Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 23-53155

En mand (klager), der var diagnosticeret med hjernerystelse, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 28. juni 2023 afskedigede manden fra sin stilling som socialrådgiver.

Den 24. maj 2023 væltede klager på skateboard.

I den forbindelse pådrog klager sig en hjernerystelse.

På tidspunktet for afskedigelsen den 28. juni 2023 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgik bl.a. af lægens attestering på mulighedserklæringen af 15. juni 2023, at varigheden skønnedes til at være 3-6 måneder.

Derudover fremgik det bl.a. af lægejournalen af 27. juni 2023, at prognosen for senfølger ved hjernerystelse varierer meget.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå en tilstrækkelig fast prognose om, at klagers funktionsbegrænsning ville være langvarig.

Det forhold, at klager efter tidspunktet for afskedigelsen af sin ulykkesforsikring er blevet tilkendt erstatning for varigt mén af sin ulykkesforsikring, er uden betydning for nævnets afgørelse, idet vurderingen foretages på baggrund af oplysningerne på afskedigelsestidspunktet.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 28. juni 2023 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 28. juni 2023 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Sagsfremstilling

Den 1. februar 2023 tiltrådte klager en stilling som socialrådgiver hos indklagede.

Den 24. maj 2023 væltede klager på et skateboard.

Af lægejournal af 25. maj 2023 fremgår bl.a.

”I går faldet bagover på skateboard… Nogle timer efter styrtet opstod hovedpine, primært frontalt og kvalme.

Angiver lydfølsomhed (…) og forværring ved skærmkiggeri.

Ingen lysfølsomhed, ingen kvalme, ej været bevidstløs.

…

Vurd

Let commotio, obs.

Anbefaler ro og undgå skærm.

SM fra skærmrelateret arbejde i første omgang 5-10 dage, men opfordrer til at mærke efter.

Ny kontakt ved forværring eller manglende bedring.

”

Af lægejournal af 1. juni 2023 fremgår bl.a.

”Nu en uge siden pt faldt på skateboard.

Har siden haft symptomer på commotio i form af hovedpine ledsaget af kvalme, koncentrationsbesvær, irritabilitet, lys- og lydfølsomhed.

Forværres af skærmarbejde.

Sygemeldt fra sit job som socialrådgiver, hvor pt udelukkende arbejder på skærm…

Vurd

Gener fra hjernerystelse gennem 1 uge.

Ingen mistanke om hjerneblødning.

Anbefaler fortsat ro og % skærm…

Regner med SM i 4 uger fra d.d.”

Den 9. juni 2023 udfyldte klager og indklagede en mulighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.

” 2.

Sygefravær

Dato for første fraværsdag i aktuelle sygeperiode 25. maj 2023.

3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

…

- Faldet på skateboard uden for arbejdstid og pådraget sig hjernerystelse.

”

4.

Påvirkede jobfunktioner

…

- I forhold til udførelse af arbejdsopgaver i myndighedsfunktion social og handicap området, botilbudsgruppen.

- Administrativt arbejde ved computer og møder med borgere og samarbejdspartnere.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejdes forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

…

- Fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsdage

- Ugentlig individuel sagsdrøftelse og hjælp til overblik og styring af sagstilgang ved faglig leder

- Løbende opfølgning ved teamleder

- Mulighed for kortere dage i en opstart”

Den 15. juni 2023 udfyldte klagers læge mulighedserklæringen, hvoraf fremgår bl.a.

” 7.

Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes ikke forsvarlige, og der bør foretages yderligere ændringer.

Lægen anfører de påkrævede skånehensyn i punkt 8.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

Pt oplever kun minimal fremgang siden det formodede voldsomme hovedtraume, nu med fravær af svimmelhed og synsproblemer og bedring i hukommelse.

Er fortsat meget påvirket af skærmarbejde med kvalme, hovedpine og træthed selv ved få minutters skærmtid.

Derfor vurderes det at pt bør være fuldtidssygemeldt 4 uger fra d.d.

Det vurderes at der efter 3 uger fra d.d. gradvist og langsomt (ca 2 timer/dag) kan genoptages arbejde.

Dog er det vigtigt at pt ikke overbelastes og arbejdsmængden fastlægges efter pt symptomer, således pause/ophør ved ex.

kvalme, hovedpine og overdreven træthed.

Følger efter hjernerystelse kan være meget langvarige og nogle kan opleve gener efter måneder til år.

9.

Varighed

…

3-6 måneder”

Den 16. juni 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Som oplyst telefonisk den 16. juni 2023, indkaldes du til en tjenstlig samtale.

…

Baggrunden for samtalen er dit forudgående og forventede fravær.

Du har fremsendt mulighedserklæring og din læge skriver at du fra 15. juni er sygemeldt i yderligere 4 uger på fuld tid.

Det fremgår af mulighedserklæringen, at du efter de 4 uger gradvist og langsomt (ca. 2 timer pr. dag) kan genoptage arbejdet.

Din læge oplyser at følger efter hjernerystelse kan være meget langvarige og nogle kan opleve gener efter måneder og år.

”

Af referatet fra den tjenstlige samtale af 20. juni 2023 fremgår bl.a.

”Vi kigger ind i et usikkert perspektiv for dit fravær og tilbagevenden til arbejdet i botilbudsgruppen og dit fravær har driftsmæssige konsekvenser, derfor ser vi ind i at denne samtale vil munde ud i en partshøring over påtænkt afskedigelse.

”

Senere samme dag modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Som du er orienteret om ved tjenstlig samtale den 20. juni 2023 påtænker [indklagede] at afskedige dig på grund af dit sygefravær, der har et omfang, der ikke er foreneligt med varetagelsen af din stilling som socialrådgiver i [indklagede].

”

Af lægejournal af 27. juni 2023 fremgår bl.a.

”Fortsat led bedring i symptomer, men er fortsat plaget af koncentrationsbesvær, hovedpine og kvalme ved skærmarbejde i meget kort tid.

Pt fortsat fuldtidssygemeldt, men er blevet opsagt.

Det er fortsat forventet at pt er fultidssygemeldt 2 uger fra d.d. Herefter forventes det ud fra nuværende tilstand at pt kan starte stille op på arbejde 2 timer dagl 3-5 dage om ugen.

Prognosen for senfølger ved hjernerystelse varierer meget, få patienter oplever efter et år.

”

Den 28. juni 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Afgørelse om afskedigelse

Det skal hermed meddeles, at [indklagede] har truffet afgørelse om at afskedige dig fra din stilling som socialrådgiver i [indklagede].

…

Begrundelsen for afskedigelsen er dit fravær.

Vi lægger vægt på dit forudgående fravær, sammenholdt med dit forventede fravær og det usikre perspektiv for, at du kan genoptage arbejdet på fuld tid.

Siden din ansættelse den 1. februar 2023 har du været fraværende

- 15. marts 2023 (barn syg)

- 28 marts 2023 (barn syg)

- 24. april 2023 (egen sygdom)

- 2.- 8. maj 2023 (egen sygdom)

- Fra 25. maj 2023 (egen sygdom)

Der er indhentet mulighedserklæring den 15. juni 2023, hvor det fremgår, at lægen skønner, at ændrede arbejdsfunktioner eller fravær vil være påkrævet i 3-6 måneder.

På baggrund af dit hidtidige fravær, sammenholdt med det forhold, at det er usikkert hvornår du kan genoptage dit arbejde i fuldt omfang, er det ledelsens vurdering, at de driftsmæssige hensyn og en forsvarlig varetagelse af dit arbejdsområde gør, at vi ikke ser os i stand til at fastholde dig i din ansættelse ved [indklagede].

”

Den 9. december 2024 blev klager tilkendt erstatning for varigt mén af sin ulykkesforsikring.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juni 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 315.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han den 28. juni 2023 blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Det er diskutabelt, om der den 28. juni 2023 var tale om et konstateret handicap.

Imidlertid er det afgørende, at indklagede begrundede afskedigelsen med varigheden af klagers funktionsnedsættelse.

Indklagede har lagt afgørende vægt på det af lægen anførte om, at følger efter hjernerystelse kan være meget langvarig, og nogle kan opleve gener efter måneder og år.

Det er klagers opfattelse, at indklagede ved afgørelsen om afskedigelse har lagt til grund, at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indklagede har gjort gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Det er ikke korrekt, at indklagede begrundede afskedigelsen med, at klagers sygdom kunne være varig.

Det var varigheden af klagers sygefravær, som indgik i indklagedes samlede vurdering.

Afgørelsen om afskedigelse af klager blev truffet på baggrund af saglige hensyn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 24. maj 2023 væltede klager på skateboard.

I den forbindelse pådrog klager sig en hjernerystelse.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager fik kvalme ved skærmarbejde og havde hovedpine og træthed som følge af uheldet.

På tidspunktet for afskedigelsen den 28. juni 2023 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår bl.a. af lægens attestering på mulighedserklæringen af 15. juni 2023, at varigheden skønnedes til at være 3-6 måneder.

Derudover fremgår det bl.a. af lægejournalen af 27. juni 2023, at prognosen for senfølger ved hjernerystelse varierer meget.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå en tilstrækkelig fast prognose om, at klagers funktionsbegrænsning ville være langvarig.

Det forhold, at klager efter tidspunktet for afskedigelsen af sin ulykkesforsikring er blevet tilkendt erstatning for varigt mén, er uden betydning for nævnets afgørelse, idet vurderingen foretages på baggrund af oplysningerne på afskedigelsestidspunktet.

Klager har herefter ikke godtgjort, at han havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling