Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13331

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13331

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

TV 2 bragte i august 2024 en udsendelse i programserien ”I hælene på en svindler”.

To virksomheder og disse virksomheders reelle ejer klagede til Pressenævnet og henviste til, at der i udsendelsen indgik optagelser af klagernes ejendom, og at dette i sammenhæng med udsendelsens indhold var krænkende.

Hverken de to virksomheder eller ejeren var – direkte eller indirekte – omtalt eller afbilledet eller på anden måde identificeret i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse.

Nævnet afviste derfor klagen med henvisning til medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Den svenske millionær ”, bragt den 12. august 2024 af TV 2 i programserien ” I hælene på en svindler ” på TV 2 og platformen TV 2 PLAY, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3] har klaget over, at der i udsendelsen indgår optagelser af klagernes ejendom i [Bynavn].

1 Sagsfremstilling

Påklaget udsendelse

TV 2 bragte den 12. august 2024 udsendelsen Den svenske millionær ” i programserien ” I hælene på en svindler ” på TV 2 og platformen TV 2 PLAY.

Af programbeskrivelsen fremgår følgende

”En mystisk kvinde rejser rundt i Danmark og efterlader sig et spor af svindel.

De lokale mænd falder for hendes charme og blonde hår.

Men pludselig er de fanget i et net af manipulation, snyd og alvorlige trusler.

Nu er kvinden flyttet til en ny by.

Hvem bliver hendes næste offer?

”

Den påklagede udsendelse indgår i en programserie, som følger en svensk kvinde, der rejser rundt i Danmark, og som ved flere lejligheder angiveligt har manipuleret og snydt en række personer for større og mindre beløb.

I udsendelsen følger man en journalist, som blandt andet rejser rundt i Danmark til de byer, hvor den svenske kvinde tidligere har opholdt sig, og hvor hun på forskellig vis angiveligt har svindlet borgere.

Fokus for programseriens tredje afsnit er at undersøge, hvorfor kvinden er flyttet fra Sverige til Danmark.

I den påklagede udsendelse indgår en kortere sekvens fra byen [Bynavn], hvor den svenske kvinde tidligere har boet, og hvor en række borgere fortæller om deres møde med hende, herunder hvad hun har fortalt dem om en svensk ekskæreste, som journalisten forsøger at finde.

Af den påklagede udsendelse i programserien fremgår blandt andet

[Tidskode 03:29-04:17]

Der vises et billede af en ældre større gul bygning i tre etager i [Bynavn].

Foran bygningen er en kvinde i færd med at stille et butiksskilt op.

På et vindue i stueetagen er påtrykt teksten: ”[Frisørsalonen]”.

” [Journalist], speak voiceover: Også [Frisøren] – den lokale frisør – der udlejer en bolig til den nye tilflytter, hører om den her farlige svenske ekskæreste.

”

Der vises først et billede af omridset af en ukendt mandlig persons ansigt i portræt, hvorefter der klippes til interviewet med frisøren [Frisøren], som sidder i den frisørsalon, der er beliggende i den ældre gule ejendom nævnt ovenfor.

”[[Frisøren]]: Jamen, det er rystende.

Han havde også siddet i fængsel for det, og nu var han så på fri fod.

Derfor var hun flygtet til Danmark.

[På skærmen fremgår teksten: ”[Frisøren], Frisør”, Pressenævnet .

]”

Der vises fotos af tre personer fra [Bynavn], som er interviewet i udsendelsen.

”[Journalist], speak voiceover: De lokale i [Bynavn], de har altså rigtig ondt af [Navn på den svenske kvinde], og de vil gerne hjælpe hende, nu når hun er på flugt.

”

Der klippes tilbage til interviewet med frisøren [Frisøren], som sidder i frisørsalonen.

”[[Frisøren]]: Der var ikke noget i starten, som gjorde, at vi blev mistroiske.

Der klippes til et lokale, hvor journalisten sidder over for en person ved navn [Person 1], som oplyses at være ekspert i forhold med relation til svindel.

”[Journalist]: Men pludselig så ændrer [Navn på den svenske kvinde] karakter, ligesom hun har gjort i alle de andre byer, hun har boet i i Danmark.

”

Der klippes til optagelser med frisøren [Frisøren], som er i færd at klippe en kunde i frisørsalonen.

”[[Frisøren]]: Hun ringer til mig en dag, jeg er på arbejde, og så lige pludselig, så slynger hun bare ud, at hun ikke stolede på os.

[…]

[Tidskode: 04:32-04:48]

”[Journalist], speak voiceover: [Frisøren] og en anden udlejer i byen ender med at blive snydt af [Navn på den svenske kvinde] og pludselig en dag, så er hun væk.

Rejst videre, men alle i [Bynavn], de husker stadig det, hun fortalte dem om den her farlige svenske ekskæreste.

”

Øvrige oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [Klager 3] er legal og reel ejer af virksomheden [Klager 2], og det fremgår af tingsbogsattesten, at denne virksomhed er adkomsthaver til ejendommen beliggende [Gadenavn- og nummer 1], [Postnummer] [Bynavn].

Det fremgår endvidere af CVR, at virksomheden [Klager 1] har adresse i samme ejendom, og at virksomhedens legale ejer er [Klager 2], mens den reelle ejer er [Klager 3].

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3] rettede den 19. august 2024 henvendelse til TV 2, som den 27. august 2024 afviste klagen.

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. oktober 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3]s synspunkter

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3] har i klagen til TV 2 anført blandt andet

”Jeg er meget rystet over, at i i forbindelse med programmet "I hælene på en Svindler" som Journalist [Journalist] skildrede, har sat et billede af vores hus [Gadenavn- og nummer 1] på sagen og som vi har ejet nu i 32 år.

Dette hus har i alle årene været meget respekteret af byens borgere, som undrede sig

over, "at netop dette hus", skulle med i denne dokumentarudsendelse omhandlende en svindler.

Ikke bare byens borgere undrede sig og krævede en forklaring, men også vores familie fra nær og fjern til stor irritation for os.

[Frisøren] som sagen drejede sig om og som blev snydt af denne forbryder, arbejdede hos en tidligere frisør i stuetagen her på adressen [Gadenavn- og nummer 1] [Postnummer] [Bynavn], hvor hun netop blev interviewet, da billedet blev taget.

Det uheldige er også, at der i dag er en helt anden frisør, som også kræver en forklaring!

Det hus det hele drejede sig om og som skulle være bedre skildret, ligger nemlig 100 meter fra vores ejendom, længere oppe i [Gadenavn] nemlig: [Gadenavn- og nummer 2] [Postnummer] [Bynavn].

Da skaden er sket, vil jeg mene at en erstatning vil være på sin plads, en senere retssag vil bestemme med mindre vi kan finde ud af et forlig her og nu vil jeg være indstillet på at lukke sagen.

”

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg fremsender hermed sagen til jer, da jeg vil indbringe en klage mod TV2, omhandlende den intimiderende måde vores ejendom er blevet vist på og på landsdækkende TV.

Vi har ikke noget med denne sag, at gøre og forstår ikke at ejendommen skulle vises, på den måde man filmede.

Vi har haft store problemer med at modbevise det indtryk folk både fra nær og fjern har fået.

Jeg har hermed videresendt min mail som jeg sendte til TV2 og deres efterfølgende svar til mig, som jeg ikke kan acceptere.

Det omhandlede en hel anden ejendom længere oppe i [Gadenavn], men interviewet blev afholdt inde på den forurettedes arbejdsplads, som var inde i salonen [Frisørsalonen] i stuetagen på vores ejendom [Gadenavn- og nummer 1].

Adressen det hele drejede sig om ligger længere oppe i [Gadenavn] men blev slet ikke nævnt, hvilket må være en fejl.

Så det var mig og vores ejendom der blev mistænkt som medvirken i sagen.

.

.

.

”

Klagerne har i forbindelse med klagen indsendt kopi af tingbogsattest, som viser, at adkomsthaver til ejendommen beliggende [Gadenavn- og nummer 1], [Postnummer] [Bynavn], er [Klager 2].

Klagerne har anført, at [Klager 3] er direktør i sit eget selskab [Klager 2], som er beliggende [Gadenavn- og nummer 1] [Postnummer] [Bynavn] og har – som dokumentation for, at han er direktør i selskabet – indsendt årsrapport for 2021-2022 for [Klager 2].

[Klager 3] har endvidere indsendt en korrespondance mellem ham og TV 2 angående spørgsmålet om retlig interesse.

[Klager 1], [Klager 2] og direktør [Klager 3] har som svar på TV 2s udtalelse af 22. november 2024 anført blandt andet

”[Klager 1] og [Klager 2] samt Ejendomshandler [Klager 3] har alle til huse på Adressen [Gadenavn- og nummer 1] [Postnummer] [Bynavn] som blev afbilledet i udsendelsen "I hælene på en svindler"

Det blev af byen opfattet som om, at jeg og mine selskaber blev slået i hartkorn med

denne svindler.

Det er således begge selskaber der er blevet udskammet: [Klager 2] som er ejer af den her omtalte ejendom ejendommen og [Klager 1], som er datterselskab til [Klager 2] og som driver en ejendomshandler forretning i ejendommen [Gadenavn- og nummer 1] [Postnummer] [Bynavn].

Såfremt TV2 vil have at begge selskaber og mig personligt, som er direktør og

ejendomshandleren i selskaberne, fremsender et erstatningskrav hører jeg gerne fra TV2.

Journalisten har ikke haft fokus nok på den ejendom beliggende [Gadenavn- og nummer 2] [Postnummer] [Bynavn] det hele handlede om!

!

!

Jeg fastholder mit krav.

”

2.2 TV 2s synspunkter

TV 2 har påstået afvisning af klagen på grund af manglende retlig interesse og har i den forbindelse henvist til, at det ikke er afgørende, om [Klager 3] er direktør eller ejer af en eller alle anparter i det selskab, der ejer ejendommen, og at det afgørende derimod er, at den, der har brugsretten og reelt bruger lokalerne, har råderetten over den.

TV 2 har anført, at det i forhold til de presseetiske regler alene er afgørende, at hverken [Klager 3] eller det selskab, som han er direktør for, er afbildet eller omtalt i programmet, og at hverken [Klager 3], selskabet [Klager 2] eller [Klager 1] er klageberettiget.

TV 2 har i udtalelsen til Pressenævnet bemærket, at mediet i det hele henholder sig til klagesvar af 27. august 2024.

I TV 2s afvisning er anført blandt andet

”Jeg har fået videresendt den klage du har sendt til TV 2 over at den ejendom, som firmaet [Klager 2] er ejer af, bliver vist i et afsnit af dokumentarserien, 'I hælene på en svindler'.

Indledningsvis skal jeg for god ordens skyld slå fast, at en ejendom ikke er beskyttet af de presseetiske regler.

Optagelserne af ejendommen er det sket med tilladelse af den daværende lejer af ejendommen.

Der filmes primært ind på frisørsalonen i stueetagen, hvor man kan se navnet, "[Frisørsalonen]" på ejendommens facaderuder.

[Frisøren] bliver introduceret som den lokale frisør, og imens hun bliver filmet ude foran butikken, bliver det oplyst, at hun har lejet en bolig - ikke butikken - til den svenske tilflytter.

Denne sekvens, hvor man ser [Frisøren] foran ejendommen, tager i alt 6 sekunder.

Indehaveren af frisørsalonen, [Frisørsalonen], der havde rådigheden over frisørsalonen, inden hun overdrog forretningen til de nuværende ejer af frisørforretningen (og lejere af lokalet), gav tilladelse til, at interviewet med [Frisøren], der var ansat som frisør i salonen på dette tidspunkt kunne foregå inde i salonen.

Den svindel [Frisøren] var udsat for foregik i øvrigt også samtidig med at hun var ansat der som frisør.

På vegne af TV 2 DANMARK A/S skal jeg afvise, at der handlet i strid med de presseetiske regler eller at der i øvrigt er sket en krænkelse af ejendommen, [Gadenavn- og nummer 1] eller [Klager 1].

Ethvert krav om godtgørelse og erstatning afvises hermed som værende grundløse.

Da hverken du eller firmaet, [Klager 1] er nævnt eller afbilledet i programmet, er det TV 2 DANMARKS overbevisning, at du/I ikke er klageberettiget i forhold til Pressenævnet.

”

TV 2 har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende blandt andet

”På vegne af TV 2 skal jeg endnu engang henvise til mit svar af 26. august 2024 på klagers oprindelige krav om erstatning, der vedhæftes som hhv.

bilag A og B.

Svaret, hvori der er redegjort, hvorfor det ikke er i strid med de presseetiske regler at bringe et billede af ejendom, hvori der drives erhvervsmæssig virksomhed, var både vedlagt

den oprindelige klage til Pressenævnet og TV 2s udtalelse til Pressenævnet af 30. oktober 2024.

OM PROGRAMMET

Programmet produceres af produktionsselskabet Dokumentarkompagniet ApS for

TV 2.

I knapt to år har journalist [Journalist] fulgt i hælene på den svenske svindler [Navn på den svenske kvinde], der har snydt en lang række danskere og har efterladt

flere af dem i dyb gæld og stor krise.

I fire afsnit følger man [Journalist] forsøg på at blive klogere på den svenske kvinde, og hvorfor hun rejser rundt i mindre

byer i Danmark og efterlader sig et spor af svindel.

I programmet møder man tidligere kærester, håndværkere og udlejere, der er blevet

enten udnyttet eller snydt økonomisk af den svenske kvinde.

Fokus for programseriens tredje afsnit er at afdække, hvorfor kvinden er flyttet fra

Sverige til Danmark.

I byen, [Bynavn], har hun fortalt til en række mennesker, at hun er på flugt fra en ekskæreste, som hun er bange for.

EJENDOMMEN, [GADENAVN- OG NUMMER 1]

En af de beboere i [Bynavn], der har fået fortællingen om den svenske kvindes ”farlige” ekskæreste, er frisøren, [Frisøren].

Interviewet med [Frisøren] om hendes møde med [Navn på den svenske kvinde], er foretaget inde i [Frisørsalonen]s frisørsalon, hvor [Frisøren] arbejdede, da hun blev interviewet.

Brugen af frisørsalonen skete efter aftale med indehaveren af frisørsalonen, og dermed havde rådigheden over lokalerne.

[Frisøren] bliver introduceret som den lokale frisør, og imens hun bliver filmet ude foran butikken, bliver det oplyst, at hun har lejet en bolig – ikke en butik– ud til den svenske tilflytter.

Det bliver oplyst at [Frisøren] og en anden udlejer er blevet snydt af den svenske kvinde.

Denne sekvens, hvor man ser [Frisøren] foran ejendommen, tager i alt 6 sekunder, og er med til at sætte scenen, så seerne forstår, at det er inde i frisørsalonen, at interviewet foregår.

Der filmes ind på [Frisøren], der står ude foran frisørsalonen, som befinder sig i stueetagen.

På ejendommens facaderuder, kan man se navnet, ”[Frisørsalonen]”.

Hverken ”ejendommen”, klager eller den frisørsalon, der blev drevet fra ejendommen, [Gadenavn- og nummer 1] i [Bynavn] bliver ”hængt ud” eller associeret med den svenske svindler.

Det er tydeligt for seerne, at det er den svenske kvinde – og ingen andre - der har snydt [Frisøren] og de mange andre, der stiller sig op i programmerne.

TV 2 skal afvise, at det er i strid med god presseskik at bringe et billede af facaden

optaget på åben gade af en ejendom.

Klagen bør allerede derfor anses for værende

grundløs.

INGEN OMTALE AF KLAGER

Pressenævnet skriver i sin mail, at klagesagen anses for indgivet af [Klager 3] med

[Klager 1] som klager.

I klagers mail, skriver han, at han ”har skrevet i sagen skrevet som direktør i mit selskab [Klager 2].

[Gadenavn- og nummer 1] [Postnummer] [Bynavn]”, hvorfor det efter TV 2s opfattelse må være [Klager 2]”, der skal anses som klager.

Uanset om det er [Klager 2] eller det er [Klager 1], der anses som rette klager, så gælder det, at ingen af disse selskaber er nævnt, afbilledet eller på anden måde identificeret i programmet.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Retlig interesse for at klage til Pressenævnet indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det vil føre for vidt, hvis man skulle blive klageberettiget, blot fordi man er ejer af fast ejendom, en bil eller andet, der indgår accessorisk i nogle billeder eller optagelser.

TV 2 DANMARK fastholder, at klager ikke er klageberettiget i forhold til Pressenævnet.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig

interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed,

organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i

mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår korte sekvenser fra udsendelsen ”Den svenske millionær”, hvor en ejendom, som ejes af [Klager 2] – og hvor også [Klager 1] har til huse, og hvor klagerne har oplyst, at sidstnævnte selskab driver en ejendomshandlerforretning fra – vises udefra, ligesom der indgår optagelser fra et interview, som er lavet i et af ejendommens lokaler, som er udlejet til en frisør.

I frisørsalonen interviewes en person, som har kendt og efter det oplyste er blevet snydt af den svenske kvinde, [Navn på den svenske kvinde], der er omdrejningspunktet for programserien ”I hælene på en svindler ”.

Klagerne er ikke omtalt i udsendelsen, ligesom udsendelsen ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt for den almindelige seer at identificere klagerne.

Hverken [Klager 1], [Klager 2] eller [Klager 3] er således på noget tidspunkt i udsendelsen – direkte eller indirekte – omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret.

Der fremgår ikke andre oplysninger i udsendelsen, der forbinder selskaberne eller [Klager 3] med den svenske kvinde, der angiveligt har svindlet den interviewede frisør, og der fremgår på ejendommens facade ikke skiltning eller lignende fra [Klager 1] eller [Klager 2].

Nævnet bemærker, at optagelserne i sammenhæng med udsendelsen heller ikke på anden måde kan fremstå krænkende for klagerne.

Selv om selskaberne [Klager 1] og [Klager 2], som er ejet af [Klager 3], har til huse i den ejendom, som er afbilledet i udsendelsen, kan hverken [Klager 1], [Klager 2] eller [Klager 3] i den konkrete sammenhæng derfor siges at have en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen .

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 16. september 2025