DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01443
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01443
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe oplysning
I januar måned bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel med omtale af blandt andet en DR-dokumentar om en drengs forsvinden.
En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at hans familie havde antydet, at politiet havde en andel i drengens forsvinden.
Pressenævnet fandt, at oplysningen var udtryk for Vejle Amts Folkeblads sammenfattende vurdering af familiemedlemmernes udtalelser i dokumentaren, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Politifolk var rasende på DR efter omstridt dokumentar: Nu har Pressenævnet afgjort sagen ”, bragt den 30. januar 2025 af Vejle Amts Folkeblad på vafo.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget blandt andet over, at artiklen indeholder ukorrekt information.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Vejle Amts Folkeblad bragte den 30. januar 2025 artiklen ” Politifolk var rasende på DR efter omstridt dokumentar: Nu har Pressenævnet afgjort sagen ” på vafo.dk under bjælken ”ALARM 112”.
Artiklen har følgende underrubrik
”En række politifolk følte sig hængt ud i udsendelsen ”[Dokumentarudsendelsen]”, og deres fagforbund, Politiforbundet, indbragte en klage til Pressenævnet på vegne af 12 betjente.
”
Der er i artiklen indsat et billede af to af [Person 1]s familiemedlemmer, [Person 2], advokat [Person 3] og en journalist fra Vejle Amts Folkeblad, der sidder i en stue.
Af billedteksten fremgår: ”Den [nationalitet] storfamilie følte sig forfulgt og truet af en gruppe betjente fra Sydøstjyllands Politi.
”
Af artiklen fremgår
”[Bynavn]: Det vakte stor furore, både blandt danskerne i almindelighed og blandt politifolk i særdeleshed, da DR i oktober 2023 sendte dokumentarudsendelsen ”[Dokumentarudsendelsen]”
Dokumentaren fortæller om en [Nationalitet] storfamilie fra [Bynavn], der følte sig forfulgt og chikaneret af betjente fra Sydøstjyllands Politi.
Familiens medlemmer antydede også i udsendelsen, at politiet på en eller anden måde havde en andel i, at teenageren [Person 1] var forsvundet - ja, måske ligefrem var død.
Det viste sig senere, at [Person 1] var i live, da han dukkede op i Grækenland efter halvandet år ude af syne.
Og han er siden kommet hjem til [Bynavn] i god behold.
En række politifolk følte sig hængt ud i udsendelsen, og deres fagforbund, Politiforbundet, indbragte en klage til Pressenævnet på vegne af 12 betjente.
Politiforbundet klagede blandt andet over, at udsendelsen - ifølge forbundet - indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene.
Det mener Pressenævnet
Nu har Pressenævnet - der vogter over presseetikken i stort set alle danske medier, herunder DR - behandlet klagen.
Og nævnet fejer klagen helt og aldeles til side.
"Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.
Det fremgår klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, og at de var kritiske over for politiet, og seerne får efter nævnets opfattelse tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse," hedder det i Pressenævnets resumé af den 72 sider lange afgørelse.
"Nævnet lægger også vægt på, at politiinspektøren for Sydøstjyllands Politi kommer til orde i udsendelsen, hvor han forholder sig til udtalelserne og svarer delvist eller afviser at svare," står der videre.
Pressenævnet understreger i afgørelsen, at nævnet ikke har til opgave at afgøre, om betjentene fra Sydøstjyllands Politi rent faktisk gjorde noget forkert i forhold til den [nationalitet] storfamilie.
"Det er ikke Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger og den dokumentation, der præsenteres i udsendelsen.
Pressenævnets opgave er at vurdere, om udsendelsens indhold og DR's handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik," skriver nævnet.
Hele Pressenævnets afgørelse kan læses her.
[Der er indsat et link til Pressenævnets afgørelse i kendelse nr. 2024-04544, Pressenævnet ].
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. januar 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information og berigtigelse
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”I artiklen fremgår følgende passage
”Familiens medlemmer antydede også i udsendelsen, at politiet på en eller anden måde havde en andel i, at teenageren [Person 1] var forsvundet.
”
Jeg vil påpege, at Pressenævnet allerede har behandlet denne sag og ikke fundet grundlag for, at vi skulle have antydet noget i den retning.
Derfor undrer det mig, at VAFO vælger at gengive denne påstand, selv efter at Pressenævnet har taget stilling til sagen.
Jeg anmoder om, at VAFO enten retter fejlen eller forklarer, hvorfor denne formulering er blevet brugt på trods af Pressenævnets afgørelse.
VAFO har gang på gang vist at de systematisk vælger at bringe ukorrekte oplysninger og vi har indgivet gentagne klager.
”
[Klager] har som svar på Vejle Amts Folkeblads udtalelse anført, at
”Der er jo intet i de citater, han [chefredaktør [Chefredaktøren], Pressenævnet ] henviser til, der beviser, at vi antyder det, han påstår.
Det nærmeste er et citat fra mig, hvor jeg siger, at [Person 1] var bange for politiet.
Men det er jo slet ikke det samme.
I svaret skriver han også, at ”familiemedlemmerne OG dokumentaren” skulle insinuere det i forsøget på at dække sig ind.
Men det er ikke det, der står i artiklen, og det er heller ikke rigtigt.
”
2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter
Korrekt information og berigtigelse
Vejle Amts Folkeblad har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Den [den påklagede artikel, Pressenævnet ] er en redaktionel omtale af en afgørelse i Pressenævnet, sagsnummer 2024-04544.
Kendelsen blev offentliggjort af Pressenævnet 29. januar 2025 under overskriften ”DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse om politiet”, og [Klager]s klage retter sig altså mod Vejle Amts Folkeblads følgende omtale af denne kendelse.
Det er specifikt denne formulering i Vejle Amts Folkeblads omtale, der klages over
”Familiens medlemmer antydede også i udsendelsen, at politiet på en eller anden måde havde andel i, at teenageren [Person 1] var forsvundet.
”
Klager mener ikke, at familien har udtrykt sig således, og antyder dermed en overtrædelse af punkt A1 i Retningslinjer for God Presseskik.
Vejle Amts Folkeblad fastholder, at der er belæg for formuleringen.
Argumentationen herfor tager udgangspunkt i tv-dokumentaren ”[Dokumentarudsendelsen]” og i det grundige arbejde og beskrivelse af dokumentaren, der ligger bag Pressenævnets kendelse 2024-04554.
Vejle Amts Folkeblad skriver i sin artikel 30. januar 2025 netop ikke, at det antydes, at politiet måtte ”være skyldig i”, men bruger bevidst formuleringen, at familiens medlemmer i dokumentaren antyder, ”at politiet på en eller anden måde havde andel i” i [Person 1]s forsvinden.
Som belæg herfor henvises til et par udpluk fra Pressenævnets kendelse 2024-04544 (sidetal henviser til den offentliggjorte, anonymiserede PDF-udgave af kendelsen)
Vejle Amts Folkeblad finder, at ovenstående dokumenterer, at familien og udsendelsen antyder, at politiet havde en andel i [Person 1]s forsvinden;
ikke nødvendigvis ved en aktiv og/eller bevidst hændelse eller handling over for [Person 1], men ved i det mindste at have fremkaldt så stor angst i drengen, at han så sig nødsaget til at flygte ind i den mørke skov – ”med politiet i hælene,” som DR skriver – og ikke burde vende tilbage.
I sin klage anfører [Klager] endvidere: ”Jeg vil påpege, at Pressenævnet allerede har behandlet denne sag og ikke har fundet grundlag for, at vi skulle have antydet noget i den retning.
” Vejle Amts Folkeblad kan ikke genkende denne udlægning af Pressenævnets kendelse 2024-04544.
Der henvises formentlig til denne passus i kendelsen, her gengivet fra side 71 i den anonymiserede udgave
”Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at DRs valg og fravalg af informationer i dækningen af [Familiemedlem A]s forsvinden ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen korrekt er gengivet, at [Familiemedlem A] forsvandt den 9. april 2022, at de omtalte polititjenestemænd fik mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende politiets indsats i forbindelse med [Familiemedlem A]s forsvinden, og at politiinspektør [Politiinspektøren]s udtalelse om, at det ikke er politiets formodning, at [Familiemedlem A] har været udsat for en forbrydelse, korrekt er gengivet i udsendelsen.
Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen samlet set ikke giver et retvisende billede.
Nævnet udtaler ikke kritik.
”
Det er Vejle Amts Folkeblads opfattelse, at den citerede passus ikke tager stilling til, hvad familien har antydet eller ikke har antydet om politiets rolle i [Person 1]s forsvinden.
Vejle Amts Folkeblad finder derimod, at passussen blot konstaterer, at familien gerne må fremsætte sine formodninger om politiets rolle i [Person 1]s forsvinden – og at DR har lov at viderebringe disse formodninger – når blot den anklagede part, Sydøstjyllands Politi, får anledning til at kommentere anklagen inden for de rammer, god presseskik tilsiger.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Korrekt information og berigtigelse
[Klager] har klaget over, at oplysningen om, at familiens medlemmer har antydet, at Sydøstjyllands Politi havde en andel i [Person 1]s forsvinden, er ukorrekt og derfor bør rettes.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1 og A.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Der er i artiklen indsat et billede af to af [Person 1]s familiemedlemmer, [Person 2], advokat [Person 3] og en journalist fra Vejle Amts Folkeblad, der sidder i en stue.
Af billedteksten fremgår: ”Den [nationalitet] storfamilie følte sig forfulgt og truet af en gruppe betjente fra Sydøstjyllands Politi.
”
Af artiklen fremgår
”[Bynavn]: Det vakte stor furore, både blandt danskerne i almindelighed og blandt politifolk i særdeleshed, da DR i oktober 2023 sendte dokumentarudsendelsen ”[Dokumentarudsendelsen]”
Dokumentaren fortæller om en [nationalitet] storfamilie fra [Bynavn], der følte sig forfulgt og chikaneret af betjente fra Sydøstjyllands Politi.
Familiens medlemmer antydede også i udsendelsen, at politiet på en eller anden måde havde en andel i, at teenageren [Person 1] var forsvundet - ja, måske ligefrem var død.
Det viste sig senere, at [Person 1] var i live, da han dukkede op i Grækenland efter halvandet år ude af syne.
Og han er siden kommet hjem til [Bynavn] i god behold.
En række politifolk følte sig hængt ud i udsendelsen, og deres fagforbund, Politiforbundet, indbragte en klage til Pressenævnet på vegne af 12 betjente.
Politiforbundet klagede blandt andet over, at udsendelsen - ifølge forbundet - indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene.
Det mener Pressenævnet
Nu har Pressenævnet - der vogter over presseetikken i stort set alle danske medier, herunder DR - behandlet klagen.
Og nævnet fejer klagen helt og aldeles til side.
"Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.
Det fremgår klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, og at de var kritiske over for politiet, og seerne får efter nævnets opfattelse tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse," hedder det i Pressenævnets resumé af den 72 sider lange afgørelse.
"Nævnet lægger også vægt på, at politiinspektøren for Sydøstjyllands Politi kommer til orde i udsendelsen, hvor han forholder sig til udtalelserne og svarer delvist eller afviser at svare," står der videre.
Pressenævnet understreger i afgørelsen, at nævnet ikke har til opgave at afgøre, om betjentene fra Sydøstjyllands Politi rent faktisk gjorde noget forkert i forhold til den [nationalitet] storfamilie.
"Det er ikke Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger og den dokumentation, der præsenteres i udsendelsen.
Pressenævnets opgave er at vurdere, om udsendelsens indhold og DR's handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik," skriver nævnet.
Hele Pressenævnets afgørelse kan læses her.
[Der er indsat et link til Pressenævnets afgørelse i kendelse nr. 2024-04544, Pressenævnet ].
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at familien i dokumentaren ”[Dokumentarudsendelsen]” har udtalt sig kritisk om politiet og deres rolle i [Person 1]s forsvinden.
Pressenævnet finder, at oplysningen ”familiens medlemmer antydede også i udsendelsen, at politiet på en eller anden måde havde en andel i, at teenageren [Person 1] var forsvundet” fremstår som Vejle Amts Folkeblads sammenfattende vurdering på baggrund af familiemedlemmernes udtalelser om politiet i dokumentaren, og at vurderingen har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad at bringe oplysningen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 19. august 2025
-
DR teaser selv dokumentaren med sætningen ”Sagen kulminerer en aften i april sidste år, da familiens 16-årige dreng, [Familiemedlem A], forsvinder ind i en skov med politiet i hælene.
Han har været forsvundet lige siden” (side 1)
-
Familiemedlems udtalelse: ”Journalist: Hvis du skulle sætte nogen ord på [Familiemedlem A] i ugerne op til hans forsvinden, hvad ville du så sige?
[Familiemedlem G]: Altså jeg skal ikke lægge skjul på, at han var meget bange for politiet, for han gik også til psykolog med det.
” (side 18)
-
Klip: Der vises en privatoptagelse foran [Politigården].
På optagelsen fremgår: ”Da [Familiemedlem C] og [Familiemedlem F] er blevet løsladt, tror familien, at [Familiemedlem A] er i politiets varetægt”.
(side 20)
-
Familiemedlems udtalelse: [Familiemedlem C]: Vi leder efter ham i skoven, i hele byen.
Vi ventede.
Måske han er et eller andet sted.
Han kommer tilbage.
Han er bange.
Men han kom ikke tilbage.
Og siden da har vi ikke set ham.
” (side 20)
-
Klip: Speak, voiceover: ” [Familiemedlem A], han løber derfra.
Så løber den ene af betjentene så efter ham op ad en villavej, ned i en have.
Betjenten falder så over sådan en lille støttemur.
Og drengen forsvinder så ud af syne.
Og han kan ikke finde ham.
” (side 22)
-
Interview: ”Journalist: Vi har et barn, der er forsvundet i snart halvandet år.
Dusinvis af gange, hvor at betjente har opsøgt de her familiemedlemmer i forskellige sammenhænge.
Det er sigtelser, der alle sammen involverer betjentene.
Der bliver brudt ind i to hjem uden dommerkendelse.
Der bliver lavet underretning på et barn, der ikke er til stede.
Hvad er det, der gør, at det har udviklet sig på den her måde?
” (side 23)