Indsamlingsnævnets afgørelse i sag nr. 24-730-00023
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
Indsamlingsnævnets afgørelse i sag nr. 24-730-00023
Indsamlingsnævnet udtalte kritik af Liva Group ApS for i sin kommunikation og moderation på sociale medier at have udvist manglende respekt for bidragsydernes integritet og handlefrihed, bl.a. gennem brug af udskammende sprog og formuleringer, som kunne give indtryk af, at manglende bidrag kunne medføre udelukkelse fra indsamlingsplatforme.
Nævnet fandt det endvidere kritisabelt, at Liva Group ApS ikke havde sikret den fornødne åbenhed om anvendelsen af indsamlede midler, idet spørgsmål fra bidragsydere blev besvaret uklart eller afvisende, og at den anvendte retorik kunne afholde bidragsydere fra at stille kritiske spørgsmål.
Nævnet udtalte også kritik af, at Liva Group ApS i flere opslag fremhævede forskningsaktiviteter uden at tydeliggøre, at midlerne også omfattede forskerhonorar samt administrations- og rejseudgifter, hvilket kunne give bidragsyderne det fejlagtige indtryk, at alle midler gik ubeskåret til forskning.
Endelig fandt nævnet det kritisabelt, at tekst og billeder anvendt i forbindelse med indsamlingen ikke altid havde en entydig sammenhæng med det godkendte indsamlingsformål.
Klager: Flere borgere
Indklagede: Liva Group ApS
Afgørelse: Nævnet udtaler kritik
På baggrund af en række klager over selskabet Liva Group ApS (herefter indklagede) har Indsamlingsnævnet vurderet, at indklagede har overtrådt god indsamlingsskik.
Nævnet har derfor fundet anledning til at udtale kritik.
Indsamlingsnævnet har i perioden september 2023 til august 2025 modtaget en række klager over indklagedes fremgangsmåde i forbindelse med indklagedes indsamlinger.
Klagerne er i det væsentligste enslydende i perioden og underbygget med screenshots, skærmoptagelser og beskrivelser af opslag og live-sendinger på sociale medier.
Klagernes synspunkter
Klagerne har bl.a. gjort gældende, at indklagede
Klagerne har gennemgående og overordnet anført, at indsamlingsmetoderne samlet fremstår aggressive, uklare og i strid med retningslinjerne for god indsamlingsskik.
Indklagedes oplysninger
Indklagede har i høringssvar af 30. oktober 2024 afvist de kritikpunkter, der fremgår af klagerne og har understreget, at indsamlingen er sket frivilligt og med respekt for bidragsyderne.
Indklagede har oplyst, at alle midler er anvendt i overensstemmelse med indsamlingens formål.
Indklagede har forklaret, at brugen af sociale medier er valgt for at skabe transparens, og at blokering af personer alene sker for at undgå chikane.
Indklagede har endvidere fremhævet, at der har været stor venlighed og opbakning til indsamlingen fra følgere, og at eventuelle klager må ses som udtryk for chikane fra en mindre gruppe kritikere.
Indsamlingsnævnets afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Laila Nitschke, Louise Boye Larsen, Maja Alicia Petersen og Kenneth Kamp Butzbach.
Der er indgivet klager over overtrædelse af reglerne om god indsamlingsskik, jf. indsamlingslovens § 8, stk. 2.
Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i sager om overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. indsamlingslovens § 10, stk. 5, nr. 4, jf. § 8.
Indsamlingsnævnet har udarbejdet retningslinjer for god indsamlingsskik i henhold til bekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 (ændret ved bekendtgørelse nr. 1000 af 23. juni 2023) om indsamling m.v. (indsamlingsbekendtgørelsen), § 17, stk. 1.
Det følger af retningslinjerne for god indsamlingsskik bl.a., at
Punkt 3.1
Punkt 3.3
Punkt 15.1
Punkt 15.3
Det er nævnets vurdering, at indklagede har overtrådt ovenstående retningslinjer for god indsamlingsskik.
Overtrædelse af pkt. 3.1
Indsamlingsnævnet anser det for kritisabelt , at indklagede gennem sin kommunikation og moderation på sociale medier ikke har udvist den fornødne respekt for nuværende og potentielle bidragsyderes integritet og handlefrihed , jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. retningslinjerne for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik.
Nævnet vurderer, at der er anvendt et sprog, hvor bidragsyderne udskammes, og der er anvendt formuleringer, som kan give indtryk af, at manglende bidrag kunne medføre udelukkelse fra indklagedes indsamlingsplatforme.
Indklagede skriver bl.a. i et udateret Facebook-opslag, at
Indklagede skriver bl.a. i et andet udateret Facebook-opslag, at
Indklagede skriver endvidere i et andet udateret Facebook-opslag, at
Indklagede har også følgende dialog med en bidragsyder på et udateret Facebook-opslag
Indklagede har herved overtrådt retningslinjerne for god indsamlingsskik punkt 3.1.
Overtrædelse af pkt. 3.3
Indsamlingsnævnet anser det for kritisabelt , at indklagede ikke har bidraget til en åbenhed om indsamlingens formål og brugen af de indsamlede midler , jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. retningslinjerne for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik.
Nævnet vurderer, at indklagedes retorik efterlader det indtryk, at hun vil udelukke eller blokere eventuelle bidragsydere i forbindelse med kritiske spørgsmål eller tilbageholdenhed ved at yde bidrag, reelt begrænser muligheden for en åben dialog om indsamlingen.
Endvidere besvares spørgsmål til indklagede vedrørende midlernes brug på en generelt afvisende måde, hvilket bidrager til lukkethed omkring indklagedes fremgangsmåde.
Det fremgår bl.a. af en klage af den 10. maj 2024, at klager er blevet blokeret fra indklagedes sociale medier, efter at hun på et udateret Facebook-opslag kommenterede følgende
Indklagede har endvidere bl.a. følgende dialog på et udateret Facebook-opslag med en bidragsyder i et opslag fra indklagede, der omhandler censur
Indklagede har herved overtrådt retningslinjerne for god indsamlingsskik, punkt.
3.3.
Overtrædelse af pkt. 15.1
Indsamlingsnævnet anser det for kritisabelt , at indklagede i flere tilfælde ikke har tydeliggjort det fulde indsamlingsformål over for bidragsyderne, jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. retningslinjerne for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik.
Det fremgår bl.a. i opslag og kommunikation på sociale medier, at indklagede i flere tilfælde alene har fremhævet forskningsaktiviteter, uden samtidig at oplyse, at indsamlingen også omfattede forskerhonorar og afholdelse af administrations- og rejseudgifter.
Det har bidraget til, at bidragsyderne kunne få det indtryk, at alle midler gik ubeskåret til forskning, hvilket ikke har været tilfældet.
Indklagede har bl.a. i flere udaterede Facebook-opslag brugt formuleringen ” bak op om vores fortsatte forskning ved at overføre til […].
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen”, samt ”støt vores fortsatte forskning i batch-afhængige bivirkninger ved at overføre til […]” .
Indklagede har herved overtrådt retningslinjerne for god indsamlingsskik punkt 15.1.
Overtrædelse af pkt. 15.3
Indsamlingsnævnet anser det for kritisabelt , at indklagede har anvendt tekst og billeder i forbindelse med indsamlingen, som ikke i alle tilfælde entydigt har relateret sig til det formål, som indsamlingen var godkendt til , jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. retningslinjerne for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik.
Der har bl.a. været opslag om emner som ensomhed, social dovenskab og censurs betydning for valgresultater, hvilket ikke kan anses for at have en klar sammenhæng med indsamlingens formål.
Nævnet vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt, at der i slutningen af opslagene henvises til den pågældende indsamling, da den foranstående tekst af bidragsydere kan opfattes som en del af indsamlingens formål.
Indklagede skriver bl.a. i et udateret Facebook-opslag følgende
Indsamler skriver endvidere i et andet udateret Facebook-opslag følgende
Indklagede har herved overtrådt retningslinjerne for god indsamlingsskik punkt 15.3.
Det bemærkes, at nævnet har modtaget et stort antal klager over de samme forhold, og at klagerne er dokumenteret med screenshots og skærmoptagelser, der viser en fremgangsmåde, som gentager sig over tid.
De fremhævede eksempler er således uddrag af den løbende kommunikation, der giver anledning til kritikken.
Det forhold, at indklagede har henvist til, at klager over hende reelt bunder i chikane fra kritikere, der ikke deler hendes synspunkter, kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det afgørende for nævnet er, hvordan kommunikationen under indsamlingen fremstår for alle nuværende og potentielle bidragsydere.
Påbud om offentliggørelse
På baggrund af de konkrete omstændigheder og den ovenfor udtalte kritik, pålægger Indsamlingsnævnet Liva Group ApS snarest muligt efter modtagelsen af denne afgørelse at offentliggøre følgende tekst i to måneder på indsamlers facebookside, jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. bekendtgørelse om forretningsordenen for Indsamlingsnævnet § 19, stk. 1
”Indsamlingsnævnet anser det for kritisabelt , at Liva Group ApS gennem sin kommunikation og moderation på sociale medier ikke har udvist den fornødne respekt for bidragsydernes integritet og handlefrihed.
Nævnet har lagt vægt på, at der er anvendt formuleringer, som kunne give indtryk af, at manglende bidrag kunne medføre udelukkelse fra indklagedes indsamlingsplatforme, og at der anvendes et udskammende sprogbrug over for potentielle bidragsydere i et forsøg på at øge antallet af bidrag (pkt. 3.1).
Indsamlingsnævnet anser det endvidere for kritisabelt , at Liva Group ApS ikke har sikret den fornødne åbenhed og klarhed om anvendelsen af de indsamlede midler.
Nævnet bemærker hertil, at spørgsmål fra bidragsydere er blevet besvaret uklart eller afvisende, og at indklagedes retorik har kunnet afholde bidragsydere fra at stille kritiske spørgsmål (pkt. 3.3).
Indsamlingsnævnet anser det desuden for kritisabelt , at Liva Group ApS i flere opslag har fremhævet forskningsaktiviteter uden samtidig at oplyse, at indsamlingen også omfattede forskerhonorar samt administrations- og rejseudgifter.
Dette kan have givet bidragsyderne det fejlagtige indtryk, at alle midler gik ubeskåret til forskning.
(pkt. 15.1).
Indsamlingsnævnet anser det endelig for kritisabelt , at tekst og billeder anvendt i forbindelse med indsamlingen ikke i alle tilfælde entydigt har relateret sig til det godkendte indsamlingsformål.
Nævnet bemærker bl.a., at der er anvendt indhold om emner som ensomhed, social dovenskab og censurs betydning for valgresultater, hvilket ikke kan anses for at have en klar sammenhæng med formålet med indsamlingen.
Nævnet vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt, at der i slutningen af opslagene henvises til den pågældende indsamling, da den foranstående tekst af bidragsydere kan opfattes som en del af indsamlingens formål (pkt. 15.3).
Nævnet finder, at ovenstående er i strid med punkt 3.1, 3.3, 15.1 og 15.3 i retningslinjerne for god indsamlingsskik.
”
Klagevejledning
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. indsamlingslovens § 9, stk. 4.
Søgsmålsfrist
Liva Group ApS kan indbringe denne afgørelse for retten.
Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. indsamlingslovens § 13 a.
På nævnets vegne
Laila Nitschke
Formand for Indsamlingsnævnet
•
har blokeret og udelukket personer, som har stillet saglige eller kritiske spørgsmål,
•
har formidlet indsamlingen på en måde, der fremstår uigennemsigtig, idet det ikke altid er tydeligt, hvad de indsamlede midler anvendes til,
•
har anvendt tekst og billeder i opslag, som ikke entydigt kan relateres til det oplyste indsamlingsformål.
”Der skal udvises respekt for bidragsyderens integritet og handlefrihed samt øvrige organisationers og andre indsamleres integritet og handlefrihed.
”
”Der skal herske troværdighed og åbenhed om en indsamlings formål og brugen af de indsamlede midler.
”
”Information fra indsamler eller dennes repræsentant må hverken direkte eller indirekte være vildledende gennem unøjagtigheder, tvetydighed, overdrivelse, omgåelse eller lignende.
”
”Billeder og tekst skal kunne relateres til formålet med en indsamling.
”
” […]En enkelt nu tidligere FB-ven blev sur i går og skrev, at alt syntes at handle om penge.
Så blev jeg sur.
Meget sur.
Stav lige til ordet solidaritet og fællesskab.
Vi har de sidste mere end 4 år brugt vitterlig tusindvis af arbejdstimer – i vores FRITID – på at oplyse om fakta og ikke mindst få publiceret to vanvittig vigtige forskningsstudier med peer-review.
Plus vi knokler videre.
Hver eneste dag.
Eneste finansiering hertil er og har været vores indsamling godkendt af Civilstyrelsen.
I er en mindre gruppe, som igen og igen har indbetalt.
Primært små beløb – men I har dog bidraget.
Og tusind tak for jeres loyalitet.
Hvorfor skal få – meget få – bære læsset for alle andre?
Det er IKKE solidaritet i min bog.
Så jeg glæder mig til at dele om og fra Amsterdam med jer, som har støttet vores indsamling denne omgang med 200 kr. (eller mere).
Alle jer andre er fuldstændig frit stillet til at bruge samme 200 kr. på snolder, vin, cigaretter, biffen eller slet ikke.
Det er DIT valg.
Ligesom det er MIT valg, hvor jeg deler hvad.
Heldigvis.
”
”[…] Dette store daglige tidsforbrug står desværre i skærende kontrast med indsamlingen – hvor det går meget, meget trægt.
Ikke mindst hvis jeg ikke skriver noget grundet travlhed.
Måske er du gået sukkerkold.
Det forstår jeg godt.
Det har jeg også selv lyst til.
For hvis jeg ikke mærker, at det er et fælles projekt – kan jeg også selv have lyst til at sige ”lad det være – hvem gider at kæmpe alene”.
[…] Skal vi fortsætte - må du bakke op!
Også uden at jeg dagligt råber op herom.
Om det er 20 kr. i ny og næ – men du er nødt til at bakke op.
Løbende.
Det er eneste økonomiske støtte vores vigtige forskning har fået og får.
Gider du ikke.
Fair nok.
Men hvorfor skal vi andre så fortsætte?
”
” BREAKING – er du en ægte ven?
Fra d. 15.2.2024 går jeg min fb-venne-liste grundigt igennem igen.
En mindre del af jer er utrolig loyale og bakker op.
Både om mig, os og ikke mindst vores vigtige forskning.
Det er jeg jer dybt taknemmelige for.
Resten er med på en ”kigger” eller måske ligefrem haters!
Ud og afsted.
Så fra 15.2.2024 går jeg atter min liste grundigt igennem – jeg vil gerne ned på under 1000 FB-venner.
Lige nu har jeg næsten 5000 og det svarer på INGEN måde til opbakningen til os eller vores forskning”
Bidragsyder: ”Da jeg (havde doneret) 200 til Amsterdam og de andre donationer!
Havde jeg ikke forstået at hver gang jeg ville set et opslag var med en ny donation?
?
?
!
!
Eller har jeg misset noget?
Jeg er så stolt over at følge jer/os, men har brug for at kende reglerne.
Tak for det kæmpe arbejde.
Jeg vil naturligvis henvise når vi nu tager fat på DEN nye bølge inden flere mennesker bliver skadet.
”
Indklagede: ”Du har forhåbentlig forstået at vi er afhængig af fortsat støtte – hvis du mener vi at vi skal stoppe med vores forskning – så stop med at donere.
Så enkelt er det.
”
Bidragsyder: ”Det var bestemt ikke min intention.
Jeg havde blot brug for at forstå!
Jeg har støttet og fulgt her fra starten.
”
Klager: ”Må jeg høfligt spørge om inden jeg evt.
overfører hvad pengene går til… Er det oplysningerne til din live der koster penge eller det for den tid du bruger”
Bidragsyder: ”Var det ikke batch forskelle i måtte samle ind til (pas nu på dig selv)
Indklagede: ”Jo skriver jeg da andet?
?
”
Bidragsyder: ”Ja, nu er emnet censur (også super vigtigt, men det har ikke noget med batches at gøre)”
Bidragsyder: ”Jeg samler ind til vores batch studie og har selv lov til at bestemme hvornår jeg laver lives – så indsamlingen er til formålet.
”
”Næste live bliver om ensomhed og social dovenskab.
Hvordan corona-nedlukningerne har skadet især vores unge og ældre – samt øget ensomheden.
Alt mens Mette Frederiksen leger krigsherre i Ukraine føler den enkelte sig mere og mere ensom.
Plus jeg fortæller lidt mere om USA data og betydning for os.
”
”LIVE om censur – og dens betydning for valgresultater.
Både herhjemme og fx i USA.
Næste live omhandler den omfattende censur – ikke mindst den censur, som Biden har haft betalt milliarder for i USA (og DK).
Plus ikke mindst Zuckerberg har indrømmet.
Hvad har det af konsekvenser her i Danmark?
Hvad havde det af konsekvenser?
Og hvad med alle dem, som har censureret herhjemme.
Utjek det?
Som er på finansloven?
Liven annonceres når vi atter har indsamlet 2000 kr. til vores forskning.
Jeg holder jer løbende orienteret.
Der mangler 1.800 kr.
[…]
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen til fortsat forskning i batch-afhængige bivirkninger – forskerhonorar samt relevante rejseudgifter”