Legislator Case Law & Legislation
W20250988125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01391

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9881 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01391

KEN#LOKDOK23 2025 9881 Valid

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for oplysning om anmeldelse

I januar måned bragte Fyens Stiftstidende en artikel med omtale af frifindelsen af en kvinde, der var blevet anmeldt af en navngiven person for terrorbilligelse.

Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at oplysningen om, at han havde anmeldt den pågældende kvinde, var ukorrekt og krænkende og burde være forelagt ham.

Pressenævnet fandt, at der var tale om en faktisk oplysning, der havde dækning i de faktiske forhold, herunder en anmeldelsesrapport, og som ikke havde en sådan karakter, at der burde ske forelæggelse af denne.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2025 9881 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kvinde frifundet for at have støttet terror: - Jeg er ikke sådan et menneske ”, bragt den 27. januar 2025 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt ham.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 27. januar 2025 artiklen ” Kvinde frifundet for at have støttet terror: - Jeg er ikke sådan et menneske ” på fyens.dk under bjælken ”ALARM 112”.

Artiklen har følgende underrubrik

”En kvinde fra [Bynavn] vidste ikke, at hun billigede til terror med en kommentar på Ekstra Bladets Facebook-side i forbindelse med Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Det har hun nu rettens ord for.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en perleplade, der forestiller det israelske flag, med omkringliggende blomster og buketter.

Af billedteksten fremgår: ”Kvinden, som er studerende og mor til tre, blev anmeldt af provokunstneren [Klager].

Nu er hun frifundet.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Bynavn]: En [aldersbetegnelse] kvinde er ved Retten i [Bynavn] mandag blevet frifundet for at have billiget terror.

Sagen drejede sig om en kommentar, som kvinden skrev på Ekstra Bladets Facebook-side den 7. oktober 2023 i forbindelse med, at mediet delte et link til en liveblog med teksten: ”Israel angrebet med missiler”.

Til det link skrev kvinden i kommentarsporet

”Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed".

Og det var den kommentar, som anklagemyndigheden tolkede som en billigelse af en terrorhandling, men det var domsmandsretten altså ikke enig i.

Angrebet blev udført af den palæstinensiske, militante bevægelse Hamas, der er på EU og USA's terrorliste.

Tusindvis af raketter blev sendt ind over Israel, og efterfølgende fandt et terrorangreb mod Israel sted.

Blandt andet blev flere beboelsesområder og musikfestivalen Nova angrebet.

Ifølge den israelske regerings pressekontor blev omkring 1.200 dræbt under terrorangrebet.

”

[…]

En af flere

I de danske byretssale udspiller der sig flere sager, som tager afsæt i folks ytringer i forbindelse med Hamas' angreb på Israel.

Der er i alt rejst 18 sager, som Statsadvokaten i København har besluttet at rejse mod 19 personer, der har udtalt sig om konflikten mellem Israel og Palæstina.

[…]

I den [aldersbetegnelse]e kvindes tilfælde var det provokunstneren og tidligere folketingskandidat for [Partinavn] [Klager], der havde meldt hende til politiet.

- Det er chokerende at høre, hvad jeg bliver anklaget for som menneske.

Jeg er selv mor, og jeg vil aldrig glæde mig over, at et andet menneske dør.

Det har påvirket mig meget psykisk.

Jeg støtter hverken terror eller drab, pointerede den [aldersbetegnelse]e.

Sagens anklager oplyser til Fyens Stiftstidende, at man vil nærlæse dommens præmisser og forelægge dem for Statsadvokaten, før der træffes afgørelse, om hvorvidt sagen skal ankes til landsretten indenfor fristen på de 14 dage fra domsfælden.

”

Øvrige oplysninger

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt et brev fra Fyns Politi af 5. februar 2025, hvor Fyns Politi imødekommer mediets anmodning om aktindsigt i en anmeldelsesrapport med journalnummer [Journalnummeret] af 10. oktober 2023 samt kopi af anmeldelsesrapporten.

Af brevet fremgår blandt andet følgende

”Fyns Politi kan imødekomme din anmodning og sender i den forbindelse en kopi af anmeldelsesrapporten.

Det bemærkes, at jeg har udeladt personoplysninger om den tiltalte samt andre personoplysninger (end navn) vedrørende anmelderen.

”

Af anmeldelsesrapporten fremgår blandt andet, at anmeldelsen er foretaget den 10. oktober 2023 af [Klager].

Sagens genstand er: ”På Ekstra Bladets Facebook-profil hvor EB dækkede terrorangrebet mod Israel, kommenterede mistænkte med følgende: ’Ingen ord kan beskrive hvor smukt det var, at stå op til den nyhed’ efterfulgt af emojis og ’Free Palestine’.

”, og gerningstidspunktet er 7. oktober 2023.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. januar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Fyens Stiftstidende skriver: ”Kvinden, som er studerende og mor til tre, blev anmeldt af provokunstneren [Klager].

Nu er hun frifundet.

”

Hvad er kilden til denne påstand?

Hvad er beviset for denne påstand?

Jeg har ikke anmeldt kvinden til politiet.

Jeg er ikke blevet partshørt i forbindelse med artiklen.

”

[Klager] har til anmeldelsesrapporten fra Fyns Politi anført, at

”Det fremgår ikke af Fyens Stiftstidendes bilag, hvilken sag, der er tale om, da navnet på den mistænkte ikke fremgår af anmeldelsesrapporten.

”

[Klager] har supplerende anført blandt andet, at

”Jeg har derfor INGEN mulighed for at krydstjekke Fyens Stiftstidendes påstand.

”

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[Klager] skriver i sin klage, at han ikke har anmeldt kvinden, som er blevet frifundet i en sag om at have billiget terror.

Fyens Stiftstidende var til stede under retssagen, hvor anklager [Anklageren] oplyste, at [Klager] var anmelderen.

Fyens Stiftstidende betragter anklagemyndigheden som en officiel, troværdig kilde.

Efter Pressenævnets henvendelse har Fyens Stiftstidende naturligvis efterprøvet oplysningen hos Anklagemyndigheden, som bekræfter, at [Klager] er anmelder.

Den oplysning underbygges af en anmeldelsesrapport, Fyens Stiftstidende har rekvireret ved Fyns Politi.

[Fyens Stiftstidende har henvist til anmeldelsesrapporten af 10. februar 2023, Pressenævnet ].

[Klager] skriver desuden i sin klage, at han ikke er blevet hørt i forbindelse med omtalen.

Det er korrekt.

Den faktuelle oplysning – at [Klager] er anmelderen - er en væsentlig information for offentligheden, idet [Klager] er offentlig kendt som debattør og politisk aktiv.

Oplysningen er hverken skadelig, krænkende eller agtelsesnedsættende og falder dermed uden for anvendelsesområdet for Retningslinjer for God Presseskiks punkt A3 om efterprøvelse af denne type oplysninger ved forelæggelse.

”

Fyens Stiftstidende har til klagers bemærkninger vedrørende anmeldelsesrapporten anført blandt andet

”Vi kan oplyse, at det er den aktuelle sag, som denne klage drejer sig om.

Som det fremgår af politiets svar på Fyens Stiftstidendes anmodning om aktindsigt – vedhæftet som ”Afgørelse” – har politiet valgt at udelade personoplysninger om tiltalte.

Af anmeldelsesrapporten fremgår imidlertid tydeligt

”Sagens genstand

På Ekstra Bladets Facebook-profil hvor EB dækkes terrorangrebet mod Israel kommenterede mistænkte med følgende: ’Ingen ord kan beskrive hvor smukt det var, at stå op til den nyhed’ efterfulgt af emojis og ’Free Palestine’.

”

Hermed mener vi at have dokumenteret, at anmeldelsesrapporten vedrører den påklagede artikel, og at klager er navngivet som anmelderen.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en ukorrekt oplysning om, at han har anmeldt den omtalte [aldersbetegnelse] kvinde, og at oplysningen ikke er forelagt ham.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Der er i artiklen indsat et billede af en perleplade, der forestiller det israelske flag, med omkringliggende blomster og buketter.

Af billedteksten fremgår: ”Kvinden, som er studerende og mor til tre, blev anmeldt af provokunstneren [Klager].

Nu er hun frifundet.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Bynavn]: En [aldersbetegnelse] kvinde er ved Retten i [Bynavn] mandag blevet frifundet for at have billiget terror.

Sagen drejede sig om en kommentar, som kvinden skrev på Ekstra Bladets Facebook-side den 7. oktober 2023 i forbindelse med, at mediet delte et link til en liveblog med teksten: ”Israel angrebet med missiler”.

Til det link skrev kvinden i kommentarsporet

”Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed".

Og det var den kommentar, som anklagemyndigheden tolkede som en billigelse af en terrorhandling, men det var domsmandsretten altså ikke enig i.

Angrebet blev udført af den palæstinensiske, militante bevægelse Hamas, der er på EU og USA's terrorliste.

Tusindvis af raketter blev sendt ind over Israel, og efterfølgende fandt et terrorangreb mod Israel sted.

Blandt andet blev flere beboelsesområder og musikfestivalen Nova angrebet.

Ifølge den israelske regerings pressekontor blev omkring 1.200 dræbt under terrorangrebet.

”

[…]

En af flere

I de danske byretssale udspiller der sig flere sager, som tager afsæt i folks ytringer i forbindelse med Hamas' angreb på Israel.

Der er i alt rejst 18 sager, som Statsadvokaten i København har besluttet at rejse mod 19 personer, der har udtalt sig om konflikten mellem Israel og Palæstina.

[…]

I den [aldersbetegnelse]e kvindes tilfælde var det provokunstneren og tidligere folketingskandidat for [Partinavn] [Klager], der havde meldt hende til politiet.

- Det er chokerende at høre, hvad jeg bliver anklaget for som menneske.

Jeg er selv mor, og jeg vil aldrig glæde mig over, at et andet menneske dør.

Det har påvirket mig meget psykisk.

Jeg støtter hverken terror eller drab, pointerede den [aldersbetegnelse]e.

Sagens anklager oplyser til Fyens Stiftstidende, at man vil nærlæse dommens præmisser og forelægge dem for Statsadvokaten, før der træffes afgørelse, om hvorvidt sagen skal ankes til landsretten indenfor fristen på de 14 dage fra domsfælden.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at Fyens Stiftstidende har bragt oplysningen på baggrund af et retsmøde, hvor mediets journalist var til stede.

Nævnet lægger endvidere til grund, at det fremgår af en anmeldelsesrapport af 10. oktober 2023 fra Fyns Politi, at [Klager] har anmeldt det i artiklen beskrevne forhold til politiet.

Pressenævnet finder herefter, at oplysningen om, at [Klager] har anmeldt den i artiklen omtalte [aldersbetegnelse] kvinde, er en faktisk oplysning, der har dækning i de faktiske forhold, og ikke kan anses for at have en sådan karakter, at der burde ske forelæggelse heraf.

Pressenævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det fremgik af artiklen, hvor oplysningen stammede fra.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 19. august 2025

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →