DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16331
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16331
Ikke kritik af Politiken for omtale af person som højreradikal
Politiken bragte i december 2024 i flere artikler omtale af, at en række politianmeldelser om billigelse af terror udgik fra det højreradikale miljø.
En person, der var omtalt ved navn i artiklen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger om, at han var højreradikal eller en del af et højreradikalt miljø, og at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng.
Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at redigeringen af artiklerne lå inden for mediets redigeringsret.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Højreradikale står bag stort
antal politianmeldelser ”, bragt af Politiken den 11. december 2024 på politiken.dk, samt artiklerne ”Højreradikale er storleverandører af terroranklager" og ” Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt", begge bragt den 12. december 2024 i den trykte avis, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklerne indeholder ukorrekt information og beskyldninger, han ikke er blevet forelagt, samt at der er bragt et billede af ham i en misvisende sammenhæng.
1 Sagsfremstilling
Påklagede artikler
Politiken bragte den 11. december 2024 artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ” på politiken.dk.
Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 12. december 2024 under overskriften ”Højreradikale er storleverandører af terroranklager" på forsiden i 1. sektion.
Artiklerne er i det væsentlige enslydende.
Artiklen har følgende underrubrik
”Politiet i Nordjylland førte sag mod ung sygeplejerske uden andre beviser end en artikel i et højreradikalt nyhedsbrev.
Stort antal anmeldelser stammer fra højreradikalt miljø.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] ved en talerstol.
Af billedteksten fremgår
”[Klager], der her taler ved en kongres i partiet [Parti A] i 2019, har støbt kugler til flere politianmeldelser.
Arkivfoto.
”
Af artiklen fremgår
”Det er en lille gruppe med tilknytning til det højreradikale miljø i Danmark, der står bag en stor del af de mere end 100 anmeldelser for billigelse af terror, som politiet har modtaget.
Det viser en gennemgang af flere sager samt oplysninger fra kilder med kendskab til anmelderne.
Sagerne handler om personer, der ved demonstrationer eller opslag på sociale
medier har kommenteret konflikten i Israel oven på terrorangrebet fra Hamas 7. oktober sidste år.
En del af anmeldelserne tager afsæt i nyhedsmediet Document.dk, der selv betegner sig som »et organ for det nye højre« og indeholder en lang række artikler, der er særdeles kritiske over for indvandringen og muslimer i Danmark.
Det var med en artikel fra Document.dk som eneste bevis, at Statsadvokaten i København besluttede, at en 28-årig nordjysk sygeplejerske skulle tiltales for
billigelse af terror, der kan straffes med op til tre års fængsel.
Da sagen i onsdags blev behandlet af Retten i Hjørring, blev kvinden frifundet, da Nordjyllands Politi ikke havde andre beviser end artiklen fra Document.dk og ikke engang kunne vise, hvad kvinden havde kommenteret.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks.
Af faktaboksen fremgår blandt andet
”Billigelse af terror
Straffelovens paragraf 136, stk. 2, siger, at »den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser(.
.
.) straffesmed bøde eller fængsel indtil 3 år« […].
”
Af artiklen fremgår videre
”Journalisten bag artiklen, som havde forsynet den med et foto af maskerede sværtbevæbnede muslimske soldater, var [Klager], der er kendt som en kontroversiel provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidatfor [Parti A].
Selve anmeldelsen til politiet blev foretaget af en person, der på sin facebookside ofte henviser til [Klager] og stifteren af partiet [Parti A], [Person 1], der er kendt for at afbrænde koraner.
[Klager] siger til Politiken, at han er klar over, at hans artikler i en række tilfælde bruges som grundlag for politianmeldelser.
»Jeg kan se på facebooksider, at der er folk, der bruger mine ting til politianmeldelser«, siger han.
[Klager], der tilføjer, at han ikke længere skriver for Document.dk, har
også selv politianmeldt personer for terrorbilligelse.
»Der kan godt være nogle tilfælde, hvor det er sket«, siger han.
En person, mange anmeldelser
Ifølge Politikens oplysninger er der en enkelt person, der med afsæt i [Klager]s artikler har anmeldt et større antal personer til politiet for på Ekstra
Bladets facebookside at have kommenteret en artikel med overskriften ’Israel
angrebet af missiler’ 7. oktober sidste år.
En del af disse anmeldelser har ført til, at der er rejst tiltale mod personer, der har skrevet kommentarer som »sådan«, »fryd« eller »bedste nyhed at stå op til«.
I en sag fra Aalborg havde en 15-årig pige skrevet »yass« som kommentar til artiklen.
Hun blev idømt 30 dages fængsel, som retten dog valgte at gøre betinget.
Det fremgår af en udskrift fra dombogen, at de betjente, der afhørte pigen på hendes bopæl, sagde, at hun skulle tage det roligt, og at den »person, som havde anmeldt hende, bare var en, som anmeldte mange«.
”
Der er i artiklen indsat et citat.
Af citatet fremgår
”Jeg kan se på facebooksider, at der er folk, der bruger mine ting til politianmeldelser [Klager], provokunstner, tidl.
kandidat for [Parti A]”
Af artiklen fremgår videre
”Politiet har i nogle tilfælde været tilbageholdende med at føre sagerne, men
Statsadvokaten i København, der har fået til opgave at afgøre, om der skal
rejses tiltale mod en person, har besluttet at rejse tiltale.
Det er sket, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter
Hummelgaard (S) med et brev til politi og anklagemyndighed har givet det,
som professor emeritus i strafferet [Person 2] har betegnet som et klart
signal om, at de »skal gå til makronerne« og »være nidkære«.
I en sag fra Odense havde Fyns Politi indstillet, at sagen mod en 28-årig kvinde,
der på Facebook udtrykkeligt havde taget afstand fra terror, skulle henlægges.
Men statsadvokaten besluttede, at sagen skulle føres.
Kvinden blev ved Retten
i Odense frikendt, da hun ikke havde forsæt til at billige terror.
Statsadvokaten
har besluttet at anke sagen.
Statsadvokaten har indtil videre besluttet at rejse tiltale i 18 sager.
Fem
personer er idømt ubetinget fængsel, en har fået en betinget dom, og tre er
blevet frifundet i byretten.
”
Politiken bragte den 12. december 2024 artiklen "Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt" i den trykte avis på side 4 i 1. sektion.
Der er øverst i artiklen indsat et billede af palæstinensiske flag med skrift indover.
Artiklen har følgende underrubrik
”En 28-årig sygeplejerske blev udstillet med billede, navn, arbejdsgiver og en
beskyldning om at støtte terror.
Til sin overraskelse blev hun selv anklaget for at billige terror, sådan som statsministeren generelt har opfordret til.
”
Af artiklen fremgår
”I oktober sidste år blev en ung sygeplejerske i Nordjylland af nogle venner gjort opmærksom på, at der florerede et opslag på Facebook, hvor hun var udstillet med navn og foto.
I opslaget stod der, at sygeplejersken fra Hjørring Sygehus »støtter terrorgruppen Hamas«.
Hendes autorisation fra Sundhedsstyrelsen med foto var gengivet, og hendes afdeling på sygehuset var oplyst.
Man kunne også læse, at hun har to børn.
Baggrunden var, at hun havde skrevet to kommentarer i en facebookgruppe.
I de to opslag, som blev citeret, havde hun skrevet, at »Hamas – de er fandeme de eneste, der fucking gør noget«.
Og »ingen hjælper dem.
Jamen for helvede en verden«.
Der var også indsat et foto af to maskerede muslimske soldater med maskingeværer,
og så var der det, der lignede en opfordring til læserne
»Bekymrede borgere« kunne kontakte sygeplejerskens arbejdsgiver, hospitalsdirektøren eller regionsformanden for at »få afklaret Aalborg Universitetshospitals holdning til islamiskterror«.
Som en service var direktørens og regionrådsformandens
navn, e-mail og telefonnummer nævnt.
Opslaget gengav en artikel fra Document.dk, der er en nyhedsside, der beskriver sig selv som »et organ for det nye højre«, og som er stærkt kritisk over for indvandring og muslimer.
Artiklen var skrevet af [Klager], der er en [aldersangivelse 1] kontroversiel provokunstner, debattør og journalist, der også har været opstillet til Folketinget for det højreradikale parti [Parti A].
Partiet, der er stiftet og ledet af [Person 1], er kendt for at afbrænde koraner.
Sygeplejersken blev chokeret og studerede facebooksiden nærmere.
»Det var en hjemmeside, der flød med racisme.
Jeg blev udstillet helt urimeligt, og jeg tænkte, at det var for meget.
Så jeg gik ned på politistationen i Hjørring for at få stoppet chikanen« siger den i dag 28-årige sygeplejerske, som ikke ønsker at få sit navn frem, til Politiken.
Det var 3. november, hun meldte sagen til politiet.
En måneds tid senere fik hun en besked fra politiet i sin eboks.
»De havde rejst sag mod mig for billigelse af terror, skrev de.
Det var fuldstændig
vanvittigt.
Jeg sidder her som sygeplejerske i Nordjylland med mine to børn«.
Hendes egen anmeldelse ville politiet ikke gøre noget ved.
»Jeg blev chokeret.
Og bange.
Jeg var jo slet ikke klar over, at jeg skulle have gjort noget forkert«, siger hun.
Beviset manglede
Det var der så heller ikke noget bevis for, at hun havde gjort, fastslog Retten i Hjørring, da den for en uge siden frifandt kvinden for overtrædelse af straffelovens forbud mod billigelse af terror.
En straffelovsovertrædelse, der kan give op til tre års fængsel.
Domsmandsretten begrundede frifindelsen med, at politi og anklagemyndighed ikke havde fremlagt det oprindelige opslag, som sygeplejersken havde skrevet, men kun det, som retten kaldte et sammenklistret dokument med det tilføjede foto af bevæbnede og maskerede soldater.
Man kunne derfor ikke se, hvad det var for en artikel, kvinden havde kommenteret
på en facebookside.
Hun havde selv på sammenhængende vis forklaret, at hun ikke havde kommenteret terrorangrebet, men en artikel om, at Hamas var positiv over
for en gidseludveksling, konstaterede retten.
Det var dermed ikke bevist, at der var tale om terrorbilligelse, og kvinden blev frikendt.
Det er hun glad for og lettet over, men det har været en voldsom oplevelse, fortæller hun.
»Mine forældre var i chok.
»Gør man virkelig den slags«, spurgte de.
Og jeg tænkte: Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så komme ud at rejse med mine børn?
Og hvordan vil folk reagere?
Jeg tænkte på, om det kunne få betydning for mit arbejde«.
Hun fik god opbakning fra sine kolleger og fra sin chef, og anklagen for terrorbilligelse fik ikke nogen konsekvenser for hende.
Politiet kom på besøg
I begyndelsen af året fik den unge kvinde en dag besøg af to betjente fra Nordjyllands Politi, som ville afhøre hende i rækkehuset, hvor hun bor.
»De sagde, at jeg skulle tage det helt roligt.
De ville tale med mig om min sag, og de ville lave en ransagning.
Normalt ville de også tage min telefon og computer, sagde de, men det så de ingen grund til.
Jeg ved ikke hvorfor.
Måske fordi de kunne se, at jeg bor i et rækkehus, hvor der ser pænt og ordentligt ud«.
Hvad spurgte de dig om?
»Om jeg kunne huske, hvad jeg havde kommenteret.
Jeg forklarede, at det var mig, der var gået til politiet.
Jeg havde ikke forventet, at det lige pludselig var mig, der skulle have gjort noget forkert.
”
Der er i artiklen indsat et citat.
Af citatet fremgår
'' Jeg blev chokeret.
Og bange.
Jeg var jo slet ikke klar over, at jeg skulle have gjort noget forkert, 28-årig sygeplejerske”
Af artiklen fremgår videre
”De sagde til mig, at jeg skulle passe på, hvad jeg skrev på Facebook, for jeg havde jo børn«.
Efter en halv times tid sluttede afhøringen.
»De sagde, at jeg ville høre mere, når der var nyt i sagen.
De var flinke nok.
Jeg er ikke blevet mødt af noget grimt politi«.
Hos politiet havde man modtaget en anmeldelse mod hende for terrorbilligelse.
Anmeldelsen kom fra den person, der havde lagt artiklen fra Document.dk.
på sin facebookside, og den kom kort tid efter sygeplejerskens egen henvendelse til politiet.
Det var netop omkring det tidspunkt, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) havde skrevet et brev til justitsminister Peter Hummelgaard (S) hvori hun havde udtrykt »stor bekymring« over den »foruroligende adfærd«, hvor der var personer, der ved demonstrationer og på de sociale medier havde hyldet terrorangrebet fra Hamas 7. oktober.
På det tidspunkt havde politiet ikke rejst nogen sigtelser for billigelse af terror, og statsministeren bad om at få en redegørelse for, hvad politi og anklagemyndighed foretog sig.
Justitsministeren sendte statsministerens brev videre til Rigspolitiet og Rigsadvokaten med det, som juraprofessor emeritus [Person 2] har betegnet som »et klart signal om«, at de skulle »gå til makronerne« og »være nidkære«.
Alle sager skulle forelægges Statsadvokaten i København, der var tildelt opgaven med at beslutte, om der skulle rejses tiltale i sagerne.
I sagen fra Hjørring besluttede statsadvokaten, at hun skulle tiltales for billigelse af terror som en af i alt 19 personer i Danmark.
Alle sager skulle behandles som »prioriterede sagerne.
Det er sager, hvor anklagemyndigheden mener, at der vil blive idømt ubetinget fængselsstraf, og den høje prioritering betyder, at domstolene skal sikre, at de kommer hurtigt for retten.
Alt byggede på en webartikel
Da sygeplejersken mødte i Retten i Hjørring 10. september, blev hun bedt om at fortælle lidt om sig selv.
Hun er født i Danmark.
Hendes mor er dansk, hendes far palæstinenser.
Hun er ikke selv muslim, men døbt i en kristen kirke i Hjørring.
[…]
”Hun følger med i, hvad der sker i Mellemøsten, og hun var blevet inviteret til at være med i facebookgruppen Muslimer til Stemmeboksene, som opfordrer medlemmerne til at deltage i det danske demokrati.
Det var her, hun havde skrevet sine kommentarer om Hamas, som hun troede var det palæstinensiske militær.
Hverken hun selv eller politiet havde kunnet finde det oprindelige opslag.
De havde kun artiklen fra Document.dk.
Anklageren bad derfor om at få sagen udsat, så politiet kunne forsøge at skaffe det oprindelige opslag, så man kunne se, hvad sygeplejersken havde kommenteret.
Politiet henvendte sig til [Klager], som havde skrevet artiklen.
Men de havde svært ved at få fat i ham.
De tog så kontakt til hans advokat, som viste sig at være [Person 1], stifter af [Parti A].
[Person 1] siger til Politiken, at han søgte at formidle en kontakt.
Men [Klager], der selv har haft visse kontroverser med politiet, kunne ikke hjælpe.
»Hvis en person har fortrudt, så er det ikke min opgave som journalist at
bidrage til, at vedkommende får en dom«, siger han.
Derfor måtte politiet gå i retten uden andre beviser end den artikel, som [Klager] havde skrevet på Document.dk, hvor han havde sammensat nogle kommentarer og forsynet det med et foto.
Det var ikke noget bevis, fastslog domsmandsretten.
»Vi havde kun det, hun selv var kommet med«, forklarer [Person 3], der er senioranklager ved Nordjyllands Politi.
»Vi forsøgte at skaffe det oprindelige opslag, men det har vi ikke kunnet«.
Indstillede I til Statsadvokaten i København, at sagen skulle føres, eller at den skulle henlægges?
»Det er noget internt, som jeg ikke vil kommentere«.
Forundring
[Klager], som med sin artikel og billedvalg kom til at spille en hovedrolle i sagen, siger, at »alle, der billiger terror, risikerer at blive anmeldt, og det synes jeg er godt«.
Du har sat et foto ind med nogle maskerede muslimske soldater med maskingeværer, som ikke var en del af hendes opslag.
Er det ikke lidt urimeligt?
»Jeg vil tro, at det er et billede, der har modsvaret det, hun har kommenteret.
Det er ikke helt ude af kontekst«.
Den 28-årige kvinde siger efter frifindelsen, at hun aldrig har haft noget ønske om at billige terror, og hun har ingen sympati for terrorangrebet.
»Nej, nej, nej, nej.
Tværtimod.
De skal bare stoppe.
Terror skal aldrig finde sted«, siger hun.
Hun er lettet over frifindelsen, selv om sagen stadig kan blive anket, men hun er forundret over sagen.
»Også fordi vi er i Danmark, der er et demokratisk land med ytringsfrihed.
Det kom helt bag på mig, at et facebookopslag kunne få den betydning.
Og jeg har været chokeret over, at man bruger så mange ressourcer på en sag, hvor der er nogle, der har siddet og klippet noget sammen, og så har politiet lavet en sag ud af det«.
”
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt dele en korrespondance, han havde med mediet efter publiceringen.
Politiken har til Pressenævnet indsendt anklageskrift af 3. juli 2024 i anonymiseret form, hvor det fremgår, at en person er tiltalt ved Retten i Odense for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. december 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Jeg ønsker at klage over denne artikel i Dagbladet Politiken.
[Der er i klagen indsat et link til artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ”, bragt den 11. december 2024 på politiken.dk, Pressenævnet ].
Jeg bliver i artiklen kaldt højreradikal.
Det kan jeg ikke acceptere.
Og slet ikke da jeg overfor journalist [Journalist 1] har pointeret, at netop højreradikal er en misvisende betegnelse at bruge overfor den islam- og indvandringskritiske fløj.
¬¬"Politiet i Nordjylland førte sag mod ung sygeplejerske uden andre beviser end en artikel i et højreradikalt nyhedsbrev.
Stort antal anmeldelser stammer fra højreradikalt miljø."¬¬Document er ikke højreradikalt.
Og der er ikke tale om et "nyhedsbrev", men om en hjemmeside.
Jeg er ikke en del af et "højreradikalt miljø".
Jeg har ikke koordineret mine politianmeldelser med noget miljø.
¬¬"[Klager], der her taler ved en kongres i partiet [Parti A] i 2019, har støbt kugler til flere politianmeldelser."¬¬Jeg ønsker at klage over brugen af et foto, hvor jeg er på talerstolen ved en kongres for [Parti A].
Jeg er ikke længere medlem af [Parti A] – hvilket jeg oplyste til journalist [Journalist 1].
Og jeg har ikke været politisk aktiv i [Parti A] i flere år.
Jeg har skrevet artiklen til Document i min egenskab af uddannet journalist.
Et foto af mig bør i den konkrete sammenhæng illustrere, at jeg er journalist.
¬¬Jeg ønsker at klage over formuleringen "har støbt kugler til flere politianmeldelser".
Jeg har ikke støbt kugler til politianmeldelser.
Jeg har skrevet flere artikler, hvor jeg har afdækker, at herboende palæstinensere billiger terror og voldtægt af gidsler.
¬¬[Journalist 1] har imod vores aftale endnu ikke sendt sin artikel til mig, så jeg har kun kunnet læse indledningen på artiklen.
Jeg forbeholder mig derfor ret til eventuelt at klage over yderligere indhold i artiklen, hvis jeg på et tidspunkt som lovet modtager den pågældende artikel.
”
[Klager] har supplerende anført, blandt andet
”Opfølgning på min klage over journalist [Journalist 1]s artikel i Dagbladet Politiken "Politiet førte sag mod ung sygeplejerske uden andre beviser end en artikel i et højreradikalt nyhedsbrev.
Sager om terrorbilligelse begynder ofte i dette miljø."
[…]"Sager om terrorbilligelse begynder ofte i dette miljø".
Nej, sager om terrorbilligelse begynder IKKE i dette ("højreradikale") miljø.
Sager om terrorbilligelse begynder, når herboende palæstinensere eller personer, der sympatiserer med palæstinenserne, billiger terror.
"Det er en lille gruppe med tilknytning til det højreradikale miljø i Danmark, der står bag en stor del af de i alt 116 anmeldelser for billigelse af terror, som politiet har modtaget på lidt over et år."
Jeg har ikke tilknytning til noget højreradikalt miljø.
[…]
Hvorfor fremgår det ikke, at jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (sommeren 2008) og blandt andet har leveret freelanceartikler til Dagbladet Politiken og Weekendavisen?
Jeg ønsker endvidere at klage over [Journalist 1]s artikel i Dagbladet Politiken med rubrikken "Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt".
"En 28-årig sygeplejerske (sygeplejerske [Person 4] fra Hjørring Sygehus, red.) blev udstillet med billede, navn, arbejdsgiver og en beskyldning om at støtte terror.
Til sin overraskelse blev hun selv anklaget for at billige terror, sådan som statsministeren generelt har opfordret til."
Hvordan blev [Person 4] "udstillet"?
Artiklen hos Document dokumenterer, at [Person 4] skriver positivt om terrorbevægelsen Hamas.
Hvis der er nogen, der udstiller [Person 4], er det [Person 4] selv.
[Der er i klagen indsat et link til en artikel på hjemmesiden documents.dk med overskriften: ”Sygeplejerske [Person 4] fra Hjørring Sygehus: Støtter terrorgruppen Hamas”, Pressenævnet ]
"Artiklen var skrevet af [Klager], der er en [aldersangivelse 1] kontroversiel provokunstner, debattør og journalist, der også har været opstillet til Folketinget for det højreradikale parti [Parti A].
Partiet, der er stiftet og ledet af [Person 1], er kendt for at afbrænde koraner."¬Jeg er 54 år.
Jeg anser ikke mig selv for "kontroversiel".
Jeg opfatter ikke mig selv som "provokunstner", men som en billedkunstner, der arbejder med tabuer.
Jeg godtager ikke, at [Parti A] skal omtales som et "højreradikalt" parti.
Hvori består det "højreradikale"?
Hvilken betydning har det, at [Parti A], som jeg ikke længere er medlem af, og som jeg ikke har været politisk aktiv i i flere år, har brændt koraner af i forbindelse med demonstrationer på et tidspunkt, hvor dette var fuldt lovligt?
"Sygeplejersken blev chokeret og studerede facebooksiden nærmere.
"Det var en hjemmeside, der flød med racisme.""
Hvorfor blev sygeplejerske [Person 4] chokeret over at se sig selv citeret korrekt i en artikel på Documents hjemmeside?
Hvilken "racisme" er der tale om på Documents hjemmeside?
"Jeg ([Person 4], red.) blev udstillet helt urimeligt, og jeg tænkte, at det var for meget.
Så jeg gik ned på politistationen i Hjørring for at få stoppet chikanen«, siger den i dag 28-årige sygeplejerske, som ikke ønsker at få sit navn frem, til Politiken."
Hvad er det "helt urimelige" i at citere [Person 4]s Facebookkommentarer korrekt?
"Det var 3. november, hun ([Person 4], red.) meldte sagen til politiet.
En måneds tid senere fik hun en besked fra politiet i sin eboks.
»De havde rejst sag mod mig for billigelse af terror, skrev de.
Det var fuldstændig vanvittigt.
Jeg sidder her som sygeplejerske i Nordjylland med mine to børn«."
Det er IKKE fuldstændig vanvittigt at blive involveret i en sag om billigelse af terror, hvis man som [Person 4] roser Hamas i kølvandet på et terrorangreb.
¬"Hendes egen anmeldelse ville politiet ikke gøre noget ved.
»Jeg blev chokeret.
Og bange.
Jeg var jo slet ikke klar over, at jeg skulle have gjort noget forkert«, siger hun." Hvad er det, hun har anmeldt?
"Politiet henvendte sig til [Klager], som havde skrevet artiklen.
Men de havde svært ved at få fat i ham." Nordjyllands Politi havde IKKE svært ved at få fat i mig.
Jeg blev ringet op af [Person 5] fra Nordjyllands Politi.
Da [Person 5] efter mine oplysninger har slået en borger ihjel i forbindelse med en anholdelse, fortalte jeg til [Person 5], at jeg var bekymret over at deltage i en afhøring med ham.
Jeg blev senere kontaktet af en anden person (en kvinde) fra Nordjyllands Politi.
Men da Nordjyllands Politi et par dage forinden havde sigtet mig i en sag, fandt jeg det bizart, at Nordjyllands Politi nu efterlyste min hjælp i forbindelse med en sag, så jeg reagerede ikke på denne henvendelse fra Nordjyllands Politi.
Det er i øvrigt mit indtryk, at [Person 4], som jeg har været i kontakt med på Facebook, har fortrudt sine kommentarer om Hamas.
[Journalist 1] har ikke citeret mig vedrørende mine overvejelser i forhold til Nordjyllands Politis henvendelser, selvom han i telefonen gav udtryk for, at han ville bruge disse citater i forbindelse med sine artikler i Politiken.
Det ser jeg som et alvorligt brud på tillidsforholdet mellem journalist og kilde.
”
[Klager] har som svar på Politikens udtalelse anført blandt andet, at
”Jeg ønsker et særligt fokus på disse to forhold i forbindelse med min klage.
1) Artiklen med rubrikken "Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt".
[Person 4] politianmeldte IKKE undertegnede for chikane, for politiet modtog ikke hendes anmeldelse, da Nordjyllands Politi fandt anmeldelsen grundløs.
Det var altså Nordjyllands Politis vurdering, at der IKKE var tale om chikane.
Nordjyllands Politi ønskede end ikke at undersøge, hvorvidt der var tale om chikane, fordi [Person 4]s anklage tydeligvis var GRUNDLØS.
Alligevel får [Person 4] ikke bare lov til at påstå, at hun er blevet udsat for chikane.
Politiken gør endda den påståede chikane til en del af artiklens rubrik.
I selve artiklen får [Person 4] lov til at udtale følgende: "Jeg ([Person 4], red.) blev udstillet helt urimeligt, og jeg tænkte, at det var for meget.
Så jeg gik ned på politistationen i Hjørring for at få stoppet chikanen«, siger den i dag 28- årige sygeplejerske, som ikke ønsker at få sit navn frem, til Politiken." Jeg er IKKE blevet forelagt [Person 4] beskyldninger af Politikens journalist [Journalist 1].
Senere i artiklen lyder det: "Hendes ([Person 4], red.) egen anmeldelse ville politiet ikke gøre noget ved." Nej.
Den var GRUNDLØS, hvilket Politiken undlader at nævne.
2) "Sygeplejersken blev chokeret og studerede facebooksiden nærmere.
"Det var en hjemmeside (Document.dk, red.), der flød med racisme.""
Hvorfor blev sygeplejerske [Person 4] chokeret over at se sig selv citeret korrekt i en artikel på Documents hjemmeside?
Hvilken "racisme" er der tale om på Documents hjemmeside?
At udbrede racisme er ulovligt i Danmark.
Hvis der vitterligt var racisme på Documents hjemmeside, var både Document og jeg blevet anmeldt til politiet for at udbrede racisme.
Hverken Document eller jeg er blevet anmeldt for racisme, så beskyldningen om "racisme" har INTET på sig, og den grundløse beskyldning burde ikke være viderebragt af Politiken og journalist [Journalist 1].
Jeg er til orientering aldrig dømt eller bare sigtet for racisme, så jeg finder de fremførte beskyldninger i Politiken stærkt grænseoverskridende.
Muligvis injurierende.
Kommentarer til Politikens replik til Pressenævnet.
"Når betegnelsen højreradikale i artiklerne er brugt om partiet [Parti A] og om den gruppe, der står bag en række politianmeldelser om billigelse af terror, fremstår det imidlertid klart som Politikens vurdering og kan ikke berettige et genmæle."
Hvad er det for en gruppe, Politiken mener står bag en række politianmeldelser?
Jeg har anmeldt nogle personer, der har billiget voldtægt af gidsler i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Jeg finder en sådan billigelse af voldtægt i forbindelse med et terrorangreb uacceptabel.
Jeg har ikke koordineret denne anmeldelse med nogen gruppe.
Og jeg har intet kendskab til nogen gruppe, der står bag politianmeldelser af personer, der billiger terror.
Politikens replik: "Partiet [Parti A]s mærkesager, herunder ønsket om et decideret forbud mod islam i Danmark og udsendelse af landet af personer med ikkevestlig baggrund er kendetegnende for den yderste politiske højrefløj." Jeg er ikke medlem af [Parti A].
Hvor har [Parti A] argumenteret for et decideret forbud mod islam i Danmark?
(Mig bekendt har det ikke været partiets politik i de år, jeg var medlem, og jeg aner ikke, hvorvidt det er partiets politik nu.
Hvad er kilden til påstanden?
) Hvornår har [Parti A] givet udtryk for, at personer med ikkevestlig baggrund skal sendes ud af Danmark?
Svaret er: ALDRIG.
En af [Parti A]s folketingskandidater er gift med en filippiner.
Det har ALDRIG været på tale at sende hende eller andre personer med ikkevestlig baggrund ud af Danmark.
Det er simpelthen LØGN, hvad Politiken påstår i sin replik til Pressenævnet.
Politikens replik: "Det samme gælder partiets princip om, at offentlige ydelser, herunder adgangen til sundhedsvæsenet, skal være reserveret for danske statsborgere.
”Hvad er kilden til denne påstand?
Politikens replik: "Nyhedsmediet Document.dk hvortil klager bidrager med artikler, er på tilsvarende vis præget af nyheder med udgangspunkt i synspunkter fra det yderste højre med elementer som modstand mod islam, og beskriver da også sig selv som ’et organ for det nye højre’." Hvordan bliver det nye højre til højreradikalt?
Politikens replik: "Hvad angår brugen af billedet af klager på talerstolen under et møde i [Parti A] fremgår det af billedteksten, at der er tale om et arkivfoto fra 2019, og af artiklerne fremgår det, at klager ikke længere er kandidat for partiet." Jeg er ikke længere medlem af [Parti A].
Politikens replik: "Klager er hørt i artiklerne, og hans synspunkter er gengivet loyalt." Det passer ikke.
Jeg er ikke hørt i forhold til de voldsomme og grænseoverskridende beskyldninger om chikane og racisme.
Politiken har heller ikke nævnt, at Nordjyllands Politi afviste [Person 4]s politianmeldelse, fordi anmeldelsen var GRUNDLØS.
Politikens replik: "Politikens medarbejder har desuden som lovet sendt artiklerne til klager." Jeg bad om at få artiklerne sendt ved offentliggørelse.
Det fik jeg IKKE.
Jeg blev gjort opmærksom på artiklen og måtte ringe til [Journalist 1] for at få ham til at sende artiklerne, som han havde lovet.
Den første artikel blev bragt 11. december 2024 klokken 21.11 på politiken.dk.
Jeg modtog først artiklerne næste dag 12. december 2024 klokken 11.42.
Et klart brud på den indgåede aftale.
[Journalist 1] bekræfter det selv i en mail, hvor han skriver: "Jeg var ikke opmærksom på, at det hastede med at sende artiklerne fra i dag, og jeg har problemer med at kunne downloade og sende hjemmefra.
Nu er jeg på arbejdet, hvor vi har problemet med at sende mails, så det kan være, at denne her også bliver forsinket.
Klokken er lige nu 11.40, og jeg trykker på send nu."
[Klager] har som svar på Politikens supplerende bemærkninger anført blandt andet
”Replik til Politikens svar Politiken skriver: "Vi har modtaget klagers supplerende bemærkninger og må afvise, at Politiken skulle have skrevet, at den sygeplejerske, der blev omtalt i de påklagede artikler, anmeldte klager for chikane eller racisme." Politiken skriver i sin rubrik: "Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt" Hvordan hænger Politikens svar til Pressenævnet sammen med Politikens rubrik?
Politiken kan jo ikke både mene, at sygeplejersken har anmeldt mig, og at hun ikke har anmeldt mig.
Politiken har ikke forelagt mig sygeplejerskens beskyldning om chikane.
[…]
Politikens påstand om et "højreradikalt netværk" er en løgn, som da heller ikke bliver dokumenteret endsige sandsynliggjort i Politikens artikler.
Det er alene en fuldstændig uunderbygget påstand.
Jeg er ikke højreradikal.
Og jeg er ikke medlem af noget "netværk".
Jeg har anmeldt nogle palæstinensere til politiet, fordi de bifaldt voldtægt af civile israelske gidsler.
Billigelse af voldtægt af civile gidsler er afstumpet og uacceptabel adfærd.
Jeg har ikke koordineret min anmeldelse med noget "netværk", og jeg er ikke vidende om, at andre har anmeldt nogen på baggrund af mine artikler.
[Klager] har den 14. januar 2025 afgivet en række supplerende bemærkninger til Politikens udtalelse af samme dato.
Bemærkningerne er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.
[Klager] har ved mail af 11. februar 2025 fremsendt yderligere bemærkninger, der ligeledes i det væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.
Herudover fremgår af bemærkningerne blandt andet
”[…]
[Journalist 1] skriver: "Politiken har ikke betegnet [Klager] som højreradikal." I sammenhængen udstilles jeg af Politiken som "højreradikal".
Politikens artikler kan ikke læses på anden måde.
' [Journalist 1] skriver: "Politiken har i december skrevet, at et stort antal anmeldelser er kommet fra personer med forbindelse til det højreradikale miljø.
Det er der, som beskrevet ovenfor, dokumentation for." Det er der INGEN dokumentation for.
Politiken har (angiveligt) dokumentation for, at cirka ni ud af langt over 100 anmeldelser af terrorbilligelse stammer fra det "højreradikale miljø".
Ni ud af langt over 100 anmeldelser er et meget lille antal.
Under 10 procent.
Og dermed er der INTET belæg for Politikens historier om et "højreradikalt netværk".
Det er alene en konspirationsteori opstået i hovedet på [Journalist 1].
[Journalist 1] skriver: "Politiken har samtidig forelagt flere spørgsmål for [Klager], herunder at han med sin artikel om sygeplejersken kom til at spille en hovedrolle i sagen.
Til det svarede han, at "alle, der billiger terror, risikerer at blive anmeldt, og det synes jeg er godt"." Ja?
Naturligvis er det godt, at personer, der billiger terror mod civile, risikerer at blive dømt ved de danske domstole.
At billige terror er kriminelt.
Jeg finder dette udsagn HELT UPROBLEMATISK, og jeg undrer mig over, at tænkende mennesker kan finde det problematisk.
[Journalist 1] skriver: "Politiken spurgt i december [Klager], om det ikke var urimeligt at forsyne artiklen om sygeplejersken ([Person 4], red.) med fotos af maskerede muslimske soldater med maskingeværer, som ikke var en del af sygeplejerskens opslag, hvor til han svarede, at han ville tro, at det var et foto, der modsvarede det, hun havde kommenteret, og at det dermed ikke var helt ude af kontekst." Det er ikke min journalistik, som er genstand for en klage til Pressenævnet.
Det er [Journalist 1] og Politikens journalistik, der er blevet klaget over.
[Journalist 1] skriver: "Politiken spurgte samtidig [Klager], om han havde kendskab til, at hans artikler blev brugt som grundlag for politianmeldelser, hvortil han svarede, at han kunne se på Facebooksider, at der er folk, der bruger hans ting til politianmeldelser." Og?
Finder [Journalist 1] og Politiken det problematisk, at folk, der muligvis bryder dansk lovgivning ved at billige eller hylde terror mod civile, bliver stillet retligt til ansvar?
[Journalist 1] skriver: "Politikens yderligere research efter de første artikler i december har vist, at [Klager] selv har stået bag et større antal politianmeldelser.
Dette er oplyst og fremvist af anklagemyndigheden under flere retssager og må derfor siges at være dokumenteret." Det er ikke dokumenteret, da det ikke fremgår af Politikens vedlagte anmeldelsesblanket, hvem den mistænkte i sagen er.
Derfor er det ikke muligt at sige, hvilken sag, der er tale om.
Så dokumentationen er som minimum mangelfuld.
[Journalist 1] skriver: "Politiken har ikke ved artikler fra retsmøderne forelagt for [Klager], at han er følge oplysningerne i retten er anmelder i sagerne.
At anmelde en person til politiet er en ret, som alle har.
Det fremstår i artiklerne som en faktuel oplysning, som på ingen måde er agtelsesnedsættende.
Den kræver derfor ikke forelæggelse." Uenig.
Når Politiken i artiklerne uden bevis eller belæg kobler mig sammen med et "højreradikalt netværk", kræver det naturligvis forelæggelse.
[Journalist 1] skriver: "Politiken har 30. januar 2025 tilbudt [Klager] at deltage et interview, så han kunne få sine synspunkter og vurdering af sagen fremlagt i Politiken.
Se vedlagte.
Det har [Klager] afvist, og han har frabedt sig yderlige forsøg fra Politikens side på at kontakte ham." [Journalist 1] LYVER.
Jeg er i gang med at rejse en injuriesag mod [Journalist 1], fordi han ubehæftet har beskyldt mig for racisme.
Jeg er ikke dømt for racisme.
Jeg har aldrig været anklaget eller sigtet for racisme.
[Journalist 1]s beskyldning om racisme er injurierende.
Jeg skrev til [Chefredaktøren] og [Journalist 2] fra Politiken, at jeg ikke længere ønskede, at [Journalist 1] tog kontakt til mig, da jeg var i gang med at rejse en injuriesag mod [Journalist 1] og Politiken
"Til [Chefredaktøren] og [Journalist 2] På baggrund af en artikel af journalist [Journalist 1] i Politiken er jeg i gang med at rejse en injuriesag mod [Journalist 1] og Politiken.
[Journalist 1] har i dag ringet til mig flere gange.
Han har også sms'et til mig.
Jeg har bedt ham om at lade være med at kontakte mig i lyset af den kommende injuriesag.
Det har han ikke respekteret.
[Journalist 1] tager fortsat uønsket kontakt til mig.
Det er vigtigt for mig at understrege, at uønsket kontakt fra [Journalist 1]s side kan være omfattet af straffeloven jævnfør den kommende injuriesag mod [Journalist 1] og Politiken.
Jeg vil derfor bede Politikens ledelse om at indskærpe overfor [Journalist 1], at han ikke tager yderligere uønsket kontakt til mig.
Fortsætter [Journalist 1] med at tage uønsket kontakt til mig, vil jeg overveje at tage juridiske herunder strafferetlige skridt imod ham.
Bekræft venligst modtagelsen af denne mail.
venlig hilsen [Klager]"
Efter min mail sms'ede [Journalist 1] mig.
Jeg gjorde [Journalist 1] opmærksom på, at jeg ikke længere ønskede kontakt med ham grundet den kommende injuriesag.
Alligevel skrev [Journalist 1] til mig og tilbød mig et interview.
Jeg er altså først blevet tilbudt genmæle af [Journalist 1] EFTER, at jeg har skrevet til ham, at jeg ikke ønsker yderligere kontakt med ham.
Jeg har aldrig givet udtryk for, at jeg ikke ønsker at udtale mig til Politiken.
Det er konkret [Journalist 1], jeg ikke ønsker at udtale mig til, da han er løgnagtig og injurierende.
Jeg skrev i øvrigt et læserbrev til Politiken i kølvandet på [Journalist 1]s første artikel.
Det blev afvist af Politiken med begrundelsen, at det var for langt.
Jeg skrev herefter et nyt, der flugtede med det antal anslag, som Politiken ønskede at stille til rådighed.
Det blev også afvist.
Herefter sendte Politiken en gennemskrevet version af mit læserbrev, som avisen skrev, at jeg kunne få i avisen.
Da jeg indvilligede i det, nægtede Politiken pludselig at bringe det læserbrev, som avisen selv havde versioneret.
Jeg er blevet behandlet på den mest bizarre måde af både journalist [Journalist 1] og Politiken i denne sag.
”
Endelig har [Klager] ved bemærkninger af 18. februar 2025 anført følgende
”Det fremgår ikke af anklageskriftet, at jeg er anmelder i den pågældende sag.
Den anklagede er anonymiseret, så det fremgår ikke, hvilken person og dermed hvilken sag, der er tale om.
”
2.2 Politikens synspunkter
Politiken har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Politiken tolker henvendelsen sådan, at klager ønsker et genmæle over for visse oplysninger i artiklerne ’Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser’, offentliggjort 11. december 2024 klokken 21.11 på politiken.dk og i Politikens trykte udgave 12. december under overskriften ’Højreradikale er storleverandører af terroranklager’.
Der klages tillige over artiklen ’Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt’, bragt i Politikens trykte udgave 12. december 2024.
Når betegnelsen højreradikale i artiklerne er brugt om partiet [Parti A] og om den¬gruppe, der står bag en række politianmeldelser om billigelse af terror, fremstår det imidlertid klart som Politikens vurdering og kan ikke berettige et genmæle.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab definerer i Den Danske Ordbog højreradikal som nogen eller noget, ’som er tilknyttet eller befinder sig på den yderste politiske højrefløj’.
Partiet [Parti A]s mærkesager, herunder ønsket om et decideret forbud mod islam i Danmark og udsendelse af landet af personer med ikkevestlig baggrund er kendetegnende for den yderste politiske højrefløj.
Det samme gælder partiets princip om, at offentlige ydelser, herunder adgangen til sundhedsvæsenet, skal være reserveret for danske statsborgere.
Nyhedsmediet Document.dk, hvortil klager bidrager med artikler, er på tilsvarende vis præget af nyheder med udgangspunkt i synspunkter fra det yderste højre med elementer som modstand mod islam, og beskriver da også sig selv som ’et organ for det nye højre’.
Det er også udtryk for en klar vurdering, når klager i artiklen omtales som en kontroversiel provokunstner og det nævnes, at han med artikler ’har støbt kugler til flere politianmeldelser’.
Vi skal i den forbindelse henvise til Pressenævnets afgørelser i sagerne 16-70-01000¬og 2019-80-0321.
Hvad angår brugen af billedet af klager på talerstolen under et møde i [Parti A] fremgår det af billedteksten, at der er tale om et arkivfoto fra 2019, og af artiklerne fremgår det, at klager ikke længere er kandidat for partiet.
¬Klager anfører, at det burde have være omtalt, at han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole.
Det nævnes imidlertid flere gange, at klager er journalist, blandt andet i et citat fra ham selv.
Klager nævner desuden en række andre oplysninger, der efter hans opfattelse manglede i artiklerne, men vi skal i den forbindelse minde om, at Pressenævnet i adskillige kendelser har fastslået, at det i udgangspunktet er redaktørens ret at vælge, hvad der skal bringes i mediet, forudsat at der gives et retvisende billede.
Pressenævnet har formuleret princippet således
¬Det ligger indenfor grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, derfor en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
¬Det er Politikens klare opfattelse, at artiklerne giver et retvisende billede, og at det tydeligt fremgår, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er redaktionens vurderinger.
¬Klager er hørt i artiklerne, og hans synspunkter er gengivet loyalt.
Politikens medarbejder har desuden som lovet sendt artiklerne til klager og har i øvrigt inden offentliggørelse orienteret ham om, hvad han vil blive citeret for, sådan som det er foreskrevet i Politikens interne regler.
”
Politiken har til klagers bemærkninger supplerende anført
”Vi har modtaget klagers supplerende bemærkninger og må afvise, at Politiken skulle have skrevet, at den sygeplejerske, der blev omtalt i de påklagede artikler, anmeldte klager for chikane eller racisme.
Sagen kan sammenfattes til, at klager havde skrevet en kritisk artikel på document.dk, der indeholdt en række oplysninger om sygeplejersken samt om hendes arbejdssted og kontaktoplysninger til hendes arbejdsgiver med information om, at borgerne kunne ringe til arbejdsgiveren og høre, hvordan vedkommende stiller sig til sagen.
Den artikel kom til at udgøre grundlaget for politiets efterfølgende tiltale mod sygeplejersken, men som det klart fremgår, så sygeplejersken ikke klager artikel på hjemmesiden document.dk: Hun bemærkede den på en Facebookside, hvor en person havde delt den, og det var materialet på denne Facebookside, der ifølge sygeplejersken ’flød i racisme’.
Det fremstår klart som hendes vurdering.
Politiken har ikke hævdet, at der var noget racistisk i klagers artikel.
Sygeplejersken henvendte sig derefter til politiet og sagde, at hun opfattede Facebook-sidens omtale af hende som chikane: Jeg blev udstillet helt urimeligt, og jeg tænkte, at det var for meget.
Så jeg gik ned på politistationen i Hjørring for at få stoppet chikanen«, siger den i dag 28-årige sygeplejerske, som ikke ønsker at få sit navn frem.
Politiken har ifølge klager undladt at oplyse, at politiet efterfølgende fandt sygeplejerskens anmeldelse om chikane grundløs.
Det er ikke korrekt: Det fremgår klart, at politiet ’ikke ville gøre noget ved anmeldelsen’, og deri ligger naturligvis, at politiet ikke har ment, at der var tale om et strafbart forhold.
Det fremgår også klart, at det var sygeplejersken, der opfattede forholdet som chikane.
[Klager] blev i de påklagede artikler foreholdt sygeplejerskens vurdering og i den forbindelse spurgt om, hvorvidt det var rimeligt, at han havde ladet sin artikel på document.dk ledsage af et foto af maskinpistolbevæbnede og maskerede muslimske soldater.
Han svarede, at det sikkert svarede til det, hun havde kommenteret.
Hvad angår brugen af betegnelsen højreradikale om partiet [Parti A], er partiets mærkesager beskrevet i en lang række artikler i forbindelse med partiets stiftelse og opstilling til valg, og de berettiger efter Politikens vurdering klart betegnelsen højreradikal.
Mærkesagerne om et forbud mod islam og om udsendelse af ’ikkeværdsatte fremmede’ har været bredt beskrevet i medierne generelt, herunder på: [Der er i udtalelsen indsat en række links til omtale af partiet [Parti A] i andre medier, herunder DR og Altinget, Pressenævnet ]
Det er som tidligere nævnt Politikens klare opfattelse, at de påklagede artikler giver et retvisende billede, og at det tydeligt fremgår, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er vurderinger.
”
Politiken har til [Klager]s bemærkninger af 10. januar 2025 den 14. januar 2025 supplerende videre anført
”Vi har modtaget klagers henvendelser af 10. januar og har følgende supplerende bemærkninger: Overskriften ’Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt’ henviser ikke til, at den omtalte sygeplejerske anmeldte klager for chikane eller andet.
Som tidligere nævnt så hun sig selv omtalt på en Facebookside, hvor der blandt andet blev delt en artikel, skrevet af klager på document.dk, og det var den Facebookside, som hun opfattede som chikanerende og derfor politianmeldte.
Det fremgår flere steder i den påklagede artikel: Sygeplejersken blev chokeret og studerede Facebooksiden nærmere.
”Det var en hjemmeside, der flød med racisme.
Jeg blev udstillet helt urimeligt, og jeg tænkte, at det var for meget”.
Det er således sygeplejersken, der bruger udtrykket hjemmeside.
Det havde været at foretrække, hvis sygeplejersken havde præciseret, at det var en Facebookside, der efter hendes vurdering flød med racisme, men det var det udtryk, hun valgte at bruge.
Det fremgik dog efter Politikens mening klart af overgangen til hendes citat, at der reelt var tale om en Facebookside: Sygeplejersken blev chokeret og studerede Facebooksiden nærmere.
Allerede artiklens indledning gør det da også helt klart, at det var et opslag på Facebook, der satte sagen i gang: ’I oktober sidste år blev en ung sygeplejerske i Nordjylland af nogle venner gjort opmærksom på, at der florerede et opslag på Facebook, hvor hun var udstillet med navn og foto’.
Det er således ikke tvivl om, at det var et Facebookopslag og ikke hjemmesiden do-cument.dk, som fik sygeplejersken til at reagere.
Det fremgår heller ikke på anden måde af artiklerne, at sygeplejersken eller Politiken skulle have beskyldt klager for racisme eller chikane, og eftersom klager ikke er blevet beskyldt for racisme, har Politiken ikke haft grund til at forelægge ham sådanne beskyldninger.
Udtrykket at politiet ’ikke ville gøre noget ved sygeplejerskens anmeldelse’ er alene en dagligdagsformulering af, at politiet fandt anmeldelsen grundløs, og ikke en kritik af politiet.
Politiken har ikke kaldt klager højreradikal, men har skrevet, at han har været medlem af det højreradikale parti [Parti A].
Klager betegnes i det påklagede som ’provokunstner, debattør og journalist’.
Politiken har heller ikke skrevet, at klager er en del af et højreradikalt netværk.
Det fremgår alene, at en række anmeldelser kommer fra personer, som ikke nævnes ved navn, der har forbindelse til højreradikale miljøer.
”
Politiken har i supplerende bemærkninger af 17. februar 2025 anført blandt andet
”Derudover vil vi blot påpege, at det ikke er korrekt, når klager gør gældende, at den fremsendte anmeldelsesrapport ikke henviser til en konkret sag, og at den derfor er uden dokumentationsværdi.
Som det fremgår af vedhæftede anklageskrift, førte klagers politianmeldelse netop til, at der blev rejst tiltale sagen, som det fremgår af de identiske journalnumre.
”
Politiken har som svar på [Klager]s bemærkninger til den fremsendte kommentar vedrørende anmeldelsen anført blandt andet
”Politiken har modtaget klagers kommentar fra den 18. februar og skal blot minde om, at det fremgår af det fremsendte, at Fyns Politi fik tilsendt klagers anmeldelse fra Københavns Politi og på den baggrund oprettede sagen, der fik journalnummer 1 -7 425- 4-24.
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi besluttede efterfølgende at rejse tiltale i sagen, journalnummer […]”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
¬Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.
Da klagen ikke ses indgivet på vegne af andre, herunder partiet [Parti A], behandles klagen derfor alene i forhold til de klagepunkter, der vedrører [Klager].
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder en række øvrige ukorrekte oplysninger, herunder at han skulle være højreradikal eller en del af et højreradikalt miljø, at artiklerne indeholder beskyldninger, han ikke er blevet forelagt, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng, og at der er bragt et billede af ham i en misvisende sammenhæng.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4, A.
5, A.
6.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ” har følgende underrubrik
”Politiet i Nordjylland førte sag mod ung sygeplejerske uden andre beviser end en artikel i et højreradikalt nyhedsbrev.
Stort antal anmeldelser stammer fra højreradikalt miljø.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager]ved en talerstol.
Af billedteksten fremgår
”[Klager], der her taler ved en kongres i partiet [Parti A] i 2019, har støbt kugler til flere politianmeldelser.
Arkivfoto.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Det er en lille gruppe med tilknytning til det højreradikale miljø i Danmark, der står bag en stor del af de mere end 100 anmeldelser for billigelse af terror, som politiet har modtaget.
Det viser en gennemgang af flere sager samt oplysninger fra kilder med kendskab til anmelderne.
Sagerne handler om personer, der ved demonstrationer eller opslag på sociale
medier har kommenteret konflikten i Israel oven på terrorangrebet fra Hamas 7. oktober sidste år.
En del af anmeldelserne tager afsæt i nyhedsmediet Document.dk, der selv betegner sig som »et organ for det nye højre« og indeholder en lang række artikler, der er særdeles kritiske over for indvandringen og muslimer i Danmark.
Det var med en artikel fra Document.dk som eneste bevis, at Statsadvokaten i København besluttede, at en 28-årig nordjysk sygeplejerske skulle tiltales for
billigelse af terror, der kan straffes med op til tre års fængsel.
Da sagen i onsdags blev behandlet af Retten i Hjørring, blev kvinden frifundet, da Nordjyllands Politi ikke havde andre beviser end artiklen fra Document.dk og ikke engang kunne vise, hvad kvinden havde kommenteret.
[…]
”Journalisten bag artiklen, som havde forsynet den med et foto af maskerede sværtbevæbnede muslimske soldater, var [Klager], der er kendt som en kontroversiel provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidatfor [Parti A].
Selve anmeldelsen til politiet blev foretaget af en person, der på sin facebookside ofte henviser til [Klager] og stifteren af partiet [Parti A], [Person 1], der er kendt for at afbrænde koraner.
[Klager] siger til Politiken, at han er klar over, at hans artikler i en
række tilfælde bruges som grundlag for politianmeldelser.
»Jeg kan se på facebooksider, at der er folk, der bruger mine ting til politianmeldelser«, siger han.
[Klager], der tilføjer, at han ikke længere skriver for Document.dk, har
også selv politianmeldt personer for terrorbilligelse.
»Der kan godt være nogle tilfælde, hvor det er sket«, siger han.
En person, mange anmeldelser
Ifølge Politikens oplysninger er der en enkelt person, der med afsæt i [Klager]s artikler har anmeldt et større antal personer til politiet for på Ekstra
Bladets facebookside at have kommenteret en artikel med overskriften ’Israel
angrebet af missiler’ 7. oktober sidste år.
En del af disse anmeldelser har ført
til, at der er rejst tiltale mod personer, der har skrevet kommentarer som
»sådan«, »fryd« eller »bedste nyhed at stå op til«.
[…]”
Artiklen "Hun politianmeldte chikane.
Så blev hun selv tiltalt" har følgende underrubrik
”En 28-årig sygeplejerske blev udstillet med billede, navn, arbejdsgiver og en
beskyldning om at støtte terror.
Til sin overraskelse blev hun selv anklaget for at billige terror, sådan som statsministeren generelt har opfordret til.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”I oktober sidste år blev en ung sygeplejerske i Nordjylland af nogle venner gjort opmærksom på, at der florerede et opslag på Facebook, hvor hun var udstillet med navn og foto.
I opslaget stod der, at sygeplejersken fra Hjørring Sygehus »støtter terrorgruppen Hamas«.
Hendes autorisation fra Sundhedsstyrelsen med foto var gengivet, og hendes afdeling på sygehuset var oplyst.
Man kunne også læse, at hun har to børn.
Baggrunden var, at hun havde skrevet to kommentarer i en facebookgruppe.
I de to opslag, som blev citeret, havde hun skrevet, at »Hamas – de er fandeme de eneste, der fucking gør noget«.
Og »ingen hjælper dem.
Jamen for helvede en verden«.
Der var også indsat et foto af to maskerede muslimske soldater med maskingeværer,
og så var der det, der lignede en opfordring til læserne
»Bekymrede borgere« kunne kontakte sygeplejerskens arbejdsgiver, hospitalsdirektøren eller regionsformanden for at »få afklaret Aalborg Universitetshospitals holdning til islamiskterror«.
Som en service var direktørens og regionrådsformandens
navn, e-mail og telefonnummer nævnt.
Opslaget gengav en artikel fra Document.dk, der er en nyhedsside, der beskriver sig selv som »et organ for det nye højre«, og som er stærkt kritisk over for indvandring og muslimer.
Artiklen var skrevet af [Klager], der er en [aldersangivelse 1] kontroversiel provokunstner, debattør og journalist, der også har været opstillet til Folketinget for det højreradikale parti [Parti A].
Partiet, der er stiftet og ledet af [Person 1], er kendt for at afbrænde koraner.
Sygeplejersken blev chokeret og studerede facebooksiden nærmere.
»Det var en hjemmeside, der flød med racisme.
Jeg blev udstillet helt urimeligt, og jeg tænkte, at det var for meget.
Så jeg gik ned på politistationen i Hjørring for at få stoppet chikanen« siger den i dag 28-årige sygeplejerske, som ikke ønsker at få sit navn frem, til Politiken.
Det var 3. november, hun meldte sagen til politiet.
En måneds tid senere fik hun en besked fra politiet i sin eboks.
»De havde rejst sag mod mig for billigelse af terror, skrev de.
Det var fuldstændig
vanvittigt.
Jeg sidder her som sygeplejerske i Nordjylland med mine to børn«.
Hendes egen anmeldelse ville politiet ikke gøre noget ved.
»Jeg blev chokeret.
Og bange.
Jeg var jo slet ikke klar over, at jeg skulle have gjort noget forkert«, siger hun.
Beviset manglede
Det var der så heller ikke noget bevis for, at hun havde gjort, fastslog Retten i Hjørring, da den for en uge siden frifandt kvinden for overtrædelse af straffelovens forbud mod billigelse af terror.
En straffelovsovertrædelse, der kan give op til tre års fængsel.
[…]
Politiet kom på besøg
I begyndelsen af året fik den unge kvinde en dag besøg af to betjente fra Nordjyllands Politi, som ville afhøre hende i rækkehuset, hvor hun bor.
[…]
»De sagde, at jeg ville høre mere, når der var nyt i sagen.
De var flinke nok.
Jeg er ikke blevet mødt af noget grimt politi«.
Hos politiet havde man modtaget en anmeldelse mod hende for terrorbilligelse.
Anmeldelsen kom fra den person, der havde lagt artiklen fra Document.dk.
på sin facebookside, og den kom kort tid efter sygeplejerskens egen henvendelse til politiet.
[…]
Alt byggede på en webartikel
Da sygeplejersken mødte i Retten i Hjørring 10. september, blev hun bedt om at fortælle lidt om sig selv.
Hun er født i Danmark.
Hendes mor er dansk, hendes far palæstinenser.
Hun er ikke selv muslim, men døbt i en kristen kirke i Hjørring.
[…]
Hun følger med i, hvad der sker i Mellemøsten, og hun var blevet inviteret til at være med i facebookgruppen Muslimer til Stemmeboksene, som opfordrer medlemmerne til at deltage i det danske demokrati.
Det var her, hun havde skrevet sine kommentarer om Hamas, som hun troede var det palæstinensiske militær.
Hverken hun selv eller politiet havde kunnet finde det oprindelige opslag.
De havde kun artiklen fra Document.dk.
Anklageren bad derfor om at få sagen udsat, så politiet kunne forsøge at skaffe det oprindelige opslag, så man kunne se, hvad sygeplejersken havde kommenteret.
Politiet henvendte sig til [Klager], som havde skrevet artiklen.
Men de havde svært ved at få fat i ham.
De tog så kontakt til hans advokat, som viste sig at være [Person 1], stifter af [Parti A].
[Person 1] siger til Politiken, at han søgte at formidle en kontakt.
Men [Klager], der selv har haft visse kontroverser med politiet, kunne ikke hjælpe.
»Hvis en person har fortrudt, så er det ikke min opgave som journalist at
bidrage til, at vedkommende får en dom«, siger han.
Derfor måtte politiet gå i retten uden andre beviser end den artikel, som [Klager] havde skrevet på Document.dk, hvor han havde sammensat nogle kommentarer og forsynet det med et foto.
Det var ikke noget bevis, fastslog domsmandsretten.
»Vi havde kun det, hun selv var kommet med«, forklarer [Person 3], der er senioranklager ved Nordjyllands Politi.
»Vi forsøgte at skaffe det oprindelige opslag, men det har vi ikke kunnet«.
Indstillede I til Statsadvokaten i København, at sagen skulle føres, eller at den skulle henlægges?
»Det er noget internt, som jeg ikke vil kommentere«.
Forundring
[Klager], som med sin artikel og billedvalg kom til at spille en hovedrolle i sagen, siger, at »alle, der billiger terror, risikerer at blive anmeldt, og det synes jeg er godt«.
Du har sat et foto ind med nogle maskerede muslimske soldater med maskingeværer, som ikke var en del af hendes opslag.
Er det ikke lidt urimeligt?
»Jeg vil tro, at det er et billede, der har modsvaret det, hun har kommenteret.
Det er ikke helt ude af kontekst«.
[…]”
- omtale af [Klager]
[Klager] har klaget over omtalen af ham, herunder blandt andet, at han i omtalen kædes sammen med et højreradikalt miljø, at han skulle have ”støbt kugler til flere politianmeldelser”.
Herudover har han klaget over omtalen af, at han er ”kendt som en kontroversiel provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidat for [Parti A]", og at det i sammenhængen er udeladt, at han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
[Klager] har herudover klaget over, at omtalen af siden document.dk, som han har publiceret artikler på, ikke er korrekt, idet hjemmesiden ikke er højreradikal, og at der ikke er tale om et ”nyhedsbrev”, men om en hjemmeside.
Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke, er en person, der er kendt i offentligheden.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
Pressenævnet finder, at omtalen af et miljø som ”højreradikalt” og omtalen af dette miljø i sammenhæng med omtalen af [Klager] og hans rolle i forhold til de artikler, han som journalist har skrevet på mediet documents.dk, og de anmeldelser, artiklerne har medført, fremstår som Politikens subjektive vurdering af [Klager]s ageren, der har dækning i de faktiske forhold.
I forhold til omtalen af [Klager] som ”en kontroversiel provokunstner, debattør og tidligere folketingskandidatfor [Parti A]” finder Pressenævnet endvidere, at formuleringen fremstår som Politikens opsummerende subjektive vurdering af [Klager] som følge af hans tidligere offentlige ageren.
Nævnet finder, at denne omtale har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Pressenævnet finder herudover, at udeladelsen af at nævne, at [Klager] er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, falder inden for mediets redigeringsret og bemærker i den forbindelse, at han omtales som blandt andet journalist i artiklerne.
Nævnet udtaler ikke kritik af mediets omtale af [Klager].
Pressenævnet finder i forhold til omtalen af hjemmesiden document.dk, hvor [Klager] har fået publiceret artikler, at formuleringen fremstår som Politikens opsummerende subjektive vurdering af hjemmesiden og indholdet af denne, og finder ikke anledning til at kritisere Politiken for at bruge formuleringen om hjemmesiden.
Nævnet finder endvidere, at omtalen af hjemmesiden som et nyhedsbrev i sammenhæng fremstår som en mindre væsentlig fejl, og at dette ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Forelæggelse og angreb og svar i sammenhæng
[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt de beskyldninger om racisme, den omtalte sygeplejerske retter mod ham og document.dk, og at beskyldningen i øvrigt er grundløs, idet han aldrig er blevet anklaget eller dømt for racisme.
[Klager] har herudover klaget over en række øvrige udsagn i artiklerne og Politikens redigering af disse, herunder at Nordjyllands Politi havde svært ved at få fat i ham, og at Politiken ikke har gengivet hans overvejelser i forhold til Nordjyllands Politis henvendelser, selv om journalisten telefonisk havde givet udtryk for, at de citater, [Klager] kom med, ville blive brugt i artiklen.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Politiken forud for offentliggørelsen af artiklerne var i kontakt med [Klager] og fik hans kommentar, som er gengivet i omtalen.
Nævnet finder herefter, at [Klager] ses at være kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen, og finder således ikke anledning til at kritisere mediet for manglende forelæggelse eller for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng for så vidt angår de beskyldninger, der er rettet mod [Klager].
Pressenævnet finder, som sagen er oplyst, ikke, at det kan lægges til grund, at der mellem [Klager] og Politiken var indgået en aftale om, hvorledes han skulle komme til orde i artiklen.
Pressenævnet finder herefter, at Politiken i sit valg og fravalg af informationer i den konkrete omtale ikke har tilsidesat mediets redigeringsret ved at bringe den påklagede omtale.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Brug af billede
[Klager] har klaget over, at der i artiklen ” Højreradikale står bag stort antal politianmeldelser ” er bragt et billede af ham, hvor han står på talerstolen ved en kongres for partiet [Parti A], da han ikke længere er medlem af partiet, hvilket Politiken var oplyst om, og at billedet derfor er bragt i en misvisende sammenhæng.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.
1.
Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.
Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.
Det er således Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende billeder af enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse, der ikke angår den pågældende person.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det bragte billede af [Klager] er taget i forbindelse med hans deltagelse ved en kongres, afholdt af partiet [Parti A].
Uanset, at [Klager] ikke længere er medlem af det omtalte parti, finder nævnet, at billedet ikke er bragt i en misvisende sammenhæng.
Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af billedteksten, at billedet er fra 2019, og at det fremgår af brødteksten, at [Klager] er tidligere folketingskandidatfor [Parti A].
Nævnet finder derfor, at billedet og billedteksten i den konkrete sammenhæng, hvor der er tale om en beskrivelse af [Klager]s offentlige ageren, ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.
Afgjort den 19. august 2025