Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12108

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12108

B.

T.

får ikke kritik for artikel om kønsopdeling af stillerum

B.

T.

bragte i september 2024 en artikel, hvori det blev beskrevet, at der foregik kønsopdeling af et stillerum på Københavns Universitet.

Af artiklen fremgik blandt andet, at en studenterforenings bestyrelsesmedlem på studenterforeningens Instagram-profil havde beskrevet, hvordan det var muligt at se, om der var mænd eller kvinder i stillerummet.

Studenterforeningen og det pågældende bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at medlemmets fulde navn fremgik af artiklen, herunder at B.

T.

havde afvist at slette oplysningen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik forhold i relation til kvindens virke som blandt andet bestyrelsesmedlem hos studenterforeningen, og at vejledningen om brugen af et offentligt tilgængeligt stillerum på Københavns Universitet havde offentlig interesse.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: 'Vi tager sagen alvorligt' ”, bragt den 19. september 2024 på bt.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det fulde navn på [Klager 1]s bestyrelsesmedlem, [Klager 2], fremgår af artiklen, hvilket udgør en krænkelse af hendes privatliv, som kan have skadet hendes renommé.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over manglende sletning af disse oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager 1] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, som [Klager 1] havde med B.

T.s journalist [Journalisten] forud for artiklens offentliggørelse.

Den 18. september 2024 kl.

10.02 sendte [Journalisten] følgende mail til [Klager 1]

”Godformiddag,

Mit navn er [Journalisten], og jeg er journalist på B.

T.

Jeg skriver, da jeg har set en story på jeres Instagram, hvor jeres bestyrelsesmedlem, [Klager 2], viser, hvordan I kønsopdeler et 'bederum' på KU.

Jeg har vedhæftet et screenshot.

Jeg vil gerne interviewe jer om emnet - alternativt høre, om I på skrift vil forholde jer til følgende spørgsmål

1.

Hvorfor har I her til morgen fjernet den pågældende story?

2.

Hvorfor kønsopdeler i KUs stillerum?

3.

Tidligere i år - nærmere bestemt i april - gjorde rektoren på KU, [Rektoren], det klart, at det er stik mod universitetes regler og retningslinjer at lave kønsopdelte bederum.

Har I fået det at vide?

Og hvis I har - hvorfor fortsætter I så?

4.

Nogen vil mene - inklusiv [Rektoren]- at det er i uoverensstemmelse med de principper og værdier, som vestlige universiteter hviler på at lave kønsopdelte bederum.

Hvordan forholder I jer til dette?

Deadline er kl.

14 - jeg vil se frem til at høre fra jer.

Vh.

--

[Journalisten]”

Samme dag kl.

10.09 sendte [Journalisten] følgende mail

”Hej igen!

Jeg kan se, at jeg har været galt på den - den pågældende story er ikke fjernet.

Så I kan bare se bort fra dét første spørgsmål.

:)

//[Journalisten]”

Samme dag kl.

13.06 besvarede [Klager 1] mailen

”Kære [Journalisten]

Vi takker for interessen.

Stillerummet er en af universitetets faciliteter og administreres ikke af [Klager 1].

Stillerummet er ikke kønsopdelt.

Skiltningen udenfor fungerer som en visuel indikator for besøgende, der informerer dem om, hvem de kan forvente er derinde, eller om stedet er ubemandet.

Derudover har vores medlem [Klager 2] aldrig optrådt offentligt med sit fulde navn og oplever det som en krænkelse, at du har undersøgt og benyttet hendes fulde navn.

Med venlig hilsen,

[Klager 1]”

Samme dag kl.

13.27 sendte [Journalisten] følgende svar

”Hej [Klager 1]!

Tak for svar.

Lige et opfølgende spørgsmål

Hvorfor er det en "vigtig regel" at denne "visuelle indikator" er der, mener I?

Hvorfor skal man vide, "hvem man kan forvente er derinde"?

Vh.

”

Senere samme dag kl.

16.56 besvarede [Klager 1] mailen med følgende

”Hej [Journalisten],

Det ser ud til, at der har været en misforståelse.

Lokalet er ikke kønsopdelt.

Den “regel” om at banke på, som du nævner, er egentlig ikke en officiel regel, men mere en kutyme blandt de studerende, der bruger stillerummet.

Når skiltet viser ‘optaget’, indikerer det, at rummet er i brug, og derfor anbefales det at banke på, før man går ind, for at undgå at forstyrre dem, der allerede er der, hvilket er formålet med et stillerum.

Dette gælder både kvinder og mænd.

Vi har også lavet en opklaring af sagen på vores story for at sikre, at alle har den rette information.

Stillerummet er tilgængeligt for alle, uanset køn, tro eller baggrund.

Tak igen for din interesse, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har flere spørgsmål.

Venlig hilsen,

Bestyrelsen i [Klager 1]”

Den 19. september 2024 kl.

09.33 sendte [Journalisten] følgende mail

”Godformiddag,

Tak for jeres mail

Nå, for søren!

Jeg vil meget gerne interviewe jer om misforståelsen: Hvordan den kunne ske, hvem der har begået den, etc. Har I mulighed herfor på et tidspunkt i dag?

Bh.

”

Samme dag kl.

10.54 besvarede [Klager 1] mailen med følgende

”Kære [Journalisten],

Misforståelsen ligger hos dig, da der som sagt ikke er nogen kønsopdeling.

Vi har opklaret det vi ønskede og ser ingen grund til yderligere korrespondance.

Venlig hilsen,

Bestyrelsen i [Klager 1]”

Den påklagede artikel

B.

T.

bragte den 19. september 2024 kl.

11.37 artiklen ” Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: 'Vi tager sagen alvorligt' ” på bt.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede fra en Instagram-video, hvor der ses et bedetæppe.

Der er skrevet følgende tekst på billedet

”Vi har et ”bederum” på mit fakultet.

De kalder det dog et stillerum.

Det er en kæmpe gave for alle studerende med muslimsk baggrund at strukturere sin dag, alhamdulliah.

Jeg skal til at bede dhuhr nu.

Dette er derfor også en lille reminder til dig, hvis du ikke har bedt endnu.

”

Af billedteksten fremgår følgende ”En Instagram-video fra den muslimske studenterforening [Klager 1] viser med al tydelighed, at der foregår en slags kønsopdeling af et 'bederum' på Københavns Universitet.

Det vurderer islamekspert [Person 1]”

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Der foregår kønsopdeling af bederum på Københavns Universitet.

”

Af artiklen fremgår videre

”Det vurderer landets førende islamforsker, [Person 1], efter han har set en Instagram-video, der tirsdag blev delt af [Studenterforeningen] [Klager 1].

På videoen – som du kan se herunder – skriver kameraføreren

»Mange har spurgt om, hvor bedelokalet er.

Du finder det på anden sal tæt på [Navn på Café].

VIGTIG REGEL!

Når der står 'optaget' er der kun søstre derinde.

Hvis den er halvt optaget og halvt ledig, er der brødre derinde.«”

Der er i artiklen indsat en video, hvor der bliver filmet hen mod døren til et stillerum på Københavns Universitet.

Der filmes hen mod et skilt, hvor det fremgår, om rummet henholdsvis er ledigt eller optaget.

På videoen fremgår følgende tekst: ”Mange har spurgt om, hvor bedelokalet er.

Du finder det på anden sal tæt på [Navn på Café].

Vigtig regel!

Når der står ”optaget”, er der kun søstre derinde.

Hvis den er halv optaget og halv ledig, er der brødre derinde.

”.

Af artiklen fremgår videre

”Afsenderen er [Klager 2], der er bestyrelsesmedlem samt [Ansvarsområde] i [Klager 1].

Hun studerer [Studieretning] og styrede tirsdag i denne uge [Studenterforeningen]s Instagram-profil.

Det pågældende 'bederum' befinder sig ved [Fakultetet].

Ud fra videoen og den dertilhørende tekst, forklarer [Person 1], at der med rimelighed kan tales om kønsopdeling.

»Dét vigtigste i denne video er stor understregning af, at der er en VIGTIG REGEL!

– med store bogstaver og udråbstegn.

Det peger på, at der også er nogle yderligere regler i spil end dem, som fakultetet har beskrevet i retningslinjerne, der hænger på døren,« lyder det fra [Person 1], som tilføjer:”

Der er artiklen indsat et billede af [Person 1].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1], islamforsker, vurderer, at Instagram-videoen fra [Studenterforeningen] afslører en "intern kode for et kønsopdelt bederum.

”

Af artiklen fremgår videre

»Den regel, som [Klager 1]-videoen synes er vigtig, er en slags intern kode for et kønsopdelt bederum, så det enten benyttes af muslimske 'søstre' eller 'brødre'.«

[Klager 1] ønsker ikke at stille op til interview om sagen.

Da B.

T.

beder [Studenterforeningen] om at forklare, hvorfor de med en »vigtig regel« kønsopdeler Københavns Universitets bederum, svarer foreningen på mail: »Stillerummet er en af universitetets faciliteter og administreres ikke af [Klager 1].

Stillerummet er ikke kønsopdelt.

Skiltningen udenfor fungerer som en visuel indikator for besøgende, der informerer dem om, hvem de kan forvente er derinde eller om stedet er ubemandet.«

Af artiklen fremgår videre

”Hvorfor sådan en ‘visuel indikator’ i så fald er nødvendig, såfremt der ikke er tale om et ønske om kønsopdeling, ønsker [Klager 1] ikke at svare på.

[Klager 1] har efterfølgende sendt endnu en mail, hvori de skriver, at der har været »en misforståelse.«

Nu lyder forklaringen, at skiltningen udenfor 'bederummet' alligevel ikke – som der ellers står i deres Instagram-video – indikerer, hvorvidt der er mænd eller kvinder derinde, men i stedet blot om »rummet er i brug.«

Dertil er den »vigtige regel« »egentlig ikke en officiel regel, men mere en kutyme blandt de studerende, der bruger stillerummet.«

Det er ikke længe siden – nærmere bestemt april i år – at en klage over et kønsopdelt bederum på netop Københavns Universitet skabte en masse debat.

I den sammenhæng slog universitetets rektor, [Rektoren], fast overfor Berlingske, at kønsopdelte bederum strider mod universitetets principper, værdier og i sidste ende den akademiske frihed.

Da B.

T.

viser den pågældende Instagram-video fra [Studenterforeningen] til fakultetsdirektør [Fakultetsdirektøren], siger han, at han tager sagen alvorligt.

»På [Fakultetet] har vi, som det gælder andre steder på KU, stille-/refleksionsrum.

De er åbne for alle studerende, uanset religion eller overbevisning og må ikke bruges til kønsopdeling.

Der er hverken i rummenes indretning eller retningslinjer noget, der understøtter en sådan brug,« skriver fakultetsdirektøren og tilføjer: »Vi har ikke været bekendt med kønsopdeling i rummet på [Fakultetet].

Vi tager sagen alvorligt af hensyn til alle studerendes ret til at bruge rummet, og vil tale med de relevante studenterforeninger for at sikre, at formålet med rummene fremgår tydeligt.« Det er ikke første gang, at [Studenterforeningen] [Klager 1] har fået kritik på grund af kønsopdelte aktiviteter på Københavns Universitet.

Billeder fra et arrangement i 2022 afholdt af [Studenterforeningen] på Københavns Universitet viste tilsyneladende, at mænd og kvinder sad adskilt til en debat om en »modernisering« af islam.

I den forbindelse udtalte rektor [Rektoren] til Altinget, at han havde holdt et møde med [Studenterforeningen], hvor han havde indskærpet overfor de studerende – der også dengang påstod ikke at stå bag en kønsopdeling – at arrangementet »sendte et mærkeligt signal.«”

Efter offentliggørelsen

Den 19. september 2024 kl.

12.33 sendte journalist [Journalisten] følgende mail til [Klager 1]

”Modtaget!

Kaare Dybvad er af en anden opfattelse efter at have set den pågældende video.

Derfor får I lige noget forelæggelse her

Han skriver derfor til B.

T.

»Danskerne skal ikke finansiere kønsopdelte bederum til mennesker, der mentalt lever i middelalderen.

Det er hovedrystende skørt, at det kan finde sted på en dansk uddannelsesinstitution,« lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en skriftlig kommentar til B.

T.

»I et ligestillet og moderne samfund som det danske skal mænd og kvinder selvfølgelig ikke leve adskilt, og det demonstrerer desværre, at en lang uddannelse ikke er garanti for en god integration,« skriver Dybvad.

Derudover oplyser [Folketingsmedlemmet]

»Vores uddannelsesinstitutioner skal ikke være steder for religiøs forkyndelse.

Og religionsbestemt kønsopdeling hører derfor ikke hjemme på vores uddannelser,« oplyser [Folketingsmedlemmet] i en kommentar til B.

T., hvor hun tilføjer: »Det er et ledelsesansvar at sikre, at uddannelsesinstitutionernes retningslinjer følges, og jeg har derfor også en klar forventning om, at Københavns Universitet følger op på sagen, hvis der er tale om religionsbestemt kønsopdeling.« I artiklen med de to citater har jeg indskrevet det, som I indtil videre har oplyst mig.

Så såfremt I skulle ombestemme jer ift.

Yderligere korrespondance, så er I velkommen til at sende mig et citat - gerne hurtigst muligt - med et svar til ovenstående kritik.

Vh.

[Journalisten]”

Den 25. september 2024 kl.

12.27 sendte [Klager 1] følgende mail til B.

T.s ansvarshavende chefredaktør [Den ansvarshavende chefredaktør]

”[Klager 1] fremsender i nærværende klage, anmodning til B.

T.

om at slette personoplysningerne om [Klager 1]s bestyrelsesmedlem, [Klager 2], fra den påklagede artikel “Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: 'Vi tager sagen alvorligt'”, som blev bragt den 19. september 2024, kl.

11:37, i digital udgave (‘Artiklen’).

Venlig hilsen,

[Klager 1] og [Klager 2]”

Den 4. oktober 2024 kl.

13.38 besvarede redaktionschef [Redaktionschefen] mailen

”Kære [Klager 1]

Tak for jeres henvendelse.

Vi kan desværre ikke imødekomme jeres forespørgsel.

[Klager 2] optræder i videoen med sit fornavn, med sin titel som bestyrelsesmedlem for [Klager 1] og med sit ansigt.

Hun er derfor fuldstændig identificerbar.

Vi vurderer, at sagen har væsentlig offentlig interesse.

I den forbindelse er det relevant at vide, hvem der er afsender på videoen.

Derfor ændrer vi ikke noget i artiklen.

Fortsat god dag.

Vh

[Redaktionschefen]”

Øvrige oplysninger

[Klager 1] har til Pressenævnet indsendt to skærmbilleder fra [Klager 1]s Instagram-profil.

[Klager 1] har endvidere indsendt en fuldmagt fra [Klager 2] til [Person 2] af 5. oktober 2024 og et referat fra [Klager 1]s generalforsamling i 2024.

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. september 2024.

[Klager 1] anmodede den 25. september 2024 B.

T.

om at slette personoplysningerne om [Klager 1]s bestyrelsesmedlem, [Klager 2], fra den påklagede artikel, hvilket B.

T.

afviste den 4. oktober 2024.

Den 5. oktober 2024 klagede [Klager 1] over B.

T.s afvisning af foreningens anmodning om sletning.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har indsendt en klage af 20. september 2024 og har i nærværende klage af 5. oktober 2024 til Pressenævnet anført blandt andet

”[Klager 1] fremsender en klage til Pressenævnet vedrørende den påklagede artikel: l “Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: 'Vi tager sagen alvorligt'”, som blev bragt den 19. september 2024, kl.

11:37, i digital udgave (‘Artiklen’).

Artiklen er forfattet af journalist, [Journalisten].

Link til Artiklen i digital udgave: [Link til artiklen].

Vi anmoder hermed Pressenævnet om at foretage en vurdering af, hvorvidt B.

T.

har handlet i strid med god presseskik, særligt i relation til offentliggørelsen af personoplysninger vedrørende [Klager 1]s bestyrelsesmedlem, [Klager 2].

I Artiklen har B.

T.

offentliggjort det fulde navn på bestyrelsesmedlem, [Klager 2], (Artiklens afsnit fire) til trods for, at [Klager 1] forud for offentliggørelsen udtrykkeligt havde gjort B.

T.

opmærksom på, at det udgjorde en krænkelse af bestyrelsesmedlemmets ret til privatliv, at B.

T.

havde opsøgt og identificeret hendes fulde navn.

På trods af denne oplysning valgte B.

T.

både at opsøge og senere offentliggøre bestyrelsesmedlemmets fulde navn.

[Klager 1] har hertil fremsendt en anmodning til B.

T.

om at revidere artiklen.

Anmodningen er imidlertid blevet afslået med henvisning til offentlighedens interesse samt [Klager 2]s identificerbarhed i billedet/story.

Offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmets fulde navn er efter [Klager 1]s opfattelse i strid med god presseskik, jf. Medieansvarslovens § 34, stk. 1, som fastslår, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Efter [Klager 1]s opfattelse er den beskrevne adfærd i strid med de presseetiske regler pkt. B.

1.

[Klager 1] skal bemærke, at det pågældende bestyrelsesmedlem aldrig har offentliggjort sit fulde navn i det omtalte billede/story, men udelukkende anvendt sit fornavn.

Det bemærkes endvidere, at B.

T.

ved opsøgen og særligt ved offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmets fulde navn ikke har taget hensyn til at beskytte bestyrelsesmedlemmets personlige anseelse.

Undtagelsen til, at et medie ikke behøver foretage en sådan beskyttelse er alene, at mediet finder, at der er en klar almen interesse i fx at offentliggøre en persons fulde navn, og at hensynet til den almene interesse er mere Klage indgivet 05-10-2024 tungtvejende end hensynet til at beskytte dennes personlige anseelse.

Der er i nærværende sag ikke en klar almen interesse, der kan begrunde, at bestyrelsesmedlemmets fulde navn blev offentliggjort.

Såfremt Artiklen var blevet udgivet, uden offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmets navn, ville Artiklen ikke have lidt mangler ift.

hverken indhold eller “nyhedsværdi”.

B.

T.

kunne alene have bragt foreningens navn ([Klager 1]) og dermed iagttaget deres pligt iht.

medieansvarsloven samt de presseetiske regler, men valgte i stedet at udgive en unødvendig offentlig identifikation af bestyrelsesmedlemmet.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at 1) afsenderen af det omtalte billede/story er [Klager 1] og ikke [Klager 2] (der er tale om en profil tilhørende [Klager 1] og ikke [Klager 2]), 2) at B.

T.

selv rettede henvendelse til [Klager 1] (og ikke [Klager 2]) for at forelægge kritik m.v., samt 3) at B.

T.

i Artiklen - herunder i korrespondancerne med de adspurgte i Artiklen - fremstiller sagen som om, at der er tale om et billede/story, som er afsendt af studenterforeningen [Klager 1] og at sagen dermed har [Klager 1] i fokus og ikke [Klager 2].

Det er også [Klager 1]s opfattelse, at der er tale om en sag, hvor studenterforeningen [Klager 1] er i fokus og ikke bestyrelsesmedlemmet, [Klager 2].

Det bemærkes derudover kort, at det pågældende bestyrelsesmedlem i øvrigt ikke er en offentlig person, og har eksempelvis ikke tidligere været omtalt i massemedier eller deltaget i offentlige debatter.

Endvidere bemærkes det, at B.

T.

’s journalist tidligere påstod, at [Klager 1] havde fjernet et billede/story, hvilket er en ukorrekt påstand, idet [Klager 1] ikke havde foretaget en sådan fjernelse.

I en opfølgende mail erkendte journalisten, at hendes påstand var forkert.

Sammenfattende bemærkes det, at offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmets fulde navn udgør en krænkelse af hendes ret til privatliv og kan have skadet hendes renommé.

[Klager 1] imødeser derfor, at Pressenævnet udtaler kritik af B.

T.

for offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmets personoplysninger samt den efterfølgende undladelse af at slette disse.

[Klager 1] vil påskønne, at der i forlængelse af Pressenævnet udtaler kritik af B.

T.

for offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmets personoplysninger og den efterfølgende undladelse af at slette disse, tillige fremsendes en undskyldning til [Klager 1] og [Klager 2] for offentliggørelsen af hendes fulde navn, hvilket har kunnet skade bestyrelsesmedlemmets renommé Klage indgivet 05-10-2024 [Klager 1] håber på en hurtig behandling af sagen og ser frem til at få sagen vurderet efter gældende presseetiske regler.

”

[Klager 1] og [Klager 2] har som svar på B.

T.s udtalelse anført følgende

”Publiceringen af artiklen med angivelse af [Klager 2]s navn er blevet begrundet med emnets samfundsmæssige relevans.

Denne begrundelse er imidlertid ikke tilstrækkelig til at legitimere offentliggørelsen af hendes fulde navn.

At emnet har offentlig interesse medfører ikke, at offentligheden har krav på at få kendskab til hendes personlige identitet.

I denne forbindelse anfører B.

T.

selv, at

"Publiceringen af artiklen med [Klager 2]s navn blev besluttet, da emnet er af samfundsmæssig betydning."

Dette argument belyser alene emnets samfundsmæssige relevans, men det præciserer ikke, hvorfor offentliggørelsen af [Klager 2]s navn er af tilsvarende samfundsmæssig nødvendighed.

Der fremlægges ingen yderligere argumentation eller bevismateriale, der underbygger, hvordan hendes identitet specifikt relaterer sig til emnets væsentlighed, hvilket væsentligt underminerer det retslige grundlag for offentliggørelsen.

Endvidere kan det anføres, at [Klager 2] aldrig har givet samtykke til, at hendes fulde navn offentliggøres.

Hendes tilknytning til foreningen og hendes deltagelse i sociale medieaktiviteter medfører ikke, at hun mister retten til privatliv eller opnår en status, der berettiger offentliggørelsen af hendes identitet.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 sikrer retten til privatliv, og denne ret gælder også for personer, der deltager i ikke-offentlige foreningsaktiviteter, når de ikke selv har gjort sig til offentlige personer.

Det er af væsentlig betydning at påpege, at [Klager 2] kun har præsenteret sig selv ved sit fornavn og har undladt at inkludere mellemnavn eller efternavn.

Denne

omstændighed indikerer tydeligt, at hun på intet tidspunkt har haft til hensigt at offentliggøre sin fulde identitet.

Manglen af hendes fulde navn demonstrerer hendes klare intention om at beskytte sit privatliv og undgå offentlig eksponering.

Ytringsfriheden, der er beskyttet i artikel 10, skal afvejes mod hensynet til privatlivet i artikel 8.

Denne afvejning indebærer, at en persons navn kun bør offentliggøres, når offentliggørelsen er nødvendig og proportional.

Den legitime interesse, offentligheden måtte have i emnet, kunne opfyldes uden at identificere [Klager 2].

Afslutningsvis bemærkes det, at der er ikke sagligt grundlag for at anvende [Klager 2]s bestyrelsespost i [Klager 1] som begrundelse for offentliggørelse af hendes fulde navn.

Stillerummet henhører ikke under [Klager 1]s ansvarsområde, men anvendes alene af studerende på [Fakultetet].

[Klager 2]s omtale i den pågældende story (instagram historie) vedrørte en intern regel blandt [Specifik gruppe af studerende], som er uden forbindelse til hendes funktion eller virke i [Klager 1], og udgør derfor ikke tilstrækkelig retlig grund til offentlig identifikation.

Under disse omstændigheder fremstår offentliggørelsen af hendes fulde navn som uforholdsmæssig og i strid med hendes ret til privatliv.

[Klager 1] finder derfor, at B.

T.

ikke har opfyldt den nødvendige bevisbyrde for at legitimere offentliggørelsen af [Klager 2]s navn.

”

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”B.

T.

kommer i nærværende skrivelse med svar i Pressenævnets sag nr. 2024-12108 hvor [Klager 1] (herefter “Klager”) har klaget over B.

T.s artikel “Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: 'Vi tager sagen alvorligt'”, publiceret den 19. september 2024.

B.

T.

læser Klagers klage som, at Klager ønsker at Pressenævnet udtaler kritik over B.

T.s artikel ud fra 2 kriterier a) at B.

T.s artikel generelt bryder med reglerne om god presseskik herunder b) de presseetiske regler pkt b.

1 om retten til privatlivets fred.

Slutteligt vil Klager have delindhold slettet fra artiklen med krav om eftersendelse af en undskyldning, hvor Klager skriver, at: “og den efterfølgende undladelse af at slette disse, tillige fremsendes en undskyldning til [Klager 1] og [Klager 2] for offentliggørelsen af hendes fulde navn, hvilket har kunnet skade bestyrelsesmedlemmets renommé”

Klagers påstand om brud på god presseskik herunder de presseetiske

regler b.

1

B.

T.

vil indledningsvis bemærke, at B.

T.s journalist har arbejdet korrekt og ud fra reglerne om god presseskik og har over for Klager forelagt materiale samt givet genmæle mulighed løbende i den redaktionelle proces.

Derudover arbejder B.

T.

i den redaktionelle proces under beskyttelse af indhentning og behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 3, stk. 8.

B.

T.

er anmeldt som en redaktionel informationsdatabase både hos Datatilsynet og Pressenævnet.

Publiceringen af artiklen med [Klager 2] navn blev besluttet, da emnet er af samfundsmæssig betydning.

Klager har åbent, og aktivt med øje for influerende adfærd, lagt stories (Instagram historier, red.) op i ønske om udbredelse af [Klager 1]s aktiviteter og studieliv.

[Klager 2] er medlem af foreningen ydermere bestyrelsesmedlem, hvorfor [Klager 2] aktivt indgår i [Klager 1] aktiviteter og beslutningsorgan.

Anmodning om sletning af artikel eller delindhold af artikel

B.

T.

har valgt ikke at efterkomme Klagers krav om, at artiklens delindhold skal slettes.

B.

T.

findes sagen som værende af særlig samfundsmæssig interesse.

Ligeledes finder B.

T.

at have efterlevet de presseetiske regler og arbejdet ud fra god presseetik, hvorfor B.

T.

ikke finder at artiklerne er genstand for kritik.

Såfremt nogle forhold i artiklen bliver genstand for kritik af Pressenævnet finder B.

T.

stadig ikke grundlag for efterlevelse af massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1. med henvisning til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2023-04197.

[Her er indsat link til sagen, Pressenævnet ] Her udtaler Pressenævnet

Under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed finder nævnet efter en

samlet vurdering imidlertid, at det vil være uproportionalt at give påbud

om at slette de oplysninger, som nævnet har fundet grundlag for at

udtale kritik af.

(Egen fremhævning fra afgørelsen)

B.

T.

vil afsluttende bemærke at B.

T.

finder at have efterlevet de presseetiske regler i artiklen.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at [Klager 2]s fulde navn fremgår af artiklen, hvilket udgør en krænkelse af hendes privatliv, som kan have skadet hendes renommé.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Af artiklen ” Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: 'Vi tager sagen alvorligt' ” fremgår blandt andet

”Afsenderen er [Klager 2], der er bestyrelsesmedlem samt [Ansvarsområde] i [Klager 1].

Hun studerer [Studieretning] og styrede tirsdag i denne uge [Studenterforeningen]s Instagram-profil.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Instagram-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske retningslinjer, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager 2], via [Klager 1]s Instagram-profil, forud for artiklens offentliggørelse delte et offentligt opslag, der vedrørte anvendelsen af Københavns Universitets stillerum.

Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager 2]s opslag på [Klager 1]s Instagram-profil ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår forhold i relation til [Klager 2]s virke som bestyrelsesmedlem samt [Ansvarsområde] hos [Klager 1].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at videoen, som blev delt som led i dette virke, indeholder en vejledning om brugen af et offentligt tilgængeligt stillerum på Københavns Universitet, hvilket anses for at have offentlig interesse.

Nævnet har videre lagt vægt på, at [Klager 2]s opslag ikke fremstår forvansket eller er bragt ude af den kontekst, hvori det oprindeligt var delt.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere B.

T.

for omtalen af [Klager 2]s navn.

Sletning – punkt D.

1

[Klager 1] har klaget over, at B.

T.

har afvist deres anmodning om at slette oplysninger om [Klager 1]s bestyrelsesmedlem [Klager 2].

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af [Klager 2]s opslag på [Klager 1]s Instagram-profil, herunder af hendes navn og studieretning.

I artiklen er der indsat skærmbilleder og en video fra [Klager 1]s offentlige Instagram-profil.

[Klager 2] fremstår som afsenderen bag opslaget, selvom Instagram-profilen tilhører [Klager 1], da [Klager 2] den 17. september 2024 overtog Instagram-profilen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 på bt.dk med omtale af [Klager 2]s navn, studieretning og virke som bestyrelsesmedlem og [Ansvarsområde] hos [Klager 1] i sammenhæng med gengivelsen af kritikken vedrørende brugen af Københavns Universitets stillerum, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de i presseetisk henseende kan anses for særligt belastende for [Klager 2].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter retningslinjer om god presseskik ovenfor.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af B.

T.

for at afvise [Klager 1]s anmodning om sletning af samtlige oplysninger om [Klager 2].

Afgjort den 19. august 2025