Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16428

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16428

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af byrådsmedlem

I en artikel bragt i december 2024 omtalte Fyens Stiftstidende en rådmands oplevelse af at have følt sig afpresset af et byrådsmedlem under en samtale i forbindelse med et møde i byrådet.

Fyens Stiftstidende kontaktede det omtalte byrådsmedlem forud for offentliggørelsen og forelagde ham kritikken, hvortil han oplyste, at han på daværende tidspunkt ikke ønskede at kommentere sagen.

Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke var blevet forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at byrådsmedlemmet fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Rådmand overvejer at politianmelde byrådskollega: - Alle må kunne se, at det er alvorligt” , som blev bragt af Fyens Stiftstidende den 6. december 2024 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke var blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fyens Stiftstidende bragte 6. december 2024 kl.

12.24 artiklen ”Rådmand overvejer at politianmelde byrådskollega: - Alle må kunne se, at det er alvorligt” på fyens.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Sundhedsrådmand [Politikeren] [Parti A] overvejer at politianmelde byrådskollegaen [Klager] [Parti B] efter en hård konfrontation mandag, hvor rådmanden følte sig truet til tavshed i den allerede betændte sag om [Området].

”

Af artiklen fremgik følgende

”[Bynavn]: Den allerede højspændte debat om muligheden for at afvikle kæmpekoncerter på [Området] i [Bydelen] blev fredag formiddag skruet en yderligere tand op, da sundhedsrådmand [Politikeren] [Parti A] i et langt opslag på Facebook anklagede byrådskollegaen [Klager] [Parti B] for trusler og afpresning.

Ifølge [Politikeren] var det lige efter afslutningen på et kvartalsmøde for byrådet i mandags, at [Klager] gik over til [Politikeren] og kom med det, som rådmanden opfatter som en trussel og afpresning.

- I det øjeblik mødet slutter omkring klokken 17, går [Klager] over til det bord, hvor jeg sidder sammen med flere andre og truer mig med at offentliggøre en artikel med nogle voldsomme beskyldninger, hvis jeg ikke sletter et Facebook-opslag, hvor jeg kritiserer de politikere, der arrangerer en demonstration imod de borgere, der har klaget over koncerterne på [Området], siger [Politikeren] og fortsætter

- Han viser mig så sin mobiltelefon, hvor der er, hvad der ligner en artikel, hvor der står, at jeg går ind for sugardating.

Det er ikke fra noget bestemt medie, men det minder om en artikel.

Jeg siger med det samme, at jeg opfatter det som en klar trussel, og at jeg vil melde ham for injurier, hvis han offentliggør det, og derefter har vi en diskussion frem og tilbage om, hvorvidt han er kommet med en direkte trussel.

Men det er der jo ingen som helst tvivl om, at det er.

I Facebook-opslaget fra fredag formiddag forklarer [Politikeren] selv, at han er medejer af firmaet [Firmaet], hvor han tidligere har været direktør, men i dag udelukkende sidder i bestyrelsen.

Og det er igennem det firma, at en af firmaets studentermedhjælpere på et tidspunkt skrev en artikel, der forklarede, hvad sugardating er og endte artiklen med spørgsmålet: ”Er det noget for dig?

”.

Ifølge [Politikeren] blev artiklen slettet, så snart han blev bekendt med den tilbage i januar måned i år.

Slettede ordet ”hyklerisk”

Efter konfrontationen med [Klager] valgte [Politikeren] at slette brugen af ordet hyklerisk i Facebook-opslaget.

Ifølge ham blev ordet dog ikke slettet, fordi han selv erkendte at være gået for langt i forhold til karakteristikken af de politikere – inklusiv [Klager] – som arrangerede demonstrationen.

- Det var ikke med min gode vilje.

Det var udelukkende, fordi [Klager] truede mig til det og jeg gerne vil deeskalere situationen.

Jeg mener stadigvæk, at det er hyklerisk at arrangere den demonstration.

Overvejer politianmeldelse

I de følgende dage diskuterede [Politikeren] sagen med [Parti A]s byrådsgruppe og det politiske bagland.

Derudover tog han også fat i juristerne fra [Kommunen], som han skal til møde med på mandag.

- Både jeg og min familie bliver faktisk rigtigt påvirkede af sagen, og det kan ikke hjælpe noget, at man sidder med sådan en sag alene.

Det er også derfor, at jeg har valgt at fortælle om sagen offentligt, siger [Politikeren].

Har du forsøgt at tale sagen igennem med [Klager] siden selve episoden i mandags?

- Nej, det har jeg ikke.

Der kan måske sidde nogen derude, der undrer sig over, hvorfor du ikke har forsøgt at tage fat i [Klager] og få løst konflikten, før du så nu vælger at gå ud i offentligheden med den.

Hvad vil du sige til dem, det måtte tænke det.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der ikke kan se, at det her er alvorligt.

Det er en folkevalgt, der forsøger at true en anden folkevalgt til tavshed.

Det er nede på et niveau, som man normalt kun hører om fra Mellemamerika.

Det er langt ud over kanten, siger [Politikeren].

Han overvejer nu, om sagen skal meldes til politiet som en overtrædelse af straffelovens § 281, der handler om afpresning.

- Jeg har endnu ikke taget stilling til, om det skal meldes til politiet.

Jeg gør ikke mere henover weekenden og overvejer så situationen, når jeg har talt med juristerne på mandag, siger [Politikeren].

”

Til artiklen er indsat en henvisning til et offentligt Facebook-opslag bragt af [Politikeren] den 6. december 2024.

Af den synlige del af opslagets tekst fremgår følgende

”Dette opslag er svært, men jeg føler mig nødsaget og forpligtet til at lave det.

Jeg har i denne uge været udsat for en rigtig grim oplevelse, og har søgt juridisk bistand hos [Kommunen]s juridiske afdeling for at håndtere sagen.

Et byrådsmedlem i [Bynavn] har afpresset/truet mig med, at hvis jeg ikke ændrede holdning til en sag, ville vedkommende gå i offentligheden med en række beskyldninger mod mig – med henblik på at ødelægge min karriere og tilsværte mit navn.

Èn ting.

.

.

”

Efter offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende indsatte den 6. december 2024 kl.

13.29 følgende afsnit nederst i artiklens brødtekst

” Afviser trusler

I et opslag på Facebook afviser [Klager], at han har truet [Politikeren].

”Jeg ved godt, at jeg kan være en bulderbasse.

Men jeg vil understrege, at jeg på intet tidspunkt har fremsat trusler.

Og skulle min del af samtalen blive opfattet sådan, så har det i hvert fald ikke været min intention”, skriver [Klager] i sit svar, som du kan læse mere af her [der linkes til artiklen ”Byrådsmedlem afviser: - Jeg ved godt, at jeg kan være en bulderbasse, men jeg har ikke truet nogen” bragt den 6. december 2024 på fyens.dk, Pressenævnet ].

”

Fyens Stiftstidende indsatte endvidere følgende opdatering øverst ved artiklens brødtekst fremhævet med fed skrift

”Opdateret med kommentar fra [Klager].

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Fyens Stiftstidende modtaget skærmbilleder af en opkaldslog.

Det fremgår af skærmbillederne, at der blev foretaget et udgående opkald til [Klager] den 6. december 2024 kl.

09.49, som blev afsluttet kl.

09.50.

Det fremgår endvidere, at der blev modtaget fem indgående opkald fra [Klager] den 6. december 2024 henholdsvis kl.

09.53, kl.

12.40, kl.

13.00, kl.

13.01 og kl.

13.18.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg skriver for at gøre opmærksom på en sag, hvor jeg mener, at presseetiske principper er blevet tilsidesat.

Den 6. december bragte Fyens.dk en breaking news-historie, der hævdede, at jeg, [Klager], skulle have afpresset et andet byrådsmedlem.

Denne påstand var imidlertid ikke korrekt.

Mit spørgsmål til Pressenævnet er, om det er god presseskik at bringe så alvorlige beskyldninger i en breaking news-historie uden først at give den anklagede part mulighed for at svare, inden historien offentliggøres.

Dette har haft store konsekvenser for mig personligt og professionelt.

¬Jeg ønsker derfor, at Pressenævnet vurderer, om de involverede medier har handlet i¬overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer i denne sag.

”

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Artiklen er blot én af flere historier om samme sag, og i dette svar forholder jeg mig udelukkende til den påklagede artikel.

[Klager] fremfører to påstande i sin klage, som jeg ønsker at svare på.

Første påstand drejer sig om rigtigheden af artiklens indhold.

Anden påstand handler om manglende forelæggelse.

Artiklens rigtighed

[Klager] skriver i sin klage, at den påklagede artikel hævdede, at [Klager] havde afpresset rådmand [Politikeren], og at ”denne påstand imidlertid ikke var korrekt”.

Fyens Stiftstidende afviser påstanden og fastholder, at artiklens indhold er retvisende.

Artiklen baserer sig på et offentligt Facebook-opslag, som rådmand [Politikeren] har delt med den brede offentlighed.

I opslaget deler [Politikeren] sin oplevelse – og det er den oplevelse og Facebook-opslaget, som refereres på fyens.dk, ligesom [Politikeren] får lov til at uddybe sine tanker bag.

I artiklen fremgår det tydeligt i både rubrik, underrubrik og brødtekst, at det er rådmand [Politikeren]s oplevelse og påstand, at [Klager] skulle have afpresset ham.

Artiklen er derfor ikke udtryk for avisens vurdering, men dækker en konkret og aktuel konflikt i [Byrådet] mellem to folkevalgte politikere.

Den handler dermed om et tema af klar og væsentlig offentlig interesse – ikke mindst set i lyset af, at sagen opstår midt i en betændt og højspændt politisk debat om anvendelsen af [Området].

Det er og skal være et vigtigt anliggende for et lokalt medie som Fyens Stiftstidende at dække, når en folkevalgt rådmand offentligt anklager en byrådskollega for at forsøge at bringe ham til tavshed gennem trusler.

Når anklagen er fremsat åbent og offentligt af rådmanden selv på Facebook, og begge parter er folkevalgte, finder Fyens Stiftstidende, at der er en markant samfundsmæssig interesse i at videreformidle denne konflikt hurtigt og sagligt.

Hvorvidt [Klager] rent faktisk har afpresset [Politikeren], er dags dato ikke blevet endegyldigt afklaret – og det bliver det formentlig aldrig.

De to har dog foreløbigt begravet stridsøksen (se eventuelt link 1): [der er indsat en henvisning til Fyens Stiftstidendes artikel ”Afpresning og trussel: Sag mellem byrådspolitikere har taget en ny drejning” bragt den 13. december 2024 på fyens.dk, Pressenævnet ]

Sammenfattende mener vi, at vi har levet op til stk A1 i Retningslinjer For God Presseskik ved at give offentligheden hurtig korrekt information.

Vi har ikke skrevet, at klager har truet [Politikeren], men at [Politikeren] har den opfattelse, at klager har truet ham.

Manglende forelæggelse

Fyens Stiftstidende medgiver, at det i den første version af artiklen, som blev publiceret kl.

12.24, ikke fremgik, at [Klager] på det tidspunkt havde valgt ikke at kommentere.

Vi afviser dog klart, at [Klager] ikke blev forelagt kritikken.

Allerede klokken 09.49 – mere end to en halv time før artiklens publicering – forsøgte redaktionen at kontakte [Klager] telefonisk.

Han besvarede ikke opkaldet.

Fire minutter senere, klokken 09.53, ringede [Klager] selv tilbage og oplyste, at han på det tidspunkt ikke ønskede at kommentere.

[Klager] var altså som foreskrevet i retningslinjernes stk. A3 blevet forelagt kritikken inden udgivelsen af den påklagede artikel.

Klokken 13.29 – en time efter offentliggørelsen af den påklagede artikel – bringer Fyens Stiftstidende en opfølgende artikel med [Klager]s version af hændelsesforløbet og synspunkter i sagen, som han nu på dette tidspunkt ønsker at dele.

Det sker i artiklen: ”Byrådsmedlem afviser: - Jeg ved godt, at jeg kan være en bulderbasse, men jeg har ikke truet nogen.

”

Samme kommentarer blev samtidig tilføjet den forudgående artikel om [Politikeren]s version af sagen.

Der er altså ikke tale om, at [Klager] ikke er kommet til orde, men derimod, at det ikke fremgik i den første version af historien, at [Klager] ingen kommentarer havde på det tidspunkt.

Det beklager vi og erkender, at vi i denne mellemliggende periode på ca. en time burde have skrevet, at [Klager] var kontaktet og havde valgt ikke at kommentere.

En time og fem minutter senere blev artiklen opdateret med [Klager]s kommentar, da han nu ville kommentere, ligesom [Klager]s udlægning af sagen blev bragt i fuld længde i en selvstændig artikel.

Fyens Stiftstidende vurderer derfor samlet set, at hensynet til hurtig og væsentlig offentlig information er varetaget i god overensstemmelse med pressens rolle i et lokaldemokrati.

Og i overensstemmelse med god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke var blevet forelagt.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det er ukorrekt, at han skulle have afpresset [Politikeren].

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] skulle have afpresset [Politikeren], fremstår som [Politikeren]s subjektive oplevelse af [Klager]s adfærd og ageren over for ham under en samtale i forbindelse med et møde i [Byrådet].

Nævnet finder dog samtidig, at oplysningen kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningen skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Politikeren] den 6. december 2024 delte et offentligt Facebook-opslag, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Klager] skulle have udsat ham for afpresning.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Fyens Stiftstidende den 6. december 2024 kl.

09.49 forsøgte at kontakte [Klager] telefonisk om den fremsatte kritik mod ham.

[Klager] kontaktede samme dag kl.

09.53 redaktionen telefonisk.

Fyens Stiftstidende har over for Pressenævnet oplyst, at [Klager] i den forbindelse blev forelagt kritikken mod ham, hvortil han oplyste, at han på daværende tidspunkt ikke ønskede at kommentere sagen.

Oplysningen herom er ikke bestridt af [Klager].

Fyens Stiftstidende bragte herefter den 6. december 2024 kl.

12.24 artiklen ”Rådmand overvejer at politianmelde byrådskollega: - Alle må kunne se, at det er alvorligt” på fyens.dk.

Nævnet lægger derudover til grund, at [Klager] efter offentliggørelsen af artiklen rettede henvendelse til Fyens Stiftstidende med sine kommentarer til omtalen, og at Fyens Stiftstidende den 6. december 2024 kl.

13.29 indsatte [Klager]s kommentarer i artiklens brødtekst.

På denne baggrund finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang gjorde [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at [Klager] fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Fyens Stiftstidende i den oprindelige version af artiklen havde oplyst, at [Klager] havde afvist at kommentere sagen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at Fyens Stiftstidende efterfølgende ved en opdatering af artiklen har gengivet [Klager]s synspunkter i artiklen, herunder at han afviser at have truet [Politikeren].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidendes forelæggelse.

Afgjort den 16. september 2025