DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01203
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01203
Motor-magasinet får ikke kritik for omtale af dom og politianmeldelse
Motor-magasinet bragte i januar to artikler med omtale af en navngiven persons straffedom og forholdene forud herfor.
Den navngivne person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han var nævnt ved navn i omtalen, og at den indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om, at han var blevet bortvist og politianmeldt.
Nævnet fandt, at det ikke var i strid med god presseskik at nævne ham ved navn, og at oplysningerne havde karakter af faktiske oplysninger, som havde dækning i de faktiske forhold, og som mediet havde foretaget behørig forelæggelse af.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel ” og ” [Selskab 4] måtte bortvise og politianmelde netop dømt [Stillingsbetegnelse 1]: - Jeg var naiv ”, bragt på motormagasinet.dk den 9. januar 2025, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over blandt andet, at Motor-magasinet har bragt ukorrekte og skadelige oplysninger, nævnt hans navn, og at mediet har afvist hans anmodning om anonymisering og afindeksering.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Motor-magasinet bragte den 9. januar 2025 artiklen ” Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel ” på motormagasinet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Vestre Landsret har idømt den tidligere direktør hos [Selskab 1], [Klager] fængselsstraf på otte måneder – hvoraf to måneder skal afsones.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der ses sidde på bagsædet af en bil med [Person 1] og [Person 2] på hver sin side.
Af billedteksten fremgår: ”Der var højt humør, da Motor-magasinet i marts 2019 beskrev [Selskab 1] med direktør [Klager] (midten), omgivet af [Person 1] og [Person 2] fra [Selskab 2].
Nu er [Klager] idømt fængselsstraf.
”
Af artiklen fremgår følgende
”Der er faldet endelig dom i retssagen mellem daværende direktør i [Selskab 1], [Klager], og [Selskab 2].
[Klager] er idømt en fængselsstraf på otte måneder – hvoraf to måneder er gjort ubetinget og derfor skal afsones.
Han skal desuden betale kr. 189.875 i erstatning til [Selskab 2] samt sagsomkostninger og skal udføre 120 timers ulønnet samfundstjeneste.
Afgørelsen fremgår af domsafsigelsen fra 12. december 2024, hvor Vestre Landsret stadfæstede en dom fra Retten i [Bynavn 1] fra 30. oktober 2023.
Sagen var blevet anket af [Klager] med påstand om frifindelse for kravet om erstatning, og han havde desuden bestridt kravet størrelsesmæssigt.
[Klager] har ikke ønsket at udtale sig om hverken dommen eller sagen.
- Jeg synes, det er tarveligt, hvis I skriver om det her.
Jeg forsøger at komme videre og er færdig med autobranchen, men jeg har ikke nogen kommentarer til sagen, siger han.
Bortvist og politianmeldt
Det var ellers fuld fart på, da konceptet [Selskab 1] blev lanceret tilbage i 2019.
Bag konceptet stod den sydjyske forhandler [Selskab 2], og konceptet gik kort sagt ud på, at mindre brugtvognsforhandlere i fællesskab kunne pulje brugte leasingbiler.
Undervejs meldte en stribe af forhandlere sig under fanerne.
Også kæden [Selskab 3] sluttede sig til.
I spidsen for [Selskab 1] stod [Klager], der desuden ejede en tredjedel af selskabet.
Men han blev bortvist og politianmeldt i september 2020 [Der er indsat et link til artiklen ” Leasing-direktør bortvist ” bragt på motormagasinet.dk den 3. september 2020, Pressenævnet ].
Indehaveren af [Selskab 2] [Person 2] forklarer
- Der var en lang række forhold, som bl.a. omfattede dokumentfalsk, bedrageri og tyveri.
Efter samråd med vores advokat [Person 3] besluttede vi at begrænse anmeldelsen til bare tre forhold.
Ellers kunne vi frygte, at politiet ville henlægge efterforskningen grundet ressourcemangel, siger han.
I forbindelse med bortvisningen i september 2020 udtalte [Klager] [Der er indsat et link til artiklen ” Bortvist leasing-direktør tager til genmæle ” bragt på motormagasinet.dk den 1. oktober 2020, Pressenævnet ] til Motor-magasinet
- Denne tvist finder ingen løsning uden domstolenes hjælp.
Jeg kunne berette om flere ting, herunder mulige injurier, selvtægt m.v., som er sket siden bortvisningen, der vil belyse situationen, sagde [Klager].
Indehaver af [Selskab 2] [Person 2] ønskede ikke at udtale sig dengang sagen verserede, fordi han ikke ville deltage i en gang mudderkastning, men er nu klar til at tage bladet fra munden.
- Det var en sag, der tog hårdt på vores ansatte, kunder, familier og mig selv.
Vores forretning har altid stået for ordentlighed, men pludselig stod vi med de her sager, som sled på vores troværdighed.
Samtidig var der uregelmæssigheder i regnskaberne på et anseligt millionbeløb.
Jeg arbejdede i døgndrift i over et år for at få rettet op forretningen, og det kostede mig en blodprop undervejs, siger han og fortsætter
- Jeg havde egentlig besluttet at lægge sagerne bag mig, men da jeg konstaterede at [Klager] fortsatte sine tvivlsomme metoder i andre virksomheder i branchen, har jeg set det som min pligt at advare andre i branchen.
[Person 2] oplyser, at konceptet [Selskab 1] i dag er ophørt.
Alle [Klager] selskaber, der er opført i cvr-registeret, er i dag ophørt.
Hjemmesiderne fra de forskellige hjemmesider er dog stadig aktive.
Det gælder bl.a. [hjemmeside 1], [hjemmeside 2] og [hjemmeside 3].
”
Motor-magasinet bragte den 9. januar 2025 artiklen ” [Selskab 4] måtte bortvise og politianmelde netop dømt [Stillingsbetegnelse 1]: - Jeg var naiv ” på motormagasinet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Person 4], indehaver af [Selskab 4], fortæller, hvordan han blev ført bag lyset af tidligere [Stillingsbetegnelse 1].
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Person 4].
Af billedteksten fremgår: ”Akkurat som det var tilfældet med sagen om [Selskab 1], måtte [Person 4] bortvise og politianmelde [Klager].
Det gjorde han i marts 2024.
”
Af artiklen fremgår
”Også [Person 4], indehaver af [Selskab 4] med fire afdelinger i [Bynavn 2], [Bynavn 3], [Bynavn 4] og [Bynavn 5] fortryder i dag, at han i 2023 ansatte den tidligere direktør for [Selskab 1].
Akkurat som det var tilfældet hos [Selskab 1], måtte [Person 4] bortvise og politianmelde [Klager].
Det gjorde han i marts 2024.
[Klager] er netop blevet idømt otte måneders fængsel, hvoraf af to måneder er gjort ubetinget, for ulovligheder begået i sin tid som direktør for [Selskab 1].
- Jeg var helt klart for naiv, men jeg stod og skulle bruge en person med de kompetencer, som [Klager] havde.
Desværre havde han også andre tvivlsomme færdigheder, fortæller [Person 4] om samarbejdet med [Klager].
[Klager] blev ansat som såkaldt B2B Trader og skulle bl.a. udvikle et IT-system til billeasing.
- Undervejs stødte vi på flere uregelmæssigheder og blev derfor mere opmærksomme.
Til sidst lykkedes det at fange ham på fersk gerning, siger [Person 4] og fortsætter
- Det hele medførte at han blev bortvist med øjeblikkelig virkning, hvorefter vi indgav en politianmeldelse til Østjyllands Politi.
Jeg har netop rykket for, hvordan efterforskningen skrider frem.
Var for naiv
Når [Person 4] vælger at stå frem, er det for at undgå, at [Klager] får held med at føre andre bag lyset.
- Jeg var helt klart for naiv, men jeg har efterfølgende erfaret, at jeg langt fra er den eneste, der har ladet sig besnakke af ham.
Det er mit håb, at andre i branchen ikke ryger i fælden, siger han.
[Klager] blev i december sidste år idømt en fængselsstraf på otte måneder - hvoraf to måneder skal afsones.
Det skete som udløber af den politianmeldelse [Selskab 2] foretog helt tilbage i 2020.
Sagen har været gennem to instanser og endte altså med en domfældelse.
[Klager] skal udover fængselsstraffen og betale erstatning samt sagsomkostninger ligesom han skal udføre 120 timers ulønnet samfundstjeneste.
Motor-magasinet har forholdt [Klager] bortvisningen og politianmeldelsen fra [Person 4], men han har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
”
Omtale på Motor-magasinets LinkedIn-profil
Motor-magasinet bragte i januar 2025 et opslag på mediets LinkedIn-profil med omtale af artiklen ” Bortvist direktør idømt ubetinget fængsel ”.
Af opslaget fremgår et billede af henholdsvis [Person 1], [Klager] og [Person 2] på bagsædet af en bil med link til artiklen og teksten ”Vestre Landsret har idømt den tidligere direktør hos [Selskab 1], [Klager] fængselsstraf på otte måneder – hvoraf to måneder skal afsones”.
Efter offentliggørelsen
[Klager] skrev efter offentliggørelsen af de påklagede artikler med Motor-magasinet via mail om hans indsigelser mod omtalen.
Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen.
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af et opslag på LinkedIn bragt af [Person 4], hvor han deler et opslag bragt af Motor-magasinet med omtale og link til artiklen ” Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel ”.
Af [Person 4]s opslag fremgår teksten: ”Vogt jer derude for denne svindler, [Der er indsat en emoji, der illustrerer en tommel op, Pressenævnet ] endelig dømt nu håber jeg blot Politiet snart tager action på vores anmeldelse også, det var heldigvis i meget mindre målestok”.
[Klager] rettede den 15. januar 2025 henvendelse til Motor-magasinet, som den 20. januar 2025 afviste at anonymisere eller afindeksere artiklerne og mediets LinkedIn-opslag.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. januar 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
” Klagens formål
Pressenævnet bedes pålægge ”Motormagasinet” at anonymisere ”artikel1” og ”artikel2”.
Pressenævnet bedes pålægges ”Motormagasinet at af-indeksere ”artikel1” og ”artikel2” på søgemaskiner og sociale medier.
Klagens begrundelse
”Artikel1” og ”Artikel2” strider mod Pressenævnets retningslinjer §B.
1
[…]
”Klager” er ingen offentlig person, er ikke offentlig ansat.
Indekseringen på søgemaskiner og sociale medier har medført krænkende af ”klagers” personlige anseelse i offentligheden.
Havde artiklerne været anonymiseret var dette undgået.
Navngivningen kan kun opfattes bevidst fra ”Motormagasinet”.
Navngivningen og indekseringen på søgemaskiner får stor betydning for ”Klagers” almene anseelse og dermed privatlivets fred.
”Artikel2” er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §A.
1
[…]
”Artikel2” er direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer A.
5
[…]
Artiklen bygger alene på en udtalelse fra en kendt mand i bilbranchen og hans påstande.
”Klager” er ikke bekendt med nogen politianmeldelse og artiklens indhold kan derfor umuligt være korrekt.
”Artikel2” er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §A.
3
[…]
”Motormagasinet” kan umuligt have efterprøvet noget og artiklens indhold er aldrig forelagt ”Klager”.
Artiklen bringes kun for at forstærke indholdet i ”Artikel1”.
Publiceringen og indekseringen er utvivlsomt skadelig, krænkende og agtelsesforringende for ”Klager”.
”Artikel2” er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §C.
7
Artiklen ”anmeldte” forhold er ikke kendt i videre kredse og kan ikke have almen interesse.
Autobranchen, som er ”Motormagasinets” læsere, kan ikke sidestilles med almen.
Bilag ”konsekvens 1” [[Klager] henviser til [Person 4]s LinkedIn-opslag, Pressenævnet ] er et eksempel på en injurierende kommentar, som ”klager” vil politianmelde.
Kommentaren understøtter i øvrigt, at der ikke er startet nogen politiefterforskning og at ”Artikel2” derved publiceres i strid med §C.
7.
”Artikel2” og de kommentarer publiceringen på sociale medier har affødt kan opfattes som injurierende og dermed strafbare.
Bilag ”konsekvens 1” er en injurierende kommentar, som ”klager” vil politianmelde.
Her kaldes ”Klager” en svindler.
Kommentaren er tilknyttet et opslag ”Motormagasinet” har publiceret på det sociale medie Linkedin, opslaget linker til ”Artikel1”.
”Publiceringen af ”Artikel1” og ”Artikel2”, med navngivning, krænker privatlivets fred hos de 3-4 danskere, som hedder det samme som ”Klager”.
Et er, hvis ”Motormagasinet” alene havde publiceret artiklerne på sit medie med den nuværende navngivning.
Indekseringen på søgemaskiner og publicering på sociale medier krænker privatlivets fred for flere mennesker end ”Klager”.
I Danmark findes højest 5 personer med navnet [Klager].
”Klager” er af den opfattelse, at ”Motormagasinets” publicering og indeksering af artiklerne er i strid ”God presseskik” ikke bare på én men flere regler.
Navngivningen afstedkommer tillige mulig overtrædelse af Databeskyttelsesforordningen og injurierende kommentarer, der er strafbare jfr.
Straffelovens § 267 om Digitale krænkelser.
[…]”
[Klager] har som svar på Motor-magasinets udtalelse anført blandt andet
”I Motormagasinets replik i klagen, forsøger Motormagasinet at bruge et genmæle fra 2020 i retfærdiggørelsen af at publicere Klagers navn i Artikel1, Artikel2, påLinkedIn og søgemaskiner i 2025 – altså fem år senere!
Faktum er, at samme journalist, [Person 5], i 2020 publicerede en artikel om bortvisningen af Klager.
Baseret på oplysninger fra CVR og et subjektiv interview med [Person 2] fra [Selskab 2].
Artiklen (som stadig findes, men er bag betalingsmur) blev en af de mest læste artikler i Motormagasinet i 2020.
I artiklen påstod [Person 5], at han ikke havde kunne få kontakt til Klager.
Artiklen var derfor alene baseret på udsagn fra [Person 2] og [Selskab 2].
Årene før 2020 – altså 2018 og 2019 – har Klager sammen med en anden journalist fra Motormagasinet, [Person 6], været kilde til mange innovative artikler omkring fremtidens autobranche, billeasing og meget andet.
Derfor tog Klager i efteråret 2020 kontakt til [Person 6], hvilket resulterede i ”Genmælet”.
På dette tidspunkt, kunne [Person 5]s subjektive bortvisningsartikel ikke stå alene.
”Genmæle artiklen” skal tages bogstaveligt og var ikke en anerkendelse af publiceringen af mit navn.
I den forbindelse skal nævnes, at Motormagasinet i andre artikler omkring bortvisning – f.eks. i forbindelse med ”brodne kar indenfor Billeasing” - ikke har publiceret navne på personer.
Motormagasinets politik på området må derfor antages at være den samme som de fleste andre medier.
Motormagasinet mener Artikel1 og Artikel2 har offentlighedens interesse og bruger retorikken: ”Motor-magasinet mener, at det er en skærpende omstændighed, at de gentagne sager tyder på systematisk svindel fra Klagers side.
Under behandlingen af sagen i Vestre Landsret fremgik det desuden, at Klager har to tidligere domme for bedrageri i 2004 og 2010.
” Hvorfra stammer oplysningen om tidligere domme?
Motormagasinet var ikke til stede under behandling eller domsforhandling og har det relevans 21 eller 15 år senere?
Straffelovens § 264d lyder: ”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Stk.2.
Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
Pressenævnets grundlæggende synspunkter indledes således: ”Sikringen af ytringsfriheden i Danmark star i tæt forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt.
Den frie kommentar er en del af ytringsfriheden.
Medierne skal anerkende hensynet til den enkelte borgers krav pa respekt for integritet og privatlivets fred og skal beskytte borgeren mod uberettiget krænkelse bade ved research og offentliggørelse.
Medierne skal pa alle platforme tydeligt vejlede om, hvordan der kan klages over disses indhold og handlemåde.
”
Straffelovens tekst ”den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed” og Pressenævnets grundlæggende synspunkt ”Medierne skal anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred og skal beskytte borgeren mod uberettiget krænkelse både ved research og offentliggørelse” hænger unægtelig sammen.
Spørgsmålet er så om Motormagasinets offentliggørelse og indeksering af Klagers navn er uberettiget jfr.
Straffeloven og anerkendende for hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred?
Klagers påstand er JA i.f.t Straffeloven og NEJ i forhold til anerkendende for hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred og derfor bør Pressenævnet pålægge Motormagasinet at anonymisere og afindeksere Artikel1 og Artikel2 på eget medie, LinkedIn og søgemaskiner.
Subsidiært bør Pressenævnet pålægge Motormagasinet anonymisering og afindeksering på søgemaskinerne.
Artikel1 og Artikel2 har på ingen måde offentlighedens interesse men ”udhænger” klager og desværre få andre med samme for- og efternavn på femte år.
”
2.2 Motor-magasinets synspunkter
Motor-magasinet har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Klager ønsker at få anonymiseret og afindekseret de i klagen omhandlende artikler.
Klager er af den opfattelse, at navns nævnelse er i strid med de grundlæggende retningslinjer for god presseskik, Medieansvarsloven, GDPR, Datatilsynet og Straffelovens §267.
Motor-magasinets bemærkninger til sagen
Det er Motor-magasinets påstand i nærværende sag, at der ikke er handlet i uoverensstemmelse med ovennævnte retningslinjer og lovgivning […].
Klagers påstand 1 : ”Artikel1” og ”Artikel2” strider mod Pressenævnets retningslinjer §B.
1
I forbindelse med artikel 1, "Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel"1 , nævnes Klagers navn i artiklen efter Vestre Landsrets dom på otte måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones.
Ifølge dommen er der tale om alvorlig økonomisk kriminalitet og magtmisbrug i en stilling, hvor Klager havde titel af direktør og derfor tegnede firmaet udadtil.
Motor-magasinet anser dette for at være en skærpende omstændighed, der i høj grad berettiger at nævne Klagers navn.
En sag af denne karakter, har en særlig interesse for bil- og autobranchen, som er Motor-magasinets målgruppe.
Det er ligeledes Motor-magasinets opfattelse, at personer i direktørstillinger, der tegner en virksomhed udadtil, må kunne tåle mere end ansatte i ikke ledende stillinger.
Endelig er Klager selv tidligere stået frem med navns nævnelse i Motor-magasinet i forbindelse med sagen [Motor-magasinet har henvist til artiklen ” Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] tager til genmæle ” bragt på motormagasinet.dk den 1. oktober 2020, Pressenævnet ].
Det har naturligvis også været medvirkende til, at vi har valgt at nævne Klagers navn i artiklen.
I artikel 2: "[Selskab 4] måtte bortvise og politianmelde netop dømt [Stillingsbetegnelse 1]: - Jeg var naiv"3 vælger Motor-magasinet at nævne Klagers navn da 1) Klager, som anført ovenfor, tidligere har valgt at stå frem med navns nævnelse i en tilsvarende sag og 2) fordi der her også er tale om en bortvisning af Klager.
Motor-magasinet mener, at det er en skærpende omstændighed, at de gentagne sager tyder på systematisk svindel fra Klagers side.
Under behandlingen af sagen i Vestre Landsret fremgik det desuden, at Klager har to tidligere domme for bedrageri i 2004 og 2010.
Klagers påstand 2 : "Artikel1" kan opfattes som en retsreportage uden at være det - derfor strider den mod Pressenævnets retningslinjer §C.
6
Klagers forsøg på at påstå, at artiklen kan opfattes som en retsreportage kan jeg naturligvis klart afvise.
Artiklen bærer tydeligt præg af, at der er tale om en nyhedsartikel der er skrevet efter sagen er afsluttet i Vestre Landsret.
Motor-magasinet var ikke til stede i retten, men har skrevet artiklen på baggrund af aktindsigt i dommen fra Vestre Landsret samt udsagn fra Klagers tidligere arbejdsgiver, der var modpart i sagen.
Derudover taler det for sig selv, at det alene er artiklens første to afsnit der nævner dommen, og at dommen i øvrigt er en stadfæstelse af dommen fra Retten i [Bynavn 1].
Resten af artiklen, som er betydeligt længere end omtalen af dommen, er et interview med Klagers tidligere arbejdsgiver samt Klagers egen udtalelse.
Altså noget der tydeligvis er sket efter domsafsigelsen, hvorfor artiklen naturligvis ikke kan opfattes som en retsreportage.
Jeg må derfor på det kraftigste afvise Klagers påstand om, at artiklen strider mod C.
6 i de grundlæggende retningslinjer for god presseskik.
Klagers påstand 3 : "Artikel2" er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §A.
1
Først og fremmest ønsker jeg at understrege, at Motor-magasinet straks retter faktuelle fejl, når de bliver bragt til vores opmærksomhed.
Vi har i dette tilfælde bedt Klager om konkret at påpege de fejl, Klager mener, der er i de to artikler, men vi har ikke modtaget nogen tilbagemelding herpå, hvilket ligeledes fremgår af Klagers bilag ”svar motormagasinet3”.
Af Klagers henvendelse til Pressenævnet fremgår det heller ikke, at der skulle være faktuelle fejl i artiklen.
Motor-magasinet har i sagens natur derfor ikke har haft mulighed for at rette de påståede fejl i artiklen.
Klagers påstand 4 : "Artikel2" er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §A.
5
Det er Motor-magasinets påstand, at det tydeligt fremgår, hvornår der er tale om subjektive påstande og faktuelle oplysninger.
De subjektive påstande er tydeligt markeret som citater, ligesom [Person 4] der udtaler sig til artiklen, er afbilledet i artiklen.
Det er ligeledes [Person 4] der udtaler, at han har bortvist og politianmeldt Klager.
Vi har i forbindelse med begge artikler forelagt Klager beskyldningerne.
Her har Klager ikke ønsket at udtale sig.
Journalist [Person 5] har den 8. januar kl.
10.38 haft en 12 minutter lang samtale med Klager, hvor Klager er blevet forelagt dommen i Vestre Landsret og udtalelserne fra [Person 4] om, at han er blevet bortvist og politianmeldt.
Herudover har Motor-magasinet fået bekræftet af Østjyllands Politi, at der foreligger en politianmeldelse af Klager, og at de i den forbindelse vil afhøre [Person 4] i sagen.
Klagers påstand 5 : "Artikel2" er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §A.
3
Klager påstår her, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold og at Motor-magasinet umuligt kan have efterprøvet noget.
Hertil skal jeg blot henvise til vores svar ovenfor, hvoraf det fremgår at Motor-magasinet har været i telefonisk kontakt med Klager.
Dette har vi, skulle dette blive nødvendigt, naturligvis dokumentation for.
Af ovenstående fremgår det ligeledes, at Motor-magasinet har fået bekræftet at der foreligger en politianmeldelse af Klager, som [Person 4] udtaler i artiklen.
Klagers påstand 6 : "Artikel2" er et direkte brud mod Pressenævnets retningslinjer §C.
7
Det er korrekt, at et medie skal udvise forsigtighed i forbindelse med at oplyse om eksempelvis politianmeldelser, såfremt anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke har ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side.
I dette tilfælde, og som anført under Klagers påstand 4, fremgår det tydeligt af artiklen, at det er en subjektiv udtalelse fra [Person 4].
Derudover står det klart for læseren, at anmeldelsen endnu ikke på tidspunktet for publiceringen af den påklagede artikel har medført retlige skridt mod Klager, da [Person 4] udtaler, at han netop har rykket for, hvordan efterforskningen skrider frem hos Østjyllands Politi.
Endelig, skal jeg igen henvise til at Motor-magasinet har fået bekræftet af Østjyllands Politi, at der er foretaget en politianmeldelse af Klager.
Klagers påstand 7 : "Artikel2" og de kommentarer publiceringen på sociale medier har affødt kan opfattes injurierende og er dermed strafbare.
Motor-magasinet anvender LinkedIn som et naturligt værktøj i vores daglige arbejde ved at poste korte tekster og linke til historien på Motor-magasinet.
Vores følgere på LinkedIn er typisk folk fra bilbranchen, der ønsker at være opdateret på, hvad der sker i branchen.
Et massemedie kan ikke drages til ansvar for udtalelser mediet ikke har redigeringspligt overfor, hvorfor Motor-magasinet ikke kan drages til ansvar over hvad andre deler og udtaler sig om på deres egen LinkedIn profil.
Derudover er redaktøren, i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet og hvordan man i øvrigt vil markedsføre mediet.
Endelig er det Motor-magasinets opfattelse, at denne påstand ligger udenfor Pressenævnets kompetence.
Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder dermed uden for nævnets kompetence.
Klagers påstand 8 : Publiceringen af "Artikel1" og "Artikel2", med navngivning, krænker privatlivets fred hos de 3-4 andre danskere, som hedder det samme som "Klager".
Da Klagers påstand 8 ligger udenfor Klagers retslige interesse, har Motor-magasinet valgt ikke at forholde sig til denne påstand.
Opsummerende er det således Motor-magasinets påstand, at der ikke er handlet i strid med de vejledende regler for god presseskik.
Klager ønsker, at Motor-magasinet anonymiserer eller afindekserer de to artikler på baggrund af ovenstående påstande, samt de vejledende regler for god presseskik.
Hertil skal jeg for god ordens skyld påpege, at det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.
Da artiklerne er publiceret den 9. januar 2025, falder de som udgangspunkt ikke indenfor muligheden for anonymisering eller afindeksering, da Klager stadig har mulighed for at benytte sig af den 12 ugers klagefrist.
Klager er, som tidligere anført, blevet opfordret til at oplyse hvilke faktuelle fejl Klager mener der er i artiklerne.
Dette har vi ikke modtaget svar på.
Vi anerkender naturligvis at Klager føler det ubehageligt at dommen bliver offentliggjort, dette ændrer dog ikke ved, at man som direktør og når man selv har valgt at stå frem og udtale sig om sagen tidligere, også må tåle, at udfaldet af sagen samt øvrige sager, der er mere end almindelig relevante for branchen bliver omtalt.
Afslutningsvist skal det ligeledes understreges, at Klager også er blevet tilbudt genmæle, hvilket Klager ikke har svaret på.
Dette tilbud står stadig ved magt, måtte Klager ombestemme sig.
”
Motor-magasinet har til klagers bemærkninger supplerende anført blandt andet
”Motor-magasinet fastholder, at den væsentligste årsag til at nævne Klager ved navn er, at Klager som direktør inden for autobranchen (”gyldne kæder”) har en særlig position, hvilket medfører offentlig interesse i at få kendskab til sagen.
Denne rolle er den primære begrundelse for at bringe navnet.
Herudover lægger vi sekundært vægt på, at Klager allerede selv har valgt at stå frem ved navns nævnelse i den oprindelige artikel fra 1. oktober 2020 (vedlagt som bilag).
Når en person med ansvar i branchen frivilligt udtaler sig offentligt om den konkrete sag, som efterfølgende blev til en retssag i både by- og landsret, må vedkommende også forvente at blive nævnt ved navn, når sagen afsluttes.
Vi mener fortsat, at offentliggørelsen af Klagers navn er journalistisk berettiget, dels fordi Klager udfylder en væsentlig rolle i branchen (”gyldne kæder”), dels fordi Klager tidligere selv har valgt at stå frem ved navns nævnelse.
Vi anser derfor ikke en anonymisering eller afindeksering for påkrævet.
På denne baggrund fastholder jeg således, at Motor-magasinets omtale af Klager ved navn er berettiget, og jeg anmoder Pressenævnet om at lægge denne begrundelse til grund for sin vurdering.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.
Da klagen ikke ses indgivet på vegne af andre, herunder andre med navnet [Klager], behandles klagen alene i forhold til klager [Klager].
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder ligeledes uden for Pressenævnets kompetence.
Pressenævnet bemærker videre, at det fremgår af forarbejderne til medieansvarsloven, at det ikke er hensigten, at Pressenævnet skal tage stilling til de ”Grundlæggende synspunkter” i retningslinjer for god presseskik, da dette vil indebære et alvorligt indgreb i mediernes ret til selv at vurdere og bestemme mediernes indhold.
Disse grundprincipper har, ifølge forarbejderne, navnlig betydning for mediernes interne forhold.
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse, subjektive vurderinger og faktiske oplysninger samt retsreportage
- Artiklen ”Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel ”
[Klager] har klaget over, at Motor-magasinet har bragt hans navn i forbindelse med omtalen af hans dom for bedrageri og dokumentfalsk samt forsøg herpå.
[Klager] har navnlig gjort gældende, at omtalen ikke har offentlig interesse.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.
En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.
6.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Der er faldet endelig dom i retssagen mellem daværende direktør i [Selskab 1], [Klager], og [Selskab 2].
[Klager] er idømt en fængselsstraf på otte måneder – hvoraf to måneder er gjort ubetinget og derfor skal afsones.
Han skal desuden betale kr. 189.875 i erstatning til [Selskab 2] samt sagsomkostninger og skal udføre 120 timers ulønnet samfundstjeneste.
Afgørelsen fremgår af domsafsigelsen fra 12. december 2024, hvor Vestre Landsret stadfæstede en dom fra Retten i [Bynavn 1] fra 30. oktober 2023.
Sagen var blevet anket af [Klager] med påstand om frifindelse for kravet om erstatning, og han havde desuden bestridt kravet størrelsesmæssigt.
[Klager] har ikke ønsket at udtale sig om hverken dommen eller sagen.
- Jeg synes, det er tarveligt, hvis I skriver om det her.
Jeg forsøger at komme videre og er færdig med autobranchen, men jeg har ikke nogen kommentarer til sagen, siger han.
Bortvist og politianmeldt
Det var ellers fuld fart på, da konceptet [Selskab 1] blev lanceret tilbage i 2019.
Bag konceptet stod den sydjyske forhandler [Selskab 2], og konceptet gik kort sagt ud på, at mindre brugtvognsforhandlere i fællesskab kunne pulje brugte leasingbiler.
Undervejs meldte en stribe af forhandlere sig under fanerne.
Også kæden [Selskab 3] sluttede sig til.
I spidsen for [Selskab 1] stod [Klager], der desuden ejede en tredjedel af selskabet.
Men han blev bortvist og politianmeldt i september 2020 [Der er indsat et link til artiklen ” Leasing-direktør bortvist ” bragt på motormagasinet.dk den 3. september 2020, Pressenævnet ].
Indehaveren af [Selskab 2] [Person 2] forklarer
- Der var en lang række forhold, som bl.a. omfattede dokumentfalsk, bedrageri og tyveri.
Efter samråd med vores advokat [Person 3] besluttede vi at begrænse anmeldelsen til bare tre forhold.
Ellers kunne vi frygte, at politiet ville henlægge efterforskningen grundet ressourcemangel, siger han.
I forbindelse med bortvisningen i september 2020 udtalte [Klager] [Der er indsat et link til artiklen ” Bortvist leasing-direktør tager til genmæle ” bragt på motormagasinet.dk den 1. oktober 2020, Pressenævnet ] til Motor-magasinet
- Denne tvist finder ingen løsning uden domstolenes hjælp.
Jeg kunne berette om flere ting, herunder mulige injurier, selvtægt m.v., som er sket siden bortvisningen, der vil belyse situationen, sagde [Klager].
Indehaver af [Selskab 2] [Person 2] ønskede ikke at udtale sig dengang sagen verserede, fordi han ikke ville deltage i en gang mudderkastning, men er nu klar til at tage bladet fra munden.
- Det var en sag, der tog hårdt på vores ansatte, kunder, familier og mig selv.
Vores forretning har altid stået for ordentlighed, men pludselig stod vi med de her sager, som sled på vores troværdighed.
Samtidig var der uregelmæssigheder i regnskaberne på et anseligt millionbeløb.
Jeg arbejdede i døgndrift i over et år for at få rettet op forretningen, og det kostede mig en blodprop undervejs, siger han og fortsætter
- Jeg havde egentlig besluttet at lægge sagerne bag mig, men da jeg konstaterede at [Klager] fortsatte sine tvivlsomme metoder i andre virksomheder i branchen, har jeg set det som min pligt at advare andre i branchen.
[Person 2] oplyser, at konceptet [Selskab 1] i dag er ophørt.
Alle [Klager] selskaber, der er opført i cvr-registeret, er i dag ophørt.
Hjemmesiderne fra de forskellige hjemmesider er dog stadig aktive.
Det gælder bl.a. [hjemmeside 1], [hjemmeside 2] og [hjemmeside 3].
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var direktør for og medejer af selskabet [Selskab 1] ApS.
Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] ved Vestre Landsret den 12. december 2024 blev idømt en fængselsstraf på otte måneder, hvoraf to måneder blev gjort ubetinget, samt pålagt at betale 189.875 kr. i erstatning.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i artiklen ” Bortvist leasing-direktør tager til genmæle ”, bragt den 2. oktober 2020 på motormagasinet.dk, har udtalt sig om sin bortvisning fra [Selskab 1] ApS og en eventuel straffesag.
Pressenævnet finder, at omtalen af straffesagen har klar almen interesse.
Nævnet finder, at offentliggørelsen af [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af hans straffedom ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet har lagt vægt på, at Motor-magasinet korrekt har gengivet sagsforløbet og sagens udfald, ligesom nævnet har lagt vægt på sagens karakter og karakteren af de forhold, som [Klager] blev dømt for, og at han er kommet til orde i artiklen.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] forud for straffedommen offentligt har udtalt sig om en eventuel straffesag i forbindelse med sit arbejde i selskabet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Artiklen ”[Selskab 4] måtte bortvise og politianmelde netop dømt [Stillingsbetegnelse 1]: - Jeg var naiv”
[Klager] har klaget over, at Motor-magasinet har omtalt [Person 4]s politianmeldelse mod ham, og at omtalen er ukorrekt og ikke forelagt ham forud for offentliggørelsen.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.
1, A.
3 og A.
5.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder for retsreportagen.
Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.
Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.
Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, jf. punkt C.
1 og C.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Person 4], indehaver af [Selskab 4], fortæller, hvordan han blev ført bag lyset af tidligere [Stillingsbetegnelse 1].
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Person 4].
Af billedteksten fremgår: ”Akkurat som det var tilfældet med sagen om [Selskab 1], måtte [Person 4] bortvise og politianmelde [Klager].
Det gjorde han i marts 2024.
”
Af artiklen fremgår
”Også [Person 4], indehaver af [Selskab 4] med fire afdelinger i [Bynavn 2], Odense, Horsens og Aarhus, fortryder i dag, at han i 2023 ansatte den tidligere direktør for [Selskab 1].
Akkurat som det var tilfældet hos [Selskab 1], måtte [Person 4] bortvise og politianmelde [Klager].
Det gjorde han i marts 2024.
[Klager] er netop blevet idømt otte måneders fængsel, hvoraf af to måneder er gjort ubetinget, for ulovligheder begået i sin tid som direktør for [Selskab 1].
- Jeg var helt klart for naiv, men jeg stod og skulle bruge en person med de kompetencer, som [Klager] havde.
Desværre havde han også andre tvivlsomme færdigheder, fortæller [Person 4] om samarbejdet med [Klager].
[Klager] blev ansat som såkaldt B2B Trader og skulle bl.a. udvikle et IT-system til billeasing.
- Undervejs stødte vi på flere uregelmæssigheder og blev derfor mere opmærksomme.
Til sidst lykkedes det at fange ham på fersk gerning, siger [Person 4] og fortsætter
- Det hele medførte at han blev bortvist med øjeblikkelig virkning, hvorefter vi indgav en politianmeldelse til Østjyllands Politi.
Jeg har netop rykket for, hvordan efterforskningen skrider frem.
Var for naiv
Når [Person 4] vælger at stå frem, er det for at undgå, at [Klager] får held med at føre andre bag lyset.
- Jeg var helt klart for naiv, men jeg har efterfølgende erfaret, at jeg langt fra er den eneste, der har ladet sig besnakke af ham.
Det er mit håb, at andre i branchen ikke ryger i fælden, siger han.
[Klager] blev i december sidste år idømt en fængselsstraf på otte måneder - hvoraf to måneder skal afsones.
Det skete som udløber af den politianmeldelse [Selskab 2] foretog helt tilbage i 2020.
Sagen har været gennem to instanser og endte altså med en domfældelse.
[Klager] skal udover fængselsstraffen og betale erstatning samt sagsomkostninger ligesom han skal udføre 120 timers ulønnet samfundstjeneste.
Motor-magasinet har forholdt [Klager] bortvisningen og politianmeldelsen fra [Person 4], men han har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var direktør for og medejer af selskabet [Selskab 1] ApS, og at han udtrådte af selskabet efter, at han blev bortvist i august 2020.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i 2023 blev ansat som B2B Trader hos [Selskab 4], som [Person 4] er indehaver af, og at han blev bortvist fra virksomheden i marts 2024.
Nævnet lægger som anført ovenfor videre til grund, at [Klager] ved Vestre Landsret den 12. december 2024 blev idømt en fængselsstraf på otte måneder, hvoraf to måneder blev gjort ubetinget, samt pålagt at betale 189.875 kr. i erstatning i forbindelse med sit arbejde i [Selskab 1] ApS.
Nævnet lægger desuden til grund, at Østjyllands Politi over for Motor-magasinet har bekræftet, at der er indgivet en politianmeldelse mod [Klager], og at politiet vil afhøre [Person 4] i forbindelse med sagen.
Pressenævnet finder, at det klart fremgår af omtalen, at den er baseret på [Person 4]s subjektive vurderinger af hans samarbejde med [Klager].
Nævnet finder videre, at [Person 4]s oplysninger om, at han har bortvist og politianmeldt [Klager], er faktiske oplysninger, som har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, herunder navnlig Østjyllands Politis bekræftelse af, at der er indgivet en politianmeldelse mod [Klager].
Nævnet finder imidlertid, at oplysningerne herom kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og derfor skulle forelægges for ham forud for artiklens offentliggørelse.
Motor-magasinet har over for Pressenævnet oplyst, at mediet forud for artiklens offentliggørelse den 9. januar 2025 var i telefonisk kontakt med [Klager] den 8. januar 2025, hvor mediet forelagde [Person 4]s udtalelser, herunder oplysningerne om bortvisningen og politianmeldelsen.
Dette er ikke bestridt af [Klager].
Pressenævnet finder herefter, at Motor-magasinet har foretaget behørig forelæggelse af [Person 4]s oplysninger om, at han har bortvist og politianmeldt [Klager].
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at mediet har foreholdt [Klager] oplysningerne, og at han ikke har ønsket at udtale sig om sagen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår Motor-magasinets omtale af [Person 4]s politianmeldelse mod [Klager] finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere mediet herfor, selv om politianmeldelsen på tidspunktet for omtalen den 9. januar 2025 efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side, og heller ikke efter det oplyste senere er ført til sådan indgriben.
Nævnet har lagt vægt på, at det har offentlig interesse at omtale, at [Klager], som er kendt i bilbranchen, er blevet politianmeldt for ifølge [Person 4] at bruge ukurante metoder i forbindelse med udførelsen af sit arbejde i bilbranchen, og at oplysningen således relaterer sig til hans erhvervsmæssige virke.
Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Klager] ikke har ønsket at kommentere forholdet.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplysningen om politianmeldelsen er blevet bekræftet af Østjyllands Politi, og at oplysningen dermed vurderes at være tilstrækkeligt underbygget.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det af artiklen fremgår, at [Person 4] har rykket Østjyllands Politi for, hvordan efterforskningen skrider frem, og at det i tilstrækkelig grad må stå klart for læseren, at anmeldelsen ikke på tidspunktet for publiceringen af den påklagede artikel havde medført retlige skridt mod [Klager].
Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Motor-magasinet har krænket hans personlige anseelse ved at bringe hans navn i de påklagede artikler.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.
De under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen, jf. punkt B.
1 og C.
1.
De påklagede artikler indeholder kritisk omtale af [Klager], som fremgår ved navn, herunder at han er blevet dømt for bedrageri og dokumentfalsk samt forsøg herpå, og at hans tidligere arbejdsgiver har bortvist og politianmeldt ham.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet som anført ovenfor til grund, at [Klager] var medejer af og direktør for [Selskab 1] ApS, og at han var ansat hos [Selskab 4] som B2B Trader.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] blev bortvist fra begge arbejdspladser, og at han ved Vestre Landsret den 12. december 2024 blev idømt en fængselsstraf på otte måneder, hvoraf to måneder blev gjort ubetinget, samt pålagt at betale 189.875 kr. i erstatning i forbindelse med sit arbejde i [Selskab 1] ApS.
Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] i artiklen ” Bortvist leasing-direktør tager til genmæle ” bragt den 2. oktober 2020 på motormagasinet.dk offentligt har forholdt sig til bortvisningen og en eventuel straffesag.
Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.
Nævnet finder ikke, at Motor-magasinets offentliggørelse af [Klager]s navn i de påklagede artikler kan anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv.
Nævnet har lagt vægt på, at omtalen i artiklerne vedrører forhold, der relaterer sig til [Klager]s erhvervsmæssige virke og dermed ikke hans private forhold.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] tidligere har medvirket frivilligt i et interview med Motor-magasinet i forbindelse med sin bortvisning fra [Selskab 1] ApS.
Nævnet finder herefter, at Motor-magasinet var berettiget til at nævne [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af hans straffedom og erhvervsmæssige ageren.
Dette gælder ligeledes de tidligere domme for bedrageri, der er bragt i sammenhæng med den pågældende omtale.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet bemærker, at [Klager] er kommet til orde i artiklen ” Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel ”.
Anonymisering og afindeksering – punkt D.
1
[Klager] har klaget over, at Motor-magasinet har afvist at anonymisere og afindeksere de påklagede artikler samt mediets LinkedIn-opslag.
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne og LinkedIn-opslaget, som referer til artiklen ” Bortvist [Stillingsbetegnelse 1] idømt ubetinget fængsel ”, indeholder omtale af [Klager]s fængselsdom for bedrageri og dokumentfalsk samt forsøg herpå og hans adfærd i sit erhvervsmæssige virke.
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af [Klager] i artiklerne og LinkedIn-opslaget fra 2025 indeholder oplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som særligt belastende for [Klager].
Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik, at Motor-magasinet har afvist at anonymisere og afindeksere artiklerne og LinkedIn-opslaget.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og aktualitet, og at omtalen angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for [Selskab 1] ApS, og at der er tale om en sag af almen interesse.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Motor-magasinet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere og afindeksere artiklerne og LinkedIn-opslaget.
Afgjort den 16. september 2025