Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - er handicap - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - er handicap - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 23-41847

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom samt led af stress og en akut belastningsreaktion, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som socialrådgiver.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, ligesom kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, da afskedigelsen var begrundet i kvindens længerevarende fravær, som skyldtes kvindens handicap.

Nævnet vurderede også, at kommunen på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at kvinden havde et handicap i lovens forstand.

Kvinden var sygemeldt fra den 3. maj 2022 og frem til, at hun blev afskediget den 28. april 2023.

Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at kvindens funktionsevne var påvirket betydeligt, ligesom der var beskrevet skånehensyn, herunder betydelig nedsat arbejdstid, der formentlig ville være varig.

Af et referat fra en sygeopfølgningssamtale den 23. marts 2023 fremgik, at kvindens egen læge havde angivet, at der ikke kunne sættes et tidsperspektiv på, hvornår kvinden kunne vende tilbage til arbejdet.

Kvinden oplyste selv til samtalen, at hun ikke mente, at hun var klar til at vende tilbage til arbejdet.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som socialrådgiver hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2017 blev klager ansat som socialrådgiver hos indklagede med tjenestested hos indklagedes ydelsescenter.

Klager har oplyst, at hun i foråret 2019 var i behandling hos en psykolog som vurderede, at klager havde autisme.

Klager har også oplyst, at hun i marts 2020 var sygemeldt og indlagt på psykiatrisk afdeling.

Klager blev efterfølgende udredt og fik diagnosticeret aspergers syndrom.

Af lægeerklæring af 7. juni 2021 fra en speciallæge i psykiatri fremgår bl.a.

”Andre diagnoser og operationer under skadestuebesøg DF845 Aspergers syndrom

…

Hun anbefales fortsat bedst mulig tilpasning ift.

daglig funktion og arbejdsforhold ift.

hendes behov og diagnose, og hvor det over tid er blevet nemmere f.eks. at have et passende antal hjemmearbejdsdage, ligesom hun generelt har opnået større forståelse for sine behov på arbejdspladsen.

Resumé

Pt.

er henvist mph.

udredning for autismespektrumforstyrrelse, hvortil der er disposition, og hvor pt.

beskriver vedvarende problemer med kontakt og umiddelbar forståelse ift.

specielt relationer og samvær.

Det har været svært at finde forståelse og få hjælp, og pt.

har selv haft svært ved at indgå i relationer med andre, dette habituelt siden barndommen.

…

Anamnestisk beskriver pt.

tydelige træk og symptomer svarende til lettere autismetilstand, hvilket også bekræftes ved RAADS-undersøgelsen, og med beskrivelse af typiske vanskeligheder svarende til specielt social kommunikation, relations- samt sociale vanskeligheder foruden særinteresser.

…

På baggrund af vanskelighederne har pt.

i forløbet her haft samtaleterapeutisk, inkl.

støttende og psykoedukativt forløb, hvor hun har oplevet at få hjælp til sine vanskeligheder og tilpasning, og dermed funktionen generelt.

Desuden over tid nok nedsat belastningsniveau, som observeres ved afslutningen af forløbet her.

”

Den 3. maj 2022 blev klager fuldtidssygemeldt.

Den 16. juni 2022 udarbejdede klagers egen læge en statusattest, hvoraf fremgår bl.a.

”Diagnose/lidelse: aspergers, stress og akut belastningsrektion

Behandling: Består af psykolog hjælp, fjernelse af belastningsfakoter, samt ro.

Evt.

hjælp fra kommunen ifa.

bostøtte., som kan hjælpe med rutiner samt har kendtskab til aspergers (Der er lavet attest om social medicinke forslg)

Beskrivelse af heldbredstilstanden: Svært psykisk presset.

Kan ikke få tingende til at fungere der hjemme.

Lavede ikke andet end at gå på arbejde og sove.

Ikke overskud til at lave mad eller gøre rent.

Har svært ved at koncentrere sig.

…

Forventet varighed af uarbejdsdygtigheden: Op til 6mdr.

”

Den 23. juli 2022 sendte klager en mail til sin afdelingsleder og spurgte, om det var muligt, at klager kunne få en anden arbejdsopgave og eventuelt et fastholdelsesfleksjob.

Den 2. august 2022 blev der afholdt sygeopfølgningssamtale med deltagelse af klager, klagers afdelingsleder og indklagedes centerchef.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] fortæller, at hun på nuværende tidspunkt ikke kan vende tilbage til sin stilling i Ydelsescenteret.

[Klager] har været hos egen læge, som anslår at sygemeldingen vil være op til seks måneder.

[Klager] har i skrivende stund været sygemeldt i tre måneder.

Lægen forslog, at [klager] skulle lade sig indlægge på psykiatrisk sygehus, men dette ønsker [klager] ikke.

Hun har før været indlagt, men oplevede ikke at få den nødvendige hjælp.

…

[Klager] udtrykker ønske om at vende tilbage til sit arbejde, men hun kan ikke sætte et tidspunkt på.

[Klager] kan på nuværende tidspunkt heller ej sætte ord på, hvad der skal til for at kunne vende tilbage.

[Klager] nævner dog, at hun ønsker et øget fokus på aftaler og trivsel i makkerskabet såvel som resten af afdelingen.

Vi taler om, at [klager] tidligere har berettet, at hun har tidligere gjort ledelsen i Ydelsescenteret opmærksom på, at hun lider af Aspergers syndrom og at hun har udfordringer med at navigere i sociale kollegiale situationer.

[Klager] fortæller, at hun påtager sig en rolle for at kunne indgå i samspil med sine kollegaer, hvilket tager mange kræfter fra [klager] – Så mange kræfter, at hun er helt udkørt, når hun kommer hjem.

Til tider oplever [klager], at når hun bare er sig selv, så kan det føre til konflikter med kollegaerne.

Det er [klager] ked af, for hun mener ikke selv, at hun har dårlige eller onde intentioner.

Dette gør at [klager] føler sig misforstået.

Vi taler om, at der på en arbejdsplads som Ydelsescenteret altid vil være kollegaer som man skal forholde sig til, og som man skal indgå i samspil med.

[Klager] orienteres om, at der efter sommerferieperioden iværksættes en proces med ekstern konsulent ifht.

Trivsel i afdelingen, samt at der på baggrund heraf aftales makkerskabsdage, således at gamle aftaler kan tilpasses eller laves om.

[Centerchef] spørger ind til, om [klager] er i medicinsk behandling for Aspergers syndrom.

[Klager] orienter, at det ikke er muligt at medicinere mod Aspergers, da der er tale om autisme.

[Klager] efterspørger mulighed for at blive fast eller midlertidigt omplaceret i jobhuset i satellitfunktionen.

[Centerchef] og [afdelingsleder] orienterer om, at dette ikke er en mulighed.

Det er [centerchefs] og [afdelingsleders] vurdering, at en midlertidig eller permanent placering i jobhuset i satellitfunktionen ikke er en mulighed da det, efter [afdelingsleder] og [centerchefs] mening, vil bringe [klager] for langt væk fra den faglige viden og de beslutninger, som kræves for at kunne varetage funktionen i satellitten i jobhuset.

[Centerchef] og [afdelingsleder] orienterer om, at et fleksjob eller fastholdelsesfleksjob ikke kan komme på tale.

Der er brug for, at [klager] vender tilbage til sin stilling på ordinære vilkår.

Når [klager] igen er klar til at arbejde, vil der, sammen med [klager], blive lavet en optrapningsplan.

[Centerchef] spørg ind til, om [klager] oplever, at socialrådgiverfaget er blevet for udfordrende for hende, og om det tager for mange kræfter fra hende.

[Centerchef] er i tvivl om hvorvidt jobbet som socialrådgiver tærer for meget på [klager].

Til dette svarer [klager], at hun tidligere har prøvet at ”sadle om”, men at hun generelt er glad for opgaverne i Ydelsescenteret.

På baggrund af [klagers] nuværende helbredessituation er hun fortsat sygemeldt.

Efter udsagn fra egen læge kan det forventes at [klager] er sygemeldt i endnu tre måneder.

Derfor laves der ikke plan for optrapning i arbejdstid.

”

Den 20. august 2022 sendte klager en mail centerchefen.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg vil have rigtig svært ved at komme tilbage i Ydelsescenteret grundet årsager til sygemelding, hvorfor jeg vil foreslå en omplacering til fast stilling i satellit funktion i Jobhuset.

…

Indtil nedlæggelse af visitation ved udgangen af 2017, var der en tilsvarende stilling i Ydelsescenteret (forkontoret), som var bemandet med en fastansat i den stilling og uden egen sagsstamme.

Jeg ville kunne deltage i personalemøder og morgenmøde hver anden fredag evt.

via teams.

Derved ville jeg kunne fastholde min faglighed og tilknytning til Ydelsescenteret.

”

Den 31. oktober 2022 udarbejdede klagers egen læge en generel helbredsattest, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klagers] funktionsniveau er væsentligt nedsat.

Hun opholder sig primært i sin lejlighed og kommer kun ud, hvis hun har en aftale.

…

Funktionsevne ikke væsentligt bedret efter sygemelding.

[Klager] synes det går lidt bedre, men at ligeså snart hun tænker på sit arbejde får hun det rigtig dårligt.

…

Prognosen for [klager] er svær at vurdere, men påvirket af hendes comorbiditeter.

Det vurderes også, at [klager] har været belastet i en lang periode og dette i yderligere grad vil påvirke prognosen.

[Klager] selv har svært ved at se sig i sine vanlige arbejdsopgaver og tror ikke på, at hun kommer tilbage på de samme vilkår.

På baggrund af [klagers] vanlige funktionsniveau vurderes dette også uhensigtmæssigt.

Hun har på baggrund af sin diagnose Asperger brug for struktur og velafgrænsede opgaver.

”

Den 21. november 2022 udarbejdede speciallægen i psykiatri en ny statusattest, hvoraf fremgår bl.a.

”Udredningen for ADHD er ikke færdiggjort endnu, men der er tydelige symptomer herpå.

…

Diagnoser

Aspergers syndrom, DF 84.5

Belastningsreaktion, stress, uspecificeret, DF 43.9

Obs.

ADHD

Prognose

Der vurderes i stor udstrækning af være tale om en stationær tilstand.

Man kan godt give behandling for ADHD, inkl.

forsøge medicin, men pt.

må vurderes fortsat at have betydeligt nedsat belastningstærskel, som en behandling ikke vil kunne ændre, så det gør nogen sikker forskel vedr.

i hvert fald funktionen ift.

arbejdsmarkedet.

…

Hvorledes påvirker lidelserne pt.s funktionsevne

Funktionen må vurderes påvirket i betydeligt, også varigt i negativ retning af lidelserne.

Skånehensyn

Begrænsede, overskuelige arbejdsopgaver, og at hun helst ikke skal tage over for f.eks. sygemeldte kollegaer.

Hun bør arbejde alene, have eget kontor og have sine egne sager.

Betydeligt nedsat arbejdstid, og man må afvente afklaring heraf nøjere, men så pt.

ikke er stresset i det daglige og har overskud til også hjemlige og fritidsaktiviteter.

Betydelige begrænsning af for pt.

forstyrrende lys- og lydindtryk.

At der ikke er tale om for tungt og monotont fysisk arbejde.

Der vil formentlig være tale om varige skånehensyn.

…

Tidsperspektiv for, hvornår pt.

vil kunne raskmeldes

Dette kan ikke nøjere vurderes for nuværende.

”

Den 12. januar 2023 blev der afholdt sygeopfølgningssamtale med deltagelse af klager, klagers fagforening, centerchefen og afdelingslederen.

Af referatet fra samtalen fremgår

”[Klager] fortæller at hun fortsat er fuldt sygemeldt.

Dette efter aftale med egen læge.

På nuværende tidspunkt er der ikke noget tidsperspektiv på tilbagevenden til arbejdet i Ydelsescenteret.

…

[Klager] er i gang med udredning af hendes arbejdsevne.

[Klager] ønsker at vende tilbage til Ydelsescenteret, men ikke til den funktion hun er sygemeldt fra.

[Klager] har et ønske om fastholdelsesfleksjob i form af f.eks. at skulle varetage satellitfunktionen i Jobhuset permanent.

Denne funktion kører på skift mellem medarbejderne i afdelingen, som [klager] er ansat i.

[Centerchef] og [afdelingsleder] orienterer om, at dette ikke er en mulighed.

Ydelsescenteret kan tilbyde [klager] den stilling på ordinære vilkår, som hun er sygemeldt fra.

Der kan ikke oprettes en ny stilling.

[Klager] har i et brev til [centerchef] og [afdelingsleder] beskrevet eksempler på tidspunkter hvor hun har følt sig holdt udenfor på arbejdspladsen, samt hvad [klager] selv ser som udfordrende i samarbejdet med hendes kollegaer.

[Klager] har beskrevet, at hun ikke længere har tillid til sine kollegaer.

[Centerchef] orienterer om, at Ydelsescenteret har behov for at at holde et fast trackmøde med Sygedagpengehuset.

[Centerchef] og [afdelingsleder] kontakter Sygedagpengehuset.

”

Den 23. marts 2023 blev der afholdt sygeopfølgningssamtale med deltagelse af klager, klagers fagforening, afdelingslederen og indklagedes nye centerchef.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] har været sygmeldt på fuld tid, siden forsommeren 2022.

[Klager] har udtalt, at hendes sygemelding skyldes en kombination af udfordringerne som følge af [klagers] handicap i form af Aspergerssydrom og stress.

[Klager] har ved tidligere sygeopfølgningssamtaler udtrykt mistillid til hendes kollegaer og ledelsen i Ydelsescenteret.

[Klager] præciserer, at det drejer sig om tidligere centerchef [navn].

[Klager] har tidligere ytret ønske om at blive placeret i en afgrænset funktion i Ydelsescenteret.

Dette er ikke en mulighed, da en sådan afgrænset stilling ikke findes i Ydelsescenteret, samt at der, af driftsmæssige årsager, er behov for at [klager] vender tilbage til de opgaver hun arbejdede med, inden hun blev sygemeldt.

Siden forrige sygeopfølgning er [klager] startet i en virksomhedspraktik.

Denne foregår ikke i Ydelsescenteret.

Ydermere har Ydelsescenteret modtaget en friattest fra [klagers] egen læge.

Egen læge beskriver, at der ikke kan sættes noget tidsperspektiv på hvornår [klager] kan vende tilbage til arbejde.

Varigheden af sygemeldingen er således uvis.

[Klager] fortæller, at egen læge har orienteret [klager] om, at hendes tilstand kan behandles, således at den ikke forværres, men at der usikkerhed om, om [klagers] tilstand kan forbedres.

[Klager] mener ikke, at hun er klar til at starte op på arbejde i Ydelsescenteret endnu.

[Afdelingsleder] beretter, at den lange sygeperiode, samt uvisheden for hvornår [klager] kan vende tilbage er så forstyrrende for driften i Ydelsescenteret, at vi, som arbejdsgiver, påtænker, at samarbejdet skal ophøre.

[Klager] efterspørge et fastholdelsesfleksjob, men dette er ikke en mulighed.

Dels er der behov for, at [klager] kommer tilbage på ordinære vilkår og dels er [klager], efter eget og lægens udsagn, ikke klar til at starte arbejde i Ydelsescenteret og der findes intet tidsperspektiv for hvornår [klager] kan starte igen.

[Klagers fagforening], nævner, at Ydelsescenteret er forpligtet til at støtte [klager] i et fastholdelsesfleksjob, men da der ikke er nogen udsigt til bedring pt.

Og dermed mulighed for tilbagevenden til Ydelsescenteret vurderer [afdelingsleder] og [centerchef] at der ikke er grundlag for at der arbejdes hen mod et fastholdelsesfleksjob.

”

Den 13. april 2023 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager, hvoraf fremgår bl.a.

”Opsigelsen vil være begrundet i dit længerevarende fravær, som ikke længere vurderes at være foreneligt med driften af tjenestestedet.

Du har været sygemeldt siden 3. maj 2022 og er fortsat fuldtidssygemeldt.

Din daglige ledelse har løbende været i dialog med dig om dit sygefravær.

Den seneste sygesamtale fandt sted den 23. marts 2023.

Du oplyste her, at du ikke finder, at du er klar til at starte op på arbejde i Ydelsescenteret endnu.

Du oplyste ligeledes at du starter op i virksomhedspraktik efter påske.

En virksomhedspraktik, der ikke er i Ydelsescenteret.

Forvaltningen har modtaget en friattest dateret den 3. marts 2023, hvor din læge attesterer, at du er sygemeldt.

Varigheden er uvis og lægen kan ikke endnu udtale sig om skånehensyn.

Forvaltningen er derfor af driftsmæssige årsager nødsaget til at indlede denne påtænkte afsked, da der ikke er udsigt til at din helbredsmæssige situation vil ændre sig inden for en overskuelig tidshorisont.

”

Den 23. april 2023 sendte klager sit høringssvar til den påtænkte afskedigelse til indklagede.

Af høringssvaret fremgår bl.a.

”Jeg mener, at den reelle begrundelse for opsigelse er mit handicap og at sygemelding skyldes manglende handling fra arbejdsgiver jf. arbejdsgivers forpligtigelse til rimelig tilpasning og/eller at foretage hensigtsmæssige foranstaltninger ift.

mit handicap.

Grundet arbejdsgivers manglende handling på dette endte jeg med at blive sygemeldt med så massivt stress og belastningsreaktion, at jeg pt.

er i virksomhedspraktik for at afklare min fremtidige arbejdsevne.

Dertil har der været et dårligt psykisk arbejdsmiljø med mobning, som ledelse ligeledes har haft kendskab til og ikke har handlet på.

…

Jeg er ikke enig i begrundelse for opsigelse.

Dette da arbejdsgiver på intet tidspunkt har vist sig at være villig til at iværksætte rimelig tilpasning og hensigtsmæssige foranstaltninger, for at jeg med handicap har været i stand til at genoptage mit arbejde.

Arbejdsgiver har ikke spurgt ind til skånebehov, indhentet oplysninger fra egen læge eller psykiater tidligere i forløbet trods det, at jeg selv skriftligt har beskrevet mine udfordringer og oplyst om, at jeg er i udredning og behandling både ved psykiater, psykolog og egen læge.

Ligeledes har arbejdsgiver ikke på noget tidspunkt inden sygemelding forsøgt at foretage rimelige tilpasninger og hensigtsmæssige foranstaltninger, ifm.

at jeg i 2020, og allerede i 2019, oplyser om at jeg har asperger, og nærmeste leder har kendskab til mine udfordringer.

Jeg mener at dette er årsag til at jeg endte med nuværende sygemelding.

Øverste leder har ved møde både i august og i januar giver udtryk for at mene, at jeg ikke er i stand til at arbejde som socialrådgiver med mine udfordringer.

Dette til trods for mine faglige kompetencer, se længere nede.

Arbejdsgiver har under sygemelding haft sporadisk kontakt, ikke svaret og reageret på flere henvendelser fra mig, konsekvent fastholdt, at jeg kan vende tilbage til egen stilling på ordinære vilkår, og derved efter min forståelse afvist rimelig tilpasning og/eller at foretage hensigtsmæssige foranstaltninger ift.

mit handicap samt afvist mulighed for omplacering og fastholdelsesfleksjob.

Ligeledes har arbejdsgiver undladt at indkalde til rundbordssamtaler med sygedagpengehuset.

Dette på trods af at arbejdsgiver har haft kendskab til mine udfordringer i flere år samt siden foråret 2020 til min Asperger diagnose.

…

Dertil vil jeg tilføje, at jeg er yderst kompetent og fagligt dygtig til mit arbejde.

Jeg har forhandlet lønforhøjelse 2 gange som er givet grundet min faglige kompetence.

Jeg har haft ansvar for ekstra opgaver grundet min faglige kompetence.

Jeg har modtaget ros fra borgere, hvoraf især en henvendelse fra en borger blev beskrevet på stormøde og fremhævet som det gode socialrådgiverarbejde.

”

Den 28. april 2023 blev klager afskediget.

Af afskedigelsesbrevet fremgår bl.a.

”Opsigelsen er begrundet i dit længerevarende fravær, som ikke længere vurderes at være foreneligt med driften af tjenestestedet.

Du har været sygemeldt siden 3. maj 2022 og er fortsat fuldtidssygemeldt.

Din daglige ledelse har løbende været i dialog med dig om dit sygefravær.

Den seneste sygesamtale fandt sted den 23. marts 2023.

Du oplyste her, at du ikke finder, at du er klar til at starte op på arbejde i Ydelsescenteret endnu.

Du oplyste ligeledes at du starter op i virksomhedspraktik efter påske.

En virksomhedspraktik, der ikke er i Ydelsescenteret.

Forvaltningen har modtaget en friattest dateret den 3. marts 2023, hvor din læge attesterer, at du er sygemeldt.

Varigheden er uvis og lægen kan ikke endnu udtale sig om skånehensyn.

Forvaltningen er derfor af driftsmæssige årsager nødsaget til at gennemføre denne afsked, da der ikke er udsigt til at din helbredsmæssige situation vil ændre sig inden for en overskuelig tidshorisont.

…

Ledelsen er enig med dig i, at du løbende har indgået i dialog med tidligere nærmeste leder i forhold til følelsen af at være ekskluderet og din opfattelse af at være mobbet.

Ledelsen har taget det alvorligt og har haft fokus på dine oplevelser og handlet herpå.

Det er sket i form af samtaler med både dig såvel som med den pågældende kollega.

Der er blevet lavet aftaler om, at du skulle gå til nærmeste leder, hvis det gentog sig.

Det blev ligeledes aftalt at din leder skulle gå til dig, hvis din adfærd skabte udfordringer i forhold til dine kolleger.

Ledelsen anerkender sit ansvar i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Hvorvidt der er forhold på arbejdspladsen som har været medvirkende til din situation, er alene arbejdsskadestyrelsen der kan vurdere.

…

Ledelsen fastholder, at der har været en løbende kontakt med dig og anerkender at denne har været afbrudt af en pause fra samtalen den 2. august 2022 og frem til opfølgningen i januar måned 2023.

Ledelsen valgte at give dig ro efter samtalen den 2. august 2022, da det var tydeligt for ledelsen, at du havde det meget dårligt og du på ingen måder var klar til at vende tilbage.

På dette tidspunkt anslår din læge, at sygemeldingen vil vare op til 6 måneder.

Du oplyser endvidere til samtalen, at du ikke ønskede at følge lægens anbefaling om at lade dig indlægge på psykiatrisk afdeling.

Ved opfølgningen i januar måned 2023 blev det aftalt, at der skulle aftales en rundbordssamtale med Sygedagpengehuset.

Sygedagpengehuset afviste anmodningen den 7. marts 2023, da du var på vej i virksomhedspraktik et andet sted i Ydelsescenteret.

Først når udfaldet af virksomhedspraktikken er kendt, kan Sygedagpengehuset indgå i en nærmere drøftelse i forhold til hvordan og hvorledes en evt.

tilbagevenden kan arrangeres.

Ledelsen er indforstået med at Sygedagpengehuset som myndighed må foretage en afklaring af din arbejdsevne.

I øvrigt kan det oplyses, at ledelsen ikke kan bevillige et fastholdelsesfleksjob, det er en myndighedsopgave.

Hertil bemærkes, at et fastholdelsesfleksjob vil betyde ansættelse i et fleksjob i Ydelsescenteret.

Ledelsen finder at der er taget hensyn til de udfordringer du har grundet dit handicap.

Ud over ovenstående aftaler, har ledelsen søgt at tilrettelægge dine arbejdsopgaver så de passede til din situation.

Desværre ender det alligevel med en sygemelding.

Ledelsen har i forløbet vurderet og undersøgt, om der var muligt at iværksætte tilpasninger/skånehensyn der kunne bevirke, at du vil være i stand til at kunne varetage dit arbejde trods dit handicap.

Det har desværre ikke været muligt.

Du har i forløbet givet udtryk for, at du har mistet tilliden til ledelsen og kollegaerne i teamet og har svært ved at se dig selv vende tilbage i stillingen.

I forhold til dit ønske om, at blive omplaceret til en stilling i Jobhusets satellitfunktion, så er det ikke en driftsmæssig mulighed.

I dag varetages funktionen af flere medarbejdere.

Den afgørende driftsmæssige årsag til, at ledelsen ikke kan tilbyde at oprette en stilling, hvor en medarbejder alene varetager Jobhusets satellitfunktion skyldes, at det vil bringe dig for langt væk fra den faglige viden og de beslutninger, som kræves for at kunne varetage funktionen.

Der vil reelt set være tale om en ny stilling for dig da opgaven med Jobhusets satellitfunktion ikke udgør en væsentlig del af din stilling idag men alene en mindre del.

Endvidere vil det udgøre en for stor sårbarhed hvis alene en medarbejder varetager funktionen.

I forhold til mulige skånehensyn udtaler din læge den 3. marts 2023, at det endnu ikke er muligt at udtale sig herom.

Det har ikke været muligt for ledelsen at iværksætte hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger der bevirker at du er egnet, kompetent eller disponibel til at løse de væsentligste funktioner, der er i din stilling.

Den påtænkte beslutning om afskedigelse fastholdes derfor og gøres endeligt, da forvaltningen finder at afskedigelsen er sagligt trods dit handicap.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. maj 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget.

Klager blev opsagt på grund af sin langvarige sygemelding, som var en følge af klagers handicap.

Indklagede har haft kendskab til klagers udfordringer stort set siden klagers ansættelse.

Indklagede fik kendskab til klagers autisme i foråret 2020.

Indklagede hverken anmodede om eller indhentede oplysninger fra klagers egen læge eller psykiater, før indklagede i foråret 2023 anmodede om friattest fra klagers egen læge.

Statusattesterne fra juni og november 2022 samt den generelle helbredsattest fra oktober 2022 sendte klager selv til sin teamleder uden anmodning.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt overholdt sin forpligtelse til at foretage rimelige og hensigtsmæssige tilpasninger af klagers arbejdsopgaver.

Klagers sygemelding i 2020 kunne have været undgået, hvis indklagede havde overholdt sin forpligtelse.

Indklagede afviste konsekvent, at der var mulighed for omplacering eller fastholdelsesfleksjob.

Dette blev afvist ved alle sygeopfølgningssamtaler.

Indklagede fastholdte i stedet, at klager udelukkende kunne vende tilbage til sin oprindelige stilling på ordinære vilkår.

Indklagede har flere gange under klagers ansættelsestid foretaget omplacering af andre medarbejdere.

Indklagede har også fleksjobbere ansat, ligesom indklagede har studentermedhjælpere ansat på 10 til 20 timer om ugen.

Der var tidligere en medarbejder ansat fast i en stilling svarende til den, som klager foreslog, at klager kunne varetage i indklagedes jobhus.

Stillingen i jobhuset blev delt mellem alle medarbejderne i det team, som klager var ansat i.

Indklagede forsøgte ikke at tilpasse klagers arbejdsopgaver.

Dette var lagt ud til klager selv og de makkerskaber, som klager var en del af.

Klager arbejdede fuld tid på helt ordinære vilkår.

Der blev ikke taget hensyn til de udfordringer, som klagers handicap medførte.

Indklagede var ikke interesseret i, at klager skulle bibeholde tilknytningen til arbejdspladsen.

Der blev først afholdt sygeopfølgningssamtale i august 2022, hvilket var tre måneder efter klagers sygemelding.

Derefter blev der først afholdt en ny samtale fem måneder senere i januar 2023.

Ved begge samtaler udtalte indklagede, at de hurtigst muligt ville indkalde til rundbordssamtale med sygedagpengehuset.

Dette skete ikke.

Samtalerne blev afholdt i mødelokaler, der ikke lå i tilknytning til klagers kollegaer, ligesom klager skulle vente i opgangen.

Det var dermed underforstået, at klager ikke skulle i kontakt med sine kollegaer.

Indklagede har haft rig mulighed for at afprøve tilpasninger, idet indklagede havde haft kendskab til klagers autismediagnose siden 2020.

Indklagede havde også før klagers sygemelding i 2020 kendskab til klagers udfordringer med stress, belastning og kommunikation i forhold til kollegaer.

Indklagede har også været vidende om, at klager var udsat for eksklusion og mobning fra kollegaer.

På trods heraf forsøgte indklagede ikke at tilpasse klagers stilling.

Det fremgår af indklagedes formuleringer ved sygeopfølgningssamtalerne, at indklagede ikke havde viljen til at iværksætte nødvendige foranstaltninger for at fastholde klager.

Dette var en medvirkende årsag til, at det blev vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt med virksomhedspraktik og afprøvning af klagers arbejdsevne i en anden virksomhed, hvor skånehensyn ville blive tilgodeset.

Det blev vurderet, at indklagede ikke havde interesse i at foretage nødvendige foranstaltninger eller samarbejde om, hvilke opgaver klager kunne varetage fremadrettet.

Indklagede var alene interesseret i, at klager skulle vende tilbage på ordinære vilkår uden de nødvendige tilpasninger og skånehensyn.

Klager foreslog over for indklagede, at klager kunne varetage satellitfunktionen hos jobhuset.

Arbejdsopgaverne i satellitfunktionen var begrænsede til hjælp og vejledning til ansøgning om kontanthjælp.

Vejledningen skete efter en fast struktur i form af en afkrydsningsliste.

Alle de relevante oplysninger var tilgængelige i printede udgaver, hvorfor det ikke var nødvendigt at huske alt.

Arbejdsopgaverne var meget strukturerede og ensartede, ligesom der var eget kontor og ro.

Samarbejde med kollegaer foregik primært via mail.

I satellitfunktionen ville alle klagers skånehensyn således kunne tilgodeses uden større indsats fra indklagede.

Åbningstiden i satellitfunktionen var fra kl.

9.00 til 14.00, hvorfor der var mulighed for nedsat tid og fleksjob.

Klager er enig med indklagede i, at klager ikke ville kunne vende tilbage på ordinære vilkår.

Klager er ikke enig i, at klager ikke var kompetent, såfremt de nødvendige foranstaltninger blev iværksat, herunder fastholdelsesfleksjob med andre arbejdsopgaver.

Klager fik således i 2019 og 2021 lønforhøjelse på baggrund af sin faglige indsats og kompetencer.

Det er korrekt, at klager har udfordringer med hukommelse og behov for struktur.

Klagers udfordringer er primært social kommunikation, herunder social omgang med kollegaer.

Klager har ikke problemer med faglig kommunikation.

Der var mange tilbagevendende rutineprægede arbejdsopgaver, som klager kunne varetage på trods af sine udfordringer.

Der ville have været tale om en ændring af klagers arbejdsopgaver og ikke oprettelse af en ny stilling.

Det er klagers overbevisning, at indklagedes anmodning om et møde med jobcenteret den 7. marts 2023 om afklaring af klagers arbejdsevne var en formsag og ikke en reel forespørgsel om mulighederne for fastholdelsesfleksjob.

Dette skyldes, at indklagede gentagne gange udelukkede alle muligheder for fastholdelsesfleksjob, hvilket fremgår af referaterne fra sygeopfølgningssamtalerne.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede anerkender, at klager havde en funktionsbegrænsning af langvarig karakter, der kan betragtes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er indklagedes vurdering, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling, og at dette ikke ville ændre sig inden for rimelig tid.

Det fremgår af helbredsattesten af 31. oktober 2022 og statusattesten af 21. november 2022, at klager blandt andet havde hukommelsesbesvær, overbliksvanskeligheder og svært ved at se film og læse bøger.

Der var brug for struktur samt velafgrænsede overskuelige arbejdsopgaver.

Klager burde arbejde alene, have eget kontor og have sine egne sager.

Der var brug for betydelig nedsat arbejdstid samt betydelige begrænsninger af forstyrrende lys- og lydindtryk.

Det er indklagedes vurdering, at de nævnte skånehensyn ikke ville gøre det muligt for klager at udføre de væsentligste funktioner i stillingen som socialrådgiver ved Ydelsescentret.

Stillingen fordrer, at der kan navigeres i en arbejdsdag, som kan være uforudsigelig, og hvor nogle opgaver kræver, at man kan smide det man har i hænderne for at hjælpe borgeren.

Stillingen fordrer desuden, at klager skulle være i stand til at sagsbehandle, herunder læse sager samt kommunikere med offentlige og private instanser, og overskue borgernes situation og behov med henblik på at tænke i helhedsorienterede løsninger for borgerne, herunder at være i fysisk rum med borgerne, når det er påkrævet.

Klagers væsentligste opgave bestod i at give økonomisk vejledning til borgere på offentlig forsørgelse samt sagsbehandle ansøgninger om hjælp hertil.

Vejledningen blev givet både telefonisk og ved fysiske møder.

Stillingen fordrer desuden i særdeleshed også kontakt med kollegaerne, hvor der skal ske koordinering, overlevering og sparring på sagerne.

Klager bestred en gang om ugen en vagtfunktion, hvor der skulle ydes hjælp til borgere med akutte problemstillinger.

Cirka en gang om måneden varetog klager opgaven i Jobhusets satellitfunktion.

Her bestod opgaven i at hjælpe ledige ikke-forsikrede borgere med at ansøge om kontanthjælp.

En opgave der krævede, at klager var i stand til at have samtaler med borgere.

Klager skulle formå at vejlede om aktivlovens bestemmelser, samt støtte borgere til at udfylde ansøgninger om forsørgelse og fremskaffe nødvendig dokumentation til ansøgningerne.

Klager skulle ligeledes videreformidle relevante oplysninger til den kollega, som skulle behandle ansøgningen.

Indklagede har været afskåret fra at afprøve klager i satellitfunktionen i jobhuset, herunder om en placering af klager i satellitfunktionen kunne være en hensigtsmæssig foranstaltning.

Klager var på afskedigelsestidspunktet sygemeldt på ubestemt tid, og ifølge klager selv ikke i stand til at starte op.

Dette blev underbygget af en friattest fra klagers egen læge, hvor lægen anførte, at klagers sygemelding var uvis, ligesom lægen ikke kunne udtale sig om klagers skånehensyn.

Jobcenterrådgiver og klager fandt det desuden mest hensigtsmæssigt, at en virksomhedspraktik skulle etableres på anden arbejdsplads.

Indklagede anmodede den 7. marts 2023 om et møde med jobcenteret med henblik på at drøfte klagers tilbagevenden.

Her blev det oplyst, at klager skulle i virksomhedspraktik i perioden 11. april 2023 til 9. juli 2023.

Først efter virksomhedspraktikken ville klagers arbejdsevne være kendt.

På afskedigelsestidspunktet den 28. april 2023 var det dermed ikke afklaret, hvorvidt klager ville være berettiget til et fastholdelsesfleksjob, herunder hvilke skånehensyn der ville gøre sig gældende.

Indklagede var dermed på afskedigelsestidspunktet afskåret fra at vurdere, hvorvidt et fastholdelsesfleksjob ville være en hensigtsmæssig foranstaltning, som indklagede ville være forpligtet til at foretage.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager er diagnosticeret med aspergers syndrom, ligesom klager led af stress og en akut belastningsreaktion.

Af den generelle helbredsattest af 31. oktober 2022 og statusattesten af 21. november 2022 fremgår, at klagers funktionsevne var væsentligt og varigt nedsat, ligesom der fremgår en række varige skånehensyn.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev den 3. maj 2022 afskediget på grund af længerevarende fravær.

Klagers fravær skyldtes klagers lidelser og funktionsbegrænsninger.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Indklagede var bekendt med, at klager var diagnosticeret med aspergers syndrom.

Indklagede blev også oplyst om klagers helbredsmæssige situation under sygeopfølgningssamtalerne, ligesom klager sendte kopi af de lægelige oplysninger til indklagede.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Klager var fuldtidssygemeldt fra den 3. maj 2022 og frem til, at hun blev afskediget den 28. april 2023.

I de lægelige oplysninger, herunder statusattest af 21. november 2022 fra speciallæge i psykiatri er det bl.a. anført, at klager har betydelig nedsat belastningstærskel.

Klagers funktionsevne vurderes påvirket betydeligt, også varigt i negativ retning af lidelserne.

Der er beskrevet skånehensyn, herunder betydelig nedsat arbejdstid, der formentlig vil være varige.

Det fremgår af referatet fra sygeopfølgningssamtalen den 23. marts 2023, at klagers egen læge havde angivet, at der ikke kunne sættes et tidsperspektiv på, hvornår klager kunne vende tilbage til arbejdet.

Klager oplyste selv til samtalen, at hun ikke mente, at hun var klar til at starte op på arbejde i ydelsescentret.

Nævnet vurderer herefter, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde