Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16714

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16714

DR får ikke kritik for at afvise sletning, anonymisering og afindeksering

Et selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i oktober 2019 med omtale af selskabets involvering i byggeprojekter udført af et andet selskab.

Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for selskabet, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv kunne tale for at hindre tilgængeligheden artiklen.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] ved advokat Mads Søby har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] meldte hus forbi, da tag var i fare for at styrte sammen ”, bragt den 2. oktober 2019 på dr.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at DR har afvist deres anmodning om sletning, anonymisering og afindeksering.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

DR bragte den 2. oktober 2019 artiklen ” [Klager] meldte hus forbi, da tag var i fare for at styrte sammen ” på dr.dk under bjælken ”[TV-programmet]”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Pludselig var det ikke [Klager], men [Selskab 1], der havde ansvaret for en større ombygning.

”

Der er i artiklen indsat et videoklip, som varer 1 minut og 22 sekunder, fra en udsendelse i programserien ”[TV-programmet]”, hvor vært [Person 1] foreholder direktør i [Klager] [Person 2] et tilbud fra [Selskab 1].

Af artiklen fremgår

”Præcisering: Det er præciseret, at det ikke er det prisvindende firma, der udarbejder tilbuddet, som familien ellers troede.

Da [Person 3] og hendes mand i 2017 beslutter sig for at bygge om og lave et børneværelse på loftet, skal de bruge en håndværker, og valget falder på [Klager].

- Vi kan se, at de har gode anmeldelser, og de gør meget ud af, at de har vundet en masse priser, siger [Person 3].

Familien beder derfor om et tilbud på byggeriet, fra det de tror er det prisvindende firma [Klager].

Tilbuddet er påtrykt [Klager]s navn og logo.

Da håndværkerne ankommer, står der [Klager] på deres tøj, bilen de kører i har [Klager]s logo smurt hen ad siden, og før de går i gang, hamrer håndværkerne et skilt i jorden med [Klager]s logo og cvr-nummer.

[Person 3] og hendes mand er altså af den klare opfattelse, at [Klager] er i gang med ombygningen af deres hus.

Pludselig er et andet firma ansvarlig

Men da håndværkerne laver en række alvorlige fejl, så der til sidst er fare for, at taget styrter sammen, er det ikke længere [Klager], der har udført arbejdet.

Nu er det pludselig [Selskab 1], der er ansvarlig, oplyser [Klager] og henviser til, at der med småt står [Selskab 1] nederst på det tilbud, der er givet.

Det bliver begyndelsen på to års tovtrækkeri om, hvem der har ansvaret.

- Jeg har aldrig været så frustreret over noget, som jeg er over det her, og over at vi skal kæmpe sådan, når vi ikke har gjort noget forkert, siger [Person 3], der føler sig ført bag lyset af [Klager].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1] og [Person 3], der ses stå i [Person 3]s stue, hvor loftet bæres af røde stolper.

Af billedteksten fremgår: ”Da der er fare for sammenstyrtning, har familien måttet leve med store røde stolper ned gennem stuen de seneste to vintre, da sne kan få taget til at styrte sammen.

”

Af artiklen fremgår videre

”- Jeg synes ikke, det er i orden, at [Klager] markedsfører sig på den måde.

Det har været virkelig frustrerende og stressende, siger hun.

Andre har prøvet det samme

Og [Person 3] er ikke den eneste, der har stået i den situation.

DR’s forbrugerprogram [TV-programmet] har talt med flere kunder hos [Klager], der har oplevet det samme.

Men det kommer bag på partner i [Klager] [Person 2].

- Det er helt nyt for os.

Vi har løst over 1000 sager, og det her er den første, der lander på mit bord, hvor der er en konflikt i forhold til, hvem der har udført opgaven, og hvor ansvaret skal placeres, siger han.

[Person 2] medgiver, at det er forvirrende, at der på samme tilbud fremgår to forskellige firmaer og fastholder, at [Selskab 1] er et helt andet firma.

¬- Det er to tidligere ansatte, der har startet et firma, og det har vi støttet dem i, og de har brugt en tilbudsskabelon, som vi har brugt i vores firma, siger han.

¬ Så sker der noget

Dagen før [TV-programmet] skal interviewe [Person 2], er der pludselig skred i sagen.

- For halvanden uge siden blev vi inddraget i sagen, og siden har vi ligget vandret for at forlige sagen, og det er heldigvis lykkedes, forklarer han og afviser, at det skyldes, at [TV-programmet] er gået ind i sagen.

- Det er den hurtigste måde, vi har kunnet agere på i en sag, der har kørt i over to år.

Der er opstået tvivl om, hvem der har udført arbejdet, og hvem der har ansvaret, efter sagen er udført, så det har vi taget på os, siger [Person 2].

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] sendte efter offentliggørelsen den 3. oktober 2019 en mail til DR om artiklens indhold, herunder de oplysninger, som selskabet ønskede berigtiget.

Pressenævnet har modtaget kopi af den pågældende mail.

Den 4. oktober 2019 opdaterede DR artiklen med en præcisering øverst i artiklens brødtekst.

Af præciseringen fremgår: ”Præcisering: Det er præciseret, at det ikke er det prisvindende firma, der udarbejder tilbuddet, som familien ellers troede.

”

[Klager] havde den 9. til 30. oktober 2024 en korrespondance med DR om selskabets indsigelser mod artiklens indhold.

Pressenævnet har modtaget kopi af de mails, som [Klager] og DR har udvekslet.

[Klager] havde endvidere den 20. december 2024 til den 15. januar 2025 en korrespondance med lytternes, -seernes og brugernes redaktør om selskabets indsigelser mod artiklen og mulighederne for at klage til redaktøren.

Pressenævnet har modtaget kopi af den pågældende korrespondance.

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget en række bilag, herunder en kopi af en skønserklæring udarbejdet i forbindelse med en tvist mellem [Person 4], ingeniør [Person 5] og [Selskab 1] og et skærmbillede fra selskabets profil på Trustpilot, hvoraf fremgår, at [Klager] har fået 4,9 stjerner på baggrund af 353 anmeldelser.

[Klager] ved advokat Mads Søby klagede den 9. oktober 2024 til DR, som den 21. oktober 2024 afviste klagen.

[Klager]s klage over DR’s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 20. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information samt sletning, afindeksering og anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Sagen kort

[Selskab 1], CVR.nr. [CVR 1], indgik entrepriseaftale med [Person 3] og [Person 4] om udskiftning af ejendommens tag mv., efter der var udarbejdet ingeniørberegninger.

Under arbejdets udførelse opstod der tvist mellem [Person 3] og [Person 4] og [Selskab 1] samt [Person 3] og [Person 4] og Rådgivende Ingeniør [Person 5].

[Person 3] og [Person 4] antog advokatbistand, der igangsatte syn og skøn efter retsplejelovens § 343 (isoleret bevisoptagelse).

Sagen blev anlagt af [Person 3] og [Person 4] mod [Selskab 1] og Rådgivende Ingeniør [Person 5], CVR.nr. [CVR 2].

Mangelkravet blev således ikke alene rettet mod [Selskab 1], hvilket læseren får opfattelsen af, når artiklen læses.

Skønserklæringen i sagen vedlægges som bilag 2, hvoraf ovennævnte oplysninger også fremgår af side 1.

Af særlig betydning for sagen er følgende (bilag 2, side 4)

[Der er indsat et uddrag fra skønserklæringen, hvoraf fremgår: ”om der er risiko for sammenstyring ved snefald”, Pressenævnet ]

… hvilket skønsmanden besvarer som følger

[Der er indsat et uddrag fra skønserklæringen, hvoraf fremgår: ”Det vurderes ikke, at der er risiko for sammenstyrtning ved snefald.

”, Pressenævnet ]

Det kan således lægges til grund, at der på intet tidspunkt har været sammenstyrtningsfare af taget, og [Person 3] og [Person 4] alene har været bekymret for sammenstyrtning ved snefald, hvilket skønsmanden bekræfter ikke er tilfældet.

Sammenfattende kan det således lægges til grund, at uvildig og objektiv sagkundskab i form af en kvalificeret og uvildig skønsmand, der er udmeldt af Retten i [Bynavn], ikke har fundet anledning til at vurdere, at taget er i risiko for at styrte sammen under nogle omstændigheder, og ej heller når der kom ekstra vægt på tagkonstruktionen i form af sne.

De dramatiske billeder i artiklen, hvor der er opsat røde ”soldater” til understøtning, var således i det hele unødvendige og giver en urigtig oplevelse af tingenes tilstand.

Videre kan det udledes af bilag 2, at der var fejl og mangler ved det af [Selskab 1] udførte arbejde med samlet kr. 185.000 ekskl.

moms.

[Person 3] og [Person 4] og [Selskab 1] indgik efterfølgende forlig i sagen, hvorefter sagen var afsluttet mellem parterne.

[Selskab 1] gik konkurs i december 2020.

[Klager] leverer fortsat entreprisearbejder mv. med høj kundetilfredshed, jf. også bilag 3 [Bilag 3 henviser til skærmbilledet af [Klager]’ Trustpilot-profil, Pressenævnet ]

[…]

Publicering af artiklen

Den artikel, der klages over, blev publiceret den 2. oktober 2019.

Artiklen var fejlbehæftet, hvilket DR også anerkendte og redigerede artiklen, hvilken blev genpubliceret den 4. oktober 2019.

[…]

Hvorfor der klages

DR har taget et valg om at lade [Klager]s navn indgå i artiklens overskrift og dermed artiklens online URL-navn, der indgår i DR’s domæne, som DR booster.

Havde DR ikke ladet [Klager]s navn indgå i overskriften og dermed DR’s artikel URL-adresse, havde artiklen ikke fået samme online rækkevidde i forbindelse med online søgning på [Klager]s navn.

[Klager] har spurgt DR, hvad den journalistiske baggrund for at lade [Klager]s navn indgå i overskriften er.

Baggrunden for spørgsmålet er, at det er sædvanligt at anvende neutrale (uden firmanavne) ”clickbait overskrift” til at lokke læsere til.

DR har ikke kunnet redegøre for valget af overskrift til artiklen, herunder hvorfor det er nødvendigt ud fra et journalistisk perspektiv eller for at formidle historien at lade [Klager]s navn indgå i overskriften og dermed i artiklens URL-adresse.

Samtidig er det konstateret ved gennemgang af DR [TV-programmet]s online publicerede artikler fra de sidste 5 år, at DR [TV-programmet] alene anvender virksomhedens navn i 17,3% af overskrifterne (egen sammentælling).

[Klager] har anmodet DR om at modtage en oversigt over samtlige publicerede artikler fra DR [TV-programmet]s onlineunivers for de sidste 5 år, jf. også bilag 6.

DR har ikke imødekommet anmodningen, hvorfor det er [Klager]s opfattelse og anbringende, at det kan lægges til grund, at der 1) ikke er nogen reelle eller velfunderede journalistiske overvejelser bag, at det er påtvunget, at [Klager]s navn indgår i overskriften, og 2) det er undtagelsen fremfor hovedreglen, at virksomheden – som DR [TV-programmet]s artikler angår – indeholder navnet på en eller flere af virksomhederne, som artiklen angår.

Hvad der klages over

Sådan som DR har indrettet artiklens overskrift med [Klager]s navn, booster artikler via URL-adresser på dr.dk, herunder den artikel, som der klages over, når artiklen meget længere ud og gør væsentlig større skade på [Klager]s navn, end hvis [Klager]s navn ikke havde indgået i overskriften.

Der er intet journalistisk hensyn til, at [Klager]s navn skal indgå i overskriften.

Samtidig er der tale om en uaktuel historie uden nyhedsværdi længere, idet [Selskab 1] er gået konkurs, og byggesagen er afsluttet med et forlig, der er fortrolighedsbelagt.

Videre er byggesagen en af mange, der hvert år behandles ved Danmarks Domstole, og det gentages, at den uvildige skønsmand ikke har fundet, at der var fare for nedstyrtning af taget under nogen omstændigheder.

Artiklens indhold og overskrift er dermed forkert og mangelbehæftet med alvorlige fejl i en sådan grad, at

Baggrunden herfor er det ovenfor anførte, herunder særligt at artiklen er behæftet med alvorlige mangler, idet artiklens overskrift og indhold bygger på en forudsætning om, at der var sammenstyrtningsfare for taget, hvilket notorisk ikke er korrekt, jf. også bilag 2, hvoraf de centrale passager er citeret ovenfor.

Dermed er hele grundlaget for artiklen ikke til stede, idet artiklen bygger på en grundlæggende forkert forudsætning nemlig, at der er sammenstyrtningsfare for tagkonstruktionen, hvilket ikke er korrekt, jf. også bilag 2.

Samtidig indgår [Klager]s navn i overskriften, der er alvorligt fejlbehæftet, jf. også det ovenfor og nedenfor anførte, idet der ikke var nogen sammenstyrtningsfare, hvorfor der også som følge heraf er grundlag for at afpublicere artiklen.

Afslutningsvist gøres det gældende, at DR’s marketingstrategi om at booste indholdet af artikler sammenholdt med, at [Klager]s navn indgår i artiklens overskrift og dermed i den digitale markedsføring samlet set gør, at artiklen bliver præsenteret med en meget høj placering ved en google-søgning, hvilket er særdeles skadende for [Klager]s forretning.

[Klager] er derfor nødsaget til at betale store beløb til blandt andet Google for at undertrykke, at artiklen kommer frem med en høj visning.

Det er ganske urimeligt og en ulige kamp for en mellemstor virksomhed at kæmpe overfor en gigant som DR, der er 100% statsfinansieret.

Endeligt overholder artiklen ikke DR’s etiske retningslinjer.

Sammenfattende gøres det gældende, at artiklen skal slettes af de ovenfor anførte årsager.

Videre skal det særligt vedrørende dette punkt fremhæves og gøres gældende, at når DR booster indholdet af DR ved at betale tredjeparter såsom Google store summer for at booste indholdet i forskellige søgemaskiner af kommercielle hensyn og for at udvikle DR’s forretning og overholde servicemål mv., hvormed rækkevidden, når [Klager]s navn indgår bliver større.

Samtidig har DR forsømt DR’s Etiske retningslinjer, kapitel 7, side 22, om at forholde sig kritisk til det anførte af en part og om at ”Parternes synspunkter skal gengives balanceret”, idet DR ukritisk lægger til grund, at taget er i risiko for at styrte sammen, hvilket aldrig har været et tema i sagen, jf. bilag 2, hvorfor DR ingensinde har gengivet noget loyalt eller i overensstemmelse med faktum.

Henset til ovenstående alvorlige fejl og mangler gøres det mere subsidiært gældende, at artiklen skal anonymiseres, da manglerne ved DR’s arbejde og DR’s boosting strategi gør, at artiklen får uforholdsmæssig og uproportionel stor skadevirkning for [Klager], hvilke ingen journalistiske principper tilsiger er afgørende.

Mener DR på baggrund af ovenstående, at der er noget journalistisk indhold, der er værd at dele, må det ske ved anonymisering.

Som anført ovenfor booster DR alle DR’s onlineartikler af kommercielle årsager / for at opfylde servicemål.

Når ”[Klager]” indgår i overskriften og dermed i artiklens URL-adresse, når artiklen ud til mange flere, når der søges på [Klager] fremfor hvis ”[Klager]” ikke fremgår af artiklens overskrift.

Samtidig er der ingen journalistiske hensyn eller hensyn til historien, der gør, at det påkrævet, at [Klager]s navn indgår i overskriften.

Samtidig er det ved [Klager]s egen sammentælling af DR [TV-programmet]s artikler dokumenteret, at det er usædvanligt at lade navnet på virksomheden indgå i overskriften.

Tværtimod er det normalt, at navnet ikke indgår af ”clickbat”-hensyn og overvejelser.

Dernæst er det [Klager]s opfattelse og anbringende, at det på ingen måde er påkrævet, at [Klager]s navn indgår i artiklen, hvorfor artiklens overskrift skal ændres, således [Klager] ikke fremgår af overskriftens artikel, eller subsidiært ikke fremgår af artiklens URL-adresse.

Det ovenfor anførte gæres i det hele gældende til pkt. 1-4, selvom det er anført under en separat påstand af plads optimeringshensyn.

”

[Klager] har som svar på DRs udtalelse anført blandt andet, at

”Klagepunkterne fastholdes i sin helhed.

[…]

DR afviser selv at behandle klagepunkterne

DR anfører, at en del af klagen ikke kan behandles af Pressenævnet.

DR afviser imidlertid selv gentagende gange at forholde sig til selv samme klagepunkter med henvisning til, at sagen kan og skal behandles af Pressenævnet, jf. eksempelvis bilag 7, der udgør korrespondance mellem [Klager] og DR i relation til [Klager]s klage til DR.

Det er selvsagt urimeligt, at DR med den ene hånd afviser selv at behandle klagen med henvisning til, at klagen hører under Pressenævnet, og med den anden hånd – overfor Pressenævnet – at anføre, at de selv samme klagepunkter ikke kan behandles af Pressenævnet.

Det udgør isoleret set også en overtrædelse af god presseskik.

De fremsatte opfordringer fastholdes

De allerede fremsatte opfordringer fastholdes og kræves besvaret.

Såfremt DR fortsat afviser at besvare opfordringerne, som fremsat i klagen af den 20. december 2024, gøres det gældende, at det skal komme DR til last ved Pressenævnets afgørelse af sagen.

Pressenævnet kan således ved sagens afgørelse lægge til grund, at 1) der bestod en personlig eller anden tæt relation mellem [Person 3] og/eller [Person 4] og en eller flere personer på DR [TV-programmet]s redaktion, 2) at DR betaler et større beløb til Google og tilsvarende virksomheder for at booste DR’s indhold.

DR har afpubliceret selve TV-udsendelsen, der ligger til grund for artiklen

I relation til DR’s indlæg af den 28. januar 2025 er det helt centrale og afgørende, at DR skriftligt anerkender, at DR har afpubliceret selve tv-programmet, som den i sagen omhandlede artikel er et biprodukt af.

DR anfører ikke eksplicit årsagen til, at DR har afpubliceret tv-udsendelsen, men [Klager] antager for nu, at det skyldes de i klagen af 20. december 2024 rejste indsigelsespunkter.

Under alle omstændigheder er det selvsagt, at DR skal afpublicere, subsidiært afindeksere, mere subsidiært anonymisere og mest subsidiært ændre overskriften på artiklen, der er et biprodukt af TV-programmet, når TV-programmet afpubliceres.

Hvis der fortsat var en aktualitet i emnet, eller der på anden vis var grundlag for artiklen, så var TV programmet selvsagt ikke blevet afpubliceret.

Det bemærkes, at der er en nær sammenhæng mellem artiklen og TV-programmet, der oprindeligt – i 2019 – blev publiceret samme dag.

DR anfører selv, at aftaleforhold er en central del af artiklens berettigelse.

DR anfører i indlægget af den 28. januar 2025, side 2, at hvilket selskab, der indgås aftale med er helt centralt for artiklens berettigelse.

Imidlertid indeholder artiklen ganske lidt indhold derom.

Derimod giver artiklens overskrift og indhold opfattelsen af, at taget på ejendommen er ved at styrte sammen, hvilket ikke er tilfældet, jf. også særligt klagen og bilag 2.

At DR angiveligt har været i besiddelse af skønserklæringen i forbindelse med publiceringen af artiklen understøtter videre, at artiklen lider af væsentlige mangler, når den mest objektive og neutrale kilde til saglig information i sagen ikke indgår i artiklen eller i øvrigt.

Udtalelser fra [Brancheforening]

Udtalelsen indgår måske i tv-programmet men indgår ikke i artiklen.

Dette understreger også, at artiklen – ligesom tv-programmet skal afpubliceres.

Dertil skal det nævnes, at hovedpersonerne i artiklen [Person 3] og/eller [Person 4]s advokat – som også anført i klagen – godt kunne rette kravet mod den rette part ([Selskab 1] fremfor [Klager]).

[Klager]s navn indgår i URL’en

Måtte DR faktisk mene, at det er muligt at ændre URL’en uden samtidig at ændre artiklens overskrift, kan DR da passende lade [Klager]s navn udgå af artiklens URL-adresse.

Det vil efter [Klager]s opfattelse afhjælpe dele af problemet og dermed klagepunkterne.

[…]”

2.2 DRs synspunkter

Korrekt information samt sletning, afindeksering og anonymisering – punkt D.

1

DR har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”DR bemærker indledningsvis, at Klagers påstand om DR’s tilsidesættelse af DR’s interne etiske retningslinjer (afsnittet ”DR’s involvering i sagen”) falder udenfor Pressenævnets kompetence.

Allerede af den grund skal DR afvise at imødekomme Klagers provokation 1 om oplysninger om DR’s kendskab til den konkrete case, som klagen vedrører.

DR bemærker samtidig, at fristen for at klage over tilsidesættelse af de presseetiske retningslinjer, herunder punkt A.

2 (om kildekritik), er udløbet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3.

DR opfatter derfor alene klagen som en anmodning om anonymisering, afindeksering og afpublicering, jf. de presseetiske retningslinjer punkt D.

1.

Ligeledes falder det udenfor Pressenævnets kompetence at tage stilling til DR’s eventuelle aftaler med søgemaskiner mv. og DR’s strategi i den forbindelse (afsnittet

”DR’s hjemmeside og markedsføring ved hjælp af boost-teknologi”).

Klagers provokation 2 og 3 i den forbindelse er efter DR’s opfattelse i øvrigt også uden betydning for, hvorvidt DR har handlet i strid med de presseetiske retningslinjer ved at afvise Klagers anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering.

Allerede af den grund skal DR afvise at imødekomme disse, ligesom DR heller ikke i øvrigt finder det relevant at komme med bemærkninger specifikt hertil.

Endelig falder det uden for Pressenævnets kompetence at pålægge DR at ændre Artiklens overskrift (Klagers påstand 4).

Om artiklen

[TV-programmet] er et kritisk, journalistisk forbrugermagasin, der undersøger en lang række forbrugerrelaterede forhold.

Artiklen blev publiceret samme dag som programmet ”[TV-programmet]”, som imidlertid ikke er offentligt tilgængeligt længere.

I både Artiklen og det bagvedliggende program behandler aftaleindgåelse mellem køber og sælger som et centralt element.

Nedenfor beskrives en række faktiske omstændigheder, der ligger til grund for Artiklen, men hvoraf nogle kun fremgår af programmet.

Uanset at ikke alle oplysningerne fremgår af Artiklen, er det DR’s opfattelse, at de som en del af det faktuelle grundlag kan være relevante ved vurderingen af, om DR har handlet i strid med punkt D.

1, særligt spørgsmålet om offentlig interesse og rimelighedsvurderingen, som foretages som en del heraf.

I det bagvedliggende program omtales flere forskellige cases og firmaer, hvor en række husejere har indgået aftale om husrenovering mv. med et byggefirma, og hvor

kunderne efterfølgende klager over det udførte arbejde.

En af de cases, der omtales nærmere i programmet, er den sag, som er omdrejningspunkt for Artiklen.

Sagen omhandler en kunde, husejer [Person 3], der har modtaget et tilbud, der for kunden fremstår som afsendt fra Klager, men hvor tilbuddet i virkeligheden er afsendt fra en anden virksomhed, nemlig [Selskab 1].

Det står først klart for kunden, da hun klager over det udførte arbejde.

Det fremgår af både Artiklen og programmet, at tilbuddet var påtrykt Klagers navn og logo, at Klagers navn stod på den bil, som håndværkerne kørte i, og at håndværkerne opsatte et firmaskilt på grunden, som var påtrykt Klagers logo og CVR-nummer.

DR kan til baggrund oplyse, at det af programmet også fremgår, at der på tilbuddet var reference til forskellige branchepriser, som Klager har vundet eller har været indstillet til gennem årene, f.eks. ”Årets tømrer”.

Partner hos Klager, [Person 2], er i Artiklen citeret for bl.a. at medgive, at det er forvirrende, at der på samme tilbud fremgår to forskellige firmaer, og at han fastholder, at [Selskab 1] er et helt andet firma.

Han udtaler også, at det er to tidligere ansatte, der har startet [Selskab 1], at Klager har støttet dem i dette, og at det er Klagers tilbudsskabelon, som [Selskab 1] har brugt.

Aftaleindgåelse og særligt spørgsmålet om, hvem kunden indgår aftale med, er således et centralt emne i Artiklen.

DR kan til baggrund oplyse, at der i programmet vises optagelser af, at værten gennemgår det fremsendte tilbud med formanden for [Brancheforening], advokat

[Person 6], der udtaler, at når han læser tilbuddet, er han ”helt overbevist om at [Klager] [Klager, red.

] – altså dette velrennomerede firma – de kommer til at hæfte for de løfter, der er givet i det her tilbud”.

I programmet medvirker ud over [Person 3] yderligere en husejer, der på samme måde har haft den opfattelse, at de har indgået aftale med Klager, men hvor det i det

fremsendte tilbud med småt står påtrykt [Selskab 1], hvorfor Klager sender klagen over det udførte arbejde videre til [Selskab 1].

I programmet vises desuden optagelser af byggesagkyndig [Person 7], der gennemgår [Person 3]s hus og vurderer det udførte arbejde.

[Person 7] udtaler skarp kritik af konstruktionen og det udførte arbejde og udtaler bl.a., at ”risikoen er, at når sneen kommer, så bøjer det ned, indtil træet ikke kan mere, og så braser det sammen”.

Han påpeger bl.a., at tagspæret ikke er ført ud til ydermuren, men kun via en pind til en lille tynd bjælke.

Endelig udtaler [Person 3] i programmet, at ”en ekspert har konkluderet, at der er risiko for, at taget ligefrem kan styrte sammen”.

Sagens forløb og generelt om Pressenævnets prøvelse

Artiklen er publiceret på dr.dk den 2. oktober 2019.

Det bagvedliggende program blev bragt på DR1 og DRTV samme dag.

Til orientering modtog DR den 3. oktober 2019 en klage fra Klager over oplysninger i Artiklen (bilag A).

Klagen indeholdt følgende klagepunkter

Den 4. oktober 2019 foretager DR en præcisering af Artiklen, således at det fremgår, at det ikke er “det prisvindende firma” (dvs. Klager), der udarbejder tilbuddet, som familien ellers troede.

De øvrige klagepunkter imødekommes ikke.

DR bemærker, at syns- og skønsrapporten (bilag 2) er redaktionen i hænde allerede i juli 2019, og således er indgået i redaktionens research, der ligger til grund for både Artiklen og programmet, samt i DR’s afgørelse fra oktober 2019.

Klager har ikke påklaget DR’s afgørelse fra oktober 2019 til Pressenævnet, ligesom DR ikke har modtaget yderligere henvendelser fra Klager i sagen før anmodningen om sletning den 9. oktober 2024.

Relevant for klagen er derefter alene en vurdering efter punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik.

Inden DR kommer med en række bemærkninger til den konkrete vurdering efter punkt D.

1, har DR nogle generelle og principielle bemærkninger til Pressenævnets prøvelse

Som støtte for påstanden om, at DR burde have imødekommet Klagers anmodning om hindring af tilgængeligheden, henviser Klager bl.a. til, at Artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om sammenstyrtningsrisiko.

Til dette bemærker DR, at klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 3, 2. pkt. (regnet fra DR’s oprindelige afgørelse i oktober 2019) for længst er udløbet, og at det således ikke længere er muligt at klage til Pressenævnet over, at Artiklen skulle indeholde ukorrekte oplysninger.

En materiel prøvelse af, om oplysningerne er korrekte, her 5 år efter publicering ville indebære en de facto tilsidesættelse af klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 3, 2. pkt. Det gælder også, uanset om prøvelsen formelt ville indgå som en del af vurderingen efter punkt D.

1.

Klager skulle i stedet i 2019 have klaget til Pressenævnet inden for klagefristen i § 34, stk. 3, 2. pkt. Klager ville dermed have fået Pressenævnets vurdering af, om Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og eventuelt om DR burde have berigtiget disse.

En sådan materiel vurdering af Artiklens indhold og DR’s afvisning af at berigtige Artiklen i 2019 hverken kan eller bør foretages 5 år senere.

Dette ville stille urealistiske krav til mediets opbevaring af eksempelvis dokumentation, research-materiale, råbånd og kommunikation i forbindelse med forelæggelse.

Samtidig er det DR’s opfattelse, at DR ikke er forpligtet til at undersøge detaljer i de faktuelle oplysninger i en 5 år gammel artikel.

DR kan til sammenligning henvise til Pressenævnets kendelse af 22. juni 2021 i sag nr. 2021-80-0621, hvor en person klagede over, at DR havde afvist hans anmodning fra januar 2021 om sletning af en artikel publiceret i marts 2003.

Klageren havde navnlig henvist til, at han ønskede artiklen slettet, da den indeholdt ukorrekte faktiske oplysninger.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at klageren efter offentliggørelsen af artiklen i 2003 ikke inden for klagefristen havde anmodet nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Pressenævnet tog derfor ikke stilling til, om den pågældende artikel indehold ukorrekte oplysninger.

Efter en samlet afvejning fandt Pressenævnet ikke, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for klageren, og udtalte derfor ikke kritik af DR for at afvise anmodningen om sletning af Artiklen.

DR gør særligt opmærksom på, at Pressenævnet i begrundelsen henviser til, at klageren ikke efter offentliggørelsen havde anmodet Pressenævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Tilsvarende kendelserne i sag nr. 2018-80-0151 og sag nr. 2019-80-0331.

Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at foretage en fyldestgørende materiel prøvelse af, om Artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, bør spørgsmålet om korrekte oplysninger af principielle grunde derfor ikke tillægges nogen vægt ved vurderingen efter D.

1, særligt ikke når der er uenighed mellem parterne herom.

Uanset ovenstående principielle standpunkt kan DR dog oplyse, at det i øvrigt er DR’s opfattelse, at der er tilstrækkeligt belæg for oplysningerne, jf. det ovenfor anførte om den byggesagkyndiges undersøgelse af det arbejde, som var blevet udført af [Selskab 1].

DR vil nedenfor komme nærmere ind på, hvilken betydning oplysningerne om sammenstyrtningsrisiko – udover spørgsmålet om oplysningernes rigtighed – har for vurderingen efter D.

1.

DR’s bemærkninger til vurderingen efter punkt D.

1

[…]

DR afviser at have handlet i strid med punkt D.

1 ved ikke at imødekomme anmodningen.

Det er således DR’s opfattelse, at betingelserne efter D.

1 ikke er opfyldt.

Det følger af Pressenævnets praksis, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Dertil kommer, at det skal være både muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden.

I Klagers indlæg til Pressenævnet synes et af de bærende argumenter at være, at oplysningen om, at taget var i fare for at styrte sammen, er ukorrekte.

Klager henviser i den forbindelse til skønserklæringen, der skulle være blevet udarbejdet i forbindelse med en civil sag mellem boligejerne, [Selskab 1] og den rådgivende ingeniør.

DR skal i den forbindelse henvise til det ovenfor anførte om Pressenævnets prøvelse af spørgsmålet om oplysningernes rigtighed, herunder klagefristens betydning og eventuelle udfordringer med dokumentation mv. Som det også fremgår ovenfor, er det i øvrigt DR’s opfattelse, at der er belæg for oplysningerne.

Det er derudover DR’s opfattelse, at oplysningerne i Artiklen heller ikke er af en karakter, der er særligt belastende for Klager.

Artiklen omhandler således ikke Klagers private forhold eller oplysninger af personfølsom karakter, men om en sag, der udelukkende har at gøre med Klagers erhvervsmæssige virke.

Det centrale kritikpunkt mod Klager i Artiklen er det forhold, at flere kunder har accepteret et tilbud, som de tror er udarbejdet af Klager, men som i virkeligheden er udarbejdet af [Selskab 1], hvilket har skabt udfordringer i forbindelse med klage over det udførte arbejde.

Det er DR’s opfattelse.

at repræsentanten fra [Brancheforening] klart anser [Klager] for at være ansvarlig entreprenør, uanset at tilbuddene i sidefoden er påtrykt [Selskab 1].

DR finder derfor.

at der er dækning for formuleringen i Artiklens rubrik “[Klager] meldte hus forbi.

.

.

”.

DR bemærker yderligere, at [Klager] umiddelbart før publicering indgår forlig med husejer [Person 3] og således tager ansvaret for løfterne i det afgivne tilbud, hvilket fremgår af Artiklen.

Generelt skal der meget til, før oplysninger om erhvervsmæssige forhold og oplysninger om juridiske personer kan anses for særligt belastende, og Pressenævnets praksis efter punkt D.

1 (tidligere punkt B.

8) har været særdeles restriktiv.

Derudover fremgår klart af Artiklen, at det er [Selskab 1], der har udført arbejdet, og ikke Klager, hvilket ifølge DR også har betydelig vægt ved vurderingen af, om oplysningerne om sammenstyrtningsrisiko er særligt belastende for Klager.

Hvad angår de øvrige oplysninger om Klager i Artiklen vedrører disse primært den konkrete kundes oplevelse af, at de troede, at de indgik aftale med Klager, men i stedet indgik aftale med [Selskab 1].

Heller ikke disse oplysninger kan efter DR’s opfattelse anses for særligt belastende for Klager, ligesom partner i Klager [Person 2] kommer til orde i Artiklen herom.

Det fremgår også af Artiklen, at ”[TV-programmet] har talt med flere kunder hos [Klager], der har oplevet det samme”.

Der har ifølge DR’s oplysninger således ikke været tale om et enkelt tilfælde.

Det er DR’s opfattelse, at emnet fortsat har offentlig interesse.

Klager må som erhvervsdrivende og juridisk person kunne tåle denne omtale og kritik af sin forretningsmetode også 5 år efter.

Det er på den baggrund DR’s opfattelse, at heller ikke betingelserne for anonymisering er til stede.

I klagen til Pressenævnet anføres en række yderligere momenter, der ifølge Klager skulle tale for, at DR burde have hindret tilgængeligheden.

Klager anfører bl.a., at Klagers navn indgår i overskriften og dermed også i URL’en, ligesom Klager i sin klage til DR (bilag 6) kommer med nogle bemærkninger til overskriftens formulering.

DR bemærker i den forbindelse, at det forhold, at Klagers navn indgår i overskriften og dermed potentielt eksponeres i højere grad ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at DR skal hindre tilgængeligheden, f.eks. i form af anonymisering af overskriften.

Ændres en overskrift efterfølgende, ændres URL’en i øvrigt ikke automatisk, da URL’en alene angiver placeringen af den konkrete side.

Overskriften illustrerer i øvrigt det emne, der behandles i Artiklen, nemlig forvirring om, hvem kunden indgår aftale med, og den konsekvens det kan have for kunden.

[…]”

DR har til klagers bemærkninger supplerende anført blandt andet

”DR fastholder i det hele udtalelsen af 28. januar 2025.

Hvad angår Klagers bemærkninger i anledning af, at det bagvedliggende program ikke længere er tilgængeligt på DRTV, bemærker DR generelt, at der kan være mange forskellige grunde til, at et program ikke længere er tilgængeligt, herunder udløb af rettigheder, aftaler med medvirkende, publiceringsstrategi, f.eks. indholdsrotation mv.

DR bemærker i øvrigt, at det forhold, at det bagvedliggende program ikke længere er tilgængeligt, i sig selv er uden relevans for vurderingen af, om DR har handlet i strid med punkt D.

1 ved at afvise Klagers anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering af Artiklen, herunder spørgsmålet om offentlig interesse.

For god ordens skyld gør DR dog opmærksom på, at [TV-programmet]-programmerne pt.

kun ligger tilgængelige fra sæson 2021.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Nævnet har således ikke kompetence til at tage stilling til DRs interne regler.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over DRs tilsidesættelse af god presseskik skal indgives til mediet senest 12 uger efter offentliggørelsen.

Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er 12 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

DR bragte den 2. oktober 2019 artiklen ” [Klager] meldte hus forbi, da tag var i fare for at styrte sammen ” på dr.dk.

[Klager] klagede den 9. oktober 2024 til DR over, at mediet i den påklagede artikel havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte oplysninger og anmodede i den forbindelse DR om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

DR afviste klagen og anmodningen den 21. oktober 2024.

[Klager] klagede herefter den 20. december 2024 til Pressenævnet over DRs afvisning, hvilket er mere end 12 uger efter artiklen blev bragt.

Da klagen er indgivet mere end 12 uger efter, artiklen blev bragt, afvises klagen for så vidt angår, at DR har bragt ukorrekt information, som for sen.

Pressenævnet kan herefter alene tage stilling til klagen for så vidt angår DRs afvisning af [Klager]s anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

God presseskik

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at DR har afvist deres anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af [Klager]s forretningsmetoder, herunder aftalegrundlaget for udførelse af deres arbejde samt deres markedsføring.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen indeholder oplysninger, som kan være belastende for [Klager].

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv taler for at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår erhvervsmæssige forhold, og at omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse.

Nævnet bemærker, at [Klager] efter offentliggørelsen af artiklen i 2019 ikke indbragte DRs afvisning i 2019 for Pressenævnet, således at nævnet kunne tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Afgjort den 16. september 2025

1)

Principalt gældende, at artiklen skal afpubliceres.

2)

Subsidiært gøres det gældende, at der skal ske afindeksering af artiklen

3)

Mere subsidiært gøres det gældende, at der skal ske anonymisering af artiklen

4)

Mest subsidiært gøres det gældende, at artiklens overskrift skal ændres på en måde, således ”[Klager]” ikke indgå i selve overskriften eller overskriftens URL-adresse

-

Klage over artiklens rubrik: “[Klager] meldte hus forbi, da taget var i fare for at styrte sammen”.

Klager henviser til, at en uvildig syns- og skønsmand har vurderet, at der ikke var en sådan fare.

-

Klage over, at det i Artiklen fremgår, at det er “det prisvindende firma” ([Klager]), der udarbejder tilbuddet til husejeren.

-

Klage over følgende formulering i artiklen: "[Person 3] og hendes mand er altså af den klare opfattelse, at [Klager] er i gang med ombygningen af deres hus".

Klager henviser til støtte herfor til syns- og skønsrapporten fra 2018, hvoraf det fremgår, at det i juli 2017 blev aftalt, at [Selskab 1] skulle udføre en række entrepriseopgaver for [Person 4] i henhold til tilbud dateret 13. juli 2017.