Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09471

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09471

Politiken får ikke kritik for omtale af botilbud

Politiken bragte i juni og juli 2024 en række artikler og en podcastepisode med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap.

I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet.

Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Politiken forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren ekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

[Klager] v/[Ejeren] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over en række artikler, som blev bragt af Politiken i perioden fra den 30. juni 2024 til den 6. juli 2024 henholdsvis på politiken.dk og i den trykte udgave, samt podcastepisoden ”Bosteder: Er det blevet en pengemaskine at passe de mest udsatte?

” bragt den 2. juli 2024 på politiken.dk/podcast, idet botilbuddet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] v/[Ejeren] har klaget over, at omtalen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Politiken bragte den 30. juni 2024 artiklen ”Afsløring: Ejer af privat bosted udbetalte millioner til sig selv.

Ekspert betegner sagen som en af de mest grelle, han nogensinde har set” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ejeren af et lille privat botilbud for mennesker med handikap har udbetalt millioner til sig selv ved at foretage private hævninger og udleje dyr og ejendomme til egen virksomhed.

Personalet bestod blandt andet af familiemedlemmer, fortæller flere tidligere ansatte og pårørende.

Det »fremstår som systematisk svindel«, mener en ekspert.

Ejeren afviser al kritik.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Flere af landets kommuner har de seneste år betalt millioner af kroner for, at nogle af landets svageste borgere med svært handikap kan få omsorg og pleje på bo- og dagtilbuddet [Klager] i Nordsjælland.

Men en betragtelig del af pengene er endt i lommen på ejeren af det lille sted.

Det viser en afdækning baseret på aktindsigt og interviews med tidligere ansatte og pårørende til beboere på stedet, som Politiken og Kommunen.dk har foretaget.

[Klager] blev oprettet i 2019 og er et bo- og dagtilbud med henholdsvis fire og otte pladser i [Bynavn A] og [Bynavn B] for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap.

Aktindsigter i regnskaber, revisionsprotokollater og tilsynsdokumenter viser, at ejeren af bostedet [Ejeren] gennem flere år har foretaget store private hævninger og udlejet ejendomme og dyr til sit eget bosted.

Alene i årene 2020 til 2022 har [Ejeren] haft indtægter på over 6 millioner kroner på private hævninger og udlejning til sin virksomhed, viser Politikens og Kommunen.dk’s gennemgang.

[Ejeren] har samtidig ansat og lønnet flere af sine egne børn i tilbuddene.

[Ejeren]s drift af [Klager] får særdeles hård kritik af Socialtilsyn Hovedstaden.

Tilsynet mener, at hun har brugt offentlige midler på at »begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet«.

Flere af landets førende eksperter er ligeledes kritiske.

[Ekspertkilde A], der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, betegner sagen som en af de mest grelle, han nogensinde har set.

Han mener, det »fremstår som systematisk svindel«.

»Det her er i helt usædvanlig og uhørt grad systematisk økonomisk berigelse«, siger professoren.

[Ekspertkilde B], der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at ejeren [Ejeren] overskrider reglerne for at drive botilbud.

»Det her er ikke en sag, hvor man taler om gråzoner.

Der er en klar overskridelse«, siger han.

»Jeg synes, at det grundlæggende problem er, at det lader til, at hun ikke har kunnet skille det professionelle og private ad.

Hun har set de offentlige midler som noget, hun kunne råde over, som var det hendes egne midler«, siger professor [Ekspertkilde B].

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview.

I et længere skriftligt svar afviser hun al kritik og anfører, at hun længe har følt sig i bad standing hos Socialtilsyn Hovedstaden.

»Jeg har arbejdet med dette område og denne særlige målgruppe siden 1998 og har aldrig nogensinde oplevet en lignende form for modstand og ageren fra nogen myndigheders side«, siger [Ejeren].

Hun afviser samtidig vurderingen af, at forvaltningen af botilbuddets økonomi fremstår som svindel.

»Jeg tager kraftigt afstand fra disse udtalelser, som er uden hold i virkeligheden«, skriver hun.

Hævet millioner

Størrelsen på de beløb, som ejer [Ejeren] hævede til sig selv, voksede gradvist i årene efter oprettelsen af bo- og dagtilbuddet, viser gennemgangen af [Klager]s regnskaber.

I 2020 foretog hun private hævninger for 962.465 kroner, i 2021 udbetalte hun 1.283.003 til sig selv, mens beløbet i 2022 steg til 1.346.902 kroner.

Beløbet i 2022 svarer omtrent til det årlige vederlag for en minister i Danmark.

Det vides ikke, hvor meget [Ejeren] har udbetalt til sig selv i 2023 og 2024.

Socialtilsyn Hovedstaden mener, at der er tale om »systematiske privathævninger«, og konstaterer, at [Ejeren]s »samlede løn/hævninger« til sig selv ligger »betydeligt over« andre sammenlignelige tilbud.

»Samlet set har leder således på tre år tilegnet sig selv mere end 1,1 mio. kr. i løn ud over den budgetterede løn«, skriver tilsynet.

Adspurgt om de private hævninger svarer [Ejeren], at hendes selskabsform »forvirrer Socialtilsynet«.

Og at overførslen til hende selv i 2022 på knap 1,4 millioner kroner skal ses i sammenhæng med, at hun efter eget udsagn skulle betale 551.921 kroner i selskabsskat på baggrund af sit overskud i 2021.

I et bilag, hun har fremsendt, er beløbet angivet som hævet til »restskat«.

Men også det har socialtilsynet kigget nærmere på.

Tilsynet konstaterer, at de private hævninger ikke alene kan forklares med tilbagebetaling af skat.

»Dermed ses der samlet set ikke redegjort for privathævninger svarende til kr. 838.473 i perioden fra tilbuddets stiftelse til ultimo 2022«, skriver Socialtilsyn Hovedstaden.

Datter ansat som dyrepasser

Et andet kritikpunkt handler om ejendommene i Nordsjælland.

[Ejeren] ejer en stribe adresser i Danmark og har kunnet supplere sin indtjening ved at leje flere af dem ud til [Klager].

Dagtilbuddets ejendom i [Bynavn B] ejer [Ejeren] ifølge Tinglysningen alene, mens hun ejer botilbuddets ejendom i [Bynavn A] sammen med sin bror.

Alene i 2022 kostede det [Klager] 680.000 at leje botilbuddets bygning og grund.

Men Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at omkostningerne til ejendommene er »højere end andre sammenlignelige tilbud« og »uforholdsmæssigt højt« per beboer.

Faktisk vurderer tilsynet, at lejeomkostningerne har »karakter af en systematisk overfinansiering af tilbuddets ydelser, hvor andre økonomiske hensyn end tilbuddets varetages«.

[Ejeren] forklarer, at lejen er fastsat ud fra valuarvurderinger.

»Jeg stiller mig tvivlende over for, at andre ejendomme med tilsvarende bygninger, faciliteter, beliggenhed, omgivelser mv. skulle være billigere«, skriver hun.

Netop beliggenheden og omgivelserne er centrale.

Valuarvurderingen af botilbuddet i [Bynavn A] lægger vægt på, at lejemålet indeholder en stor grund på 46.740 kvm, som »anvendes til hestehold«.

En præmis for den høje leje er altså, at »der indgår en vis herlighed i dyreholdet, der foregår stort set lige uden for dørene«, som valuaren formulerer det.

Men ifølge Socialtilsyn Hovedstaden er hestene »uvedkommende for tilbuddets drift«, og den høje husleje er derfor ikke i overensstemmelse med »ansvarlig forvaltning af offentlige midler«.

»Det er et lejemål, som er så dyrt, fordi det er egnet til ponyavl, og fordi det har et tillæg for arealer.

Så derfor bliver det samlet set for dyrt.

De udgifter, der er til huslejen, er i et vist omfang også tilbuddet uvedkommende, fordi det i højere grad vedrører hesteholdet«, siger professor i økonomistyring [Ekspertkilde A].

Men er hestene så til gavn for beboerne?

Ifølge socialtilsynet varetager hestene »andre økonomiske hensyn end tilbuddets«, viser et dokument, som Politiken og Kommunen.dk har fået aktindsigt i.

[Ejeren]s datter driver et stutteri, der sælger heste, men ifølge regnskabet for 2021 modtog datteren også 174.000 kroner årligt af [Klager] for at være dyrepasser.

[Klager] har samtidig haft store udgifter til at holde dyr.

I årene 2019-22 brugte bo- og dagtilbuddet ifølge regnskaberne knap en million kroner på »dyrehold mv.«.

Det viser sig, at [Ejeren] har udlejet en righoldig liste af dyr til sin egen virksomhed.

Politiken og Kommunen.dk er i besiddelse af en lejekontrakt, der omfatter ca. 50 fugle, ca. 10 høns, 3 grise, 3 katte, 2 kaniner, 3 heste og 2 æsler.

Det kostede [Klager] 293.748 kroner om året.

MitID-kvitteringer viser, at [Ejeren] både underskrev som lejer og udlejer.

Prisen vakte tydeligvis opmærksomhed hos tilsynet.

»Socialtilsynet har kendskab til sammenlignelige tilbud, som har udgifter til dyrehold, hvor de årlige omkostninger svarer til, hvad [Klager]s betaler for to måneder«, skriver tilsynet i et dokument.

Flere eksperter kritiserer også modellen.

»Det ser problematisk ud.

I forhold til dyreholdet skal der være en socialfaglig begrundelse, som giver mening for botilbuddet og beboerne, før det er i orden.

Her er der en del røde lamper, som blinker«, siger professor i forvaltningsret [Ekspertkilde B].

Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] er enig.

»Ud over at man udlejer hestene, så betaler tilbuddet også foderet til hestene, og så er det datteren, man har ansat til at passe hestene.

Det er helt utilstedeligt«, siger han.

Vi har spurgt [Ejeren], om hun mener, det er god forvaltning af offentlige midler at udbetale mere end 170.000 kroner til sin datter i løn som dyrepasser.

Hertil svarer [Ejeren], at datteren er deltidsansat og nu får en månedsløn på 14.166 kroner inklusive feriepenge.

»Der har igennem tiden været ansat forskellige dyrepassere.

Min datter er ikke blevet aflønnet bedre end de andre, og hun har ikke haft færre arbejdsopgaver end de andre«, skriver hun.

Dyreterapi til borgerne?

[Ejeren] har også fortalt socialtilsynet, at [Klager] havde »terapiheste« og tilbød »dyreassisteret terapi«.

I regnskabet for 2020 blev der anført en udgiftspost til »rideterapi« til en værdi af 102.445 kroner.

Men ifølge socialtilsynet, som har været på flere tilsynsbesøg på stedet, var der ingen i personalegruppen ud over lederens datter, som havde »ejerskab til arbejdet med dyrene eller til metoden ’dyreassisteret terapi’, ligesom metoden heller ikke er en del af tilbuddets godkendte metoder«.

»Selvfølgelig kan man godt have dyr og have forskellige former for hesterelateret terapi, men det er der ikke tale om her.

Det er ikke sådan, man bruger dyrene.

De har formodentlig ikke ret meget med beboerne at gøre.

Så det er alt for dyrt, og det er det her tilbud uvedkommende«, siger professor [Ekspertkilde A].

Adspurgt om, hvorvidt [Ejeren] vil erkende, at det ikke var i orden at bruge så mange skattekroner på dyrehold og dyreterapi, svarer hun, at hun mener, socialtilsynet med tiden har ændret holdning til dyrenes betydning for beboerne, og at der i dag kun er »katte og fugle tilbage på [Klager]«.

Da Politiken for få dage siden besigtigede [Klager], var der dog flere heste på botilbuddets matrikel.

[Ejeren] fastholder samtidig, at der var tale om dyreterapi.

»Terapien fandt sted, den var en integreret del af stedet og bestod i al sin enkelhed i, at dyrene var en del af hverdagen, og at beboerne fulgte med i deres liv og hjalp med fodring, var vidne til foling, red på hestene etc.«, skriver hun.

Ansætter familien

Datteren er ikke det eneste familiemedlem, [Ejeren] har haft ansat på [Klager].

En af hendes sønner har været ansat som fuldtids administrativ medarbejder, en anden søn blev hyret ind »i ad hoc timer til understøttelse af tilbuddets it-system«, mens [Ejeren]s bror har arbejdet på stedet som pedel og chauffør, når borgerne skulle køres frem og tilbage mellem bo- og dagtilbuddet.

Det har [Ejeren] selv bekræftet under et dialogmøde med tilsynet i januar 2023, som Politiken og Kommunen.dk har fået aktindsigt i.

På et tidspunkt havde 5 af de 11 medarbejdere på bo- og dagtilbuddet ifølge socialtilsynet »nær familiær tilknytning til tilbudsleder«.

I et andet dokument konstaterer socialtilsynet, at [Klager] »systematisk overbudgetterer personaleomkostninger«, hvilket efterlader tilsynet med »et indtryk af, at tilbudsleder i sin drift af [Klager] tilgodeser egne og familiens økonomiske interesser«.

Kontor i [Bynavn C]

Ud over ansættelse af familiemedlemmer påkalder et kontor i [Bynavn C] sig stor opmærksomhed.

I 2023 budgetterede [Ejeren] pludselig med 75.000 kroner til et kontor i det gamle tinghus i den sydfynske by, som er blevet ombygget til kontor- og mødefaciliteter.

»Det er fordi min søn bor der, så vores kontor ligger der.

Min søn er fuldtidsansat administrativ medarbejder og kontoret bruges af ham«, sagde [Ejeren] ifølge referatet af dialogmødet i januar 2023 og tilføjer i et skriftligt svar, at »det var en billigere løsning at have kontor dér end på [Klager]s dagtilbud«.

Men der var allerede masser af kontoregnet plads i tilbuddenes bygninger i [Bynavn A] og [Bynavn B], vurderede socialtilsynet.

Det var heller ikke »sædvanligt, at et socialt tilbud skal betale husleje til en medarbejders kontorfaciliteter«, anførte tilsynet.

Da socialtilsynet kort efter afviste budgettet for 2023, skrinlagde [Ejeren] tilsyneladende tanken om kontoret i [Bynavn C].

Men kort efter skete der noget opsigtsvækkende

»Vi bemærker, at adressen i [Bynavn C] er fjernet fra det senest fremsendte budgetskema, men at dagtilbuddets antal kvadratmeter pludseligt er forøget med 39 og dermed bringer den samlede husleje højere op«, konstaterede socialtilsynet.

Om forsøget på at lade sønnens kontor indgå i budgettet siger professor i økonomistyring [Ekspertkilde A]

»Det er helt vanvittigt.

Det burde jo ikke kunne lade sig gøre«.

»Man er fuldstændig skruppelløs, og det er derfor, jeg synes, det her ikke er almindelig uduelighed og inkompetence.

Det er helt utroligt, at det her kan være tilladt«, siger han.

Ansættelsen af familiemedlemmer påvirkede andelen af pædagogisk uddannede, som udgjorde en meget lille andel af medarbejderne.

Det bemærkede flere af de pårørende til tidligere beboere.

»Det var helt åbenlyst, at personalet ikke var faguddannet.

Det virkede som et sted med en storfamilie af ansatte, der både talte familie, venner og bekendte.

Det forekom som nepotisme, og jeg fik indtryk af, at de ansatte var i et afhængighedsforhold til [Ejeren]«, siger en forælder til en tidligere beboer.

Ansættelsen af familiemedlemmer er et af mange spørgsmål, vi har stillet [Ejeren]

Både tilsynet og pårørende kritiserer, at du har ansat familiemedlemmer på [Klager].

Hvorfor har du ikke i højere grad prioriteret at ansætte personale med større faglige kompetencer til at tage sig af de udsatte borgere?

»Udgangspunktet for dit spørgsmål er ikke korrekt.

De familierelaterede ansatte er ikke ansat til pædagogisk arbejde, men til administrativt og praktisk arbejde, og de har således meget lidt at gøre med det borgerrettede arbejde«, skriver hun.

Trykmærker og undervægt

Gennem årene har der også været eksempler på dårlig trivsel hos flere af de tidligere beboere på [Klager].

»Socialtilsynet har igennem det seneste år set og hørt eksempler på tilbuddets måder at håndtere visse borgere på, som vurderes at være udtryk for manglende viden og refleksionsevne.

To borgere er blevet udskrevet af tilbuddet pga.

manglende kompetencer i tilbuddet«, skriver tilsynet.

En af de udskrevne beboere havde ifølge tilsynet fået »trykmærker af forkert siddestilling i sin kørestol«.

Samme beboer havde tabt sig så meget, at beboeren var blevet undervægtig, samtidig med at [Klager] ikke arbejdede med borgerens sprog eller syn, vurderede tilsynet.

Efter at beboeren flyttede fra [Klager], er vedkommende »blomstret op, har fået plejet sine sår, taget på i vægt og er igen begyndt at udvikle sit sprog«, fremgår det af en skrivelse fra tilsynet.

I forhold til udskrivningerne skriver [Ejeren], at [Klager] i det ene tilfælde selv opsagde beboeren, og at der gik halvandet år, inden kommunen kunne flytte vedkommende til et andet sted.

»At der var to udskrivninger inden for en seksmåneders periode, skyldes således udelukkende, at den ene udskrivning trak så længe ud.

Den anden opsigelse angår en fejlanbringelse fra borgerens hjemkommunes side«, skriver [Ejeren] og tilføjer, at hun har fuld forståelse for, hvis den sidstnævntes pårørende har haft en dårlig oplevelse på [Klager].

Det skyldes dog ifølge [Ejeren] blot, at [Klager] »ikke var det rette sted« for personen.

Flere tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere mener, at beboerne kunne have fået en langt bedre behandling, hvis flere af de offentlige kroner var blevet brugt på omsorg og fagligt uddannet personale.

»Når jeg hørte om det millionbeløb, som [Klager] fik for hver borger, blev jeg målløs.

Det var tydeligt, at de penge ikke kom ned til borgerne«, siger en tidligere medarbejder, som ønsker at være anonym af frygt for konsekvenserne ved at stå frem.

Der er også pårørende til beboere, der har haft en god oplevelse med at have deres barn på [Klager].

[Ejeren] skriver, at pårørende til to ud af [Klager]s tre nuværende beboere har »reageret med udtalelser, hvor de klart tilkendegiver deres tilfredshed med [Klager]«.

Politiken og Kommunen.dk har været i kontakt med en pårørende til en nuværende beboer, som roser [Klager] og frygter, at bostedet lukker.

Den pårørende mener, at [Klager] er et godt sted, og at personalet er gode til at sætte sig ind i beboernes behov.

Stedet må lukke

Ikke desto mindre vurderer Socialtilsyn Hovedstaden, at problemerne på [Klager] er så omfattende, at stedet skal lukke.

»Det faktum, at [Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet, er ikke udtryk for en ansvarlig ledelse«, skriver Socialtilsyn Hovedstaden.

[Ejeren] har indbragt afgørelsen for Ankestyrelsen, da hun ikke er enig i tilsynets vurdering.

Vi har spurgt [Ejeren], om hun vil tilbagebetale nogle af de offentlige penge, hun har modtaget.

Til det svarer hun, at »spørgsmålet er udtryk for misforståelse og/eller manglende viden«.

Hvad tænker du om, at der er borgere, der måske skal flyttes og finde nyt hjem, fordi du ikke har drevet [Klager] forsvarligt?

»Din konklusion om forsvarligheden i driften af stedet er uberettiget.

Det bedste bevis for det er, at [Klager]s tre beboere trives og har det godt på stedet«, skriver hun.

Der har tidligere været stor politisk debat om de private botilbud.

I 2020 foreslog den daværende social- og indenrigsminister, [Politiker A] [Parti A], at private ikke skulle kunne tjene penge på sociale tilbud til udsatte borgere.

»Det her handler om at få sat en stopper for, at udsatte borgere er sociale hæveautomater for private firmaer, der trækker velfærdskroner ud«, sagde [Politiker A] dengang.

Regeringen kunne dog ikke finde et politisk flertal for forslaget.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”FAKTA”.

Af faktaboksen fremgår følgende tekst

” [Klager] er et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap.

Stedet er blevet drevet som en enkeltmandsvirksomhed og er ejet af [Ejeren].

Botilbuddet har fire pladser og har adresse i [Bynavn A].

Dagtilbuddet har otte pladser og ligger i [Bynavn B].

Kommunerne betaler 126.500 kroner om måneden pr. plads eller over 1,5 million om året (2022-tal).

[Klager]s leder har derudover bedt pårørende til beboerne om at betale for bl.a. beboernes kost, rengøring, tøjvask, internet, tv og vinduespudsning.

Kilde: [Klager]s regnskaber og Socialtilsyn Hovedstaden”

Politiken bragte den 30. juni 2024 forsideartiklen ”Ejeren af et privat bosted udbetalte millioner til sig selv: »Fremstår som systematisk svindel«” i den trykte udgave.

Inde i avisen fortsatte artiklen under overskriften ”Ejeren af et privat bosted udbetalte millioner til sig selv .

.

.

” i sektion 1, side 6-7.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Afsløring: Ejer af privat bosted udbetalte millioner til sig selv.

Ekspert betegner sagen som en af de mest grelle, han nogensinde har set” bragt den 30. juni 2024 på politiken.dk.

Politiken bragte den 30. juni 2024 artiklen ”»Det er hjerteskærende«: Formand reagerer skarpt på afdækning af økonomiske forhold på lukningstruet bosted” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Formanden for Danske Handicaporganisationer reagerer skarpt på afdækning af de økonomiske forhold på lukningstruet bosted.

»Det er etisk og moralsk forkasteligt«.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det er etisk og moralsk forkasteligt, at man kan finde på at tjene penge på den måde«.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Danske Handicaporganisationer, [Formanden], efter at Politiken og Kommunen.dk søndag har afdækket, hvordan ejeren af bo- og dagtilbuddet [Klager] i Nordsjælland gennem flere år har udbetalt betydelige summer til sig selv.

Aktindsigt i regnskaber, revisionsprotokollater og tilsynsdokumenter viser, at botilbuddets ejer, [Ejeren], i flere år privat har hævet store beløb og udlejet ejendomme og fugle, høns, grise, katte, kaniner, heste og æsler til sit eget bosted.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ejeren har begunstiget sig selv og sin familie »frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet«.

Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet mener, at det »fremstår som systematisk svindel«.

[Ejeren] afviser al kritik.

[Formanden] betegner sagen som et meget alvorligt tilfælde.

»Det er en forråelse, når man begunstiger sig selv på, at der er nogle mennesker, som har brug for en faglig indsats.

Det er hjerteskærende«, siger [Formanden].

Ansatte fem familiemedlemmer

Socialtilsynet kritiserer blandt andet, at [Ejeren] har ansat flere af sine familiemedlemmer på [Klager].

På et tidspunkt havde 5 ud af 11 medarbejdere på stedet ifølge Socialtilsyn Hovedstaden en »nær familiær tilknytning til tilbudsleder«.

En af dem er [Ejeren]s egen datter, som har været ansat som dyrepasser på [Klager].

Tilbuddet har nemlig ifølge ejeren også udbudt dyreterapi med heste.

Men ifølge Socialtilsyn Hovedstaden er hestene »uvedkommende for tilbuddets drift«.

Desuden fortæller flere pårørende til tidligere beboere og tidligere medarbejdere på [Klager], at store dele af personalet ikke havde en relevant pædagogfaglig uddannelse.

»Det er udtryk for, at man ikke har en faglig vinkel på borgernes behov og er gået efter at hjælpe borgerne mest muligt«, siger [Formanden].

Han mener derfor, der er tale om omsorgssvigt.

»Det er et menneskesyn, som jeg ikke kan forstå, man kan have«, siger han.

[Ejeren] afviser, at der har været tale om omsorgssvigt.

»Jeg er uforstående over for denne udtalelse og tænker, at [Formanden] ikke kender sagens rette omstændigheder«, siger hun.

Formanden for Danske Handicaporganisationer mener, at det hverken er første eller sidste gang, vi ser en sag af denne kaliber.

Han mener ikke, der er en tilstrækkelig god godkendelses- og tilsynsprocedure i den nuværende rammeaftale.

»Så jeg er reelt meget bekymret for, at vi vil se flere af disse sager i fremtiden«, siger han.

”

Politiken bragte den 1. juli 2024 artiklen ”Handikapformand reagerer skarpt på afdækning af økonomiske forhold på lukningstruet bosted” i den trykte udgave i sektion 1, side 5.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”»Det er hjerteskærende«: Formand reagerer skarpt på afdækning af økonomiske forhold på lukningstruet bosted” bragt den 30. juni 2024 på politiken.dk.

Politiken bragte den 2. juli 2024 artiklen ”Lægen fra Giftlinjen sagde, at [Person A] skulle undersøges med det samme.

Men den ansatte havde ikke tid til at hjælpe” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Person B]s søn fik syreskader og isolerede sig på lukningstruet bosted.

Nu står hun frem og kritiserer ejeren af botilbuddet [Klager].

Ejeren afviser kritikken.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Person B] sad i en bus på [Bydelen] en novemberaften sidste år, da hendes telefon ringede.

En medarbejder fra hendes søns bosted i [Bynavn A] kom med en alarmerende melding.

Medarbejderen fortalte, at sønnen [Person A], der har Downs syndrom og autisme, havde drukket af en flaske med ætsende vortemiddel.

Den ansatte havde ringet til Giftlinjen, som sagde, at [Person A] skulle tilses af en læge med det samme.

Der var angiveligt ikke behov for en ambulance, men medarbejderen kunne ikke selv køre ham på hospitalet, fordi hun var alene på arbejde, fortæller [Person B].

Så moderen måtte tage S-toget fra [Bynavn D] til [Bynavn A], cykle hjem for at hente sin bil og derfra hente [Person A] på bostedet for at køre ham på hospitalet.

Det tog halvanden time.

På [Hospitalet] tilså de [Person A].

Ifølge journaler, som Politiken og Kommunen.dk har læst, havde sønnen fået skader i svælget og spiserøret efter »forgiftning med ætsende syre«.

Lægerne kunne ikke se, om væsken var løbet videre ned i mavesækken.

I så fald ville [Person A] være i livsfare, husker [Person B], at lægerne forklarede.

Ulykken er ikke den eneste negative oplevelse, [Person B] har haft på [Klager].

Hun mener, at [Person A] har taget skade af at opholde sig på botilbuddet, selv om han blot nåede at bo der i cirka otte måneder.

»Det er en sorg at lægge sit barns liv i nogle hænder, som aldrig har været klar til at bære det.

Det er for mig det største svigt.

Han nåede at få det for dårligt, i forhold til hvad han havde behøvet«, siger [Person B].

Hun fortæller sin historie, efter at Politiken og Kommunen.dk har afdækket, hvordan ejeren af [Klager], [Ejeren], i flere år har foretaget store private hævninger samt udlejet ejendomme og dyr til sig selv.

Det har fået Socialtilsyn Hovedstaden til at konstatere, at [Ejeren] har brugt offentlige midler på at »begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet«.

Ville gøre alt for [Person A]

[Person A] blev indskrevet på [Klager] i foråret 2023.

Han havde tidligere været tilknyttet et andet bosted og var også tilknyttet et aktivitets- og samværstilbud nogle dage om ugen.

Så da [Person B] fandt ud af, at [Person A] kunne få en plads på [Klager], blev hun glad.

Sammen tog hun og [Person A] ud for at besøge [Klager].

[Ejeren] virkede »overstrømmende og sød«.

[Person A]s mor kan i dag huske, hvordan [Ejeren] sagde, at de ville gøre alt for ham.

»Det blev hun ved med at sige: »Vi vil gøre alt««.

Men det gik ret hurtigt galt på [Klager].

[Person A] trivedes ikke på stedet.

Som månederne gik, fik han det værre og værre, fortæller [Person B].

Selv om hun var flyttet til [Bynavn A] for at være tættere på [Person A], besøgte hun sjældent [Klager].

Hun husker at have fået at vide fra [Ejeren] og kommunen, at hun skulle give dem 'arbejdsro'.

Men når [Person B] så sin søn, kunne hun se, at det gik i den forkerte retning.

»Hans funktionsniveau og trivsel var bare for nedadgående.

Jeg var så ulykkelig.

[Person A] havde det værre end nogensinde, og vi havde ingen kommunikation med bostedet«, siger [Person B].

»Han sad i sin sofa hele dagen.

Det kunne jo ikke være anderledes, når der kun var én medarbejder på arbejde.

Han har været isoleret«, siger hun.

»Dødumenneskeligt«

Socialtilsyn Hovedstaden har været på flere besøg på stedet.

Tilsynet vurderer, at [Ejeren] ansatte alt for få fagligt kvalificerede medarbejdere.

»Socialtilsynet har igennem det seneste år set og hørt eksempler på tilbuddets måder at håndtere visse borgere på, som vurderes at være udtryk for manglende viden og refleksionsevne.

To borgere er blevet udskrevet af tilbuddet pga.

manglende kompetencer i tilbuddet«, skriver tilsynet.

En af dem var [Person A].

[Person B] oplevede samtidig, at [Ejeren] kunne reagere skarpt, hvis der blev rejst kritik af stedet.

Flere pårørende til tidligere beboere samt tidligere medarbejdere på [Klager] fortæller om lignende eksempler.

De fortæller, hvordan [Ejeren] gav udtryk for at ville udskrive beboere, hvis de pårørende udtrykte kritik eller stillede krav, som hun fandt urimelige.

»Hvis hun ikke kunne lide forældrene, opsagde hun borgerne.

Hvis de stillede nogle krav, blev hun sur.

»De skal ikke tro, de er noget.

Så kan de bare finde noget andet««, fortæller en tidligere medarbejder.

Det afviser [Ejeren] skarpt.

»Dette har intet på sig«, skriver hun.

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til et interview, men har svaret på en stribe skriftlige spørgsmål.

Hun skriver, at hun har »fuld forståelse for«, at moderen »har haft en dårlig oplevelse med [Klager]«.

Det skyldes dog ifølge [Ejeren] blot, at [Klager] »ikke var det rette sted« for hendes søn.

»Vi opsagde samarbejdet i samråd med borgerens kommune, fordi vi efter nogen tid vurderede, at det ikke var til gavn for borgeren at blive boende«, skriver hun.

Også flere pårørende og tidligere ansatte kritiserer over for Politiken og Kommunen.dk bemandingen på [Klager] og et fravær af mål og handleplaner for beboernes trivsel.

En tidligere medarbejder fortæller, at det var normalt at arbejde alene.

Hun kunne for eksempel være alene på vagt i 48 timer med fire borgere på en weekend, hvilket gik ud over beboerne, fortæller hun.

»Man var fuldstændig bombet.

Så træt, at man ikke altid kunne være noget for borgerne«, siger den tidligere medarbejder på [Klager] og tilføjer

»Det var dødumenneskeligt.

Det var ren opbevaring«.

Forelagt kritikken svarer [Ejeren]

»Vores normering varierer i løbet af døgnet og ugen, men følger altid de aftaler, der er indgået med de anbringende kommuner.

[Klager] har maksimalt fire beboere, og ofte er en eller flere hjemme hos deres pårørende.

Det er således ikke usædvanligt, at der er meget få beboere på stedet«, skriver [Ejeren].

Må ikke forekomme

Fra efteråret 2023 og frem oplevede [Person B] sin søns situation som »en nedadgående spiral«.

[Person A] fik det så dårligt, at han i november blev tilset i psykiatrien.

I et journalnotat, som Politiken og Kommunen.dk har læst, beskriver psykiateren, hvordan [Person A] »isolerer sig en del i egen bolig« og synes at have været udsat for »langvarig belastning«.

»Forældre mistænker angst, hvilket bestemt ikke kan udelukkes«, står der også i notatet.

[Person B] husker tiden sådan her

»Han kunne ingenting.

Han kunne næsten ikke gå, og han rystede over det hele.

Han havde ikke noget sprog.

Han var helt slukket«

Og så kom opkaldet fra [Klager] den aften i november, hvor [Person A] havde indtaget det ætsende vortemiddel.

[Person B] fortæller, at hun blev ringet op af en medarbejder, der ikke kunne køre [Person A] på hospitalet, fordi hun var alene på arbejde og ikke kunne efterlade de andre borgere alene.

[Person A] blev indlagt på [Hospitalet] natten over, så lægerne kunne sikre sig, at syren ikke også nåede ned i mavesækken.

[Klager]s ejer, [Ejeren], mener, at det var [Person B] selv, der ville køre ham på hospitalet.

Og at det i øvrigt var helt »efter retningslinjerne«, at der kun var en enkelt person på arbejde om aftenen.

»Hændelsen har ikke nogen sammenhæng med, hvor mange personaler der er på stedet, idet beboerne jo ikke bliver overvåget.

De har ret til privatliv og dermed også mulighed for at gøre ting i deres private lejlighed, som er uhensigtsmæssige«, skriver [Ejeren].

»Når du spørger, om ikke der burde have været mindst to på arbejde i en sådan situation, forudsætter du, at vi kunne have forudset hændelsen, hvilket vi naturligvis ikke kunne«, skriver [Ejeren].

Hun mener også, at en anden medarbejder blev kontaktet for at finde alternativ transport til sønnen.

»Moderen ønskede selv at køre sønnen, men hvis hun ikke havde villet eller kunnet, så havde vi naturligvis sørget for transporten«, skriver [Ejeren].

»Det er noget fis«, siger [Person B].

Hun husker, at medarbejderen fortalte, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre i en sådan situation.

»Det har vi vist ikke prøvet før«, husker [Person B], at hun fik at vide.

Det forarger også [Formanden], der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Han kalder episoden for et »omsorgssvigt«

»Sådan noget må ikke forekomme.

Personalet er ikke onde, men har haft andre borgere med behov for hjælp.

Personalet har tilsyneladende manglet ressourcerne til at gøre det, der skulle gøres«, siger han.

Burde aldrig have været der

I dag er [Person A] ifølge [Person B] i bedring.

Men det går langsomt.

Moderen har siden januar gået hjemme for at passe ham.

[Person B] pointerer, at [Person A]s mistrivsel ikke alene er [Klager]s ansvar.

Men det forarger hende, at [Ejeren] tog ham ind.

»[Ejeren] sagde ja til [Person A], selv om hun vidste, at han havde det rigtig dårligt.

Uden at have kompetencerne til det«, siger [Person B].

»Enten skulle hun have udskrevet ham med det samme, eller også skulle hun have ansat noget mere fagligt personale«.

Men det gjorde hun ikke, mener [Person B].

Det har hun svært ved at tilgive [Ejeren].

”

Politiken bragte den 2. juli 2024 forsidehenvisningen ”Mor til tidligere beboer på botilbuddet [Klager]: Han skulle aldrig have været der” i den trykte udgave.

Inde i avisen bragte Politiken artiklen ”Mor ville ønske, at hendes søn aldrig havde været på lukningstruet bosted: »[Person A] havde det værre end nogensinde«” i sektion 1, side 4.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Lægen fra Giftlinjen sagde, at [Person A] skulle undersøges med det samme.

Men den ansatte havde ikke tid til at hjælpe” bragt den 2. juli 2024 på politiken.dk.

Politiken bragte den 3. juli 2024 artiklen ”Leder af bosted får årelang karantæne: »Vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse«” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ejeren af botilbuddet [Klager] bliver tildelt fem års lederkarantæne.

Ekspert kalder det »et rødt kort« til lederen, som selv afviser kritikken.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Den stærkt kritiserede drift af det private bo- og dagtilbud [Klager] får direkte konsekvenser for ejeren af stedet.

Socialtilsyn Hovedstaden har besluttet at tildele ejeren, [Ejeren], en lederkarantæne på fem år.

Det betyder, at hun hverken må ansættes som leder af eller indgå i bestyrelsen for et socialt tilbud frem til 2029.

På baggrund af en gennemgang af aktindsigter, tilsynsdokumenter, regnskaber og interviews med tidligere ansatte og pårørende kunne Politiken og Kommunen.dk søndag fortælle, hvordan [Ejeren] har udbetalt millioner, udlejet dyr og ejendomme til sig selv.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at [Ejeren] har brugt offentlige midler på at »begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet«.

»Vi har lagt til grund, at du som ejer af tilbuddet har foretaget betydelige privathævninger, der samlet set bringer din løn og indtægt op på et niveau, der skiller sig væsentligt ud fra andre sammenlignelige tilbud«, skriver Socialtilsynet i sin afgørelse.

Tilsynet kritiserer også, at [Ejeren] havde ansat flere af sine familiemedlemmer på [Klager].

Sidst, men ikke mindst har tilsynet ikke oplevet, at ejeren har ønsket at ændre forholdene på [Klager].

»Vi har ikke vurderet, at du som leder har udvist evnen til at reflektere over manglerne i den faglige indsats, ligesom du ikke har udvist vilje til at ændre på personalesammensætningen«, skriver tilsynet.

Et rødt kort

Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet har læst sig grundigt ned i sagen og betegner den som en af de mest grelle, han nogensinde har set.

Han mener, det »fremstår som systematisk svindel«.

Derfor kommer lederkarantænen heller ikke bag på ham.

»Det indikerer, at vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse«, siger professoren.

Han påpeger, at det er det »absolut drastiske« redskab, tilsynet kan gøre brug af, og at det kun bliver brugt i meget sjældne situationer.

»Det er derfor, at det også er i særklasse usædvanligt, uansvarligt, urimeligt og forargende«, siger [Ekspertkilde A] om sagen.

Professor i forvaltningsret [Ekspertkilde B] fra Københavns Universitet kalder det »en alvorlig situation«.

»Det, at man bliver sat i karantæne som leder i fem år, det er et rødt kort.

Du bliver simpelthen pillet af banen«, siger han.

»Man kan ikke agere, som om man har fået pengene som en slags ekstra privat formue.

Der er ikke fri leg for en leder på et botilbud uanset selskabsform«, siger [Ekspertkilde B].

Leder i 19 år

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I et længere skriftligt svar har hun afvist al kritik og anført, at hun længe har følt sig i »bad standing« hos Socialtilsyn Hovedstaden.

Hun mener, at tilsynet gennemførte et ubehageligt uanmeldt tilsyn, og at det har været »umuligt at opnå en konstruktiv dialog«.

[Ejeren] har klaget til Ankestyrelsen over tilsynets beslutning om at lukke [Klager], men kom ikke med nogen bemærkninger, da Socialtilsynet gav hende mulighed for at kommentere tilsynets påtænkte afgørelse om lederkarantænen.

Vil du afholde dig fra at drive bosteder i fremtiden?

»Jeg har drevet tilbud i 19 år, hvor jeg i alle årene har fået positiv respons fra de kommuner, jeg har samarbejdet med.

Jeg er ikke enig i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering og afventer Ankestyrelsen endelige afgørelse«, skriver [Ejeren].

”

Politiken bragte den 3. juli 2024 artiklen ”Ejer af botilbud får årelang karantæne” i den trykte udgave i sektion 1, side 3.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Leder af bosted får årelang karantæne: »Vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse«” bragt den 3. juli 2024 på politiken.dk.

Politiken bragte den 6. juli 2024 artiklen ”Kommuner reagerer på afsløringer om botilbud: »Det er ikke blot en skandale, det er en moralsk fallit«” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere kommuner, der har haft borgere på det skandaleramte bo- og dagtilbud [Klager], reagerer skarpt efter afsløringer.

»Det giver mig gåsehud«, lyder det fra udvalgsformand.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Sagen om bo- og dagtilbuddet [Klager] vækker harme blandt flere af de kommuner, der har betalt for at have borgere på det sociale tilbud i Nordsjælland.

»Som politiker og medmenneske bliver jeg dybt berørt og forarget over de afsløringer, der er kommet frem omkring driften af [Klager] botilbud«, siger [Politiker B] [Parti B], der er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i [Kommune A].

»Det giver mig gåsehud at tænke på, at nogle af vores samfunds mest sårbare borgere er blevet udnyttet på denne måde.

Det er ikke blot en skandale, det er en moralsk fallit«, siger hun.

[Kommune A] er en af de kommuner, der har betalt ydelser for borgere på [Klager].

Reaktionen kommer, efter Politiken og Kommunen.dk på baggrund af aktindsigter, tilsynsdokumenter, regnskaber og interviews med tidligere ansatte og pårørende kunne fortælle, hvordan ejeren af [Klager] over flere år har udbetalt store summer samt udlejet dyr og ejendomme til sig selv.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ejeren, [Ejeren], har begunstiget sig selv og sin familie »frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet«.

Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet mener, det »fremstår som systematisk svindel«.

[Ejeren] har afvist al kritik.

Ansvar for hver en krone

Formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i [Kommune A], [Politiker B], har nu bedt om en redegørelse for forholdene for [Kommune A]-borgerne på [Klager].

»Vi må sikre, at alle parter bliver hørt, og at der foretages en grundig og retfærdig undersøgelse af forholdene«, siger hun.

[Politiker C] [Parti C], der er formand for Socialudvalget i [Kommune B], kalder sagen »et klart problem«.

[Kommune B] har også betalt for ydelser på [Klager], og derfor bærer kommunen også en del af ansvaret, mener han.

»Vi har ansvar for hver en krone, som vi lægger budget til.

Det her er et godt eksempel på, at vi skal blive endnu bedre til at følge op på de bevillinger, vi har givet«, siger [Politiker C].

Når han vender tilbage efter sommerferien, vil han bede om en intern redegørelse i kommunen for at få afklaret, hvilke borgere der har været i tilbuddet, og hvad deres oplevelse har været af [Klager].

Større krav til botilbud

Udvalgsformanden mener samtidig, at sagen om [Klager] bør være anledning til at stramme tilsynet, der kigger de sociale tilbud efter i sømmene.

»Normalt ønsker jeg så meget frihed som muligt, men det her er et eksempel på, hvordan det kan misbruges.

Derfor kan man overveje, om det tilsyn, der er for bosteder, og om de regler, der er for at godkende et bosted, er gode nok«, siger socialudvalgsformanden i [Kommune B].

Det er [Politiker B] fra [Kommune A] enig i.

»Denne sag viser med al tydelighed, at socialtilsynet skal have beføjelser til at slå hårdere ned, og at vi må og skal stille større krav til gennemsigtighed og ansvarlighed i driften af botilbud«, siger udvalgsformanden.

[Politiker C] føler sig ikke overbevist om, at [Klager]-sagen er en enlig svale.

»Man kan have mistanke om, at der kan være flere bosteder«, siger han.

Også [Kommune C] har haft en eller flere borgere på [Klager].

Formanden for udvalget Handicap, Social og Psykiatri i kommunen, [Politiker D] [Parti A], er gået på sommerferie og har ingen kommentarer til forholdene på [Klager].

Men i en mail skriver [Centerchefen], der er centerchef for Center for Børn og Voksne i [Kommune C], at kommunen har kendt til problemer på stedet.

»I forhold til det konkrete botilbud er vi bekendt med, at Socialtilsyn Hovedstaden har haft anmærkninger til bostedet, og at de har valgt at lukke stedet.

Umiddelbart tænker vi, at det er en velovervejet, faglig beslutning, som vi naturligvis bakker op omkring«, skriver hun.

”

Politiken bragte den 6. juli 2024 artiklen ”Kommuner i oprør over [Klager]-sag” i den trykte udgave i sektion 1, side 9.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Kommuner reagerer på afsløringer om botilbud: »Det er ikke blot en skandale, det er en moralsk fallit«” bragt den 6. juli 2024 på politiken.dk.

Den påklagede podcast

Politiken bragte den 2. juli 2024 podcasten ”Bosteder: Er det blevet en pengemaskine at passe de mest udsatte?

” i podcastserien ”Du lytter til Politiken” på politiken.dk/podcast.

Podcasten, som har en varighed på ca. 19 minutter, har følgende omtale

”Tidligere i år døde en beboer på et bosted for udviklingshæmmede efter at have siddet i et spabad med skoldhedt vand.

Og i Politiken fortæller en mor til en beboer på et andet bosted, at hun selv måtte ud på en længere tur for at hente sin søn, som havde drukket ætsende vortemiddel, og køre ham til hospitalet.

Kommunale og private bosteder har til opgave at give nogle af de mest udsatte borgere et trygt hjem.

Men noget tyder på, at nogle af ejerne på de private bosteder går mere op i at tjene penge på beboerne end i at give dem en tryg hverdag.

Politikens [Journalist A] har sat sig for at finde ud af, hvad der foregår.

”

Af podcasten fremgik følgende

” Vært : Tidligere i år døde en beboer på et privat bosted for udviklingshæmmede, efter at have siddet i et spabad med skoldhedt vand.

På et andet privat bosted blev en kvinde i april ætset så alvorligt på kroppen, at hun fik nyresvigt og senere døde af det.

LYDKLIP : I mandags kunne vi fortælle om 30-årige [Person C], som blev fundet på bostedet, smurt ind i afføring og et rengøringsmiddel, som ætsede store dele af hendes hud.

Vært : Og i Politiken fortæller en mor til en beboer på et tredje bosted, at hun selv måtte ud på en længere tur for at hente sin søn, som havde drukket ætsende vortemiddel og køre ham på hospitalet.

Vi betaler private bosteder for at give nogle af de mest udsatte i Danmark et trygt hjem.

Men noget tyder på, at nogle af ejerne går mere op i at tjene penge på beboerne, end i at give dem en tryg hverdag.

Mit navn er [Værten], og min gæst i dag er Politikens [Journalist A], som har sat sig for at finde ud af, hvad der foregår.

Det er tirsdag den 2. juli, du lytter til Politiken.

[Journalist A] : Det begyndte med, at vi for over et år siden begyndte at kigge på nogle af de her institutioner, hvor samfundet placerer nogle af landets svageste borgere, børn og voksne.

Vi begyndte at kigge på de sikrede institutioner, hvor børn og unge, der både bliver varetægtsfængslet, men også anbragt af sociale årsager, blev placeret rundt omkring i Danmark.

Vi søgte en stribe aktindsigter på baggrund af, at vi havde fået et par tip om, at nogle af stederne ikke fungerede, som de skulle.

Og da vi kiggede ned i de aktindsigter, kunne vi se, at der var en stribe problemer.

Det gjorde, at vi skrev en række historier, blandt andet om et sted, der hed [Institution A].

Senere dykkede vi ned i en døgninstitution, der hedder [Institution B], der ligger her i [Bynavn D].

Og derfra bevægede vi os videre til at kigge på de her private botilbud.

Vært : De her private, som jo også har deres egne økonomiske interesser, man må gå ud fra.

Hvordan tager de sig så af de her meget udsatte borgere?

[Journalist A] : Da vi søgte aktindsigter i en stribe tilbud, kunne vi se, at der var nogle kæmpe spørgsmålstegn.

Allerede da vi åbnede de allerførste sider, kunne vi se, at de her steder blev drevet tvivlsomt.

For at sige det mildt.

Og da vi kiggede ned i dokumenterne, kunne vi se, at der blev hevet rigtig store beløb ud til de her privatpersoner.

Og det gjorde, at vi dykkede endnu længere ned i materialet.

Vært : Jeg tænker, at normalt så plejer det at være det offentlige, der tager sig af de svageste borgere i Danmark.

Hvorfor har man private til at gøre det?

[Journalist A] : Der er også offentlige steder og en række offentlige pladser her.

Men for at sikre nok pladser og for at sikre nok hænder til at tage vare på de her borgere, så er der en række personer, privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder, som har besluttet at lave deres egne steder, hvor meningen jo er, at de skal tage vare på de her borgere på vegne af samfundet.

Vært : Og på det seneste har der været en række sager om omsorgssvigt på private bosteder også med ganske alvorlige følger for nogle af borgerne.

LYDKLIP : Nu er der endnu en gang massiv kritik af et botilbud i [Kommune D].

[Institution C] har flere gange de seneste år været under beskyldning af tilsynsmyndigheden, der har truet med lukning.

Vi taler om nogle mennesker, som har brug for noget, som så langtfra bliver stillet dem til rådighed.

Beboerne bliver omsorgssvigtet.

De får ikke bad, de får ikke bleskift.

De får ikke den pleje og omsorg, som de skal have.

Vært : [Journalist A], mens I er i gang med jeres research her, der kommer jo den kontroversielle og meget sete TV 2-dokumentar om organiseret kriminalitet ”Den sorte svane” .

[Journalist A] : Jo, på det tidspunkt er vi jo godt inde i vores research og sidder faktisk og kigger på de her private botilbud, og i afsnit 1, så vidt jeg husker, er det jo [Juristen] og så en anden jurist, hvor den anden jurist pludselig nævner, at de burde kigge på de private botilbud, for dér ville der være rigtig store penge at hente.

LYDKLIP fra ”Den sorte svane” : Bosted til de unge mennesker.

Vi kan lave det til autister.

Autister, de får bare 100.000 kr. per person.

Vi kan få 300.000 fra autister, per person.

[Journalist A] : Og på det tidspunkt er vi godt nede i regnskaberne og prøver egentlig bare finde ud af, hvornår er det, vi kan publicere det her?

Hvornår har vi vores dokumentation klar, så vi kan trykke på knappen og udkomme med det her?

Så det var lidt pudsigt at sidde og se på det, for de nævner faktisk specifikt, at det er botilbud med folk med svære handicap og autisme, hvilket [Klager] er.

LYDKLIP fra ”Den sorte svane” : Så ud af det blå, så begynder hun at snakke om bosteder lige pludselig.

[Griner] Det er fordi, ligesom alle andre kriminelle, har hun fundet ud af, at det er der, der er flest penge, det er i kommunale tilskud.

Vært : Jeg må indrømme, jeg hoppede i stolen, da jeg hørte den der, fordi man sidder og ser en dokumentar, og der er hashhandel, og der er gift-jorde, og der er alle mulige måder at tappe penge af forskellige systemer på, på ulovlig vis.

Og så pludselig er det, nej autister, dér er penge at tjene der.

Det føles jo helt forkert, når man betaler sin skat, altså at de penge skal bruges til det.

[Journalist A] : Jeg tror, det forarger rigtig mange.

Og det var også noget af det, der blev reageret allermest på fra ”Den sorte svane” , selv om det fyldte så lidt.

Jeg tror, det fyldte få minutter.

Vært : Og når vi overhovedet taler om, at der er penge at hente for dem, der driver, og også penge, som måske ikke var tilsigtet fra vores andres side at hente fra dem, der driver botilbud som [Klager] i Nordsjælland.

Hvad er det så, der kan gå fra de udsatte borgere, som jo faktisk egentlig skulle have gavn af alle de penge?

[Journalist A] : Jamen, det der jo nok er samfundets og kommunernes forventning, når de bruger så mange penge på at placere de her udsatte borgere på et privat botilbud, det er jo, at de får den bedst mulige omsorg.

At det er højt kvalificeret specialiseret personale, som tager sig af de her borgere, og at de i det hele taget bliver mødt med forståelse og størst muligt omsorg.

Vært : Og hvis der er nogen, der som første og fremmeste mål har, at de skal trække penge ud af de bosteder, de driver, så kan det komme til at betyde, at der ikke er midler nok til ordentlig pleje og passe ordentligt på de mennesker, det hele, det drejer sig om.

[Journalist A] : Man kan i hvert fald sige, at jo flere penge du hiver ud til dig selv, jo færre penge går der til borgerne.

Helt konkret ser vi på [Klager], at andelen af fagligt kvalificeret uddannet personale var meget lav.

Lederen af [Klager], [Ejeren], valgte i høj grad at ansætte sine egne familiemedlemmer, og det kan jo ikke undgå at gå ud over den andel af højt kvalificerede specialiseret personale, som de her borgere har brug for.

Og det fik nogle konsekvenser for nogle af de beboere, der var der.

Ret skal være ret.

Der er nogle beboere på [Klager], som har haft en fin oplevelse ved at bo der, men der er også nogle, der har haft en helt anden oplevelse.

Et af de grelle eksempler, vi har hørt om i vores besøg, er en mor til en søn, som har Downs syndrom og autisme, og på et tidspunkt sidste år, der får hun et opkald fra en medarbejder, som alene på arbejde på [Klager].

Medarbejderen fortæller, at hendes søn har indtaget et stærkt ætsende vortemiddel.

LYDKLIP : Der sker det, at de ringer om aftenen.

Jeg er inde i byen.

De ringer og siger, at Jonatan har spist noget vortemiddel.

Eller det vil sige ikke ”de”, for der var kun en derude.

En af pædagogerne, og hun ringer og fortæller til mig, at han er kommet ud med flasken og peger på sin mund, og hun siger så, om det ikke er en god ide at ringe til lægen.

Så siger jeg, jo det synes jeg er en rigtig god idé.

[Journalist A] : Medarbejderen fortæller, at hun har forsøgt at kontakte Giftlinjen, og Giftlinjen fortæller, at den her borger, hendes søn, skal hurtigst muligt tilses af en læge.

Problemet er bare, at hun er alene på arbejde.

Hun kan ikke efterlade de andre beboere, så hun kan ikke tage sønnen på hospitalet.

På det her tidspunkt, der befinder moren sig et sted inde i [Bynavn D], så hun bliver tvunget til at smide, hvad hun har i hænderne og tage offentlig transport op til [Bynavn A], finde sin egen bil, køre hen på [Klager] og selv køre sit barn på hospitalet.

LYDKLIP : Og så får han konstateret syreskader i svælg og hals og toppen af spiserøret.

Og bliver der natten over, skal have kul, og de ved ikke, om han skal overføres til Glostrup for at se, om der er kommet noget ned i mavesækken.

For hvis der er det, så er det faktisk livsfarligt, fordi det kan ætse hul i mavesækken.

Så alt det løber ud i kroppen, alt det der er i mavesækken.

Vært : Så pludselig er hans liv måske i fare, fordi der kun var en ansat til stede på [Klager].

[Journalist A] : Ja.

Ejeren [Ejeren] siger, jamen hvis moren ikke selv havde kørt derop, så havde vi fundet en anden løsning, så hun afviser kritikken, men det er ikke den følelse, moren står tilbage med.

Hun følte sig tvunget til at smide, hvad hun havde i hænderne, for selv at køre op til det sted for at bringe sit eget barn på hospitalet.

Vært : Og jeg går ud fra, at man kan konkludere, at hvis morens udlægning af forløbet er korrekt, så er der noget, der er helt galt?

[Journalist A] : Det bør nok ikke være sådan på et botilbud, at hvis der sker en alvorlig hændelse, så kan medarbejderne ikke reagere, fordi de er bundet til stedet og føler ikke, at de kan hjælpe de pågældende personer i en, hvis der sker noget meget alvorligt.

LYDKLIP : Den skuffelse eller sorg over at lægge sit liv og sit barns liv over i nogle hænder, der aldrig har måske været klar til at bære det, vi lagde over.

Det er for mig det største svigt.

Vært : Du sagde før, at ejeren [Ejeren] på [Klager] har ansat sin egen familie.

Hvordan det?

[Journalist A] : Ja, på et tidspunkt på det her ret lille sted, så ud af ti-elleve ansatte, så var fem af dem det, man kalder nærtstående familiære relationer til ejeren [Ejeren].

Udover datteren, som var ansat som dyrepasser, så var hendes bror ansat som noget, man kaldte pedel, og var lidt chauffør.

Hun havde en søn, der var ansat som administrativ medarbejder, og en anden søn, som lavede det, hun kaldte for ad hoc it-opgaver.

Og det er en af mange ting som Socialtilsyn Hovedstaden, som har ansvaret for at kigge de her botilbud efter i sømmene, har sat alvorlige spørgsmålstegn ved.

Vært : Man kunne godt tænke, at det er jo et hjem, man skal skabe for de her udsatte borgere.

Det er ikke så mærkeligt, at det er familiemedlemmer, der passer dem?

[Journalist A] : Det er klart.

Men det, som tilsynet lægger vægt på, er, at hvis du ansætter dine egne familiemedlemmer, som ikke er fagligt uddannet, som ikke har nogen specialviden om lige netop den her målgruppe, så går det ud over den andel, du kunne have ansat til at passe på de her borgere.

Vært : Okay, så kunne man få den tanke, at det drejer sig mere om at holde indtægterne inde i familien, end det drejer sig om at give den bedst mulige pleje?

[Journalist A] : Det er i hvert fald noget, som Socialtilsynet også bemærker, at der er rigtig mange elementer i den måde, som økonomien på [Klager] er blevet drevet på, som de mener har været til for decideret at begunstige familiens egne interesser.

Vært : Du sagde, at [Ejeren]s egen datter var ansat som dyrepasser.

Hvad var det for dyr, der skulle passes?

[Journalist A] : Der er en del heste omkring [Klager].

Datteren driver eller drev i hvert fald også en form for stutteri.

Derudover så blev der på et tidspunkt indgået en lejekontrakt, hvor både [Ejeren] var udlejer og lejer.

Hvor at vi har set sådan en meget finurlig lejekontrakt, hvor man kan se, at kontrakten går ud på at udleje omkring 50 fugle, nogle høns, et par katte, et par heste, to æsler, også et par grise.

Og det kostede [Klager] den nette sum af 25.000 kr. om måneden at leje de her dyr, og der skal man så huske på igen, både udlejer og lejer var [Ejeren].

Vært : Den mistanke Socialtilsynet har, er det, at hun har de her dyr i forvejen og så meget bekvemt lejer dem ud og tjener nogle penge?

[Journalist A] : Det er i hvert fald meget uklart, præcis hvilken funktion de her dyr har på [Klager], fordi at de påpeger, at der kan være forskellige interesser i at have de her dyr.

Hvis du både har en datter, der er meget glad for heste og driver et stutteri, og du samtidig udlejer nogle dyr til [Klager], hvor tilsynet sætter ret alvorlige spørgsmålstegn ved, om de dyr egentlig har en funktion over for de her borgere.

Vært : Og hvad siger [Ejeren] selv?

Hvilken funktion har de dyr?

[Journalist A] : Jamen, hun har flere gange argumenteret for, at de rent faktisk foretager en eller anden form for dyreterapi over for de her borgere.

Det er også noget, der på et tidspunkt bliver konteret som et ret stort beløb i regnskaberne, at de her dyr altså på en eller anden måde har en stor terapeutisk virkning på beboerne.

Der er det bare, at Socialtilsynet siger, at langt de fleste af de her borgere har handicap med en alvorsgrad, hvor de har meget svært ved at profitere på de her dyr.

Vært : Og jeg gætter på – og det er et lidt andet sprog, end hvad Socialtilsynet nok ville sige – at det de frygter, er, at det mere er [Ejeren]s økonomi, der har brug for, at de her dyr bliver lejet ud, end det egentlig er brugerne af bostedet?

[Journalist A] : Ja, flere steder i Socialtilsynets optegnelser, efter at de har været på uanmeldt tilsyn flere gange ude på stedet, fremgår det ret tydeligt, at de mener, at mange af de aktiviteter, der er, inklusiv de her dyr, mere er der for at begunstige familiens interesser end beboernes.

Vært : Hvad mener du med, at [Ejeren] udlejer bygninger til sig selv eller til [Klager]?

[Journalist A] : Jamen altså både de centrale bygninger i [Bynavn A] og [Bynavn B], som huser bo- og dagtilbuddet, ejer [Ejeren] eller enten ejer hun alene, eller også ejer hun sammen med sin bror.

Dem udlejer hun til botilbuddet og dagtilbuddet.

Vært : Og det vil sige, så får hun pludselig ikke bare betaling for at drive de her botilbud.

Hun får også betaling som udlejer af de her faciliteter?

[Journalist A] : Ja, det giver nogle betydelige ekstra indtægter.

Alene huset i [Bynavn A], hvor botilbuddet hører til, betalte [Klager] over 600.000 kr. for i 2022.

Og der skal man bare huske på, at når man læser ned i detaljerne og ser på, hvor stor en grund er, så bliver der lagt vægt på, at en af de primære årsager til, at det er så dyrt, det er fordi der er en stor hestefold på den her kæmpe grund i [Bynavn A], som gør, at prisen bliver så høj.

Vært : Og Socialtilsynets tanke er så, at det, at der er de dyr, det er måske ikke nødvendigt for at drive [Klager] i sig selv?

[Journalist A] .

Ja, de ser det mildt sagt ikke som et kerneprodukt i [Klager] at der også er heste på den her kæmpe grund.

Vært : Så [Ejeren] tjener ikke bare penge på at drive bostedet [Klager].

Hun tjener penge som udlejer af ejendom til dem.

Hun – i hvert fald hendes familie – tjener penge, de får løn for, at hun ansætter dem til det.

Hun tjener penge på at udleje dyr til dyreterapi, som Socialtilsynet altså mener, at der måske er et lidt tvivlsomt behov for.

Det bliver en bedre og bedre forretning.

[Journalist A] : Ja, og på et tidspunkt er der også et forsøg på at få nogle indtægter på et lille kontor i [Bynavn C], selv om det jo immervæk ligger et stykke væk fra [Bynavn A] og [Bynavn B].

Og det skyldes, at [Ejeren] mener, at hendes søn skal have nogle penge for at bruge nogle kontorfaciliteter, som er en lille ombygget Tinghus-bygning i [Bynavn C].

Men der er det, at Socialtilsynet sætter foden ned og siger, det går simpelthen ikke.

Du kan ikke udleje kontorfaciliteter i [Bynavn C], når der i øvrigt er masser af brugbart areal i [Bynavn A] og [Bynavn B] til at lave et fint kontor.

Vært : Er politikerne opmærksomme på det her, og forsøger man at forhindre misbrug?

[Journalist A] : Det er faktisk ikke mere end et par år siden, før der faktisk var en ret intens debat i Folketinget om lige præcis det her spørgsmål.

Altså om private ejere af botilbud må hive store summer ud til dem selv.

Der var en debat om, hvorvidt man skal lægge et loft over, og i 2020 var der faktisk også et lovforslag fremsat af daværende socialminister [Politiker A] om, at man skulle kunne begrænse den profit, der blev lavet.

Jeg tror ligefrem, at hun brugte formuleringen, at de kunne blive brugt som sociale hæveautomater.

Men dér i 2020, hvor lovforslaget var fra, var der ikke flertal for at gennemføre den stramning.

Vært : Men hvad så nu, [Journalist A]?

Kommer der til at ske noget?

[Journalist A] : Jeg tror ikke, det er sidste gang, at vi rent politisk har haft denne her debat, og for vores eget vedkommende vil jeg bare sige, at det er nok heller ikke den sidste artikel, vi har skrevet om denne her type private botilbud.

Vi har de seneste måneder arbejdet med mediet Kommunen.dk om netop de her historier, og vi har også lidt mere på vej.

Vært : Og hvad med bostedet [Klager]?

[Journalist A] : Det er vigtigt at understrege, at ejeren [Ejeren] afviser al kritik.

Ikke desto mindre har Socialtilsyn Hovedstaden besluttet helt at lukke [Klager].

Og det skal ske inden for få måneder.

Socialtilsynet har trukket godkendelsen til stedet.

Det har ejeren klaget over til Ankestyrelsen, så det er ikke afgjort endnu.

Der går nok nogle måneder, før vi finder ud af, hvad [Klager]s skæbne bliver.

”

Efter offentliggørelsen

Politiken foretog efter offentliggørelsen af podcastepisoden rettelser i formuleringer om [Klager]s leje af kontorfaciliteter, hvor formuleringen ”udleje” blev erstattet med ”leje”.

Politiken indsatte herefter følgende note fremhævet med kursiv i omtalen af podcastepisoden

”Den første version af podcasten indeholdt enkelte fejl og upræcise formuleringer i ét citat vedr.

[Klager]s leje af et kontor i [Bynavn C].

Formuleringerne er ændret i den aktuelle version.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] samt Politiken modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet mailkorrespondancer, opgørelse over medarbejdere hos [Klager], årsrapporter, uddrag af notater, billedmateriale og afgørelser og rapporter fra Socialtilsyn Hovedstaden.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. juli 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] v/[Ejeren]s synspunkter

[Klager] v/[Ejeren] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Artiklerne tager afsæt i Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om lukningen af bo- og dagtilbuddet [Klager].

Klager er uenig i denne afgørelse og har klaget over den til Ankestyrelsen.

Her behandles sagen, og den forventes afsluttet inden årets udgang.

Klagen har opsættende virkning.

Det betyder, at så længe klagesagen behandles, er [Klager] fortsat i normal drift.

Ankestyrelsen kan enten annullere Socialtilsyn Hovedstadens beslutning om lukning eller godkende den.

Som det fremgår af de følgende sider, er det et centralt forhold i klagen, at der er en række konkrete anklager, som journalisterne ikke har forelagt Klager forud for publiceringen.

Dette er i klar strid med Retningslinjer for god presseskik.

Journalistens spørgsmål og Klagers svar på disse fremgår af de medfølgende bilag

I dækningen rettes en række særdeles skadevoldende og ærekrænkende anklager mod [Klager] og Klager, som der ganske enkelt ikke findes dokumentation for.

Også dette er i klar strid med Retningslinjer for god presseskik.

Politiken og Kommunen.dk har ladet sig repræsentere over for Klager ved journalist [Journalist B], Kommunen.dk.

Det er betænkeligt, at to store medier lader det være op til en enkelt yngre medarbejder, der færdiggjorde sin uddannelse for blot tre år siden, at varetage korrespondancen i en sag med så alvorlige og skadevoldende anklager.

Dernæst lægger det et urimeligt pres på Klager, at hun udsættes for to mediers samtidige meget intensive kritiske konfrontation Den samtidige publicering af artiklerne i to forskellige medier med hver deres kommunikationsplatforme mv. gør det desuden meget vanskeligt at skabe overblik over, hvor langt de fejlbehæftede udsagn har spredt sig.

Desuden er der i Politikens datterselskab Socialmonitor publiceret en artikel om sagen under overskriften "Bostedsleder stak millioner i egen lomme", uden at [Klager]/Klager på forhånd er blevet forelagt datterselskabets kritik.

Politiken og Kommunen.dk benytter sig i øvrigt af en modstridende logik i deres dækning.

I artiklerne argumenteres der for, at socialtilsynet ikke er kvalificeret til at træffe korrekte afgørelser, når det handler om at godkende og føre tilsyn med tilbud.

Disse opgaver udgør hovedparten af socialtilsynets opgaver.

Men Politiken og Kommunen.dk har til gengæld ikke fundet anledning til at efterprøve Socialtilsyn Hovedstadens kompetencer i den konkrete sag om [Klager].

Her har medierne valgt at stole blindt på socialtilsynets kompetencer.

Dette på trods af Klagers klage til Ankestyrelsen og hendes vedholdende insisteren på, at socialtilsynet har begået fejl.

Denne selektive kritiske sans har uden tvivl været belejlig i forhold til at kunne skrive den historie, som har kunnet maksimere læsertal samt abonnements- og annoncesalg.

Det kan ikke dokumenteres, at journalisterne bevidst har slået deres kritiske sans til og fra i forhold til, hvad der har tjent Politikens og Kommunen.dk's indtjening bedst.

Det er dog uomtvisteligt, at dækningen af [Klager] indgår i en større kampagne hos Politiken under navnet "I samfundets varetægt", som sætter et kritisk lys på institutioner og botilbud.

Således er det oplagt, at artiklerne om [Klager] helt fra researchfasen har haft et ensidigt kritisk sigte.

Det kan forklare de mange presseetiske overtrædelser, men det kan ikke forsvare dem.

”

[Klager] har anført følgende klagepunkter i skema 1

[Klager] har anført følgende klagepunkter i skema 2

[Klager] har anført følgende klagepunkter i skema 3

[Klager] har afslutningsvis anført blandt andet

” Om anonymisering samt krav om dokumentation

Politiken og Kommunen.dk (herefter P&K) forsvarer i deres besvarelse af klagen den omfattende brug af anonyme kilder med kildernes "frygt for repressalier fra klager." Dette er en grundløs frygt, som på ingen måde er dokumenteret.

Anonymiseringen af kilder er ubegrundet og tjener kun til at holde kilderne ansvarsfri for usande udtalelser.

Om en af de anonyme kilder skriver P&K ovenikøbet

” At den konkrete kilde ønsker at være anonym skyldes frygt for klager.

På baggrund af beretninger om klagers ageren over for tidligere medarbejdere, har vi vurderet, at frygten var velbegrundet."

Dette udsagn giver utvetydigt det indtryk, at klager har udøvet truende, skadelig eller på anden måde angstfremkaldende adfærd.

Det er en grov og injurierende anklage, som P&K enten må trække tilbage eller levere dokumentation for.

OM P&K’s brug af myndigheds- og ekspertkilder

P&K begrunder i sin besvarelse af klagen dækningen med, at "myndigheder og eksperter har fremsat meget alvorlig kritik".

Som det vil fremgå af det følgende, knytter der sig en række væsentlige troværdighedsproblemer til disse kilder.

Manglende kildekritik vedrørende Socialtilsyn Hovedstaden

Klager har gjort det klart, at hun har klaget over Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse til Ankestyrelsen, og hun har vedholdende påtalt, at der er fejl og mangler i Socialtilsyn Hovedstadens sagsbehandling.

Intet af dette har dog givet P&K anledning til at undersøge Socialtilsyn Hovedstadens troværdighed eller kompetence.

Klager er er langt fra alene om at klage over Socialtilsyn Hovedstadens afgørelser.

Faktum er, at Socialtilsyn Hovedstaden har i 2024 har oplevet en uhørt vækst i klagesager.

Se BILAG "Mail om aktindsigt.

.

." og BILAG "Skema over klagesager…".

Tal fra Ankestyrelsen afslører således, at antallet af klager over Socialtilsyn Hovedstadens afgørelser står til at blive firedoblet i 2024 på bare ét år.

I 2023 modtog Ankestyrelsen syv klager over Socialtilsyn Hovedstaden.

Dette tal er steget til 15 (svarende til en stigning på 114%) i løbet af blot de første syv måneder af 2024.

Fortsætter denne tendens resten af 2024, vil vi se næsten en firedobling af antallet af klager fra 2023 til 2024.

Ankestyrelsen oplyser, at en del af klagerne handler om ophør, altså netop den slags afgørelse, som klager er udsat for.

Der er i alt fem regionale tilsyn i Danmark.

Ingen af de øvrige fire socialtilsyn oplever en vækst i antallet af klager på niveau med Socialtilsyn Hovedstaden.

Tværtimod falder antallet af klager hos tre socialtilsyn, mens klage-tallet hos Socialtilsynet Hovedstaden er på himmelflugt.

Et andet tankevækkende faktum, som har undgået P&K's opmærksomhed, handler om Socialtilsyn Hovedstadens stabsleder, [Stabslederen], som har ført både ordet og pennen vedrørende klagers sag.

Sideløbende med, at stabslederen på skatteydernes regning fører tilsyn med og lukker sociale tilbud som klagers, tilbyder stabslederen som ejer af "[Virksomhed A]" privat rådgivning til sociale tilbud.

Dette burde som det mindste give anledning til spørgsmål omkring stabslederens habilitet, idet [Stabslederen] som konsulent principielt er i konkurrence med klagers konsulent [Virksomhed B], ejet af [Rådgiveren].

[Rådgiveren] er tidligere sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden, hvor [Stabslederen] nu er stabsleder.

P&K har en dokumenteret historie for at være ukritisk over for socialtilsynene.

Således har P&K ifølge Infomedia det seneste år sammenlagt bragt 40 redaktionelle artikler med omtale af sociale tilbud og socialtilsynet (søgestreng: [(opholdssted OR bosted OR døgninstitution OR institution) AND socialtilsyn] ).

38 af disse artikler angår kritik af sociale tilbud, typisk med udgangspunkt i socialtilsynets vurderinger.

Kun en eneste artikel i Kommunen.dk udtrykker skepsis over for socialtilsynene: "LOS-direktør advarer: Manglende retningslinjer for socialtilsynene truer borgernes sikkerhed.

Det kan således konkluderes, at P&K det seneste år har praktiseret en påfaldende ensidig dækning af dette vigtige samfundsområde.

P&K har kontinuerligt lænet sig op af myndighedens standpunkt og vurderinger og været ensidigt kritiske over for virksomheder, der ligesom [Klager] udsættes for kritik fra socialtilsynene.

Dækningen om [Klager] bringer således intet nyt på bordet, idet lignende artikler med afsæt i socialtilsynets kritik er et tilbagevendende journalistisk produkt hos P&K.

Det havde krævet blot en enkelt anmodning om aktindsigt hos Ankestyrelsen at få information om den markante vækst i klagesager mod Socialtilsyn Hovedstaden.

Det havde krævet blot en simpel Google-søgning at opdage stabslederens private nebengeschæft.

Og det havde krævet blot en journalistisk ambition ud over det magelige at udvise en smule kritik overfor en offentlig myndighed, som har magt til at lukke private institutioner og dermed nedlægge sårbare borgeres hjem udelukkende med udgangspunkt i subjektive vurderinger.

På Politikens hjemmeside lyder det visionære udsagn, at "Vores journalistik skal være båret af magtkritik".

Man må dog forstå, at magtens repræsentant i P&K's øjne, for så vidt angår dækningen af [Klager], ikke har været en klage-belastet myndighed med en prekær sammenblanding af offentlig myndighedsudøvelse og privat profitmageri i topledelsen.

I denne sag har P&K entydigt stillet sig på socialtilsynets side og rettet det magtkritiske skyts mod ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, der har investeret egne opsparede midler i at hjælpe sårbare danskere og finansieret et nybyggeri af en skræddersyet ejendom til fire handicappede borgere.

Måske bidrager det til P&K's mangel på magtkritik, at Kommunen.dk's vigtigste kunder (abonnenter og annoncører) er offentlige myndigheder, og at det netop var Kommunen.dk, der håndterede al korrespondance med klager og muligvis også stod for hovedparten af den øvrige research.

Måske har det desuden spillet ind, at socialtilsynets aggressive adfærd over for klager tjener Politikens politiske erklærede ønske om en udradering af private/kommercielle aktører på socialområdet.

I avisens leder den 8. juli 2024 kan man således læse følgende manifest

"Tidligere socialminister [Politiker A] [Parti A] foreslog i 2020, desværre forgæves, at private sociale tilbud skal drives som selvejende institutioner, man ikke kan trække penge ud af på samme måde som en privatejet virksomhed.

Men den daværende regering måtte konstatere, at der ikke var flertal.

Radikale Venstre sagde nej og ville kun styrke tilsynet med sociale tilbud.

Tilsynet har i sagen om [Klager] vist sin værdi.

Men tilsynet kan kun rette fejl, ikke forhindre, at nogle drevet af profithensyn opretter sociale tilbud.

Derfor bør sociale tilbud være selvejende institutioner."

Se BILAG ”Politiken Leder”

Uberettiget vægtning af ekspertudsagn

P&K lægger i deres besvarelse af klagen stor vægt på de anvendte ekspertudsagn fra professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] (herefter [Ekspertkilde A]) fra Aalborg Universitet, som P&K kalder "en af landets førende eksperter i offentlig økonomistyring." Hans citater blev til "efter en ekstraordinær grundig, journalistisk proces", skriver P&K.

Det forholder sig dog sådan, at [Ekspertkilde A]s udtalelser hviler på de vurderinger og konklusioner, som er foretaget af Socialtilsyn Hovedstaden.

Det har han selv fortalt.

I forbindelse med klagers besvarelse af P&K's spørgsmål forud for artiklernes publicering kontaktede klagers konsulent [Fuldmagtshaveren] [Ekspertkilde A].

I rækken af spørgsmål til klager var der anført nogle injurierende beskyldninger mod klager, og konsulenten ville sikre, at [Ekspertkilde A] var citeret korrekt.

I den forbindelse gjorde [Ekspertkilde A] det klart, at

[Ekspertkilde A] har i øvrigt sidenhen udvist en påfaldende aktivistisk adfærd over for klager.

[Ekspertkilde A] har således efter P&K's dækning kontaktet en journalist, der havde skrevet en artikel om klager og [Klager] i et andet medie end P&K.

[Ekspertkilde A] henvendte sig til journalisten for at gøre vedkommende opmærksom på Socialtilsyn Hovedstadens kritik af klager i tilsynets seneste rapport.

Hvilken interesse, som [Ekspertkilde A] skulle have i at påvirke pressens omtale af klager i negativ retning, er uvist, men det er i hvert fald ikke et udtryk for neutralitet.

Det er et uhørt ufint "træk" af P&K at publicere en artikel, der antyder, at [Ekspertkilde A] blev forsøgt intimideret/truet af klager med en konsulent som mellemmand.

Påstanden har intet på sig, og det tjener kun til at nedbryde klagers troværdighed, når P&K forsøger at beklikke hendes konsulents ordentlighed og hæderlighed, bl.a. med disse spørgsmål til konsulenten, som fremgår af artiklen

Hverken klager eller klagers konsulent skal undskylde for at ringe til en i øvrigt rutineret ekspertkilde ([Ekspertkilde A]) for at høre, om om han vitterlig mener, at klager er en systematisk svindler, sådan som det er gengivet i en mail fra en journalist til klager.

Det er sund fornuft at foretage faktatjek af en så alvorlig anklage, hvilket P&K's journalister burde være de første til at forstå.

Om P&K’s generelle mangel på forelæggelse af kritik

I deres besvarelse af klagen afviser P&K i en række tilfælde klagers anke om manglende forelæggelse med henvisning til, at P&K i artiklen har anført, at klager "afviser al kritik", eller at klager "afviser al kritik fra [Ekspertkilde A]".

Sådanne udsagn er jo ikke korrekte, al den stund at klager netop ikke har været forelagt de konkrete beskyldninger.

En sådan standard-frase giver desuden læserne indtryk af, at klager ikke har haft vilje eller evne til at kommentere de konkrete anklager/påstande, hvilket også er forkert.

Klager har netop tydeligt vist både evne og vilje til at besvare enhver konkret kritik, som hun er blevet forelagt.

Om den øgede skadevoldende effekt ved P&K’s samarbejde

I deres besvarelse af klagen afviser P&K, at dækningen er en del af en “kampagne”.

Ifølge Dansk Sprognævn (sproget.dk) dækker "kampagne" over en: "række målrettede handlinger med det formål at påvirke en målgruppes viden, holdning eller adfærd i en bestemt retning, gennemført over en afgrænset periode." Kampagne er således et fuldt ud dækkende udtryk for Politikens artikelserie “I samfundets varetægt”.

Set i lyset af P&K's ensidige kritik af klager må det være legitimt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det primære mål med kampagnen har været, for så vidt angår dækningen af [Klager].

Var formålet primært at påvirke læsernes viden om samfundet?

, eller at påvirke offentlighedens holdning til P&K som kritiske medier?

, eller at påvirke beslutningstagere til at afvikle private aktører på socialområdet?

, eller at påvirke køber-adfærd hos eksisterende og potentielle læsere og annoncører?

Kun P&K selv kender svaret på, hvordan prioriteringen fordeler sig mellem kerneydelse, branding, lobbyvirksomhed og markedsføring, men det er uomtvisteligt, at kampagnen har haft en effekt på P&K's generelle omdømme, læsernes holdning samt på eksisterende og potentielle abonnenters og annoncørers vurdering af P&K.

Det økonomiske aspekt er yderligere aktualiseret af selve produktionsformen, som er et joint venture mellem Politiken og Kommunen.dk.

De to medier har slået halv skade om research og produktion af artiklerne.

Samarbejdet gælder også nærværende klagesag, hvor de to medier har leveret identiske svar.

Det er uomtvisteligt, at denne samarbejdsform er en økonomisk fordel for begge medier.

Ikke alene kan de pulje deres journalistiske og juridiske ressourcer i produktion af artikler og klagebesvarelser, men selve eksponeringen af deres respektive artikler er mere massiv og fremstår dermed mere troværdig, når den finder sted i flere medier på samme tid.

De to mediers sam-dækning har desuden gjort det både sværere og dyrere for klager at håndtere/overskue mediedækningen og det efterfølgende klageforløb.

Mediehusene bag dækningen - JP/Politikens Hus og DK Medier - har dog ikke afstemt deres presseetik, hvad angår citatartikler i søstermedier.

Om søstermediet Socialmonitors manglende forelæggelse for klager skriver P&K i deres besvarelse af klagen (Pressenævnets sag nr. 2024-11431), at: "Socialmonitors citathistorie har intet at gøre med Kommunen.dk og Politikens dækning af [Klager]."

Paradoksalt nok forholder det sig stik modsat for mediehuset DK Medier, hvor der i klagesvaret netop lægges vægt på det fælles ejerskab (Pressenævnets sager nr. 2024-11656 og 2024-11649).

DK Nyt og DK Social begrunder således deres manglende forelæggelse for klager med, at kritikken forinden var blevet forelagt klager af søstermediet Kommunen.dk, samt at artiklerne "er skrevet af to af de samme journalister, som har afdækket historierne om [Klager] for Kommunen.dk." (Pressenævnets sager nr. 2024-11656 og 2024-11649).

P&K skriver i deres besvarelse, at "Oplysninger fra myndigheder må som udgangspunkt betragtes som pålidelige".

Her har vi imidlertid at gøre med en kommunal myndighed under [Kommune E], Socialtilsyn Hovedstaden, der befinder sig i en accelererende storm af klager, fejlciterer fra regnskaber og vurderingsrapporter samt har en stabsleder, der agerer privat konsulent for den samme branche, som myndigheden fører tilsyn med.

P&K skriver i deres besvarelse, at der er tale om et emne af stor offentlig interesse.

Det kan dog næppe være i nogens interesse at behandle emnet så stereotypt, ensidigt og journalistisk uambitiøst og mangelfuldt.

Herunder kommenteres de udsagn i P&K’s besvarelse af klagen, som kalder på yderligere afklaring

P&K’s svar til J2

P&K har til deres svar på dette punkt udarbejdet et skema, som er alvorligt fejlbehæftet

P&K skriver, at klager misforstår betydningen af ordet "indtægt", fordi det er at sidestille med en virksomheds "omsætning".

Sagen er, at mange af artiklernes udsagn netop ikke beskriver en virksomhedsøkonomi, men en privatøkonomi, fx: "Alene i årene 2020 til 2022 har [Ejeren] haft indtægter på over 6 millioner kroner".

Desuden bidrager udtrykket "er endt i lommen på ejeren" til at skabe en forståelse af, at de omtalte beløb er gået ubeskåret til klager.

Den almindelige læser vil således forstå brugen af indtægt som klagers fortjeneste.

P&K’s svar til J5

P&K mener, det er korrekt at bruge betegnelsen "selskab", selv om den er misvisende i relation til at beskrive økonomien i en enkeltmandsvirksomhed.

P&K's argument er, at "Det er klager selv, der bruger formuleringen “selskabsskat”.

At også klager har brugt et forkert ord en enkelt gang viser, hvor svært det er at holde tungen lige i munden inden for dette felt.

Også [Ekspertkilde A] benyttede for den sags skyld udtrykket "selskabsskat" i telefonsamtalen med klagers konsulent.

At andre kan begå fejl i en mail og en mundtlig samtale, fritager dog ikke P&K for sit ansvar for at bringe korrekte oplysninger i sine massemedier.

P&K’s svar til J6

P&K skriver, at [Klager] har lejet flere end to bygninger og nævner udover adresserne [Adresse B] og [Adresse A] også på adresserne [Adresse D] og [Adresse C], altså i alt 4 ejendomme.

Bortset fra et nødvendigt overlap første leveår har [Klager] således ikke benyttet/lejet mere end 2 bygninger, som var ejet af klager.

P&K’s svar til J7

P&K skriver, at det ikke er korrekt, "når klager skriver, at Politiken “påstår”, at der er en “sammenhæng” mellem datterens stutteri og hendes løn som dyrepasser.

Det skriver vi ikke."

Jo, P&K påstår netop denne sammenhæng ved overhovedet at nævne datterens stutteri.

Stutteriet er et privat hobby-foretagende uden økonomiske relationer til [Klager].

Der er intet andet muligt argument for at nævne stutteriet, end at P&K ønsker at antyde en sammenhæng.

P&K’s svar til J8

P&K skriver: "Derfor mener vi, det var relevant at medtage en observation om, at den dag, vi var tilstede, var der heste på [Klager]s grund."

Klager har ikke anfægtet observationen.

Klagers anke går på, at P&K ikke har forelagt deres observation for klager.

Dermed fik hun ikke mulighed for at forklare hestenes tilstedeværelse.

Uden hendes forklaring giver artiklen indtryk af, at hun har løjet.

P&K’s svar til J10

Det er uden for enhver tvivl, at P&K ikke har forelagt beskyldningen om, at ingen ansatte på [Klager] var faguddannet, samt påstanden om at nogle ansatte var i et afhængighedsforhold til klager.

P&K skriver, at det ligger "i naturen af et forhold mellem en arbejdsgiver og en ansat, at der er en form for afhængighedsforhold", men det er jo tydeligvis ikke dén form for åbenlyse og helt uundgåelige lønmodtager-afhængighedsforhold, som citatet angår.

Det afhængighedsforhold, der fremgår af citatet, er tydeligvis et kritisabelt ét af slagsen.

Ellers ville det jo ikke have været nævnt i en kritisk sammenhæng.

P&K’s svar til J11

P&K forholder sig ikke til den påklagede udtalelse.

Udtalelsen giver læserne klart indtryk af, at der er tale om vurderinger foretaget eller verificeret af Socialtilsyn Hovedstaden

"En af de udskrevne beboere havde ifølge tilsynet fået »trykmærker af forkert siddestilling i sin kørestol«.

Samme beboer havde tabt sig så meget, at beboeren var blevet undervægtig, samtidig med at [Klager] ikke arbejdede med borgerens sprog eller syn, vurderede tilsynet .

Efter at beboeren flyttede fra [Klager], er vedkommende »blomstret op, har fået plejet sine sår, taget på i vægt og er igen begyndt at udvikle sit sprog«, fremgår det af en skrivelse fra tilsynet ."

P&K’s svar til J12

P&K hævder at kende til en kildes velbegrundede frygt for klager.

Denne grove påstand er omtalt øverst i nærværende dokument.

P&K’s svar til J13

P&K afviser, at de burde have fortalt om en positiv udtalelse fra en kommune, der har døgnanbragt to ud af tre borgere på [Klager].

P&K's argument er, at de ikke har fået udtalelsen tilsendt.

Klager gjorde det imidlertid meget klart for P&K, at udtalelsen eksisterede, og at kommunen havde sendt den til Socialtilsyn Hovedstaden.

Klager skrev den 26. juni 2024 følgende til P&K: "Pårørende til to ud af [Klager]s tre beboere (fra hhv.

[Kommune A] og [Kommune C]) samt [Kommune A] (som har den ene af disse borgere samt yderligere en anbragt på [Klager]) har netop reageret med udtalelser, hvor de klart tilkendegiver deres tilfredshed med [Klager] og tager afstand til socialtilsynets ønske om lukning.

Dermed er der tydelig opbakning fra repræsentanter for alle [Klager]s beboere.

Deres udtalelser kan du ikke se bort fra, hvis du vælger at skrive en historie om denne sag.

De ligger hos Socialtilsyn Hovedstaden, og er uden tvivl tilgængelige via en anmodning om aktindsigt."

P&K’s svar til P3

P&K henviser til (endnu) et fejlbehæftet dokument fra Socialtilsyn Hovedstaden, hvorfra P&K citerer følgende

”Det fremgår af jeres regnskab for 2021, at [Klager] har haft en udgift på 370.000 kr. til leje af dyr og indkøb af foder mv.”

Der fandt ingen leje eller udlejning af dyr sted i 2021.

Socialtilsynet Hovedstaden citerer ganske enkelt ikke korrekt fra regnskabet.

I regnskabet er der anført udgifter på 369.571 kr. til "Dyrehold mv.", der står intet om leje af dyr.

Leje af dyr blev først etableret 1. marts 2023.

Se BILAG ”Regnskab 2021” og BILAG ”Lejekontrakt dyr”.

P&K skriver videre

” Vi har samtidig fået aktindsigt i kontoudtog, der viser, at [Klager] betalte for foder til dyrene."

Dette er der intet odiøst i.

Leje af dyr blev iværksat den 1. marts 2023, hvilket fremgår af det medsendte BILAG "Lejekontrakt dyr".

Det er derfor åbenlyst, at [Klager] i tiden inden da har afholdt alle udgifterne til dyrene, herunder foder.

P&K skriver videre

” Også i et brev til socialtilsynet fra et advokatfirma på vegne af klager fremgår det, at [Klager] betaler for foder, da det er inkluderet i lejen:"

Netop, udgifter til foder var inkluderet i lejen.

Derfor er det påklagede udsagn også ukorrekt, fordi det beskriver, at foder var en udgift, der kom oveni lejen

" Udover at man udlejer hestene, så betaler tilbuddet også foderet til hestene, og så er det datteren, man har ansat til at passe hestene.

Det er helt utilstedeligt."

P&K’s svar til P4

”Fodring af dyr er ikke dyreterapi", skriver P&K.

Det er ikke korrekt.

Fodring af dyr kan være en del af dyreassisteret terapi, og det kan bruges som en terapeutisk aktivitet.

Fodring kan skabe en positiv interaktion mellem borgeren og dyret og styrke sociale og følelsesmæssige færdigheder.

Det kan være særligt gavnligt for personer med sociale udfordringer, angst eller depression, da det giver en konkret mulighed for at udvise omsorg og få en umiddelbar positiv respons fra dyret.

Fodring kan også anvendes til at forbedre fin- og grovmotoriske færdigheder hos borgere med fysiske udfordringer.

Gennem fodring lærer man desuden om ansvarlighed, det kan desuden have en beroligende effekt og være grundlag for relationsskabende fællesaktiviteter.

P&K’s svar til M1

P&K skriver, at "Der er ikke noget i [Ekspertkilde B]s vurderinger, som ikke allerede fremgår af den omfattende forelæggelse af kritik fra [Ekspertkilde A], socialtilsynet".

Det er ikke korrekt.

Klager er ikke blevet forelagt beskyldningen om, at hun ser offentlige midler som sine egne, hvilket må siges at være en grov og konkret beskyldning.

I øvrigt er det paradoksalt, at P&K citerer [Ekspertkilde B] for at mene, at klager "ikke har kunnet skille det professionelle og private ad" .

Klagers indvendinger mod Socialtilsyn Hovedstadens sagsbehandling (og P&K's dækning) er jo netop, at de har sammenblandet hendes private økonomi og interesser med virksomheden [Klager].

P&K’s svar til H1

P&K skriver i deres besvarelse af klagen, at den beskrivelse af hændelsesforløbet, som klager har sendt til Pressenævnet, ikke er sendt til P&K.

Efter publiceringen af artiklerne lykkedes det at få kontakt til den nu tidligere medarbejder, der havde nattevagten og således var det eneste førstehåndsvidne til hændelsen.

Det gjorde det muligt at levere en mere detaljeret beskrivelse i forbindelse med klagen.

Men den strider ikke mod klagers tidligere svar til P&K.

Klagers beskrivelse af hændelsesforløbet bygger således på den eneste person, der var til stede hos [Person A] og som deltog i telefonsamtalerne med Giftlinjen, Akuttelefonen samt [Person A]s far og mor.

Klagers beskrivelse hviler således på et noget solidere kildegrundlag, end den beskrivelse, som P&K gengiver i artiklerne.

P&K skriver, at klagers beskrivelse "på væsentlige punkter divergerer…", idet klager er blevet omtalt som en "medarbejder".

Det er komplet irrelevant for forløbet, hvem medarbejderen var.

Klager indgik i vagtplanen og var således i denne sammenhæng medarbejder.

P&K skriver, at de aldrig har modtaget følgende sætning fra klager: "Det, du skriver, svarer ikke til det hændelsesforløb, som jeg har fået beskrevet.

" Det er ikke korrekt.

Sætningen fremgår af klagers svar på P&K's spørgsmål 38.

Politikens svar til P1, SKEMA 3 (om podcast, vedrører kun sag nr. 2024-09471)

Pressenævnets medlemmer opfordres på det kraftigste til at høre det påklagede podcastafsnit, idet det er umuligt at læse sig til den stemning og tone, som præger samtalen mellem de to journalister, og som i allerhøjeste grad skaber en mistroisk tilgang til klager og klagers virksomhed.

Politiken skriver i sin besvarelse, at klagepunkterne ikke fremgår af klagedokumentet.

Klagers konsulent har afleveret et tillæg til klagen angående podcastafsnittet efter aftale med Pressenævnet.

Klagen over podcasten er leveret som tillæg, fordi klager oprindeligt ikke var klar over, at der var udgivet et podcastafsnit om hende.

Årsagen er den simple, at Politiken ikke har fortalt klager, at hun var udførligt omtalt i et afsnit i en af mediets 59 forskellige podcast-serier.

P&K skriver i deres besvarelse, at der er fejl i transskriberingen af podcasten.

Betydningen af disse er noget overdrevet og har ingen indflydelse på de konkrete klagepunkter.

Politikens svar til P2, SKEMA 3 (om podcast, vedrører kun sag nr. 2024-09471)

Politiken skriver, at [Person B]s udlægning er klart forelagt for klager.

Det er ikke korrekt.

Den meget centrale påstand om, at [Person A] selv skulle have henvendt sig til medarbejderen, blev ikke forelagt for klager.

[Person A] kom netop IKKE ud, sådan som det hævdes af [Person B], der ikke selv var til stede.

[Person A] var i en fase, hvor han isolerede sig i sin lejlighed.

Netop derfor er der særlig grund til at rose medarbejderen for at være ekstra opmærksom på [Person A] og hans adfærd.

[Person A] bad på ingen måde selv om hjælp, det var medarbejderen, der opdagede, at noget ikke var, som det burde være.

Dette er afgørende for, hvordan man som læser oplever hændelsen, og det er beskæmmende, at Politiken på den måde udskammer den pågældende medarbejder, der faktisk har udført sit arbejde med stor omhu.

Politikens svar til P7, SKEMA 3 (om podcast, vedrører kun sag nr. 2024-09471)

Se også kommentaren til P&K's svar til J7.

Politikens svar til P8, SKEMA 3 (om podcast, vedrører kun sag nr. 2024-09471)

Politiken skriver, at klager ifølge Socialtilsyn Hovedstaden har sendt en redegørelse om dyreassisteret terapi, som i virkeligheden var en kopi af en tekst fra internettet.

Dette er en usand påstand fra Socialtilsyn Hovedstaden, hvilket klager forgæves har forsøgt at få P&K til at forstå eller efterprøve.

Der er ganske vist tale om en tekst, der findes på internettet, men det er en tekst, der indgår som bilag til lejekontrakten omkring udlejning af dyrene.

Bilaget (og dermed teksten) er således ikke leveret af [Klager], men af dyrenes udlejer.

Bilaget blev vedlagt kontrakten med det formål at fastslå, at forudsætningen for, at [Klager] kan leje dyrene, er at dyrene anvendes til terapeutiske formål.

Klagers advokat sendte lejekontrakten med bilag (og øvrige dokumenter) til Socialtilsyn Hovedstaden den 1. marts 2023, hvor kontrakten blev underskrevet.

Ved en senere lejlighed har Socialtilsyn Hovedstaden fået genfremsendt bilaget til orientering, men bilaget er aldrig blevet præsenteret som en redegørelse fra [Klager], uanset hvad Socialtilsyn Hovedstaden måtte hævde.

Socialtilsyn Hovedstaden har i øvrigt aldrig bedt [Klager] om en redegørelse for stedets brug af dyreassisteret terapi.

Socialtilsyn Hovedstaden har egenhændigt tillagt det omtalte bilag en værdi og funktion, som det aldrig har haft, og P&K har kritikløst videreformidlet denne vildledning.

Se BILAG "Lejekontrakt dyr".

Politikens svar til P9, SKEMA 3 (om podcast, vedrører kun sag nr. 2024-09471)

Politiken mener, at det kan dokumenteres, at [Klager]s huslejeniveau er for dyrt ved blot at henvise til, at Socialtilsynet har skrevet det.

Endnu et eksempel på, at Politiken tydeligvis ikke har følt det mindste behov for at efterprøve Socialtilsyn Hovedstadens påstande.

Politiken skriver, at journalisten ikke lyver i podcasten.

Der er ifølge Politiken nemlig "klar dokumentation" for, at hestefolden er en af årsagerne til prisfastsættelsen i [Bynavn A] i tilsynsrapporten fra april 2024, hvori Socialtilsyn Hovedstaden skriver, at: “.

.

.

der foreligger en valuarvurdering der - i fastsættelsen af markedsleje - lægger afgørende vægt på at lejemålet indbefatter 4.5 ha jord, der anvendes til hestehold”.

Igen er der tale om, at Socialtilsyn Hovedstaden citerer forkert fra et dokument.

I dette tilfælde vurderingsrapporten for ejendommen på [Adresse B].

I rapporten står nemlig

"Det bemærkes at matriklen er på 46.740 kvm., og den ikke bebyggede del overvejende anvendes til hestehold.

Ved fastsættelse af lejen er der skelet til at der indgår en vis herlighed i dyreholdet der foregår stort set lige uden for dørene."

Se BILAG "Vurderingsrapport [Adresse B]".

Politikens svar til P10, SKEMA 3 (om podcast, vedrører kun sag nr. 2024-09471)

Politiken skriver i sit svar, at de har foretaget to rettelser/sletninger i podcastafsnittet.

Det har ingen effekt, at Politiken så længe efter publiceringen af et afsnit i en nyheds-podcast ændrer i indholdet.

Langt de fleste aflytninger, som podcasten nogensinde vil have, har for længst fundet sted, og ingen tidligere lyttere vil vende tilbage og høre afsnittet en gang til.

”

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Politiken må klart afvise, at god presseskik er tilsidesat i den aktuelle sag.

Der er tale om et emne af stor offentlig interesse, og myndigheder og eksperter har fremsat meget alvorlig kritik af klager/[Ejeren] (herefter klager) og hendes virksomhed.

Klager er gennem hele forløbet blevet forelagt kritikken, som de presseetiske regler foreskriver, og hun refereres særdeles omfattende for sin holdning.

Klager fik tilbud om at redegøre for sin opfattelse af sagens sammenhæng i et interview, hvilket hun afviste.

Klager fik derfor ad tre omgange tilsendt i alt 42 spørgsmål, og der er taget hensyn til, at hun skulle have rigelig tid til at besvare redaktionens henvendelser.

Klager er refereret fair og omfattende: Alene i den første, bærende artikel på politiken.dk indeholder 19 afsnit således klagers gendrivelse af kritikken.

Hendes svar er oftest bragt i umiddelbar forlængelse af den frembragte kritik og fremgår også allerede af underrubrikken på flere af artiklerne.

Af hensyn til en fair behandling har redaktionen også medtaget udsagn fra de få kilder, som har talt i positive vendinger om [Klager], uanset at de syntes at have personlige relationer til klager.

Dækningen er baseret på omfattende aktindsigter fra myndigheder som Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, kommuner, Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Myndighedernes vurderinger er herudover blevet forelagt tre førende eksperter på området - en professor i offentlig økonomistyring, en professor i forvaltningsret og en revisionsekspert - som både til citat og til baggrund har gennemgået og vurderet sagen grundigt.

Politiken har i tillæg hertil interviewet tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på [Klager].

De har bidraget med stor indsigt i de konkrete forhold.

En pårørende har valgt at stå frem med sin kritik, men de fleste har ønsket at være anonyme, ifølge eget udsagn af flygt for repressalier fra klager.

Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at denne klage til Pressenævnet på flere punkter fremstår vildledende.

Det gælder ikke mindst klagepunkterne vedrørende podcasten, hvor transskriberingen, som ligger til grund for klagen, indeholder mindst 10 faktuelle fejl, og hvor de medvirkende tillægges udtalelser, de ikke har fremført.

Det vender vi tilbage til i gennemgangen.

Vi skal på forhånd beklage, at vores svar er omfattende.

Det skyldes udelukkende klagens omfang og vores ønske om at svare så grundigt som muligt.

Det er Politikens klare opfattelse, at klager har fået en fair behandling, og at god presseskik er iagttaget til fulde.

”

Politiken har til klagens indledende tekst anført følgende

”Bemærkninger til klagens indledende tekst

Kritik 1

”I dækningen rettes en række særdeles skadevoldende og ærekrænkende anklager mod [Klager] og klager, som der ganske enkelt ikke findes dokumentation for,”

Vores svar

Der er fuld dækning for artiklerne og podcasten, som er udførligt dokumenteret via en omfattende mængde aktindsigt på i alt 1.074 sider fra Socialtilsyn Hovedstaden, anbringende kommuner, Socialtilsyn Midt, Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Desuden er dækningens indhold understøttet af eksperter på feltet, der har sat sig grundigt ind i sagen.

Derudover har Politiken og Kommunen.dk gennemført interviews med mindst syv tidligere ansatte og pårørende til beboere på [Klager].

Se uddybende svar nedenfor.

Kritik 2

”Politiken og Kommunen.dk har ladet sig repræsentere over for klager ved journalist [Journalist B], Kommunen.dk.

Det er betænkeligt, at to store medier lader det være op til en enkelt yngre medarbejder, der færdiggjorde sin uddannelse for blot tre år siden, at varetage korrespondancen i en sag med så alvorlige og skadevoldende anklager.

”

Vores svar

Artiklerne om [Klager] er blevet til efter et flere måneder langt og særdeles tæt samarbejde mellem Politiken og Kommunen.dk.

Den slags journalistiske samarbejder er helt i overensstemmelse med almindelig journalistisk praksis.

Parterne har delt research og været i tæt kontakt om redaktionelle spørgsmål og journalistiske overvejelser hele vejen igennem.

Derfor er forelæggelsen for klager sket sammen uanset, at mailen er fremsendt fra [Journalist B]s mailadresse.

Det fremgår tydeligt af vedlagte bilag, at forelæggelsen er sket sammen, idet Politiken er nævnt som afsender sammen med Kommunen.dk.

Intet i dækningen af [Klager] har således ”været op til en enkelt”.

Desuden mener vi, det er vigtigt at understrege, at en journalists anciennitet eller alder intet har at gøre med kvaliteten af hans/hendes arbejde.

Vi står fuldt på mål for den pågældende journalists arbejde.

Kritik 3

”Dernæst lægger det et urimeligt pres på klager, at hun udsættes for to mediers samtidige meget intensive kritiske konfrontation Den samtidige publicering af artiklerne i to forskellige medier med hver deres kommunikationsplatforme mv. gør det desuden meget vanskeligt at skabe overblik over, hvor langt de fejlbehæftede udsagn har spredt sig.

”

Vores svar

Der er som nævnt intet hverken presseetisk modstridende eller ualmindeligt i, at to medier samarbejder om en historie.

Det sker ofte, at medier samarbejder.

I dette tilfælde er det sket med det formål at sikre en høj faglig, journalistisk kvalitet i sager, som har stor offentlig interesse, idet de omhandler behandlingen af mennesker, som samfundet har et særligt ansvar for.

Kommunen.dk og Politiken har haft et samarbejde, hvor journalisterne fra de to medier (fem journalister i alt) har arbejdet meget tæt sammen og ofte også siddet sammen under arbejdet med sagen.

Al forelæggelse for klager er - som det fremgår af bilag til dette svar - foretaget på vegne af Kommunen.dk og Politiken, hvilket hun er blevet oplyst om gentagne gange.

Som det også er almindelig praksis i samarbejder af denne karakter, har samarbejdet omfattet al research, herunder interviews og forberedelse heraf, aktindsigter og forelæggelse.

Når det kommer til selve skriveprocessen, er den, som det også er almindelig praksis, sket hver for sig af hensyn til vores mediers særkender.

Vi har således samarbejdet om, hvilke kilder, citater og dokumentation der skulle anvendes, men har efterfølgende skrevet hver sin version

Hvad angår, at det ifølge klager har været vanskeligt at skabe overblik over, hvor langt ”udsagnene” har spredt sig, må det nævnes, at når en artikel publiceres, er der altid mulighed for, at andre medier skriver citathistorier eller refererer til artiklens indhold, ligesom artiklen kan deles på sociale medier.

Det er situationen, uanset om to medier samarbejder og publicerer hver deres version af en historie, eller artiklen alene publiceres af et enkelt medie.

Kritik 4

Desuden er der i Politikens datterselskab Socialmonitor publiceret en artikel om sagen under overskriften ”Bostedsleder stak millioner i egen lomme”, uden at [Klager]/klager på forhånd er blevet forelagt datterselskabets kritik.

Vores svar

Socialmonitors citathistorie har intet at gøre med Kommunen.dk og Politikens dækning af [Klager].

En klage over mediets rubrik skal sendes til Socialmonitor - ikke til Politiken og Kommunen.dk.

Kritik 5

Politiken og Kommunen.dk benytter sig i øvrigt af en modstridende logik i deres dækning.

I artiklerne argumenteres der for, at socialtilsynet ikke er kvalificeret til at træffe korrekte afgørelser, når det handler om at godkende og føre tilsyn med tilbud.

Vores svar

Der er ikke tale om, at Politiken og Kommunen.dk benytter en modstridende logik.

I forbindelse med god presseskik har vi selvfølgelig foreholdt Socialtilsyn Hovedstaden den kritik af tilsynet, som klager fremfører, ligesom vi har spurgt relevante eksperter ind til tilsynets afgørelser og udførelse af deres myndighedsopgave.

Socialtilsyn Hovedstaden har ikke ønsket at svare på spørgsmål, da der er tale om en konkret sag.

Politiken og Kommunen.dk har i artiklerne henvist til, at Socialtilsyn Hovedstaden har afgjort, at [Klager] skal lukke, samt at de har tildelt ejeren og lederen af [Klager] en lederkarantæne.

Det er desuden medtaget i dækningen, at [Ejeren] har klaget til Ankestyrelsen.

Kritik 6

Men Politiken og Kommunen.dk har til gengæld ikke fundet anledning til at efterprøve Socialtilsyn Hovedstadens kompetencer i den konkrete sag om [Klager].

Her har medierne valgt at stole blindt på socialtilsynets kompetencer.

Dette på trods af klagers klage til Ankestyrelsen og hendes vedholdende insisteren på, at socialtilsynet har begået fejl.

Denne selektive kritiske sans har uden tvivl været belejlig i forhold til at kunne skrive den historie, som har kunnet maksimere læsertal samt abonnements- og annoncesalg.

Vores svar

Vi har på Politiken og Kommunen.dk foreholdt Socialtilsyn Hovedstaden klagers kritik af tilsynet.

Socialtilsyn Hovedstaden har ikke ønsket at svare på vores spørgsmål, da der er tale om en konkret sag.

Men som nævnt ovenfor har vi haft sagsfremstillingen til grundigt gennemsyn hos flere eksperter, som har givet deres faglige vurderinger af sagen og socialtilsynets kritik af [Klager].

Politiken og Kommunen.dk må klart afvise, at journalisterne har tænkt i ”abonnements- og annoncesalg".

Det afgørende har været at kaste lys over en vigtig historie med stor samfundsrelevans.

Kritik 7

Det kan ikke dokumenteres, at journalisterne bevidst har slået deres kritiske sans til og fra i forhold til, hvad der har tjent Politikens og Kommunen.dk’s indtjening bedst.

Det er dog uomtvisteligt, at dækningen af [Klager] indgår i en større kampagne hos Politiken under navnet ”I samfundets varetægt”, som sætter et kritisk lys på institutioner og botilbud.

Således er det oplagt, at artiklerne om [Klager] helt fra researchfasen har haft et ensidigt kritisk sigte.

Det kan forklare de mange presseetiske overtrædelser, men det kan ikke forsvare dem.

Vores svar

Der er ikke tale om presseetiske overtrædelser.

”I samfundets varetægt” er en undersøgende journalistisk serie - ikke en ”kampagne”.

Politiken har i serien det seneste år undersøgt en stribe institutioner, som har til opgave at tage vare på nogle af samfundets mest udsatte borgere for at undersøge, om institutionerne lever op til deres ansvar.

Der er tale om journalistik, der i høj grad er i samfundets interesse, og som samtidig er blevet indstillet til flere journalistiske priser.

”

Politiken har til klagepunkterne i skema 1 anført følgende

”Svar til J1

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for formuleringen.

At penge er endt i lommen på en person, som Politiken skriver i denne sætning, betyder blot, at en person har tjent penge på en aktivitet.

I den konkrete sætning skriver vi ikke, hvor meget klager har tjent.

Blot, at hun har tjent betragtelige beløb på driften af [Klager].

Formuleringen er udførligt dokumenteret i [Klager]s regnskaber og revisionsprotokollater og understøttes af beregninger og konklusioner fra Socialtilsyn Hovedstaden, professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet samt professor i forvaltningsret [Ekspertkilde B] fra Københavns Universitet.

Både tilsynet og eksperterne, nogle af landets mest erfarne på deres felter, går endnu videre i deres kritik af klagers håndtering af offentlige midler end den konkrete formulering.

Se bl.a følgende

Socialtilsyn Hovedstaden

”[Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet”.

Professor [Ekspertkilde A]

”Det her er i helt usædvanlig og uhørt grad systematisk økonomisk berigelse”.

Politiken mener dermed, at det er uomtvisteligt, at der er dækning for formuleringen.

Desuden må vi klart tilbagevise klagers påstand om, at sagens oplysninger ikke er blevet efterprøvet og dokumenteret ud fra journalistiske principper om kildekritik og objektivitet og henvise til, at vi med ovenstående vurderinger netop har forelagt tilsynets dokumenter for uafhængige eksperter med stor indsigt på området.

Ud over de to nævnte eksperter, som er citeret i den første artikel, har Politiken og Kommunen.dk i forbindelse med researchen forelagt Socialtilsyn Hovedstadens konklusioner for statsautoriseret revisor og lektor [Ekspertkilde C] fra CBS, som er en af landets førende eksperter i revision.

Han bekræftede socialtilsynets overordnede konklusioner.

Politiken og Kommunen.dk har foretaget en opgørelse over klagers minimumsindtægter fra [Klager] i perioden 2020-2022.

Opgørelsen beror på [Klager]s egne revisionsprotokollater og årsregnskaber samt tilsynsdokumenter.

Politiken og Kommunen.dk har fået opgørelsen og konkrete formuleringer efterprøvet af professor [Ekspertkilde A].

Her er private hævninger, lejeindtægter for ejendommene samt lejeindtægter for dyrehold lagt sammen.

Opgørelsen underbygger, at der er tale om en ”betragtelig” del af pengene.

For en nærmere gennemgang af klagers forvaltning af offentlige midler, og hvordan klager har begunstiget sig selv, henviser vi til svaret til klagepunkt J2 nedenfor.

Svar til J2

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for formuleringen.

Det kan blandt andet dokumenteres gennem [Klager]s egne årsregnskaber og revisionsprotokollater samt dokumenter fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Derudover misforstår klager ordet ”indtægt”, som bruges i denne sætning.

I et regnskab er der indtægter og udgifter.

Indtægt betyder således ikke tjent, som klager lader til at have forstået det som.

Se blandt andet Den Danske Ordbogs definition, hvor det som eksempel bl.a. angives

”Regnskabet viste indtægter på 35.202 kr. og udgifter på 19.158 kr., altså et driftsoverskud på 16.044 kr”.

Politiken og Kommunen.dk har i dækningen bevidst valgt ordet indtægt, da det er uomtvisteligt, at klager som ud­ lejer har modtaget betaling (og dermed indtægter) på de anførte beløb.

Ordet indtægt dækker dermed alene over, at hun som udlejer har modtaget betaling for udleje af ejendomme og dyr, samt at hun gennem de private hævninger har modtaget store kontante beløb.

Det er det, man kalder en indtægt - uanset om hun derefter benytter beløbet til løn eller til betaling af en restskat.

Som klager korrekt henviser til, er der også udgifter forbundet med det at drive virksomhed eller være udlejer.

Netop derfor har Politiken og Kommunen.dk ikke valgt at bruge ord som indtjening, overskud eller profit i denne sammenhæng.

Herunder redegøres for Politikens og Kommunen.dks fremgangsmåde for optællingen af klagers minimumsindtægter i perioden

Der er i beregningen anlagt en konservativ tilgang til optællingen af indtægter.

Det vil sige, at vi ikke har medtaget indtægter, som der kunne være tvivl om.

Da en af ejendommene er ejet sammen med et familiemedlem, har vi således også halveret indtægten fra denne post.

Angående udleje af ejendomme er der taget udgangspunkt i [Klager]s egne revisionsprotokollater, som vi har fået aktindsigt i, hvor ejendomsomkostningerne står angivet som værende transaktioner til klager (angivet som nærtstående part).

Angående udleje af dyr har vi ligeledes taget udgangspunkt i [Klager]s egne regnskaber, den konkrete kontrakt, som klager har underskrevet, samt tilsynsdokumenter, hvor udgifterne til dyreholdet fremgår.

Angående de private hævninger har vi taget udgangspunkt i føromtalte revisionsdokumenter og tilsynets gennemgang af klagers rådgiver [Rådgiveren]s redegørelse til Socialtilsyn Hovedstaden herunder tilsynets opgørelse over løn til klager.

Dermed fordeler indtægterne sig således

* Som tidligere omtalt har vi grundet det delte ejerforhold af ejendommen på [Adresse B] halveret indtægten.

Ovenstående beløb vedrørende denne post er dermed halveret i forhold til, hvad der står angivet i revisionsprotokollaterne.

** Klager skriver i et svar til os, at hendes revisor har lavet en fejl, da vedkommende angav posten til udleje af [Adresse C] som en transaktion til klager som nærtstående part.

Derfor anlagde vi et forsigtighedsskøn, så selv hvis klagers oplysning er korrekt og posten på 119.400 kr. ikke er tilgået klager, så bringer de andre poster tilsammen alligevel beløbet op på over seks millioner kroner.

Den samlede opgørelse ser dermed ud som følger

Samlede hævninger (kr 3.592.370) + samlet udleje ejendomme 2020 (kr 585.497) + samlet udleje ejendomme 2021 (kr 722.025) +samlet udleje ejendomme 2022 (kr 668.626) +samlet udleje dyr i hele perioden (kr 894.838)

= kr 6.463.356

Selv når posten [Adresse C], som klager angiver er en fejl, trækkes fra opgørelsen, er det samlede beløb fortsat på over seks millioner kroner: kr 6.463.356 - kr 119.400

= kr 6.343.956

At indtægterne samlet set løber op på over seks millioner kroner er desuden forelagt for professor i økonomistyring [Ekspertkilde A], som har godkendt beregningen og formuleringen.

Om forelæggelsen

Det er ikke korrekt, at klager ikke har fået forelagt oplysningerne.

Spørgsmål nr. 2 blandt de første 32 skriftlige spørgsmål, som Politiken og Kommunen.dk sendte til klager, lød

SPØRGSMÅL 2

”Siden 2019 har du via private hævninger og løn i alt udbetalt flere millioner kroner til dig selv før skat.

Din løn har ifølge socialtilsynet ligget ”betydeligt over andre tilbud”.

Hvorfor mente du, at det var i orden?

Og vil du erkende, at det set i bakspejlet var en fejl?

”

Formuleringen "flere millioner" er fuldt dækkende for seks millioner kroner.

I sit svar på det skriftlige spørgsmål anfægter klager heller ikke, at hun har udbetalt flere millioner kroner til sig selv.

Her henviser hun primært til forhold omkring sin skattebetaling.

Det er argumenter, som Socialtilsyn Hovedstadens økonomiske eksperter i vid udstrækning har tilbagevist, men som vi som led i en fair høringsproces selvfølgelig har medtaget i artiklen.

De konkrete tal har vi bl.a. fra [Klager]s egne revisionsprotokollater.

Størrelsen på klagers private hævninger går desuden igen i en redegørelse, som klager gennem sin rådgiver [Rådgiveren] har indsendt til Socialtilsyn Hovedstaden i forbindelse med tilsynsprocessen.

Heri anfægter klager ikke de hævede beløb, som Politiken og Kommunen.dk har lagt til grund, men forklarer blot, at dele af de hævede beløb skal gå til betaling af restskat.

Dette argument har tilsynet også vurderet.

Uanset om klager, efter at hun har foretaget hævningerne, har betalt en restskat, er det uomtvisteligt, at hævningen er en indtægt.

Det samme gælder indtægter fra udleje af ejendomme og dyr (se ovenfor).

Svar til J3

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for formuleringen.

Størrelsen på de beløb, som klager hævede til sig selv, voksede gradvist i årene lige efter oprettelsen af [Klager] i 2019.

Det er klart dokumenteret af regnskaber, revisionsprotokollater og tilsynsdokumenter.

En opgørelse, som Socialtilsyn Hovedstaden har foretaget, angiver, at beløbene på de private hævninger i årene 2019- 2022 fordeler sig således

2019: 306.280 kr

2020: 962-465 kr

2021: 1.283.003 kr

2022: 1.346.902 kr

At klager oplyser, at dele af hævningerne er gået til betalingen af restskat, ændrer ikke på, at beløbene fra de samlede hævninger vokser i årene efter oprettelsen.

Svar til J4

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Vores formulering er helt korrekt og fuldt dokumenteret.

Størrelsen på de private hævninger er dokumenteret i talrige dokumenter fra Socialtilsyn Hovedstaden og klagers egen rådgiver [Virksomhed B].

Se beløb i svaret til J3.

I artiklen bruges formuleringen ”private hævninger”, da det er den formulering både tilsynet og klagers egen rådgiver bruger.

En privat hævning er - som også anført ovenfor - en overførsel fra en konto til en anden og er dermed en udbetaling, uanset om klager derefter måtte bruge en del af beløbet på at betale skat eller restskat.

Vi skriver ”udbetalte til sig selv”, da det netop er udtryk for samme overvejelse.

Politiken og Kommunen.dk skriver således ikke, at der er tale om nettoindkomst eller løn efter skat.

I forbindelse med forelæggelsen og inden publicering har vi modtaget klagers forklaring om, at de private hævninger dækker løn til leder samt betaling af restskat af overskud i enkeltmandsvirksomheden [Klager].

Derfor har vi selvfølgelig også medtaget denne forklaring i artiklen

Adspurgt om de private hævninger svarer [Ejeren], at hendes selskabsform ”forvirrer Socialtilsynet”.

Og at overførslen til hende selv i 2022 på knap 1,4 millioner kroner skal ses i sammenhæng med, at hun efter eget udsagn skulle betale 551.921 kroner i selskabsskat på baggrund af sit overskud i 2021.

I et bilag, hun har fremsendt, er beløbet angivet som hævet til ”restskat”.

Argumentet er kendt, da klager også har anført den over for Socialtilsyn Hovedstaden, hvilket fremgik af vores aktindsigter.

Socialtilsynets økonomiske eksperter, der har stor erfaring med tilsyn med private bosteders økonomi, har i aktindsigterne gennemgået klagers argument og konstaterer, at de private hævninger ikke alene kan forklares med tilbagebetaling af skat.

I artiklen har Politiken medtaget både de konkrete beløb, klagers argument og socialtilsynets svar.

Under researchen har vi ydermere foreholdt professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] klagers forklaring.

Han er helt enig i, at de private hævninger skal formidles på denne måde og er desuden også enig i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering.

Svar til J5

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for vores formuleringer.

Det er klager selv, der bruger formuleringen ”selskabsskat”.

På Politikens og Kommunen.dks skriftlige spørgsmål 2 ud af de første 32 skriftlige spørgsmål, svarer klager

”Private hævninger” dækker både over min løn og virksomhedens betaling af selskabsskat.

”

Formuleringen er således et resultat af vores forelæggelse, hvilket også klart fremgår af artiklen, hvor vi skriver, at det er ”efter eget udsagn”.

I et bilag, som klager har fremsendt, er konteringen også benævnt ”restskat”, hvilket er medtaget i artiklen.

Se i øvrigt svar på J3 og J4.

”Tilbagebetaling af skat” er et synonym for restskat/selskabsskat, da skatten i givet fald vedrørte året forinden.

Vi har tydeligt forelagt spørgsmålet om de private hævninger for klager.

Se bl.a. spørgsmål 2.

Politiken har medtaget klagers svar.

Det formidles på denne måde i artiklen - i øvrigt højt placeret umiddelbart efter den faktuelle oplysning og kritikken

Adspurgt om de private hævninger svarer [Ejeren], at hendes selskabsform ”Forvirrer Socialtilsynet”.

Og at overførslen til hende selv i 2022 på knap 1,4 millioner kroner skal ses i sammenhæng med, at hun efter eget udsagn skulle betale 551.921 kroner i selskabsskat på baggrund af sit overskud i 2021.

I et bilag, hun har fremsendt, er beløbet angivet som hævet til ”restskat”.

Svar til J6

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for vores formulering.

Det giver sig selv, at to adresser ikke er ental, men flertal.

Men derudover er klagers argumentation om to adresser faktuelt forkert.

Politiken og Kommunen.dk baserer formuleringen på flere end to adresser.

Det fremgår af [Klager]s egne revisionsprotokollater, at [Klager] har haft økonomiske transaktioner med ”den nærtstående part” [Ejeren] i forbindelse med lejen af flere adresser end to.

Det har vi desuden behandlet i svaret til J2, hvor det af revisionsprotokollater for [Klager] fremgår, at der er transaktioner til den nærtstående part [Ejeren] i forbindelse med leje af følgende adresser

Udleje: [Adresse B]

Udleje: [Adresse A]

Udleje: [Adresse D]

Udleje: [Adresse C]

Der er altså klar dokumentation for at skrive ”flere” adresser, og det er ubestridt korrekt, at klager har kunnet supplere sin indtægt ved at leje ejendommene ud til [Klager].

At klager ikke modtager ”løn” i forbindelse med udlejningen, og at hun ikke er eneejer af en af ejendommene, ændrer ikke på, at hun har kunnet supplere sin indtægt med betragtelige beløb ved at modtage betaling af leje fra [Klager].

Svar til J7

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er tale om gengivelse af faktuelt korrekte oplysninger.

Det er faktuelt korrekt, at datteren driver et stutteri, hvilket også fremgår af stutteriets egen hjemmeside [Hjemmeside B].

Og det fremgår af adskillige dokumenter i sagen - blandt andet [Klager]s eget regnskab, at klagers datter i 2021 modtog 174.000 kroner om året for at være dyrepasser.

Det er således ikke korrekt, når klager skriver, at Politiken ”påstår”, at der er en ”sammenhæng” mellem datterens stutteri og hendes løn som dyrepasser.

Det skriver vi ikke.

Et af de helt centrale elementer i sagen handler om klagers forvaltning af offentlige midler og begunstigelse af sig selv og sin familie.

Når det, at hun som ejer på denne måde tilgodeser private interesser og brugen af skattekroner til datteren, skarpt kritiseres af en myndighed som Socialtilsyn Hovedstaden, som har valgt at lukke [Klager] og givet klager karantæne i fem år, er det Politikens og Kommunen.dks klare opfattelse, at det utvivlsomt er i offentlighedens interesse at vide, hvordan pengene er blevet brugt.

Vi må derfor klart afvise, at der er tale om ”unødvendig snagen” i private forhold, når forholdet om løn for dyrepasning er en central del af tilsynets afgørelse.

Vi har i vores dækning vægtet hensyn til datterens privatliv højt ved ikke at angive hendes navn eller i øvrigt bringe oplysninger, der identificerer hendes stutteri.

At konstatere, at datteren også driver et stutteri, er en nøgtern beskrivelse, som ikke kan udgøre nogen form for snagen i private forhold.

Vi skriver desuden ikke, at datterens stutteri har opdrættet, købt/solgt eller på nogen måde leveret hestene, der har været på [Klager].

Svar til J8

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er tale om faktuelle oplysninger, som der er fuld dækning for.

Der er tale om en konkret observation på stedet og en beskrivelse af de faktiske forhold.

Som en del af den grundige forelæggelse om dyreholdet svarede klager, at ”der i dag kun er katte og fugle tilbage på [Klager]”, Det er medtaget i artiklen

”'Adspurgt om, hvorvidt [Ejeren] vil erkende, at det ikke var i orden at bruge så mange skattekroner på dyrehold og dyreterapi, svarer hun, at hun mener, socialtilsynet med tiden har ændret holdning til dyrenes betydning for beboerne, og at der i dag kun er ”katte og fugle tilbage på [Klager]”.

”

Derfor mener vi, det var relevant at medtage en observation om, at den dag, vi var tilstede, var der heste på [Klager]s grund.

Svar til J9

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klager er blevet forelagt socialtilsynets kritik vedrørende kontorfaciliteterne.

Og der er fuld dækning for vores formuleringer, som er tydeligt kildeangivet.

Vi skriver følgende i artiklen, hvilket er dokumenteret

Ud over ansættelse af familiemedlemmer påkalder ”et kontor” i [Bynavn C] sig stor opmærksomhed.

I 2023 budgetterede [Ejeren] pludselig med 75.000 kroner til et kontor i det gamle tinghus i den sydfynske by, som er blevet ombygget til kontor- og mødefaciliteter.

”Det er fordi min søn bor der, så vores kontor ligger der.

Min søn er fuldtidsansat administrativ medarbejder og kontoret bruges af ham”, sagde [Ejeren] ifølge referatet af dialogmødet i januar 2023 og tilføjer i et skriftligt svar, at ”det var en billigere løsning at have kontor der end på [Klager]s dagtilbud”.

Men der var allerede masser af kontoregnet plads i tilbuddenes bygninger i [Bynavn A] og [Bynavn B], vurderede socialtilsynet.

Det var heller ikke »sædvanligt, at et socialt tilbud skal betale husleje til en medarbejders kontorfaciliteter«, anførte tilsynet.

Da socialtilsynet kort efter afviste budgettet for 2023, skrinlagde [Ejeren] tilsyneladende tanken om kontoret i [Bynavn C].

Socialtilsyn Hovedstaden har detaljeret behandlet sagen om kontorfaciliteterne til sønnen i [Bynavn C]

”I jeres budget indgår bl.a. ejendomsomkostninger på 75.000 kr. til adressen, [Adresse E] i [Bynavn C].

Denne adresse figurerede på jeres først fremsendte budget for 2023, men ikke på jeres senest fremsendte budget.

Imidlertid er ejendomsomkostningerne i det senest fremsendte budget ikke blevet formindsket i forhold til det første budget - tværtimod, idet ejendomsomkostningerne ses at være forøget med 48.553 kr. I har oplyst på dialogmødet, at tilbuddet har et kontor der, fordi leder og ejers søn bor på i [Bynavn C] og er fuldtidsansat i tilbuddet som administrativ medarbejder.

Vi bemærker i den forbindelse, at socialtilsynet ved godkendelsen af tilbuddet ikke har godkendt, at tilbuddet råder over kontorfaciliteter beliggende i [Bynavn C], og adressen er således heller ikke påført godkendelsesskriveisen.

Der er ved godkendelsen derimod taget højde for, at der er servicearealer i tilbuddet, som vurderes egnede til kontor for medarbejderne.

Vi bemærker endvidere, at det ikke er sædvanligt, at et socialt tilbud skal betale husleje til en medarbejders kontorfaciliteter, hvorfra vedkommende udøver sine opgaver.

Vi bemærker, at adressen i [Bynavn C] er fjernet fra det senest fremsendte budgetskema, men at dagtilbuddets antal kvadratmeter pludseligt er forøget med 39 og dermed bringer den samlede husleje højere op.

Vi bemærker hertil, at vi ikke har godkendt yderligere kvadratmetre i tilbuddet, ligesom der allerede i tilbuddet er fornødne kontorfaciliteter til stede.

Dette fremgår også af valurvurderingen fra 15. juni 2021.

Udgiften til yderligere kontorfaciliteter er derfor en udgift uvedkommende for tilbuddets virksomhed, jf. lov om socialtilsyn § 11 b, stk. 1, nr. 2, og skal fragå ejendomsomkostningerne i jeres budget."

Den del, vi publicerer i vores artikel, er klart forelagt for klager.

Se blandt andet spørgsmål 15 og 16.

Det er på ingen måde Politikens og Kommunen.dks opfattelse, at den specifikke oplysning om, at socialtilsynet vurderer, at der var kontoregnet plads i tilbuddenes bygninger i [Bynavn A] og [Bynavn B], kan være ærekrænkende for klager.

Vi skal desuden minde om, at offentlige myndigheder, herunder socialtilsynet, ifølge publikationen Mediejura s.

190 vurderes som en troværdig kilde

”Ved oplysninger fra formodningsvis pålidelig kilde, fx oplysninger fra det offentlige, er der ikke samme strenge krav til efterprøvelse og kontradiktion”.

Ikke desto mindre har vi, som en del af vores detaljerede forelæggelse, også forelagt kontor-spørgsmålet for klager.

Se særligt spørgsmål 15 og 16.

At tilsynet har vurderet, at der er plads på [Klager], ligger implicit i sætningen ”når der allerede var plads på [Klager]?

” i spørgsmål 15.

Spørgsmål 15 henviser i øvrigt til et forhold, som vi har undersøgt - men som vi ikke endte med at publicere noget om - vedr.

indtægter til klager fra et kontor på [Adresse C] i [Bynavn D].

Når klager skriver, at vi ”blot” har ”bedt klager om at forholde sig til udgifter til kontor-husleje på en adresse, der fejlagtigt var angivet som kontoradresse”, er det således ikke korrekt.

Vi har både forelagt spørgsmål om kontorerne i [Bynavn C] og [Bynavn D] for klager, hvilket også fremgår ovenfor.

Vi har ikke ”fejlagtigt” angivet nogen kontoradresse.

Det fremgår af [Klager]s eget revisionsprotokollat, at klager har haft indtægter på kontoret på 119-400 kroner fra [Adresse C] i [Bynavn D].

Forelagt oplysningerne argumenterede klager dog for, at der var tale om en fejl begået af hendes egen revisor.

Oplysningen blev lagt til grund i vores dækning.

Se spørgsmål 33 under del 2 af forelæggelsen til klager.

På spørgsmålet svarer klager

”Det er min revisor, der ved en beklagelig fejl har skrevet ”kontor W.

B.

V.

”.

Vi endte således ikke med at nævne kontoret i [Bynavn D] i vores dækning, da vi lagde klagers svar til grund.

Vi kan desuden klart afvise klagers indvending om, at ”det er misledende, når Politiken og Kommunen.dk skriver ”en medarbejders kontorfaciliteter, anførte tilsynet”.

For det første er det ikke os, der konstaterer det.

Det er Socialtilsyn Hovedstaden, hvilket også klart fremgår af sætningen.

Derudover har klager selv angivet kontoret, som hendes medarbejders (og dermed hendes søns).

Af et referat af et dialogmøde med Socialtilsyn Hovedstaden i 2023, som klager har godkendt, fremgår det

”Min søn er fuldtidsansat administrativ medarbejder og kontoret bruges af ham”.

Svar til J10

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Kritikken er blevet forelagt og er tydeligt kildeangivet.

Klager er bl.a. blevet forelagt følgende spørgsmål, som er dækkende for de faktuelle forhold i citatet

SPØRGSMÅL 4

Både tilsynet og pårørende kritiserer, at du har ansat familiemedlemmer på [Klager].

Hvorfor har du ikke i højere grad prioriteret at ansætte personale med større faglige kompetencer til at tage sig af de udsatte borgere?

De presseetiske regler stiller som bekendt ikke krav om, at samtlige citater, der knytter sig til den kritik, klager er blevet grundigt forelagt, skal fremsendes til hende, hvilket følger af kontradiktionsreglen.

Citatet er klart kildeangivet til en forælder til en tidligere beboer på [Klager].

Ordet nepotisme betyder ifølge Dansk Sprognævn ”det at favorisere familie og venner, især ved besættelse af stillinger”.

De faktuelle forhold og laitikken er således klart forelagt for klager.

Vores research viser samtidig, at vurderingen fra den konkrete tidligere pårørende er underbygget af konklusioner fra Socialtilsyn Hovedstaden og vurderinger fra flere tidligere ansatte og andre pårørende til beboere på [Klager].

Politiken og Kommunen.dk kan bl.a henvise til Socialtilsyn Hovedstadens detaljerede beskrivelser af manglen på fagligt personale på [Klager] samt tilsynets kritik af klagers ansættelse af familiemedlemmer i vellønnede stillinger

”Det faktum, at [Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet, er ikke udtryk for en ansvarlig ledelse”, skriver Socialtilsyn Hovedstaden.

Desuden ligger det i naturen af et forhold mellem en arbejdsgiver og en ansat, at der er en form for afhængighedsforhold.

Der er altså ikke noget i formuleringen, der strider mod de presseetiske regler.

Svar til J11

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for vores formuleringer og klager er blevet forelagt kritikken.

I klagen til Pressenævnet er formuleringer i vores artikel taget ud af deres kontekst.

Vi skrev

Gennem årene har der også været eksempler på dårlig trivsel hos flere af de tidligere beboere på [Klager].

”Socialtilsynet har igennem det seneste år set og hørt eksempler på tilbuddets måder at håndtere visse borgere på, som vurderes at være udtryk for manglende viden og refleksionsevne.

To borgere er blevet udskrevet af tilbuddet pga.

manglende kompetencer i tilbuddet”, skriver tilsynet.

En af de udskrevne beboere havde ifølge tilsynet fået ”trykmærker af forkert siddestilling i sin kørestol”.

Samme beboer havde tabt sig så meget, at beboeren var blevet undervægtig, samtidig med at [Klager] ikke arbejdede med borgerens sprog eller syn, vurderede tilsynet.

Efter at beboeren flyttede fra [Klager], er vedkommende »blomstret op, har fået plejet sine sår, taget på i vægt og er igen begyndt at udvikle sit sprog«, fremgår det af en skrivelse fra tilsynet.

I forhold til udskrivningerne skriver [Ejeren], at [Klager] i det ene tilfælde selv opsagde beboeren, og at der gik halvandet år, inden kommunen kunne flytte vedkommende til et andet sted.

”At der var to udskrivninger inden for en seksmåneders periode, skyldes således udelukkende, at den ene ud­ skrivning trak så længe ud.

Den anden opsigelse angår en fejlanbringelse fra borgerens hjemkommunes side«, skriver [Ejeren] og tilføjer, at hun har fuldforståelse for, hvis den sidstnævntes pårørende har haft en dårlig oplevelse på [Klager].

Det skyldes dog ifølge [Ejeren] blot, at [Klager] »ikke var det rette sted” for personen.

Det er klart kildeangivet, at der er tale om oplysninger fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Klager er klart blevet forelagt kritikken, jf. bilag med spørgsmål.

Af spørgsmål 18 fremgår det tilmed, at tilsynet vurderer, at den konkrete borger blev udsat for "direkte sundhedsskade" og ”manglende trivsel”.

I spørgsmål 25 er klager blevet forelagt kritik fra flere tidligere ansatte på [Klager] og Danske Handicaporganisationer om ”ren opbevaring” af beboerne og at nogle beboere er blevet behandlet ”umenneskeligt”.

Politiken og Kommunen.dk kan således klart afvise, at klager ikke er blevet forelagt kritikken.

Klager skriver også, at ”det fremstår som om, der er tale om faglige observationer”, og at de ikke stammer fra hverken læge, kommune eller Socialtilsyn Hovedstaden.

Det er ikke korrekt.

Det er klart kildeangivet, at oplysningerne stammer fra Socialtilsyn Hovedstadens skrivelse til klager den 16. april 2024, hvor hun blev oplyst om, at [Klager] mistede sin godkendelse.

Her oplister tilsynet sine (mange) argumenter for at lukke stedet og give klager lederkarantæne i fem år

”Socialtilsynet har igennem det seneste år set og hørt eksempler på tilbuddets måder at håndtere visse borgere på, som vurderes at være udtryk for manglende viden og refleksionsevne.

To borgere er blevet udskrevet af tilbuddet pga.

manglende kompetencer i tilbuddet.

Om den ene af disse to borgere ved vi fra borgerens pårørende, at borgeren under sit ophold i [Klager] fik trykmærker af forkert siddestilling i sin kørestol, at [Klager] ikke arbejdede med borgerens sprog eller syn, og at borgeren tabte sig til at blive undervægtig”, fremgår det blandt andet af Socialtilsyn Hovedstadens ophør af godkendelse af [Klager].

At oplysningen ”pludselig dukker op” er heller ikke korrekt.

Tværtimod bruger tilsynet oplysningen som en del af sin argumentation for at lukke stedet.

Da oplysningen samtidig stammer fra en afgørelse om ophør fra tilsynet, må det samtidig formodes, at klager er bekendt med oplysningen, da afgørelsen om ophør er sendt til hende.

Som journalister har vi refereret en myndigheds begrundelse for at lukke [Klager], hørt den kritiserede part, refereret hendes svar på kritikken i artiklen og efterprøvet tilsynets vurderinger ved at forelægge sagen for flere eksperter.

Vi kan derfor klart afvise klagepunktet.

Svar til J12

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klager er tydeligt forelagt de faktuelle oplysninger i kritikken.

Det er faktuelt forkert, når klager ikke mener, hun har haft mulighed for at kommentere kritikken.

Også her indeholder klagen til Pressenævnet sætninger taget ud af artiklens kontekst - i dette tilfælde bl.a. oplægget til citatet og positive tilkendegivelser om stedet.

Vi skrev

Flere tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere mener, at beboerne kunne have fået en langt bedre behandling, hvis flere af de offentlige kroner var blevet brugt på omsorg og fagligt uddannet personale.

”Når jeg hørte om det millionbeløb, som [Klager] fik for hver borger, blev jeg målløs.

Det var tydeligt, at de penge ikke kom ned til borgerne”, siger en tidligere medarbejder, som ønsker at være anonym af frygt for konsekvenserne ved at stå frem.

Der er også pårørende til beboere, der har haft en god oplevelse med at have deres barn på [Klager].

[Ejeren] skriver, at pårørende til to ud af [Klager]s tre nuværende beboere har ”reageret med udtalelser, hvor de klart tilkendegiver deres tilfredshed med [Klager]”.

Politiken og Kommunen.dk har været i kontakt med en pårørende til en nuværende beboer, som roser [Klager] og frygter, at bostedet lukker.

Den pårørende mener, at [Klager] er et godt sted, og at personalet er gode til at sætte sig ind i beboernes behov.

Klagepunkt J12 vedrører et citat fra en tidligere medarbejder/erfaringskilde, som f0rtæller, hvordan vedkommende oplevede [Klager] og klagers ledelse af stedet.

Jævnfør de presseetiske regler skal samtlige konkrete citater i en artikel ikke forelægges for den kritiserede part, men klager er forelagt kernen i kritikken, og de tidligere ansattes kritik af kvaliteten, bemandingen og mangel på ressourcer til gavn for beboerne er herudover klart forelagt for hende.

Her kan vi bl.a. henvise til spørgsmål 25, 1, 4, 5 og 7.

Klager svarer efter Politikens og Kommunen.dks opfattelse i flere tilfælde udenom på de konkrete spørgsmål, men fremhæver i stedet, at flere beboere havde haft en god oplevelse på [Klager].

Det svar har vi medtaget i artiklen umiddelbart efter kritikken.

At der er tale om en millionudgift for det offentlige, er dokumenteret i adskillige kontrakter med de anbringende kommuner, som fremgår af aktindsigterne, og er desuden en oplysning, der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved.

At den konkrete kilde ønsker at være anonym skyldes frygt for klager.

På baggrund af beretninger om klagers ageren over for tidligere medarbejdere, har vi vurderet, at frygten var velbegrundet.

Svar til J13

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Disse sætninger i artiklen er netop et udtryk for, at vi har forsøgt at medtage alle relevante synspunkter i sagen.

Også de få, vi har talt med, som har haft en positiv oplevelse.

Vi har bestemt ikke ”undladt” at fortælle læseren om en udtalelse fra en sagsbehandler i [Kommune A].

Den ”helt ny udtalelse” fra en sagsbehandler er så ny, at den hverken er sendt til os eller indgår i den store mængde dokumenter, vi har fået aktindsigt i.

Det samme gælder den såkaldte ”skriftlige støttetilkendegivelse”, som klager har sendt til Pressenævnet, som ifølge klagen er sendt efter publiceringen.

Det ændrer som nævnt ikke på, at Politiken netop har et afsnit i artiklen, hvor pårørende til beboere udtrykker tilfredshed med [Klager], og hvor klagers pointe til os under forelæggelsen om, at to ud af tre af [Klager]s tre nuværende beboere har ”reageret med udtalelser, hvor de klart tilkendegiver deres tilfredshed med [Klager]” er medtaget.

Der er således formentlig tale om flere af de samme personer, som klager har omtalt for Pressenævnet.

Det er dog vigtigt at pointere, at i de over tusind siders aktindsigt fremgår adskillige kritiske beretninger om [Klager].

Vi har interviewet mindst syv tilfældigt udvalgte tidligere medarbejdere og pårørende til tidligere beboere på [Klager].

Alle undtagen en var særdeles kritiske over for [Klager] og klager.

Den ene persons positive vurderinger er medtaget i artiklen.

At en enkelt sagsbehandler har et godt indtryk af [Klager] ændrer ikke den overordnede substans i sagen: At [Klager] får omfattende kritik af socialtilsynet og står til at lukke, fordi forholdene har været stærkt kritisable, hvilket bakkes op af flere af landets førende eksperter på området.

[Kommune A] har som anbringende kommune også været i dialog med Socialtilsyn Hovedstaden i forbindelse med tilsynsprocessen.

Såfremt sagsbehandleren ikke blot har sendt sin støtte til klager, men også tilkendegivet den over for Socialtilsyn Hovedstaden inden svarfristen, antager vi, at socialtilsynet har medtaget tilkendegivelsen i sin samlede vurdering af stedet.

En vurdering, der som nævnt endte med en lukning af stedet samt lederkarantæne til klager ger i fem år.

Politiken har til klagepunkterne i skema 2 anført følgende

”Svar til S1

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klager er klart blevet forelagt oplysningerne i det konkrete citat, som er Socialtilsyn Hovedstadens argument for at lukke [Klager].

I artiklen skriver vi

Ikke desto mindre vurderer Socialtilsyn Hovedstaden, at problemerne på [Klager] er så omfattende, at stedet skal lukke.

”Det faktum, at [Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien fremfor at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet, er ikke udtryk for en ansvarlig ledelse”, skriver Socialtilsyn Hovedstaden.

[Ejeren] har indbragt afgørelsen for Ankestyrelsen, da hun ikke er enig i tilsynets vurdering.

Det fremgår tydeligt, at der er tale om en vurdering fra en myndighed.

Oplysningen er forelagt for klager, og umiddelbart efter citatet bringer vi klagers synspunkt, som er, at hun ikke er enig i socialtilsynets vurdering.

Det fremgår også af artiklen, at klager har indbragt afgørelsen til Ankestyrelsen.

Kritikken er blandt andet forelagt i spørgsmål 1, 2, 3, 4 og 5.

Socialtilsyn Hovedstaden er en myndighed, som i årevis har gransket [Klager]s økonomi og forholdene for beboerne.

Men det er faktuelt forkert, at vi ”intet forsøg” har gjort på at efterprøve socialtilsynets vurderinger.

Vi har på Politiken og Kommunen.dk søgt aktindsigt i alle relevante dokumenter i sagen og gennemgået over 1000 siders dokumenter vedr.

[Klager].

Vi har samtidig forelagt sagen for [Ekspertkilde A], professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, [Ekspertkilde B], professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet og [Ekspertkilde C], lektor på Institut for Regnskab på CBS, som uafhængigt har vurderet sagen og tilsynets håndtering både til citat og til baggrund.

Svar til S2

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Endnu en gang tager klager sætninger ud af artiklens kontekst.

Vi skriver

Et andet kritikpunkt handler om ejendommene i Nordsjælland.

[Ejeren] ejer en stribe adresser i Danmark og har kunnet supplere sin indtjening ved at leje flere af dem ud til [Klager].

Dagtilbuddets ejendom i [Bynavn B] ejer [Ejeren] ifølge Tinglysningen alene, mens hun ejer botilbuddets ejendom i [Bynavn A] sammen med sin bror.

Alene i 2022 kostede det [Klager] 680.000 at leje botilbuddets bygning og grund.

Men Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at omkostningerne til ejendommene er ”højere end andre sammenlignelige tilbud” og ”uforholdsmæssigt højt” per beboer.

Faktisk vurderer tilsynet, at lejeomkostningerne har ”karakter af en systematisk overfinansiering af tilbuddets ydelser, hvor andre økonomiske hensyn end tilbuddets varetages”.

[Ejeren] forklarer, at lejen er fastsat ud fra valuarvurderinger.

”Jeg stiller mig tvivlende over for, at andre ejendomme med tilsvarende bygninger, faciliteter, beliggenhed, omgivelser mv. skulle være billigere”, skriver hun.

Afsnittet handler om klagers indtægter fra skattekroner på udleje af ejendomme.

Klager er klart forelagt kritikken og hendes svar bringes i umiddelbar forlængelse heraf (se ovenfor).

Klager er bl.a. blevet forelagt spørgsmål 13, 1 og 12, som vedrører klagers ejendomme.

Vi kan klart tilbagevise klagers tvivl om, hvorvidt ”citatet overhovedet er korrekt”.

Socialtilsyn Hovedstaden bruger betegnelsen ”systematisk overfinansiering” med [Klager]s lejeomkostninger i dokumentet: ”Notat vedrørende afvisning af [Klager]s budget 2024”.

Oplysninger fra myndigheder må som udgangspunkt betragtes som pålidelige jf. pressenævnssag 2004-6-43/46.

Dette er også lagt til grund i sag 17-70-01142, hvor nævnet lagde vægt på, at et medie korrekt havde gengivet oplysninger fra en styrelse, som måtte anses for en troværdig kilde.

Ikke desto mindre har Politiken og Kommune.dk forelagt de faktiske oplysninger i kritikken for klager.

Argumentet om overfinansiering er klart forelagt i spørgsmålene, når vi f.eks. forelægger, at ”tilsynet kritiserer, at [Klager]s ejendomsudgifter er højere end sammenlignelige tilbud”, og at der ikke har været tale om ”rimelige beløb” i de lejeaftaler, som hun har indgået med sig selv.

Klager henviser til, at vi burde have sammenlignet lejeudgifterne med andre private botilbud.

I det meget omfattende materiale fra tilsynet fremgår det, at de netop har foretaget denne sammenligning og vurderet, at [Klager]s ejendomsomkostninger er højere.

Om timetaksten for en beboer er høj, lav eller på niveau med sammenlignelige tilbud, ændrer ikke på, at tilsynet har vurderet, at ejendomsomkostningerne i forhold til sammenlignelige tilbud er højere.

Der er ikke noget modstridende i de to forhold.

Svar til S3

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klager er klart forelagt de faktuelle forhold i afsnittet.

Vi skrev

Socialtilsyn Hovedstaden mener, at der er tale om ”systematiske privathævninger”, og konstaterer, at [Ejeren]s ”samlede løn/hævninger” til sig selv ligger ”betydeligt over” andre sammenlignelige tilbud.

”Samlet set har leder således på tre år tilegnet sig selv mere end 1,1 mio.kr. i løn ud over den budgetterede løn”, skriver tilsynet.

Adspurgt om de private hævninger svarer [Ejeren], at hendes selskabsform ”'forvirrer Socialtilsynet”.

Og at overførslen til hende selv i 2022 på knap 1,4 millioner kroner skal ses i sammenhæng med, at hun efter eget udsagn skulle betale 551.921 kroner i selskabsskat på baggrund af sit overskud i 2021.

I et bilag, hun har fremsendt, er beløbet angivet som hævet til ”restskat”.

Straks efter citatet fra Socialtilsyn Hovedstaden har Politiken og Kommunen.dk indsat klagers svar i artiklen.

Der er - ligesom i flere af de andre afsnit som påklages - tale om en vurdering fra en myndighed, hvis faktuelle forhold klart er forelagt for klager

SPØRGSMÅL 2 og 3

Siden 2019 har du via private hævninger og løn i alt udbetalt flere millioner kroner til dig selv før skat.

Din løn har ifølge socialtilsynet ligget ”betydeligt over andre tilbud”.

Hvorfor mente du, at det var i orden?

Og vil du erkende, at det set i bakspejlet var en fejl?

Vi kan også henvise til forelæggelsen af spørgsmål 5 og 30.

At socialtilsynet mener, at der er tale om ”systematiske privathævninger” fremgår af dokumentet: ”Notat vedrørende afvisning af [Klager]s budget 2024”.

At klager hævder, at Politiken og Kommunen.dk undlader at forholde sig til klagers forklaring om, at hævningerne går til både løn og skat, er ikke rigtigt.

Vi har medtaget hendes svar i artiklen.

Svar til P1 og P2

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for Politikens og Kommunen.dk’s brug af citaterne.

Der er tale om en faglig vurdering fra professor [Ekspertkilde A], som er en af landets førende eksperter i offentlig økonomistyring.

[Ekspertkilde A] har bl.a. haft sæde i et ekspertpanel, der har udarbejdet vejledninger for socialtilsynenes risikobaserede tilsyn.

Citaterne blev til efter en ekstraordinær grundig, journalistisk proces: [Ekspertkilde A] blev forelagt en række af sagens mest centrale dokumenter - herunder et notat fra [Virksomhed B], som er en af klagers juridiske rådgivere, og hvoraf flere af klagers centrale argumenter fremgik.

På den baggrund foretog han selv yderligere research i [Klager]s regnskaber mv., hvorefter han nåede frem til sin vurdering i et interview med Kommunen.dk og Politiken.

Vi har været særdeles grundige med hans citater.

Han har både godkendt sine egne citater skriftligt og også vurderet hele artiklen og overskriften, som Politiken og Kommunen.dk valgte at sende til ham på grund af kritikkens karakter.

En vigtig detalje er, at [Ekspertkilde A] ikke udtaler, at der er tale om svindel, men at det ”fremstår som svindel”.

Inden publicering hyrede klager en kommunikationsrådgiver, som henvendte sig til [Ekspertkilde A].

Det betød, at [Ekspertkilde A] fik endnu en lejlighed til at vurdere, om han ønskede at stå ved sine citater, hvilket han uden tøven gjorde og tilmed uddybede nogle af sine citater.

Forløbet er beskrevet i disse artikler

[Link B]

[Link C]

Kritikken er desuden grundigt forelagt klager

SPØRGSMÅL 12

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet [Ekspertkilde A] kritiserer bl.a., at du har beriget dig selv og familie gennem leje af ejendomme, dyrehold, ansættelse af familiemedlemmer og høj privat løn, og at det er et af det grelleste eksempler på forvaltning af skattekroner, som han har set blandt bosteder

”Det her er en helt usædvanlig og uhørt grad af systematisk økonomisk berigelse.

Den økonomiske del af det her er i særklasse alvorlig, hvor man sjældent har set et tilbudsforløb som i den grad fremstår som systematisk svindel.

” Hvad siger du til [Ekspertkilde A]s kritik om, at det fremstår som systematisk svindel?

Vi kan også henvise til forelæggelsen af spørgsmål 2, 3 og 5.

Klagers svar er medtaget i umiddelbar forlængelse af kritikken

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview.

I et længere skriftligt svar afviser hun al kritik og anfører, at hun længe har følt sig i bad standing hos Socialtilsyn Hovedstaden.

”'Jeg har arbejdet med dette område og denne særlige målgruppe siden 1998 og har aldrig nogensinde oplevet en lignende form for modstand og ageren fra nogen myndigheders side”, siger [Ejeren].

Hun afviser samtidig vurderingen af, at forvaltningen af botilbuddets økonomifremstår som svindel.

”Jeg tager kraftigt afstand fra disse udtalelser, som er uden hold i virkeligheden”, skriver hun.

Sagen er således ikke udokumenteret.

Socialtilsynet er stærkt kritisk over for de samme forhold, som [Ekspertkilde A] og har valgt at lukke [Klager] samt tildele klager en lederkarantæne på fem år.

Ordet ”systematisk” bruges gentagne gange af socialtilsynet i deres konklusioner vedrørende [Klager]s forvaltning af offentlige midler.

I den seneste tilsynsrapport fra april 2024 skriver tilsynet, at ”det kan for socialtilsynet være et tegn på systematisk overbudgettering”.

Tilsynet konstaterer også, at der har været tale om ”systematiske privathævninger” fra klagers side.

Svar til P3

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Anklagen er faktuelt forkert.

Der er tale om en faglig vurdering af professor [Ekspertkilde A] baseret på hans gennemgang af sagens mest centrale dokumenter.

Se detaljer om forløbet bag citaterne ovenfor i P1 og P2.

Selv om vurderingen alene er [Ekspertkilde A]s, er det faktuelt forkert, når klager anfører, at foderet til de lejede dyr ikke blev betalt af [Klager].

Det er solidt dokumenteret i dokumenterne i aktindsigten og fremgår sågar af den kontrakt om dyreholdet, som klager selv har underskrevet, at foder er inkluderet i [Klager]s udgifter til lejen.

Socialtilsyn Hovedstaden, som har kulegravet [Klager]s økonomi, anfører, at [Klager] betaler for foder og henviser bl.a. til [Klager]s eget regnskab

”Det fremgår af jeres regnskab for 2021, at [Klager] har haft en udgift på 370.000 kr. til leje af dyr og indkøb af foder mv.”.

Vi har samtidig fået aktindsigt i kontoudtog, der viser, at [Klager] betalte for foder til dyrene.

Også i et brev til socialtilsynet fra et advokatfirma på vegne af klager fremgår det, at [Klager] betaler for foder, da det er inkluderet i lejen

”Det fremgår af aftalen, at dagtilbuddet har adgang til dyreholdet 5 dage om ugen i 47 uger om året og for dette betales en fast leje, der inkluderer alle udgifter til dyreholdet, herunder pasning i weekender og ferier, dyrlægeudgifter, foder, fold/indhegninger m.m. bortset fra særligt foder, som ligger ud over det dyrene har brug for i dagligdagen - der tænkes her på ekstra godbidder eller lækkerier til dyrene.

”.

Generelt vurderer socialtilsynet følgende om økonomien i dyreholdet

”Socialtilsynet vurderer, at omkostningerne til dyrehold og dyrepasning fortrinsvis tjener tilbudsejers private interesser og ikke står mål med udbyttet for borgerne”.

De faktuelle oplysninger i kritikken er klart forelagt klager.

Se blandt andet spørgsmål 6, 7 og 12.

Klagers svar fremgår af artiklen i umiddelbart forlængelse af citatet i dette klagepunkt

Vi har spurgt [Ejeren], om hun mener, det er god forvaltning af offentlige midler at udbetale mere end 170.000 kroner til sin datter i løn som dyrepasser.

Hertil svarer [Ejeren], at datteren er deltidsansat og nu får en månedsløn på 14.166 kroner inklusive feriepenge.

”Der har igennem tiden været ansat forskellige dyrepassere.

Min datter er ikke blevet aflønnet bedre end de andre, og hun har ikke haft færre arbejdsopgaver end de andre”, skriver hun.

Klager skriver derudover, at det ikke er korrekt, at datter ”blot” var ansat til at passe hestene.

Politiken og Kommunen.dk skriver ikke, at datteren ”blot” passede hestene.

Vi skriver at hun var ansat som dyrepasser, da det fremgår af socialtilsynets vurderinger.

Tilsynet skriver bl.a.

”Vi konstaterer, at tilbuddet betaler 25.000 kr. om måneden i leje for dyrene, der ejes af dig, [Ejeren], og passes af din datter, [Datteren], som hun modtager 174.000 kr. for om året, jfr.

regnskabet for 2021”.

”Vi har gennemført et uanmeldt tilsynsbesøg lørdag den 1. april 2023 i botilbuddet for bl.a. at efterprøve jeres op­ lysninger om [Datteren]s funktioner.

På det uanmeldte tilsynsbesøg fremviste du, [Ejeren], en arbejdsplan for både botilbuddet og dagtilbuddet og for alle vagter for din datter, [Datteren], var der anført under dyr/stald med sin egen farve, grøn.

Det er vores opfattelse, at [Datteren] ikke indgår som en del af normeringen i dagtilbuddet.

Vagter for dagtilbuddet, hvor der dagligt er to medarbejdere på arbejdsplanen, har sin egen farve, rød.

På det grundlag finder socialtilsynet fortsat der er tale om, at dagtilbuddet og dermed de visiterende kommuner betaler for lønomkostningen for, at din datter, [Datteren], passer dyrene”.

Politiken og Kommunen.dk skriver heller ikke, at stillingen er oprettet til datteren.

Svar til P4

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Her må vi endnu engang understrege, at professor [Ekspertkilde A] er en ekspertkilde, og at hans udtalelser beror på en faglig vurdering, baseret på tilsynets afgørelser og rapporter om [Klager].

Socialtilsyn Hovedstaden skriver bl.a., at beboerne ikke kan profitere af et dyrehold til den pris, som klager tog for det

”Vi konstaterer endvidere, at de heste, som dagtilbuddet har adgang til, ikke er rideheste, og at [Klager] ikke som en del af tilbuddets metoder benytter sig af rideterapi.

Det er endvidere vores opfattelse, at jeres indskrevne borgere slet ikke kan profitere af et dyrehold, der kan berettige en årlig udgift i 2021 på samlet 544.000 kr”.

”Det er vores opfattelse, at de afsatte økonomiske ressourcer til dyreholdet ikke har sammenhæng til tilbuddets faglige indsats, ligesom det heller ikke har været en del af tilbuddets oprindelige godkendelsesgrundlag”.

Fremsendte fotos og udtalelser dokumenterer ikke nogen former for terapi, som jo netop er det, som [Ekspertkilde A] udtaler sig om.

Fodring af dyr er ikke dyreterapi.

De faktuelle oplysninger i det påklagede citat i P4 er i øvrigt grundigt forelagt klager.

Se bl.a. forelæggelse af spørgsmål 6, 8 og 9.

Svar til P5

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Ligesom i svaret til P1-P4 er der tale om en faglig vurdering af [Ekspertkilde A], professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Hans vurdering supplerer resultaterne af et årelangt tilsynsarbejde foretaget af Socialtilsyn Hovedstaden.

Der er fuld dækning for at skrive ”sønnens kontor”.

I dokumentet ”Påtænkt afgørelse om afvisning af budget 2023” skriver Socialtilsyn Hovedstaden følgende

”I har oplyst på dialogmødet, at tilbuddet har et kontor der, fordi leder og ejers søn bor i [Bynavn C] og er fuldtidsansat i tilbuddet som administrativ medarbejder.

”

Klager har selv - ifølge et referat af et dialogmøde, som klager har godkendt - oplyst, at kontoret i [Bynavn C] blev brugt af hendes søn

”STH (Socialtilsyn Hovedstaden, red.): Vi har ikke kendskab til og har ikke godkendt adressen [Adresse E], hvor der jf. budget 2023 er en lejeudgift på 75.000 kr. årligt.

[Ejeren] ([Ejeren]): Det er fordi min søn bor der, så vores kontor ligger der.

Min søn er fuldtidsansat administrativ medarbejder og kontoret bruges af ham,” fremgår det af referatet af dialogmødet 11. januar 2023.

Der er således fuld dækning for at kalde det sønnens kontor.

Socialtilsyn Hovedstaden er desuden ikke enig i klagers påstand om, at der ikke var nogen lokaler på [Klager]s lejemål, som var egnet til kontor

”Der er ved godkendelsen derimod taget højde for, at der er servicearealer i tilbuddet, som vurderes egnede til kontor for medarbejderne.

Vi bemærker endvidere, at det ikke er sædvanligt, at et socialt tilbud skal betale husleje til en medarbejders kontorfaciliteter, hvorfra vedkommende udøver sine opgaver”.

Klagers corona-argument ændrer ikke på, at socialtilsynet ikke havde godkendt, at [Klager] kunne have et kontor i [Bynavn C].

Svar til P6

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Vi henviser igen til vores detaljerede svar på P1-P5.

Der er tale om citater fra en ekspert, som har sat sig særdeles grundigt ind i sagen, gransket dokumenter og på den baggrund foretaget en faglig vurdering.

Vi har klart forelagt klager, at professor [Ekspertkilde A] kommer med stærk kritik herunder følgende

SPØRGSMÅL 12

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet [Ekspertkilde A] kritiserer bl.a., at du har beriget dig selv og familie gennem leje af ejendomme, dyrehold, ansættelse af familiemedlemmer og høj privat løn, og at det er et af det grelleste eksempler på forvaltning af skattekroner, som han har set blandt bosteder

”Det her er en helt usædvanlig og uhørt grad af systematisk økonomisk berigelse.

Den økonomiske del af det her er i særklasse alvorlig, hvor man sjældent har set et tilbudsforløb som i den grad fremstår som systematisk svindel.

”

Hvad siger du til [Ekspertkilde A]s kritik om, at det fremstår som systematisk svindel?

Den forelagte kritik om ”et tilbudsforløb som i den grad fremstår som systematisk svindel”, at hun har ”beriget” sig selv, at det er ”et af det grelleste eksempler på forvaltning af skattekroner, som han har set blandt bosteder”, og at det i professorens optik er ”en helt usædvanlig og uhørt grad af systematisk økonomisk berigelse” er klart dækkende for citatet i P6.

Vi minder om, at de presseetiske regler ikke tilsiger, at samtlige konkrete citater og faglige vurderinger konkret skal fremsendes til den kritiserede part i sin endelige form, men at indholdet af kritikken skal forelægges.

Det er sket i særdeles detaljeret grad med de 42 skriftlige spørgsmål samt tilbuddet om et mundtligt interview, som klager afslog.

Klagers svar på [Ekspertkilde A]s kritik fremgår som nævnt højt oppe i artiklen.

Det fremgår tydeligt både i underrubrikken og i brødteksten, at hun afviser al kritik fra [Ekspertkilde A].

”Jeg tager kraftigt afstand fra disse udtalelser, som er uden hold i virkeligheden”, skriver hun.

Svar til M1

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er tale om en faglig vurdering af [Ekspertkilde B], professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, som ligesom [Ekspertkilde A]s vurderinger er funderet på Socialtilsyn Hovedstadens årelange tilsynsarbejde med [Klager].

Der er ikke noget i [Ekspertkilde B]s vurderinger, som ikke allerede fremgår af den omfattende forelæggelse af kritik fra [Ekspertkilde A], socialtilsynet og vurderinger fra tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på [Klager].

Der er således ikke noget substantielt i [Ekspertkilde B]s kritik, som ikke allerede er blevet forelagt klager

Klager kritiserer os for ikke at forelægge kritikken, hvor [Ekspertkilde B] siger, at ”det lader til, at hun ikke har kunnet skille det professionelle og private ad.

Hun har set de offentlige midler som noget, hun kunne råde over, som var det hendes egne midler”.

Det er et udsagn, der klart er dækket af den forelagte kritik såsom, at ”det fremstår som svindel”, at klager har ”beriget” sig selv, at det er ”et af det grelleste eksempler på forvaltning af skattekroner blandt bosteder”, og at der er tale ”en helt usædvanlig og uhørt grad af systematisk økonomisk berigelse”.

Se svar til P1-P6 og forelæggelse af spørgsmål 2, 3, 5, 10, 12, 13, 29 og 30.

[Ekspertkilde B] er en sekundær ekspertkilde i artiklen, er klart mildere i sin kritik og understøtter således blot [Ekspertkilde A]s pointer.

Vi minder samtidig om, at de presseetiske regler ikke tilsiger, at alle konkrete citater og faglige vurderinger konkret skal forelægges i sin endelige form, men at indholdet af kritikken skal forelægges.

Vi henviser blandt andet til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2023-09243, hvor nævnet ikke udtalte kritik, da ”klager var blevet forelagt kernen i kritikken”.

Klager er uomtvisteligt blevet forelagt kernen i kritikken i denne sag.

Det er sket i særdeles detaljeret grad med de 42 skriftlige spørgsmål samt tilbuddet om et mundtligt interview, som klager afviste, selv om hun telefonisk blev gjort opmærksom på, at der var tale om ”alvorlige kritikpunkter”.

Umiddelbart efter [Ekspertkilde B]s kritik bringer vi desuden et klart og entydigt svar på kritikken fra klager

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview.

I et længere skriftligt svar afviser hun al kritik og anfører, at hun længe har følt sig i bad standing hos Socialtilsyn Hovedstaden.

”Jeg har arbejdet med dette område og denne særlige målgruppe siden 1998 og har aldrig nogensinde oplevet en lignende form for modstand og ageren fra nogen myndigheders side”, siger [Ejeren].

Hun afviser samtidig vurderingen af, at forvaltningen af botilbuddets økonomifremstår som svindel.

”Jeg tager kraftigt afstand fra disse udtalelser, som er uden hold i virkeligheden”, skriver hun.

Klagers svar til kritikken fremgår også af underrubrikken

Ejeren afviser al kritik.

Svar til T1 og T2

Vi afviser kritikken i klagepunkterne.

Selv om der er tale om en såkaldt sidehistorie, en kort artikel med en reaktion fra Danske Handicaporganisationer (DH), som blev bragt side om side med hovedhistorien, er klager også her klart blevet forelagt substansen af kritikken og kommer også her tydeligt til orde i artilden.

SPØRGSMÅL 23

Danske Handicaporganisationer (DH) kalder ovenstående situation for voldsomt omsorgssvigt, da det i formandens optik er udtryk for manglende ressourcer.

Er du enig i, at der var tale om omsorgssvigt?

Ovenstående spørgsmål med afsæt i formanden for DR’s vurdering er dog kun en del af den samlede forelæggelse, som omfatter 42 skriftlige spørgsmål.

Vi henviser derfor bl.a. også til forelæggelse af spørgsmål 25 og 26.

DB-formandens udsagn om, at han mener, ”det er etisk og moralsk forkasteligt” beror på DR-formandens kritik af, at der ikke er brugt flere ressourcer på at sikre fagligt kvalificeret personale på [Klager].

Klagers svar på kritikken fremgår tydeligt af den korte artikel

[Ejeren] afviser al kritik.

Og

[Ejeren] afviser, at der har været tale om omsorgssvigt.

”Jeg er uforstående overfor denne udtalelse og tænker, at [Formanden] ikke kender sagens rette omstændigheder”, siger hun.

Svar til P7

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Vi henviser først og fremmest til vores svar på P1, da der er tale om det samme citat.

I denne korte artikel, som først og fremmest er en reaktion fra formanden Danske Handicaporganisationer (DH), som blev bragt få timer efter den første historie og således var placeret sammen på Politiken.dk og Kommunen.dk, medtages et kort afsnit fra hovedhistorien med essensen af kritikken fra Socialtilsyn Hovedstaden og professor [Ekspertkilde A].

Klagers kommentar bringes da også i umiddelbar forlængelse af det påklagede citat i P7

[Ejeren] afviser al kritik.

Som det fremgår af både vores svar til P1 og P7 er der således fuld dækning for brugen af citatet, som også er forelagt klager.

Svar til P8 og P9

Vi afviser kritikleen i klagepunkterne.

Der er intet substantielt i dette citat af professor [Ekspertkilde A], som klager ikke er blevet forelagt.

Vi bringer samtidig et fyldigt, selvstændigt svar på kritikken fra klager i denne opfølgende artikel, som overordnet handler om Socialtilsyn Hovedstadens tildeling af en femårig lederkarantæne til klager.

[Ekspertkilde A]s faglige vurdering er først og fremmest en gengivelse af socialtilsynets kritik, som klager er blevet forelagt.

Udsagnet om ”urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse” er til fulde dækket af spørgsmål 12, 29 og summen af de øvrige 40 spørgsmål, som klager er blevet forelagt skriftligt

SPØRGSMÅL 12

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet [Ekspertkilde A] kritiserer bl.a., at du har beriget dig selv og familie gennem leje af ejendomme, dyrehold, ansættelse af familiemedlemmer og høj privat løn, og at det er et af det grelleste eksempler på forvaltning af skattekroner, som han har set blandt bosteder

”Det her er en helt usædvanlig og uhørt grad af systematisk økonomisk berigelse.

Den økonomiske del af det her er i særklasse alvorlig, hvor man sjældent har set et tilbudsforløb som i den grad frem­ står som systematisk svindel.

”

Hvad siger du til [Ekspertkilde A]s kritik om, at det fremstår som systematisk svindel?

Klagers svar på kritikken er bragt i toppen af artiklen.

Af underrubrikken på artiklen fremgår det således tydeligt, at klager ”afviser kritikken”.

Vi har derudover bragt et fyldigt, selvstændigt svar i den korte artikel

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I et længere skriftligt svar har hun afvist al kritik og anført, at hun længe har følt sig i ”bad standing” hos Socialtilsyn Hovedstaden.

Hun mener, at tilsynet gennemførte et ubehageligt uanmeldt tilsyn, og at det har været ”umuligt at opnå en konstruktiv dialog”.

[Ejeren] har klaget til Ankestyrelsen over tilsynets beslutning om at lukke [Klager], men kom ikke med nogen bemærkninger, da Socialtilsynet gav hende mulighed for at kommentere tilsynets påtænkte afgørelse om lederkarantæne.

Vil du afholde dig fra at drive bosteder i fremtiden?

”Jeg har drevet tilbud i 19 år, hvor jeg i alle årene har fået positiv respons fra de kommuner, jeg har samarbejdet med.

Jeg er ikke enig i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering og afventer Ankestyrelsen endelige afgørelse”, skriver [Ejeren].

Svar til P10

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Vi henviser først og fremmest til vores svar på P1 og P7, da der grundlæggende er tale om det samme citat.

Under P1 og P7 redegør vi i detaljer om forelæggelsen af denne del.

Der er intet problematisk i, at professor [Ekspertkilde A] trækker på sin erfaring ved at vurdere, at det er en af de mest grelle sager, han har set.

Tværtimod er det med til at kvalificere dækningen af sagen, at han sætter problemerne med driften af [Klager] i perspektiv.

Klagers svar på kritikken fremgår tydeligt af artiklen.

Politiken og Kommunen.dk har endda prioriteret at fremhæve hendes afvisning af kritikken i artiklernes underrubrikker.

Derudover har Politiken medtaget et fyldigt svar fra klager i artiklen

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I et længere skriftligt svar har hun afvist al kritik og anført, at hun længe har følt sig i ”bad standing” hos Socialtilsyn Hovedstaden.

Hun mener, at tilsynet gennemførte et ubehageligt uanmeldt tilsyn, og at det har været ”umuligt at opnå en konstruktiv dialog”.

[Ejeren] har klaget til Ankestyrelsen over tilsynets beslutning om at lukke [Klager], men kom ikke med nogen bemærkninger, da Socialtilsynet gav hende mulighed for at kommentere tilsynets påtænkte afgørelse om lederkarantænen .

Vil du afholde dig fra at drive bosteder i fremtiden?

”Jeg har drevet tilbud i 19 år, hvor jeg i alle årene har fået positiv respons fra de kommuner, jeg har samarbejdet med.

Jeg er ikke enig i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering og afventer Ankestyrelsen endelige afgørelse”, skriver [Ejeren].

Som det fremgår af både vores svar til P1, P7 og P10 er der således fuld dækning for brugen af citatet, som også er forelagt klager.

Svar til M2

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klager er blevet forelagt substansen i kritikken og hendes svar - hvor det både fremgår af underrubrikken og brødteksten, at hun afviser al kritik - har vi bragt i umiddelbar forlængelse af [Ekspertkilde B]s citat

Vi skriver

Professor i forvaltningsret [Ekspertkilde B] fra Københavns Universitet kalder det ”en alvorlig situation”.

”Det, at man bliver sat i karantæne som leder i fem år, det er et rødt kort.

Du bliver simpelthen pillet af banen”, siger han.

”Man kan ikke agere, som om man har fået pengene som en slags ekstra privat formue.

Der er ikke fri leg for en leder på et botilbud uanset selskabsform”, siger [Ekspertkilde B].

[Ejeren] har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I et længere skriftligt svar har hun afvist al kritik og anført, at hun længe har følt sig i ”bad standing” hos Socialtilsyn Hovedstaden.

Hun mener, at tilsynet gennemførte et ubehageligt uanmeldt tilsyn, og at det har været ”umuligt at opnå en konstruktiv dialog”.

[Ejeren] har klaget til Ankestyrelsen over tilsynets beslutning om at lukke [Klager], men kom ikke med nogen bemærkninger, da Socialtilsynet gav hende mulighed for at kommentere tilsynets påtænkte afgørelse om lederkarantænen.

Vil du afholde dig fra at drive bosteder i fremtiden?

”Jeg har drevet tilbud i 19 år, hvor jeg i alle årene har fået positiv respons fra de kommuner, jeg har samarbejdet med.

Jeg er ikke enig i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering og afventer Ankestyrelsen endelige afgørelse”, skriver [Ejeren].

Af underrubrikken i den konkrete artikel fremgår det tydeligt, at klager

Afviser kritikken.

Der er ikke noget i [Ekspertkilde B]s vurderinger, som ikke allerede fremgår af den omfattende forelæggelse af kritik fra [Ekspertkilde A], Socialtilsyn Hovedstaden og vurderinger fra tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på [Klager].

Der er således ikke noget substantielt i [Ekspertkilde B]s kritik, som ikke allerede er blevet forelagt klager.

At en karantæne på fem år parafraseres af professoren som ”et rødt kort” betyder ikke, at [Ekspertkilde B]s konkrete billedsprog skal fremsendes som et spørgsmål, når substansen og den faktuelle oplysning om lederkarantænen klart er forelagt for klager

SPØRGSMÅL 29

Tilsynet mener, at din ledelse har været så mangelfuld, at de nu har afgjort, at du skal i lederkarantæne de næste fem år.

Vil du afholde dig fra at drive bosteder i fremtiden?

Vi minder om, at [Ekspertkilde B] er en sekundær ekspertkilde i artiklen og er mildere i sin kritik end [Ekspertkilde A].

Udsagnet i det andet påklagede citat under dette punkt er således klart dækket ind af bl.a. spørgsmål 5, 12 og flere andre af de i alt 42 fremsendte spørgsmål.

Her er klager blandt meget andet blevet forelagt, at hun kritiseres for ”en helt usædvanlig og uhørt grad af systematisk økonomisk berigelse”, at ”det fremstår som svindel”, at klager har ”'beriget” sig selv og at det er ”et af det grelleste eksempler på forvaltning af skattekroner blandt bosteder”.

Vi minder samtidig om, at de presseetiske regler ikke tilsiger, at alle konkrete citater og faglige vurderinger konkret skal forelægges i sin endelige form, men at indholdet af kritikken skal forelægges.

Vi henviser blandt andet til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2023-09243, hvor nævnet ikke udtalte kritik, da ”klager var blevet forelagt kernen i kritikken”.

Svar til P13

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klagen i dette punkt handler alene om, at professor [Ekspertkilde A]s kritik ifølge klager er ”usand og udokumenteret”.

Vi har i detaljer tilbagevist den samme påstand i vores svar på P1, P7 og Pio, da der er tale om det samme citat.

Under P1 redegør vi også i detaljer om forelæggelsen af citatet.

Denne artikel er bragt en uge efter hovedhistorien.

Og selv om det påklagede citat indgår i et kort afsnit, hvor vi gengiver essensen af den første hovedhistorie en uge tidligere, skal vi for god ordens skyld også nævne, at også i denne korte artikel har bragt et klart svar fra klager

Vi skriver

[Ejeren] har afvist al kritik.

Svar til H1

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Klagen er faktuelt forkert.

Vi har bestemt ikke udeladt klagers version af, hvad der skete.

Tværtimod.

Vi har forelagt klager sagen om syreskaden med største omhu - endda over flere omgange.

Helt konkret er klager blevet forelagt 10 spørgsmål, der udelukkende handler om sagen med [Person B]s søn og kritikken fra andre tidligere pårørende og medarbejdere - to spørgsmål i den første forelæggelse den 21. juni og otte opfølgende spørgsmål den 26, juni, hvor klager fik yderligere fem dage til at svare.

Vi henviser således til forelæggelsen af spørgsmål 18, 22, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41 og 42).

I artiklen har vi medtaget fyldige svar fra klager.

Særligt vigtigt for os var det at medtage oplysningen om, at klager mener, at [Person B] selv ønskede at køre fra [Bynavn D] til [Bynavn A] for at køre sin søn på hospitalet.

Vi skriver

[Klager]s ejer, [Ejeren], mener, at det var [Person B] selv, der ville køre ham på hospitalet.

Og at det i øvrigt var helt ”efter retningslinjerne”, at der kun var en enkelt person på arbejde om aftenen.

”Hændelsen har ikke nogen sammenhæng med, hvor mange personaler der er på stedet, idet beboerne jo ikke bliver overvåget.

De har ret til privatliv og dermed også mulighed for at gøre ting i deres private lejlighed, som er uhensigtsmæssige”, skriver [Ejeren].

”Når du spørger, om ikke der burde have været mindst to på arbejde i en sådan situation, forudsætter du, at vi kunne have forudset hændelsen, hvilket vi naturligvis ikke kunne”, skriver [Ejeren].

Klager mener også, at en anden medarbejder blev kontaktet for at finde alternativ transport til sønnen.

”'Moderen ønskede selv at køre sønnen, men hvis hun ikke havde villet eller kunnet, så havde vi naturligvis sørget for transporten”, skriver [Ejeren].

Som genre er dette en case-historie og det er kla1t deklareret med afsender i artiklen, når der er tale om oplevelser, som [Person B] har haft.

Politiken og Kommunen.dk har detaljeret forelagt hendes kritik og hændelsesforløbet for klager.

Det betyder også, at de dele, som [Person B] ikke selv er afsender på gennem direkte eller indirekte citater, enten er dokumenteret af lægejournaler, som Politiken og Kommunen.dk er i besiddelse af, eller er oplysninger, som er gennemgående i både [Person B]s udlægning og klagers udlægning.

Politiken og Kommunen.dk har også haft adgang til klagers egen skriftlige redegørelse for forløbet fra december 2023.

Den har vi også vægtet i vores dækning af hændelsen.

Den beskrivelse af hændelsesforløbet, som klager har sendt til Pressenævnet, er ikke sendt til Politiken og Kommunen.dk.

Vi bemærker, at den ikke indeholder nogen form for dokumentation og i øvrigt på væsentlige punkter divergerer fra både det forløb, som hun har redegjort for over for Politiken og Kommunen.dk samt hendes skriftlige hændelsesforløb fra december 2023.

Eksempel: I sit svar til Politiken og Kommunen.dk skrev klager, at den medarbejder, der var alene på [Klager], da ulykken skete, kontaktede en anden ”medarbejder”, som kunne have kørt sønnen på hospitalet

”Moren blev straks kontaktet om hændelsen af den ansatte, der havde nattevagten.

Moren ønskede selv at køre sønnen, men hvis hun ikke havde villet eller kunnet, så havde vi naturligvis sørget for transporten.

En medarbejder blev da netop også kontaktet med henblik på dette”, lød det i svaret til Politiken og Kommunen.dk, som er medtaget i artiklen.

Den ”ekstra medarbejder” var dog klager selv, oplyser klager til Pressenævnet.

Påstanden om, at Politiken og Kommunen.dk skulle have udeladt en sætning er i øvrigt faktuelt forkert.

Vi har på intet tidspunkt vedrørende sagen om [Person B]s søn modtaget et svar fra klager med sætningen.

”Det, du skriver, svarer ikke til det hændelsesforløb, som jeg har fået beskrevet”.

Politiken og Kommunen.dk har loyalt medtaget klagers svar til kritikken, gengivet hendes synspunkter og deklareret, at der er elementer i forløbet om syreskaden, som klager ser anderledes på.

Svar til H2

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Politiken og Kommunen.dk skriver ikke, at moderen var ”nødsaget” til at komme.

Vi skriver, at hun ”måtte tage S­toget”, uagtet om hun selv ønskede at køre sin søn på hospitalet, eller følte sig tvunget til det.

Det fremgår i øvrigt tydeligt, at det er [Person B]s opfattelse, at medarbejderen ikke selv kunne ”køre ham på hospitalet, fordi hun var alene på arbejde, fortæller [Person B]”, og det er klart forelagt for klager (se svar på H1).

Som det fremgår af vores svar til H1 har vi grundigt gennemgået parternes udlægning af forløbet og gengivet det i overensstemmelse hermed.

På langt de fleste, væsentlige punkter er der overensstemmelse i forklaringerne, men på de punkter, hvor klager og [Person B] ikke er enige, har vi medtaget klagers pointer - se vores svar på H1.

Desuden er klagers beskrivelse af hændelsesforløbet over for Pressenævnet ikke i overensstemmelse med de oplysninger, hun gav til Politiken og Kommunen.dk forud for publicering - se vores svar på H1.

Klagers hændelsesforløb bygger i øvrigt på en forudsætning om, at hun var til stede på [Klager] og overhørte samtalen mellem sin medarbejder og [Person B].

Det var hun ikke.

Der er ingen tvivl om, at sagen var akut.

Sådan oplevede moderen det også .

Det er dokumenteret via flere lægejournaler, at sagen var særdeles alvorlig.

Ifølge journalerne, som Politiken og Kommunen.dk er besiddelse af, havde sønnen fået skader i svælget og spiserøret efter ”forgiftning med ætsende syre”.

Han blev indlagt på [Hospitalet] natten over, så lægerne kunne sikre sig, at syren ikke også nåede ned i mavesækken, hvilket kan være livstruende.

Svar til H3

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for formuleringen.

Der er tale om [Person B]s oplevelse af hændelsen.

Af den grund skriver vi ”husker [Person B], at lægerne forklarede”.

Vi har desuden fået indsigt i lægejournalerne vedrørende sagen om syreskade, hvor det fremgår, at [Person A] har fået skader i svælget og spiserøret efter ”forgiftning med ætsende syre”.

Svar til H4

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Kritikken er i detaljer forelagt for klager.

Se blandt andet vores svar på H1 og forelæggelse af spørgsmål 18, 41 og 42,

Klager valgte ikke at svare på alle spørgsmål.

Hun medgav dog bl.a., at [Klager] ikke havde kompetencerne til at have sønnen/[Person A] på [Klager].

I artiklen gengiver vi substansen af klagers svar

Hun skriver, at hun har ”fuld forståelse for”, at moderen ”har haft en dårlig oplevelse med [Klager]”.

Det skyldes dog ifølge [Ejeren] blot, at [Klager] ”ikke var det rette sted” for hendes søn.

”Vi opsagde samarbejdet i samråd med borgerens kommune, fordi vi efter nogen tid vurderede, at det ikke var til gavn for borgeren at blive boende”, skriver hun.

Forelæggelsen betød også, at der er elementer fra [Person B]s beretning, som ikke er medtaget i artiklen.

Det skyldes, at klager modsagde det, og at Politiken og Kommunen.dk valgte at lægge klagers argumenter til grund.

Det gælder f.eks. [Person B]s påstand om, at hendes søn havde fået en ”belastningsreaktion” af at bo på [Klager].

I sit svar skriver klager, at hun tog ”kraftigt afstand fra morens beskyldning vedrørende sønnens overbelastningsreaktion”.

Det betød, at Politiken og Kommunen.dk ikke medtog ordet ”belastningsreaktion” i artiklen.

At [Person B] mener, at hendes søn har taget skade af sit ophold på [Klager] er et synspunkt.

Det er dog åbenlyst konstaterbart, at syreskaden skete på [Klager].

Vi har samtidig efterprøvet hendes beskrivelser bl.a. via indsigt i sønnens lægejournaler.

Heri fremgår det, at han ”isolerer sig en del i egen bolig”, og at sønnen synes at have været udsat for ”langvarig belastning”.

Derfor er det ukorrekt af klager at påstå, at der ikke er dokumentation for denne del af artiklen.

Også af aktindsigten fra Socialtilsyn Hovedstaden fremgår flere dokumenter, der henviser til sønnens/[Person A]s sag.

Han var ifølge tilsynet blevet udskrevet ”som direkte følge af jeres manglende kompetencer og relevante indsatser”.

At det ifølge klager ”står fuldstændig klart”, at [Person A] fik det værre efter et konkret møde med et aktivitetstilbud - og derfor ikke pga.

hans ophold på [Klager] - er en påstand, som vi ikke har fået tilsendt dokumentation for.

Svar til H5

Vi afviser kritikleen i klagepunktet.

Klager er blevet forelagt adskillige kritiske spørgsmål, som betyder, at hun ikke kan være i.

tvivl om, at [Person B] mener, at hendes søn blev svigtet på [Klager] (Se også svaret til H1).

Se f.eks. forelæggelse af spørgsmål 18, 41 og 42.

I Klagers svar på forelæggelsen bestrider hun ikke, at [Klager] ikke var i stand til at tage sig af [Person A].

Klager skriver derimod, at hun har fuld forståelse for, at moderen har haft en dårlig oplevelse med [Klager].

Udsagnet, som der klages over i H5, er [Person B]s.

Første del af udsagnet er en følelse, som [Person B] har.

Den kan klager ikke bestride.

Hendes udsagn flugter dog i høj grad med flere myndighedsudtalelser i sagen.

Socialtilsyn Hovedstaden anfører flere steder, at [Klager] ikke havde de rette kompetencer, og at borgere inkl.

sønnen/[Person A] - som nævnt i H4 - blev udskrevet på grund af [Klager]s manglende kompetencer

I forhold til [Person B]s udsagn om, at hun lagde sit barn i nogle hænder, ”som aldrig har været klar til at bære det”, kan vi henvise til flere tilsynsrapporter fra Socialtilsynet

I tilsynets afgørelse om ophør af [Klager]s godkendelse står der

”Socialtilsynet har i alle hidtidige tilsynsrapporter fra 2020 vurderet, at tilbudsleder kun delvist har sikret en personalesammensætning, der modsvarer målgruppens specialiserede behov(.

.

.)”

”Blandt det borgerrettede personale, der udgøres af 10 medarbejdere, har tre pædagogisk baggrund og en er social- og sundhedsassistent.

Resten er personale uden relevant grunduddannelse i forhold til målgruppen og tilbudstypen.

Således har under halvdelen af det borgerrettede personale en faglig relevant grunduddannelse i forhold til målgruppen og tilbudstypen.

”

Angående formuleringen ”han nåede at få det for dårligt, i forhold til, hvad han havde behøvet” er det relevant at iagttage klagers eget svar til Kommunen.dk og Politiken

”At der var to udskrivninger inden for en seks måneders periode, skyldes således udelukkende, at den ene udskrivning trak så længe ud.

Den anden opsigelse angår en fejlanbringelse fra borgerens hjemkommunes side, Da vi konstaterede, at borgeren ikke matchede vores målgruppe, og dermed heller ikke vores kompetencer, gjorde vi både socialtilsyn og hjemkommune opmærksom på dette", skrev hun og henviste til kommunikation med kommunen,

”Jeg har i øvrigt fuld forståelse for, hvis dennes pårørende har haft en dårlig oplevelse med [Klager], da vi ganske enkelt ikke var det rette sted, hvilket vi selv gjorde opmærksom på."

Svar til H6

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dokumentation for udsagnet, og kritikken er forelagt.

Ovenfor har vi dokumenteret, at anbringelsen på [Klager] ikke gik, som den skulle - se svar på H1, H2, H3, H4 og H5.

Klager har i sine svar selv erkendt, at sønnen var fejlanbragt.

Det påklagede afsnit er en vurdering fra [Person B].

Klager har fået mulighed for at kommentere.

Disse svar har vi bragt i vores dækning.

At ”det gik ret hurtigt galt” er der også dækning for i og med, at [Person A] både blev udsat for en syreskade, at han var forbi en udredning i psykiatrien, samt at [Person B] selv kunne konstatere nedadgående trivsel.

Klager er klart forelagt oplysningen om sønnens manglende trivsel

SPØRGSMÅL 18

Der har været to beboere, der inden for seks måneder er blevet udskrevet ifølge tilsynet ”som direkte følge af jeres manglende kompetencer og relevante indsatser”.

Tilsynet vurderer desuden, at jeres håndtering af den ene borger har betydet manglende trivsel, fejludvikling og direkte sundhedsskade.

Hvad siger du til det?

Vi henviser desuden til forelæggelsen af spørgsmål 35-42.

Svar til H7-H8

Vi afviser kritikken i klagepunkterne.

Der er igen tale om vurderinger fra [Person B].

Vi mener desuden ikke, der er tale om et ”groft ærekrænkende udsagn”.

Ikke desto mindre har vi forelagt udsagn og kritik fra [Person B] og medtaget klagers svar på kritikken (Se også svarene på H1-H6).

Politiken og Kommunen.dk har bl.a. forelagt følgende spørgsmål, hvor ordet ”arbejdsro” (jf. punkt H7) indgår

SPØRGSMÅL 37

Moderen følte sig presset til at holde sig væk fra [Klager], fordi hun var bange for, at du ville udskrive hendes søn, hvis hun ikke gav personalet arbejdsro.

Også flere tidligere medarbejdere fortæller, at du kunne finde på at udskrive beboere, hvis deres pårørende stillede for mange krav og forholdt sig kritisk til den pædagogiske indsats på [Klager].

Hvad er din reaktion på det?

Vi henviser desuden til forelæggelsen af spørgsmål 35-42.

Vi har desuden dokumentation i form af lægejournal, hvor det fremgår, at [Person A] ”isolerer sig en del i egen bolig”, og hvordan [Person A] synes at have været udsat for ”langvarig belastning.

”

Svar til Hq

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Igen er der tale om en vurdering fra [Person B]s side, som vi har forelagt klager.

Det fremgår som omtalt også af en lægejournal, at [Person A] isolerer sig i egen bolig.

Vi har desuden forelagt klager forholdet om, at flere kilder peger på, at der ofte kun var en enkelt medarbejder på arbejde

SPØRGSMÅL 38

Moderen, flere tidligere medarbejdere og tidligere pårørende til beboere på [Klager] beskriver, hvordan der ofte kun var en enkelt medarbejder på arbejde ad gangen.

En tidligere ansat på [Klager] fortæller, at det var normalt at være på vagt fra kl.

8 lørdag til kl.

8 mandag, og at det gik ud over den pædagogiske indsats og muligheden for at give den fornødne pleje til hver enkelt borger.

Hvordan forholder du dig til den kritik?

Det er samtidig indiskutabelt, at der f.eks. kun var en medarbejder til stede under episoden med vortemidlet.

Det bestrider klager desuden ikke.

[Person B]s udsagn understøttes samtidig af en stribe tidligere medarbejdere og pårørende som vi har talt med.

Nogle af deres udsagn er medtaget i artiklerne - andre har vi ikke fået med pga.

pladshensyn.

Anonym medarbejder 3

”Jeg fik hele tiden rykket mine grænser.

Jeg kunne være alene med fire borgere i kørestol.

Det blev normalt.

”

”Mange weekender var jeg alene på arbejde.

Så var man der fra kl.

8 lørdag til kl.

8 mandag.

Man var fuldstændig bombet.

Så træt at man ikke altid kunne være noget for borgerne.

”

Anonym pårørende 1

”Ofte var der kun en medarbejder til at tage sig af fire beboere.

”

Anonym pårørende 2

”Bemandingen på [Klager] var indimellem bemærkelsesværdig lav.

Om natten var der typisk blot en enkelt medarbejder på vagt og sov.

Så skete det også indimellem i dagtimerne, at der kun var en på vagt.

Det undrede mig, når de netop ikke var faguddannede.

”

”Det var flere gange, jeg oplevede, at der var lav bemanding.

Det satte jo nogle klare

begrænsninger for at lave aktiviteter.

Jeg synes også, at man kan diskutere om det er forsvarligt i forhold til sikkerheden.

”

Svar til H10

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er tale om en subjektiv vurdering fra [Person B].

I vores dækning anfører vi det ikke som et faktum, at klager reagerede skarpt, men skriver, at [Person B] ”oplevede”, at klager reagerede skarpt.

Vi har dog talt med flere kilder, der fortæller, at klager kunne reagere skarpt og tilmed udskrive borgere, hvis pårørende stillede for mange krav eller på anden måde forholdt sig kritisk til forholdene.

Det er tydeligt forelagt for klager.

Se bl.a. forelæggelse af spørgsmål 19 og 37.

Klager svarede

”Det har intet på sig”.

Hendes afvisning er med i artiklen.

Klager er således blevet hørt og fået forelagt kritik, hvilket er medtaget i artiklen.

Svar til HH

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Politiken og Kommunen.dk har både gengivet klagers og [Person B]s udlægning af hændelsen samt søgt dokumentation i form af f.eks. lægejournaler - se H1.

Vi mener, at det er yderst relevant at beskrive, hvorvidt en ansat, der er alene på arbejde, er klædt på til at tage vare på udsatte og sårbare borgere, når det offentlige bruger skattekroner på, at [Klager] skal passe godt på borgerne.

Det er samtidig tydeligt deklareret i artiklen, at det er sådan [Person B] husker det.

Det fremgår tydeligt, at vi har medtaget begge sider af sagen - beskrevet moderens kritik af forløbet samt gengivet klagers svar på dette.

Svar til H12

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Vi mener ikke, at sætningen på nogen måde er skadelig eller krænkende for klager.

Sætningen henviser til, at sønnen/[Person A] er i bedring efter syreskaden.

Svar til H13

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Når vi skriver, at ”[Person B] pointerer, at [Person A]s mistrivsel ikke alene er [Klager]s ansvar”, angiver det netop, at [Klager] ikke er det eneste sted, der kan have påvirket sønnens trivsel.

Oplysningen stammer fra et interview med [Person B], hvor vi også spurgte kritisk ind til hendes opfattelse.

Vi har således bestemt ikke undladt at forholde os kritisk til morens udtalelse.

Kritikken om, at [Person A] skulle være udskrevet i tide, er blevet forelagt klager.

Se bl.a. forelæggelsen af spørgsmål 41 og 42.

”

Politiken har til klagepunkterne i skema 3 anført følgende

”Vores svar til kritikpunkter vedr.

podcasten ”Du lytter til Politiken” 2, juli 2024

Generelt om podcasten

Klagepunkterne fremgår ikke af klagedokumentet, som er fremsendt til Pressenævnet, men er punkter, vi har fundet i bunden af dokumentet i et bilag.

Da Politiken og Kommunen.dk ikke mener, der er grund til nogen form for kritik af podcasten, vil vi dog alligevel nedenfor svare på alle de punkter, vi kan læse i bilaget.

Vi vil dog pointere, at der er adskillige graverende, faktuelle fejl i klagepunkterne.

Transskriberingen af podcasten, som klager lægger til grund for de enkelte punkter, indeholder mindst 10 faktuelle fejl.

Ord er fjernet.

Ord er erstattet med helt andre ord.

For eksempel er ordet ”research” blevet erstattet med ordet ”besøg”, og værten er blevet tillagt udtalelser, han ikke har sagt, samt mange andre fejl.

Enten har klager foretaget en fejlbehæftet maskinel/Al-transskribering uden efterfølgende at gennemgå teksten, eller også er der en anden forklaring.

Podcasten indeholder desuden et klart svar på kritikken fra klager.

Flere gange undervejs fremføres klagers argumenter, og journalisten afslutter med en entydig afvisning af kritikken

”Det er vigtigt at understrege, at ejeren [Ejeren] afviser al kritik”

Svar til P1

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Indledningsvist kort om formatet ’Du Lytter til Politiken’: Der er tale om Politikens daglige nyhedspodcast, hvor avisens journalister hver dag fortæller lytterne om sager, de dækker.

Podcasten har, som andre podcasts af denne type som f.eks. New York Times’ The Daily, karakter af en samtale mellem en fast vært (i dette tilfælde [Værten]) og en journalist, som dækker en sag.

Der er altså tale om, at [Værten] her interviewer journalisten om hans journalistiske arbejde med serien ’I samfundets varetægt’, som hermed også bliver videreformidlet til Politikens lyttere.

Herefter om klagepunkterne

Først og fremmest handler indledningen af podcasten ikke kun om [Klager], men om sager fra tre forskellige bosteder, som er blevet omtalt i medierne den seneste tid.

Der er desuden graverende faktuelle fejl i gengivelsen af indledningen i transskriberingen af podcasten.

Værten [Værten] bliver til eksempel citeret for følgende

”I mandags kunne vi fortælle om 30-årige [Person C], som blev fundet på bostedet, smurt ind i afføring og et rengøringsmiddel, som ætsede store dele af hendes hud”.

Det er ikke [Værten], der siger dette.

Det stammer fra et klip fra et andet medie end Politiken.

Politiken og Kommunen.dk kan afvise, at podcasten skulle fremføre [Klager] som et konkret eksempel på ”den svindel, der bliver talt om i tv-dokumentaren”, som klager fremfører.

I podcastens indledning refereres der helt nøgternt til, at der under redaktionens research pågik en samfundsdebat om private bosteder på baggrund af den meget sete tv-dokumentar ’Den sorte svane’ på TV2.

Denne del af podcasten er således blot et kort nedslag i kronologien og forløbet bag vores research.

Der bliver på intet tidspunkt i podcasten nævnt, at ejeren af [Klager] skulle være kriminel.

Hvilket i øvrigt også understreges af klagers selvmodsigende - men dog korrekte - argument under klagepunkt P1

”Dernæst bliver der i podcasten ikke nævnt nogle ulovlige forhold, som skulle være begået af klager”.

Vedrørende forhold om autister: I podcasten bliver det netop nævnt, at [Klager] er et socialt tilbud, der kan tage sig af ”svære handicap og autisme”.

Der er altså intet hold i, at klager nævner, at podcasten skulle fremføre, at [Klager] tager sig af borgere, der '”blot” har en autismediagnose.

I øvrigt har flere af [Klager]s beboere dokumentarbart været autister.

Det gælder eksempelvis [Person B]s søn [Person A], som indgår i caseartiklen.

Svar til P2

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Når det gælder hændelsesforløbet i forbindelse med syreskaden til [Person B]s søn, vil vi henvise til vores detaljerede redegørelse for forløbet i svar H1-H13.

[Person B]s udlægning er klart forelagt for klager, hvilket også fremgår af svar H1-H13.

Det er underordnet og ikke afgørende, om [Person B]s søn kom ud eller ind.

Det fremgår tydeligt - både af podcasten og artiklerne - at klager er uenig i dele af hændelsesforløbet.

Journalisten betoner derfor også uopfordret klager/Nielsens udlægning i podcasten

Journalist: ”Ejeren [Ejeren] siger, jamen, hvis moderen ikke selv havde kørt derop, så havde vi fundet en anden løsning, så hun afviser kritikken, men det er ikke den følelse, moren står tilbage med.

Hun følte sig tvunget til at smide, hvad hun havde i hænderne for selv at køre op til det sted for at bringe sit eget barn på hospitalet”

Vært: ”Og jeg går ud fra, at man kan konkludere, at hvis moderens udlægning af forløbet er korrekt, så er der noget, der er helt galt?

”

Begge udlægninger er altså med.

Journalisten betoner, at klager afviser kritikken.

Det fremhæves, at det er den følelse, moderen står med, mens værten endda tager forbehold ved at sige: ”Hvis moderens udlægning af forløbet er korrekt.

.

.

.

.

”

Svar til P3

Vi afviser kritikken i klagepunktet og henviser til vores svar til H1-H13 og P2 ovenfor.

Svar til P4

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Værten siger ikke, at sønnen var i livsfare.

Han siger heller ikke, at ”klager har haft - eller kunne have haft - ansvar for beboerens liv i forhold til den konkrete hændelse”, som det fremføres.

Det er faktuelt forkert.

Værten siger, at sønnen ”måske” var i fare.

I øvrigt fremhæver journalisten klagers udlægning som direkte svar på værtens spørgsmål

Journalist: ”Ejeren, [Ejeren], siger, jamen, hvis moderen ikke selv havde kørt derop, så havde vi fundet en anden løsning, så hun afviser kritikken”

Vedrørende dokumentationen for hændelsesforløbet og den risiko, som sønnen var udsat for, henviser vi til svar H1-H13, hvoraf det også fremgår, at Politiken og Kommunen.dk er i besiddelse af lægejournaler fra hospitalsindlæggelsen.

Det er ukorrekt, at Politiken har fremstillet det som ”en fejl”, at der kun var en ansat på arbejde, da ulykken skete.

Uanset, om det måtte være en del af [Klager]s godkendelsesgrundlag, at der en sovende nattevagt på stedet, er det ubestridt, at den pågældende medarbejder ikke med det samme, da hændelsen blev konstateret, kunne køre sønnen på hospitalet.

Ulykken skete i øvrigt ikke om natten.

Svar til P5

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Indholdet i klagepunktet er faktuelt forkert, hvilket er fuldt dokumenteret af flere dokumenter i sagen.

Det fremgår klart af Socialtilsyn Hovedstadens ”Ophør af godkendelse” dateret den 16. april 2024, at der - jævnfør [Klager]s egen medarbejderoversigt fra den 12. januar 2024 - er ”10 medarbejdere ansat, svarende til 9 årsværk.

Herudover har tilbuddet en tilbudsleder og en administrativ medarbejder, begge på fuld tid.

Ifølge vores oplysninger fra tilsynsbesøgene og seneste dialogmøde har fem af de ansatte nær familiær tilknytning til tilbudsleder, idet en er [Ejeren]s datter, en er søn (administrativ medarbejder), en er partner til [Ejeren]s datter, en er [Ejeren]s bror, samt en medarbejder, der efter det oplyste også har en nær relation til [Ejeren]s ene søn.

Klager henviser til en opgørelse ”pr. juli 2024”, som hun selv har lavet.

Der er altså tale om en opgørelse, der er foretaget efter Politikens og Kommunen.dks artikler blev publiceret.

At medarbejderstaben evt.

måtte være blevet justeret efter vores artikler blev publiceret, ændrer ikke på, at fakta er korrekt formidlet i podcasten, hvor det endda betones, at der er tale om staben ”på et tidspunkt”.

Klagers påstand om, at podcasten skulle fremstille flere af familiemedlemmernes jobfunktioner som job, der ikke er ”reelle”, er ubegrundet.

Udsagnet om, at klagers bror ([Broren]) var ansat, som ”noget man kaldte pedel og var lidt chauffør” er fuldt dokumenteret og bygger på skriftlig dokumentation og klagers egne oplysninger til socialtilsynet.

I en mailudveksling 10. februar 2022 skriver Socialtilsyn Hovedstaden til klager

”[Broren], som er angivet som pedel, men du har også beskrevet, at han indgår i de borgerrettede timer”.

”Jeg forstår det, ud fra dine angivelser, at de sidste to (datteren og broren, red.) indgår i en vagtplan og også udover deres job som pedel og dyrepasser, har pædagogiske og plejemæssige opgaver i forhold til borgerne.

Er det rigtigt forstået?

”, skriver socialtilsynet.

Klager svarer

”[Broren] og [Datteren] hjælper til på ture, da vores borgere sidder i kørestole, og der tit er brug for en ekstra hånd, de er ikke med i plejen”.

Af et referat af dialogmøde 11. januar 2023 mellem tilsynet og klager ([Ejeren]), som klager har godkendt, fremgår det

”[Ejeren]s bror er ansat som pedel i 20 timer.

(.

.

.) Broren er to timer dagligt på [Adresse B] og 2 timer på [Klager].

Udover pedelfunktionen kører han også borgerne fra botilbud til dagtilbud, og han går med i svømmehallen, da tilbuddet kun har kvindelige ansatte”.

Der er således på ingen måde tale om ”en mistænkeliggørelse”, men blot referencer til faktuelle forhold.

Forholdene omkring de familiære ansættelser er klart forelagt klager.

Svar til P6

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Udsagnet er på ingen måde ”i klar strid med fakta”.

Værtens udsagn i podcasten er tværtimod et udtryk for, at værten forsøger at spørge kritisk ind til socialtilsynets kritik.

Når man tager med beboerne i svømmehallen og hjælper til på ture (se svar på P5), så ”passer” man også på beboerne.

Overfor tilsynet har klager netop påpeget, at to familiemedlemmer er angivet som pedel og dyrepasser, men også at de indgår i de borgerrettede timer

10. februar 2022 mail fra Socialtilsyn Hovedstaden til klager

”[Broren] som er angivet som pedel, men du har også beskrevet at han indgå i de borgerrettede timer [Datteren] som er angivet som dyrepasser, men som du også har beskrevet, at hun indgår i de borgerrettede timer.

Jeg forstår det, ud fra dine angivelser, at de sidste to indgår i en vagtplan og også udover deres job som pedel og dyrepasser, har pædagogiske og plejemæssige opgaver i forhold til borgerne.

Er det rigtigt forstået?

”

Klager svarer

”[Broren] og [Datteren] hjælper til på ture, da vores borgere sidder i kørestole, og der tit er brug for en ekstra hånd, de er ikke med i plejen”

Inden da havde klager over for tilsynet angivet sin datter og sin bror blandt de borgerrettede medarbejdere

”Fastansatte i botilbuddet og dagtilbuddet er

[Medarbejder A], [Medarbejder B], [Medarbejder C], [Medarbejder D], [Medarbejder E], [Broren] og [Datteren] og [Medarbejder F].

Disse medarbejdere er borgerrelateret medarbejdere, [Medarbejder F] er dagtilbudsleder”

Det er dog også tydeligt, at broren og datteren ikke arbejder fuldtid med pleje og pasning af beboerne.

Af den grund refererer vi også tilsynets vurdering af, at deres ansættelser går ud over andelen af faguddannet personale.

Der er dermed fuld dækning for dialogen i podcasten.

Svar til P7

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er intet ”groft manipulerende” i denne dialog mellem vært og journalist.

Klager undlader væsentlige oplysninger fra podcasten.

I forlængelse af det påklagede udsagn nævner journalisten netop, at der var tale om ”omkring 50 fugle, nogle høns, et par katte, et par heste, to æsler også et par grise”.

Politiken påstår ikke, at datterens stutteri havde adresse på [Klager] eller siger, at der var nogen direkte ”sammenhæng” mellem stutteri og [Klager], men konstaterer, at der var heste omkring [Klager].

Og at datteren driver et stutteri.

Politiken og Kommunen.dk har besigtiget grunden omkring [Klager], hvor vi kunne konstatere, at der - trods klagers påstand om det modsatte - løb flere heste omkring på grunden.

Klager har senere oplyst, at det er private heste, som blot er der for at holde græsset nede.

Der er således fuld dækning for udsagnet om, at der var ”heste omkring [Klager]”.

Samtidig konstateres det nøgternt, at datteren driver et stutteri.

I den efterfølgende dialog mellem vært og journalist tages der i øvrigt en række forbehold, og socialtilsynets skepsis uddybes.

Her gøres det klart med tydelig kildehenvisning, at socialtilsynet ikke mener, at alt ved dyreholdet var, som det skulle være.

Journalisten drager dog ikke nogen konklusion på spørgsmålet, men siger, at det er ”uklart præcis hvilken funktion, de her dyr har på [Klager]” og refererer til, at det er socialtilsynet, som ”sætter spørgsmålstegn” ved dyrenes funktion.

I dialogen lægges der samtidig vægt på at fremhæve klagers argumenter og svar

Vært: Den mistanke, Socialtilsynet har, er det, at hun har de her dyr i forvejen og så meget bekvemt lejer dem ud og tjener nogle penge?

Journalist: Det er i hvert fald meget uklart, præcis hvilken funktion de her dyr har på [Klager] fordi at de påpeger, at der kan være forskellige interesser i at have de her dyr.

Hvis du både har en datter, der er meget glad for heste og driver et stutteri, og du samtidig udlejer nogle dyr til [Klager], hvor tilsynet sætter ret alvorlige spørgsmålstegnved, om de dyr egentlig har en funktion overfor de her borgere.

Vært: Og hvad siger [Ejeren] selv?

Hvilken funktion har de dyr?

Journalist: Jamen, hun har flere gange argumenteret for, at de rent faktisk foretager en eller anden form for dyreterapi over for de her borgere.

Det er også noget, der på et tidspunkt bliver konteret som et ret stort beløb i regnskaberne, at de her dyr altså på en eller anden måde har en stor terapeutisk virkning på beboerne.

Der er det bare, at socialtilsynet siger, at langt de fleste af de her borgere har handicap med en alvorsgrad, hvor de har meget svært ved at profitere fra de her dyr.

Klager er klart blevet forelagt de relevante oplysninger.

Når det gælder forelæggelse af socialtilsynets kritik af dyreholdet og datterens rolle som betalt dyrepasser, kan vi henvise til vores besvarelse af J7, JS, P3 og P4.

Her fremgår det, at klager klart er blevet forelagt spørgsmål om dyreholdet - se spørgsmål 6, 7, 8 og 9.

Svar til P8

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Der er fuld dækning for formuleringerne.

Vi henviser først og fremmest til vores svar på P7 ovenfor.

Klagers BILAG ”Dyr” dokumenterer intet, der er i modstrid til dialogen i dette klagepunkt.

Det kildedeklareres tydeligt, at der er tale om Socialtilsyn Hovedstadens skepsis omkring dyreholdet

”Tilbuddet har i 2022 realiseret omkostninger til dyrehold, som socialtilsynet vurderer ikke er fagligt underbygget.

Socialtilsynet vurderer, at omkostningerne til dyrehold og dyrepasning fortrinsvis tjener tilbudsejers private interesser og ikke står mål med udbyttet for borgerne”, fremgår det af tilsynsrapporten fra 16. april 2024

I tilsynets skrivelse ”Ophør af godkendelse” uddyber tilsynet sin bekymring og mistanke

”Vi finder det også ganske bekymrende, at tilbudsleder i sin redegørelse for, hvorfor tilbuddet har så høj en omkostning til dyr i tilbuddet fremsender et notat, ”Kontakt med dyr”, som vi kan se er en nøjagtig afskrift af hjemmesiden, www.greencarenetvaerk.dk/dyr.

Ingen i personalegruppen udover [Ejeren]s datter, der er ansat til at passe dyrene, har ejerskab til arbejdet med dyrene eller til metoden ”dyreassisteret terapi”, ligesom metoden heller ikke er en del af tilbuddets godkendte metoder eller oplysninger på Tilbudsportalen.

Vi vurderer på den baggrund ikke, at det er troværdigt, når tilbudsleder oplyser, at tilbuddet systematisk anvender metoden ”dyreassisteret terapi”, og vi vurderer ikke, at der er sammenhæng mellem de afsatte ressourcer til dyrene og den udførte praksis og udbyttet for borgerne”.

Igen misforstår klager ordet indtægter.

Uanset hvordan klager vender og drejer det, så har hun haft indtægter i forbindelse med lejen - det fremgår af revisionen.

At der så derefter er udgifter forbundet, ændrer ikke på dette forhold.

Svar til P9

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Årsagen til, at [Klager] ikke ejer de to bygninger er irrelevant.

Faktum er, at klager ejer dem, og at [Klager] lejer dem.

Politiken nævner også, at hun ejer en af bygningerne sammen med sin bror.

At klager hævder, at der ikke er dokumentation for, at huslejeniveauet er ”dyrt”, er forkert.

Tilsynet skriver, at

”Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at tilbuddets omkostninger til ejendomsdrift er højere end andre sammenlignelige tilbud”, fremgår det af tilsynsrapporten fra 16. april 2024.

Det er ukorrekt, når klager beskylder journalisten for at lyve i podcasten.

Der er klar dokumentation for, at hestefolden er en af årsagerne til prisfastsættelsen i [Bynavn A].

I tilsynsrapporten fra april 2024, skriver Socialtilsyn Hovedstaden således

”Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at tilbuddets omkostninger til ejendomsdrift er højere end andre sammenlignelige tilbud, idet omkostningerne for botilbuddet er budgetteret til at udgøre 18.432,- kr. pr. plads, pr. måned, hvilket vurderes at være uforholdsmæssigt højt.

Dette beror på, at der foreligger en valuarvurdering der - i fastsættelsen af markedsleje - lægger afgørende vægt på at lejemålet indbefatter 4,5 ha jord, der anvendes til hestehold”.

Svar til P10

Vi afviser kritikken i klagepunktet.

Det er klart dokumenteret, at klager i 2023 budgetterede med omkostninger på 75.000 kroner til kontorfaciliteter i [Bynavn C]

”I jeres budget indgår bl.a. ejendomsomkostninger på 75.000 kr. til adressen, [Adresse E] i [Bynavn C]”, frem­ går det af socialtilsynets påtænkte afgørelse 10. februar 2023, hvor klagers budget for [Klager] 2023 blev afvist.

Af værtens spørgsmål og præmisser fremgår det tydeligt, at det er socialtilsynets vurderinger, der ligger til grund: ”Og socialtilsynets tanke er.

.

.

.

” og ”som socialtilsynet mener, at der måske er et lidt tvivlsomt behov for”.

Socialtilsyn Hovedstaden mener ikke, det er forsvarlig forvaltning af skattekroner, at klager vil budgettere med og dermed finansiere (med skattekroner) et kontor i [Bynavn C]

”Vi bemærker i den forbindelse, at socialtilsynets ved godkendelsen af tilbuddet ikke har godkendt, at tilbuddet råder over kontorfaciliteter beliggende i [Bynavn C].

og adressen er således heller ikke påført godkendelsesskriveisen.

Der er ved godkendelsen derimod taget højde for, at der er servicearealer i tilbuddet, som vurderes egnede til kontor for medarbejderne.

Vi bemærker endvidere, at det ikke er sædvanligt, at et socialt tilbud skal betale husleje til en medarbejders kontorfaciliteter, hvorfra vedkommende udøver sine opgaver”.

”Udgiften til yderligere kontorfaciliteter er derfor en udgift uvedkommende for tilbuddets virksomhed, jf. lov om socialtilsyn § 11 b, stk. 1, nr. 2, og skal fragå ejendomsomkostningerne i jeres budget”, fremgår det af socialtilsynets afvisning af [Klager]s budget for 2023.

Podcasten hævder på intet tidspunkt, at klager ejer kontoret i [Bynavn C].

Vi er dog opmærksomme på, at der i podcast-udgaven - modsat dækningen i Politiken og på Politiken.dk blev brugt ordet ”udleje” i stedet for ”leje”.

Det er en fejl, som vi har rettet, således at formuleringen i podcasten nu lyder

”Ja, og på et tidspunkt er der også et forsøg på at få dækket nogle udgifter til et lille kontor i [Bynavn C], selv om det jo immervæk ligger et stykke væk fra [Bynavn A] og [Bynavn B].

Men der er det, at Socialtilsynet sætter foden ned og siger det går simpelthen ikke.

Du kan ikke leje kontorfaciliteter i [Bynavn C], når der i øvrigt er masser af brugbart areal i [Bynavn A] og [Bynavn B] til at lave et fint kontor”.

Formuleringen om, at ”hendes søn skal have nogle penge” refererer til sønnens løn for arbejdet, som, klager mener, skal foregå fra [Bynavn C].

Det, mener vi, at der er fuld dækning for, men for ikke at kunne give anledning til misforståelse, har vi valgt også at tage denne sætning ud af podcasten.

Præciseringen ændrer ikke på, at de overordnede præmisser for podcasten og den konkrete dialog er korrekt.

Socialtilsynet lægger stor vægt på, at klager har begunstiget sin familie økonomisk, bruger kontoret i [Bynavn C] som eksempel på, at kontoret ”er uvedkommende” for [Klager] og mener, at det er sket på bekostning af den faglige kvalitet.

”Det faktum, at [Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet, er ikke udtryk for en ansvarlig ledelse”, skriver tilsynet i sin meddelelse om, at [Klager] skal lukke.

”

Politiken har afslutningsvis anført følgende til klagen

”Politiken kan fortsat klart afvise alle klagepunkter.

God presseskik er ikke tilsidesat i dækningen af sagen.

Politiken mener, at klagers nye svar ikke bibringer nye væsentlige oplysninger, der ændrer på klagesagens grundlag.

I flere tilfælde fremfører klager en række spekulationer og insinuationer, som hverken er dokumenteret eller relevante for sagens indhold og de indklagede artikler.

Klager argumenterer for, at myndigheden Socialtilsyn Hovedstaden ikke kan anses som en troværdig kilde, og at tilsynet har fejlbehæftede afgørelser, som Politiken og Kommunen.dk har gengivet.

Det skal understreges, at socialtilsynet forud for sin afgørelse har partshørt klager, hvorefter tilsynet har fastholdt sin afgørelse om at lukke [Klager].

Politiken og Kommunen.dk har desuden forelagt tilsynets vurderinger for flere eksperter for kritisk at belyse tilsynets konklusioner.

At klager hævder, at tilsynet tager fejl, indgår i vores dækning, idet Politiken har medtaget klagers kritik af tilsynet og skriver, at hun har klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Det er fortsat Politikens klare opfattelse, at klager har fået en fair behandling, og at god presseskik er iagttaget til fulde.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Vinkling, korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] v/[Ejeren] har klaget over, at omtalen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt [Klager] har haft tilstrækkelig faglig, økonomisk og organisatorisk kvalitet, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til socialfaglige spørgsmål.

Politiken har samarbejdet med Kommunen.dk om omtalen af [Klager] og har efter det oplyste delt research og været i tæt kontakt om redaktionelle spørgsmål og journalistiske overvejelser.

Klagen over Kommunen.dks offentliggørelse af artikler behandles særskilt under Pressenævnets sag nr. 2024-09472.

[Klager] var et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap.

[Klager] blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed og var ledet og ejet af [Ejeren].

Botilbuddet havde fire pladser med adresse i [Bynavn A], mens dagtilbuddet havde otte pladser med adresse i [Bynavn B].

Politikens omtale af [Klager] i de påklagede artikler og podcastepisoden er baseret på aktindsigter fra en række myndigheder, herunder blandt andet Socialtilsyn Hovedstaden, og der er i omtalen gengivet uddrag af myndighedsafgørelser, rapporter og kildeudsagn.

Politiken har gennemført interviews med mindst syv tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på [Klager], hvoraf en af de tidligere pårørende – [Person B] – optræder med sit fulde navn i omtalen, og de øvrige pårørende og tidligere medarbejdere optræder anonymt i omtalen.

I artiklerne medvirker også en række fagkilder, heriblandt [Ekspertkilde A], professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, [Ekspertkilde B], professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, og [Formanden], formand for Danske Handicaporganisationer, som blev forelagt myndighedernes vurderinger, og som udtaler sig både generelt om området og konkret om driften af [Klager], herunder de økonomiske forhold.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Socialtilsyn Hovedstaden den 16. april 2024 traf afgørelse om at bringe [Klager]s generelle godkendelse til at drive tilbud under socialtilsynsloven til ophør, idet tilsynet vurderede, at [Klager]s økonomiske, organisatoriske og socialfaglige kvalitet ikke var tilstrækkelig høj, og at tilbudsleder og -ejer [Ejeren] ikke havde vilje eller evne til inden for en rimelig tidshorisont at tilvejebringe den fornødne kvalitet i tilbuddet.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Ejeren] den 10. maj 2024 klagede til Socialtilsyn Hovedstaden over afgørelsen, og at tilsynet den 24. maj 2024 efter en genvurdering fastholdt afgørelsen.

[Ejeren] har herefter klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen, som havde opsættende virkning, hvilket indebærer, at ophøret af [Klager]s godkendelse afventede Ankestyrelsens behandling af klagen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Socialtilsyn Hovedstaden den 1. maj 2024 traf afgørelse om, at [Ejeren] i fem år fra den 16. april 2024 ikke må ansættes som leder af eller indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt, eller som søger om godkendelse af socialtilsynet, idet tilsynet vurderede, at hun som ejer og leder havde forårsaget de forhold, der begrundede afgørelsen om at inddrage [Klager]s godkendelse.

Politiken rettede den 20. juni 2024 (med Kommunen.dk) første gang telefonisk henvendelse til [Ejeren] med anmodning om et mundtligt interview, som [Ejeren] imødekom, men efterfølgende aflyste via mail og anmodede om at modtage spørgsmål på skrift.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Ejeren] herefter var i kontakt med Politiken via mail, hvor hun indledningsvis fik tilsendt 32 spørgsmål og herefter opfølgende spørgsmål med svarfrist henholdsvis den 25. juni 2024, den 28. juni 2024 og den 1. juli 2024.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Ejeren] blev præsenteret for artiklernes emne, kritikken mod [Klager], herunder for de økonomiske dispositioner, driften af og forholdene på bostedet.

Nævnet lægger herudover til grund, at [Ejeren] svarede skriftligt på Politikens henvendelser med afvisning af kritikken.

Politiken bragte herefter en række artikler i perioden fra den 30. juni 2024 til den 6. juli 2024 henholdsvis på politiken.dk og i den trykte udgave, samt podcastepisoden ”Bosteder: Er det blevet en pengemaskine at passe de mest udsatte?

” bragt den 2. juli 2024 på politiken.dk/podcast.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Politikens valg og fravalg af informationer i omtalen af [Klager] ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale har dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, som der redegøres nærmere for i artiklerne og i podcastepisoden, og at det klart fremgår af omtalen, hvor oplysningerne stammer fra.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Politiken korrekt har gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke [Klager] og tildelingen af lederkarantæne for [Ejeren], ligesom Politiken korrekt har oplyst, at [Ejeren] har klaget til Ankestyrelsen over afgørelsen, da hun ikke er enig i tilsynets vurdering.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Politiken forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde [Ejeren] bekendt med kritikpunkterne i artiklerne, at [Ejeren] fik mulighed for at kommentere artiklernes indhold, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter er gengivet i artiklerne i umiddelbar forlængelse af den fremsatte kritik, herunder navnlig at hun længe har følt sig i ”bad standing” hos Socialtilsyn Hovedstaden, at hun afviser vurderingen af, at forvaltningen af botilbuddets økonomi fremstår som svindel, og at hendes datter ikke er blevet aflønnet bedre end de andre ansatte.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at Politiken i omtalen også har gengivet, at der er pårørende til beboere på [Klager], som har haft en god oplevelse med at have deres barn på bostedet, herunder en pårørende til en nuværende beboer, som udtaler, at [Klager] er et godt sted, og at personalet er gode til at sætte sig ind i beboernes behov, ligesom Politiken har gengivet [Ejeren]s oplysning om, at pårørende til to ud af [Klager]s tre nuværende beboere har ”reageret med udtalelser, hvor de klart tilkendegiver deres tilfredshed med [Klager]”.

I forhold til Politikens anvendelse af udsagn fra kilder, som optræder anonymt i omtalen, finder nævnet som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at der indgår kilder, som er tidligere medarbejdere hos [Klager], gav Politiken anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Politiken gør således i omtalen opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er tidligere medarbejdere, således at læserne har mulighed for at vurdere troværdigheden.

For så vidt angår kilden [Person B], der som mor til den tidligere indskrevne beboer på [Klager], [Person A], udtaler sig kritisk om sin søns ophold på botilbuddet, herunder håndteringen af sønnens ulykke på botilbuddet, hvor han havde pådraget sig skader i svælget og spiserøret efter at have indtaget ætsende vortemiddel, finder nævnet, at hendes kritiske udtalelser gav Politiken anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af hendes oplysninger, da hun kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af Politikens omtale, hvilken relation [Person B] har haft til [Klager] og lederen [Ejeren], herunder at hendes søn [Person A] opholdt sig på botilbuddet i ca. otte måneder, og at hun er kritisk over for botilbuddet og lederen, således at læserne har mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Person B]s fremsatte kritik desuden er efterprøvet ved forelæggelse for [Ejeren], og hendes udlægning af forløbet efter ulykken og svar på kritikken er gengivet i artiklerne, herunder at hun har ”fuld forståelse for”, at moderen ”har haft en dårlig oplevelse med [Klager]”, at det blot skyldes, at [Klager] ”ikke var det rette sted” for hendes søn, ligesom Politiken har gengivet [Ejeren]s oplysning om, at de ”opsagde samarbejdet i samråd med borgerens kommune, fordi vi efter nogen tid vurderede, at det ikke var til gavn for borgeren at blive boende”.

Nævnet finder tillige ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke har udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende fagkilder.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne fra kilderne fremstår som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

Nævnet finder det ikke dokumenteret, at disse kilder eller at myndighederne i øvrigt skulle have haft interesse i negativ omtale af [Klager].

Nævnet bemærker i den forbindelse, at offentlige myndigheder generelt vurderes som troværdige kilder.

På denne baggrund finder Pressenævnet i lyset af det samlede forløb ikke grundlag for at udtale kritik af Politikens omtale.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Politiken.

Afgjort den 19. august 2025

-

"Mailkorrespondance med journalist"

-

"Svar sendt til journalist"

-

"Bilag sendt til journalist.

SKEMA 1

Klagepunkter vedrørende artiklen

Ejer af privat bosted udbetalte millioner og udlejede dyr til sig selv: »Det fremstår som systematisk svindel«

Nr.

Tekst i artiklen

klage

J1

Flere af landets kommuner har de seneste år betalt millioner af kroner for, at nogle af landets svageste borgere med svært handikap kan få omsorg og pleje på bo- og dagtilbuddet [Klager] i Nordsjælland.

Men en betragtelig del af pengene er endt i lommen på ejeren af det lille sted.

Det viser en afdækning baseret på aktindsigt og interviews med tidligere ansatte og pårørende til beboere på stedet, som Politiken og Kommunen.dk har foretaget.

Der er her tale om en grov og udokumenteret anklage.

Formuleringen "en del af pengene er endt i lommen på ejeren" er en tydelig reference til udtrykket "tage pengene i egen lomme", hvilket betyder at beholde penge for sig selv, typisk i en sammenhæng, hvor det er uærligt eller uetisk.

Politiken og Kommunen.dk gør det klart, at artiklerne baseres på en undersøgelse af forholdene, som medierne selv har foretaget.

Dermed vil man som læser forvente, at alle sagens oplysninger er blevet efterprøvet og dokumenteret ud fra journalistiske principper om kildekritik og objektivitet.

Det er desværre ikke tilfældet, hvilket vil fremgå af de følgende kommentarer.

J2

Alene i årene 2020 til 2022 har [Ejeren] haft indtægter på over 6 millioner kroner på private hævninger og udlejning til sin virksomhed, viser Politiken og Kommunen.dks og Kommunen.dk’s gennemgang.

Påstanden er usand.

Klager er desuden ikke blevet forelagt disse tal med henblik på at kunne kommentere dem, hvilket er kritisabelt.

At der er foretaget hævninger fra kontoen for [Klager] til Klagers konto er ikke ensbetydende med, at der er tale om en indtægt.

I årene 2020, 2021 og 2022 blev der hævet i alt 3.592.370 kr. Ud af dette beløb udgjorde 2.470.314 kr. løn til leder (Klager), mens

1.070.476 udgjorde skat af virksomhedens overskud, som blev betalt via ejerens personlige konto.

Se også bilaget "Løn og skat".

At enkeltmandsvirksomheden [Klager] ikke selv ejer de to ejendomme, som tilbuddet benytter, skyldes primært, at det ikke er muligt for en sådan virksomhed at finansiere ejendomskøb.

At [Klager] har betalt leje af ejendomme, som ejes helt eller delvist af Klager er ikke ensbetydende med, at Klager har haft en indtægt derved.

[Klager] lejer sig ind i to ejendomme, [Adresse A] og [Adresse B].

Ejendommen i [Bynavn B] er fra 1919.

Den har været i Klagers eje siden 2015 og blev udelukkende købt til formål om at give handicappede borgere et sted at være.

Ejendommen i [Bynavn A] ejes af Klager og [Broren] med hver 50% og blev opført i 2019 med henblik på at opstarte botilbud og har alene været anvendt til dette formål.

Det siger sig selv, at der er udgifter ved at eje en ejendom såsom finansiering/lån, forsikring, vedligehold og reparationer mv. Klager har ikke modtaget løn fra udlejningen af de to ejendomme.

Klager har i en kortere periode på i alt 15 måneder (januar 2022 til og med marts 2023) udlejet dyrehold til [Klager]s dagtilbud, der har i alt 8 pladser.

Som udlejer afholdt hun i denne periode alle udgifter til de i alt ca. 70 dyr (herunder 3 heste), det vil sige udgifter til leje af stald, foder, dyrlæge, medicin, forsikringer og anden pleje, herunder løn til dyrepasser.

Klager har ikke modtaget løn eller anden indtægt fra udlejning af dyrehold mv.

Klagers indtægt fra [Klager] i årene 2020, 2021 og 2022 er således udelukkende hendes løn på i alt 2.470.314 kr., som der er svaret skat af.

J3

Størrelsen på de beløb, som ejer [Ejeren] hævede til sig selv, voksede gradvist i årene efter oprettelsen af

bo- og dagtilbuddet, viser gennemgangen af [Klager]s regnskaber.

Det er ikke korrekt.

Disse private hævninger dækker løn til leder samt skat af overskud i enkeltmandsvirksomheden [Klager].

Fordelingen af lønindtægt og betaling af skat af overskud i virksomheden i årene er som følger

2019

personlig løn: 331.373 kr.

skat af overskud i [Klager]: 10.371 kr.

2020

personlig løn: 792.495 kr.

skat af overskud i [Klager]: 0 kr.

2021

personlig løn: 864.615 kr.

skat af overskud i [Klager]: 518.555 kr.

2022

personlig løn: 810.405 kr.

skat af overskud i [Klager]: 551.921 kr.

De beløb, som Klager modtog selv, steg således ikke år efter år.

Tværtimod faldt hendes løn fra 2021 til 2022 - og igen fra 2022 til 2023, hvor lønnen var 692.000 kr.

Se også bilaget "Løn og skat".

J4

I 2020 foretog hun private hævninger for 962.465 kroner, i 2021 udbetalte hun 1.283.003 til sig selv, mens beløbet i 2022 steg til 1.346.902 kroner.

Beløbet i 2022 svarer omtrent til det årlige vederlag for en minister i Danmark.

Det er ikke korrekt.

Disse private hævninger dækker løn til leder samt betaling af skat af overskud i enkeltmandsvirksomheden [Klager].

Se Punkt J3 og bilaget "Løn og skat".

J5

Adspurgt om de private hævninger svarer [Ejeren], at hendes selskabsform »forvirrer Socialtilsynet«.

Og at overførslen til hende selv i 2022 på knap 1,4 millioner kroner skal ses i sammenhæng med, at hun efter eget udsagn skulle betale 551.921 kroner i selskabsskat på baggrund af sit overskud i 2021.

I et bilag, hun har fremsendt, er beløbet angivet som hævet til »restskat«.

Men også det har socialtilsynet kigget nærmere på.

Tilsynet konstaterer, at de private hævninger ikke alene kan forklares med tilbagebetaling af skat.

»Dermed ses der samlet set ikke redegjort for privathævninger svarende til kr. 838.473 i perioden fra tilbuddets stiftelse til ultimo 2022«, skriver Socialtilsyn Hovedstaden.

Politiken og Kommunen.dk skriver "selskabsskat".

Det beviser, at de ikke forstår sagens rette sammenhæng, for [Klager] betaler ikke selskabsskat.

[Klager] er en enkeltmandsvirksomhed, og en enkeltmandsvirksomhed betaler ikke selskabsskat.

Overskud af enkeltmandsvirksomhed beskattes hos ejeren personligt.

Den personlige beskatning sker med en væsentlig højere trækprocent end selskabsskat, der kun er 22%.

Klager har over for Politiken og Kommunen.dk gjort klart, at de private hævninger omfatter både løn til leder samt beløb til betaling af skat af overskuddet i [Klager].

Dette har hun dokumenteret overfor journalisten ved at fremsende oplysninger for 2022, der beviser skatteindbetalingen dette år.

Det giver ikke mening, når artiklen nævner, at Socialtilsyn Hovedstaden ikke mener de private hævninger kan forklares med "tilbagebetaling" af skat.

Klagers skattebetaling i 2022 var ikke "tilbagebetaling".

Der var tale om "restskat", idet skatteindbetaling angik indkomståret 2021.

Klagers eksempel angik et enkelt år (2022), men Socialtilsyn Hovedstaden forholder sig slet ikke til hendes dokumentation for dette år.

Politiken og Kommunen.dk skriver i stedet, at socialtilsynet mangler dokumentation for hævninger for hele perioden, "svarende til kr. 838.473".

Det er dybt kritisabelt, at Politiken og Kommunen.dk ikke gav Klager mulighed for at kommentere socialtilsynets påstand om manglende dokumentation.

Som det også fremgår af punkt J2 og bilaget "Løn og skat" har skat af overskud i enkeltmandsvirksomheden [Klager] udgjort i alt 1.096.963 kr. Dette beløb er desuden verificeret af en statsautoriseret revisor.

J6

[Ejeren] ejer en stribe adresser i Danmark og har kunnet supplere sin indtjening ved at leje flere af dem ud til [Klager].

I stedet for at bruge udtrykket "flere" burde Politiken og Kommunen.dk blot skrive det korrekte antal, nemlig to (2).

Som det fremgår af punkt J2 lejer [Klager] sig ind i 2 ejendomme.

Klager er medejer af den ene og eneejer af den anden og modtager ikke løn i forbindelse med udlejningen.

J7

[Ejeren]s datter driver et stutteri, der sælger heste, men ifølge regnskabet for 2021 modtog datteren også 174.000 kroner årligt af [Klager] for at være dyrepasser.

Dette er udtryk for en unødvendig snagen i en medarbejders helt private forhold.

Politiken og Kommunen.dk har desuden ikke på noget tidspunkt givet Klager mulighed for at kommentere påstanden om sammenhæng mellem datterens stutteri og [Klager], hvilket er dybt kritisabelt

Der er ingen sammenhæng mellem datterens hobby-stutteri og [Klager].

Blandt de ca. 70 dyr, der har været en del af tilbuddets dyrehold, har der været tre heste.

Disse tre heste er hverken opdrættet af, købt af eller solgt til Klagers datter.

Ingen af tilbuddets tre heste har været egnet til avl.

Datterens stutteri er et hobby-foretagende og er således heller ikke registreret som en virksomhed.

Hvad hun foretager sig i sin fritid på sin egen bopæl 84 km.

fra [Klager] har ingen relevans for [Klager] og Politiken og Kommunen.dk's dækning.

Man skulle i øvrigt mene, at det er helt oplagt og på ingen måde mistænkeligt, at en person, der arbejder som dyrepasser, også har en privat interesse for dyr og muligvis holder dyr på sin private bopæl.

J8

Da Politiken og Kommunen.dk for få dage siden besigtigede [Klager], var der dog flere heste på botilbuddets matrikel.

Det er under al kritik, at Politiken og Kommunen.dk ikke har forelagt denne kritik for Klager, så hun kunne kommentere den.

Særligt når denne oplysning i konteksten giver indtryk af, at Klager har talt usandt om, hvorvidt tilbuddet stadig har et dyrehold.

Der går pt.

4 heste ved ejendommen.

Der er tale om heste i privat eje, som holder græsset nede.

[Klager] har hverken indtægter eller udgifter vedrørende disse heste.

J9

Men der var allerede masser af kontoregnet plads i tilbuddenes bygninger i [Bynavn A] og [Bynavn B], vurderede socialtilsynet.

Det var heller ikke

»sædvanligt, at et socialt tilbud skal betale husleje til en medarbejders kontorfaciliteter«, anførte tilsynet

Heller ikke dette forhold har Politiken og Kommunen.dk forelagt Klager med henblik på at kunne kommentere det.

Det er dybt kritisabelt.

Politiken og Kommunen.dk har blot bedt Klager om at forholde sig til udgifter til kontor-husleje på en adresse, der fejlagtigt var angivet som kontoradresse.

Politiken og Kommunen.dk har ikke bedt Klager om at forholde sig til rimeligheden i udgifterne til et kontor, eller hvorvidt der var kontor-egnede lokaler på tilbuddets lejemål i [Bynavn A] og [Bynavn B].

Det er misledende, når Politiken og Kommunen.dk skriver "en medarbejders kontorfaciliteter".

Det administrative personale bestod slet og ret af en enkelt medarbejder samt leder.

Der var ikke nogen lokaler på lejemålene, som var egnet til kontor.

Danmark var fra marts 2020 til februar 2022 underlagt Covid19-resttriktioner.

Derfor gav det god mening, at tilbuddets administration kunne håndteres fysisk isoleret fra tilbuddets sårbare beboere og brugere.

Efter krav/anmodning fra Socialtilsyn Hovedstaden blev der dog etableret kontor i en af ejendommene.

Dette kontor blev indrettet i et lokale, der ikke tidligere havde været en del af lejemålet på den pågældende ejendom, hvorfor det samlede lejeareal steg.

J10

»Det var helt åbenlyst, at personalet ikke var faguddannet.

Det virkede som et sted med en storfamilie af ansatte, der både talte familie, venner og bekendte.

Det forekom som nepotisme, og jeg fik indtryk af, at de ansatte var i et afhængighedsforhold til [Ejeren]«, siger en forælder til en tidligere beboer.

Denne kommentar har Politiken og Kommunen.dk heller ikke forelagt Klager med henblik på at kunne kommentere.

Der er tale om en påstand, der på ingen måde afspejler de virkelige forhold.

Ligeledes er der ingen eksempler i Politiken og Kommunen.dk's dækning på, at nogen ansatte har været i et afhængighedsforhold til Klager.

J11

En af de udskrevne beboere havde ifølge tilsynet fået »trykmærker af forkert siddestilling i sin kørestol«.

Samme beboer havde tabt sig så meget, at beboeren var blevet undervægtig, samtidig med at [Klager] ikke arbejdede med borgerens sprog eller syn, vurderede tilsynet.

Efter at beboeren flyttede fra [Klager], er vedkommende

»blomstret op, har fået plejet sine sår, taget på i vægt og er igen begyndt at udvikle sit sprog«, fremgår det af en skrivelse fra tilsynet.

Politiken og Kommunen.dk har ikke forelagt denne oplysning for Klager.

Dermed har hun ikke haft nogen mulighed for at kommentere den.

Dette er dybt kritisabelt.

Det er ydermere kritisabelt, at det i artiklen fremstår som om der er tale om faglige observationer.

De nævnte beskrivelser og kritik stammer hverken fra sagsbehandler, læge, kommune, Socialtilsyn Hovedstaden eller andre myndigheder.

Der er tale om udsagn fra en pårørende til en udskrevet borger.

Disse personlige og subjektive beskrivelser optræder ikke i nogen tilsynsrapporter, men dukker pludselig op i det dokument, hvor Socialtilsyn Hovedstaden argumenterer for at lukke [Klager].

Her står bl.a.

".

.

.

ved vi fra borgerens pårørende, at borgeren under sit ophold i [Klager] fik trykmærker af forkert siddestilling i sin kørestol…".

Man kunne få tanken, at socialtilsynet har ønsket at tage enhver form for (usaglig) kritik med for at styrke sin sag.

Uanset hvad der måtte have været Socialtilsyn Hovedstadens bevæggrund, så er det dybt kritisabelt, at Politiken og Kommunen.dk lader læserne tro, at der er tale om faglig kritik.

J12

»Når jeg hørte om det millionbeløb, som [Klager] fik for hver borger, blev jeg målløs.

Det var tydeligt, at de penge ikke kom ned til borgerne«, siger en tidligere medarbejder, som ønsker at være anonym af frygt for konsekvenserne ved at stå frem.

Politiken og Kommunen.dk har ikke forelagt denne oplysning for Klager.

Dermed har hun ikke haft nogen mulighed for at kommentere den.

Der er tale om et groft ærekrænkende udsagn, og der er intet sagligt argument for at anonymisere kilden.

Hvilke konsekvenser skulle denne person kunne frygte ved at "stå frem?

" Anonymiseringen tjener udelukkende til at gøre det muligt for kilden at komme med grundløse anklager uden at kunne blive holdt ansvarlig for sine udtalelser.

J13

Der er også pårørende til beboere, der har haft en god oplevelse med at have deres barn på [Klager].

[Ejeren] skriver, at pårørende til to ud af [Klager]s tre nuværende beboere har »reageret med udtalelser, hvor de klart tilkendegiver deres tilfredshed med [Klager]«.

Politiken og Kommunen.dk har været i kontakt med en pårørende til en nuværende beboer, som roser [Klager] og frygter, at bostedet lukker.

Den pårørende mener, at [Klager] er et godt sted, og at personalet er gode til at sætte sig ind i beboernes behov.

Det er kritisabelt, at Politiken og Kommunen.dk undlader at fortælle læserne, at der ligger en helt ny udtalelse fra en sagsbehandler i [Kommune A], der bl.a. skriver

"Jeg kan bekræfte, at jeg som myndighedsrådgiver på de to borgere, har tillid til [Klager] og deres pædagogiske tilgang, omsorg, forældresamarbejde samt samarbejde med undertegnede rådgiver intet har at udsætte på [Klager]."

Siden publiceringen af artiklen har en 3. pårørende sendt en skriftlig støttetilkendegivelse.

Det betyder, at pårørende til alle tre borgere på [Klager] har tilkendegivet deres tillid og støtte til [Klager].

De skriver bl.a (navne er anonymiseret).

1.

[VORES SØN] elsker hverdagen i [Klager].

Han fodrer dyr, spiller spil med de andre beboere, tager på ture ud af huset, ferier mv.

Med andre ord har [VORES SØN] hele hans verden i [Klager].

Vi kan simpelthen ikke komme på en eneste grund til en lukning!

Der er så absolut ingen mistrivsel at spore hos [VORES SØN] , tværtimod er det en ung mand i stor stor trivsel.

2.

Stedet er fuldstændig som hvis [MIN SØN] boede hos en almindelig familie.

Personalet er omsorgsfulde og imødekommende.

[MIN SØN] er meget tryg og han er aldrig syg.

Han har taget på og fået muskler og er i virkelig god trivsel.

Jeg vil blive utrolig ked af at han skulle et andet sted hen, da jeg er sikker på at det bliver så svært for ham.

3.

Samarbejde mellem os som pårørende og huset fungere uden problemer og vi føler os trygge ved at [VORES DATTER] har et sted hvor hun føler sig hjemme

Ovennævnte tilkendegivelser er samlet i bilaget "Udtalelser".

SKEMA 2 - citater fra kilder

Klagepunkter vedrørende artiklen

Ejer af privat bosted udbetalte millioner og udlejede dyr til sig selv: »Det fremstår som systematisk svindel«

Nr.

Tekst i artiklen

klage

S1

»Det faktum, at [Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet, er ikke udtryk for en ansvarlig ledelse«, skriver Socialtilsyn Hovedstaden.

Dette udsagn gengives i tre andre artikler

-

»Det er hjerteskærende«: Formand reagerer…

-

Leder af bosted får årelang karantæne…

-

Lægen fra Giftlinjen sagde…

Der er ingen dokumentation for, at denne meget grove anklage skulle være sand.

Dette er jo netop en af årsagerne til, at Klager har klaget til Ankestyrelsen over Social Hovedstadens afgørelse.

Politiken og Kommunen.dk gør i sin dækning intet forsøg på at efterprøve, hvorvidt der findes dokumentation for Socialtilsyn Hovedstadens beskyldninger, men formidler dem i stedet ganske ukritisk.

Det er en særdeles ærekrænkende anklage, at Klager skulle have fravalgt at anvende midler til faglig kvalitet og udvikling for i stedet at begunstige sig selv og sin familie.

Så meget desto mere vigtigt er det, at Klager skulle have haft mulighed for at kommentere denne anklage.

Men det fik hun ikke.

S2

Men Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at omkostningerne til ejendommene er »højere end andre sammenlignelige tilbud« og

»uforholdsmæssigt højt« per beboer.

Faktisk vurderer tilsynet, at lejeomkostningerne har »karakter af en systematisk overfinansiering af tilbuddets ydelser, hvor andre økonomiske hensyn end tilbuddets varetages«.

Politiken og Kommunen.dk har undladt at forelægge anklagen om "systematisk overfinansiering" for Klager, hvilket er dybt kritisabelt.

I øvrigt er det ikke lykkedes at lokalisere noget dokument, hvor Socialtilsyn Hovedstaden nævner "systematisk overfinanisering", så spørgsmålet er, om citatet overhovedet er korrekt.

Hvad angår omtale af omkostninger til ejendomme har Politiken og Kommunen.dk her igen valgt helt ukritisk at citere Socialtilsyn Hovedstaden.

Man kunne have bedt socialtilsynet om nogle eksempler på, hvad andre lignende tilbud betaler i husleje, ligesom man kunne have bedt socialtilsynet specificere, hvad en rimelig lejeomkostning er.

Politiken og Kommunen.dk undlader i øvrigt at fortælle sine læsere, at timetaksten for en indskrivning på [Klager] er på niveau med andre lignende tilbud.

S3

Socialtilsyn Hovedstaden mener, at der er tale om »systematiske privathævninger«, og konstaterer, at [Ejeren]s »samlede løn/hævninger« til sig selv ligger

»betydeligt over« andre sammenlignelige tilbud.

Politiken og Kommunen.dk har undladt at forelægge denne anklage om "systematiske privathævninger" for Klager, hvilket er dybt kritisabelt.

I øvrigt er det ikke lykkedes at lokalisere noget dokument, hvor Socialtilsyn Hovedstaden nævner "systematiske privathævninger", så spørgsmålet er, om citatet overhovedet er korrekt.

Det må i øvrigt være svært for de fleste at forstå, hvordan månedlige lønudbetalinger kan betegnes som andet end "systematisk", idet der er tale om tilbagevendende udbetalinger på en fast dag hver eneste måned.

Når udtrykket alligevel her anvendes som en negativ hændelse, må det hænge sammen med, at Politiken og Kommunen.dk undlader at forholde sig til det faktum, at privathævningerne dækker over både løn til leder samt skat af overskud i enkeltmandsvirksomheden [Klager].

P1

"Det fremstår som systematisk svindel"

Anklagen er usand og udokumenteret.

Dette citat optræder ovenikøbet artiklens overskrift, selv om der ikke er dækning for udsagnet.

P2

"Det her er i helt usædvanlig og uhørt grad systematisk økonomisk berigelse"

Anklagen om økonomisk berigelse er usand og udokumenteret.

P3

"Udover at man udlejer hestene, så betaler tilbuddet også foderet til hestene, og så er det datteren, man har ansat til at passe hestene.

Det er helt utilstedeligt."

Dette er ikke korrekt.

Foderet blev betalt af udlejer og ikke af [Klager] (lejer).

Det er kritisabelt, at Politiken og Kommunen.dk har ikke forelagt denne påstand for Klager.

Datteren var ansat som dyrepasser for i alt ca. 70 dyr, heraf tre heste.

Det er således ikke korrekt, at hun var ansat til blot at "passe hestene".

Der har tidligere været andre personer ansat som dyrepasser.

Stillingen er således ikke oprettet til datteren, sådan som læserne får indtryk af.

P4

"Selvfølgelig kan man godt have dyr og have forskellige former for hesterelateret terapi, men det er der ikke tale om her.

Det er ikke sådan, man bruger dyrene.

De har formodentlig ikke ret meget med beboerne at gøre.

Så det er alt for dyrt, og det er det her tilbud uvedkommende"

Der er tale om en påstand uden nogen form for dokumentation bag.

Dyreholdet på ca. 70 dyr var tilknyttet [Klager]s dagtilbud, hvor der er i alt 8 pladser.

Dyrene havde stor værdi - også terapeutisk værdi - for borgerne.

Det er dokumenteret i såvel statusrapporter, journalnotater som på foto og video.

Herunder nogle uddrag (navne er anonymiseret)

-

"Kommer selv ned og vil have overtøj på, så vi kan gå den aftale tur sammen.

Deltager efterfølgende i fodring af dyrene og er meget nysgerrig på fuglene og hvordan man putter fuglefrøene ned i det lange rør.

Udviser meget tålmodighed imens."

-

"Spørger selv [BEBOER] om han vil med ud i stalden.

.

."

-

"Gået op og hentet kattemad i Maxi Zoo på eget initiativ.

Selv opdaget at vi manglede det, lavet aftale om hvornår det skulle købes og med hvem og dagen oprandt 3 dage senere, holdt [BEBOER] aftalen helt uden problemer.

Turen gik så fint og humøret var højt undervejs."

-

"Har mad med hjemmefra til dyrene, som [BEBOER] kaster til grisende med stor glæde "

Se desuden bilaget "Dyreaktiviteter".

P5

Om forsøget på at lade sønnens kontor indgå i budgettet siger professor i økonomistyring [Ekspertkilde A]: "Det er helt vanvittigt.

Det burde jo ikke kunne lade sig gøre"

Der er udtryk for stærkt skadevoldende udtalelse, som ikke baserer sig på fakta.

Det er misledende, når Politiken og Kommunen.dk skriver "sønnens kontor".

Det

administrative personale bestod slet og ret af en enkelt medarbejder samt leder.

At den administrative medarbejder er leders søn, gør ikke kontoret til hans.

Der var ikke nogen lokaler på lejemålene, som var egnet til kontor.

Danmark var fra marts 2020 til februar 2022 underlagt Covid19-resttriktioner.

Derfor gav det god mening, at tilbuddets administration kunne håndteres fysisk isoleret fra tilbuddets sårbare beboere og brugere.

Efter krav/anmodning fra Socialtilsyn Hovedstaden blev der dog etableret kontor i en af ejendommene.

P6

"Man er fuldstændig skruppelløs, og det er derfor, jeg synes, det her ikke er almindelig uduelighed og inkompetence.

Det er helt utroligt, at det her kan være tilladt"

Der er tale om et stærkt ærekrænkende udsagn uden hold i faktuelle forhold.

M1

[Ekspertkilde B], der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at ejeren [Ejeren] overskrider reglerne for at drive botilbud.

»Det her er ikke en sag, hvor man taler om gråzoner.

Der er en klar overskridelse«, siger han.

»Jeg synes, at det grundlæggende problem er, at det lader til, at hun ikke har kunnet skille det professionelle og private ad.

Hun har set de offentlige midler som noget, hun kunne råde over, som var det hendes egne midler«, siger professor [Ekspertkilde B].

[Ekspertkilde B] beskylder Klager for ikke at kunne kende forskel på egne og andres penge, hvilket er et stærkt ærekrænkende udsagn.

Politik og Kommunen.dk har ikke forelagt dette eller noget andet udsagn fra [Ekspertkilde B]s udsagn for Klager.

Hun var således komplet uvidende om [Ekspertkilde B]s anklager, da artiklen blev publiceret.

Det er dybt kritisabelt, at Politik og Kommunen.dk har undladt at give hende mulighed for at kommentere dette.

Klagepunkter vedrørende artiklen

»Det er hjerteskærende«: Formand reagerer skarpt på afdækning af økonomiske forhold på lukningstruet bosted

Nr.

Tekst i artiklen

Klage

T1

Formanden for Danske Handicaporganisationer reagerer skarpt på afdækning af de økonomiske forhold på lukningstruet bosted.

»Det er etisk og moralsk forkasteligt«.

(udsagnet er nævnt i artiklens underrubrik)

Politiken og Kommunen.dk har ikke forelagt denne kritik for Klager.

Hun har kun fået mulighed for at forholde sig til en enkelt udtalelse fra [Formanden], som var møntet på en konkret hændelse omkring en beboer.

I dette udsagn forholder [Formanden] sig til noget helt andet, nemlig de økonomiske forhold.

T2

Det er etisk og moralsk forkasteligt, at man kan finde på at tjene penge på den måde«.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Danske Handicaporganisationer, [Formanden], efter at Politiken og Kommunen.dk søndag har afdækket, hvordan ejeren af bo- og dagtilbuddet [Klager] i Nordsjælland gennem flere år har udbetalt betydelige summer til sig selv.

Som ovenfor.

P7

Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet mener, at det »fremstår som systematisk svindel«.

Anklagen er usand og udokumenteret.

Klagepunkter vedrørende artiklen

Leder af bosted får årelang karantæne: »Vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse«

Nr.

Tekst i artiklen

klage

P8

"Vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse"

Politiken og Kommunen.dk har undladt at forelægge denne voldsomme beskyldning for Klager.

Der er tale om ærekrænkende udsagn, når man anklages for "urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse", og det er dybt kritisabelt, at Klager ikke er blevet givet en mulighed for at kommentere dette.

P9

"Det er derfor, at det også er i særklasse usædvanligt, uansvarligt, urimeligt og forargende"

Som ovenfor.

P10

Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet har læst sig grundigt ned i sagen og betegner den som en af de mest grelle, han nogensinde har set.

Han mener, det "fremstår som systematisk svindel".

Der er ganske enkelt ikke dokumentation for svindel, af den indlysende årsag at det ikke har fundet sted.

[Ekspertkilde A] giver udtryk for at udtale sig på baggrund af et særligt grundigt personligt tilegnet kendskab til sagen.

Dette gør blot denne usande og udokumenterede anklage endnu mere alvorlig.

M2

Professor i forvaltningsret [Espertkilde B] fra Københavns Universitet kalder det »en alvorlig situation«.

»Det, at man bliver sat i karantæne som leder i fem år, det er et rødt kort.

Du bliver simpelthen pillet af banen«, siger han.

»Man kan ikke agere, som om man har fået pengene som en slags ekstra privat formue.

Der er ikke fri leg for en leder på et botilbud uanset selskabsform«, siger [Ekspertkilde B].

Politik og Kommunen.dk har ikke forelagt dette eller noget andet udsagn fra [Ekspertkilde B]s udsagn for Klager.

Hun var således komplet uvidende om [Ekspertkilde B]s anklager, da artiklen blev publiceret.

Det er dybt kritisabelt, at Politik og Kommunen.dk har undladt at give hende mulighed for at kommentere dette.

Klagepunkter vedrørende artiklen

Kommuner reagerer på afsløringer om botilbud: »Det er ikke blot en skandale, det er en moralsk fallit«

Nr.

Tekst i artiklen

klage

P13

"Professor i økonomistyring [Ekspertkilde A] fra Aalborg Universitet mener, det "fremstår som systematisk svindel"

Anklagen om svindel er usand og udokumenteret.

Klagepunkter vedrørende artiklen

Lægen fra Giftlinjen sagde, at [Person A] skulle undersøges med det samme.

Men den ansatte havde ikke tid til at hjælpe

Nr.

Tekst i artiklen

klage

H1

Den ansatte havde ringet til Giftlinjen, som sagde, at [Person A] skulle tilses af en læge med det samme.

Politiken og Kommunen.dk gengiver ikke en korrekt beskrivelse af hændelsesforløbet.

De valgte tilmed at udelade Klagers svar til dem om dette ( "Det, du skriver, svarer ikke til det hændelsesforløb, som jeg har fået beskrevet." )

Hændelsesforløbet var følgende

1.

Den ansatte banker på hos [Person A] for at sige godnat.

Da den ansatte kommer ind til [Person A], står han med en lille flaske Vortex i hånden.

[Person A] havde i nogle dage haft ondt halsen og havde gået og småhostet.

Den ansatte får tanken, at [Person A] måske havde tænkt, at Vortex kunne lindre hans halsonde.

Den ansatte spørger [Person A] om han har taget det i munden, og [Person A] bekræfter.

Den ansatte får [Person A] til at åbne munden og ser nogle hvide pletter på [Person A]s læbe og tunge.

[Person A] viser ingen tegn på ubehag.

2.

Den ansatte ringer til Giftlinjen og få der besked på at ringe til 1813 ("Akuttelefonen").

3.

Den ansatte ringer til [Person A]s mor, som bor 5 minutters kørsel fra [Klager].

Moren er til et arrangement i [Bynavn D] og fortæller, hun kan være fremme efter en time.

4.

Den ansatte ringer til sin leder, Klager, der fortæller, at hun også kan være fremme om en time.

5.

Den ansatte ringer til 1813 og taler med en læge, som siger, at [Person A] skal tilses hurtigst muligt.

Den ansatte fortæller lægen, at moren kan være fremme på [Klager] om en time.

6.

Den ansatte ringer igen til moren.

Moren beder den ansatte ringe til [Person A]s far (forældrene er separerede), der bor ca. 20 minutters kørsel fra [Klager].

Faren fortæller den ansatte, at han er på vej i seng.

7.

Den ansatte ringer igen til moren, der fortæller den ansatte, at hun vil tale med faren, og at forældrene sammen vil blive enige om, hvad der skal ske.

8.

Den ansatte ringer igen til sin leder (Klager), der igen tilbyder at komme.

9.

Faren ringer til sin søn [Person A] på dennes telefon og har en

Facetime-samtale på cirka 10 minutter.

Den ansatte deltager lidt i denne samtale i [Person A]s lejlighed

Moren ringer tilbage til den ansatte og siger, at hun kommer selv.

Moren er blevet informeret om, at leder også kan komme til stedet.

Moren vil taget toget til [Bynavn A], om den ansatte siger, at moren kan tage direkte hen til [Klager] fra stationen og låne en bil på [Klager] og derved spare noget tid.

Moren vælger dog at tage fra stationen hjem til sig selv og hente sin egen bil og derefter køre til [Klager], hvor den ansatte og moren hjælpes ad med at få [Person A] ud i morens bil.

[Person A] viser på intet tidspunkt nogen tegn på fysisk ubehag.

Imens dette foregår, ligger de to andre beboere på [Klager] og sover i hver deres lejlighed.

Hvor den lille flaske Vortex stammer fra er uvist, men det er sikkert, at ingen af de andre beboere brugte Vortex.

Der var derfor ikke Vortex på [Klager].

Eftersom [Person A] i denne periode ikke forlod sin lejlighed er det desuden sikkert, at han ikke har været rundt i ejendommen og har fundet flasken dér.

Ifølge [Person A]s far er der mulighed for, at [Person A] havde flasken fra det botilbud, han var på, inden han kom til [Klager].

[Person A]s lejlighed er hans private hjem, som han har indrettet med forældrenes hjælp.

H2

Der var angiveligt ikke behov for en ambulance, men medarbejderen kunne ikke selv køre ham på hospitalet, fordi hun var alene på arbejde, fortæller [Person B].

Så moderen måtte tage

S-toget fra [Bynavn D] til [Bynavn A], cykle hjem for at hente sin bil og derfra hente [Person A] på bostedet for at køre ham på hospitalet.

Det tog halvanden time.

Moren var ikke nødsaget til at komme.

Som det fremgår af hændelsesforløbet under punkt H1 var moren informeret om, at leder kunne komme til stedet lige så hurtigt (på en time), som moren selv havde angivet overfor den ansatte.

Moren havde selv aftalt med faren, som boede tæt på [Klager], at det var hende, som skulle køre [Person A].

Moren havde ikke behøvet at cykle hjem og hente sin egen bil, da hun blev tilbudt at låne en bil på [Klager].

Hendes valg af transportmiddel (tog frem for taxa) indikerer, at hun ikke selv har oplevet situationen som faretruende akut.

H3

Lægerne kunne ikke se, om væsken var løbet videre ned i mavesækken.

I så fald ville [Person A] være i livsfare, husker [Person B], at lægerne forklarede.

I den ansattes samtale med lægen på 1813, blev der på intet tidspunkt nævnt, at der var risiko for, at [Person A] var i livsfare.

I så fald ville der naturligvis være sendt en ambulance.

H4

Hun mener, at [Person A] har taget skade af at opholde sig på botilbuddet, selv om han blot nåede at bo der i cirka otte måneder.

Dette er et groft ærekrænkende udsagn over for botilbuddet, og der er ingen dokumentation for denne anklage.

[Person A] var ikke i trivsel, da han flyttede ind på [Klager], hvilket var årsagen til, at han blev flyttet til [Klager] fra sit hidtidige botilbud.

Det var generelt svært at få [Person A] ud af sin lejlighed, men det lykkedes ind imellem at få ham med ud at spise og shoppe.

Han var også flere gange med ude at kigge til hestene på ejendommen og kaste æbler ind til dem.

Derudover er det også sket, at han kom ud af sin lejlighed for at lege med kattene, som han også lod komme ind i sin lejlighed,

Det står fuldstændig klart, at der under [Person A]s ophold på [Klager] skete en mærkbar ændring af hans trivsel i nedadgående retning.

Denne ændring indfandt sig en fredag, hvor han sammen med sin mor havde været til samtale på det aktivitetstilbud (et eksternt tilbud uden relationer til [Klager]), som han var tilknyttet flere gange ugentligt.

Samtalen havde handlet om, at [Person A]s fremmøde på aktivitetstilbuddet skulle sættes i vejret blandt andet med henblik på at dyrke mere motion.

Efter dette møde kom han hjem på [Klager] og var meget ked af det.

Han græd samme aften og flere gange i løbet af weekenden.

Efter dette møde nægtede [Person A] at forlade sin lejlighed, og kom stort set ikke længere på aktivitetstilbuddet.

Det er således [Klager]s klare opfattelse, at forklaringen på [Person A]s nedadgående trivsel skal findes udenfor - og ikke på - [Klager].

H5

"Det er en sorg at lægge sit barns liv i nogle hænder, som aldrig har været klar til at bære det.

Det er for mig det største svigt.

Han nåede at få det for dårligt, i forhold til hvad han havde behøvet"

Dette er et groft ærekrænkende udsagn over for botilbuddet, og der er ingen dokumentation for denne anklage.

Se desuden beskrivelsen under punkt H4.

H6

Men det gik ret hurtigt galt på [Klager].

[Person A] trivedes ikke på stedet.

Som månederne gik, fik han det værre og værre, fortæller [Person B].

Dette er et groft ærekrænkende udsagn over for botilbuddet, og der er ingen dokumentation for denne anklage.

Se desuden beskrivelsen under punkt H4.

H7

Hun husker at have fået at vide fra [Ejeren] og kommunen, at hun skulle give dem ’arbejdsro’.

Men når [Person B] så sin søn, kunne hun se, at det gik i den forkerte retning.

Dette er et groft ærekrænkende udsagn over for botilbuddet, og der er ingen dokumentation for denne anklage.

Se desuden beskrivelsen under punkt H4.

H8

"Hans funktionsniveau og trivsel var bare for nedadgående.

Jeg var så ulykkelig.

[Person A] havde det værre end nogensinde, og vi havde ingen kommunikation med bostedet"

Dette er et groft ærekrænkende udsagn over for botilbuddet, og der er ingen dokumentation for denne anklage.

Se desuden beskrivelsen under punkt H4.

H9

"Han sad i sin sofa hele dagen.

Det kunne jo ikke være anderledes, når der kun var én medarbejder på arbejde.

Han har været isoleret"

Som det fremgår af punkt H4 var der en helt konkret årsag til, at [Person A] fik det dårligere og ikke ville ud af sin lejlighed.

Desuden er det ikke korrekt, at der kun var en medarbejder på arbejde.

Det er kritisabelt, at Politiken og Kommunen.dk undlader at fortælle læserne, at [Person A] havde isoleret sig selv i sin lejlighed på det botilbud, hvor han var, inden han flyttede til [Klager].

Det var således en kendt problematik, at han ikke ville ud fra sin lejlighed.

Det lykkedes dog på [Klager] at få ham til at komme ud af lejligheden.

H10

[Person B] oplevede samtidig, at [Ejeren] kunne reagere skarpt, hvis der blev rejst kritik af stedet.

Dette er et krænkende udsagn over for leder, og der er ingen dokumentation for denne anklage.

H11

»Moderen ønskede selv at køre sønnen, men hvis hun ikke havde villet eller kunnet, så havde vi naturligvis sørget for transporten«, skriver [Ejeren].

»Det er noget fis«, siger [Person B].

Hun husker, at medarbejderen fortalte, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre i en sådan situation.

»Det har vi vist ikke prøvet før«, husker [Person B], at hun fik at vide.

Det er i denne sammenhæng irrelevant, om ansatte tidligere havde oplevet noget lignende.

Det afgørende er, at medarbejderen agerede professionelt og ansvarligt.

Således kontaktede den ansatte de rette sundhedsmyndigheder (Giftlinjen og 1813-Akuttelefonen, borgernes forældre og botilbuddets leder)

Hvis ikke medarbejderen var kommet ind for at sige godnat til [Person A] i netop det øjeblik, hvor han (stadig) holdt den lille flaske med Vortex og (endnu) ikke havde lagt den i skuffe eller lignende, så havde hun ikke haft en chance for at vide, at han havde indtaget noget.

Det er således den ansattes fortjeneste, at [Person A] overhovedet blev tilset af en læge.

Det er trist, at Politiken og Kommunen.dk vælger at se bort fra dette faktum.

H12

I dag er [Person A] ifølge [Person B] i bedring.

Påstanden fremstår uden dokumentation.

Der er tale om en skadevoldende påstand, idet den underbygger anklagen om, at [Person A] fik det værre på [Klager].

Derfor bør den dokumenteres, men det er den ikke.

H13

[Person B] pointerer, at [Person A]s mistrivsel ikke alene er [Klager]s ansvar.

Men det forarger hende, at [Ejeren] tog ham ind.

»[Ejeren] sagde ja til [Person A], selv om hun vidste, at han havde det rigtig dårligt.

Uden at have kompetencerne til det«, siger [Person B].

»Enten skulle hun have udskrevet ham med det samme, eller også skulle hun have ansat noget mere fagligt personale«.

Men det gjorde hun ikke, mener [Person B].

Det er under al kritik, at Politiken og Kommuen.dk undlader at undersøge morens udtalelse i forhold til, hvilke andre der havde ansvar for [Person A]s trivsel.

Se punkt H1 og H4

SKEMA 3

Klagepunkter vedrørende podcastafsnit

"Du lytter til Politiken", den 2. juli: "Bosteder: Er det blevet en pengemaskine at passe de mest udsatte?

".

Podcastafsnittet er en samtale mellem værten [Værten] og journalist [Journalist A].

Sidstnævnte er gennemgående skribent i Politikens dækning af [Klager].

Desuden bliver der bragt nogle få klip fra andre udsendelser samt korte udsagn fra en mor til en tidligere beboer på [Klager].

Link til podcast

[Link A]

Transskribering er vedlagt som BILAG "Transskribering Politiken podcast 2. juli"

Nr.

Udsagn i podcasten

klage

P1

Tidskode 04:06

Vært: [Journalist A] mens I er i gang med jeres besøg her.

Der kommer den kontroversielle og meget sete TV2 dokumentar om organiseret kriminalitet Den Sorte Svane.

[Journalist A]: Jo, på det tidspunkt er vi jo godt inde i vores research og sidder faktisk og kigger på de her private botilbud og i afsnit 1, så vidt jeg husker, er det jo [Juristen].

og så en anden jurist, hvor den anden jurist pludselig nævner, at de burde kigge på de private botilbud, for dér ville der være rigtig store penge og hente

LYDKLIP fra "Den Sorte Svane": "Bosted til de unge mennesker.

Vi kan lave det til autister.

Vi får bare

100.000 kroner per person.

Vi kan få

300.000 fra autister, pr. person

[Journalist A]: Og på det tidspunkt er vi godt nede i regnskaberne og prøver egentlig bare finde ud af, hvornår er det, vi kan publicere det her?

Hvornår har vi vores dokumentation klar, så vi kan trykke på knappen og udkomme med det her?

Så det var lidt pudsigt og sidde og se på det, for de nævner faktisk specifikt, at det er botilbud med folk med svære handicap og autisme.

Hvilket [Klager] er.

LYDKLIP fra "Den Sorte Svane": "Så ud af det blå så begynder hun at snakke om bosteder lige pludselig.

(Griner) Det er fordi ligesom alle andre kriminelle har hun fundet ud af, at det er der der er flest penge, det er i kommunale tilskud."

Vært: Jeg må indrømme, jeg hoppede i stolen, da jeg hørte den der.

Fordi man sidder og ser en dokumentar, og der er hashhandel, og der er giftjorde.

Og der er alle mulige måder at tappe penge af forskellige systemer på på ulovlig vis.

Og så pludselig er det, nej autister dér er penge at tjene der.

Det føles jo helt forkert, når man betaler sin skat, altså at de penge skal bruges til det.

[Journalist A]: Jeg tror, det forarger rigtig mange.

Og det var også noget af det, der blev reageret allermest på fra Den sorte svane, selv om det fyldte så lidt.

Jeg tror, det fyldte få minutter.

Vært: Og når vi overhovedet taler om at der er penge at hente for dem, der driver.

Og også penge, som måske ikke var tilsigtet fra vores andres side at hente fra dem, der driver botilbud som [Klager] i Nordsjælland.

Hvad er det så, der kan gå fra de udsatte borgere, som jo faktisk egentlig skulle have gavn af alle de penge?

[Journalist A]: Jamen, det der jo nok er samfundets og kommunernes forventning, når de bruger så mange penge på at placere de her udsatte borgere på et privat botilbud, Det er, at de får den bedst mulige omsorg.

At det er højt kvalificeret specialiseret personale, som tager sig af de her borgere, og at de i det hele taget bliver mødt med forståelse og størst mulig omsorg.

Vært: Og hvis der er nogen, der som første og fremmeste mål har, at de skal trække penge ud af de bosteder, de driver, så kan det komme til at betyde, at der ikke er midler nok til ordentlig pleje og passe ordentligt på de mennesker, det hele egentlig drejer sig om.

Man kan i hvert fald sige, at jo flere penge du hiver ud til dig selv, jo færre penge går der til borgerne.

Helt konkret ser vi på [Klager], at andelen af fagligt kvalificeret uddannet personale var meget lav.

Lederen af motivet, [Ejeren], valgte i høj grad at ansætte sine egne familiemedlemmer, og det kan jo ikke undgå at gå ud over den andel af højt kvalificerede specialiseret personale, som de her borgere har brug for.

Og det fik nogle konsekvenser for nogle af de beboere, der var der.

Den indledende samtale mellem værten og journalist [Journalist A] giver lytterne den klare oplevelse, at podcastens emne (Klager) kan sammenlignes med de kriminelle personer og miljøer, som omtales i TV2-dokumentaren Den Sorte Svane.

[Klager] bliver nævnt som værende et konkret eksempel på den svindel, der bliver talt om i TV-dokumentaren.

Det er dybt kritisabelt, at Klager ikke er blevet forelagt podcastens grænseoverskridende sammenligning med dybt kriminelle personer samt påstanden om, at Klagers "første og fremmeste formål" er at trække penge ud.

Det er desuden utilstedeligt og uden hold i fakta, at podcasten overhovedet drager denne sammenligning.

Først og fremmest er der ingen dokumentation for (eller nogen anmeldelser af) ulovligheder begået af Klager.

Dernæst bliver der i podcasten ikke nævnt nogle ulovlige forhold, som skulle være begået af Klager.

For det tredje tales der i podcasten om "autister", hvilket på ingen måde er udtryk for målgruppen på [Klager].

Socialtilsyn Hovedstaden har godkendt [Klager] til borgere med Autismespektrum, Udviklingshæmning og Multipel funktionsnedsættelse med følgende målgruppebeskrivelse: "[Klager] er et aktivitets og samværstilbud for borgere over 18 år, med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Borgerne har brug for støtte til personlig pleje, samt andet ADL." (kilde: Tilbudsportalen).

Der er således langt fra tale om borgere, der "blot" har en autismediagnose.

P2

Tidskode 08:18

MOR: Hun ringer og fortæller til mig, at han er kommet ud med flasken og peger på sin mund.

Og hun siger så, om det ikke er en god ide at ringe til lægen.

Så siger jeg, det synes jeg er en rigtig god idé.

Vært: Medarbejderen fortæller, at hun har forsøgt at kontakte Giftlinjen, og Giftlinjen fortæller, at den her borger og hendes søn skal hurtigst muligt tilses af en læge.

Problemet er bare, at hun er alene på arbejde.

Hun kan ikke efterlade de andre beboere, så hun kan ikke tage sønnen på hospitalet.

På det her tidspunkt der befinder moren sig et sted inde i [Bynavn D], så hun bliver tvunget til at smide, hvad hun har i hænderne og tage offentlig transport op til [Bynavn A], finde sin egen bil, køre hen på [Klager] og selv køre sit barn på hospitalet.

Podcasten gengiver ikke en korrekt beskrivelse af hændelsesforløbet.

Politiken har aldrig over for Klager forelagt morens påstand om, at beboeren kom ud af sin lejlighed og selv gjorde opmærksom på problemet.

Det er dybt kritisabelt, at Klager ikke har haft lejlighed til at kommentere dette.

Politiken har udelukkende kommunikeret med Klager gennem journalist [Journalist B] på Kommunen.dk.

Han har ikke stillet spørgsmål om ovenstående meget vigtige udsagn.

Dette på trods af, at Klager over for ham har gjort det klart, at der er uoverensstemmelser mellem morens fortælling og de faktiske omstændigheder.

Se spørgsmål 28 og 38 i tidligere fremsendte bilag "Svar sendt til [Journalist B]".

Som det fremgår SKEMA 1, Punkt H1 i den fremsendte klage til Pressenævnet, kom beboeren ikke UD af sin lejlighed, det var derimod medarbejderen, der kom IND til ham.

Det var netop en kendt problematik for denne beboer (også for moren), at han ikke ønskede at forlade sin lejlighed.

Beboeren fortalte heller ikke selv om vortemidlet, det var medarbejderen, der spurgte ind og derved fandt ud af det.

P3

Tidskode 08:43

På det her tidspunkt der befinder moren sig et sted inde i [Bynavn D], så hun bliver tvunget til at smide, hvad hun har i hænderne og tage offentlig transport op til [Bynavn A], finde sin egen bil, køre hen på [Klager] og selv køre sit barn på hospitalet.

Dette er ikke korrekt.

Der var flere andre muligheder, bl.a. beboerens far, der også blev kontaktet.

Se SKEMA 1, Punkt H1 i den fremsendte klage til Pressenævnet.

P4

Tidskode 09:23

Vært: Så pludselig er hans liv måske i fare, fordi der kun var en ansat til stede på [Klager].

[Journalist A]: Ja.

Der er ingen dokumentation for at mene, at beboeren har været i livsfare.

Hvis det havde været tilfældet, ville vagtlægen (på akuttelefonen 1813), som medarbejderen talte med, naturligvis have sendt en ambulance, hvilket ikke kom på tale.

Det er i strid med fakta, når podcasten fremstiller det som en fejl eller underprioritering, at der "kun" var en ansat på arbejde denne aften.

Det er helt i overensstemmelse med Socialtilsyn Hovedstaden og en del af socialtilsynets godkendelse af [Klager], at der er "sovende nattevagt" på [Klager].

(kilde: Tilbudsportalen)

Det er således ingen dokumentation for at påstå, at Klager har haft - eller kunne have haft - ansvar for beboerens liv i forhold til den konkrete hændelse.

P5

Tidskode 12:02

Vært: Du sagde før, at ejeren [Ejeren] på [Klager] har ansat sin egen familie.

Hvordan det?

[Journalist A]: Ja, på et tidspunkt på det her ret lille sted.

Så ud af ti-elleve ansatte, så var fem af dem det, man kalder nærtstående familiære relationer til ejeren [Ejeren].

Udover datteren, som var ansat som dyrepasser, så var hendes bror ansat som noget man kaldte pedel og var lidt chauffør.

Hun havde en søn, der var ansat som administrativ medarbejder og en anden søn, som lavede det, hun kaldte for ad hoc

it-opgaver.

Det passer ikke, at fem ud af 10-11 ansatte er nærtstående familiemedlemmer.

Pr. juli 2024 udgør personer med nær familierelation til ejer (datter, søn, bror) 27% af den samlede medarbejderstab og 20% af den borgerrettede medarbejderstab.

I den forbindelse er det i øvrigt relevant, at leders børn er vokset op som aflastningsfamilie for multihandicappede og derfor har livslang erfaring med målgruppen.

40% af den borgerrettede medarbejderstab har relevant faguddannelse, mens yderligere 50% har mere end 2 års erfaring med målgruppen (30% har mere end 5 års erfaring).

Således har 90% af det borgerrettede personale erfaring med målgruppen.

Derudover har leder (som ikke indgår i disse opgørelser) over 26 års erfaring med målgruppen samt relevant uddannelse.

I øvrigt har [Ejeren] 2 andre børn, der IKKE er ansat i [Klager].

Se BILAG "Opgørelse over personale [Klager] juli 2024".

Journalist [Journalist A] beskriver flere af personernes jobfunktioner på en måde, der indikerer, at der ikke er tale om reelle jobs ("noget man kaldte pedel" og "var lidt chauffør") Der er tale om helt reelle jobs, som indebærer udførelse af nødvendige arbejdsfunktioner, som findes på ethvert bo- og dagtilbud.

De omtalte adhoc IT-opgaver var reelt en midlertidig opgave, som blev løst af en søn, der ellers ikke er ansat i [Klager].

Denne ubegrundede mistænkeliggørelse af helt reelle forhold er dybt kritisabel.

Dertil kommer, at Klager ikke på noget tidspunkt er blevet forelagt den kritik eller skepsis, som [Journalist A] så tydeligt giver udtryk for.

P6

Tidskode 11:15

Vært: Man kunne godt tænke, at.

Det er jo et hjem, man skal skabe for de her udsatte borgere.

Det er ikke så mærkeligt, at det er familiemedlemmer, der passer dem?

[Journalist A]: Det er klart.

Men det, som tilsynet lægger vægt på, er, at hvis du ansætter dine egne familiemedlemmer, som ikke er fagligt uddannet, som ikke har nogen specialviden om lige netop den her målgruppe, så går det ud over den andel, du kunne have ansat til at passe på de her borgere.

Dette udsagn er i klar strid med fakta.

Det giver ingen mening at påstå, at "det er familiemedlemmer, der passer" beboerne.

Det fremgår paradoksalt nok også af podcastens egne udsagn (se Punkt P5 i dette skema), at de familierelaterede ansatte hovedsagelig udfører ikke-borgerrettede funktioner.

Ligeledes er det meningsløst at påstå, at det går ud over den pædagogiske normering, at der er ansat folk i andre funktioner end borgerrettede funktioner.

Det giver sig selv, at der på et bo- og dagtilbud er andre opgaver end de borgerrettede.

Ganske som på enhver anden arbejdsplads, der løser pædagogiske opgaver.

Der er ingen dokumentation for, at [Klager] ikke skulle have overholdt den aftalte normering med de anbringende kommuner - af den indlysende årsag, at normeringen var, som den skulle være.

P7

Tidskode 12:02

Vært: Du sagde, at [Ejeren]s egen datter var ansat som dyrepasser.

Hvad var det for dyr, der skulle passes?

[Journalist A]: Der er en del heste omkring [Klager].

Datteren driver eller drev i hvert fald også en form for stutteri.

Det er groft manipulerende, at [Journalist A] ikke svarer, at jobbet som dyrepasser indebar pasning af ca. 70 dyr.

Ud af disse var der kun tre heste, hvilket [Journalist A] var udmærket bekendt med.

Som det fremgår af SKEMA 1, Punkt J7 i den tidligere fremsendte klage, er der ingen sammenhæng mellem datterens hobby-stutteri og [Klager].

Det er dybt kritisabelt, at Klager på intet tidspunkt er blevet forelagt påstanden om en sammenhæng mellem [Klager] og Klagers datters hobby-stutteri.

P8

Tidskode 12:51

Vært: Den mistanke Socialtilsynet har, er det, at hun har de her dyr i forvejen og så meget bekvemt lejer dem ud og tjener nogle penge?

[Journalist A]: Det er i hvert fald meget uklart, præcis hvilken funktion de her dyr har på [Klager] fordi at de påpeger, at der kan være forskellige interesser i at have de her dyr.

Som det fremgår af tidligere fremsendt BILAG "Dyr", profiterede [Klager]s brugere af dyreholdet, som var tilknyttet dagtilbuddet.

Udlejningen af dyrene har ikke givet Klager indtægter, men har blot været en tydeliggørelse af udgifterne ved dyreholdet.

Som udlejer har Klager således afholdt alle udgifter til de i alt ca. 70 dyr (herunder 3 heste).

det vil sige udgifter til leje af stald, foder, dyrlæge, medicin, forsikringer og anden pleje, herunder løn til dyrepasser.

P9

Tidskode: 14:34

Vært: Hvad mener du med, at [Ejeren] udlejer bygninger til sig selv eller til [Klager]?

[Journalist A]: Jamen altså både de centrale bygninger i [Bynavn A] og [Bynavn B], som huser bo- og dagtilbuddet, ejer [Ejeren] eller enten ejer hun alene, eller også ejer hun sammen med sin bror.

Dem udlejer hun til botilbuddet og dagtilbuddet.

Vært: Og det vil sige, så får hun pludselig ikke bare betaling for at drive de her botilbud.

Hun får også betaling som udlejer af de her faciliteter?

[Journalist A]: Ja, det giver nogle betydelige ekstra indtægter.

Alene huset i [Bynavn A], hvor botilbuddet hører til, betalte [Klager] over

600.000 kroner for i 2022.

Og der skal man bare huske på, at når man læser ned i detaljerne og ser på, hvor stor en grund er, så bliver der lagt vægt på, at en af de primære årsager til, at det er så dyrt, det er fordi der er en stor hestefold på den her kæmpe grund i [Bynavn A], som gør at prisen bliver så høj.

Enkeltmandsvirksomheden [Klager] lejer sig ind i to ejendomme, hvoraf den ene ejes af Klager selv og den anden samejes af Klager og hendes bror.

At tilbuddet ikke selv ejer de to ejendomme skyldes primært, at det ikke er muligt for virksomheden at finansiere ejendomskøb.

Det siger sig selv, at der er udgifter ved at eje en ejendom.

Klager har ikke modtaget løn fra udlejningen.

Huslejen for ejendommen i [Bynavn A] er fastsat af Danmarks største valuarvirksomhed.

Hverken Politiken (eller Socialtilsyn Hovedstaden) har præsenteret dokumentation for, at huslejen skulle være dyr,

Det er løgn, når [Journalist A] siger, at "en stor hestefold" er "en af de primære årsager til" prisfastsættelsen.

Valuarrapporten nævner ingen hestefold.

Derimod fremgår det af valuarrapporten, at der er "skelet til", at dyreholdet på stedet repræsenterer en vis herlighed.

Således skriver valuaren

"Lejemålet, 340 kvm.

(stort) parcelhuslignende byggeri, nyopført (år 2019), men anvendt til institutionsformål, med fællesværelser, badeværelser og soveværelser.

Det bemærkes at matriklen er på 46.740 kvm., og den ikke bebyggede del overvejende anvendes til hestehold.

Ved fastsættelse af lejen er der skelet til at der indgår en vis herlighed i dyreholdet der foregår stort set lige uden for dørene.

Det fremhæves som af væsentlig betydning at lejemålets anvendelse til institutionsformål må antages at være af en karakter, der slider mere på ejendommen, og forudsætter mere af ejendommens faciliteter, end hvis der var tale om et almindeligt boligudlejningsarrangement.

Udlejer bør derfor altid og som udgangspunkt sikre sig en leje, der mindst svarer til lejen som et boliglejemål, og eftersom der er tale om 1 fritliggende parcelhus, bør markedslejen i nærværende arrangement altid udgøre mindst det lejedes værdi for en tilsvarende bolig i området, idet lejemålet alternativt altid bør kunne udlejes til beboelse."

Se også SKEMA 1, Punkt J2 i den tidligere fremsendte klage.

P10

Tidskode 16:11

[Journalist A]: Ja, og på et tidspunkt er der også et forsøg på at få nogle indtægter på et lille kontor i [Bynavn C], selv om det jo immervæk ligger et stykke væk fra [Bynavn A] og [Bynavn B].

Og det skyldes, at [Ejeren] mener, at hendes søn skal have nogle penge for at bruge nogle kontorfaciliteter, som er en lille ombygget tinghusbygning i [Bynavn C].

Men der er det, at socialtilsynet sætter foden ned og siger det går simpelthen ikke.

Du kan ikke udleje kontorfaciliteter i [Bynavn C], når der i øvrigt er masser af brugbart areal i [Bynavn A] og [Bynavn B] til at lave et fint kontor.

Dette er grove, usande påstande

Det er løgn, når [Journalist A] påstår, at Klager kunne få indtægt ved dette kontor.

Klager har aldrig ejet denne ejendom og har således heller aldrig været udlejer af dette.

Det er løgn, når [Journalist A] siger, at Klagers søn "skal have nogle penge".

Han har naturligvis ikke fået nogen penge i denne forbindelse.

Beløbet til leje af kontorplads blev naturligvis udbetalt til kontorhotellet.

Den "ombyggede tinghusbygning" er reelt et kontorhotel med navnet [Kontorhotellet] ([Hjemmeside A]).

[Klager] lejede kontorplads i dette kontorhotel i to måneder.

Kontorpladsen var tiltænkt administration, ikke Klagers søn, der i denne sammenhæng blot er en ansat.

Under Corona-restriktionerne gav det i øvrigt god mening med et eksternt kontor væk fra tilbuddets sårbare brugere.

Se også Punkt J9 i SKEMA 1 i den tidligere fremsendte klage

-

Det var [Ekspertkilde A]’s indtryk, at hestene på [Klager] måske i virkeligheden tilhørte klagers datter.

-

OBS: Hestene ejes IKKE af datteren.

¬

-

Det var [Ekspertkilde A]'s opfattelse, at klager ved at udleje ejendomme til [Klager] fik betalt nogle udgifter, som klager under andre omstændigheder skulle have afholdt privat, og at det var [Ekspertkilde A]'s opfattelse, at Socialtilsyn Hovedstaden havde et tilsvarende indtryk.

-

OBS: Klager har ikke på noget tidspunkt anvendt nogen af [Klager]s ejendomme (eller dyr) til private formål.

¬

-

Det er svært for [Ekspertkilde A] at lægge til grund, at tilsynet laver fejl i sagsbehandlingen.

-

OBS: Ankestyrelsen har indtil nu i år modtaget 15 klager over afgørelse truffet af Socialtilsyn Hovedstaden.

¬

-

Hvis Socialtilsyn Hovedstaden har lagt selskabsskatten sammen med klagers personlige lønudbetaling, så er det en fejl, men det har [Ekspertkilde A] ikke kunnet se i det forelagte materiale.

-

OBS: Klager har kontinuerligt gjort opmærksom på, at lønnen blev opgjort forkert, fordi Socialtilsyn Hovedstaden vurderede de samlede privathævninger som klagers løn, selv om disse privathævninger også dækker over beløbsoverførsler til betaling af skat af virksomhedens overskud.

¬

-

Det var [Ekspertkilde A]'s opfattelse, at klager tilsyneladende har ladet en privatbolig i [Bynavn C] fremstå som kontor, og at Socialtilsyn Hovedstaden i sine reaktioner i forløbet lægger vægt på den detalje.

-

OBS: Klager har ikke på noget tidspunkt udlejet en privatbolig i [Bynavn C] til [Klager].

¬

-

Det er svært for [Ekspertkilde A] ikke at lægge Socialtilsyn Hovedstadens materiale til grund for hans samlede vurdering.

-

OBS: Korrektheden i [Ekspertkilde A]'s udtalelser vedrørende klager er således helt afhængig af Socialtilsyn Hovedstadens sagsbehandling.

-

"Vil du undskylde din fremfærd over for [Ekspertkilde A] (og eventuelt andre kilder)?

"

-

"Synes du som uddannet journalist, at det er et ædelt formål, hvis din klient vitterlig har brugt skattekroner på en måde, som både myndigheder og eksperter kritiserer skarpt?

"

-

Der var ingen leje af dyr i de år (2020, 2021 og 2022), som skemaet vedrører.

Leje af dyr blev først etableret 1. marts 2023, hvilket fremgår af lejekontrakten, der er underskrevet på denne dato.

Hverken klager eller nogen andre har haft indtægt på at udleje af dyr i de år, skemaet angår.

Leje af dyr fremgår da heller ikke af protokollater eller regnskaber for disse år.

I regnskaberne er udgifter til dyr angivet som "Dyrehold mv.", idet denne konto også angår udgifter til andre aktiviteter.

Denne fejl i skemaet betyder, at P&K tilskriver klager en omsætning/indtægt på 894.838 kr. som hun ikke har haft.

Derudover afslører fejlen, at P&K ikke har fat om fakta.

-

For 2020 er der i skemaet anført udgifter til [Adresse C] på 119.400 kr. Klager har tidligere fortalt P&K, at denne adresse ved en revisorfejl blev anført i revisionsprotokollatet.

I bogføringen er beløbet anført korrekt ud for adressen [Adresse A], se screenshot herunder: ¬Se BILAG ”Lejekontrakt dyr”, BILAG ”Regnskab 2020”, BILAG ”Regnskab 2021”, og BILAG ”Regnskab 2022”.

-

Hvad angår [Adresse C], så er det som nævnt ovenfor en fejl, at denne adresse optræder i revisionsprotokollatet.

Det har klager oplyst til P&K, og P&K har da også tidligere anerkendt dette som et faktum.

Hvorfor P&K nu nævner adressen i deres besvarelse af klagen forekommer besynderligt.

-

Hvad angår [Adresse D], så var der et overlap mellem denne ejendom og [Adresse B] i 2020.

Ejendommen på [Adresse B] blev opført, indrettet og tilpasset specifikt til de borgere, som var indskrevet midlertidigt på [Adresse D], inden de flyttede til [Adresse B].

Ejendommens indretning gør den uegnet til privatbolig.

År/Indtægtskilde

Udleje: Dyr

Udleje: Stationsvej

Udleje: J.

F.

Willumsvej

Udleje: Rugvænget

Udleje: Willy Brandts Vej

Hævninger

2020

kr 211.717

kr 245.480*

kr 220.617

kr 119.400**

kr 962.465

2021

kr 369.571

kr 249.162*

kr 472.863

kr 1.283.003

2022

kr 313.550

kr 340.000*

kr 328.626

kr 1.346.902

I alt i hele perioden

kr 894.838

kr 834.642

kr 801.489

kr 220.617

kr 119.400

kr 3.592.370