Legislator Case Law & Legislation
W20250972825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9728 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2025 9728 Valid

J.nr. 23-74968

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med atypisk autisme og angst, klagede over en restaurant (indklagede).

Kvinden mente, at restauranten havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at restauranten den 24. juli 2023 gav hende afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Klager var diagnosticeret med atypisk autisme og angst.

Den 26. april 2023 blev klager bevilliget tilskud til en servicehund af sin bopælskommune.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at indklagede den 24. juli 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Videre lagde nævnet til grund, at afslaget var begrundet i, at indklagede ikke tillod dyr i restauranten.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede havde oplyst, at restauranten havde et åbent buffetområde, hvorfor afslaget var begrundet i et ønske om at sikre fødevarehygiejnen.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen i restauranten.

Spørgsmålet blev herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå det saglige formål, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at indklagede restaurant var indrettet som en åben buffet, hvor det ikke var muligt at holde klagers servicehund adskilt fra maden og tallerknerne.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2025 9728 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede restaurant den 24. juli 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 24. juli 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Sagsfremstilling

Af en lægelig udtalelse om klager af 14. september 2018 fremgår bl.a. følgende

”Det vurderes sammenfattende at være tale om vanskeligheder s.v.t.

diagnosen DF84.

10 Atypisk autisme, atypisk mht.

begyndelsesalderen.

Der beskrives en grundlæggende ængstelse og aktuelt en del angstsymptomer primært knyttet til situationer, hvor hun presses eller hvor der stilles forventninger til hende.

Det vurderes, at symptomerne i høj grad er relateret til ovenstående diagnose, men har en tyngde og et omfang, som ligger udover det forventede ift.

en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Herfor stilles diagnosen DF41.

8 Andre angsttilstande.

”

Den 26. april 2023 blev klager bevilliget et tilskud til en servicehund af sin bopælskommune.

Klager har fremlagt et kort, hvoraf fremgår bl.a., at servicehunden er certificeret af en udbyder af servicehundetræning.

Den 24. juli 2023 ankom klager sammen med sin servicehund og familie til indklagede restaurant.

En medarbejder hos indklagede afviste, at klagers servicehund kunne medbringes i restauranten.

Indklagede har fremlagt fotokopi af restaurantens indretning ved buffetområdet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. august 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør navnlig gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har fuld kontrol over sin servicehund.

Servicehunden er trænet til ikke at røre ved fødevarer eller opsøge andre mennesker.

Klager henviser til fødevarestyrelsens vejledning om hygiejne, hvoraf klart og tydeligt fremgår, at servicehunde har adgang til serveringsområder i restauranter.

Klager har følt sig dybt såret over diskriminationen af klagers handicap.

Indklagede gør navnlig gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har ansvaret for, at fødevarehygiejnen opretholdes.

Buffeten er åben, og tallerknerne er placeret lavt.

Tallerknerne befinder sig derfor i en højde, som en hund kan tilgå.

Der kan derfor ske krydskontaminering, hvorved fødevarehygiejnen ikke kan opretholdes.

Indklagede har en politik om, at ingen dyr er tilladt i restauranten.

Indklagede har aldrig tilladt servicedyr i restauranten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med atypisk autisme og angst.

Den 26. april 2023 blev klager bevilliget tilskud til en servicehund af sin bopælskommune.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om afslaget på at medbringe sin servicehund

Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede den 24. juli 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Videre lægger nævnet til grund, at afslaget var begrundet i, at indklagede ikke tillader dyr i restauranten.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at restauranten har et åbent buffetområde, hvorfor afslaget var begrundet i et ønske om at sikre fødevarehygiejnen.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen i restauranten.

Spørgsmålet bliver herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå det saglige formål, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede restaurant var indrettet som en åben buffet, hvor det ikke var muligt at holde klagers servicehund adskilt fra maden og tallerknerne.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2025 9728 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9728 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →