Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07768
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07768
Anmodning om genoptagelse afvist
Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.
T.
i en sag, hvor tre personer havde klaget over en række artikler bragt i 2021, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter, da nævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik.
En af klagerne anmodede Pressenævnet om at genoptage sagen, da der var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse og bemærkede i den forbindelse, at det er forholdene på publiceringstidspunktet, der ligger til grund for nævnets presseetiske afgørelse.
Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
[Klager 1] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2021-80-0766 ([Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] mod B.
T.), som nævnet traf afgørelse i den 21. juni 2022.
Sagen vedrørte [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s klage over artiklerne ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter –uden at hjælpe voldsramte kvinder ”, ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, ” Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel ”, ” Direktør på krisecenter er anmeldt til politiet for svindel ”, ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”, ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ”, ” Minister efter afsløringer: 'Det er jo helt forfærdeligt' ” og ” Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold ”, som blev bragt af B.
T.
i perioden fra den 20. november 2021 til den 19. december 2021 på bt.dk.
Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af B.
T.
[Klager 1] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi der efter hendes opfattelse foreligger nye oplysninger af betydning for sagens udfald.
1 Sagsfremstilling
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] klagede den 16. december 2021 til Pressenævnet over artiklerne ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter –uden at hjælpe voldsramte kvinder ”, ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, ” Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel ”, ” Direktør på krisecenter er anmeldt til politiet for svindel ”, ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”, ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ”, ” Minister efter afsløringer: 'Det er jo helt forfærdeligt' ” og ” Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold ”, som blev bragt af B.
T.
i perioden fra den 20. november 2021 til den 19. december 2021 på bt.dk.
Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2021-80-0766 ikke grundlag for at udtale kritik af B.
T.
for tilsidesættelse af god presseskik.
Om gengivelsen af parternes synspunkter og Pressenævnets begrundelse i klagesagen henvises til kendelsen.
2 [Klager 1]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse
[Klager 1] har til støtte for anmodningen om genoptagelse blandt andet anført følgende
”Jeg anmoder hermed om genoptagelse af nævnets tidligere behandling af sagen vedrørende B.
T.s artikelserie om [Krisecentret] (sagsnr.
2021800766), hvori jeg blev navngivet og hængt ud i en række artikler med alvorlige beskyldninger om økonomisk kriminalitet.
Baggrund for anmodningen
Pressenævnet fandt i afgørelsen offentliggjort den 23. juni 2022, at B.
T.s omtale af sagen og navngivning af mig lå inden for rammerne af god presseskik.
Vurderingen blev imidlertid foretaget på et tidspunkt, hvor sagen stadig var under politiefterforskning, og hvor det af B.
T.
blev fremlagt som faktuelt, at jeg havde medvirket til svindel med offentlige midler.
Nye oplysninger væsentligt ændrede omstændigheder
Siden Pressenævnets afgørelse er sagen blevet afsluttet af politiet og anklagemyndigheden den 19. juli 2024 med følgende resultat
Vi er nået frem til, at det ikke kan bevises ved en domstol, at du har begået ovenstående forhold.
Det betyder, at der ikke bliver rejst nogen straffesag mod dig.
Vi har derfor valgt at opgive sigtelsen imod dig.
([Politikredsen], journalnr.
1900-76406-00001-22).
Vedlagt er kopi af politiets officielle afgørelse, der dokumenterer, at der ikke er ført sag, og sigtelsen er opgivet efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 (utilstrækkeligt bevis).
Grundlag for genoptagelse
Den nye udvikling ændrer forudsætningerne for nævnets oprindelige vurdering markant.
Navngivningen fremstår i dag som uforholdsmæssig og urimelig, idet
- Der ikke foreligger nogen domfældelse eller retlig afgørelse om skyld
- Den oprindelige omtale har alvorlige konsekvenser for mit privatliv og omdømme
- Alle øvrige medier, som tidligere har omtalt sagen, har siden valgt at slette eller anonymisere mit navn
- B.
T.
fremstår dermed som det eneste medie, der fortsat offentliggør mit navn, på trods af sagens realitet.
Jeg anmoder derfor om
1.
At sagen genoptages og vurderes i lyset af de nye dokumenterede forhold
2.
At nævnet vurderer, om navngivningen stadig kan forsvares efter god presseskik
3.
At der udtales kritik af B.
T., eller at nævnet tilskynder til anonymisering og opdatering af artikelmaterialet
Jeg står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål og kan supplere med yderligere dokumentation, hvis nødvendigt.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
[Klager 1] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2021-80-0766, [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] mod B.
T.
Nævnets kendelse af 21. juni 2022 er afsagt af Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
Da Ulrik Holmstrups beskikkelse som medlem af Pressenævnet udløb ved udgangen af 2023, er det Ulrik Holmstrups afløser, Maria Becher Trier, som vil træffe afgørelse i nærværende sag med Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen og John Meinert Jacobsen.
Spørgsmålet om genoptagelse
Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.
Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2021-80-0766, [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] mod B.
T., ikke grundlag for at udtale kritik af B.
T.
for tilsidesættelse af god presseskik.
Pressenævnet finder, at klager ikke er fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
De faktiske oplysninger om, at politiet og anklagemyndigheden efter Pressenævnets behandling af sagen opgav sigtelsen mod [Klager 1] kan ikke anses for at have betydning i forhold til nævnets vurdering af, om god presseskik var tilsidesat i klagesag nr. 2021-80-0766.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er oplysningerne på publiceringstidspunktet, der ligger til grund for nævnets vurdering af, om god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet skal i den forbindelse henvise til begrundelsen i kendelsen, hvor det blandt andet fremgår, at nævnet lagde til grund, at oplysningen om politianmeldelsen var ubestridt, og at Pressenævnet på den baggrund fandt, at B.
T.
var berettiget til at omtale sagen vedrørende [Krisecentret]s konkurs, herunder klagernes identitet.
Da der endvidere ikke foreligger sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.
Afgjort den 7. august 2025