.
Overfusningen blev livestreamet af PGL selv, der sendte direkte på Facebook fra deres aktion ved Krystalnatsdemonstrationen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] foran Patrioterne Går Lives ‘Fuck Islam’-banner ved Christiansborg i forbindelse med Krystalnatsdemonstrationen 9. november 2023”.
Af artiklen fremgår herefter
”Redox’ redaktør har forelagt hændelsen for [Klager].
Hun siger, at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem.
“Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
,” spørger [Journalisten].
“Jeg skubbede ikke til dit kamera,” svarer [Klager].
“Det har jeg video af, at du gør.
”
“Jaja, men hvorfor gik du hen og tog portrætbillede?
Det ved du godt at du ikke må,” svarer [Klager].
Filmer Palæstina-aktivister
I takt med at solidaritetsdemonstrationerne for befolkningen i Gaza voksede henover vinteren, har gruppen omkring Patrioterne Går Live flere gange lavet aktioner med israelske flag og er dukket op i nærheden af propalæstinensiske aktiviteter.
I første halvdel af maj var [Klager] i Rafah Garden, der var navnet på den lejr, som en stor gruppe studerende på Københavns Universitet havde lavet på campus på Nørre Farimagsgade.
Det fortæller kilder blandt de studerende til Redox.
Den 18. maj var hun med [Person 1] ved den israelske ambassade, hvor hun holder tale iført et stort israelsk flag om halsen som en kappe.
Det er her, hun holdt talen, der blev livestreamet på [Person 1]s facebookprofil.
En uge senere, den 25. maj, dukker [Klager] igen op ved Rafah Garden med sit kamera.
Tilfældigvis er den tidligere Redox-fotograf [Person 2] til stede ved campen.
“Jeg står og spiser en halloumi-sandwich, da nogen råber, at der bliver filmet fra porten, og at det er en person med et israelsk flag.
Jeg går hen til porten for at dokumentere det,” forklarer [Person 2].
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] på gaden med et kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Rafah Garden på Københavns Universitet den 25. maj 2024.
”
Af artiklen fremgår
”På hjørnet af Nansensgade og Bartholinsgade, hvor en port giver adgang til universitetets område, ser han [Klager] stå med et stort, professionelt kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene som en kappe.
“Jeg tager min mobiltelefon frem for at dokumentere, at hun står der.
Jeg har telefonen i den ene hånd og sandwichen i den anden hånd.
Da hun ser, at jeg tager billeder bliver hun rasende.
Hun træder straks frem og griber fat i min telefon og prøver at vriste dem fra mig.
Jeg holder fast i telefonen og råber, at hun ikke skal tage min telefon.
Hun bliver ved med at holde fast og hive i den,” genfortæller [Person 2].
Pludselig bliver episoden afbrudt af to betjente, der kommer løbende.
“Den første betjent tror, at jeg har startet episoden, men hans kollega siger hurtigt, at hun har set forløbet, og at det var [Klager], der prøvede at tage min telefon.
Så bliver vi skilt ad, og betjentene tager mit navn.
Jeg siger, at jeg gerne vil anmelde hende, men den ene betjent svarer, at ‘vi vil ikke tage imod en anmeldelse, for vi er her for at passe på hende’.
Mens jeg bliver registreret går hun fra stedet,” siger [Person 2].
Han tilføjer
“Vi har set mange gange igennem årene, at højrefløjen har forsøgt at overvåge og kortlægge progressive aktivister, og at den kortlægning bliver brugt til f.eks. chikane, trusler eller ligefrem vold.
Derfor er det noget, der er vigtigt at være opmærksom på.
”
[Klager] bekræfter over for Redox, at hændelsen fandt sted, men siger, at hun ikke kan genkende udlægningen af episoden.
Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham.
I starten af juni lukkede de studerende teltlejren Rafah Garden.
Ikke længe efter opstod en ny teltlejr for Palæstina-aktivister, denne gang på Rådhuspladsen i København.
Den 7. juni dukker [Klager] op ved lejren på Rådhuspladsen, igen med sit kamera, viser en videooptagelse, som Redox er i besiddelse af.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer med slørede ansigter i færd med at sætte bannere op på Rådhuspladsen i København samt en person der står ved siden af dem med rød jakke og rygsæk.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Palæstina-teltlejren på Rådhuspladsen den 7. juni i år.
”
Af artiklen fremgår videre
” Truer med injuriesag, pressenævnssag, stalking, politihold og afsløring af kilder
Redox’ redaktør [Journalisten] gennemførte tidligere på ugen en længere telefonsamtale med [Klager].
Her præsenterer han sig tydeligt som journalist på redox.dk og forklarer, at han er i færd med at skrive en artikel om hende.
Det falder ikke i god jord.
I den 35 minutter lange samtale advarer hun flere gange om, at det kan have konsekvenser at skrive om hende.
“Ved du hvad, [Journalist], nu skal du høre her, hvis du vil lege den her leg kan vi godt lege, du skal bare vide der er en høj selvrisiko forbundet med det,” siger hun.
“Hvad mener du med det?
”
“Det ved jeg ikke, det må du finde ud af,” lyder svaret fra [Klager].
Senere i samtalen siger hun
“Du kan regne med at der kommer en injuriesag, der kommer en tilholdssag (polititilhold, red.) og nu kommer der også en sag i Pressenævnet.
Og så kan du forvente at jeg også anmelder dig til politiet for stalking nu.
”
Og lidt senere
“Du skal være klar over, at hvis du skriver noget om mig, og det kan jeg høre på dig, at du har tænkt dig at gøre, så skal du være klar over, at du ikke rammer.
(.
.
) Jeg kan tage en masse mennesker med ned i faldet.
Jeg er jo nødt til at forklare dem individuelt at du er ansvarlig for det.
(.
.) Så alle de mennesker, når jeg har læst artiklen, jeg kan forstå har snakket med dig, så bliver jeg nødt til at lægge billeder ud, så må jeg lægge en reportage ud hvor jeg giver deres navne, hvor de arbejder henne, så folk kan kontakte dem, hvis de har spørgsmål.
”
Opdatering
[Person 1], som demonstrerede med [Klager] i maj ved Israels ambassade, har efter artiklens publicering henvendt sig til Redox.
Han skriver
“Jeg tilhører IKKE kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (…) Jeg har for mere end et år siden lavet nogle demoer i samarbejde med [Person 7] fra PGL.
Men det er bestemt ikke det samme, som at mine demoer er PGL-demoer, hvilket er indtrykket, man sidder tilbage med, efter at have læst din artikel.
””
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt tre videoer, der er tilgængelige på Youtube.
Videoerne er navngivet ” ANTIFA Posterboy [Person 2] ”, ” Krystalnatten 2023 ” og ” Redox stalker ”.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. september 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Redox har skrevet en artikel om undertegnede som jeg ønsker at klage over og jeg ønsker samtidig at klage over manglende forelæggelse.
Manglende forelæggelse.
Jeg forventede at den odiøse antisemitiske personage [Journalisten], da han telefonisk kontaktede mig, fra start ville optage samtalen, men han oplyste mig ikke som en databehandler skal gøre fra starten, om at samtalen blev optaget og om jeg ville give samtykke.
Ja eller Nej.
Jeg ventede et stykke tid og konfronterede ham med dette.
Jeg blev oplyst om at han altid har ret til at optage samtalen.
Dette er en belejlig løgn og gælder kun for privat personen [Journalisten], ikke for databehandleren [Journalisten].
Samtalen blev optaget uden samtykke og efter 35 min afbryder [Journalisten], uden varsel samtalen.
Jeg er ikke på det tidspunkt blevet foreholdt hele artiklen.
[Journalisten] er selv godt klar over allerede på daværende tidspunkt, at han vil blive anklaget for manglende forelæggelse.
Og skriver dette i artiklen i ANTIFA avisen Redox.
”Redox’ redaktør [Journalisten] gennemførte tidligere på ugen en længere telefonsamtale med (Red.
: Forurettede).
Her præsenterer han sig tydeligt som journalist på redox.dk og forklarer, at han er i færd med at skrive en artikel om hende.
”Jeg har aldrig set lignende påfaldende ”service meddelelse”, til ”læserne”.
I noget andet tidsskrift.
[Journalisten] glemte bevidst, at meddele at samtalen blev optaget, at indhente samtykke og at oplæse de presseetiske regler.
Samt at informere sit offer, om vedkommendes rettigheder ift, berigtigelse og retten til at klage til Pressenævnet.
Forelæggelsen var under lavmålet og meget amatøragtigt udført og derfor under al kritik.
Forholdet påklages, som værende manglende samtykke til optagelse og mangelfuld forelæggelse.
Hvad er Redox?
Redox er ikke et medie, i den traditionelle og konventionelle forståelse af hvad et medie er og hvad er medie har som formål!
Redox kan bedst beskrives, som ANTIFA’s privat efterretningstjeneste, som opererer under dække af værende et medie.
Redox er et ANTIFA medie, Redox er ANTIFA’s avis.
Redox har intet andet formål, end at bedrive politisk husholdning på vegne af ANTIFA og den yderste venstrefløj.
Det er påfaldende, at Redox som medie, kun har et fokusområde og det er at afsløre, doxe, expose, forfølge og udstille aktive højrefløjs folk og politikere.
Og disses private og politiske aktiviteter.
[…] [Der er i klagen indsat links til Redox’ hjemmeside, hvor mediets grundlag blandt andet beskrives, Pressenævnet ].
Redox paparazzi metoder, hvor man på lang afstand maskeret smugfotograferer.
Redox forberedelsestid, hvilket i mit tilfælde var 5 år!
Samt Redox boulevard presse vinkling, på de ganske få historier som Redox, kun formår, at publicere, hver år.
Er det tydeligt, at Redox formål, ikke er at formidle nyheder.
Men at stække eller ødelægge Redox ofre.
Ved at eksponere dem, ved at udstille dem, så det får konsekvenser for ofret.
Redox indrømmer at dette er deres formål, ikke at bedrive journalistik.
Det er hvad jeg kalder den politiske husholdning.
At ødelægge fascister med alle de midler, medierne har til rådighed.
Problemet er, at jeg er ikke fascist, nazist eller lignende.
Jeg er borgerlig jøde og zionist.
I den betydning af ordet, at jeg går ind for demokratiets Israels eksistensberettigelse.
Og at det er fair, at der er eet (1) pyttelille jødisk land på størrelse med Jylland på jorden.
At have de synspunkter, retfærdiggør ødelæggelse i Redox optik.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede af Redox’ Facebook-side, Pressenævnet ]
Og i mit tilfælde, kaste ofret for den venstreekstremistiske gadepøbel, på 10.280 læsere angiveligt med henblik på et voldeligt gadeoverfald.
Begået af en eller flere, af de 10.280 læsere, Redox angiveligt har.
Redox gør dette via sin vinkling, ved at fremstille ofret som værende voldeligt.
Hvilket i ANTIFA’s verdensforståelse beretter et voldeligt overfald.
For venstreekstremisterne har ret til at angribe den opsøgende antagonistiske højreorienterede.
[Der er i klagen indsat et link til en video fra YouTube med overskriften ” Tucker vs Antifa supporter: Are you really a professor?
”, Pressenævnet ] Sammenkørt alle de forhåndenværende oplysninger Redox, selv leverer som kilde.
På deres hjemmeside Redox.dk, er det tydeligt, at Redox er ANTIFA’S avis.
Og Redox, skal bedømmes af Pressenævnet i det lys.
[…]
Hændelsesforløbet på Kvindelejren 2019 kan jeg ikke genkende og det er Redox, som skal bringe hurtigt og korrekt information.
Informationen er hverken ny eller korrekt.
Den er 5 år gammel og ikke nyhedsværdig eller relevant medmindre, det er et karaktermord og en cancelering.
Antisemitiske Redox ønsker at begå på undertegnede, med alle midler til rådighed.
Angiveligt for at beskytte de antisemitiske venstreekstremistiske studerende på KU.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
Prøv at spørge [Journalisten] om hvad uge jeg var på og hvornår – de af Redox skitserede hændelser fandt sted med dato og klokkeslæt?
Og om jeg havde tilladelse til at filme på Kvindelejren?
“Hun udtaler sig voldsomt racistisk og homofobisk på lejren”.
Jeg undrer mig over, hvad det er Redox mener jeg skulle have sagt som er voldsomt racistisk og homofobisk.
Og om Redox formår at citere mig ordret, for det er ren innuendo og bagtalelse, de er ude i, hvis de ikke beviseligt kan citere mig ordret og ikke så lidt utroværdigt.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
“Hun var meget grænseoverskridende i sin adfærd,” Jeg undrer mig over, hvad det er Redox ret vagt mener er en meget grænseoverskridende adfærd.
Og Redox formår at konkret at forklare hvad jeg har gjort, som er en meget grænseoverskridende adfærd.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”Det medfører blandt andet, at forurettede i november 2020 stiller sig op ved hovedindgangen til Kvindehuset, netop som aktivisterne fra Femølejren skal mødes til deres efterårsseminar.
Hun filmer alle deltagerne, når de ankommer til huset.
Selv er hun maskeret med et mundbind.
Redox har talt med flere vidner til hændelsen samt set fotografisk dokumentation for forurettedes optræden”.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere at ”maskeringen” ikke skyldes Covid-restriktioner på daværende tidspunkt.
[…]
Kvindelejren på Femø er en flok odiøse antisemitter, som dette billede fra Priden 2024 beviser.
[Der er i klagen indsat et billede af en forsamling, hvor en gruppe holder et banner med påskriften ”Femø” omgivet af regnbueflag og et palæstinensisk flag, Pressenævnet ] Hvor de marcherer, som de eneste på Priden, med det Palæstinensiske flag.
Redox som er ANTIFA, antisemitisk og venstreekstremistisk har udover at have benyttet ANTIFA stikkere, beviseligt stalket mig siden juli 2019.
Angiveligt siden august 2018.
Både når jeg har lavet rapportager og i mit privatliv.
Pressenævnet instrueres hermed i at kritisere Redox.
For at stalke mig i mit privatliv.
Særligt denne mand har været en meget aktiv uvelkommen gæst i mit privatliv.
Her bliver han konfronteret af Trykkefrihedsselskabets ledelse, da han sidder udenfor og venter på at filme mig, til et privat arrangement i Trykkefrihedsselskabet.
[Der er i klagen indsat et billede af en mand der står med ryggen til, et billede af en mand der ses forfra, samt to billeder af forsamlinger med flere personer, Pressenævnet ] Her filmer han mig, da jeg dækker en venstreekstremistisk moddemonstration, på Frederiksberg bibliotek.
De paparazzi billeder han tog blev publiceret i artiklen.
”Den ligestillingspolitiske organisation DareGender gennemførte i samme periode et møde, hvor forurettede dukkede op, påstod at hun var en sort kvinde og derefter udtalte sig groft racistisk.
Det fortæller en af de tilstedeværende på mødet til Redox”.
Jeg var medlem af foreningen DareGender på daværende tidspunkt i et foreningsår og deltog i flere møder i forenings-regi.
Jeg er synlig hvid eller mere korrekt pinkish i huden.
Og hvad jeg skulle have sagt, som er groft racistisk?
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
“Da vi i Cybernauterne var i gang med projektet ‘Under indflydelse’ sammen med organisationen DareGender oplevede vi, at forurettede søgte aktindsigt i vores økonomiske bevilling.
Jeg tror, at hun gjorde det, fordi hun allerede var opsøgende og chikanerende overfor nogle af de folk og organisationer, som vi samarbejdede med på projektet.
Det virkede som et forsøg på at intimidere os og vise, at hun holdt øje med os,” fortæller [Person 3] fra Cybernauterne”.
Den pågældende tvivlsomme rapport, dens analyser, udlægning og konklusioner blev kritiseret fra flere sider.
[Der er i klagen indsat et link til to videoer på Youtube med overskrifterne ” Reagerer: Rapport om konspirationsteorier” og ”YP41 Live: Radikale feminister støttet af PET” samt en artikel bragt på siden reelligestilling.dk den 20. november 2020 med overskriften ”Skandaløst ringe rapport rejser flere spørgsmål, end den besvarer”, Pressenævnet ] .
Jeg er af den opfattelse, at PET angiveligt, er blevet infiltreret af venstreekstremister.
Og de er der alene for formulere policy og det er derfor de angiveligt hyrede deres lidelsesfæller, fra Cybernauterne og DareGender, til at skrive den tvivlsomme rapport.
Det er endnu et slet skjult forsøg, på at få venstredrejet PETs, bias.
Så at alle højreorienterede bredt og unuanceret er suspekte og der er basis for, at de kommer på en eller anden watchliste.
Historien var god og opbyggende, men den kørte fast, da det viste sig umuligt, at fremfinde de ansvarlige for ansættelsen af Cybernauterne og DareGender, hos PET.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede hvor en person med sølvpapirshat og et profilnavn, [Person 3] blandt andet ses, Pressenævnet ]
Det fremgår ikke tydeligt, af Redox artiklen, med hvilken sølvpapirs hat på, [Person 3] udtaler sig og om det er personlige betragtninger eller en erhvervsmæssig vurdering, venstreekstremisten [Person kommer med?
Eller om det angiveligt er med hævnmotiv, hun udtaler sig til Redox?
Er det som Trollhunter, Shitposter, Cyberwitch, Queen of helvede.net.
Part of Cybernauterne, tech-activist eller independent researcher, [Person 3] udtaler sig?
Eller er det som privat person [Person 3], med queer venstreekstremistiske holdninger?
Pressenævnet instrueres hermed i at kritisere Redox, for ikke i artiklen, at præcisere.
Om [Person 3] udtaler sig ”privat” som cyberwitch venstreekstremist, hvilket skal fremgå af artiklen.
Eller som venstreekstremistisk selvbestaltet ekspert, på hvad venstreekstremister opfatter som højreekstremisme.
“Før hun blev smidt ud af Kvindehuset stod forurettede bag et manifest med ‘Blåstrømperne’ som afsender, et borgerligt feministisk projekt.
Det fortæller flere kilder, der havde deres gang i Kvindehuset på det tidspunkt.
” [Der er i klagen indsat et link til hjemmesiden kvindehus.dk, Pressenævnet ] ”Huset er et feministisk (Red.
: kun for feminister), separatistisk (Red.
: kun for kvinder) og socialistisk (Red.
: kun for socialister) hus.
”
Blåstrømperne fik af fællesmødet ikke lov til at benytte det kommunale kulturhus Kvindehuset, fordi Kvindehuset er kun er åbent for socialistiske feminister og Blåstrømperne er borgerlige feminister.
Dvs. ren politiske diskrimination, hvilket er den virkelige historie her.
Jeg blev ikke smidt ud, jeg blev nægtet at benytte Kvindehuset fordi, jeg er borgerlig!
Dette er diskrimination og ikke som Redox skriver udsmidning.
Læseren vildledes her til at købe ind på et falsk narrativ.
Der er nok 15 kommunale kulturhuse, med lignende politisk diskrimination, i Danmark.
Det er lovligt via kommunal fuldmagt reglerne, men der eksisterer f.eks. ikke et eneste kommunalt mandehus, efter engelsk klub forbillede, hvor mænd kan hænge ud separatistisk uden kvinder.
Eller et eneste separatistisk, borgerligt kommunalt kulturhus.
Hvilket er meget sigende for, hvilken form for positiv diskrimination, der er tale om.
Redox-kilden er angiveligt ANTIFA-medlemmet [Person 8].
Vedkommende og kvindelig samlever var tilstede til pågældende fællesmøde.
Kvindehuset havde på daværende tidspunkt, en meget stærk ANTIFA tilstedeværelse.
[Der er i klagen indsat et billede af en grupper personer, og der er gengivet navn og adresseoplysninger på en af disse, Pressenævnet ]
[Person 8] ses her til en Antifa demonstration 12 oktober 2019.
[Journalisten] var indlejret fotograf, hos venstreekstremisterne, på samme demo!
[Der er i klagen indsat et link til et opslag fra hjemmesiden uriasposten.net, Pressenævnet ].
”I november 2023 var forurettede til stede, da Patrioterne Går Live lavede en minimanifestation midt under den store Krystalnatsdemonstration i København.
De dukkede op i Rigsdagsgården ved Christiansborg med et stort banner med teksten ‘Fuck Islam’ og livestreamede sig selv.
En række deltagere i Krystalnatsdemonstrationen gav udtryk for deres afsky overfor PGL aktivisterne, der blandt andet talte forurettede”.
Jeg er ikke medlem af PGL og har aldrig været det.
Prøv at spørge [Person 7] eller [Person 9] fra PGL.
[Person 1] er heller ikke medlem og [Journalisten] har til Priden 2024 nægtet at rette i artiklen, da [Person 1] anmodede [Journalisten] om rette artiklen.
[Journalisten] har dog senere passivt-aggressivt, lavet en meget lille tilføjelse, til artiklen.
Jeg har en tilholdssag rettet imod Redox og [Journalisten], liggende ved politiet og jeg kan derfor ikke kontakte [Journalisten] desangående berigtigelse.
Det er meget forvanskende, at [Journalisten] uden bevis, caster mig som værende medlem af PGL.
Og derefter slår mig i hartkorn med PGL.
Når den tilløbene pøbel af venstreekstremister, som ikke kunne lade jøderne, have mindedagen i fred.
Begynder at buhe og udskamme PGL.
Grundlæggende kunne den venstreekstremistiske gemene hob, ikke acceptere.
At jøderne pga.
massakren 7 oktober 2023, ikke ønskede at fejre Krystalnatten, med en antisemitisk pøbel.
[…] Jeg filmede hele optoget fra synagogen i Krystalgade og til Christiansborg/Rigsdagsgården og alle talerne.
Jeg gik først hen til PGL, for at interviewe dem efter minde-arrangementet var overstået.
Jeg blev portræt fotograferet af [Journalisten] og jeg sagde ret konsekvent fra overfor [Journalisten] og Redox kontinuerlige stalking af mig, som på dette tidspunkt begyndte at antage karakter af personforfølgelse.
”Redox’ redaktør har forelagt hændelsen for forurettede.
Hun siger, at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem”.
“Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
,” spørger [Journalisten]”.
Igen ses [Journalisten], at have en alternativ ANTIFA fortolkning, at det konkrete hændelsesforløb og fakta.
[Journalisten] ved at Redox som medie, har et dossier på mig siden 2019 og stalker mig på hans ordrer.
Det kan ikke komme som nogen overraskelse, for ham, at han bliver bedt om at stoppe, med at stalke og fotografere mig.
Når både [Journalisten] og undertegnede ved, at Redox stalker undertegnede.
Og Redox adfærd kun kan opfattes som værende chikanøs personforfølgelse.
[Journalisten] ved også, at hvis jeg ikke er medlem af PGL, hvilket han ikke spørger om, for så kan han ikke lave en association imellem PGL og mig.
Det er derfor, han ikke stiller dette opklarende og meget centralle spørgsmål og det ikke fremgår entydigt, af artiklen om jeg er medlem eller ikke medlem af PGL.
Jeg kalder dette possible deniability, fra Redox side.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
Desuden er jeg jøde og det var derfor jeg filmede fakkeltoget fra synagogen til Christiansborg.
Og jeg har dækket flere palæstinensiske arrangementer, for at se om der finder antisemitisk udbredelse sted.
Redox er antisemitisk og de bor i kollektiv, med det antisemitiske International Forum.
Jeg spurgte [Journalisten] da vi talte sammen, om hvilken religion jeg har.
Han sagde meget afslørende at det ikke var relevant.
Jeg mener det er relevant for narrativitet, for det etablerer en kontekst, en årsag til hvorfor jeg er forskellige steder.
Redox og alle deres antisemitiske lidelsesfæller dvs. gade-palæstinenserne og de antisemitiske studerende på KU Rafah Garden.
Ved at jeg er åben jøde og zionist.
Rafah Garden satte endda nye klistermærker op med ”zionister ingen adgang”, efter at jeg havde nedtaget, alle deres antisemitiske klistermærker på porten til KU Campus CSS.
”Den 17. marts 2023 dukkede forurettede op med sit kamera ved Frederiksberg Bibliotek, da personer fra konspirationsmiljøet og den yderste højrefløj ville protestere mod en drag-højtlæsning på biblioteket.
Hun var til stede sammen med personer fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
Forurettede (med hætten oppe) i samtale med [Person 6]fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
De er her til stede i demonstrationen mod drag-højtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts 2023.
Der er igen tale om at Redox med meget dårlig evne, søger at skabe et narrativ, om at jeg er medlem af PGL, eller hang-around, i kredsen omkring PGL.
Det er jeg ikke og det har jeg aldrig været.
Desuden spurgte [Journalisten] mig på intet tidspunkt, under forelæggelsen, om jeg er medlem af PGL.
Og om hvad jeg lavede på biblioteket, den pågældende dag.
Jeg talte og interviewede mindst 10 involverede, den pågældende dag.
Og jeg kan oplyse, at der intet var at komme efter.
Alt var i sin skønneste orden.
De 2 drags lavede en sang og en dans, med bibliotekspersonalet, som anstandsdamer.
Alt var totalt kosher.
De af konspirationsteoretikerne fremsatte rygter, om angivelig grooming og pædofili, som særligt var koblet til, den ene drag, som er formand for det lokale kapitel af Dragstoryhour, var totalt opdigtede og grundløse.
Jeg kunne ikke finde nogen for de deltagende børn påviselig skadevirkning, af at se de 2 drags optræde, med en sang og en dans.
Og jeg syntes det var urimeligt, at de 2 drags havde modtaget dødstrusler.
På det foreliggende grundlag.
Det var en publicity disaster, for konspirationsmiljøet, som den kulørte del af pressen, med lethed udstillede og latterliggjorte.
Men den vinkling har Redox ikke, for de har kun ondt i sinde, betræffende min person.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande om medlemskab af PGL og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”Forurettede foran Patrioterne Går Lives ‘Fuck Islam’-banner ved Christiansborg i forbindelse med Krystalnatsdemonstrationen 9. november 2023.
Foto: Redox” Her skabes der vha.
innuendo i læseren en association imellem PGL og undertegnede uden det tydeligt fremgår, at jeg ikke er medlem af PGL.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”I takt med at solidaritetsdemonstrationerne for befolkningen i Gaza voksede henover vinteren, har gruppen omkring Patrioterne Går Live flere gange lavet aktioner med israelske flag og er dukket op i nærheden af propalæstinensiske aktiviteter.
” Igen skabes der et narrativ om en ikke eksisterende relation imellem undertegnede og PGL.
Og her forklares det indirekte, hvorfor Redox ikke nævner, at jeg er jøde.
[…]
”I første halvdel af maj var forurettede i Rafah Garden, der var navnet på den lejr, som en stor gruppe studerende (Red.
: ulovlige antisemitiske besættere af den hemmelige have) på Københavns Universitet havde lavet på campus på Nørre Farimagsgade.
Det fortæller kilder blandt de studerende til Redox”.
Jeg var der mange gange som jødisk demonstrant imod antisemitismen blandt de studerende, som alle på nær et par stykker var palæstinensere eller arabere.
Og jeg var blevet instrueret af politiet, til at blive på offentlig vej, dvs. ved porten til Campus, på Bartolinsgade og ikke at gå ind på universitetet.
Et påbud efter politiloven, jeg altid honorerede.
Rafah Garden hedder rigtigt ”den hemmelige have” og ligger mindst hundrede meter, væk fra hvor jeg stod.
Igen søger [Journalisten] med dårlig evne, at skabe et narrativ, om at jeg er opsøgende.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande om jeg var i Rafah Garden og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”Den 18. maj var hun med [Person 1] ved den israelske ambassade, hvor hun holder tale iført et stort israelsk flag om halsen som en kappe.
Det er her, hun holdt talen, der blev livestreamet på [Person 1]s facebookprofil”.
“Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
” Her vælger [Journalisten] bevidst, at manipulere med ordlyden, så den oprindelige mening, ikke fremstår entydigt og korrekt i kontekst.
Og jeg derfor reelt, bliver fejlciteret og min meningstilkendegivelse forvansket.
Talen var ikke 3 linjer.
De var meget længere.
Denne manipulation, har kun et formål og det er at frame mig, som værende et PGL medlem, med radikale anti-muhamedanske og pro-zionistiske holdninger.
Jeg talte om at forbuddet imod Islam i Danmark er en human løsning, som ville løse antisemitisme problemet og det ville medføre, at de herboende muhamedanere ikke behøver at blive masseudvist.
Og at de mange samfundsproblemer som muhamedanismen har medført ville forsvinde af sig selv på 30 – 40 – 50 år.
Hvis Islam bliver forbudt.
Dette er et moderat synspunkt, et kompromissynspunkt, og ikke et radikaliseret synspunkt, som [Journalisten], med dårlig evne, prøver at få det til at fremstå som.
Jeg var der som jøde, i en moddemonstration imod antisemitismen hos deltagere i en gående propalæstinensisk stor-demonstration.
Som havde den Israelske ambassade som slut-destination.
Denne oplysning udelader [Journalisten] bevidst, idet det ikke passer ind i PGL-narrativet.
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
”En uge senere, den 25. maj, dukker forurettede igen op ved Rafah Garden med sit kamera.
Tilfældigvis er den tidligere Redox-fotograf [Person 2] til stede ved campen”.
På hjørnet af Nansensgade og Bartholinsgade, hvor en port giver adgang til universitetets område, ser han forurettede stå med et stort, professionelt kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene som en kappe.
[Person 2] er et kendt ANTIFA medlem.
[Person 2] var posterboy for ANTIFA.
[…] [Person 2] har for vane at fysisk sparke og verbalt at forulempe sine ofre.
[Person 2] er en pro-palæstinensisk, antisemitisk, ANTIFA venstreekstremist.
[Person 2] foto-dokumenterer på sin hjemmeside.
De antisemitiske studerendes aktivisme og politiske hærværk.
Så hans tilstedeværelse på Campus CSS er ikke, som [Journalisten] hævder tilfældigt.
Det er ikke normal praksis i medie-branchen, at man kan blive indlejret fotograf på den måde.
Så at man får lov til at fotograffere hærværk og politiske aktivisme.
Medmindre man selv er en meningsfælle, med en baggrund, i samme ekstremistiske miljø.
Grundlæggende forklarer artiklen, ikke ANTIFA [Person 2]s formål, med at være tilstede.
Min tilstedeværelse og årsagen, til at jeg er tilstede og mine motiver forklares ikke for læseren.
Disse er centrale, for at læseren kan danne sig det rigtige indtryk, af begivenhederne.
Jeg er der som jødinde, demonstrerede imod antisemitismen blandt de studerende på Campus CSS.
Derfor bærer jeg stolt demokratiet Israels smukke flag som en kappe.
Hvorfor forklarer Redox ikke det for læseren?
[…]
”Forurettede bekræfter over for Redox, at hændelsen fandt sted, men siger, at hun ikke kan genkende udlægningen af episoden.
Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham”.
Jeg kan grundlæggende ikke lide, Redox kritisable praksis med vha.
innuendo konstatere ting, [Journalisten] og Redox ikke kan bevise.
F.eks. konstaterer Redox uden bevis og der citeres ”Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham”.
For Redox kan ikke bevise og dermed udelukke, at det ikke var ANTIFA [Person 2], som overfaldt mig, fordi [Person 2] er antisemit og hader Israel.
Der eksisterer et hændelsesnotat fra dagen og forholdet er nu under aktiv vurdering hos anklagemyndigheden.
Fordi jeg også efterfølgende har valgt at anmelde overfaldet.
Derimod har [Person 2] anmeldt mig, på dagen, men den sag er ikke blevet til noget.
For jeg har intet hørt fra politiet til d.d.
Redox ved godt at [Person 2]s anmeldelse ikke medførte en sag.
Dvs. at [Journalisten] ikke har belæg, for at skrive så vildledende og forvanskende som han gør.
Jeg finder dette meget kritisabelt.
[Journalisten] burde have skrevet, at det efter [Person 2]s opfattelse var mig som angiveligt angreb.
Og at jeg ikke har nogen kommentar.
Og at politiet for nærværende ikke mener der er en sag, til retsforfølgelse.
[…]
Jeg har intet at skjule, modsat Redox, der som snylter paparazzi’er, fotograferer med fuglekikker zoom.
Fordækt fra lang afstand og uden ofrenes viden og samtykke.
[…]
Redox er Antifascistisk Aktion og Antifascistisk Aktion er Redox, som PET understregede tibage i 2010, efter beslaglæggelse af Redox’ skjulte server med flere tusinde politiske modstandere nidkært registreret.
” Citat [Person 4] Uriasposten.
Se link.
[Der er i klagen indsat en række links til opslag fra hjemmesiden Uriasposten, artikler fra DR, mv., Pressenævnet ] […]
[Journalisten] har aldrig spurt mig, om jeg overvåger og kortlægger.
Hvilket ville være et ret central opklarende spørgsmål at stille mig, i denne forbindelse.
Jeg ved at Redox overvåger og kortlægger, hvilket ret entydigt fremgår af artiklen.
Jeg finder det påfaldende, at de først nu, efter 5 års research, skriver nogle løgne om mig.
Hvorfor vente så lang tid?
Hvis det ikke var for at overvåge og kortlægge?
Dokumentrende kilder om Redox, [Journalisten] og [Person 2]
[Der er i klagen indsat en række links til artikler på blandt andet trykkefrihed.dk, balletminifique.blogspot.com og uriasposten, Pressenævnet ] […]
”Sådan lød det i en megafon foran Israels ambassade i Hellerup lørdag den 18. maj i år.
Her stod to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL).
Med deres minidemonstration, der i alt talte to deltagere, fik de politiet til at afspærre vejen for de mange tusinde propalæstinensiske demonstranter, der var på vej til ambassaden.
Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
” [Journalisten] som redaktør på den antisemitiske Antifa avis Redox.
Udelader bevist at oplyse læseren om at jeg og [Person 1] ikke er i kredsen af PGL eller medlemmer af PGL.
Jeg var der som jødisk demonstrant og demonstrations-leder, demonstrerende imod antisemitismen hos Alle på Gaden for et frit Palæstina, (det [Journalisten] omtaler som de mange tusind antisemitiske demonstranter).
[…]
Jeg fik som jøde lov til at stå foran ambassaden, fordi jeg og [Person 1], ikke udgør en trussel imod, den Israelske ambassade.
[…]
Det forløb sådan set ganske fredeligt, da en gruppe propalæstinensiske aktivister demonstrerede foran den israelske ambassade i København.
Men da demonstrationen var ovre, havde demonstranterne efterladt sig flere voldsomme, terrorrelaterede beskeder ude foran ambassaden.
Blandt andet var der efterladt støtteerklæringer til terrororganisationen Hamas' militante afdeling, Al Qassam-brigaderne, samt Hamas' leder Yahya Sinwar.
[…]
Jeg holdt en tale, den dag, som Redox har citeret ud af kontekst.
Jeg sagde ret entydigt, at man ikke kan hjemsende eller udvise alle muhamedanerne i Danmark.
Og at antisemitismen aldrig har været værre, ikke engang i årene 1940 til 45.
Og hvis der skal være jøder og et åben jødiske kulturliv i Danmark.
Så må Islam forbydes som religion og muslimer forbydes.
Og hvis vestverden falder, så falder Israel også.
Dette er ikke en odiøs position, som Redox, med meget dårlig evner søger at skabe et falsk narrativ om.
Idet rockergrupperinger og lignende, som er samfundsnedbrydende og samfundsskadelige.
Historisk set er blevet forbudt.
Jeg fortsatte med at berette om en 30-40-50år, efter forbuddets indførelse, så vil mange af indvandringsproblemerne, som Danmark har for nærværende herunder den muslimske antisemitisme, forsvinde af sig selv.
[…]
Pressenævnet instrueres hermed i at pålægge Redox, at dokumentere deres løgnagtige påstande og at Pressenævnet kritiserer Redox.
For manglende forelæggelse og udtaler en stærkt meget fordømmende kritik af Redox, for at have skrevet en så på alle måder mangelfuld artikel.
Jeg vil gerne kommentere på og evt.
tilbagevise fejlagtige påstande i Redox partshøring, før Pressenævnet udfærdiger sin endelige bindende kendelse, i denne twist.
”
[Klager] har ved mail af 11. december 2024 fremsendt yderligere bemærkninger til mediets udtalelse, herunder en række klagepunkter nummereret 1 – 22, som i det væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor, og herudover fremgår blandt andet
”Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand.
Redox click-bate fremstilling, (håndgemmen) antyder vha.
innuendo jeg er voldelig,
idet håndgemmen er ”nærkamp hvor modstanderne har fysisk kontakt med hinanden”.
[Journalisten] må lide af an form for ANTIFA induceret kognitiv dissonans, for jeg er ustraffet, hvorimod flere ansatte på Redox, er tidligere straffede ANTIFA personager.
[Person 2] som Redox skrev, anmeldte mig for overfald, 25 maj 2023, den sag er ikke blevet realitetsbehandlet af politiet, for den var grundløs.
[…]
Klagepunkt 1.
Jeg er ikke højreradikal (dvs. i ANTIFAs/Redox optik fascist – forklares senere!
) og jeg er ikke en del af det højreradikale miljø og [Journalistens] vurdering er fejlagtig.
Da dette er en agtelsesforringende påstand, må ANTIFA-bladsmøren, kunne bevise sin påstand.
Det er kritisabelt, at han ikke kan bevise sin agtelsesforringende påstand.
Men baserer sin vurdering på antifascistoide fordomme, følelser og fornemmelser og ikke på fakta og på research.
[…]
[Journalisten] er meget langt ude på det revolutionære overdrev, hvis han mener at min udtalelse, som jeg for øvrigt offentligt har fremsat mange gange i let forskellige varianter.
Gør mig til højreradikal dvs. til fascist.
Udtalelsen er moderat for der er historisk evidens for at integrationen går meget lettere, når religionen med dens mange særskikke, ikke forhindrer fordanskning.
[…]
Se venligst videoen om [Person 2], hvor en af [Person 2]s nussede ANTIFA venner forklarer til jeg og [Person 1], hvorledes højreradikale er fascister.
[…]
Klagepunkt 5.
Afsnittet om Kvindelejren på Femø 2019
Jeg bliver igen fejlagtig tilskrevet at være organiseret højre-radikal.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.
Da jeg ikke er kandidat til et offentligt folkevalgt tillidshverv, beklæder et offentligt embede, bærer gyldne kæder eller er en person som er kendt i offentligheden.
Eller har en offentlig tilstedeværelse.
Har offentligheden ingen almen interesse i mit historiske liv.
Derfor har min fortid, 5-6 år tilbage, herunder at jeg har været ferierende på Kvindelejr i 2019 ikke den brede offentligheds interesse.
Det har kun ANTIFA’s interesse.
Det er derfor kritisabelt, at [Journalisten] vælger at krænke min fred, ved at overtræde retningslinjerne for god presseskik, på ovenstående skitserede måder.
[…]
Klagepunkt 6.
Forfølgelse af feminister er en agtelsesforringende påstand, specielt når det kommer fra en ANTIFA-bladsmører, som i årtier har brugt sin liv, på at overvåge og kortlægge borgerligheden og at den kortlægning angiveligt blev delt med ANTIFA.
Som militant brugte disse efterretninger til chikane, hærværk, intimidering, trusler og vold.
[…]
Klagepunkt 7.
[…]
Jeg var på daværende tidspunkt medlem (i et foreningsår) af foreningen DareGender, en mandehadende venstreekstremistisk aktivistisk kønspolitisk forening.
DareGender er grundlæggende skabt af aktivistiske arbejdsløse humaniora og sociologer.
Som rent-seeking, for at de kunne arbejde aktivistisk og blive betalt for det af skatteborgerne.
Her sees ANTIFA-bladsmøreren igen have problemer med at overholde de presseetiske regler.
Det er kritisabelt, at ANTIFA-bladsmøren [Journalisten] ikke kan finde ud af entydigt klart, at definere, for sine ANTIFA-læsere, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Da jeg ikke er kandidat til et offentligt folkevalgt tillidshverv, beklæder et offentligt embede, bærer gyldne kæder eller er en person som er kendt i offentligheden.
Eller har en offentlig tilstedeværelse.
Har offentligheden ingen almen interesse i mit historiske liv.
Derfor har min fortid, 5-6 år tilbage, herunder at jeg har været medlem af foreningen DareGender, ikke den brede offentligheds interesse.
Det har kun ANTIFA’s interesse til doxxing og skadevoldende formål.
Det er kritisabelt, at [Journalisten] vælger at krænke min fred, ved at overtræde retningslinjerne for god presseskik, på ovenstående skitserede måder.
Jeg er ikke sort, men pinkish i hudtonen og jeg har ikke som påstået af [Journalisten].
Udtalt mig groft racistisk.
[…]
Klagepunkt 8.
Det er min vurdering, at [Journalisten] har hentet [Person 3] ind, som både kilde og som selvbestaltet ekspert.
For at give [Journalisten]s narrativ, mere troværdighed.
Det er en uheldig sammenblanding af roller.
Når man henter sine venstreekstremistiske ANTIFA venner ind og bruger deres vurderinger, for at bestyrke ens narrativ.
Jeg har i den oprindelige klage informeret Pressenævnet, om hvilken personage hun er og hvilke politiske holdninger [Person 3] har.
Og jeg henviser til denne for belysning, i denne sag.
[…] Og Redox efterlyses flere oplysninger, om mig.
Dvs. at de planlægger at skrive flere smæde-artikler om mig, efter at denne sag er blevet behandlet af Pressenævnet.
Derfor vil jeg opfordre Pressenævnet, til at fjerne Redox fra listen over medier, som er er omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnet.
[…]
Her søger ANTIFA-[Journalisten] med meget dårligt evne, at etablere en sammenhæng imellem jeg i Redox øjne, er fascist og antifeminist og en del af ”ekstreme digitale fællesskaber.
.
.
der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
Og at jeg er fascist.
[…]
Jeg er ikke en del af noget hadsk ekstremt digitalt fællesskab, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold.
Jeg er ikke idiot, det er ikke i min personlige interesse, at der f.eks. kommer et nyt farvet muhamedansk patriarkat.
Hvor kvinder ifølge Islams lære, er halvt så meget værd som mænd.
Efter at det gamle kristne hvide patriarkat endeligt er blevet lang i graven.
Projektet resulterede i rapporten “Under Indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet”, der handlede om “digitale meningsfællesskaber, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
[…]
Angreb på Redox-redaktør
Klagepunkt 10.
[…]
Jeg har vedlagt videoen, fra 9 november 2023, hvor ANTIFA-bladsmøreren, påstår at han er blevet angrebet af mig.
Anklagen er grundløs efter straffeloven.
Overskriften er en overtrædelse af A1.
På videoerne fra 2 vinkler, ses jeg anmode ANTIFA-[Journalisten], om at ophøre med at stalke mig rundt i byen.
En advarsel og et påkrav, jeg tidligere også fremførte overfor ANTIFA-[Journalisten]s maskerede fotograf.
Efter at denne havde stalket mig 3 gange.
Hvoraf en gang var i mit privatliv, hvor jeg var til foredrag hos Trykkefrihedsselskabet.
[…]
Klagepunkt 11.
Jeg var ikke sammen med Patrioterne Går Live og de hilste ikke på mig eller talte til mig.
Da de ankom senere til arrangementet end jeg.
De ville nok have hilst på mig, hvis jeg er medlem af PGL, som ANTIFA-[Journalisten] fejlagtigt påstår jeg er.
[Person 6] stod flere gange tæt på mig, ved biblioteket, men vi talte ikke sammen.
Som det fremgår af min video fra den pågældende dag.
Den udsendte maskerede Redox fotograf, så at Patrioterne Går Live, ankom uden at hilse på mig og at de efterfølgende gik forbi, uden at opsøge mig.
Jeg har muligvis en time senere stillet nogle opklarende spørgsmål på pladsen nedenfor biblioteket.
Den maskerede Redox fotograf, sad med sin super-zoomlinse højt oppe på plateauet og kortlagde alle der gik ned på pladsen, for senere identificering i Redox STASI-arkiv.
Klagepunkt 12.
Jeg var 9 november 2023, ikke sammen med Patrioterne Går Live og jeg stod ikke i nærheden af dem.
Imedens den venstreekstremistiske pøbel, sammen med ANTIFA-[Journalisten] buuede af Patrioterne Går Live.
Rent faktisk fremgår det af videomaterialet fra 9 november 2023, at PGL ikke havde opsat deres banner, på det tidspunkt, hvor jeg havde taget opstilling ved Folketingets trappe.
Jeg gik i spidsen af mindesoptoget, og jeg stod ved talerstolen og filmede talerne.
Jeg gik først over til Patrioterne Går Live, efter at [Journalisten]s lidelsesfæller var ophørt med deres højst upassende chikane, hvor de krænkede ofrene for holocaust.
Jeg gik først på det tidspunkt derover for at interviewe [Person 9].
[…]
Klagepunkt 15.
ANTIFA-bladsmøreren [Journalisten], har aldrig direkte adspurgt mig om jeg er medlem af PGL!
Og [Journalisten] har aldrig kontaktet PGL, for at få opklaret om jeg er medlem af PGL.
[…]
På min video, fra Krystalnatten 9 november 2023, kan jeg ikke finde noget objektiv og uvildig video dokumentation, som fastslår, med nogen grad af sikkerhed, at jeg skulle have skubbet til ANTIFA-[Journalisten]s kameralinse.
Hvis jeg har skubbet til ANTIFA-[Journalisten]s kameralinse er det fordi, den har været så tæt på mit ansigt, at linsen har krænket min intimsfære.
ANTIFA fotograferne fra Redox som [Person 2] og [Journalisten], har for vane helt unødigt og grænseoverskridende, at proppe deres kameraer, helt op i ansigtet på deres ofre.
For bagefter at kunne skrive, at Redox udsendte blev overfaldet, når de i virkeligheden blot helt naturligt, blevet skubbet væk, fordi Redox fotografer krænkede ofrets intimsfære.
[…]
ANTIFA-[Journalisten] overtræder her de presseetiske regler punkt A.
1.
Ved ikke ”korrekt” at oplyse sine få læsere om, at lejren (Læs.
:Rafah Garden) var besat område dvs. en ulovlig indtrængen og bosættelse på besat privat område.
[…]
Klagepunkt 21.
ANTIFA-bladsmøreren oplyser ikke fra starten, at samtalen bliver optaget.
Og jeg får ikke mulighed, for at give samtykke, til optagelsen.
Jeg bliver ikke informeret om, hvor længe samtalen opbevares af Redox.
Dette er brud på GPDR!
[…]
Klagepunkt 22.
Opsummering af substansen af delklagerne.
ANTIFA-bladsmørerens vinkling får det til at lyde odiøst, at jeg er utilfreds med, Redox uetiske metoder.
Som reelt set er uden nogen moralsk eller etisk stopklods.
Anything goes, for kampen fortsætter fascismen skal knuses.
Det er derfor at Redox, ikke bør være omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnets kompetence.
Men alene være underlagt straffeloven og GDPR.
Jeg ønsker at Pressenævnet udover de konkrete klagepunkter, også bedømmer Redox arbejdsmetoder, herunder den i mit tilfælde meget lange forberedelsestid på 5+år.
Samt brugen af maskerede stalkende fotografer, i mit privatliv.
ANTIFA-[Journalisten] skriver det ikke direkte, (højreradikal = fascist) men det er tydeligt, at jeg i ANTIFA’s og dermed i ANTIFA-avisens optik er fascist.
Og jeg dermed skal belyses, for belysning har som Redox selv indrømmer konsekvenser for fascisten.
Dvs. at Redox indrømmer at Redox grundlæggende bedriver personforfølgelse under dække, af være et medie!
[…]”
[Klager] har med sine afsluttende bemærkninger endvidere indsendt tre videoer, der er tilgængelige på YouTube.
[Klager] har hertil indsendt en skriftlig gennemgang af de tre videoer, hvor hun med angivelse af tidskoder har forklaret, hvad man ser på klippene.
Hun har i forbindelsen med fremsendelsen af de tre videoklip anført blandt andet
”[…] Der er 3 links til videoer [Gengivet under afsnit 1.
Sagsfremstilling, under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ] på YouTube, som jeg ønsker skal indgå i sagen.
idet de objektivt- og uvildigt belyser sagen.
Der er links i bevismaterialet til disse 3 videoer.
[…] Der er vedhæftet links til 3 videoer, hvori det dokumenteres at Redox påstande er forkerte […] ANTIFA Posterboy, Krystalnatten 2023, Redox stalker.
”
2.2 Redox’ synspunkter
Redox har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”Vi har læst [Klager]s klage.
Det er ikke helt klart for os præcis hvad der klages over i artiklen.
Redox har gennemført et omfattende forelæggelsesinterview, som vi sender som lydfil via WeTransfer.
Vi vedhæfter desuden en transskribering, som vi har lavet efter bedste evne, men vi tager forbehold for, at der kan være slåfejl mv. Det er vores overbevisning, at vi med denne samtale har gjort hvad vi kunne for at efterprøve oplysningerne i vores artikel og give [Klager] mulighed for at svare på dem.
Vi svarer gerne direkte på konkrete klagepunkter, men klagens udformning og karaktér gør det noget nær umuligt for os at vide hvad vi skal svare på.
”
Redox har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet
”Redox har modtaget og læst [Klager]s skriverier.
De giver ikke anledning til yderligere kommentarer, da det er vores vurdering, at lydoptagelsen af forelæggelsessamtalen er tilstrækkelig til at Pressenævnet kan afgøre sagen.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
I den forbindelse bemærkes, at nævnet således ikke har kompetence i forhold til strafferetlige spørgsmål, ligesom det ikke er Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger, der relaterer sig til omtalen.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser, herunder om blandt andet ærekrænkelser, er overtrådt, hører således under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det samme gør sig gældende for så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, som hører under domstolene og Datatilsynet.
Herudover bemærker nævnet, at elektroniske medier, der har foretaget anmeldelse til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, eller er tilkendt mediestøtte af Medienævnet, som udgangspunkt er omfattet af Pressenævnets kompetence.
Pressenævnet kan således ikke afmelde et medie.
God presseskik
[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod hende, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse, at en telefonsamtale mellem hende og journalisten blev optaget, uden hun var oplyst om det, mediets brug af billeder, og at omtalen og mediets handlemåde har krænket hendes privatliv.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4, A.
5 og A.
6.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Artiklen ” Håndgemæng og aktindsigter i [Klager]s kølvand ” har følgende underrubrik
”En fotograf fra det højreradikale miljø har den seneste tid været opsøgende med at filme aktivister, der protesterer mod folkemordet i Gaza.
Tidligere har hun kastet sig over det feministiske miljø.
Redox har kortlagt hendes aktiviteter.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som holder et kamera.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved demonstrationen mod draghøjtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek den 17. marts 2023”.
Af artiklen fremgår blandt andet
”“Løsningen er selvfølgelig (.
.) at forbyde muslimer og forbyde religionen islam.
Så bliver det løsningen på problemet, hvis det var strafbart at være muslim.
Det er den eneste måde vestverdenen kan overleve på, hvis man gør sådan nogle meget drastiske tiltag.
”
Sådan lød det i en megafon foran Israels ambassade i Hellerup lørdag den 18. maj i år.
Her stod to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL).
Med deres minidemonstration, der i alt talte to deltagere, fik de politiet til at afspærre vejen for de mange tusinde propalæstinensiske demonstranter, der var på vej til ambassaden.
Kvinden, der råbte i megafonen, hedder [Klager].
Hun har været meget aktiv det seneste år, både sammen med højrefløjsaktivister fra kredsen omkring Patrioterne Går Live, men også på egen hånd, hvor hun flere gange har filmet pro-palæstinensiske aktivister.
[…]
Smidt ud af Femø-lejren
Redox begyndte at få tips om [Klager] længe før hun viste sig sammen med folk fra den organiserede højreradikale bevægelse.
Fra 2019 og frem var hun nemlig en hyppig, men uønsket gæst i dele af det feministiske miljø.
I sommeren 2019 deltog [Klager] i Femølejren på Femø nord for Lolland.
Her samles feminister hvert år til en seperatisk lejr, der udsprang af rødstrømpebevægelsen i 1971.
Blandt deltagerne i den 48. udgave af Femølejren vakte en person opsigt.
Det var [Klager].
Redox har talt med flere kilder, der deltog i lejren og oplevede hendes adfærd.
De udtaler sig på betingelse af anonymitet, men Redox’ er bekendt med deres fulde identitet.
I starten af lejr-ugen trak [Klager] et stort, professionelt kamera frem, og begyndte at filme deltagerne.
Kilderne fortæller, at hun ikke ville svare på, hvorfor hun filmede på lejren.
Flere kilder gengiver også, hvordan [Klager] under et møde på lejren udtaler sig hånende og nedværdigende om voldtægt af lesbiske kvinder.
“Hun udtaler sig voldsomt racistisk og homofobisk på lejren,” siger en kilde.
“Hun var meget grænseoverskridende i sin adfærd,” siger en anden kilderne.
Det hele eskalerer ifølge kilderne til, at [Klager] truer med at udøve vold.
På det tidspunkt bliver hun smidt ud af lejren.
[Klager] nægter overfor Redox at have truet med vold på Femølejren, men ønsker ikke at kommentere yderligere på hændelserne.
Forelagt kritikken svarer hun
“Nu må du forstå, at hvis du fortsætter på den her måde, så må jeg anlægge injuriesag mod dig.
”
Forfølgelse af feminister
De følgende år har [Klager] konflikter med personer fra Femølejren og Kvindehuset i København, hvor Femølejren holder sine møder uden for lejr-perioden.
Det medfører blandt andet, at [Klager] i november 2020 stiller sig op ved hovedindgangen til Kvindehuset, netop som aktivisterne fra Femølejren skal mødes til deres efterårsseminar.
Hun filmer alle deltagerne, når de ankommer til huset.
Selv er hun maskeret med et mundbind.
Redox har talt med flere vidner til hændelsen samt set fotografisk dokumentation for [Klager]s optræden.
[Klager] ønsker ikke at kommentere på de vidneudsagn, men siger i stedet til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nu skal du passe på, [Journalisten].
Hvis du gør det her, så kommer der en retssag, og så bliver der kaldt en masse vidner ind.
Er du sikker på, at de er vidner er interesserede i at blive ført som vidner i en injuriesag?
Er du sikker på, at det er i deres interesse?
”
Det er dog ikke kun Kvindehuset og Femølejren, der er målskive for [Klager]s ageren.
Den ligestillingspolitiske organisation DareGender gennemførte i samme periode et møde, hvor [Klager] dukkede op, påstod at hun var en sort kvinde og derefter udtalte sig groft racistisk.
Det fortæller en af de tilstedeværende på mødet til Redox.
I en periode fra 2019 og et år frem søgte [Klager] også aktindsigt i forhold vedrørende organisationer og privatpersoner fra det feministiske miljø.
“Da vi i Cybernauterne var i gang med projektet ‘Under indflydelse’ sammen med organisationen DareGender oplevede vi, at [Klager] søgte aktindsigt i vores økonomiske bevilling.
Jeg tror, at hun gjorde det, fordi hun allerede var opsøgende og chikanerende overfor nogle af de folk og organisationer, som vi samarbejdede med på projektet.
Det virkede som et forsøg på at intimidere os og vise, at hun holdt øje med os,” fortæller [Person 3] fra Cybernauterne.
Projektet resulterede i rapporten “Under Indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet”, der handlede om “digitale meningsfællesskaber, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling og som kan facilitere had, chikane og vold”.
Redox er igennem flere kildeinterviews blevet bekendt med, at Cybernauterne og DareGender ikke er de eneste, som [Klager] har søgt aktindsigter i.
Det gælder også Kvindehuset samt flere enkeltpersoner fra det feministiske miljø.
Redox har forelagt oplysningerne i denne artikel for [Klager] i et længere interview.
Adspurgt om, hvorfor hun har søgt de mange aktindsigter, siger [Klager] til Redox’ redaktør [Journalisten]
“Nej, nej, [Journalisten], du skal være klar over, at dét der sker nu, det sker begge veje.
”
“Hvad sker begge veje?
”
“Har du set mine militærpapirer, [Journalisten]?
Du skulle se dem.
”
“Nej jeg har ikke set dine militærpapirer, må jeg se dem?
Vil du ikke sende dem til mig?
”
“Jeg ved godt hvor du hører til, jeg ved bare ikke hvor du bor.
Det finder jeg ud af snart.
”
Imod “kulturmarxisme”
Før hun blev smidt ud af Kvindehuset stod [Klager] bag et manifest med ‘Blåstrømperne’ som afsender, et borgerligt feministisk projekt.
Det fortæller flere kilder, der havde deres gang i Kvindehuset på det tidspunkt.
En af kilderne har overdraget en kopi af manifestet til Redox.
I manifestet lød det blandt andet
“Blåstrømperne er imod kultur-marxisme hvilket defineres som venstredrejningen af samfundet vha.
destruktiv samfundskritik, politisk korrekthed, krænkelses-opportunisme og ændring af ords betydning med det formål at udøve sindelags-kontrol og begrænse ytringsfriheden, indføre selv-censur, indskrænke den personlige individualitet og fremme kollektivistisk gruppe-tænkning.
”
Netop begrebet kulturmarxisme har det seneste årti været et nøgleord for mange dele af den yderste højrefløj, hvor det bruges til at dække over forskellige progressive strømninger, bevægelser og tendenser, som højrefløjen er modstander af.
[Klager] har på sin kanal på videodelingstjenesten Bitchute delt en video fra RUC, hvor hun filmer universitetet udefra i et par minutter.
I følgeteksten skriver hun
“RUC or Roskilde University Center 30km south-west of Copenhagen is a loony-left university that poisons young impressionable minds with cultural-marxism and other forms of woke socialist ideology that have no use in the real world.
“
[…]
Adspurgt om Blåstrømperne som projekt siger [Klager] til Redox
“Ved du hvad, [Journalisten], du har ingen troværdighed.
Du skal være klar over, at hvis du siger, at jeg var med, så må jeg også begynde at spekulere på om jeg skal lave noget research på dig også.
Vil du ha’ det?
”
Angreb på Redox-redaktør
Den 17. marts 2023 dukkede [Klager] op med sit kamera ved Frederiksberg Bibliotek, da personer fra konspirationsmiljøet og den yderste højrefløj ville protestere mod en drag-højtlæsning på biblioteket.
Hun var til stede sammen med personer fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer – en af dem med et kamera på stativ.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] (med hætten oppe) i samtale med [Person 6]fra kredsen omkring Patrioterne Går Live.
De er her til stede i demonstrationen mod drag-højtlæsningen på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts 2023.
”
Af artiklen fremgår herefter
”I november 2023 var [Klager] til stede, da Patrioterne Går Live lavede en minimanifestation midt under den store Krystalnatsdemonstration i København.
De dukkede op i Rigsdagsgården ved Christiansborg med et stort banner med teksten ‘Fuck Islam’ og livestreamede sig selv.
En række deltagere i Krystalnatsdemonstrationen gav udtryk for deres afsky overfor PGL-aktivisterne, der blandt andet talte [Klager].
Da aktionen lakkede mod enden endte [Klager] i et sammenstød med Redox’ redaktør [Journalisten], der var til stede for at dække PGL’s aktion.
“[Klager] genkender mig og begynder at råbe mit navn.
Hun opsøger mig fysisk, hun er meget frembrusende og fremstår aggressiv.
Hun skubber flere gange til mit kamera, ligesom hun truer mig med sagsanlæg, hvis jeg skriver om hende.
Det var en meget ubehagelig oplevelse,” genfortæller han.
Overfusningen blev livestreamet af PGL selv, der sendte direkte på Facebook fra deres aktion ved Krystalnatsdemonstrationen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] foran Patrioterne Går Lives ‘Fuck Islam’-banner ved Christiansborg i forbindelse med Krystalnatsdemonstrationen 9. november 2023”.
Af artiklen fremgår herefter
”Redox’ redaktør har forelagt hændelsen for [Klager].
Hun siger, at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem.
“Hvorfor skubbede du til mit kamera ved krystalnatten, da du stod sammen med PGL?
,” spørger [Journalisten].
“Jeg skubbede ikke til dit kamera,” svarer [Klager].
“Det har jeg video af, at du gør.
”
“Jaja, men hvorfor gik du hen og tog portrætbillede?
Det ved du godt at du ikke må,” svarer [Klager].
Filmer Palæstina-aktivister
I takt med at solidaritetsdemonstrationerne for befolkningen i Gaza voksede henover vinteren, har gruppen omkring Patrioterne Går Live flere gange lavet aktioner med israelske flag og er dukket op i nærheden af propalæstinensiske aktiviteter.
I første halvdel af maj var [Klager] i Rafah Garden, der var navnet på den lejr, som en stor gruppe studerende på Københavns Universitet havde lavet på campus på Nørre Farimagsgade.
Det fortæller kilder blandt de studerende til Redox.
Den 18. maj var hun med [Person 1] ved den israelske ambassade, hvor hun holder tale iført et stort israelsk flag om halsen som en kappe.
Det er her, hun holdt talen, der blev livestreamet på [Person 1]s facebookprofil.
[…]”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] på gaden med et kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Rafah Garden på Københavns Universitet den 25. maj 2024.
”
Af artiklen fremgår videre
”På hjørnet af Nansensgade og Bartholinsgade, hvor en port giver adgang til universitetets område, ser han [Klager] stå med et stort, professionelt kamera i hånden og et israelsk flag om skuldrene som en kappe.
“Jeg tager min mobiltelefon frem for at dokumentere, at hun står der.
Jeg har telefonen i den ene hånd og sandwichen i den anden hånd.
Da hun ser, at jeg tager billeder bliver hun rasende.
Hun træder straks frem og griber fat i min telefon og prøver at vriste dem fra mig.
Jeg holder fast i telefonen og råber, at hun ikke skal tage min telefon.
Hun bliver ved med at holde fast og hive i den,” genfortæller [Person 2].
Pludselig bliver episoden afbrudt af to betjente, der kommer løbende.
“Den første betjent tror, at jeg har startet episoden, men hans kollega siger hurtigt, at hun har set forløbet, og at det var [Klager], der prøvede at tage min telefon.
Så bliver vi skilt ad, og betjentene tager mit navn.
Jeg siger, at jeg gerne vil anmelde hende, men den ene betjent svarer, at ‘vi vil ikke tage imod en anmeldelse, for vi er her for at passe på hende’.
Mens jeg bliver registreret går hun fra stedet,” siger [Person 2].
Han tilføjer
“Vi har set mange gange igennem årene, at højrefløjen har forsøgt at overvåge og kortlægge progressive aktivister, og at den kortlægning bliver brugt til f.eks. chikane, trusler eller ligefrem vold.
Derfor er det noget, der er vigtigt at være opmærksom på.
”
[Klager] bekræfter over for Redox, at hændelsen fandt sted, men siger, at hun ikke kan genkende udlægningen af episoden.
Hun vil ikke svare på, hvorfor hun forsøgte at tage [Person 2]s telefon fra ham.
I starten af juni lukkede de studerende teltlejren Rafah Garden.
Ikke længe efter opstod en ny teltlejr for Palæstina-aktivister, denne gang på Rådhuspladsen i København.
Den 7. juni dukker [Klager] op ved lejren på Rådhuspladsen, igen med sit kamera, viser en videooptagelse, som Redox er i besiddelse af.
”
Der er i artiklen indsat et billede af nogle personer med slørede ansigter i færd med at sætte bannere op på Rådhuspladsen i København samt en person, der står ved siden af dem med rød jakke og rygsæk.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] ved Palæstina-teltlejren på Rådhuspladsen den 7. juni i år.
”
Af artiklen fremgår videre
” Truer med injuriesag, pressenævnssag, stalking, politihold og afsløring af kilder
Redox’ redaktør [Journalisten] gennemførte tidligere på ugen en længere telefonsamtale med [Klager].
Her præsenterer han sig tydeligt som journalist på redox.dk og forklarer, at han er i færd med at skrive en artikel om hende.
Det falder ikke i god jord.
I den 35 minutter lange samtale advarer hun flere gange om, at det kan have konsekvenser at skrive om hende.
“Ved du hvad, [Journalisten], nu skal du høre her, hvis du vil lege den her leg kan vi godt lege, du skal bare vide der er en høj selvrisiko forbundet med det,” siger hun.
“Hvad mener du med det?
”
“Det ved jeg ikke, det må du finde ud af,” lyder svaret fra [Klager].
Senere i samtalen siger hun
“Du kan regne med at der kommer en injuriesag, der kommer en tilholdssag (polititilhold, red.) og nu kommer der også en sag i Pressenævnet.
Og så kan du forvente at jeg også anmelder dig til politiet for stalking nu.
”
Og lidt senere
“Du skal være klar over, at hvis du skriver noget om mig, og det kan jeg høre på dig, at du har tænkt dig at gøre, så skal du være klar over, at du ikke rammer.
(.
.
) Jeg kan tage en masse mennesker med ned i faldet.
Jeg er jo nødt til at forklare dem individuelt at du er ansvarlig for det.
(.
.) Så alle de mennesker, når jeg har læst artiklen, jeg kan forstå har snakket med dig, så bliver jeg nødt til at lægge billeder ud, så må jeg lægge en reportage ud hvor jeg giver deres navne, hvor de arbejder henne, så folk kan kontakte dem, hvis de har spørgsmål.
”
Opdatering
[Person 1], som demonstrerede med [Klager] i maj ved Israels ambassade, har efter artiklens publicering henvendt sig til Redox.
Han skriver
“Jeg tilhører IKKE kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (…) Jeg har for mere end et år siden lavet nogle demoer i samarbejde med [Person 7] fra PGL.
Men det er bestemt ikke det samme, som at mine demoer er PGL-demoer, hvilket er indtrykket, man sidder tilbage med, efter at have læst din artikel.
””
Korrekt information, forelæggelse og kildekritik
[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og beskrivelser, herunder at hun er højreekstremist og en del af PGA, at mediet ikke vil lægge sine kilder frem, og at kilderne fremkommer med beskyldninger mod hende, hun ikke kan genkende, og som hun ikke har fået forelagt.
- omtale om højreradikal og kredsen omkring PGL
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om, at hun er højreradikal og en del af PGL.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har været til stede ved de i artiklen omtalte begivenheder, hvor hun blandt andet har holdt tale eller taget billeder eller opholdt sig med forsamlingerne.
Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] som blandt andet ”en fotograf fra det højreradikale miljø” og som en af ”to personer fra kredsen omkring den højreradikale aktivistgruppe Patrioterne Går Live (PGL)” fremstår som Redox’ subjektive vurdering på baggrund af de udtalelser, [Klager] er fremkommet med, og de sammenhænge, hun har optrådt i, og at vurderingerne har dækning i de faktiske forhold.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager]s kommentar i forhold til omtalen af hendes tilstedeværelse ved en demonstration den 9. november 2023 er gengivet i omtalen, hvor hun er citeret for at sige, at ”[…] at hun ikke deltog i PGL’s demonstration, men at hun blot var til stede for at interviewe dem.
” Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Redox’ omtale af [Klager]s politiske tilhørsforhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af [Klager]s i øvrigt
[Klager] har herudover klaget over blandt andet, at hun ikke kan genkende de beskrivelser af hendes opførsel om blandt andet håndgemæng, og at hun skulle have skubbet til et kamera, eller de øvrige beskyldninger, der fremsættes i artiklen, herunder beskyldninger fra anonyme kilder.
Pressenævnet bemærker, at nævnet som udgangspunkt ikke finder grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.
Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Det forhold, at Redox har taget udgangspunkt i oplysninger fra blandt andet anonyme kilder, giver således Redox anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
Nævnet skal herudover bemærke, at mediets til- og fravalg af oplysninger om [Klager]s adfærd og tilstedeværelse ved de omtalte begivenheder ligger inden for mediets redigeringsret.
Der er mellem parterne uenighed om en række oplysninger og beskrivelser af hændelsesforløb i artiklen.
Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvilken udlægning der er den rigtige.
Pressenævnet finder, at de beskyldninger, der i artiklen rettes mod [Klager], fremstår som mediets og kildernes subjektive vurderinger og udlægninger af de omtalte episoder.
Nævnet finder samtidig, at der er tale om beskyldninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der er er tale om beskyldninger, der skal forelægges.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken, og det er som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at en journalist undlader at fremlægge dokumentation, så længe den omtalte har mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes.
Et krav om gennemsyn kan heller ikke indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst om indholdet.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder den telefoniske samtale mellem [Klager] og Redox af en varighed på ca. 35 minutter, der fandt sted forud for offentliggørelsen, finder nævnet, at Redox i tilstrækkeligt omfang har gennemgået de beskyldninger og oplysninger om [Klager], der rejses mod og gives om hende fra blandt andet anonyme og navngivne kilder.
[Klager] er således blevet gjort tilstrækkelig bekendt med de beskyldninger, der rettes mod hende i den påklagede artikel, hvor hendes kommentarer er gengivet i sammenhængen.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] – under telefonsamtalen – også fik mulighed for skriftligt at sende sine bemærkninger til mediet.
Nævnet finder således, at [Klager] har fået tilstrækkelig mulighed for at kommentere beskyldningerne.
Nævnet finder endvidere, at [Klager] ses at være kommet til orde i et ikke ubetydeligt omfang i artiklen, hvor det svar, hun gav, er gengivet i sammenhængen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
- brug af billeder
[Klager] har klaget over, at Redox har stalket hende siden juli 2019 og filmet hende, både når hun har lavet reportager og i hendes privatliv, og at mediet har anvendt ”paparazzi-metoder”, samt at mediet har optaget en samtale med hende uden samtykke.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1
Der er i artiklen indsat fem billeder, hvor [Klager] ses enten stå med front, ryggen eller siden til.
På flere af billederne har hun et kamera i hånden.
Det er i artiklen oplyst, at billederne er taget ved en demonstration mod drag-højtlæsning på Frederiksberg Hovedbibliotek den 17. marts 2023, til en demonstration i forbindelse med Krystalnatten den 9. november 2023, ved Rafah Garden på Københavns Universitet den 25. maj 2024 og ved en Palæstina-teltlejr på Rådhuspladsen den 7. juni 2024, hvilket er ubestridt.
For så vidt angår offentliggørelse af billedmateriale er det Pressenævnets generelle opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri.
Derimod kan det være i strid med god presseskik, hvis et billede offentliggøres i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende.
Det er Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende fotografier af enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse, der ikke angår den pågældende person.
Pressenævnet skal bemærke, at nævnet alene har kompetence til at tage stilling til de billeder, der er bragt i artiklen, og således ikke andet billedmateriale, mediet måtte have optaget af [Klager].
Da de bragte billeder af [Klager] er taget på offentlige tilgængelige steder i forbindelse med arrangementer og demonstrationer, hvor hun har været til stede, finder Pressenævnet, at anvendelsen af billederne i sammenhæng med omtalen af [Klager]s handlinger de pågældende steder ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Det kan i forhold til den presseetiske vurdering ikke ændre herpå, at Københavns Universitet måtte have fastlagt egne lokale regler for optagelser af billeder.
- brug af lydoptager
[Klager] har klaget over, at den samtale, hun havde med journalisten forud for offentliggørelsen, blev optaget uden hendes samtykke.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved telefonsamtalernes begyndelse var bekendt med, at hun udtalte sig til en journalist fra mediet Redox.
Det er Pressenævnets opfattelse, at lydoptagelsen af klagers samtale med journalisten ikke udgør en skjult optagelse i de presseetiske regler punkt B.
7.s forstand.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.
Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at telefonsamtalen blev optaget.
- mediets handlemåde
Idet Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke finder anledning til at kritisere den offentlig-¬gjorte artikel, herunder forløbet omkring forelæggelsen, finder nævnet endvidere ikke grundlag for at kritisere mediets handlemåde forud for offentliggørelsen, herunder researchfasen.
Nævnet finder det endvidere ikke dokumenteret, at Redox’ journalistiske adfærd i forbindelse med den påklagede artikel har været uforenelig med god presseskik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder, at Redox heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Da de bragte billeder af [Klager] er taget på offentlige tilgængelige steder i forbindelse med arrangementer og demonstrationer, hvor hun har været til stede, finder Pressenævnet, at anvendelsen af billederne i sammenhæng med omtalen af [Klager]s handlinger de pågældende steder ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Det kan i forhold til den presseetiske vurdering ikke ændre herpå, at Københavns Universitet måtte have fastlagt egne lokale regler for optagelser af billeder.
- brug af lydoptager
[Klager] har klaget over, at den samtale, hun havde med journalisten forud for offentliggørelsen, blev optaget uden hendes samtykke.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved telefonsamtalernes begyndelse var bekendt med, at hun udtalte sig til en journalist fra mediet Redox.
Det er Pressenævnets opfattelse, at lydoptagelsen af klagers samtale med journalisten ikke udgør en skjult optagelse i de presseetiske regler punkt B.
7.s forstand.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.
Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at telefonsamtalen blev optaget.
- mediets handlemåde
Idet Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke finder anledning til at kritisere den offentlig-¬gjorte artikel, herunder forløbet omkring forelæggelsen, finder nævnet endvidere ikke grundlag for at kritisere mediets handlemåde forud for offentliggørelsen, herunder researchfasen.
Nævnet finder det endvidere ikke dokumenteret, at Redox’ journalistiske adfærd i forbindelse med den påklagede artikel har været uforenelig med god presseskik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder, at Redox heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Afgjort 16. september 2025