Legislator Case Law & Legislation
W20250986225 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-15729

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9862 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-15729

KEN#LOKDOK23 2025 9862 Valid

Villabyerne får ikke kritik for omtale i debatindlæg

Villabyerne bragte i september 2024 et debatindlæg, hvori skribenten, der var beboer i et bofællesskab, blandt andet omtalte en anden beboer kritisk i forbindelse med dennes virke som bestyrelsesmedlem.

Den omtalte beboer, der i debatindlægget var nævnt ved sit efternavn, klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at hendes efternavn og adresse fremgik af debatindlægget.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at et debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor i forhold til disse må indrømmes en høj grad af frisprog.

KEN#LOKDOK23 2025 9862 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over debatindlægget ” Belastet af to store vandskader, men er meget tilfreds ”, bragt i Villabyerne den 7. oktober 2024, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at hun i debatindlægget omtales kritisk, og at hendes efternavn og adresse fremgår af indlægget.

1 Sagsfremstilling

Det påklagede debatindlæg

Mediet Villabyerne bragte den 7. oktober 2024 debatindlægget ” Belastet af to store vandskader, men er meget tilfreds ” på side 26.

Af debatindlægget fremgår følgende

”Jeg hedder [Person 1] og bor i [Bofællesskab].

Min lejlighed har været belastet af to store vandskader, i entréen samt soveværelse.

Begge skader blev undersøgt af ansatte her og herefter anmeldt til firmaet Dansk skimmel, som i begyndelsen af marts 2024 lavede en undersøgelse af skaderne.

Dansk Skimmel brugte ca. 14 dage til at analysere undersøgelserne for skimmelsvamp.

I denne periode tilbød administrator mig at benytte ejendommens hotelværelse.

Jeg boede her, mens vi ventede på resultatet af prøverne.

Jeg er meget tilfreds med den hjælpsomhed, jeg har modtaget i hele forløbet, hvilket jeg er sikker alle modtager, når de er i lignende situationer.

Undersøgelserne viste, at lejligheden ikke havde skimmelsvamp.

Alle skader blev efterfølgende repareret af vores kompetente maler.

[Efternavn] nyvalgt bestyrelsesmedlem fortæller i artiklen, at hun er beboernes repræsentant, joh men hun er mest fællesskabets repræsentant, hvilket burde kunne ses i hendes adfærd som værende et forbillede for vi andre.

Dette ser jeg desværre ikke, også i denne sag optræder hun egenrådigt og ikke som en samlet bestyrelse.

Derudover udstiller hun i artiklen [Bofællesskab]s kollektive bestyrelse som ineffektive, som ikke gør nok for fællesskabet.

[Efternavn] burde fremover holde evt problemer internt i bestyrelsen, samt udtale sig som en samlet bestyrelse.

Vi bor i et byggeri, hvor spareiver og forsømmelighed har været prioriteret før vedligeholdelses arbejde og nødvendige reparationer.

En kendt tidligere beboer ville sikkert have kaldt denne ledelsesstil for manglende Rettidig omhu.

I dag har vi en ny administrator, som prioriterer beboere og [Bofællesskab] højest.

Se blot på kontoråbningstider som er fordoblet samt ikke mindst de mange nødvendige vedligeholdelsesarbejder som foregår.

Men her går det godt.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et sammenhængende boligkompleks.

Af billedteksten fremgår følgende: ”-Vi bor i et byggeri, hvor spareiver og forsømmelighed har været prioriteret før vedligeholdelses arbejde og nødvendige reparationer, skriver en læser i sit debatindlæg.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] havde efter offentliggørelsen af debatindlægget en mailkorrespondance med Villabyernes redaktør [Redaktøren].

Pressenævnet har modtaget kopi af dele af denne korrespondance.

Af mailkorrespondancen fremgår følgende

Den 1. november 2024 kl.

19.00 sendte [Klager] følgende mail til [Redaktøren]

”I Villabyerne, uge 44, oktober 2024, side 26.

Jeg er den i læserbrevet omtalte "[Efternavn]".

Jeg læser, at jeg "optræder egenrådigt" og at jeg udstiller [Bofællesskab]s kollektive bestyrelse (som jeg selv er en del af), som "ineffektive".

Jeg synes ikke at det er god presseskik, at en beboer på [Bofællesskab] får lov til at omtale en anden beboer (jeg er faktisk nabo til [Person 1]) med disse injurierende udtalelser, det kaldes vist nu "værdidomme".

I er også ansvarlige for læserbreve.

Hvad hvis [Person 1] havde skrevet "[Efternavn] er en idiot", havde I så bragt indlægget?

Det er jo faktisk det, han skriver.

Med venlig hilsen [Klager], [Adresse], [Postnummer] [Bynavn 1]

Den 1. november 2024 kl.

22.03 besvarede [Redaktøren] mailen på følgende måde

”Kære [Klager] Spis brød til.

Der er intet injurierende i det pågældende læserbrev.

I en fri debat må man leve med, at der findes andre holdninger end ens egen.

Bh [Redaktøren]”

Den 1. november 2024 kl.

22.50 besvarede [Klager] mailen med følgende

”Kære [Redaktøren]

Det gør jeg skam også.

Jeg synes ikke, du har svaret på mit spørgsmål?

Mvh [Klager]”

Den 4. november 2024 kl.

13.48 sendte [Klager] endvidere følgende mail til [Redaktøren]

”Kære [Redaktøren]

Jeg blev ret chokeret over din første sætning: Spis brød til.

Jeg har tænkt meget over denne sag.

Jeg mindes ikke, at der tidligere har været et læserbrev, med vrede udtalelser om en bestemt person, med adresse.

Det er hurtigt at finde mig.

Og give mig en "på tæven".

Det var [Person 1] for øvrigt ved at give mig, lige efter han var flyttet ind ved siden af mig.

Fordi mit barnebarn på 5 år jeg legede købmand på altanen.

Er det virkelig god presseskik, at en person kan svine en anden person til, med navn og adresse?

Kan du give mig bare 1 tidligere eksempel på et læserbrev med vrede ord om en person, som er nævnt med navn og adresse?

Og som ikke er i en debat.

[Person 1] kalder mig [Efternavn], er det ikke også vredt?

Forøvrigt er vi to [Efternavn] på [Bofællesskab].

[Person 2], og mig.

[Person 2]s søn ringede til mig og spurgte, hvad det hele var for noget?

Jeg synes I skulle have undersøgt, at der er to [Efternavn].

[Person 1] og jeg er ikke i gang med en debat.

[Person 1] har kommenteret på nogle spørgsmål, stillet af [Person 3], som jeg svarede på i artiklen.

Vil du venligst svare på mit spørgsmål i min første mail?

Det lød: Hvad hvis [Person 1] havde skrevet "[Efternavn] er en idiot", havde I så bragt indlægget?

Mvh [Klager]”

Den 4. november 2024 kl.

14.16 besvarede [Redaktøren] mailen med følgende

”Nej, selvfølgelig havde vi ikke det.

Når jeg siger spis brød til, så er det, fordi jeg synes din reaktion er overdrevet i forhold til hans læserbrev.

Han sviner dig altså ikke til, som du skriver.

Du læser en masse ind i det læserbrev, som ikke står der.

Tro mig, det har intet med injurier at gøre.

Og han oplyser ikke din adresse, jeg ved ikke, hvad du mener med det.

Hvis du føler dig udsat for en urimelig behandling ved, at vi har optaget det læserbrev, vil jeg henvise dig til dine klagemuligheder [Her er indsat et link til Pressenævnets klagevejledning, Pressenævnet ] Jeg kommer ikke til at besvare flere mails om emnet.

Venlig hilsen [Redaktøren] Redaktør [Bynavn 2]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. november 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført følgende

”Jeg ønsker at klage over hvad der er overgået mig i vores lokalavis.

Jeg blev interviewet i vores lokalblad, Villabyerne, uge 40, på side 18.

Her udtalte jeg mig under afsnittet: "Beskytte beboerne".

I Villabyerne, uge 44, side 26, omtalte [Person 1], for øvrigt min nabo her på [Bofællesskab], sig meget kritisk om mine manglende evner som bestyrelsesmedlem.

Han nævner mit navn, [Efternavn], og det giver sig selv, at jeg bor på [Bofællesskab].

Han nævner ikke mit fornavn, [Klager], og faktisk bor der to [Efternavn] på [Bofællesskab], den anden dame hedder [Person 2] til fornavn.

Jeg sender de to artikler i en anden mail, da jeg ikke kan finde ud af at føre artiklerne ind i min mail.

” [Af klagen fremgår endvidere en dialog mellem [Klager] og redaktør [Redaktøren], som er gengivet under afsnittet ”Efter offentliggørelsen”, Pressenævnet ]

[Klager] har i klagen supplerende anført følgende

”Jeg kan orientere om, at det ikke var et læserbrev.

Ved læserbreve står "Debat".

Det gjorde der ikke ved [Person 1]s indlæg.

Her stod bare "Skimmelsvamp".

S.

26.

Mvh [Klager] [Adresse],1 [Postnummer] [Bynavn 1] 3024XXXX”

[Klager] har som svar på mediets udtalelse anført følgende

”I medsendte svar til Pressenævnet, 22.1.2025, som jeg ikke kan se hvem der er ansvarlig for, skal jeg ikke kunne se det?

, skrives: "Klager mener, hun burde have været forelagt læserbrevet, Som altså hed Skimmelsvamp, da det bl.a. rummer en kritik af hende for at have optrådt egenrådigt".

Her skulle OGSÅ have stået, at forfatteren skriver mit navn og adresse: [Efternavn], og min adresse: [Bofællesskab].

Det er ikke svært at finde frem til mig og finde mit husnummer.

Og så komme efter mig.

Rent faktisk er vi 2 [Efternavn] på [Bofællesskab], Det gør det, efter min mening, endnu værre.

Sønnen til den anden dame ringede oprørt til mig og spurgte hvad det hele var for noget?

Mvh [Klager]”

2.2 Villabyernes synspunkter

Villabyerne har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”Som vi forstår klager, har hun ingen problemer med den artikel fra Villabyerne i uge 40, hvor hun er citeret.

Artiklen, der er vedhæftet denne mail, indgår ganske vist i hendes klage, men vi kan ikke få øje på, at hun fremfører noget kritisabelt, så den ser vi bort fra.

Hendes problem drejer sig tydeligvis alene om læserbrevet ’Belastet af to store vandskader, men er meget tilfreds’ fra Villabyerne i uge 44 og den korrespondance, hun efterfølgende har haft med Villabyernes redaktør.

Læserbrevet først: Ved en beklagelig er ledeordet i dette indlæg ’Skimmelsvamp’ og ikke ’Debat’, men det burde være klart for enhver, at der er tale om et debatindlæg.

Det står trykt på en side med to andre debatindlæg med nøjagtig samme typografi og samme type byline.

Klager mener, hun burde have været forelagt læserbrevet, da det bl.a. rummer en kritik af hende for at have optrådt egenrådigt.

Vi vurderede i situationen, at læserbrevet godt kunne trykkes uden en forelæggelse, da der skal være vide rammer for debatten.

Hvad angår mailkorrespondancen mellem [Klager] og Villabyernes redaktør, så er der tale om en intern korrespondance og dermed på ingen måde et anliggende for Pressenævnet.

Men for en god ordens skyld: Når Villabyernes redaktør skrev ’Spis brød til’, så skyldes det, at klager var meget malerisk i sin beskrivelse af den krænkelse, hun følte sig udsat for, bl.a. med beskyldninger om, at vedkommende havde ”svinet” hende til og at der var tale om injurier.

Det er fortsat redaktørens opfattelse, at vi er meget langt fra at kunne kalde det injurier.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at hun i kraft af sit virke som bestyrelsesmedlem omtales kritisk i debatindlægget.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af debatindlægget ” Belastet af to store vandskader, men er meget tilfreds ” fremgår blandt andet følgende

”[Efternavn] nyvalgt bestyrelsesmedlem fortæller i artiklen, at hun er beboernes repræsentant, joh men hun er mest fællesskabets repræsentant, hvilket burde kunne ses i hendes adfærd som værende et forbillede for vi andre.

Dette ser jeg desværre ikke, også i denne sag optræder hun egenrådigt og ikke som en samlet bestyrelse.

Derudover udstiller hun i artiklen [Bofællesskab]s kollektive bestyrelse som ineffektive, som ikke gør nok for fællesskabet.

[Efternavn] burde fremover holde evt problemer internt i bestyrelsen, samt udtale sig som en samlet bestyrelse.

Vi bor i et byggeri, hvor spareiver og forsømmelighed har været prioriteret før vedligeholdelses arbejde og nødvendige reparationer.

En kendt tidligere beboer ville sikkert have kaldt denne ledelsesstil for manglende Rettidig omhu.

I dag har vi en ny administrator, som prioriterer beboere og [Bofællesskab] højest.

Se blot på kontoråbningstider som er fordoblet samt ikke mindst de mange nødvendige vedligeholdelsesarbejder som foregår.

Men her går det godt.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at et debatindlæg, satire og lederartikler i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor i forhold til disse må indrømmes en høj grad af frisprog.

Pressenævnet bemærker, at det påklagede debatindlæg ikke har været deklareret som et debatindlæg, idet det har været bragt under en bjælke med benævnelsen ”Skimmelsvamp” og dermed ikke har været bragt under en bjælke, som anviser, at der er tale om et debatindlæg.

Pressenævnet bemærker hertil, at det havde været hensigtsmæssigt, at debatindlægget havde været deklareret under titlen ”Debat” eller en lignende bjælke.

Pressenævnet finder imidlertid, at idet debatindlægget optræder i en sektion, hvor der er indsat andre debatindlæg, der er deklareret under titlen ”Debat”, bør det være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om, da teksten indholdsmæssigt fremstår som et debatindlæg grundet indlæggets sprogbrug og subjektive, vurderende og kommenterende karakter.

Pressenævnet finder på den baggrund, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om et debatindlæg.

Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Det er nævnets opfattelse, at det påklagede debatindlæg klart fremstår som en tekst, hvori skribenten, [Person 1], tilkendegiver sin subjektive holdning til, hvorledes to store vandskader på hans bopæl er blevet håndteret af boligadministrationen.

Nævnet finder i forlængelse heraf, at følgende udsagn i debatindlægget ”[Efternavn] nyvalgt bestyrelsesmedlem fortæller i artiklen, at hun er beboernes repræsentant, joh men hun er mest fællesskabets repræsentant, hvilket burde kunne ses i hendes adfærd som værende et forbillede for vi andre.

”, ” Dette ser jeg desværre ikke, også i denne sag optræder hun egenrådigt og ikke som en samlet bestyrelse”, ”Derudover udstiller hun i artiklen [Bofællesskab]s kollektive bestyrelse som ineffektive, som ikke gør nok for fællesskabet” og ”[Efternavn] burde fremover holde evt problemer internt i bestyrelsen, samt udtale sig som en samlet bestyrelse ” klart fremstår som skribentens egne vurderinger af hændelsesforløbet og ikke som faktuelle oplysninger eller reelle beskyldninger mod [Klager].

På den baggrund finder nævnet, at de vide rammer for frisprog i et debatindlæg ikke kan anses for at være overskredet.

For så vidt angår spørgsmålet om forelæggelse bemærker nævnet, at selv om hændelsesforløbet er fremlagt på en måde, der kan opfattes som kritik af [Klager], herunder af hendes virke som bestyrelsesmedlem, er det nævnets opfattelse, at selve debatindlægget ikke rejser konkrete beskyldninger, der i presseetisk forstand kan anses for at være skadelige, krænkende eller som kan virke agtelsesforringende for [Klager] som person.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at hendes efternavn og adresse fremgår af debatindlægget.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred ikke må krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet har lagt vægt på, at [Klager]s adresseoplysninger ikke fremgår af debatindlægget.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] i debatindlægget ikke er nævnt ved sit fulde navn, og at angivelsen af hende som nyvalgt bestyrelsesmedlem for kollektivboligernes bestyrelse ikke gør det muligt for en bredere kreds at identificere hende ud fra indholdet i debatindlægget, idet referencen til [Klager]s efternavn ikke sættes i forbindelse med hendes adresse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 19. august 2025

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →