Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

J.nr. 23-53166

En mand (klager), der var komplet lam i begge ben, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 17. april 2023 afskedigede ham fra sin stilling som kontormedarbejder.

Manden blev komplet lam i begge ben efter en færdselsulykke i 2002.

Manden var bevilliget fleksjob, hvor der var skånehensyn i relation til fysisk krævende arbejdsopgaver.

På den baggrund vurderede nævnet, at manden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 17. april 2023 blev manden afskediget med henvisning til funktionærlovens § 5, stk. 2 (120-sygedagsreglen).

Der var ikke fremlagt nærmere dokumentation for, hvad der var den konkrete årsag til mandens sygefravær og den mulige sammenhæng til mandens handicap.

Nævnet vurderede derfor på det foreliggende grundlag, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Manden fik herefter ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede virksomhed den 17. april 2023 afskedigede klager fra sin stilling som kontormedarbejder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 17. april 2023 afskedigede klager fra sin stilling som kontormedarbejder.

Sagsfremstilling

I 2002 pådrog klager sig en skade på rygmarven efter en færdselsulykke.

Skaden på rygmarven medførte, at klager blev komplet lammet i begge ben.

Den 1. januar 2005 blev klager ansat i fleksjob hos indklagede.

Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.

”Stillingsbetegnelse: Ufaglært kontor medarbejder.

Arbejdet består i bogføring af faktura, Reklamationer og returvare samt andet kontorarbejde.

Ind imellem tage telefon og omstille ,og på længer sigt lære at betjene kunder.

…

[Klager] er ansat i fleks job, hvor [klager] selv vurdere hvor meget han kan klare hver dag ca.(8-13.30).

”

Af bevilling af løntilskud til fleksjob fremgår bl.a.

”Det tilstræbes der ikke pålægges fysisk krævende arbejdsopgaver.

Den effektive arbejdstid må påregnes at være mindre end 37 timer pr. uge.

Arbejdstid og arbejdsopgaver aft.

løbende mellem parterne.

”

Den 28. november 2022 modtog klager et brev fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

” Vedrørende dit sygefravær

Din arbejdsgiver [indklagede] har oplyst, at du er sygemeldt fra den 24.10.2022.

…

Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?

Din arbejdsgivers svar

arbejde længe foran computer.

…

Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?

Din arbejdsgiver svar

DET ER DER IKKE DA MEDARBEJDER IKKE HAR MULIGHED FOR AT SIDE.

”

Den 17. april 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Det er med beklagelse at [indklagede] ser sig nødsaget til at opsige dig Pr. 30-04-2023.

Begrundelsen sker i henhold til funktionærloven bestemmelser med 120-dagsreglen med 1 måneds varsel til fratrædelse den 31-05-2023.

Da du inden for de sidste 12 på hinanden følgende mdr.

Du har haft 123 sygedage på dags dato 17-04-2023, og desværre fortsat sygemeldt.

I henhold til funktionærloven er du berettiget til en fratrædelses godtgørelse

Svarende til 3 mdr.

løn.

”

Den 3. maj 2023 modtog klager et brev fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

” Vedrørende dit sygefravær

Din arbejdsgiver [indklagede] har oplyst, at du er sygemeldt fra den 12.04.2023.

”

Klager har fremlagt et klinisk notat af 20. juni 2023, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] er kendt undertegnede fra hans indlæggelser på afdeling for rygmarvsskade.

[Klager] har inkomplet traumatisk rygmarvsskade efter et uheld på motorcykel opstået i år 2002.

Skaden på rygmarven gør at patienten er komplet lammet i begge ben, og derfor fuldt afhængig af kørestol.

…

Patienten er selvstændig i alle hverdagsaktiviteter, inklusive alle forflytninger og i bilkørsel.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juni 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 92.676,18 kr. svarende til 6 måneders løn.

Den 23. oktober 2023 foretog klager en ændring af betalingspåstanden til en godtgørelse svarende til 9 – 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 9 – 12 måneders løn.

Klager er lammet som følge af brud på rygsøjlen, og er bruger af kørestol.

Klagers handicap har dermed været synligt for arbejdsgiver.

Årsagen til klagers sygefravær var, at klager havde udviklet et behandlingskrævende siddesår, som medførte, at klager ikke i samme omfang som tidligere kunne udføre siddende arbejde.

Det fremgår af underretningsbrevet fra klagers bopælskommune, at indklagede ikke havde forsøgt at tilpasse arbejdet til klagers tilstand.

Klager blev ikke tilbudt nedsat tid, hvilket kunne have aflastet klager.

Klagers arbejde foregik alene på computer, hvorfor han kunne være blevet tilbudt hjemmearbejde.

Klager kunne have været tilbudt at udføre arbejdet liggende på kontoret.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ingen medarbejder hos indklagede arbejder hjemmefra, og virksomhedens økonomisystem åbner ikke mulighed for at arbejde hjemmefra.

Hertil kommer, at klagers arbejdsfunktion medfører, at hans tilstedeværelse i virksomheden er nødvendig for at kunne udføre arbejdet, bl.a. skal der håndteres indgående fakturaer, tjekkes lagerlister m.v., som ikke lader sig gøre hjemmefra.

Indretning af en ”liggende” arbejdsplads har klager på intet tidspunkt udtrykt ønske om

Opsigelsen af klager kom dels i tilknytning til opfyldelsen af 120-dages betingelsen og dels på grund af klagers oplysning om, at den forestående operation ville medføre et sygefravær på ikke under 1 år.

Et så langt fravær kunne ikke dækkes forsvarligt via en vikarordning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager blev komplet lam i begge ben efter en færdselsulykke i 2002.

Klager er bevilliget fleksjob, hvor der er skånehensyn i relation til fysisk krævende arbejdsopgaver.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 17. april 2023 blev klager afskediget med henvisning til funktionærlovens § 5, stk. 2 (120-sygedagsreglen).

Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for, hvad der var den konkrete årsag til klagers sygefravær og den mulige sammenhæng til klagers handicap.

Nævnet vurderer derfor på det foreliggende grundlag, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde