DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11592
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11592
Ikke kritik af Filmmagasinet Ekko for omtale af kronik
Filmmagasinet Ekko bragte i juni 2024 en artikel, der omtalte, at en navngiven person var blevet fjernet fra en omtale, der var bragt i en kronik i et andet medie.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at hun i artiklen var omtalt som ”Israel-venlig”, og at hun var omtalt i sammenhæng med omtalen af personer som ”meningsagenter”.
Pressenævnet fandt, at omtalen og det konkrete ordvalg lå inden for mediets redigeringsret, og lagde blandt andet vægt på, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra personen, og at der i artiklen var henvist til en kommentar fra hende, som hun havde offentliggjort på Facebook.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør”, bragt den 17. juni 2024 på ekkofilm.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over blandt andet, at omtalen indeholder ukorrekt information, herunder om, at hun er ”Israel-venlig”, at omtalen giver læserne et misvisende indtryk, mediets valg af kilder, og at omtalen udgør en krænkelse af hendes privatliv.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, hun havde med Filmmagasinet Ekko forud for offentliggørelsen.
Den 17. juni 2024 kl.
07.18 sendte mediet følgende mail
”Kære [Klager], I dagens kronik om journalisters betalte propagandarejser til Israel har Information fjernet et afsnit, hvor du er omtalt.
Det gælder følgende tekst
En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en "israelsk organiseret studietur" i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv.
[Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldso1n kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN.
Jeg vil til en artikel gerne lave et lille interview med dig om passagen og årsagen til, at du har bedt om, at den blev fjernet.
Jeg har deadline kl.
14 og vil meget gerne tale med dig over telefonen inden kl.
12.
Bedste hilsner [Journalist 1]”
Filmmagasinet Ekko sendte samme dag kl.
10.38 endnu en mail
Hej [Klager], Tak for snakken.
Her er spørgsmålene.
Ville gerne have lavet det som et rigtigt interview, men fair nok med skriftlige svar.
Deadline for svar er klokken 14 i dag.
- Er det korrekt, at du har deltaget i den betalte rejse, der ifølge Berlingske (2. december 2010) skal rekruttere "meningsagenter'' for Israel?
- Hvorfor mener du ikke, at rejsen er et problem for din uafhængighed og integritet i debatten om Israel?
- Kronikørerne mener, at du bør deklarere den betalte rejse, når du deltager i debatten om Israel, ligesom journalister gør, når de tager på pr-ture betalt af eksempelvis filmselskaber.
Hvorfor er du uenig?
- Information begrundelse for, at du er fjernet fra kronikken, er, at du er udsat for dødstrusler, og at omtale i kronikken vil indebære en sikkerhedsrisiko.
Hvad er dokumentationen for dette?
- Udsætter du ikke dig selv for fare, når du på de sociale medier hurtigt var ude og kritisere kronikken – og i øvrigt de seneste dage har offentliggjort detaljer om din færden på Folkemødet på de sociale medier?
- Afviser du selv som kronikredaktør på Berlingske kritiske indlæg om personer, der er udsat for trusler – eksempelvis Mette Frederiksen?
Mange hilsner [Journalist 1]
Påklaget artikel
Filmmagasinet Ekko bragte den 17. juni 2024 kl.
19.09 artiklen ” Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør ” på ekkofilm.dk.
Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”Berlingskes kronikredaktør [Klager] kaldte under en debat den 6. juni på Københavns Universitet Gazas ledelse ”en dødskult” og gik flere gange i clinch med propalæstinensiske tilhørere.
Debatten kan ses nederst i artiklen.
”
Artiklen har følgende underrubrik
”Dagbladet Information censurerer debatindlæg, der sætter fokus på, at Berlingskes kronikredaktør og andre journalister har været på all inclusive-rejse betalt af staten Israel.
”
Af artiklen fremgår
”Dagbladet Information bringer i dagens avis en opsigtvækkende kronik.
Den handler om, hvordan danske journalister, debattører, akademikere og religiøse er taget på all inclusive-rejser betalt og planlagt af staten Israel.
Ifølge kronikken har debattørerne [Person 3] og [Person 4] i 2019 modtaget invitation til at komme på en sådan rejse.
Begge har takket nej.
[Person 4] blev specifikt inviteret til en seksdags programsat rejse, som bød på besøg i parlamentet Knesset, briefing om sikkerhedsspørgsmål, en tur gennem Jerusalems gamle bydel og samtaler med landets politikere.
”Israels intentioner med de betalte rejser virker temmelig oplagt.
Den israelske stat betaler for alt og forventer til gengæld at få positiv omtale,” skriver journalist [Person 5], billedkunstner [Person 6] og biostatistiker [Person 7], som står bag kronikken og er medlemmer af Mediekritisk Netværk.
Ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, fik den israelske ambassade i Danmark i 2011 fordoblet pr-budgettet for at sætte gang i en kampagne, der også involverede lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge.
”Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel,” skrev Berlingske den 2. december 2010 og fortsatte
”Op mod 1.000 såkaldte ’allierede’ skal proaktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer.
”
Berlingske skriver også, at grupper af indflydelsesrige danskere skal inviteres på rejser til Israel som led i kampagnen.
Ifølge Haaretz blev ambassadørerne bedt om at aflægge rapport om meningsagenternes arbejde hver tredje måned.
Ensidig mediedækning
Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere der har taget imod tilbuddet.
Man ved heller ikke, om kampagnen stadig er i gang.
”Journalister og meningsdanneres deltagelse i de israelske ture rejser derfor alvorlige spørgsmål om den journalistiske objektivitet og troværdighed i formidlingen af den igangværende krig mod Gaza,” skriver kronikørerne i Information.
Kronikørerne peger på, at mediedækningen af krigen har været ensidig herhjemme.
Og de mener, at det nu skal frem i lyset, hvilke medier og journalister som har været på rejserne.
Det er ”gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse”, skriver kronikørerne og henviser til diskussionen om deklarering af mediernes ekspertkilder i dækningen af Israel og Palæstina.
”Nu er det på tide med en tilsvarende debat om deklarering af journalister og kommentatorer,” lyder budskabet fra kronikørerne.
Sikkerhedshensyn
Kronikørerne tager selv første skridt og fremhæver en af de magtfulde journalister og redaktører, som har takket ja til rejsen og været meget aktiv i debatten.
Men selv om kronikken er klar til at gå i trykken, sadler Information pludselig om og vælger at fjerne følgende afsnit
En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”israelsk organiseret studietur” i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv.
[Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN.
Begrundelsen for at bortskære denne kritik af [Klager] er højst usædvanlig.
”Vi er blevet bekendt med, at [Klager] modtager dødstrusler på grund af sit virke i denne debat.
Og vi vurderer, at der er en risiko for, at truslen mod hende potentielt vil blive øget ved at nævne hende som den eneste, der har takket ja, i kronikken,” skriver Informations kronikredaktør [Person 8] i en mail til kronikørerne.
De undrer sig over beslutningen og skriver til redaktøren, at [Klager] ikke holder sig tilbage.
Hun er meget aktiv på Folkemødet i debatten om antisemitisme og deler oplysninger på de sociale medier om, hvor hun befinder sig.
”Forstår til fulde, at det kan virke urimeligt at holde hende ude af kronikken her på grund af sikkerhedshensyn, når hun selv hele tiden kommer med nye ytringer, der så alt andet end lige må udgøre en sikkerhedsrisiko,” svarer [Person 8].
”Men vi kan ikke sidde overhørig, når vi får oplysninger om, at politiet og PET er indblandet.
Vi kan ikke leve med, hvis en kronik i vores avis skulle udløse noget, der ikke bør finde sted.
”
Berøringsangst
Kronikørerne ærgrer sig over, at der med censuren ikke længere i kronikken er et eksempel på en journalist, som har taget imod tilbuddet om propagandarejsen.
De mener, at Information har svækket kronikken, og på de sociale medier er fraværet af eksempler da også allerede blevet bemærket.
”Det er dybt problematisk, at [Klager], som selv nyder friheden til at anklage demonstranter for at være terrorsympatisører, bruger sin position til at få fjernet et indhold, der kan være ubelejligt for hende,” siger kronikørerne [Person 5] og [Person 6] til Ekko.
”Betyder det, at Information stopper med at kritisere statsminister Mette Frederiksen eller andre fremtrædende personer, fordi de modtager trusler?
”
”Vi undrer os også over, at Information har valgt at sende hele kronikken på forhånd til [Klager] – ikke bare den del, der vedrører hende.
Og vi mener, at det må være en opgave for politiet at beskytte hende, mens det er mediernes opgave at beskytte ytringsfriheden, fremme debatten og sørge for at inddrage flere stemmer,” siger de to kronikører fra Mediekritisk Netværk.
Mediekritisk Netværk er en gruppe frivillige, der vil udfordre, hvordan information præsenteres for offentligheden.
”Vores erfaring med Information viser, hvor svært det er at være kritisk over for Israel i medierne.
Vi ser en berøringsangst og manglende vilje til at kritisere Israel, selv om landet ifølge international lov er en besættelsesmagt, begår krigsforbrydelser og i over otte måneder har begået folkedrab,” fortsætter [Person 5] og [Person 6].
”Vores arbejde belyser også uligheden mellem veletablerede mediepersoners og almindelige borgeres mulighed for at blive hørt, forskelle i dokumentationskrav, mistillid til palæstinensiske stemmer samt problemer med censur og ytringsfrihed.
”
Ubesvarede spørgsmål
[Person 9] var direktør for Radio24syv, da hans udlandsredaktør [Klager] tog på den betalte rejse til Israel i 2018.
”Jeg kan sagtens have sagt ja til en reportage/informationsrejse til Israel.
Men hvis der blot var indikationer af, at det var en rejse med et formål om at rekruttere, ville svaret have været en bestemt ’nej tak’,” siger [Person 9] til Ekko.
Ekko har henvendt sig til Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og kronikredaktør [Person 8].
Vi har skriftligt spurgt, om det er en generel politik på Information, at man ikke bringer kritik af fremtrædende personer, der modtager trusler?
Har Information været i kontakt med PET?
Og er det ikke Informations opgave som en del af den frie presse at værne om ytringsfriheden?
Information svarer ikke på de konkrete spørgsmål, men [Person 8] har sendt et kort statement.
”På Information sker substantielle ændringer i debatskribenters originaltekst altid efter aftale med vedkommende.
Det er også tilfældet her, at kronikkens endelige udgave er godkendt af skribenterne,” skriver [Person 8] og tilføjer
”I sagens natur kan information ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt et afsnit om en bestemt person er udeladt af sikkerhedshensyn.
”
Nogle store medier takker ja
[Person 11], presseansvarlig for den israelske ambassade, kan ikke redegøre for, om de seneste års betalte rejser til landet er et led i meningsagent-kampagnen fra 2010.
”Det er rigtigt, at daværende udenrigsminister [Person 10] var ude og sige noget om det dengang.
Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage til, at vi ligger inde med data om det,” siger [Person 11] over telefonen.
”Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik.
Det er jo det, en ambassade laver.
Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke, at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter.
Det ord har vi vist aldrig brugt.
”
[Person 11] har ikke overblik over, hvor mange danske journalister og meningsdannere der om året rejser til Israel på statens regning, men det er i hvert fald langt under 50, siger han.
”På grund af gdpr-lovgivningen kan jeg ikke oplyse, hvilke journalister der har været med på rejserne, men vi kontakter alle store danske medier, og nogle af dem siger heldigvis ja.
”
Han har ikke noget data på, at ambassaden fik fordoblet sit budget i 2010, eller at ambassaden skulle rapportere tilbage til Israel om agenternes arbejde hver tredje måned.
– Men I holder kontakten med de rejsende?
”Mit arbejde er jo at have et netværk.
Men de arbejder ikke for os.
”
Taler med begge sider
Efter en næsten timelang samtale med [Klager] indvilger kronikredaktøren i at svare på spørgsmål skriftligt.
Vi spørger blandt andet om, hvordan hendes flittige offentliggørelse af detaljer om sin færden på Folkemødet hænger sammen med, at hun skulle være i fare.
Og hvorfor hun er lynhurtigt ude på LinkedIn og kommentere den kronik, som ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis hendes navn blev forbundet med den?
Men da der er deadline for svaret, skriver hun en sms: ”Der kommer ikke noget fra mig.
Jeg understreger, at al kontakt med mig, mundtlig og skriftlig og dokumentation fra mig, ikke er til citat.
”
Ved udsigten til at blive nævnt i Ekkos artikel bekræfter hun på sin Facebook-side, at hun deltog i, hvad hun betegner som ”en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik”.
Hun afviser, at der har været ”nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået”.
Hun undlader at kommentere på misforholdet mellem den påståede sikkerhedssituation og sin offentlige optræden, som kronikørerne påpeger.
Chefredaktør [Person 12] har spurgt rundt på Berlingskes redaktion.
”Med forbehold for at noget kan være overset, har jeg pt.
kun kendskab til én rejse på invitation fra den israelske ambassade.
Samme tur i 2018, som [Klager] var på, var en af vores redigerende medarbejdere også på,” skriver [Person 12].
”Vi udtaler os gerne om vores egen journalistik, og det er også fint at diskutere journalisters betalte rejser og studieture,” fortsætter chefredaktøren.
”[Klager]s tur til Israel organiseret af det israelske udenrigsministerium har hun selv fortalt om for flere år siden, og hun har siden også været af sted med Folkekirkens Nødhjælp i 2023, hvor hun var i Ramallah, Hebron, Gaza, og boede i Østjerusalem og mødte blandt andre en højtstående repræsentant for PLO, EU’s delegationschef i Jerusalem og flere fremtrædende NGO’er på begge sider, for eksempel Breaking the Silence og Palestinian Centre for Human Rights in Gaza,” siger [Person 12] og tilføjer
”Det er med til at give vigtig forståelse for konflikten at tale med begge sider, som [Klager] har gjort i forbindelse med disse rejser – og generelt i sit virke som journalist.
”
Skræddersyet til fløjene
Netavisen Pios chefredaktør [Person 13] var selv på en betalt tur til Israel i december 2019, men valgte fra starten at deklarere det med opslag på sociale medier.
”Jeg gjorde det for at spille med åbne kort.
For det er legitimt at problematisere, når journalister tager imod den slags.
Dog er det lidt suspekt, hvis det kun gælder Israel.
Man bliver jo også inviteret til virksomhedsmesser og andre lande, hvor alt er betalt og vist fra sin bedste side,” siger redaktøren, der i 2019 var skribent og kommentator.
”På turen var vi cirka 25 meningsdannere, som politisk ligger et sted mellem centrum og venstrefløjen, og turen skulle appellere til os.
Men Israel afholder også ture for højrefløjen, og her bliver der nok vist en anden del af Israel frem,” vurderer han.
Netavisen Pio er et socialdemokratisk medie, som har gjort kampen mod antisemitisme til en mærkesag.
I maj lancerede mediet en kampagne samt en podcast om emnet.
”Netavisen Pio er normalt ikke et aktivistisk medie.
Men situationen er så alvorlig, at det for mange jøder er umuligt at praktisere deres religion og kultur samt deltage i den offentlige debat.
Derfor er det nødvendigt at civilsamfundet og også medier som Netavisen Pio, slutter ring om Danmarks jøder,” skriver chefredaktøren i en artikel den 4. maj.
9. oktober 2023 opfordrede [Person 13] i en leder Israel til at ”slå igen” med militære midler efter Hamas’ angreb den 7. oktober.
– Har turen påvirket din holdning til Israel?
”Nej.
Jeg har også besøgt Vestbredden, hvor palæstinenserne viste mig en anden del af billedet, og jeg forholder mig sjældent til Gaza-konflikten.
Jeg forholder mig primært til antisemitisme, som er et generelt problem.
”
Propagandatur
Foruden [Person 13] var den eneste dansker på turen i december 2019 den dengang 21-årige samfundsdebattør [Person 14], som har en lidt anden oplevelse.
I et essay i mediet Eftertryk fra april i år kalder han turen for en propagandatur, der skulle vise ”hvor godt og progressivt et land, det var, så vi kunne fortælle det derhjemme”.
”Vi blev ikke værget som agenter, og der var ingen modkrav til os.
Men der blev opfordret til at dele, hvad man havde oplevet.
Der blev taget billeder, som blev stillet til rådighed, og der blev lavet en WhatsApp-gruppe, hvor man kunne dele, hvis man offentliggjorde noget om rejsen,” siger [Person 14].
”Alle europæerne var journalister eller lignende, mens amerikanerne var unge CEO’er.
Vores guide fra det israelske udenrigsministerium forklarede mig, at jeg var inviteret, fordi jeg var på en liste, som den israelske ambassade havde lavet, over unge danskere tilsyneladende på vej frem i medierne.
”
På rejsen besøgte de blandt andet besættelseshæren IDF og dennes specialstyrke bestående af udviklingshæmmede soldater.
De blev vist rundt på Sodastream-fabrikken, som pralede med, at jøder og arabere her arbejder side om side.
”Der var ingen palæstinensere på programmet, og vi så kun Vestbredden, da vi kørte igennem for at komme til Det døde Hav.
Konflikten fyldte ikke meget i programmet, bortset fra da vi skulle se, hvor mange raketter der fyres imod Israel.
” husker [Person 14], der er meget enig med kronikken i Information.
”I den her tilspidsede, betændte situation, hvor al fakta diskuteres, er det problematisk, at der render folk rundt, som er blevet forsøgt påvirket af Israel, uden at vi ved hvem,” siger han.
”Man kan sagtens have en legitim holdning til Israel, selv om man har været på propagandatur.
Men vi er nødt til at vide, hvilken baggrund og erfaring der tales ud fra.
””
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt en række skærmbilleder af beskeder fra sociale medier, som er sendt til hende efter offentliggørelsen af den påklagede artikel.
I beskederne er der rejst en række beskyldninger mod hende, herunder, at hun ”har blod på hænderne” og ”er medskyldig i folkemordet”, et billede af hende delt på ”Dansk Muslim Debatten”, hvor hun er omtalt som en af ”Zionisternes påvirkningsagenter”, samt en række kommentarer eksempelvis ”Endnu en børnemorder”, og ”Det er forkert at dræbe børn”.
[Klager] har herudover indsendt artikler bragt af Berlingske, som hun har skrevet, og oplyst, at det er de artikler, der er henvist til i den påklagede artikel.
- Artiklen ” IDF-chef varsler, at krigen vil vare længe: Der er ingen genveje, kun stædighed og beslutsomhed ” bragt den 30. december 2023.
- Artiklen ” Overrabbiner [Person 1] har ikke fundet spyttemanden, der overfaldt ham på en togstation.
Men han vil gerne takke ham ”, bragt den 26. november 2023.
¬
- Artiklen ” [Person 15] er oberstløjtnant i den israelske hær.
Siden hun var 16, har hun ønsket at forstå palæstinenserne: »Jeg ville vide, hvorfor de hader os så meget«”
[Klager] har herudover indsendt
- Artiklen “ Danskere skal promovere Israel ”, bragt af Berlingske den 2. december 2010.
- Artiklen ” Hamas havde 10 gode grunde til at angribe nu, men de vil blive husket som palæstinensernes ulykke og skam ”, bragt den 23. oktober 2023 i Berlingske og skrevet af hende.
- Et Facebook-opslag, hun har skrevet den 22. juni 2024 efter offentliggørelsen af den påklagede artikel
”Jeg havde håbet, at jeg ikke havde behøvet at gå ind i dette her.
Men efter mange dages intens had og chikane på sociale medier, og en virkelig mærkelig artikel i Filmmagasinet EKKO, så er det vigtigt for mig at fortælle, hvad der skete i sidste uge.
Tirsdag i sidste uge fik jeg en meget mærkelig mail.
Det var en orientering om omtale fra Dagbladet Information og en kroniktekst, som var ganske besynderlig.
Rubrikken omhandlede betalte "luksusture" til Israel, og anslaget var således
"Rejserne er udsprunget af Israels mediestrategi om at forbedre landets image i en lang række europæiske lande, som går tilbage til 2010.
Den israelske ambassade i Danmark fik i den forbindelse fordoblet PR-budgettet i 2011 mod at hverve op mod 1.000 danske ’allierede’ til proaktivt at »pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne«.
Disse såkaldte meningsagenter skulle udpeges blandt journalister, politikere, intellektuelle og forskellige religiøse og akademiske grupper."
Derefter stod der, at der var "belæg" for, at Israel havde rekrutteret disse meningsagenter til pleje af landets interesser og til spredning af positive budskaber i medierne - i hvert fald frem til 2019
"Siden 2010 har der dog været foruroligende stille om kampagnen og dens mulige¬konsekvenser for danske medier og den offentlige debat generelt.
Men det er muligt at finde belæg for, at kampagnen i hvert fald er fortsat indtil 2019."¬Der er uklart hvilket belæg, der her var tale om, men længere nede i teksten stod der
"En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der tidligere har indrømmet at have deltaget i en »israelsk organiseret studietur« i 2018, hvor hun var udlandsredaktør på Radio24syv.
[Klager] begyndte efterfølgende at anvende sine sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske Tidende til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med officielle jødiske repræsentanter, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker (IDF) [Person 2] og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske demonstranter, FN og Israel-kritiske medier." Herefter var en række andre nuværende medie-personer nævnt som også havende været i Israel i samme øjemed.
Jeg reagerede naturligvis med det samme.
Et er de formelle forhold:¬Det ville alene kræve en googlesøgning at konstatere, at minoritetsspørgsmål ikke er noget, jeg fik en interesse for ved udgangen af 2018, men at jeg tværtimod eksempelvis hele det forudgående år havde kastet mig ind på muslimers og jøders side i omskæringsdebatten.
(Dengang mente folk også, at jeg måtte være betalt af Mossad, og at jeg var en barnemorder).
Og hvis man ved, at jeg var udlandsredaktør på 24syv, og vært på 24syvs daglige udlandsmagasin, så ville man også kunne antage, at jeg har lavet masser af journalistik om Mellemøsten.
Jeg fremsendte eksempler herpå.
Jeg har ikke "indrømmet" noget, det har aldrig været en hemmelighed, at jeg har været på en masse forskellige studieture, at jeg har mødt et hav af politikere, diplomater og embedsmænd, og i øvrigt har boet en pæn stor del af mit voksenliv i udlandet, blandt andet som diplomat.
Jeg blev først ansat på Berlingske i 2022, og eksemplerne, der er fremdraget, er fra helt ordinær journalistik, og faktisk ikke specielt oplagte, da jeg har lavet en række analyserende opinionsartikler om konflikten dernede og debatten herhjemme siden oktober 2023.
Jeg vedlægger et par nedenfor.
Det var også åbenbart, at oplysninger om andre nævnte personer var fejlagtige, for nu at bruge et pænt ord.
Men langt værre end de fejlbehæftede faktuelle forhold var naturligvis den helt bevisfri påstand om, at jeg og andre navngivne personer i mediebranchen skulle være, eller formentlig var blevet rekrutteret som "meningsagenter".
Seriøse medier bringer ikke den type anklager uden bevis, det var derfor også det centrale i min indsigelse overfor debatredaktionen.
Dagen efter kom der så en ny version, hvor alle andre navne var taget ud end mit, og så var der tilføjet en passus om Politikens nu afdøde chefredaktør Herbert Pundik, som engang har fortalt, at han til både den danske og den israelske efterretningstjeneste overbragte information fra sine rejser.
Der stod nu således
"Ifølge god presseskik må medierne ikke hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position.
Det er desuden gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse.
Politikens nu afdøde chefredaktør Herbert Pundiks dobbeltrolle som påvirkningsagent og journalist er i dag alment kendt.
I 2010 fortalte han selv, at han havde brugt »avisen som et redskab til at fremme visse interesser«." Igen en helt løsrevet og bevisfri antagelse om, at vi, der nu var blevet til mig, ene person, var under et pres og en forventning om loyalitet fra den fremmede magt, Israel.
Jeg fik nu tilbud om at skrive en replik og to døgns frist, så jeg kunne forsvare mig imod denne her grundløse anklage.
Jeg gjorde kraftig indsigelse.
Igen med henvisning til, at anklager imod navngivende personer skal baseres på andet end ren spekulation.
Jeg mener, at særligt en anklage, eller bare en kraftig antydning om, at være rekrutteret som agent af en part i en aktuel krig stillede skærpede krav til et belæg.
Og at opkogte teorier på nettet ikke kan kvalificere sig som et sådant.
Og ja, belært af de sidste mange måneder, og det had, de trusler og den chikane, jeg har fået, bare for at skrive om og stille spørgsmål til politikken i Mellemøsten og debatten om den her, så nævnte jeg også, at der var en sikkerhedsrisiko.
Men jeg vil gerne her understrege, at det ikke var det primære argument.
Et eller andet sted indenfor de kommende døgn skete der en ny redaktion af teksten, og mit navn blev taget ud.
Nu fremstod kronikken bare som en generel anklage mod mediebranchen.
Det har fået kronikørerne bag kronikken til at udtale sig til filmmagasinet EKKO, som mandag aften offentliggjorde en artikel om min person og om, at Information havde udsat kronikørerne for "censur".
Jeg ved ikke, hvad sagen har med film at gøre, eller hvorfor de nu laver artikler, som man normalt associerer med Uriasposten eller Folkets eller lignende nichemedier, eller hvilket belæg de har for rubrikken, i hvilken jeg bliver kaldt "Israel-venlig redaktør".
Jeg har som bekendt aldrig skrevet et eneste pænt ord om Netanyahu, eller hans politik, hverken på Vestbredden eller retsområdet eller andetsteds, og jeg har kaldt hans regering den mest radikaliserede i Israels historie.
Jeg var formentlig også den skarpeste kritiker af form og indhold, da Statsministeren tog på vaccine-lyntur til den israelske valgkamp under pandemien.
Jeg syntes, det på alle måder var upassende og mærkeligt.
Trods alle de journalistiske indvendinger i løbet af den foregående uge, er teksten i EKKO skrevet som om sikkerhedshensynet er det afgørende for, at jeg er taget ud af teksten.
Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvad der er sagt mellem Information og¬kronikørene, der er en del af "Mediekritisk Netværk".
Det antydes derpå kraftigt i EKKO, at den risiko er overdrevet
"De (to af kronikørerne, red) undrer sig over beslutningen og skriver til redaktøren, at [Klager] ikke holder sig tilbage.
Hun er meget aktiv på Folkemødet i debatten om antisemitisme og deler oplysninger på de sociale medier om, hvor hun befinder sig."Derefter undrer de sig over, at jeg overhovedet er blevet orienteret om en kronik, der omtaler mig som sandsynlig agent for en fremmed stat.
Det er et udtryk for en knægtelse af ytringsfriheden, mener de: ”Vi undrer os også over, at Information har valgt at sende hele kronikken på forhånd til [Klager].
Og vi mener, at det må være en opgave for politiet at beskytte hende, mens det er mediernes opgave at beskytte ytringsfriheden, fremme debatten og sørge for at inddrage flere stemmer,” siger de to kronikører fra Mediekritisk Netværk." Et netværk, der således ikke er bekendt med de elementære regler om forelæggelse og replik, eller for del sags skyld hvad det er for risici og vilkår, man lever under i denne branche.
Så snart artiklen var online med et screendump af mit ansigt fra en video i god Uriaspost-tradition, og den var lagt op på en række aktørers sociale medieprofiler, så væltede det ind med had, chikane og trusler.
Det har jeg så hygget mig med siden.
Som sagt, så havde jeg håbet, at det ikke var nødvendigt at fortælle denne historie.
Men jeg føler mig tvunget til at være åben omkring baggrunden, da jeg nu gennem mange dage er blevet kaldt en "skamplet", en "zionist", "barnemorder", "folkemorder", "hykler", "købt og betalt", "afsløret", "fede nar", "medskyldig", "købt af blodpenge", "hjernevasket", "heltindekælling", og modtaget ting som: "må det værste ske for dig", "håber du lider langsomt, når regnskabets time kommer", "husk hendes navn", "der findes kun et sted for sådan nogle dyr som dig", og så er jeg blevet bedt om at skamme mig så mange gange, at jeg ikke har tal på det.
Jeg har heldigvis også fået en lind strøm af kærlighed og støtte-skrivelser, og det er jeg glad for, tak for dem.
Og som en af mine gode venner siger: Man kan ikke udskamme en, der ikke skammer sig.
Og jeg skammer mig virkelig ikke.
Jeg undrer mig bare.
Over forløbet, aktørerne og at det er niveauet i dagens Danmark.
Filmmagasinet Ekko har til Pressenævnet indsendt et uddrag af en kommentar, [Klager] har skrevet i Berlingske den 18. december 2023.
Kommentaren har følgende overskrift: " [Klager]: Debatten om krigen i Mellemøsten er så propfuld af hadefulde, tydelige og stupide myter om jødedommen, at jeg må snappe efter vejret ”.
Mediet har fremhævet følgende passager i kommentaren
”Med det samme efter 7. oktober rejste der sig en storm af stemmer på de sociale medier.
De hævdede, at Israel selv havde skabt Hamas, og derfor implicit selv var ansvarlig for at angribe en række fortrinsvis civile ubevæbnede israelske børn og voksne den frygtelige lørdag i oktober.
Stemmerne på sociale medier var godt hjulpet på vej af artikler, der redegjorde for, hvor meget fordel Israel har haft af en svag og splittet ledelse af palæstinenserne.
[…] Men af Israel kræver vi en adfærd på slagmarken, som vi aldrig har krævet af os selv.
Denne permanente undtagelse omkring Israel føjer sig til rækken af antisemitiske troper, som tilsyneladende er umulige at fjerne fra vores kulturelle dna.
”
Filmmagasinet Ekko har herudover fremsendt et opslag, skrevet af [Klager] den 24. august 2024 på sociale medier.
Opslaget linker til en artikel fra B.
T.
med overskriften ”Live: Imam i retten for at billige terror”.
Af opslaget fremgår
”Her 9-10 måneder efter ved jeg, at imamens holdninger bestemt ikke er enestående.
Jeg har oplevet den der apologi igen og igen, og den følger jo af den holdning, at man støtter et endeligt opgør mellem Israel og Palæstinenserne, der skal kulminere i, at Israel som stat ophører med at eksistere, eller som minimum underlægges et muslimsk flertal.
Skal denne tankegang retsforfølges?
Selv om jeg personligt er blevet chikaneret og forfulgt voldsomt siden krigen brød ud for at tillade mig at kritisere den palæstinensiske ledelse, så har jeg den holdning, at ytringer skal tåles i et demokratisk samfund.
Vi har bedre af at kunne høre, hvem disse mennesker er, end at de sætter en facade op og fyrer holdningerne af i kodesprog og i undergrundsmiljøer.
Hvad synes I?
Det fremgår, at [Klager] i en kommentar på opslaget har skrevet følgende
[Navn] hvis du studerer historien bare en lille smule, at grunden til at Israel blev grundlagt var, at Jøderne skulle have deres egen stat, i hvilken de kunne blive garanteret sikkerhed mod udryddelse.
Hele - frihed og demokrati - med udgangspunkt I en palæstinensisk befolkning, der har en klar præference for et salaflstisk voldeligt og undertrykkende regime, er sådan en vestlig-centrisk små-apologetisk hvidvask af den realitet, der er dernede"
Filmmagasinet Ekko har endvidere indsendt en række eksempler på omtale af den påklagede artikel i andre medier, herunder blandt andet
- TV 2-programmet Presselogen den 24. august 2024.
- En kommentar i Berlingske, skrevet af [Klager] med overskriften: ” [Klager]: Onani i »Deadline« og spontanfrier i Politikens Boghal kan ikke måle sig med absurditeten af de seneste uger i mit liv”, bragt den 26. juni 2024, hvor hun skriver om de trusler, hun har modtaget efter den påklagede artikel.
- Omtale i podcasten ”Småt brændbart” den 28. juli 2024 og den 9. august 2024, hvor værterne i det første afsnit diskuterer ”meningsagenter” i forbindelse med den påklagede artikel og hvor [Klager] i det andet afsnit fortæller om de reaktioner, der har været i kølvandet på den påklagede artikel.
- En artikel bragt af Filmmagasinet Ekko den 28. juni 2024 med overskriften ” Berlingske står alene med Israel-rejser ” samt eksempler på omtale i Politiken, i podcasten Q&CO.
Filmmagasinet Ekko har desuden indsendt et opslag på [Klager] fra Wikipedia.com.
Herudover har Filmmagasinet Ekko indsendt skærmbilleder fra en korrespondance på sociale medier, hvor [Klager] i en samtale med [Person 16] offentliggør dele af kladden til den kronik, der blev bragt i Information.
Mediet har oplyst, at [Person 16] er en del af Mediekritisk Netværk, men at han ikke er medforfatter til den omtalte kronik, som blev bragt i Information.
Af korrespondance, der er udateret fremgår blandt andet
[Klager]: Jeg kan sagtens offentliggøre den tekst, som jeg fik tilsendt?
[Person 16]: [Klager] jeg har ikke skrevet den omtalte kronik.
Jeg har ingen ophavsret på hverken den endelige kronik eller de versioner, som ikke blev offentliggjort.
Jeg forholder mig udelukkende til offentlige oplysninger.
[Klager]: [Person 16] Du tvinger mig jo til at offentliggøre den der mærkelige kronik.
[Person 16]: [Klager] nej jeg gør ej.
[Person 16]: Jeg har som sagt ingen ophavsret og kan ikke give dig tilladelse til at offentliggøre den.
Det er sagt fuldstændigt utvetydigt tydeligt og umisforståeligt.
[Klager]: Den sagnomspundne kronik, som Mediekritisk Netværk sendte til Information, for at få den offentliggjort, som de klagede til Ekko over at være censureret af, men som de nu kalder en ”kladde” lød bl.a. således: Rubrikken omhandlede betalte ”luksusture” til Israel og anslaget var således: ”Rejserne er udsprunget af Israels mediestrategi om at forbedre landets image i en lang række europæiske lande, som går tilbage til 2010.
Den Israelske ambassade i Danmark fik i den forbindelse fordobletPR-budget i 2011 mod at hverve op mod 1.000 danske ”allierede” til proaktivt at ”pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne”.
Disse såkaldte meningsagenter skulle udpege [Skærmbilledet stopper her, Pressenævnet ]
Filmmagasinet Ekko har herudover indsendt yderligere udaterede skærmbilleder af kommentarer, skrevet af [Klager] på sociale medier.
Teksten herpå svarer i det væsentlige til det, hun selv har oplyst at have skrevet på Facebook efter offentliggørelsen af den påklagede artikel.
Filmmagasinet Ekko har endvidere indsendt skærmbilleder af en kommentar, [Klager] har skrevet på Facebook, til et opslag, skrevet af [Person 12].
Herudover har Filmmagasinet Ekko indsendt
- En mail dateret den 12. juni 2024 sendt fra Informations debatredaktør [Person 8] til de tre kronikører, der stod bag den omtalte kronik i Information.
Af mailen fremgår det, at Information af sikkerhedsmæssige bringe kronikken uden afsnittet om [Klager].
- En Facebook-kommentar fra journalist ved Information, [Person 17], hvor han i en kommentar vedrørende den påklagede artikel oplyser, at begrundelsen for ikke at bringe afsnittet om [Klager] var sikkerhedsmæssige hensyn.
- En henvisning til en udtalelse fra Informations debatredaktør i TV 2-programmet Presselogen den 24. august 2024, hvor hun ligeledes oplyser, at det var af sikkerhedsmæssige årsager, at Information ikke bragte omtalen af hende.
- Artiklen ” Vi har ny variant af »crazy« i kvindebevægelsen – den feministiske Hamas-apologi ”, skrevet af [Klager] og bragt i Berlingske den 21. marts 2024.
Mediet har henvist til følgende passager i artiklen og oplyst, at artiklen er medsendt som dokumentation for, at [Klager] er Israel-venlig
”Konflikten mellem Israel og Hamas ville naturligvis altid aktivere venstrefløjens indlejrede sympatimed palæstinenserne, men der er tilføjet en bekymrende normalisering af Hamas-regimet og dets tankegang og logik.
Gaza under Hamas var og er som bekendt et strengt fundamentalistisk, dommedagskultisk og religiøst diktatur, der også før krigens udbrud var regnet for et af verdens værste steder at være kvinde.
”¬[…]¬”Judith Butler, et ikon på den intersektionelle feminisme, har for nylig gjort sig bemærket ved at sige, at hun anser 7. oktober for værende »en væbnet modstandshandling.
Det er ikke et terrorangreb, og det er ikke et antisemitisk angreb.« En grov legitimering af de overlagte massakrer på ubevæbnede civile 7. oktober.
”
- Artiklen ”Jeg lagde et billede af en brystnål op, og så brød helvede løs ” skrevet af [Klager] og bragt i Berlingske den 21. februar 2024.
Mediet har henvist til, at artiklen er medsendt som dokumentation for, at [Klager]s ytringer om Israel-Palæstina vakte vrede før den påklagede artikel.
- Facebook-kommentar af 19. juni 2024 skrevet af [Klager], hvor hun kommenterer konflikten i Mellemøsten.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Artiklen er skrevet af [Journalist 2] og [Journalist 1], som jeg mener har tilsidesat retningslinjerne for god presseskik, A1, A2, A3, A4 samt B1.
Jeg finder ligeledes, at artiklens ordlyd og journalisternes handlemåde i processen frem mod artiklens publicering bør være genstand for kritik.
Artiklen omhandler Israels påståede rekruttering af journalister til agentvirksomhed via besøgsture til Israel.
Den udspringer af en allerede igangværende konflikt i forbindelse med udgivelsen af en kronik, 'Betalte rejser til Israel til journalister og debattører undergraver pressens troværdighed,' bragt i Information den 16. juni 2024.
Det skal pointeres, at jeg klager over Ekkos artikel.
Denne klage omfatter derfor ikke Informations artikel.
Konflikten mellem Israel og Hamas, som behandles i henholdsvis Ekkos artikel og den kronik, hvorfra artiklens konflikt udspringer, er aktuel og samfundsrelevant og et emne, der fylder meget i nyhedsdækningen både i Danmark og internationalt.
Det er ligeledes et emne med markante fløje, holdninger og meningsdannere og relaterer sig til en igangværende væbnet krig med mange internationale interessenter.
Jeg mener derfor, at medierne i deres dækning skal udvise en skærpet objektiv tilgang for at sikre, at publiceringer er korrekt bearbejdet og afgrænset forud for udgivelse, da misinformation, fejlslutninger og forkerte oplysninger potentielt kan mobilisere yderligtgående grupperinger.
Artiklens fokus
Ekkos hovedfokus, mener jeg, er at fremstille mig som person og mit professionelle virke som journalist i et dårligt lys.
Artiklen har mig som hovedemne.
Det ses tydeligt i artiklens overskrift 'Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør,' artiklens bærende billede af mig, billedets beskrivelse samt underrubrikken, som lyder
“Dagbladet Information censurerer debatindlæg, der sætter fokus på, at Berlingskes kronikredaktør og andre journalister har været på all inclusive-rejse betalt af staten Israel.
”
Jeg mener, at teksten i sin helhed efterlader læseren med det indtryk, at jeg under en studietur i 2018 blev rekrutteret som 'agent/meningsagent' af Israel.
Denne opfattelse bestyrkes af, at jeg umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklen i Ekko begyndte at modtage et meget stort antal hadefulde, anklagende og truende beskeder fra offentligheden med udgangspunkt i denne påståede agentvirksomhed.
Jeg vedlægger nogle eksempler herpå som bilag til denne klage.
At blive fremstillet som agent/meningsagent for en fremmed stat er både skadeligt, belastende og injurierende for mig i mit professionelle virke som journalist, kommentator og meningsdanner.
Der er efter min opfattelse tale om en æreskrænkelse, uanset om det i denne kontekst måtte opfattes som strafbart eller ej at være ”meningsagent” eller ”agent”.
Artiklens bærende, fejlagtige antagelse
Artiklen lægger til grund uden videre belæg eller andre kilder, at et halvandet årti
gammelt Ritzau telegram om udtalelser fra den daværende israelske udenrigsminister, [Person 10], siden er blevet til en rekrutteringsplatform for meningsagenter i blandt andet den danske presse.
Det gamle nyhedstelegrams brug af ordet “meningsagenter” kunne bero på en oversættelsesfejl.
I den engelske version af telegrammet tales der om “citizen advocates”, en slags civile ambassadører.
Det vides ikke, om der nogensinde blev rekrutteret sådanne, eller om eller i hvilket omfang [Person 10]s tanker og udtalelser blev implementeret af ministeriet.
Ikke desto mindre har nyhedstelegrammet floreret på sociale medier siden oktober 2023 til støtte for antagelsen om, at den danske presse er infiltreret af israelske agenter.
Det er denne konspirationsteori, der står centralt i hele teksten, og den bliver præsenteret som et faktum.
Det fremgår blandt andet af disse to sætninger, der antager for det første, at danske
meningsdannere har taget imod tilbuddet om rejser til Israel som led i kampagnen om rekruttering af disse agenter, og som for det andet lægger til grund, at kampagnen har været i gang
“Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere der har taget imod tilbuddet.
Man ved heller ikke, om kampagnen stadig er i gang.
”
Artiklens virkemidler
I rubrikken fremstilles jeg som “israelvenlig”, hvilket der på baggrund af mit virke som skribent og hyppig bidragyder til programmer på P1 og TV2 News og andre elektroniske kanaler ikke er belæg for at sige.
Tværtimod er jeg stærkt kritisk overfor landets premierminister, dennes regering og disses politik.
Ud over at være forkert, er ordet “Israel-venlig” med til at understøtte artiklens implicitte budskab om, at jeg skulle være rekrutteret af Israel.
Yderligere beskrives den grove anklage om agentvirksomhed som “kritik” i rubrikken.
Tidligt i artiklen lader Ekko de tre kronikører fra information “udlægge teksten”
”Israels intentioner med de betalte rejser virker temmelig oplagt .
Den israelske stat betaler for alt og forventer til gengæld at få positiv omtale,” skriver journalist [Person 5], billedkunstner [Person 6] og biostatistiker [Person 7], som står bag kronikken og er medlemmer af Mediekritisk Netværk.
” (egne fremhævninger)
Dette er et postulerende udsagn.
De tre er lægmænd og ikke ekspertkilder, og de har netop ingen viden, hverken erfaringsbaseret eller på anden vis, om de besøgsture, som Israel og et meget stort antal andre lande verden over, inklusive Danmark, arrangerer som led i deres public diplomacy indsats.
Det fremgår derefter af artiklen, at
“Ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, fik den israelske ambassade i Danmark i 2011 fordoblet pr-budgettet for at sætte gang i en kampagne, der også involverede lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge.
‘Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel ,’ skrev Berlingske den 2. december 2010 og fortsatte
‘Op mod 1.000 såkaldte ’allierede’ skal proaktivt være med til at pleje
Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i
medierne og via støttedemonstrationer.
’
Berlingske skriver også, at grupper af indflydelsesrige danskere skal
inviteres på rejser til Israel som led i kampagnen.
Ifølge Haaretz blev
ambassadørerne bedt om at aflægge rapport om
meningsagenternes arbejde hver tredje måned.
” (egne fremhævninger)
Den israelske ambassade omtales således
“[Person 11], presseansvarlig for den israelske ambassade, kan ikke redegøre for, om de seneste års betalte rejser til landet er et led i
meningsagent-kampagnen fra 2010 .
” (egen fremhævning)
Ekkos artikel bringer derudover citat fra samme presseansvarlige på Israels ambassade, [Person 11]
”’Det er rigtigt, at daværende udenrigsminister [Person 10] var ude og sige noget om det dengang.
Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage til, at vi ligger inde med data om det,’ siger [Person 11] over telefonen.
‘Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik.
Det er jo det, en ambassade laver.
Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke, at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter.
Det ord har vi vist aldrig brugt.
’ (egen fremhævning)
Han har ikke noget data på, at ambassaden fik fordoblet sit budget i 2010, eller at ambassaden skulle rapportere tilbage til Israel om agenternes arbejde hver tredje måned.
– Men I holder kontakten med de rejsende?
‘ Mit arbejde er jo at have et netværk .
Men de arbejder ikke for os.
’” (egne fremhævninger)
Ekko-artiklen citerer de tre kronikører, der i Information forsøgte at få en kronik trykt, i hvilken de i første omgang pegede på mig og en række andre journalister som sandsynlige agenter, og i en senere version af samme kronikforslag alene pegede på mig
"Kronikørerne peger på, at mediedækningen af krigen har været ensidig herhjemme.
Og de mener, at det nu skal frem i lyset , hvilke medier og journalister som har været på rejserne.
Det er ‘gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse ’, skriver kronikørerne og henviser til diskussionen om deklarering af mediernes ekspertkilder i dækningen af Israel og Palæstina ‘Nu er det på tide med en tilsvarende debat om deklarering af journalister og kommentatorer ,’ lyder budskabet fra kronikørerne.
” (egne fremhævninger)
Ekko lader herefter kronikørerne pege på mig.
Der står
“Kronikørerne tager selv første skridt og fremhæver en af de
magtfulde journalister og redaktører, som har takket ja til rejsen og
været meget aktiv i debatten.
Men selv om kronikken er klar til at gå i trykken, sadler Information pludselig om og vælger at fjerne følgende afsnit:‘ En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”israelsk organiseret studietur” i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv.
[Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN.
” (egen fremhævning)
Her fremhæves eksempler på helt ordinær journalistik som om det er partsindlæg.
Jeg vedlægger de omtalte interviews og artikler.
Min tidligere chef på Radio24syv, [Person 9], er citeret således
”’Jeg kan sagtens have sagt ja til en reportage/informationsrejse til Israel.
Men hvis der blot var indikationer af, at det var en rejse med et formål om at rekruttere , ville svaret have været et bestemt ’nej tak’,’ siger [Person 9] til Ekko.
”
Igen understreges mistænkeliggørelsen og den påståede rekruttering.
Ekko antyder herefter, at jeg skulle have holdt mine studieture til blandt andet Israel hemmeligt for offentligheden.
“Ved udsigten til at blive nævnt i Ekkos artikel bekræfter hun på sin Facebook-side, at hun deltog i, hvad hun betegner som ‘en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik’.
”
Det har imidlertid aldrig været en hemmelighed, at jeg har været på studieture til blandt andet Israel og de palæstinensiske områder.
Jeg har altid været transparent om både de ture og tilsvarende ture til andre lande.
Ekko præsenterer det her som om, at jeg skriver et opslag i relation til deres artikel.
Det kan de ikke vide.
Ekko skriver videre
“Hun afviser, at der har været ‘nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået’.
Hun undlader at kommentere på misforholdet mellem den påståede sikkerhedssituation og sin offentlige optræden, som kronikørerne påpeger.
”
Der lægges efter min mening i teksten op til, at der består et misforhold mellem at være og optræde som offentlig person, og så at være under konstant beskydning og belejring på sociale medier og i form af stalkeraktivtet, mv. Indtrykket er igen en
mistænkeliggørelse.
Senere fremhæves en anden rejsedeltager, [Person 13], der omtales således
“Men valgte fra starten at deklarere det med opslag på sociale medier.
‘Jeg gjorde det for at spille med åbne kort…’”
Der lægges hermed op til yderligere mistænkeliggørelse, da dette “men” ikke kan
referere til noget andet end postulatet om, at jeg skulle have skjult turen.
Dette er
forkert.
At man skal koble artiklens postulater om agenter i medierne sammen med min person understøttes af det bærende billede, der undervejs er blevet skiftet ud, men som i begge versioner har været af mig.
Interaktion med Ekko
Ekkos chefredaktør, [Journalist 1], ringede mig op på dagen for offentliggørelse af artiklen, og det stod hurtigt klart for mig, at der var tale om en meget tendentiøs og farvet fremlægning af sagen fra dennes side.
Jeg bad om skriftlige spørgsmål, og da disse blev fremsendt var det tydeligt, at der ikke var tale om en tilstræbt objektiv dækning af historien, men tværtimod en klart farvet dækning.
Spørgsmålene lød som følger: [Forelæggelsesmailen er gengivet under punkt 1.
Sagsfremstilling i afsnittet ”forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet ].
Jeg afviste herefter at medvirke.
Artiklens tone
Jeg har gennem hele mit virke i den danske offentlighed været genstand for kritik, og jeg støtter retten til at ytre den kritik.
I tilfælde af Ekkos artikel, mener jeg imidlertid, at citater, interviews og journalisternes egen fremstilling lægger tonen an for læserens forståelse, således at læseren efterlades med det helt fejlagtige indtryk, at jeg er rekrutteret af staten Israel som agent/meningsagent.
Det er en grov påstand om et påstået faktuelt forhold, der er ærekrænkende, skadelig og injurierende.
Pressenævnet har tidligere udtalt kritik i tilfælde, hvor en artikels
fremstilling kan efterlade læseren med en konklusion, som beror på artiklens tone og fremstilling.
Dette ses i Pressenævnets kendelse med kritik af Berlingske i sag nr.
2023-80-0978, hvor Pressenævnets begrundelse for kritik lyder: “Pressenævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse at omtale mulig vildledning af forbrugere i forbindelse med køb af blandt andet smykker.
Nævnet finder samtidig, at Berlingske på trods af den valgte, kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af sagen.
Pressenævnet finder, at den påklagede artikel af den 10. januar 2023 kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager 1] videresælger en tidligere leverandørs designs som sine egne, og at det samlede indtryk af artiklen derfor må anses for at være skadeligt og krænkende for [Klager 1] og hendes virksomhed [Virksomhed 1].
”
Det er min klare vurdering, at Ekkos artikel ikke giver læseren et retvisende billede af hverken sagen eller mig som person eller mit virke.
Ekkos artikel nævner kun én journalist, nemlig mig, der har været på disse studieture, på trods af at studieture til udlandet også i samarbejde med udenrigsministerier i fremmede lande er en helt almindelig praksis i branchen.
Og selvom Israels ambassades presseansvarlige, [Person 11], oplyser, at mange journalister har været af sted.
[Person 11] er citeret således
“[Person 11] har ikke overblik over, hvor mange danske journalister og meningsdannere der om året rejser til Israel på statens regning, men det er i hvert fald langt under 50, siger han”
Dette understreger for mig, at denne artikel er et personligt angreb på mig fra Ekkos side.
Fra retspraksis er [Person 18]-afgørelsen, H.
D.
3. juni 2015 i sag 30/2014, (1. afd.), relevant at inddrage.
Højesteret begrunder at: “Et udsagn om, at en person har virket som agent for en fremmed efterretningstjeneste, er efter vores opfattelse som udgangspunkt udtryk for en beskyldning om strafbart forhold efter straffelovens § 107 eller § 108.
Vi finder , at navnlig [Person 19]s indlæg i Jyllands-Posten den 14. og 19. januar 2007 af en almindelig læser måtte forstås i overensstemmelse med dette udgangspunkt, idet det - uanset at [Person 19] i forskellige sammenhænge anvender udtrykket »indflydelsesagent« og »påvirkningsagent« i artiklen af 14. januar 2007 - efter en helhedsvurdering ikke stemmer med en naturlig læsemåde at forstå [Person 19]s udsagn på den måde, at de er begrænset til at beskrive [Person 18]s virksomhed som alene bistand til KGB i form af påvirkning af den offentlige mening i pro-sovjetisk retning.
” (egne fremhævninger)
[Person 19]s udsagn i Jyllands-Postens artikel dømmes som værende ærekrænkende og injurierende mod [Person 18], blandt andet fordi en almindelig læser måtte forstå det sådan, hvilket også afspejles i Pressenævnets kritik af Berlingske, hvor en læsers indtryk blev genstand for kritik.
Jeg mener, at Pressenævnet på denne baggrund bør udtale kritik af filmmagasinet Ekko for sin artikel 'Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør.
' Jeg anmoder Pressenævnet om, såfremt det finder, at der bør udtales kritik, at pålægge Filmmagasinet Ekko at afpublicere og slette artiklen , jf. Lov om Massemediernes Informationsdatabase § 8, stk. 2.
Spørgsmål om strafferetlige aspekter vedrørende Straffelovens §§ 107-108 samt § 267 er ikke noget, jeg beder Pressenævnet tage stilling til.
Det inddrages i denne klage udelukkende understøttende i relation til tidligere retspraksis og udfald ved Højesteret i en lignende sag.
[Klager] har som svar på Filmmagasinet Ekkos udtalelse supplerende anført blandt andet
Jeg konstaterer i øvrigt, at Filmmagasinet Ekko via deres advokat mener, at artiklen “Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør” er en “nuanceret” artikel, men i øvrigt undlader at behandle substansen i min klage, nemlig hvordan Ekko i forbindelse med artiklen forvalter sit ansvar som publicistisk virksomhed.
¬Dette gøres ved at afvise mine påstande blandt andet med henvisning til, at Ekko blot citerer og videreformidler andres udtalelser, og derfor ikke kan holdes ansvarlig for artiklens indhold.
Jeg er naturligvis uenig i, at det publicistiske ansvar skulle forsvinde i det øjeblik, man citerer en kilde.
Som medie står man på mål for alt indhold, herunder tilrettelæggelsen af samme indhold.
¬I den forbindelse er der at bemærke, at brugen af citater journalistisk udvælges med henblik på at påvirke en artikels tone, retning og samlede fortælling.
Ekkos artikel bruger udvalgte citater til at skabe et bestemt narrativ, og Ekko kan derfor ikke fralægge sig ansvaret for det samlede indtryk, artiklen giver læseren.
Ligesom Ekko også står til ansvar for at viderebringe en kildes påstande.
Specifikt finder jeg, at svaret undviger min kritik af at blive associeret med den bærende og fortsat fuldt ud udokumenterede og spekulative tese, der ligger til grund for artiklen, at Israel via besøgsprogrammer konverterer eller rekrutterer agenter til påvirkningsvirksomhed.
¬
Jeg fastholder i denne forbindelse at betegnelsen "meningsagent" er yderst problematisk.
Selvom Ekko ikke direkte bruger termen om mig, associerer artiklens kontekst mig med denne negative betegnelse, hvilket stiller mig i et dårligt lys både professionelt og personligt.
Betegnelsen "meningsagent" kommunikerer, at jeg skulle virke for at fremme en fremmed stats interesser, hvilket jeg naturligvis afviser.
Jeg har beskæftiget mig professionelt med politik og udenrigspolitik i over et kvart århundrede.
Artiklen fremstår tendentiøs og antyder, at jeg er kompromitteret på grund af min deltagelse i en efteruddannelsesrejse, som jeg har været fuldt ud transparent omkring, ligesom jeg har været transparent omkring en tilsvarende efteruddannelsesrejse til Østjerusalem, Vestbredden og Gaza i 2023, under hvilken jeg havde en række samtaler med palæstinensiske aktører.
At Ekko via sin advokat ikke anerkender, hvordan artiklens tone og vinkling i sin helhed fremstiller mig i et yderst negativt lys, er bekymrende.
Her beder jeg igen Pressenævnet om at have fokus på egen afgørelse mod Berlingske i sag nr. 2023-80-0978 Særligt bekymrende og påfaldende i svaret er følgende:1.
At Ekko via sin advokat ikke forholder sig til, at der ikke blot er tale om en række citater fra andre aktører, men en bevidst redaktionel proces, der tegner et urimeligt billede af mig og mit virke.
2.
At Ekko via sin advokat betegner forløbet omkring redigeringen af en kronik i Information som værende et spørgsmål om, at “medier dækker over hinanden eller giver efter for pres”.
Det er klart fra EMRK og retspraksis, at mediernes rolle som “public watchdog" ikke inkluderer en forpligtelse eller ret til at videregive udokumenterede belastende og injurierende påstande om enkeltpersoner.
Berlingske har i øvrigt lagt vægt på, at vi fandt omtalte kroniks indhold uforeneligt med god presseskik og brugte ikke min sikkerhed som hovedargument overfor Information.
Dette var Ekko bevidst om, da jeg havde formidlet det til baggrund i forbindelse med deres telefoniske kontakt til mig.
3.
At Ekko via sin advokat mener, at man kan betegne mine holdninger som “Israel-venlige”, når de snarere er Hamas-kritiske, hvilket siden min første artikel om denne fase af Mellemøstkonflikten kom ud i oktober 2023 har sikret mig et konstant niveau af negativ opmærksomhed fra grupperinger på nettet.
Jeg vedlægger samme artikel som bilag 1.
I den betegner jeg blandt andet Israels regering som den “mest fanatiske” i mands minde.
4.
At Ekko via sin advokat forsøger at bruge min egen redegørelse på sociale medier for forløbet efter offentliggørelsen af artiklen ”Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør” og de medfølgende kaskader af hadefulde og truende beskeder som argument for at unddrage sig sit publicistiske ansvar.
Jeg vedlægger samme redegørelse som bilag 2.
[Facebook-opslag af 22. juni 2024, gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]
5.
At Ekko via sin advokat påstår, at “meningsagent” eller “agent” både en neutral betegnelse, jævnfør følgende passage: “en generel betegnelse for journalister og meningsdannere, der deltager i rejser betalt af Israel eller andre lande og herefter deltager i den offentlige debat”, og en værdidom, jævnfør ordene: “subjektiv og kritisk vurdering, et value judgement”.
At brugen af ordene meningsagent eller agentvirksomhed om navngivne personer ikke er en ordinær værdidom på linje med “idiot” eller “dum” eller andre værdidomme, kan konstateres fra retspraksis, jævnfør min klage.
Det kan i øvrigt også konstateres fra Ekko-artiklens anslag, der hviler på¬oplysninger om en påstået kampagne, omtalt i et 14 år gammelt nyhedstelegram om en ministertale, hvorfra at man som læser skal udlede, at deltagere på de israelsk organiserede rejser blev gjort til “meningsagenter”.
Det er et “statement of fact”.
6.
At svaret fra Ekko via sin advokat bærer præg af en fortsat underliggende og gentagen mistænkeliggørelse af min person i form af påstanden om deklaration i forbindelse med besøgsrejser.
Hverken Ekko eller Ekkos advokat har belæg for at sige, at jeg ikke har været transparent omkring de besøgsture, jeg har været på.
Jeg har blandt andet beværtet knap fem års daglige (ma-to), en time lange udenrigsmagasiner på den originale radio24syv, i hvilket format jeg har refereret til mine besøg og samtaler i en række forskellige lande.
Jeg har desuden gennem de sidste 10-15 år deltaget i mange timers kontekstuelle og analyserende programmer på radio og fjernsyn i ind- og udland om politik og udenrigspolitik.
Jeg har været på tilsvarende rejser i en række andre lande, ligesom jeg løbende har og over mange år har haft samtaler med ambassadører og andre ambassadeansatte.
Jeg har selv arbejdet i diplomatiet, boet en lang årrække i udlandet og har familie i og stærk tilknytning til en række lande i verden, dog ikke i Mellemøsten.
Senest fløj det spanske statsejede Televisión Española mig til Madrid i et døgn for at deltage i en dokumentar.
I hvilket omfang og i hvilket format sådanne rejser og sådan tilknytning skal deklareres, er en diskussion, der bør tages på brancheniveau.
Jeg stiller mig i øvrigt uforstående overfor bilagene fra Ekko via sin advokat både hvad angår relevans og oprindelse (wikipedia og indhold fra sociale medier med centrale aktører associeret med det såkaldte mediekritiske netværk).
At Ekko ikke er anmeldt til Registertilsynet med en informationsdatabase viser blot med tydelighed Ekkos position i medielandskabet som værende en medieformidler, som søger at operere på andre vilkår og med lempeligere regler end andre medievirksomheder.
På baggrund af dette mener jeg, at Pressenævnet bør udtale kritik af Filmmagasinet Ekko for deres artikel "Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør".
¬Artiklen fremstiller mig på en misvisende og uretfærdig måde, og Ekko fralægger sig uretmæssigt ansvaret for den tone og vinkling, som artiklen lægger for dagen.
”
2.2 Filmmagasinet Ekkos synspunkter
Filmmagasinet Ekko har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
”Filmmagasinet Ekkos artikel har to hovedtemaer
Artiklen omtaler det forhold, at Information den 16. juni 2024 havde offentliggjort en kronik ” Betalte rejser til Israel til journalister og debattører undergraver pressens troværdighed ”.
Oprindeligt indeholdt kronikken oplysninger om klagers deltagelse i en rejse, som var betalt af Israel.
Da kronikken i Information blev offentliggjort var kritiske oplysninger om klagers deltagelse i den af Israel betalte rejse udeladt.
Informations udeladelse af oplysningerne om klagers deltagelse i rejsen skete efter det oplyste på grund af pres og henvendelser fra klager og hendes chef på Berlingske tidende.
Information har begrundet udeladelsen af oplysninger om klager med henvisning til hensynet til klagers sikkerhed og frygt for at klager skulle blive udsat for eventuelle repressalier.
Informations udeladelse af oplysningerne om klagers deltagelse i en af Israel betalt rejse gav imidlertid anledning til spørgsmålet om, hvorvidt medier dækker over hinanden og om medier giver efter for pres fra andre medier i stedet for at fastholde mediernes uafhængighed og rolle som public watchdog.
Udeladelsen af oplysningerne om klager i Informations kronik har da også givet anledning til kritik og omfattende debat i medierne, herunder har Informations fjernelse af væsentlige faktuelle oplysninger i kronikken været kritiseret for at give køb på væsentlige journalistiske principper.
I debatten om sagen er der også rejst spørgsmålet om, hvorvidt Informations officielle begrundelse for at udelade oplysningerne om klager – hensynet til klagers sikkerhed – er tilstrækkelig tungtvejende, henset til at klager både før og efter Ekkos artikel offentligt har deltaget i en debat om konflikten mellem Israel og palæstinensere med ganske markante synspunkter.
Der er endvidere rejst spørgsmål om, hvorvidt den angivne begrundelse er korrekt eller om der ligger andet bag Informations beslutning om at ændre kronikken.
Kronikken i Information blev skrevet af tre forfattere, hvoraf de to tydeligvis ikke var enige i Informations beslutning om at udelade oplysningerne om klager i kronikken.
Det andet tema i artiklen ” Avis fjerner kritik af Israel-venlige redaktører ” vedrører spørgsmålet om journalisters deltagelse i rejser til Israel, som bliver betalt af Israel.
Artiklen udspringer af den almindelige diskussion om journalisters uafhængighed og troværdighed, når journalister for eksempel bliver inviteret på betalte rejser af Israel eller andre lande for derefter at omtale det pågældende land i medierne.
Når journalister modtager ydelser fra personer eller lande, som de omtaler, rejser det naturligt spørgsmålet om, hvorvidt journalisten bliver påvirket heraf og om journalistens artikler om de pågældende lande har en given bias.
Diskussionen herom er derudover et led i den almindelige debat om, hvorvidt journalister generelt bør deklarere og offentliggøre oplysninger om, hvorvidt de har modtaget ydelser fra de lande eller de personer, som de omtaler, således at læseren selv kan vurdere artiklen og journalisters holdninger i lyset af oplysningerne herom.
Ekkos artikel omtaler således to temaer, som begge udgør væsentlige samfundsanliggender og som derfor også har givet anledning til betydelig debat.
Til belysning af den offentlige debat, som Ekkos artikel har givet anledning til fremlægges en oversigt med eksempler på artikler, kronikker og podcasts mv. om sagen og Ekkos artikel.
Som det fremgår, har Ekkos artikel også givet anledning til debat i Presselogen.
Ekkos artikel om fjernelsen af klager i Informations kronik var udgangspunktet for debatten i Presselogen, hvor Ekkos artikel også blev citeret.
Artiklens indhold – nøgternt betragtet
Klagers fremstilling af artiklens indhold er ikke korrekt.
Klagen indeholder på flere væsentlige punkter urigtige og misvisende oplysninger om Ekkos artikel og beskriver misvisende og tendentiøst artiklen som et personangreb mod klager.
En gennemgang af Ekkos artikel viser imidlertid, at artiklen er nuanceret og gengiver forskellige synspunkter og holdninger.
Artiklen gengiver primært oplysninger fra andre medier (Berlingske og Information) og udsagn fra forskellige journalister vedrørende sagen og klager er kun i begrænset omfang omtalt i artiklen.
Artiklens indhold kan således summarisk beskrives som følger
Indledningsvist nævnes kronikken bragt i dagbladet Information, der ”handler om, hvordan danske journalister, debattører, akademikere og religiøse er taget på all-inclusive-rejser betalt og planlagt af Staten Israel”.
Det oplyses, at debattørerne [Person 3] og [Person 4] i 2019 takkede nej til en sådan rejse til Israel.
Herefter refererer artiklen oplysninger fra Berlingske om den israelske ambassades pr-budget og Berlingske citeres blandt andet for udsagnet ”særlig Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for Staten Israel”.
Der er tale om et citat fra Berlingske og udsagnet, herunder udtrykket ”meningsagenter”, hidrører ikke fra Ekko.
Under overskriften ”Ensidig mediedækning” anføres det dernæst i artiklen, at
” Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere, der har taget imod tilbuddet.
Man ved heller ikke om kampagnen stadig er i gang” .
Det understreges således, at der ikke foreligger nogen dokumentation for om det af Berlingske omtalte projekt blev en realitet.
Herefter citeres Informations kronikører, der anfører, at ”de Israelske ture rejser derfor alvorlige spørgsmål om journalisters objektivitet og troværdighed i formidlingen af den igangværende krig mod Gaza”, ligesom de anfører, at mediedækningen af krigen har været ensidig og at det er gængs presseskik at journalister tager forbehold for journalistens relationer, tilknytninger og forbindelser.
Under overskriften ” Sikkerhedshensyn” gengives det, at Information, da kronikken var klar til at gå i trykken, fjernede følgende afsnit i kronikken inden offentliggørelsen
” En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”Israelsk organiseret studietur” i 2018, medens hun var udenlandsk redaktør på Radio 24syv.
[Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]es retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN” .
Informations kronikredaktør citeres for at begrundelsen for at fjerne afsnittene om klager var hensynet til at klagers sikkerhed og frygten for hendes virke kunne blive udsat for repressalier.
[Person 8] udtalte også, at: ” Forstår til fulde at det kan virke urimeligt at holde hende [klager, min bemærkning] ude af kronikken her på grund af sikkerhedshensyn, når hun selv hele tiden kommer med nye ytringer, der så alt andet end lige må udgøre en sikkerhedsrisiko”.
Under overskriften ”Berøringsangst” gengiver artiklen kronikørerne [Person 5] og [Person 6]s kritik af Informations beslutning om at udelade de førnævnte afsnit i kronikken.
Under overskriften ” Ubesvarede spørgsmål” citeres [Person 9], der var direktør for Radio 24syv, da klager var ansat på Radio 24syv, at klager tog på den betalte rejse til Israel i 2018.
Endvidere gengives Informations svar på Ekkos spørgsmål vedrørende Informations beslutning om at fjerne oplysningerne om klager i kronikken.
Under overskriften ” Nogle store medier takker ja” gengives et interview med [Person 11], som er presse-ansvarlig for den Israelske ambassade.
Det oplyses, at han ikke kan redegøre for om de seneste års betalte rejser til landet er et led i meningsagent-kampagnen fra 2010 og han udtaler, at: ” Det er rigtigt at daværende udenrigsminister [Person 10] var ude og sige noget om det dengang.
Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage at jeg vil ligge inde med data om det” .
Han citeres også for udtalelsen: ” Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik.
Det er jo det en ambassade laver.
Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter, det ord har vi vist aldrig brugt” .
I artiklen gengives herefter Ekkos dialog med klager, og det gengives eksplicit at klager afviser, at der har været nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået i forbindelse med hendes deltagelse i den af Israel betalte rejse.
Herefter gengives et interview med Berlingskes chefredaktør [Person 12] (klagers chef), der blandt andet oplyser, at klager selv for flere år siden havde fortalt om rejsen til Israel og at hun med Folkekirkens Nødhjælp også havde besøgt Ramallah Hebron, Gaza, ligesom klager havde mødtes med repræsentanter for PLO og forskellige NGO’er fra begge sider af konflikten.
Berlingskes chefredaktør citeres for følgende udsagn: ” Det er med til at give vigtige forståelser for konflikten at tale med begge sider, som [Klager] har gjort i forbindelse med disse rejser – og generelt i sit virke som journalist” .
Det fremgår således af artiklen, at klager, [Klager], selv afviser at have været under nogen form for indflydelse af Israel, og at klager har deltaget i møder med begge sider i konflikten i Israel og Palæstina.
Artiklen afsluttes med et interview med Netavisen Pio’s chefredaktør [Person 13], som var på en betalt tur til Israel i december 2019.
Det fremgår, at han valgte at deklarere rejsen på de sociale medier: ” Jeg gjorde det for at spille med åbne kort.
For det er legitimt at problematisere når journalister tager mod den slags”.
På spørgsmålet om, hvorvidt rejsen har påvirket hans holdning til Israel, svarer [Person 13]: ”Nej.
Jeg har også besøgt Vestbredden, hvor palæstinenserne viste mig en anden del af billedet, og jeg forholder mig sjældent til Gaza-konflikten.
Jeg forholder mig primært til antisemitisme, som er et generelt problem” .
Endelig citeres [Person 14], som også havde deltaget i rejsen i december 2019 og han udtalte: ” Vi blev ikke hvervet som agenter, og der var ingen modkrav til os, men der blev opfordret til at dele hvad man havde oplevet.
Der blev taget billeder, som blev stillet til rådighed og der blev lavet en whatsapp group, hvor man kunne dele hvis man offentliggjorde noget om rejserne” .
I Ekkos artikel gengives således forskellige kilder, der afviser at deltagelsen i betalte rejser faktisk har haft nogen indflydelse på deres synspunkter og deres deltagelse i den offentlige debat.
Som det fremgår af ovenstående er det ikke korrekt, når klager anfører, at ” Ekkos hovedfokus, mener jeg, er at fremstille mig som person og mit professionelle virke som journalist i et dårligt lys”.
Det er som det fremgår heller ikke korrekt, at artiklen skulle have klager som hovedemne.
Det bemærkes i øvrigt, at Ekko har rettet henvendelse til alle medier og researchet om de/deres journalister har deltaget i betalte rejser til Israel.
Der henvises til vedhæftede artikel af 26. juni 2024: ” Berlingske står alene med Israel-rejser” .
Vedrørende betegnelsen ”meningsagent”
Klager anfører, at hun bliver fremstillet som ” agent/meningsagent ”.
Ordet ”agent” anvendes ikke i artiklen, hvor det konsekvent er betegnelsen ”meningsagent”, der anvendes.
Ordet ”meningsagent” anvendes øvrigt ikke af Ekko, men af forskellige journalister m.fl, der citeres i Ekkos artikel.
Artiklen i Ekko har på intet tidspunkt brugt betegnelsen ”agent eller meningsagent” om klager.
Ordet ”meningsagent” er udelukkende anvendt af Berlingske og Informations kronikører, som bliver citeret i Ekkos artikel.
Ingen af de personer, der citeres eller refereres i Ekkos artikel har anvendt betegnelsen ”agent eller meningsagent” om klager.
Som det tydeligt fremgår af artiklen anvendes betegnelsen ”meningsagent”, som en generel betegnelse for journalister og meningsdannere mv., der deltager i rejser, betalt af Israel eller andre lande og herefter deltager i den offentlige debat om Israel mv.
Det fremgår klart af hele artiklen, læst i sin helhed, at der med ordet ”meningsagent” blot refereres til journalister eller andre meningsdannere, der kan påvirke opinionen og som naturligvis selv kan være påvirket af betalte rejser og hvad de bliver præsenteret for under sådanne rejser.
Det fremgår ikke af artiklen, at betegnelsen ”meningsagent” skulle dække over, at de pågældende journalister m.fl. skulle være ”rekrutteret” af Israel i henhold til aftale herom med Israel.
Artiklen problematiserer blot det forhold, at personer der deltager i betalte rejser risikerer at blive udsat for påvirkning og at den Israelske stat alt andet lige må formodes at have et bestemt formål med at invitere journalisterne på betalte rejser.
Der ligger ikke andet i betegnelsen ”meningsagent” end dette.
Det fremgår klart for den almindelige læser af Ekkos artikel, hvad der konkret refereres til når betegnelsen ”meningsagent” anvendes, nemlig at journalister, der deltager i rejser betalt af Israel eller andre bevidst eller ubevist risikerer at bliver påvirket til at omtale Israel m.fl. mere positivt – hverken mere eller mindre.
Som det fremgår af artiklen afviser klager, at hun er under nogen form for indflydelse ved at have deltaget i den omtvistede rejse, og det beskrives ligeledes at klager også har deltaget i rejser med parter og NGO’er fra begge sider i konflikten mellem Israel og Palæstinenserne, hvilket taler imod at hun skulle være under indflydelse af Israel.
Andre kilder i artiklen afviser og nedtoner ligeledes at deltagelsen i betalte rejser skulle have påvirket dem.
Artiklen gengiver således loyalt alle fakta og synspunkter.
Under overskriften ” Artiklens bærende, fejlagtige antagelse ” henviser klager til udtalelser fra den daværende israelske udenrigsminister, og klager spekulerer i at ordet ”meningsagenter” skulle være en oversættelsesfejl, idet der ifølge klager tales om ”Citizen Advocats”, hvilket efter min opfattelse indholdsmæssigt er fuldstændigt det samme.
Omtalen af Israels tidligere udenrigsminister og klagers spekulationer herom vedrører ikke klager og er irrelevant for klagen.
Betegnelsen ”meningsagent” er sammenfattende, en subjektiv og kritisk vurdering, et value judgment, af personer, som modtager rejser betalt af Israel med det uudtalte formål at rejsen gerne må resultere i en (mere) positiv omtale af Israel i medierne.
Som led i en væsentlig offentlig debat om journalisters og mediers rolle i forbindelse med formidlingen af oplysninger om Israel og konflikten mellem Israel og palæstinensere er det fuldt berettiget at anvende et kritisk value judgment som ”meningsagent” om sådanne journalister.
Ekko har i artiklen som nævnt på intet tidspunkt selv anvendt betegnelsen ”meningsagent”, der i artiklen kun anvendes af kilder, der udtaler sig.
Vedrørende udtrykket ”Israel-venlig”
Klager har blandt andet deltaget i den offentlige debat om Israel og konflikten mellem Israel og palæstinensere i artikler, sociale medier og under et debatmøde om zionisme den 6. juni 2024.
Klagers udtalelser fremgår både af en række forskellige medier, udsagn på sociale medier og debatindlæg, ligesom klager bastant og, vil nogen mene, aggressivt, har udtalt sig på debatmøder om Israel og Israels konflikt med Palæstina.
Under et debatmøde har klager for eksempel kaldt Gazas ledelse for en dødskult ””Man har Gaza ledelse: en dødskult, der udsætter sin egen befolkning for det”.
Udtrykket Israel-venlig er et berettiget value judgment, en subjektiv vurdering af klagers udsagn i debatten.
Når klager deltager i en politisk debat om et væsentligt samfundsanliggende, konflikten mellem Israel og palæstinensere/Hamas, må hun finde sig i at nogle vil opfatte hendes synspunkter som ”Israel-venlige”.
Som et eksempel på klagers synspunkter kan nævnes klagers kommentar i en artikel i Berlingske den 7. februar 2024
” Den 8. oktober lå et tool kit til verdens universitetsstuderende klar, og så gik propagandakrigen ellers i gang – vinderen af denne kan kåres uden videre” .
Klager anfører blandt andet
” Det er budskaber om at Hamas er en befrielsesorganisation, ikke en terrororganisation, Israel er en terrorstat, en kolonistat, en apartheidstat, at der pågår et folkemord og at Palæstina skal frigøres fra flod til hav, og at angrebene på civile 7. oktober var en del af en legitim modstandskamp, og at historien om den dag i øvrigt startede meget før.
Argumenterne, der fremføres af influencere, almindelige civile og af politikere, akademikere og repræsentanter for NGO’er, er så uniform, at kampagnen allerede har indskrevet sig i historien som en af de mest succesfulde påvirkningskampagner i nyere tid” .
Der henvises i øvrigt til vedhæftede notat, som viser at det er berettiget at beskrive klagers holdninger som Israel-venlige.
Klager anfører, at hun er kritisk overfor Benjamin Netanyahu.
Om klager måtte være kritisk overfor den nuværende premierminister og regering i Israel har ikke nogen relevans for Ekkos vurdering af, at klager i debatten er Israel-venlig og er positivt og sympatisk indstillet overfor Israel som land og stat.
Øvrige bemærkninger
På side 4, 5 og 6 i klagen gengiver klager citater fra Informations kronikører, [Person 11], der er presse-ansvarlig for Den Israelske Ambassade og referat af oplysninger fra Berlingske og tidligere chef på Radio 24syv, [Person 9].
Ingen af citaterne drejer sig om eller nævner klager, og Ekko er naturligvis berettiget til at gengive de pågældende citater og oplysninger, som led i debatten om journalisters deltagelse i rejser betalt af Israel.
Af Ekkos artikel fremgår det faktuelt korrekt, at klager på sin Facebook-side havde bekræftet, at hun havde deltaget i en ” studietur organiseret af Det Israelske Udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik”.
På side 7 anfører klager, at det aldrig har været en hemmelighed at hun har deltaget i betalte rejser til blandt andet Israel og de palæstinensiske områder og at hun har været transparent om disse ture.
Klager har imidlertid aldrig oplyst, at disse rejser har været betalt af Israel.
Så langt har klagers transparens ikke rakt.
Klagers bemærkninger er – igen – irrelevante for klagen.
Under overskriften Interaktion med Ekko gengiver klager forskellige spørgsmål fra Ekko til hende og anfører at spørgsmålene skulle vise, at der var tale om en klar farvet dækning af sagen.
De stillede spørgsmål er både relevante, saglige og rimelige.
Klagers bemærkninger har i øvrigt ingen relevans for indholdet af Ekkos artikel.
På side 9 anfører klager, at Ekkos artikel kun nævner en journalist, nemlig hende, der har været på de omtvistede betalte rejser.
Dette er ikke korrekt, da Ekkos artikel også citerer og omtaler andre, der har deltaget i betalte rejser eller er blevet tilbudt af deltage i sådanne rejser, jf. foran.
Endvidere erindres der om, at hele artiklen udspringer af det forhold, at omtalen af klager på klagers foranledning blev udeladt af kronikken i Information, hvilket er en væsentlig del af baggrunden for, at klager bliver omtalt i Ekkos artikel.
Klager henviser til [Person 18]-sagen.
Hertil skal bemærkes, at [Person 18]-sagen vedrørte beskyldninger om deltagelse i egentlig spionage, hvilket ikke har nogen relevans for Ekkos artikel.
Sammenfattende skal jeg afvise, at der er grundlag for kritik i henhold til de presseetiske regler.
Ekkos artikel er korrekt, nuanceret og relevant i forhold til to meget væsentlige problemstillinger, som har været genstand for betydelig offentlig debat.
Artiklen består primært af gengivelse af oplysninger fra andre medier og citater fra kronikørere, journalister og deltagere i betalte rejser m.fl. Ekko har i øvrigt ikke – selv om dette ville være fuldt berettiget – omtalt klager som ”meningsagent”.
Vedrørende klagers anmodning om fjernelse af Ekkos artikel
Klager har anmodet om at pålægge Ekko at afpublicere og slette artiklen, jf. lov om massemediernes informationsdatabase § 8, stk. 2.
Lov om massemediers informationsdatabase gælder ifølge lovens § 1, stk. 3 ikke for informationsdatabaser, hvori der udelukkende er gengivet allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af Medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2 eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold til offentliggørelsen”, hvilket er tilfældet for Ekkos artikel.
[…]
Offentligt tilgængelige informationsdatabaser, jf. lovens kap.
3 skal ”for at blive omfattet af loven udover at være tilgængelig for enhver på almindelige forretningsvilkår, være anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet [Datatilsynet, Pressenævnet ] med angivelse af, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen”.
Ekko har ikke anmeldt en offentlig tilgængelig informationsdatabase til Registertilsynet.
Ekkos artikler er således ikke omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.
Klager har ikke henvist til de presseetiske regler pkt. D1 om anonymisering, afindeksering og afpublicering […].
I overensstemmelse med Pressenævnets praksis gøres det gældende, at Ekkos artikel ikke indeholder følsomme eller private oplysninger om klager endsige oplysninger, der skulle være særligt belastende for klager.
Ekkos artikel omtaler klagers professionelle virke som debattør og journalist mv., og det af Information rejste spørgsmål om, hvorvidt klagers modtagelse af rejser betalt af Israel kunne være i konflikt med klagers integritet og uafhængighed.
I øvrigt skal det oplyses, at Ekkos artikel ikke kun generelt har været omtalt og debatteret i medierne.
Klager har selv i artikler og kommentarer på sociale medier mv. kommenteret og kritiseret Ekkos artikel – hun har blandt andet kaldt Ekkos artikel for ”luderjournalistik” og ”politisk bestillingsarbejde” - og har således selv omtalt artiklen og dens indhold og artiklens kritik af hende i offentligheden.
Som eksempel herpå fremlægges klagers debat med [Person 16] på SoMe, hvor klager faktisk offentliggør hele omtalen af hende i Informations kronik, idet hun havde modtaget et udkast til kronikken fra Information.
Den omtale af hende som hun fik Information til at fjerne og som omtales i Ekkos artikel, har klager således selv offentliggjort.
Alligevel påstår klager, at Ekkos artikel skal fjernes.
Klager har også delt billeder af Ekkos artikel på Facebook.
Det bemærkes, at Ekko ikke har deltaget i klagers polemik om Ekko og Ekkos artikler på de sociale medier.
Også som følge heraf er klagers krav om fjernelse af artiklen uberettiget og i øvrigt lidet forståelig.
Endelig bemærkes det, at Danske Mediers Sidepapir vedrørende pkt. D1 gør opmærksom på, at fristen for klager over brud på god presseskik er 12 uger efter offentliggørelsen.
Klages der til mediet kan mediets afgørelse indbringes for Pressenævnet senest 12 uger efter at den er kommet frem til klageren.
[…]
Klager har ikke inden klagen til Pressenævnet rettet henvendelse til Ekko med krav om fjernelse af artiklen, og Ekko har derfor heller ikke truffet en afgørelse herom, som kan indbringes for Pressenævnet.
Sammenfattende er betingelserne for at kræve artiklen fjernet hverken materielt eller formelt opfyldt.
[…]
Filmmagasinet Ekko har supplerende til klagers bemærkninger anført blandt andet, at
”Klager anfører, at Information ændrede deres kronik fordi Information skulle være af den opfattelse, at omtalen af klager ville være i strid med god presseskik.
Påstanden er udokumenteret, og det bemærkes, at Information tværtimod til stadighed har begrundet ændringen af artiklen (undladelsen af at omtale klager) med henvisning til ”sikkerhedshensyn”, det vil sige af hensyn til klagers sikkerhed.
Der henvises til vedhæftede mail af den 12. juni 2024 fra Informations debatredaktør [Person 8] til kronikørerne, vedhæftede kommentar fra Informations journalist [Person 17] og endvidere vedhæftede udtalelse fra Informations debatredaktør i debatten i Presselogen den 24. august 2024, hvor Information forsvarede ændringen af kronikken med henvisning til ”sikkerhedshensyn”.
Vedrørende sikkerhedshensyn bemærkes det i øvrigt, at klager har deltaget i den offentlige debat om Mellemøstkonflikten med skarpe holdninger gennem meget lang tid før Ekkos artikel udkom.
Klagers markante pro-israelske holdninger til konflikten mellem Israel og Palæstinensere havde allerede fremkaldt voldsomme reaktioner fra palæstinensiske sympatisører lang tid før Ekkos artikel udkom.
Klager har som anført gennem lang tid, også lang tid før Ekkos artikel udkom, tilkendegivet sine markante holdninger til konflikten i Mellemøsten i den offentlige debat, for eksempel i Berlingske og på sociale medier.
Der henvises til vedhæftede gengivelse af udsagn fra klager om konflikten i Mellemøsten.
Klagers holdninger i den offentlige debat til konflikten i Mellemøsten har, som det fremgår af vedhæftede eksempler på hendes udtalelser i den offentlige debat, konsekvent og tydeligt været ”Israel-venlig”.
Klager har i debatten blandt andet kritiseret det palæstinensiske folk, som efter klagers opfattelse har et ansvar for situationen i Gaza.
Hun kritiserer blandt andet palæstinensernes præferencer for voldelige regimer og kritikken af Israels ageren beskriver klager som antisemitisk.
Klagers holdninger til konflikten har naturligvis givet anledning til reaktioner.
Om reaktionerne på klagers deltagelse i den offentlige debat henvises der for eksempel til klagers vedhæftede artikel i Berlingske af den 21. februar 2024: ” Jeg lagde billedet af en brystnål op og så brød helvede løs ”, hvor klager beretter om voldsomme og vrede reaktioner fra pro-palæstinensere på klagers synspunkter.
Klager anfører, at hun har været transparent om sine rejser.
Klager har imidlertid ikke oplyst, at hendes rejser til Israel var betalt af den israelske stat.
Klager anfører, at hun er uenig i, at det publicistiske ansvar ”skulle forsvinde i det øjeblik, man citerer en kilde”.
Hertil bemærker jeg, at ingen af de citerede kilder i artiklen udtaler sig om klager og kalder hende ”meningsagent”.
Ekko har i artiklen heller ikke kaldt klager for meningsagent.
Som bekendt er det Pressenævnets faste praksis at videregivelse af kilders udtalelser og kilders synspunkter mv. ikke er i strid med god presseskik, og at medierne ikke er ansvarlig for sådanne udsagn i øvrigt.
Jeg henviser til vedhæftede uddrag fra ”Medieretten”, 2. udgave, side 562.
I injuriesager er det endvidere som bekendt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og de danske domstoles faste praksis at pressen ikke kan gøres ansvarlig for videregivelsen af kilders kritiske udsagn, jf. pressens almindeligt anerkendte ”referatprivilegium”.
Som anført har ingen af kilderne imidlertid omtalt klager som meningsagent.
Tværtimod udtaler to af kilderne, som havde deltaget i rejsen til Israel for eksempel i artiklen, at man ifølge deres egen erfaring ikke bliver ”meningsagent” af at deltage i en betalt rejse.
Den israelske ambassade citeres også i artiklen, hvor ambassaden blandt andet anfører, at de vist nok ikke har anvendt betegnelsen ”meningsagent”.
Ordet meningsagent er anvendt fordi det er et centralt begreb i Informations kronik, som er omdrejningspunktet og baggrunden for Ekkos artikel.
Ekko oplyser, hvor ordet meningsagent kommer fra og undersøger i artiklen nuanceret begrebet ved at tale med ambassaden og to kilder, som har deltaget i betalte rejser.
Vedrørende klagers bemærkninger om artiklens ”narrativ” gentages, at Ekkos artikel udspringer af det faktum, at Informations censurerede deres egen kronik på grund af en henvendelse fra Berlingske, og at kronikørernes ønske om at omtale klagers deltagelse i en betalt rejse til Israel derfor blev undertrykt af Berlingske.
Afslutningsvist vedhæfter jeg eksempler på klagers udsagn på Facebook, som illustrerer, at mens klager selv ikke accepterer nogen form for kritik af sig selv, anvender hun selv en ganske hård og aggressiv tone overfor andre.
Klager sammenligner Ekko med den kontroversielle højrefløjsblog Urias-posten og omtaler Ekkos artikel som ”politisk bestillingsopgave” og ”luderjournalistik”.
Og personer, som klager er uenig med betegnes for eksempel som ”behandlingskrævende”.
Det havde været mere tjenligt om klager havde deltaget i et interview med Ekko, hvor hun på sober vis kunne have uddybet sine synspunkter i Ekkos artikel i stedet for at kommentere sagen på sociale medier.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.
1, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.
Pressenævnet bemærker videre, at Filmmagasinet Ekko den 9. november 2012 anmeldte siden ekkofilm.dk til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.
Da siden ekkofilm.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet og til Datatilsynet som en offentligt tilgængelig informationsdatabase, behandles klagepunktet om sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser ikke.
Sagen behandles derfor alene efter reglerne i medieansvarsloven.
God presseskik
Korrekt information og vinkling
[Klager] har klaget over blandt andet, at omtalen af hende som ”Israel-venlig” er ukorrekt, at omtalen af hende i sammenhæng med omtalen af ”meningsagenter” giver læserne et misvisende indtryk, mediets valg af kilder, og at omtalen udgør en krænkelse af hendes person.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4 og A.
6.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Artiklen ” Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør ” har følgende underrubrik
”Dagbladet Information censurerer debatindlæg, der sætter fokus på, at Berlingskes kronikredaktør og andre journalister har været på all inclusive-rejse betalt af staten Israel.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Dagbladet Information bringer i dagens avis en opsigtvækkende kronik.
Den handler om, hvordan danske journalister, debattører, akademikere og religiøse er taget på all inclusive-rejser betalt og planlagt af staten Israel.
Ifølge kronikken har debattørerne [Person 3] og [Person 4] i 2019 modtaget invitation til at komme på en sådan rejse.
Begge har takket nej.
[…]
”Israels intentioner med de betalte rejser virker temmelig oplagt.
Den israelske stat betaler for alt og forventer til gengæld at få positiv omtale,” skriver journalist [Person 5], billedkunstner [Person 6] og biostatistiker [Person 7], som står bag kronikken og er medlemmer af Mediekritisk Netværk.
Ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, fik den israelske ambassade i Danmark i 2011 fordoblet pr-budgettet for at sætte gang i en kampagne, der også involverede lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge.
”Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel,” skrev Berlingske den 2. december 2010 og fortsatte
”Op mod 1.000 såkaldte ’allierede’ skal proaktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer.
”
Berlingske skriver også, at grupper af indflydelsesrige danskere skal inviteres på rejser til Israel som led i kampagnen.
Ifølge Haaretz blev ambassadørerne bedt om at aflægge rapport om meningsagenternes arbejde hver tredje måned.
Ensidig mediedækning
Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere der har taget imod tilbuddet.
Man ved heller ikke, om kampagnen stadig er i gang.
”Journalister og meningsdanneres deltagelse i de israelske ture rejser derfor alvorlige spørgsmål om den journalistiske objektivitet og troværdighed i formidlingen af den igangværende krig mod Gaza,” skriver kronikørerne i Information.
Kronikørerne peger på, at mediedækningen af krigen har været ensidig herhjemme.
Og de mener, at det nu skal frem i lyset, hvilke medier og journalister som har været på rejserne.
Det er ”gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse”, skriver kronikørerne og henviser til diskussionen om deklarering af mediernes ekspertkilder i dækningen af Israel og Palæstina.
”Nu er det på tide med en tilsvarende debat om deklarering af journalister og kommentatorer,” lyder budskabet fra kronikørerne.
Sikkerhedshensyn
Kronikørerne tager selv første skridt og fremhæver en af de magtfulde journalister og redaktører, som har takket ja til rejsen og været meget aktiv i debatten.
Men selv om kronikken er klar til at gå i trykken, sadler Information pludselig om og vælger at fjerne følgende afsnit
En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”israelsk organiseret studietur” i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv.
[Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN.
Begrundelsen for at bortskære denne kritik af [Klager] er højst usædvanlig.
”Vi er blevet bekendt med, at [Klager] modtager dødstrusler på grund af sit virke i denne debat.
Og vi vurderer, at der er en risiko for, at truslen mod hende potentielt vil blive øget ved at nævne hende som den eneste, der har takket ja, i kronikken,” skriver Informations kronikredaktør [Person 8] i en mail til kronikørerne.
De undrer sig over beslutningen og skriver til redaktøren, at [Klager] ikke holder sig tilbage.
Hun er meget aktiv på Folkemødet i debatten om antisemitisme og deler oplysninger på de sociale medier om, hvor hun befinder sig.
”Forstår til fulde, at det kan virke urimeligt at holde hende ude af kronikken her på grund af sikkerhedshensyn, når hun selv hele tiden kommer med nye ytringer, der så alt andet end lige må udgøre en sikkerhedsrisiko,” svarer [Person 8].
”Men vi kan ikke sidde overhørig, når vi får oplysninger om, at politiet og PET er indblandet.
Vi kan ikke leve med, hvis en kronik i vores avis skulle udløse noget, der ikke bør finde sted.
”
Berøringsangst
Kronikørerne ærgrer sig over, at der med censuren ikke længere i kronikken er et eksempel på en journalist, som har taget imod tilbuddet om propagandarejsen.
De mener, at Information har svækket kronikken, og på de sociale medier er fraværet af eksempler da også allerede blevet bemærket.
”Det er dybt problematisk, at [Klager], som selv nyder friheden til at anklage demonstranter for at være terrorsympatisører, bruger sin position til at få fjernet et indhold, der kan være ubelejligt for hende,” siger kronikørerne [Person 5] og [Person 6] til Ekko.
”Betyder det, at Information stopper med at kritisere statsminister Mette Frederiksen eller andre fremtrædende personer, fordi de modtager trusler?
”
”Vi undrer os også over, at Information har valgt at sende hele kronikken på forhånd til [Klager] – ikke bare den del, der vedrører hende.
Og vi mener, at det må være en opgave for politiet at beskytte hende, mens det er mediernes opgave at beskytte ytringsfriheden, fremme debatten og sørge for at inddrage flere stemmer,” siger de to kronikører fra Mediekritisk Netværk.
[…]
Ubesvarede spørgsmål
[Person 9] var direktør for Radio24syv, da hans udlandsredaktør [Klager] tog på den betalte rejse til Israel i 2018.
”Jeg kan sagtens have sagt ja til en reportage/informationsrejse til Israel.
Men hvis der blot var indikationer af, at det var en rejse med et formål om at rekruttere, ville svaret have været en bestemt ’nej tak’,” siger [Person 9] til Ekko.
Ekko har henvendt sig til Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og kronikredaktør [Person 8].
Vi har skriftligt spurgt, om det er en generel politik på Information, at man ikke bringer kritik af fremtrædende personer, der modtager trusler?
Har Information været i kontakt med PET?
Og er det ikke Informations opgave som en del af den frie presse at værne om ytringsfriheden?
Information svarer ikke på de konkrete spørgsmål, men [Person 8] har sendt et kort statement.
”På Information sker substantielle ændringer i debatskribenters originaltekst altid efter aftale med vedkommende.
Det er også tilfældet her, at kronikkens endelige udgave er godkendt af skribenterne,” skriver [Person 8] og tilføjer
”I sagens natur kan information ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt et afsnit om en bestemt person er udeladt af sikkerhedshensyn.
”
Nogle store medier takker ja
[Person 11], presseansvarlig for den israelske ambassade, kan ikke redegøre for, om de seneste års betalte rejser til landet er et led i meningsagent-kampagnen fra 2010.
”Det er rigtigt, at daværende udenrigsminister [Person 10] var ude og sige noget om det dengang.
Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage til, at vi ligger inde med data om det,” siger [Person 11] over telefonen.
”Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik.
Det er jo det, en ambassade laver.
Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke, at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter.
Det ord har vi vist aldrig brugt.
”
[Person 11] har ikke overblik over, hvor mange danske journalister og meningsdannere der om året rejser til Israel på statens regning, men det er i hvert fald langt under 50, siger han.
”På grund af gdpr-lovgivningen kan jeg ikke oplyse, hvilke journalister der har været med på rejserne, men vi kontakter alle store danske medier, og nogle af dem siger heldigvis ja.
”
Han har ikke noget data på, at ambassaden fik fordoblet sit budget i 2010, eller at ambassaden skulle rapportere tilbage til Israel om agenternes arbejde hver tredje måned.
– Men I holder kontakten med de rejsende?
”Mit arbejde er jo at have et netværk.
Men de arbejder ikke for os.
”
Taler med begge sider
Efter en næsten timelang samtale med [Klager] indvilger kronikredaktøren i at svare på spørgsmål skriftligt.
Vi spørger blandt andet om, hvordan hendes flittige offentliggørelse af detaljer om sin færden på Folkemødet hænger sammen med, at hun skulle være i fare.
Og hvorfor hun er lynhurtigt ude på LinkedIn og kommentere den kronik, som ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis hendes navn blev forbundet med den?
Men da der er deadline for svaret, skriver hun en sms: ”Der kommer ikke noget fra mig.
Jeg understreger, at al kontakt med mig, mundtlig og skriftlig og dokumentation fra mig, ikke er til citat.
”
Ved udsigten til at blive nævnt i Ekkos artikel bekræfter hun på sin Facebook-side, at hun deltog i, hvad hun betegner som ”en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik”.
Hun afviser, at der har været ”nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået”.
Hun undlader at kommentere på misforholdet mellem den påståede sikkerhedssituation og sin offentlige optræden, som kronikørerne påpeger.
Chefredaktør [Person 12] har spurgt rundt på Berlingskes redaktion.
”Med forbehold for at noget kan være overset, har jeg pt.
kun kendskab til én rejse på invitation fra den israelske ambassade.
Samme tur i 2018, som [Klager] var på, var en af vores redigerende medarbejdere også på,” skriver [Person 12].
”Vi udtaler os gerne om vores egen journalistik, og det er også fint at diskutere journalisters betalte rejser og studieture,” fortsætter chefredaktøren.
”[Klager]s tur til Israel organiseret af det israelske udenrigsministerium har hun selv fortalt om for flere år siden, og hun har siden også været af sted med Folkekirkens Nødhjælp i 2023, hvor hun var i Ramallah, Hebron, Gaza, og boede i Østjerusalem og mødte blandt andre en højtstående repræsentant for PLO, EU’s delegationschef i Jerusalem og flere fremtrædende NGO’er på begge sider, for eksempel Breaking the Silence og Palestinian Centre for Human Rights in Gaza,” siger [Person 12] og tilføjer
”Det er med til at give vigtig forståelse for konflikten at tale med begge sider, som [Klager] har gjort i forbindelse med disse rejser – og generelt i sit virke som journalist.
”
Skræddersyet til fløjene
Netavisen Pios chefredaktør [Person 13] var selv på en betalt tur til Israel i december 2019, men valgte fra starten at deklarere det med opslag på sociale medier.
”Jeg gjorde det for at spille med åbne kort.
For det er legitimt at problematisere, når journalister tager imod den slags.
Dog er det lidt suspekt, hvis det kun gælder Israel.
Man bliver jo også inviteret til virksomhedsmesser og andre lande, hvor alt er betalt og vist fra sin bedste side,” siger redaktøren, der i 2019 var skribent og kommentator.
[…]”
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager], i kraft af sit virke som debatredaktør og som deltager i den offentlige debat, er en person, der er kendt i offentligheden.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
Pressenævnet skal bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til rigtigheden af oplysningerne i artiklen om, hvorvidt [Klager] er ”Israel-venlig”, eller oplysningerne om begrundelsen for, at hendes navn ikke blev bragt i den omtalte kronik i Information.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Information i kronikken ” Betalte rejser til Israel til journalister og debattører undergraver pressens troværdighed ”, der blev bragt i Information den 16. juni 2024, besluttede at fjerne et afsnit, hvor [Klager] var nævnt ved navn.
Den påklagede artikel i Filmmagasinet Ekko omhandler blandt andet beslutningen fra Informations side om ikke at nævne hendes navn.
Pressenævnet finder, at mediets valg af at bringe omtalen med det konkrete ordvalg og den konkrete vinkling ligger inden for mediets redigeringsret, uanset at der er tale om oplysninger, som et andet medie måtte have valgt ikke at bringe.
Nævnet finder endvidere, at der på baggrund af sagens oplysninger ses at være tilstrækkelig dækning for omtalen af baggrunden for, at det omtalte afsnit blev fjernet fra kronikken i Information.
Nævnet finder samtidig, at artiklen indeholder oplysninger om og beskyldninger mod [Klager], herunder oplysninger om, at hun skulle være ”Israel-venlig”, og omtale af hende i sammenhæng med begrebet ”meningsagenter”.
Nævnet finder, at disse oplysninger kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges.
Det er ubestridt, at Filmmagasinet Ekko den 17. juni 2024 kontaktede [Klager] med spørgsmål om det konkrete afsnit om hende, der var blevet fjernet i den omtalte kronik i Information, og at parterne herefter havde en telefonsamtale, som blev fulgt op af endnu en mail med en række spørgsmål.
[Klager] har til Pressenævnet oplyst, at hun herefter afviste at medvirke.
Det fremgår af den påklagede artikel, at Filmmagasinet Ekko har talt i telefon med [Klager], at hun efterfølgende fik tilsendt en række skriftlige spørgsmål, og at hun afviste at besvare disse, ligesom det fremgår, at hun på sin Facebook-side blandt andet har bekræftet, at hun deltog i, hvad hun betegner som ”en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik”, og at hun afviser, at der har været ”nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået”.
På baggrund af ovenstående finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at [Klager] i tilstrækkelig grad var orienteret om, hvad artiklen ville omhandle, hvad vinklen på artiklen ville være, samt hvilke kilder der var omtalt.
Nævnet finder herefter, at Filmmagasinet Ekko ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe den påklagede omtale.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at mediet forsøgte at indhente en kommentar fra [Klager], og at mediet – da hun ikke ville besvare henvendelsen – i artiklen har henvist til en kommentar, [Klager] har offentliggjort på Facebook, hvor hun afviser de beskyldninger, der er rettet mod hende i artiklen, og at hendes synspunkt således ses gengivet i sammenhængen.
Nævnet finder herudover – allerede fordi omtalen vedrører [Klager]s professionelle virke og ikke hendes private forhold – at omtalen har en sådan erhvervsmæssig karakter, at den ikke udgør en tilsidesættelse af punkt B.
1.
Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.
Afgjort den 19. august 2025