Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold

J.nr. 23-74105

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, skizoid personlighedsstruktur og tvangspræget personlighedsstruktur, klagede over en psykiatrisk afdeling (indklagede).

Kvinden mente, at den psykiatriske afdeling havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at den psykiatriske afdeling den 20. juli 2023 gav hende afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse.

Den 1. september 2021 blev kvinden bevilliget en servicehund af sin bopælskommune.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Den 20. juli 2023 modtog kvinden et afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden havde et behov for sin servicehund på grund af kvindens handicap.

Kvinden blev derfor stillet ringere end andre ved ikke at kunne medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Det fremgik af afslaget, at det var begrundet i hensynet til medpatienter og personale med allergi samt sikkerheden.

Nævnet vurderede herefter, at den psykiatriske afdeling havde godtgjort, at afslaget var objektivt begrundet i et sagligt formål at sikre andres sundhed samt sikkerheden.

Den psykiatriske afdeling havde oplyst, at når en patient var indlagt på et højt specialiseret afsnit for spiseforstyrrelser, var sygdomsgraden af en sådan tyngde, at sygdommen både krævede særlig behandling og rammer, men også kan fluktuere relativt hurtigt i alvorlighedsgraden.

Indlæggelser på afsnittet var typisk af lang varighed, og patienterne opholdt sig i afsnittet størstedelen af tiden.

Det var således ikke rammer, der var sammenlignelige med et åbent døgnafsnit eller et ambulatorium.

På den baggrund vurderede nævnet, at den psykiatriske afdeling havde godtgjort, at afslaget var nødvendigt for at opnå formålene, og der bestod et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.

Den psykiatriske afdeling havde herefter løftet sin bevisbyrde for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede region den 20. juli 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 20. juli 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt et skærmprint af Min Sundhedsplatform, hvoraf fremgår bl.a., at hun er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, skizoid personlighedsstruktur og tvangspræget personlighedsstruktur.

Den 1. september 2021 blev klager bevilliget en servicehund af sin bopælskommune.

Klager har fremlagt et visitationsnotat af 20. juli 2023, hvoraf fremgår bl.a.

”Der spørges til mulighed for at have servicehund med på døgnafsnit under indlæggelse.

Dette er efterfølgende drøftet med Centerledelsen.

Beslutning

[Klager] vurderes at have behov for indlæggelse.

Dog kan der af hensyn til medpatienter og personale med evt.

allergi mm og af hensyn til sikkerheden generelt ikke gives tilladelse til at medtage servicehund på selve afdelingen.

Derimod kan der godt gives udgang til gåture med hunden, under hensyntagen til [klagers] behandling i øvrigt.

”

Den 25. juli 2023 var klager til en samtale forud for en psykiatrisk indlæggelse.

Af det kliniske notat fremgår bl.a.

”Pt møder op som aftalt og har sin servicehund [A] med.

Det er aftalt, at ut.

følger pt denne uge frem mod forvisitationssamtale til døgnindlæggelse.

Pt.

har ikke været til forvisitationsaftale endnu, så vi aftaler en ny tid igen i næste uge.

…

Pt ønsker begrundelse for afvisning af servicehund.

Ut læser op af visiationsnotat lavet af overlæge [B] den 17-07-2023.

Pt er utilfreds med ikke at komme i dialog og samarbejde med ledelsen om at have psykiatrisk servicehund med under døgnindlæggelse i spis-regi.

Ut.

orienterer pt om muligheden for at indgive klage over behandlingen på [behandlingssted].

Pt ønsker ikke dette, da hun allerede har indgivet klage til Ligebehandlingsnævnet.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. juli 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 5.000 kr.

Klager har gjort gældende navnlig, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Klager har tidligere medbragt sin servicehund på ambulatoriet for spiseforstyrrelser uden problemer.

Klagers servicehund udgør et psykiatrisk hjælpemiddel, som klager har behov for at medbringe under en indlæggelse.

Klagers servicehund er trænet til ikke at opsøge andre mennesker.

Klagers familie og venner havde tilbudt, at de kunne hjælpe med at lufte klagers servicehund.

Klager var i høj grad nødsaget til at isolere sig på værelset under indlæggelsen, da hun ikke havde sin psykiatriske servicehund.

Indklagede har fremsat påstand om frifindelse.

Indklagede har gjort gældende navnlig, at klager ikke er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Indklagede vurderede, at klager ikke med sikkerhed ville være i stand til at varetage servicehundens behov under indlæggelsen.

Indklagedes personale har ikke mulighed for at hjælpe med at passe klagers servicehund under en indlæggelse.

Der kan være både personale og medpatienter, som er allergisk eller er utryg over for hunde.

Når en patient er indlagt på et højt specialiseret afsnit for spiseforstyrrelser, er sygdomsgraden af en sådan tyngde, at sygdommen både kræver særlig behandling og rammer, men også kan fluktuere relativt hurtigt i alvorlighedsgraden, hvilket igen har betydning for, hvor meget en patient kan bevæge sig udenfor afsnittet.

Ud fra en samlet vurdering af afsnittets rammer på daværende tidspunkt, herunder risikoen for at klagers tilstand ville ændre sig, fandt indklagede, at servicehunden ikke kunne medbringes.

Indlæggelser på afsnittet er typisk af lang varighed, og patienterne opholder sig i afsnittet størstedelen af tiden.

Det er således ikke rammer, der er sammenlignelige med et åbent døgnafsnit eller et ambulatorium.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, skizoid personlighedsstruktur og tvangspræget personlighedsstruktur.

Den 1. september 2021 blev klager bevilliget en servicehund af sin bopælskommune.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om afslaget på at medbringe servicehund

Den 20. juli 2023 modtog klager et afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager har et behov for sin servicehund på grund af klagers handicap.

Klager blev derfor stillet ringere end andre ved ikke at kunne medbringe sin servicehund under indlæggelse i psykiatrien.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Det fremgår af afslaget, at det var begrundet i hensynet til medpatienter og personale med allergi samt sikkerheden.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at afslaget var objektivt begrundet i et sagligt formål at sikre andres sundhed samt sikkerheden.

Indklagede har oplyst, at når en patient er indlagt på et højt specialiseret afsnit for spiseforstyrrelser, er sygdomsgraden af en sådan tyngde, at sygdommen både kræver særlig behandling og rammer, men også kan fluktuere relativt hurtigt i alvorlighedsgraden.

Indlæggelser på afsnittet er typisk af lang varighed, og patienterne opholder sig i afsnittet størstedelen af tiden.

Det er således ikke rammer, der er sammenlignelige med et åbent døgnafsnit eller et ambulatorium.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede har godtgjort, at afslaget var nødvendigt for at opnå formålene, og der bestod et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Indklagede har herefter løftet sin bevisbyrde for, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde