Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03979

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03979

Kritik for omtale af politianmeldelse og bortvisning

Fyens Stiftstidende omtalte i marts måned lukningen af en slagterbutik, og at en medarbejder i den forbindelse var blevet politianmeldt og bortvist.

Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt omtalen med navn og billede af ham.

Pressenævnet fandt, at omtalen af lukningen var af offentlig interesse, men nævnet fandt samtidig, at omtalen af, at medarbejderen skulle være politianmeldt og bortvist, ikke var underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse og billede kunne veje tungere end hensynet til pågældende.

[Klager] har klaget til Presse nævnet over artiklerne ” Drama hos [Stednavn] Slagteren: [Stillingsbetegnelse] bortvist og politianmeldt ” og ” Først blev [Stillingsbetegnelse] politianmeldt og bortvist, nu lukker de helt: Alle medarbejdere er opsagt ” og bragt henholdsvis den 13. og den 25. marts 2025 på fyens.dk og i den trykte avis den 14. marts 2025 og den 26. marts 2025, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at mediet har omtalt, at han skulle være blevet politianmeldt og bortvist samt bragt hans navn og billede.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den korrespondance, mediet havde med [Klager] via Messenger forud for offentliggørelsen.

Fyens Stiftstidende sendte den 10. marts 2025 følgende besked

Hej [Klager], Jeg hedder [Journalist 1] og er journalist på Fyens Stiftstidende i [Bynavn 1].

Jeg har fået informationer om, at du har forladt [Stednavn] Slagterforretning, er det noget du vil tale om, hvorfor er du smuttet her i utide?

Mvh.

[Journalist 1], Fyens”

[Klager] besvarede beskeden samme dag

”Hej [Journalist 1].

I utide?

?

?

Jeg har ikke særlig god erfaring med at jeres avis, da i forvrænger det som bliver udtalt.

Jeg har ingen kommentarer til jer.

”

Journalisten besvarede herefter beskeden

”I utide, der tænker jeg bare på, at det ikke var mange måneder siden du udtalte dig til Fyens i forbindelse med lukningen i [Bynavn 2] og så nu.

Jeg skal gøre mit ypperste for ikke at forvrænge noget som helst.

Jeg vil gerne lige foreholde dig et rygte, der løber i [Bynavn 1], men rygterne siger, at du er blevet opsagt og bortvist, og tilmed at du er blevet politianmeldt?

Er der noget om rygtet, eller kan du afvise det konsekvent?

”

Journalisten fulgte den 12. marts 2025 op med yderligere en besked

”Hej [Klager], Det er fint, hvis du ikke vil kommentere på rygterne.

Jeg har deadline i morgen kl.

12.00, og hvis du ikke vil udtale dig om det, skriver jeg, at du ikke vil kommentere på rygterne.

God dag, mvh, [Journalist 1]”

Det fremgår herefter af skærmbilledet, at [Klager] har trukket en besked tilbage.

Påklagede artikler

Fyens Stiftstidende bragte den 13. marts 2025 artiklen ” Drama hos [Stednavn] Slagteren: [Stillingsbetegnelse] bortvist og politianmeldt ” på fyens.dk.

Artiklen blev den 14. marts 2025 bragt i den trykte avis i sektionen Fyn på side 3.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

Artiklen har følgende underrubrik

”Bortvisning, lukninger og ændrede planer tvinger den storsatsende [Stednavn]-koncern til at justere kursen i deres gastronomiske projekt.

Her er hvad der sker:”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], hvor han står foran en slagterbutik.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] var indtil for nylig [Stillingsbetegnelse] hos [Stednavn] Slagterforretning i [Bynavn 1] og [Bynavn 2].

Nu er [Bynavn 2] lukket, og [Klager] er ikke længere en del af koncernen.

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: Tilbage i oktober 2024 gik der rygter om en lukning af [Stednavn] Slagteren i [Bynavn 1].

Oveni er det er ikke mere end et par måneder siden, at [Stednavn] lukkede sin slagterforretning i [Bynavn 2], blandt andet på grund af manglende omsætning, og nu er der igen uro i kulisserne.

I slutningen af februar blev [Stillingsbetegnelse] hos [Stednavn], [Klager], nemlig opsagt.

Et opkald til slagterforretningen i andet henseende gav blot avisen beskeden, at [Klager] ikke længere var en del af organisationen.

Ifølge avisens oplysninger blev det på et internt personalemøde bekræftet, at [Klager] er blevet bortvist og politianmeldt, godsforvalteren på [Stednavn], [Person 1], vil ikke kommentere på det interne personalemøde, men kan bekræfte, at [Klager] ikke længere er en del af [Stednavn]-koncernen.

- Jeg kan bekræfte, at [Klager] ikke længere er ansat ved [Stednavn], men derudover er der tale om en personalesag, som jeg ikke kan kommentere yderligere, udtaler godsforvalteren.

Avisen har været i kontakt med den nu tidligere [Stillingsbetegnelse] [Klager] og foreholdt ham vores oplysninger om, at han skulle være blevet bortvist og politianmeldt.

- Jeg har ikke særligt gode erfaringer med jeres avis, da I forvrænger det, som bliver udtalt.

Jeg har ingen kommentarer til jer, skriver [Klager] i en besked.

Skubber til planer

Hvem der nu står for den daglige drift af [Stednavn] Slagterforretning i [Bynavn 1] står ikke helt klart, og det er ikke umiddelbart noget [Person 1] vil udtale sig om.

- Jeg kan sige så meget, at vi arbejder på at finde en erstatning for [Klager] (Hjorth, red.), siger [Person 1].

Der var egentligt lagt op til hamskifte på den gamle slagterforretning i [Bynavn 1], der skulle ombygges og moderniseres en smule, men med de ændrede forudsætninger i koncernen fortæller [Person 1], at man skyder ombygningen til foreløbigt hjørne.

”

Der er i den digitale udgave af artiklen indsat endnu et billede af [Klager], hvor han står inde i en slagterbutik.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er ikke længere [Stillingsbetegnelse] hos [Stednavn].

”

Af artiklen fremgår herefter

”- Vi lukkede [Bynavn 2]forretningen i januar, og havde planlagt en ombygning af faciliteterne i [Bynavn 1].

Det skulle have startet nu her med en midlertidig lukning til følge, men situationen er ledelsesmæssigt lidt en anden end for bare to måneder siden, så for nu kører vi videre som hidtil, pointerer [Person 1].

Dermed vil der blive lagt mere fokus andetsteds.

- Vi har igangsat en ombygning af lokalerne i Odense, og det vil være dér, vores fokus kommer til at ligge for nu, siger han.

Bumlet gastronomisk imperie

[Stednavn] Gods blev i 2021 købt af den sjællandske erhvervsmand [Person 2], der siden har haft utrolig travlt med at opbygge et sydfynsk gastronomisk imperium.

På under fire år har [Person 2] foruden at have opkøbt alle Klingenbergs ostebutikker i 2022 også købt slagterne i [Bynavn 1] og Odense, opkøbt gårde og store mængder jord i området og åbnet en slotsrestaurant på godset.

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”

[Person 2] er manden bag [Stednavn] Gods, som han vil drive bæredygtigt.

”

Artiklen fortsætter herefter

”Det har dog været med blandet succes, at [Person 2] har investeret massivt i den [Områdeangivelse] gastronomi.

I 2023 gav selskabet bag godset, [Stednavn] Herregård ApS, et underskud på 16,3 millioner kroner.

Året før gav selskabet et underskud på 5,2 millioner kroner.

Slotsrestauranten på [Stednavn] lukkede under et år efter åbningen, og slagterforretningen i [Bynavn 2] lukkede også i januar 2025.

”

Fyens Stiftstidende bragte den 25. marts 2025 artiklen ” Først blev [Stillingsbetegnelse] politianmeldt og bortvist, nu lukker de helt: Alle medarbejdere er opsagt ” på fyens.dk.

Artiklen blev den 26. marts 2025 bragt i den trykte avis i sektionen Fyn på side 2.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det, der skulle have været et gastronomisk eventyr med kød og produkter fra eget gods, er endt med en lukning.

Lørdag lukker [Stednavn] Slagteren i [Bynavn 1] nemlig endegyldigt ned.

Det er under tre år efter overtagelsen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af personalet i den omtalte slagterbutik.

Af billedteksten fremgår: ”[Stednavn] Slagteren i [Bynavn 1] har opsagt alt deres personale og lukker butikken endeligt ned på lørdag.

Historien kommer blot få uger efter, avisen kunne berette om, at [Stillingsbetegnelse] [Klager] var blevet bortvist og politianmeldt.

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: Først lukkede [Stednavn] Slagteren i [Bynavn 2], og tre måneder senere har de valgt også at lukke i [Bynavn 1].

Således fik [Stednavn] Gods og dets ejer, [Person 2], kun kørt slagterforretningerne i de to købstæder i lidt under tre år.

For under to uger siden kunne avisen berette, at man fra [Stednavn]-organisationens side havde valgt at bortvise og politianmelde [Stillingsbetegnelse] [Klager], der overtog hvervet som [Stillingsbetegnelse] efter [Person 3].

Nu har man på bagkant af den situation valgt at lukke slagterforretningen helt ned.

Det fortæller godsforvalter, [Person 1], til avisen.

- Vi må erkende, at det ikke har været muligt at skabe rentabilitet i vores to slagterforretninger, derfor lukker vi nu også vores butik i [Bynavn 1], med sidste åbningsdag lørdag, siger [Person 1] til avisen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det ikke er lykkes for os, men har måtte erkende, det ikke har været muligt for os, at skabe rentabilitet i vores to slagterbutikker.

Alle er opsagt

Ydermere oplyser godsforvalteren, at alle medarbejderne er blevet opsagt, og at der ikke for nuværende er planer om at genåbne slagterforretningen i [Bynavn 1].

Han udtaler, at man nu vil tænke over, hvad der fremadrettet skal ske med de to lokationer.

Tilbage i januar lukkede [Stednavn] også deres filial i [Bynavn 2].

Her havde man blot driftet slagterforretningen i to år, efter man købte den af [Person 4], der havde drevet den selvsamme forretning i 30 år inden salget til [Stednavn] i december 2022.

I [Bynavn 1] købte [Stednavn] forretningen i april 2022 af [Person 3], der drev Landslagteren.

Den havde han drevet, siden han selv købte den i 2008 af [Person 5] og [Person 5].

[Person 5] havde selv drevet slagterforretningen Mad Med Mere siden 1983, hvor han sammen med sin far købte den gamle andelsslagter på samme adresse.

Det er derfor lidt af en æra, [Stednavn] dermed lukker ned for.

”

Efter offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med [Klager] efter offentliggørelsen.

Den 26. marts 2025 sendte [Klager] følgende mail

”Hej Thorsten.

I har som medie et vist ansvar for at personer ikke bliver udskammet eller krænket, når I udgiver artikler eller indhold.

Her især når det er annoncørbetalte artikler, hvor jeres læsere kun forholder sig til overskriften.

Jeg har indgivet en klage over artiklerne til Pressenævnet som skulle være indgivet hos jer i dag.

I udgiver to artikler med fuldt foto og fulde navn af mig, med overskrifter der påvirker mit omdømme og er krænkende.

Det er dybt uprofessionelt, at I vælger at lave så skadelig artikel omkring min ansættelse i [Stednavn], hvilken relevans har det i medierne ud over I udskammer mig som person?

Jeg ønsker I fjerner de skadelige artikler, I har udgivet om mig.

”

Fyens Stiftstidende besvarede mailen samme dag

”Kære [Klager].

Tak for din mail, jeg ved, journalist [Journalist 1] har gjort sig store anstrengelser for at få en dialog med dig, men at det kun delvist er lykkedes.

Vi vil fortsat meget gerne høre din version af de omstændigheder, der førte til, at du måtte stoppe hos [Stednavn] Slagteren.

Sig endelig til, så finder vi ud af det.

Jeg mener ikke, at vi har udskammet dig i vores artikler.

Du har selv eksponeret butikkerne i både [Bynavn 2] og [Bynavn 1] i vores medier, og du har været en central skikkelse og et kendt ansigt i de to butikker.

Vi har fundet det relevant at fortælle om dit ansættelsesophør og de årsager, der ligger bag, altså politianmeldelsen og din bortvisning.

Vi har fortalt dig, at vi ville skrive om det, og vi har bedt dig om at forholde dig til de helt konkrete anklager.

Journalist [Journalist 1] har konstateret, at du har set de beskeder, han har sendt dig.

Du svarede, men fortrød og trak afsendelsen af svaret tilbage, før han nåede at se indholdet.

Men du kan ikke have været i tvivl om, at vi ville skrive om bortvisningen, og at vi gerne ville have din udlægning af sagen med.

Jeg synes, at vi har levet op til såvel vores egne som Pressenævnets standarder, og jeg kan dermed ikke imødekomme dit ønske om, at vi afbublicerer eller afindekserer de påklagede artikler.

Det handler for os selvsagt ikke om, at vi vil skade dit omdømme eller udskamme dig, men om at vi ønsker at beskrive, hvad der er sket.

Det ærgrer også mig, at der er synspunkter i sagen, vi ikke får afdækket.

Derfor står tilbuddet om, at vi gerne hører din version, fortsat åbent.

Lad mig afslutningsvist korrigere en lille misforståelse: De to artikler, du referer til, er ikke ”annoncørbetalte”.

Vi værner meget om vores integritet, og vi har vandtætte skotter mellem journalistik og annoncer.

Vi bringer ikke tekstreklame fra annoncører, uden det meget tydeligt fremgår.

Begge de to artikler, du henviser til, ligger bag en betalingsmur, således at de kun er tilgængelige for vores abonnenter.

Du er til en hver tid velkommen til at skrive tilbage, ringe til mig eller bede mig kontakte dig, hvis der er noget, du har brug for at vende med mig.

”

Øvrige oplysninger

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt fem øvrige artikler, hvor [Klager] er omtalt i forbindelse med sin stilling som [Stillingsbetegnelse].

Artiklerne er følgende

- “ [Klager] lukker slagterforretning i nogle uger: - Vi har brug for at sætte det rigtige hold ”, bragt den 12. april 2024.

Af artiklen fremgår det, at slagterforretningen i [Bynavn 2] er lukket i nogle uger på grund af personalemangel.

- ”[Klager] lukkede slagterforretning for at kunne sætte det helt rigtige hold: Nu har han sat en dato for genåbningen”.

Bragt den 17. maj 2024.

Af artiklen fremgår det, at der er sat en dato for genåbningen af butikken i [Bynavn 2].

- ” [Stillingsbetegnelse] før genåbning af butik: - Her er mit drømmehold ” bragt den 29. maj 2024.

I artiklen omtales det blandt andet, at [Stillingsbetegnelse] [Klager] har rekrutteret personale til forretningen.

- ”Slagteren har en idé om, hvor rygtet stammer fra: - Men det passer slet ikke” bragt den 13. oktober 2024.

I artiklen afviser [Klager] rygter om, at slagterbutikken skulle være ved at lukke.

- ”[Klager] overtog hæderkronet slagterforretning for to år siden: Nu er der skelsættende nyt”, bragt den 14. januar 2025.

Det fremgår af artiklen, at slagterforretningen i [Bynavn 2] lukker.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Fyens.dk bringer en yderst krænkende artikel, som ingen relevans har for hele Danmark.

Det skader mit omdømme og gør det umuligt at søge nyt job Det er injurier og bagvaskelse, og hører inden steder hjemme at de bringer mit ansigt og fulde navn i Avisen, både på nettet og i fysisk avis.

” [Der er i klagen indsat skærmbilleder af de to påklagede artikler, Pressenævnet ].

Det er hånende og insinuerer, at jeg har gjort noget ulovligt!

”

[Klager] har som svar på Fyens Stiftstidendes udtalelse anført følgende

”At Fyens.dk mener at det er almen praksis og etisk korrekt at udstille eller udskamme en almen borger så grusomt som de har gjort er mig uforstående.

De gange jeg har været i deres avis, er på grund af mit tidligere bagland/job som mente at det var en god mulighed for at skabe kendskab til at der er kommet nye ejere til to fynske slagterbutikker som [Stednavn] har overtaget.

Jeg har meget tydeligt for Fyens,dk's journalister ([Journalist 3] og [Journalist 4]) på møder forud for artiklerne gjort opmærksom på at jeg IKKE ønsker mit navn eller et billede af mig i avisen.

Jeg er en meget privat person og deler intet på sociale medier omkring mig selv eller min familie.

Jeg beder spørger endda til begge journalister om vi ikke kan udgive artiklerne omkring butikkerne uden mit billede eller navn udgivet, men det kan ikke komme på tale.

Det er IKKE mine butikker, jeg er almen ansat som butiksleder for butikken i [Bynavn 1] og [Bynavn 2].

At Fyens.dk vælger at udskamme mig som kriminel er fuldstændig utilgiveligt.

ALLE.

Og jeg understreger ALLE.

Jeg kender i min omgangskreds eller i min familie er ikke i tvivl om at Fyens.dk ikke overholder god skik ved at fremstille mig som kriminel!

Jeg har INTET ulovlig foretaget mig ift.

min ansættelse i [Stednavn].

Og at Fyens.dk vælger at fremvise mig som kriminel i deres artikler omkring mig gør der fuldstændigt umuligt at søge andet job!

Det er, som [Person 1] og levere til avisen, en personalesag.

Jeg kan ikke komme til en jobsamtale i dag uden at disse artikler vil komme på tale, og siden jeg er blevet pålagt tavshedspligt fra [Stednavn] side af, kan jeg ikke udtale mig om forløbet.

Lige som jeg fortalte til avisen i Messenger.

Det er ikke uden grund at jeg til dags dato har søgt mere end 30 jobs, med et meget flot CV og uddannelse i hånden, ingen respons har fået.

Og hvis jeg så skulle være så heldig at kunne komme til en jobsamtale, så vil jeg ikke kunne svare mine kommende arbejdsgiver på hvad der er sket mellem [Stednavn] og jeg, da det er en personalesag.

Jeg har ikke en jordisk chance for at kunne finde nyt arbejde, når Fyens har valgt at udstille/udskamme mig som kriminel.

Hvem vil ansætte en som i Avisen er blevet omtalt som BORTVIST og POLITIANMELDT, uden jeg kan give et modsvar når jeg er underlagt tavshedspligt.

Endvidere har jeg spurgt forvalter [Person 1] om organisationen i [Stednavn] har udtalt oplysninger omkring mig, da jeg derved vil melde dem til Datatilsynet, dette er pure afvist af [Stednavn]s organisationen.

Hvor Fyens.dk har deres information fra er uvis eller om det er opdigtet.

”

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[Klager] fremfører to påstande i sin klage, som jeg ønsker at svare på.

Første påstand drejer sig om, hvorvidt Fyens Stiftstidendes artikel er ”injurier og bagvaskelse”.

Anden påstand handler om, at Fyens Stiftstidende har bragt klagers fulde navn og billede.

Påstand 1: ”Injurier og bagvaskelse”

[Klager] fremfører i sin klage, at artiklen består af ”injurier og bagvaskelse”.

Fyens Stiftstidende afviser denne påstand, idet avisen har adskillige kilder, som bekræfter artiklens indhold.

Til citat bekræfter både et opkald til slagterforretningen og godsforvalteren på [Stednavn], [Person 1], der ejer slagterforretningen, at [Klager] ikke længere er en del af organisationen.

Uden for citat bekræfter fire kilder uafhængigt af hinanden, at det på et internt personalemøde blev meldt ud, at [Klager] desuden er blevet bortvist og politianmeldt.

Fyens Stiftstidende taler med yderligere én kilde tæt på sagen, som bekræfter dens alvor.

På den baggrund og fordi slagterforretningen og sagen har stor betydning for lokalområdet, valgte Fyens Stiftstidende at publicere oplysningerne.

Disse har Fyens Stiftstidende adskillige gange forelagt for [Klager] forud for udgivelsen.

Fyens Stiftstidendes journalist forsøger over flere dage på telefon og sms at forelægge oplysningerne uden svar.

Fyens Stiftstidende forelægger derefter via Messenger, hvor [Klager] ifølge appen har set beskederne.

[Klager] har også svaret med en besked, som han efterfølgende har slettet igen, inden journalisten nåede at se indholdet.

[Klager] har imidlertid hverken ønsket at af- eller bekræfte oplysningerne eller kommentere dem i øvrigt.

Det eneste svar, vi modtager skriftligt, er: ”Jeg har ikke særligt gode erfaringer med jeres avis, da I forvrænger det, som bliver udtalt.

Jeg har ingen kommentarer til jer” […].

Den 26. marts skriver [Klager] til område-redaktør [Journalist 2], hvori han giver udtryk for, at han ønsker artiklerne fjernet.

Han kalder dem skadelige for sit omdømme og udskammende, men ikke forkerte […].

[Klager] har således på intet tidspunkt anfægtet oplysningerne om, at han er bortvist og politianmeldt.

Som svar på henvendelsen 26. marts har område-redaktør [Journalist 2] tilbudt, at redaktionen vil skrive en ny artikel med [Klager]s version af de omstændigheder, der førte til, at han måtte stoppe hos [Stednavn] Slagteren.

Dette har [Klager] ikke svaret på.

Påstand 2: Fulde navn og billede

[Klager] klager desuden over, at Fyens Stiftstidende har bragt navn og billede i forbindelse med omtalen.

Fyens Stiftstidende fastholder brugen af fulde navn og billede.

Fyens Stiftstidende bringer ifølge vores egne presseetiske retningslinjer som udgangspunkt ikke navn i på borgere, der er blevet anmeldt til politiet.

Dog bringer vi navn, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Det er tilfældet her.

Fyens Stiftstidende vurderer, at sagen i høj grad er i de fynske forbrugeres og offentlighedens interesse.

De to butikker, som [Klager] har stået i spidsen for, er en del af den store og lokalkendte [Stednavn]-koncern.

[Klager] er et kendt ansigt i lokalområdet.

Han har talrige gange optrådt velvilligt i vores medier.

For eksempel har han i maj 2024 fortalt om, hvordan han har sat sit drømmehold i slagterbutikken i [Bynavn 2] (se link 1), og i efteråret 2024 manede han rygter om [Bynavn 1]-butikkens lukning i jorden og fortalte om, hvordan butikkens interiør i stedet skulle have en overhaling (se link 2).

I januar 2025 fortalte han, at butikken i [Bynavn 2] måtte lukke (se link 3).

Og han er medvirkende i flere andre historier (link 4+5).

[Fyens Stiftstidende har i udtalelsen linket til de fem artikler, der er oplistet under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]

[Klager] har derudover været en særdeles fremtrædende og central skikkelse i både [Bynavn 1] og [Bynavn 2], hvor han har været meget synlig i de to butikker, hvor mange fynboer har lagt deres indkøb.

Han er central i beskrivelsen af forretningens problemer og endelige lukning, fordi han i den lokale offentligheds almindelige opfattelse er synonym med de populære forretninger.

På grund af sagens karakter i lokalområdet og [Klager]s position som en offentligt kendt person med ansvar for at drive en forretning og lede medarbejdere er det helt i tråd med JFM’s presseetiske regler at bringe hans navn og billede.

Det er heller ikke i strid med Retningslinjer for God Presseskik, som i stk. A6 og A7 om navns nævnelse alene siger, at der skal følges en ”klar saglig linje” omkring navns nævnelse, og at ”væsentlig almen interesse” berettiger navns nævnelse også i sager om politianmeldelse.

Begge betingelser er opfyldt her.

”

Fyens Stiftstidende har supplerende til klagers bemærkninger anført blandt andet, at

”De nyeste tilkendegivelser fra klager giver anledning til, at jeg må tilbagevise påstanden om, at klager i forbindelse med udarbejdelsen af tidligere artikler har modsat sig at stå frem med navn og billede.

Både interview og fotografering er sket med accept fra klager.

Påstanden om, at klager fremstilles som kriminel, må også afvises.

Vi forholder os ikke til et eventuelt skyldsspørgsmål, men bringer alene oplysningerne om, at klager er bortvist og i den sammenhæng meldt til politiet.

Som tidligere anført har vi grundigt forsøgt at få klagers kommentar til forholdet for at leve op til stk. A3 i presseskiksreglerne.

Desværre uden held.

Jeg fastholder derfor, at dækningen af sagen er sket inden for rammerne af god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Privatlivets fred og omtale af politianmeldelse og bortvisning

[Klager] har klaget over navnlig, at Fyens Stiftstidende har omtalt, at han skulle være blevet bortvist og politianmeldt, og at mediet har bragt navn og billede af ham i forbindelse med omtalen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

1.

De følger videre, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Det følger af punkt C.

1, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Det følger videre, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, jf. punkt C.

6 og C.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen ” Drama hos [Stednavn] Slagteren: [Stillingsbetegnelse] bortvist og politianmeldt ” har følgende underrubrik

”Bortvisning, lukninger og ændrede planer tvinger den storsatsende [Stednavn]-koncern til at justere kursen i deres gastronomiske projekt.

Her er hvad der sker:”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår

”[Klager] var indtil for nylig [Stillingsbetegnelse] hos [Stednavn] Slagterforretning i [Bynavn 1] og [Bynavn 2].

Nu er [Bynavn 2] lukket, og [Klager] er ikke længere en del af koncernen.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”[…] I slutningen af februar blev [Stillingsbetegnelse] hos [Stednavn], [Klager], nemlig opsagt.

Et opkald til slagterforretningen i andet henseende gav blot avisen beskeden, at [Klager] ikke længere var en del af organisationen.

Ifølge avisens oplysninger blev det på et internt personalemøde bekræftet, at [Klager] er blevet bortvist og politianmeldt, godsforvalteren på [Stednavn], [Person 1], vil ikke kommentere på det interne personalemøde, men kan bekræfte, at [Klager] ikke længere er en del af [Stednavn]-koncernen.

- Jeg kan bekræfte, at [Klager] ikke længere er ansat ved [Stednavn], men derudover er der tale om en personalesag, som jeg ikke kan kommentere yderligere, udtaler godsforvalteren.

Avisen har været i kontakt med den nu tidligere [Stillingsbetegnelse] [Klager] og foreholdt ham vores oplysninger om, at han skulle være blevet bortvist og politianmeldt.

- Jeg har ikke særligt gode erfaringer med jeres avis, da I forvrænger det, som bliver udtalt.

Jeg har ingen kommentarer til jer, skriver [Klager] i en besked.

[…]”

Artiklen ” Først blev [Stillingsbetegnelse] politianmeldt og bortvist, nu lukker de helt: Alle medarbejdere er opsagt ” har følgende underrubrik

”Det, der skulle have været et gastronomisk eventyr med kød og produkter fra eget gods, er endt med en lukning.

Lørdag lukker [Stednavn] Slagteren i [Bynavn 1] nemlig endegyldigt ned.

Det er under tre år efter overtagelsen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af personalet i den omtalte slagterbutik.

Af billedteksten fremgår: ”[Stednavn] Slagteren i [Bynavn 1] har opsagt alt deres personale og lukker butikken endeligt ned på lørdag.

Historien kommer blot få uger efter, avisen kunne berette om, at [Stillingsbetegnelse] [Klager] var blevet bortvist og politianmeldt.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”[…] For under to uger siden kunne avisen berette, at man fra [Stednavn]-organisationens side havde valgt at bortvise og politianmelde [Stillingsbetegnelse] [Klager], der overtog hvervet som [Stillingsbetegnelse] efter [Person 3].

Nu har man på bagkant af den situation valgt at lukke slagterforretningen helt ned.

Det fortæller godsforvalter, [Person 1], til avisen.

[…]

Alle er opsagt

Ydermere oplyser godsforvalteren, at alle medarbejderne er blevet opsagt, og at der ikke for nuværende er planer om at genåbne slagterforretningen i [Bynavn 1].

Han udtaler, at man nu vil tænke over, hvad der fremadrettet skal ske med de to lokationer.

[…]”

På baggrund sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at oplysningerne om politianmeldelsen og bortvisningen alene bygger på oplysninger fra kilder om, at det på et internt personalemøde skulle være bekræftet, at [Klager] er blevet bortvist og politianmeldt.

- omtale af politianmeldelse

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at politianmeldelsen efter det i sagen oplyste på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Anmeldelsen burde derfor som udgangspunkt ikke omtales.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af, at den omtalte slagterbutik er lukket er af offentlig interesse.

Nævnet finder imidlertid, at omtalen af, at [Klager] skulle være politianmeldt ikke ses underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse og billede kan veje tungere end hensynet til ham.

Nævnet udtaler kritik.

- omtale af bortvisning

Pressenævnet finder i forhold til omtalen af, at [Klager] skulle være blevet bortvist fra sin stilling, at denne oplysning – uanset at det er ubestridt, at den har været forelagt for [Klager] – som den er bragt sammen med omtalen af politianmeldelsen og med navn og billede udgør en krænkelse af privatlivets fred.

Der er således ikke tilstrækkelig klar almen interesse, der berettiger offentlig omtale.

Nævnet har lagt vægt på, at godsforvalteren alene har bekræftet, at ”[Klager] ikke længere er ansat ved [Stednavn]”, og altså ikke, at der skulle være tale om en bortvisning.

Nævnet udtaler kritik.

Nævnet finder på den baggrund anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for i de to påklagede artikler at omtale kildernes oplysninger om politianmeldelse og bortvisning, uden at disse oplysninger var bekræftet fra anden side samt at bringe omtalen med oplysninger om navn og billede af [Klager].

Det kan ikke ændre herpå, at [Klager] som [Stillingsbetegnelse] har været en central skikkelse i det lokale erhvervsliv og i den forbindelse løbende har været omtalt i mediet i forbindelse med slagterbutikkernes drift.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende

[underrubrik]

Kritik for omtale af politianmeldelse og bortvisning

[tekst]

Fyens Stiftstidende bragte i marts måned i to artikler omtale af, at en leder i en butikskæde var blevet politianmeldt og bortvist.

Den pågældende leder klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt omtalen, der byggede på oplysninger fra kilder om, at det på et internt personalemøde skulle være bekræftet, at pågældende var blevet bortvist og politianmeldt.

Nævnet fandt, at omtalen af pågældende med navn og billede ikke havde en sådan almen interesse, at omtalen kunne veje tungere end hensynet til pågældende.

Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende for i de to påklagede artikler at omtale kildernes oplysninger om politianmeldelse og bortvisning med oplysninger om navn og billede af pågældende.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 19. august 2025