Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16300

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16300

Redox får kritik for alvorlig beskyldning og for at afvise anonymisering

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer.

I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister.

Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø.

Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.

Pressenævnet fandt, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgik af artiklen, ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning.

Nævnet fandt endvidere, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder.

Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ti år efter naziskandale: Fik [Fodboldklubben] ryddet op i fanmiljøet?

” , bragt den 5. december 2024 på redox.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information om ham, og at Redox har afvist at slette eller anonymisere hans navn samt billeder af ham i artiklen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Redox bragte den 5. december 2024 artiklen ” Ti år efter naziskandale: Fik [Fodboldklubben] ryddet op i fanmiljøet?

” på redox.dk.

Der er i artiklen indsat et billede fra en tribune ved en fodboldkamp, hvor tre personer står bag et net.

Den ene af disse personers ansigt er sløret.

Af billedteksten fremgår

”[Fodboldklubben]-fans på udebane mod FC Midtjylland i maj i år.

Fra venstre ses [Klager] (Active Club Denmark), [Person 1] (tidligere White Pride og Vederfølner) samt [Person 2] med sort kasket (tidligere Dansk Front, Danmarks Nationale Front og Blood & Honour).

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Officielt tager [Fodboldklubben] afstand fra højreekstreme holdninger, men kendte nynazister har i løbet af året været synlige i front for klubbens uofficielle fanmiljø.

”

Af artiklen fremgår

“[Fodboldklubben] tager på det skarpeste afstand fra episoderne og den højre-ekstreme holdning, de er udtryk for.

[Fodboldklubben] ønsker ikke på nogen som helst måde at blive associeret med sådanne holdninger og en sådan adfærd”

Sådan lød det i maj 2014 på fodboldklubben [Fodboldklubben]s hjemmeside.

Anledningen var, at en mindre gruppe [Fodboldklubben]-fans i forbindelse med en udebanekamp mod Brønshøj IF havde lavet heil-hilsner, opsøgt slagsmål og fremvist et nazistisk banner med teksten ‘Good night left side’.

Nu, ti år efter, er der tegn på, at nynazister igen rører på sig i [Fodboldklubben]s fanmiljø.

[Fodboldklubben] White Boys

På Kristi Himmelfartsdag i maj i år mødtes mange tusinde fans af fodboldklubben [Fodboldklubben] på eventstedet Docken i Københavns Nordhavn.

Denne dag var Docken fyldt til randen med rødklædte fans, der ville støtte deres hold i pokalfinalen mod AGF i Parken.

Ved 14-tiden tog de mange fans opstilling og begyndte en march igennem først Nordhavnen, derefter ind over Østerbro, for at ende ved Parken, der lagde græs til årets pokalfinale i herrefodbold.

Marchen var fulgt af en smule politi, men på ingen måde pakket ind.

Den absolutte majoritet var da også ganske gennemsnitslige [Fodboldklubben]-fans.

Men forrest i marchen var billedet noget anderledes.

På tværs af marchen bar en gruppe fans et bredt, rødt banner, fem-seks meter i bredden, med teksten: “Pokalfinale”.

I den ene side af frontbanneret havde nogen hængt et mindre flag udover det røde banner.

Flaget var sort, cirka en meter på hver led og prydet med to våbenskjolde: Det ene indeholdt blot bogstavet ‘h’, der bruges af mange hooligangrupper for diskret at signalere deres tilhørsforhold til hooligankulturen.

Det andet symbol var [Bynavn]s byvåben.

Henover de to våbenskjold stod der ‘[Fodboldklubben] Hooligans’.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en gruppe [Fodboldklubben]-fans, der går med et stort rødt banner og et mindre sort banner med teksten ”[Fodboldklubben] hooligans”.

Foran banneret ses fem personer iført sort påklædning.

Den ene af disse personer, som har en sort t-shirt på, er markeret med en rød cirkel.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] i rød cirkel længst til højre.

”

Af artiklen fremgår videre

”Foran frontbanneret gik to håndfulde unge mænd, alle klædt i sort.

De skilte sig ud, fordi de flere tusinde [Fodboldklubben]-fans bag “Pokalfinale”-banneret dannede et rødt menneskehav, og fordi de som de eneste gik foran frontbanneret.

En af mændene i gruppen havde en sort t-shirt på med tre symboler på brystet: Til højre våbenskjoldet med det lille hooligan-’h’, der også sås på banneret.

I midten en laurbærkrans med tallet 1917 i midten, [Fodboldklubben]’s stiftelsesår.

Til venstre en cirkel med et piktogram af en stående mand, der sparker en liggende mand;

i cirklen rundt om står der “Good night left side”.

Det var netop det slogan, som resulterede i to [Fodboldklubben]-fans’ karantæne efter Brønshøj-kampen tilbage i 2014.

Symbolet og sloganet har været brugt af nynazistiske grupper i mange lande de seneste årtier.

Manden i t-shirten hedder [Klager].

Kilder i miljøet fortalte på det tidspunkt til Redox, at han indtog en ledende rolle i [Fodboldklubben]s uofficielle fanmiljø.

Under de tre symboler på hans t-shirt står der ‘[Fodboldklubben] White Boys’.

Navnet ‘White Boys’ er interessant, da der i Stockholm findes en meget voldsberedt nynazistisk gruppe ved navn White Boys.

De udspringer af Den Nordiske Modstandsbevægelse og er i dag en central del af det svenske Active Club-netværk.

Netop Active Club-netværket er [Klager] også en del af.

Det viser Redox’ research.

Som Redox’ beskrev tidligere i år kom netværket sidste år til Danmark, og Redox har siden da fulgt deres aktiviteter tæt.

Selvom netværket først og fremmest er aktive i Københavnsområdet, så er der også en mindre, jysk afdeling, der fra tid til anden deler fotos og videoer fra sine aktiviteter på sociale medier.

Her er et af de aktive medlemmer [Klager], der på sociale medier er forbundet til en række nøglefigurer i netværket.

Den 5. juni i år delte [Klager] for eksempel en story på Instagram med foto fra en kampsportstræning i et grønt område under [Skovområde] i [Bynavn].

Tre dage senere delte Active Club Denmark på det sociale medie Telegram et opslag med fotos fra samme kampsportstræning, som den [Klager] havde delt.

Politiets Efterretningstjeneste advarede i marts i år om netop Active Clubs tiltrækningskraft blandt voldsparate fodboldfans

“CTA vurderer, at det er meget sandsynligt, at Active Clubs også kan appellere til personer, der ikke i udgangspunktet er højreekstremister, herunder i fx kampsports- og hooliganmiljøerne,” lød det i PET’s Center for Terroranalyses (CTA) årlige statusrapport.

Her skriver de desuden

”Generelt ses der i Vesten flere nye mindre grupper samt et øget fokus på fysisk træning og kapacitetsopbygning.

Det sker fx gennem Active Clubs, der er en ny international organisationsform for højreekstremister, hvor små lokale grupper samles om kampsport, fysisk træning og dyrkelse af nationale og højreekstremistiske narrativer.

Æstetikken indbefatter et mere mainstream visuelt udtryk, hvor medlemmer af Active Clubs fremstår veltrænede og stilbevidste, mens fx voldsforherligende æstetik og hagekors er sjældent forekommende.

”

Ikke den eneste

Tilbage til fanmarchen ved Parken i maj.

I gruppen af sortklædte unge foran frontbanneret gik også [Person 3].

På det sociale medie Instagram har han ved flere lejligheder givet udtryk for sympati med nazistisk og højreradikal propaganda.

Han har for eksempel liket et foto af en banneraktion, som den nazistiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemførte på Adolf Hitlers fødselsdag, hvor de henover en motorvejsbro hang et banner prydet med to hagekors og teksten “Tillykke med dagen Adolf Hitler”.

Der er i artiklen indsat et billede af en gruppe [Fodboldklubben] fans klædt i rødt, som blandt andet går med et sort banner, hvorpå der står ”[Fodboldklubben] hooligans”.

Foran banneret går tre personer klædt i sort.

Der er sat en rød ring om to af disse personers ansigter, og den ene røde ring hænger sammen med et skærmbillede, som er indsat i samme billede.

Skærmbilledet er fra Instagram, og det fremgår, at billedet er slået op på Instagram af en profil benævnt ”daneblod”.

Billedet forestiller et sort banner opsat på en motorvejsbro, og af banneret fremgår to hagekors/svastika og teksten ”Tillykke med dagen Adolf Hitler, Nordfront.dk”.

Billedet er ledsaget af teksten: ”20-04-20 [Emojier med håndtegn, Pressenævnet ] Sønderjyske motorvej [Emoji med udråbstegn, Pressenævnet ] NORDFORTEN #14 #88 #AH #WP # [Emoji af to lyn, Pressenævnet ].

Det er med en rød streg markeret, at Instagram-opslaget er liket af en profil med navnet ”[Person 3]”.

Af billedteksten fremgår

”[Person 3] i rød cirkel til venstre.

Nederst ses [Klager] også i rød cirkel.

”

Af artiklen fremgår videre

”Ikke langt fra [Klager] og [Person 3] gik [Person 2] Han er en veteran i det nynazistiske miljø i Danmark.

I midten af 00’erne var han en del af først det nynazistiske netværk Dansk Front, sidenhen arvtageren Danmarks Nationale Front og i en længere periode også Blood & Honour.

[Person 2] har marcheret til ære for Hitlers stedfortræder Rudolf Hess.

Senere har han ifølge Redox’ kilder hjulpet højreradikale grupper samt uofficielle fodboldfangrupper med at få trykt klistermærker.

Redox’ research viser, at han har et tæt forhold til [Klager].

”

Der er i artiklen indsat et billede af en større gruppe personer, som befinder sig på en vej, og to personer på billedet er markeret med en rød cirkel, hvoraf den ene er sløret.

Fra den røde cirkel om denne slørede person er der i en rød boks inde i billedet indsat et billede, hvor tre personer iklædt sort tøj går med sorte plakater, hvor der øverst fremgår navnet Rudolf Hess samt et billede af Rudolf Hess, ligesom der blandt andet fremgår teksten ”DSNB” [Danmark Nationalsocialistiske Bevægelse, Pressenævnet ] af plakaten.

Den ene af de tre personer, der er iført kasket og solbriller er markeret med en rød cirkel og sløret.

Af billedteksten fremgår

”[Person 2] i rød cirkel (sløret) siger til Redox, at han ikke har været en del nazimiljøet i otte år.

Nederst i billedet ses [Klager].

”

Af artiklen fremgår

”Lidt bag ham gik en for Redox ukendt mand iført en sort t-shirt.

På den er et stort hammer og segl-symbol med en forbudt-cirkel henover.

Teksten rundt om symbolet lyder: “Better dead than red”.

Netop symbolet og dét slogan er hyppigt brugt i nynazistiske miljøer i Nordeuropa igennem en årrække.

Ved ankomsten til Parken mødtes de sortklædte fans med en anden veteran fra det nynazistiske miljø: [Person 1].

Tilbage i 2008, da Redox’ udgang rapporten Århus ‘08, var han en meget aktiv figur i den nynazistiske AGF-hooligangruppe White Pride og den højreradikale gruppe Vederfølner.

Han blev blandt andet dømt for graffitihærværk, da en håndfuld folk fra White Pride i oktober 2008 blev taget for at male blandt andet “Ultra White Pride” og andet nazistisk graffiti i Århus kort inden en antiracistisk demonstration.

En af hans dømte medgerningsmænd var den senere partileder for det nynazistiske Danskernes Parti, [Person 4].

”

Der er i artiklen indsat et billede af en syv personer, der står bagved en bil.

To af personernes ansigter er markeret med en rød cirkel.

Af billedteksten fremgår

”[Person 1] (rød cirkel) hilser på den senere leder af Danskernes Parti, [Person 4], ved den højreradikale forening Vederfølners generalforsamling i marts 2008.

”

Af artiklen fremgår videre

”Redox har gennemgået fotos af [Fodboldklubben]s fans fra en lang række fodboldkampe de senere år, og kan konstatere, at veteranerne [Person 2] og [Person 1] ofte står sammen med netop [Klager] og resten af de yngre sortklædte mænd fra pokalfinalemarchen.

I dag er [Person 1] en nøglefigur i [Fodboldklubben]s fanmiljø.

Han har i en lang periode været capo, når [Fodboldklubben] spiller.

Capo’en er en ledende figur i en fodboldklubs fanmiljø, der på kampdagen indtager en helt central rolle på stemningsskabende tribuner, hvor vedkommende er ansvarlig for at koordinere kampråb, hop, sange og opildne sine medfans til at skabe mest muligt stemning.

Ofte vil en capo stå i et “capotårn” med ryggen til banen og være synlig for alle andre fans på tribunen.

Opråbene til medfansene vil ofte foregå igennem megafon eller andet lydudstyr.

”

Der er i artiklen indsat et billede fra en tribune ved en fodboldkamp, hvor størstedelen står med et [Fodboldklubben] halstørklæde strakt ud mellem begge hænder.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] (t.v.) og [Person 1] sammen, da [Fodboldklubben] spiller på udebane mod West Ham i oktober 2022.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Person 1] spiller en så central rolle, at [Fodboldklubben] sidste år omtalte ham på sin officielle hjemmeside i forbindelse med, at han gæstede klubbens officielle podcast.

Det sker, selvom netop [Person 1] i 2014 var en af de fans, der deltog i uroen ved Brønshøj-kampen, der fik klubben til at tage afstand: “[Fodboldklubben] tager på det skarpeste afstand fra episoderne og den højre-ekstreme holdning, de er udtryk for.

[Fodboldklubben] ønsker ikke på nogen som helst måde at blive associeret med sådanne holdninger og en sådan adfærd”.

[Fodboldklubben] skriver i en email til Redox, at dén holdning stadig er gældende.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en gruppe personer, som står bag to busser, hvoraf den ene bus har teksten ”[Fodboldklubbens hjemmeside]” trykt på bagenden.

På billedet er en af personerne markeret med en rød ring.

Af billedteksten fremgår

”[Person 1] (rød cirkel) efter uroen i Brønshøj i 2014.

”

Af artiklen fremgår videre

” Hvad nu, [Fodboldklubben]?

For et par uger siden begyndte Redox at tage kontakt til de omtalte i artiklen for at forelægge ovenstående oplysninger.

Men hvor den slags henvendelser ofte forbliver ubesvarede, så var der denne gang flere personer, der reagerede.

[Person 2] skriver i en sms til Redox

“Nej, jeg ønsker ikke at holde mig til dine beskeder om et miljø jeg har forladt for 8 år siden.

Hvad og hvilke holdninger folk har på et fodboldstadion, det har jeg ikke nogen holdning til.

Så lad mig være.

” Redox har derfor valgt at anonymisere [Person 2] i artiklen.

[Person 3], der tilhører den yngre generation af [Fodboldklubben]-fans, skriver i en besked

“Tror ikke helt du forstår legen her.

Din rolle er at være den fatsvage journalist, som bliver ved med at spørge om spørgsmål.

Min del i denne leg er, at jeg ikke komme til at svare dig på en skid.

Er den feset ind nu?

”

Redox ville gerne høre snakke med [Person 1] om hvordan i dag ser på nynazismen og hans forbindelser til de yngre nynazister i [Fodboldklubben]s fanmiljø, der giver udtryk for de holdninger.

Han har imidlertid ikke reageret på Redox’ henvendelser.

Det har til gengæld [Fodboldklubben]s kommunikationschef [Kommunikationschefen], der skriver

“Vi kender godt til den del af [Person 1]s fortid, som ligger rigtig mange år tilbage.

[Person 1]s rolle på den nuværende fanscene i [Fodboldklubben] har ingen forbindelse til det miljø, som han var en del af for mange år siden.

Tværtimod er han fortaler for det mangfoldige fanmiljø, der pryder [Fodboldklubben] den dag i dag.

”

Vi ville gerne have talt med [Person 1] om hvordan han altså i dag ifølge [Fodboldklubben]s kommunikationschef er fortaler for et “mangfoldigt fanmiljø”, men han har altså ikke reageret på Redox’ henvendelser.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en gruppe gående personer, hvoraf størstedelen har ryggen til fotografen.

To af personerne på billedet kigger mod kameraet, og den ene af disse personer er markeret med en rød cirkel.

Af billedteksten fremgår

”[Person 1] (rød cirkel) sammen med resten af den nazistiske AGF-hooligangruppe White Pride under et angreb på OB-fans i Aarhus den 3. maj 2008.

”

Af artiklen fremgår videre

”Hvad angår [Klager] har heller ikke han reageret på Redox’ henvendelser.

[Fodboldklubben]-kommunikationschef [Kommunikationschefen] giver dog gerne sit besyv med

“[Klager] er ikke en af lederne og har aldrig været en af lederne i vores uofficielle fanmiljø.

Efter vores vidende er han ikke engang en del af fanmiljøet i dag, men som beskrevet i det første svar, tager vi dyb afstand fra højreekstreme holdninger og ønsker ikke at blive associeret med sådanne.

”

Som dokumenteret her er det altså svært at gøre nogle endegyldige konklusioner om situationen med nynazister i [Fodboldklubben]s fanmiljø.

Redox følger selvfølgelig udviklingen i tæt.

Har du oplysninger, der er relevante for os, så kontakt os på email redox@redox.dk eller på send en besked på Signal på 61 77 XX XX.

Den 19. november 2024 blev det annonceret, at [Fodboldklubben] er blevet solgt til den amerikanske fodboldkoncern Trivela Group, der ejer flere andre fodboldklubber.

Salget skal dog først godkendes på en ekstraordinær generalforsamling.

Den finder sted 11. december.

”

Det fremgår af artiklen, at den er opdateret den 9. december 2024 med følgende tekst

” Opdateret 9. december 2024

Efter publiceringen af artiklen har [Klager] rettet skriftlig henvendelse til Redox.

Han skriver blandt andet

“Artiklen antyder en tilknytning til nynazistiske netværk, men dette er ikke korrekt.

Jeg har været en del af fanmiljøet og dyrket kampsport, men det er misvisende at forbinde dette med støtte til højreekstreme ideologier (…) Omtalen af mit navn i denne sammenhæng har alvorlige personlige konsekvenser og kan skade mit omdømme unødigt (…) Jeg vil derfor bede om, at mit navn anonymiseres eller fjernes fra artiklen, da jeg ikke mener, at omtalen er retvisende eller nødvendig.

Samt billederne, som er direkte rettet mod mig.

På forhånd tak for jeres forståelse.

”

Han har foreløbig ikke besvaret de spørgsmål Redox har vedrørende hans dokumenterede tilknytning til det nynazistiske netværk Active Club Denmark.

”

[Klager] rettede efter offentliggørelsen henvendelse til Redox med anmodning om anonymisering eller sletning af hans navn samt billeder af ham fra artiklen, hvilket Redox afviste den 9. november 2024 .

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i sin klage til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg har selv skrevet til [Chefredaktøren] Redox der har publiceret denne artikel,

angående hans påstande, samt mit fulde navns nævnelse omkring forbindelser med højreekstreme miljøer.

[Chefredaktøren] stiller sig uforstående overfor min henvendelse.

Denne artikel giver mig en fejlagtig tilknytning til nynazistisk netværk.

Redox research er ikke korrekt.

Jeg har været en del af fanmiljøet i [Fodboldklubben] og jeg har dyrket kampsport.

Men det er direkte misvisende, samt et personligt angreb at forbinde dette med højreekstremistiske ideologier.

[Fodboldklubben] kommunikationschef støtter op og bekræfter, at jeg ikke er eller har været leder af et fanmiljøet, samt at jeg er ikke længere en aktiv del af det.

Det har jeg ikke været længe.

Mit fulde navn samt ansigt med rød cirkel omkring, har jeg bedt anonymiseret eller fjernet fra artiklen, da denne omtale på ingen måde er retvisende.

Artiklen er rettet direkte imod mig, både med navns nævnelse flere gange samt billeder.

Dette kan få store personlige konsekvenser, samt skade mit omdømme.

Oplysningerne de har offentliggjorte kan være direkte skadelige i mod mig både personligt samt professionelt.

Artiklen krænker mit privatliv.

”

[Klager] har til udtalelsen indsendt af Redox den 16. december 2024 anført følgende

”Det er sandt de har kontaktet mig, men jeg mener dog stadig ikke de burde have retten til at hænge mig ud på denne måde, og slet ikke med udokumenterede ‘oplysninger’.

De fremskriver selv nederst i artiklen "Som dokumenteret her er det altså svært at gøre nogle endegyldige konklusioner om situationen med nynazister i [Fodboldklubben]s fanmiljø."

Og selvfølgelig vælger jeg og reagere, når sådanne falske oplysninger publiceres af mig.

”

2.2 Redox’ synspunkter

Redox har i sin udtalelse af den 16. december 2024 til Pressenævnet blandt andet anført

”Redox har forsøgt at forelægge de i artiklen beskrevne oplysninger for [Klager] på følgende møder

22. november: Vi skriver til [Klager] via DM-funktionen på Instagram, hvor vi forelægger samtlige oplysninger, der fremgår i artiklen.

24. november: Vi sender en rykker via Instagram.

27. november: Vi sender et opfølgende spørgsmål via Instagram, hvor [Klager] får mulighed for at forholde sig til [Fodboldklubben]s pressechef udtalelser om ham.

27. november kontakter vi [Klager] telefonisk.

Opkaldet bliver ikke besvaret.

Samme dag kontakter vi ham også via sms, hvor vi beder ham om en kommentar

2. december: Vi forsøger igen, uden held, at komme i telefonisk kontakt med [Klager].

3. december: Endnu engang forsøger vi, uden held, at komme i telefonisk kontakt med [Klager].

3. december: Vi kontakter igen [Klager] via sms og beder ham om en kommentar

5. december: Artiklen publiceres

6. december: [Klager] kontakter os på sms og beklager sig over artiklens indhold.

Henover den weekenden 6.-7.-8. december har vi en sms-korrespondance, hvor han stadig ikke vil svare på de konkrete oplysninger, vi fremlægger i artiklen.

9. december: Vi opdaterer artiklen med citater fra [Klager]’ henvendelse, selvom disse ikke giver svar på spørgsmålene.

Det sker mandag efter weekenden.

Som det fremgår har Redox forsøgt at kontakte klager gentagne gange på tre forskellige platforme uden at han har reageret.

Først efter publiceringen har han reageret, og heller ikke her han svaret på konkrete spørgsmål.

Redox har således gjort alt hvad vi kan for at forelægge de kritiske spørgsmål, ligesom vi har opdateret artiklen med hans skriftlige svar.

På den baggrund mener vi ikke, at der er sket brud på retningslinjerne for god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier, John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Redox i artiklen ” Ti år efter naziskandale: Fik [Fodboldklubben] ryddet op i fanmiljøet?

”, har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger om ham.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at han ikke tilhører højreekstreme miljøer, og at han ikke har tilknytning til nynazistiske miljøer, og at indholdet af Redox’ artikel derfor er såvel ukorrekt som krænkende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller

virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og

fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt,

bringes i sammenhæng og på samme måde.

Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår følgende blandt andet

”[…]

En af mændene i gruppen havde en sort t-shirt på med tre symboler på brystet: Til højre våbenskjoldet med det lille hooligan-’h’, der også sås på banneret.

I midten en laurbærkrans med tallet 1917 i midten, [Fodboldklubben]s stiftelsesår.

Til venstre en cirkel med et piktogram af en stående mand, der sparker en liggende mand;

i cirklen rundt om står der “Good night left side”.

Det var netop det slogan, som resulterede i to [Fodboldklubben]-fans’ karantæne efter Brønshøj-kampen tilbage i 2014.

Symbolet og sloganet har været brugt af nynazistiske grupper i mange lande de seneste årtier.

Manden i t-shirten hedder [Klager].

Kilder i miljøet fortalte på det tidspunkt til Redox, at han indtog en ledende rolle i [Fodboldklubben]s uofficielle fanmiljø.

Under de tre symboler på hans t-shirt står der ‘[Fodboldklubben] White Boys’.

Navnet ‘White Boys’ er interessant, da der i Stockholm findes en meget voldsberedt nynazistisk gruppe ved navn White Boys.

De udspringer af Den Nordiske Modstandsbevægelse og er i dag en central del af det svenske Active Club-netværk.

Netop Active Club-netværket er [Klager] også en del af.

Det viser Redox’ research.

Som Redox’ beskrev tidligere i år kom netværket sidste år til Danmark, og Redox’ har siden da fulgt deres aktiviteter tæt.

Selvom netværket først og fremmest er aktive i Københavnsområdet, så er der også en mindre, jysk afdeling, der fra tid til anden deler fotos og videoer fra sine aktiviteter på sociale medier.

Her er et af de aktive medlemmer [Klager], der på sociale medier er forbundet til en række nøglefigurer i netværket.

Den 5. juni i år delte [Klager] for eksempel en story på Instagram med foto fra en kampsportstræning i et grønt område under [Skovområde] i [Bynavn].

Tre dage senere delte Active Club Denmark på det sociale medie Telegram et opslag med fotos fra samme kampsportstræning, som den [Klager] havde delt.

Politiets Efterretningstjeneste advarede i marts i år om netop Active Clubs tiltrækningskraft blandt voldsparate fodboldfans

“CTA vurderer, at det er meget sandsynligt, at Active Clubs også kan appellere til personer, der ikke i udgangspunktet er højreekstremister, herunder i fx kampsports- og hooliganmiljøerne,” lød det i PET’s Center for Terroranalyses (CTA) årlige statusrapport.

Her skriver de desuden

”Generelt ses der i Vesten flere nye mindre grupper samt et øget fokus på fysisk træning og kapacitetsopbygning.

Det sker fx gennem Active Clubs, der er en ny international organisationsform for højreekstremister, hvor små lokale grupper samles om kampsport, fysisk træning og dyrkelse af nationale og højreekstremistiske narrativer.

Æstetikken indbefatter et mere mainstream visuelt udtryk, hvor medlemmer af Active Clubs fremstår veltrænede og stilbevidste, mens fx voldsforherligende æstetik og hagekors er sjældent forekommende.

[…]

Ikke langt fra [Klager] og [Person 3] gik [Person 2] Han er en veteran i det nynazistiske miljø i Danmark.

I midten af 00’erne var han en del af først det nynazistiske netværk Dansk Front, sidenhen arvtageren Danmarks Nationale Front og i en længere periode også Blood & Honour.

[Person 2] har marcheret til ære for Hitlers stedfortræder Rudolf Hess.

Senere har han ifølge Redox’ kilder hjulpet højreradikale grupper samt uofficielle fodboldfangrupper med at få trykt klistermærker.

Redox’ research viser, at han har et tæt forhold til [Klager].

[…]

Redox har gennemgået fotos af [Fodboldklubben]s fans fra en lang række fodboldkampe de senere år, og kan konstatere, at veteranerne [Person 2] og [Person 1] ofte står sammen med netop [Klager] og resten af de yngre sortklædte mænd fra pokalfinalemarchen.

”

Pressenævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse at omtale højreekstremistiske miljøers omfang i danske fodboldklubbers fanmiljøer.

[Klager] har oplyst, at han har været en del af fanmiljøet i [Fodboldklubben], og at han har dyrket kampsport, men han har samtidig afvist, at han er en del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø.

Nævnet finder, at artiklen kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager] er en del af et højreekstremistisk miljø, og at klager selv sympatiserer med nynazistiske og højreradikale synspunkter.

Dette må anses for en alvorlig beskyldning, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelsen, først og fremmest ved forelæggelse for ham.

Redox har ikke over for Pressenævnet dokumenteret, hvilke oplysninger der er blevet forelagt [Klager], men har udelukkende sendt en beskrivelse med datoer for forsøg på kontakt til klager.

Det er dog ej bestridt af klager, at Redox har forsøgt at tage kontakt til ham forud for artiklen, og nævnet lægger på denne baggrund til grund, at Redox forud for artiklens offentliggørelse adskillige gange har forsøgt at tage kontakt til [Klager] for at forelægge artiklens oplysninger for ham.

På den baggrund finder nævnet, at Redox har gjort tilstrækkelige bestræbelser på at forelægge artiklens kritiske oplysninger, og at [Klager] derved har haft mulighed for at imødegå artiklens beskyldninger om hans påståede tilknytning til højreekstremistisk eller nynazistiske netværk.

Pressenævnet finder imidlertid, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgår af artiklen, ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning.

Ved bedømmelsen har Pressenævnet blandt andet lagt vægt på, at [Klager]s påståede tilknytning til et højreekstremistisk miljø navnlig baserer sig på, at han er at finde på billeder til fodboldkampe eller fodboldmarch sammen med personer, som Redox har anført tilhører højreekstreme/nynazistiske miljøer.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, artiklen uden forbehold slår fast, at [Klager] er aktivt medlem af Active Club Denmark, og at dette ifølge artiklen baserer sig på det forhold, at klager på sin Instagram skulle have delt et billede fra en kampsportstræning, og at netværket Active Club Denmark ifølge Redox tre dage senere også delte fotos fra denne kampsportræning på mediet Telegram.

Nævnet har – udover beskyldningens alvorlige karakter – lagt vægt på, at [Klager] er angivet med sit fulde navn, at han ikke indtager en fremtrædende eller betroet stilling i samfundet, og at han ikke er en offentlig person.

På denne baggrund udtaler nævnet kritik af Redox for at bringe den krænkende og kritiske omtale af [Klager] uden tilstrækkeligt grundlag.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Redox har afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt de billeder i artiklen, hvor han fremgår.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier

ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling

til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte,

følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i

overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører

med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et

personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra

hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og

muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om

afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når

der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af [Klager] og anfører blandt andet, at han har tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer, herunder til Active Club Denmark.

Artiklen er den 9. december 2024 opdateret med klagers kommentar og anmodning om sletning.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 indeholder oplysninger, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for [Klager].

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en alvorlig beskyldning, som nævnet har udtalt kritik af for at være krænkende og bragt uden tilstrækkeligt grundlag.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] ikke indtager en fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke er en offentlig person.

Nævnet finder derfor anledning til at udtale kritik af Redox for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering af artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Redox at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Redox

[underrubrik]

Redox får kritik for at bringe alvorlig beskyldning uden tilstrækkeligt grundlag og for at afvise anonymisering

[tekst]

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer.

I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø.

Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.

Pressenævnet kritiserer Redox for at have bragt den alvorlige beskyldning uden tilstrækkeligt grundlag samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering af artiklen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 19. august 2025