Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - medhold

J.nr. 23-52629

En mand (klager), der har et udenlandskklingende navn, klagede over en elektrikervirksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at virksomheden gav manden afslag på sin ansøgning om en læreplads.

Af afslagets begrundelse fremgik, at virksomheden helst skulle have en person af dansk etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på baggrund af afslagets begrundelse, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Det påhvilede herefter virksomheden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Virksomheden havde ikke løftet denne bevisbyrde.

De forhold, som virksomheden havde oplyst, herunder kundernes ønsker til medarbejdernes etnicitet, kunne ikke tillægges betydning i en sag af denne karakter.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede elektrikervirksomhed gav klager afslag på sin ansøgning om en læreplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede gav klager afslag på en læreplads med henvisning til klagers etniske oprindelse.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 9. juni 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

En mand, som har et udenlandskklingende navn, søgte den 14. februar 2023 en læreplads som elektriker hos indklagede.

På tidspunktet for ansøgningen var klager under uddannelse som elektriker.

Den 20. februar 2023 gav indklagede klager afslag på ansøgningen.

Af afslaget fremgår

”Vi søger faktisk en som dig i forhold til hvor langt du er i uddannelsen.

Men Vi må desværre sige nej til dig.

Grundet en lidt vild start her på året også skal vi helst have en der er dansk etnisk og det er grundet mange af vores ældre kunder osv.”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. juni 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på en læreplads.

Indklagedes afvisningspåstand

Klager protesterer mod indklagedes anmodning om, at der skal ske mundtlig bevisførelse fra indklagedes direktør samt en eller flere ansatte.

Det er klagers opfattelse, at sagen er tilstrækkeligt belyst, og at sagen er egnet til skriftlig behandling, idet klagen angår et skriftligt afslag med et klart og tydeligt indhold.

Den konkrete grund for afslaget er veldokumenteret, og det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det vil ikke være nødvendigt at redegøre mundtligt for kundernes ønsker, idet det er uden betydning, da direkte forskelsbehandling ikke kan begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.

I øvrigt er det klagers opfattelse, at kunders ønsker angående etnicitet aldrig kan være et sagligt hensyn.

Forskelsbehandling

Indklagede oplyste, at de søgte en person, der var på det stadie af uddannelsen, som klager var på, da klager søgte lærepladsen.

På trods af dette afslog indklagede klagers ansøgning.

Det fremgår udtrykkeligt af afslaget, at bevæggrunden for afslaget var, at klager ikke er etnisk dansk.

Klager blev således behandlet ringere på grund af sin etnicitet.

Den konkrete grund for afslaget er veldokumenteret, hvorfor det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede bekræftede telefonisk over for klager, at forskelsbehandlingen af klager skyldtes klagers etniske oprindelse.

Det forhold, at indklagede præciserer, at der i afslaget tillige er henvist til et ønske fra indklagedes ældre kunder, og det forhold, at indklagede oplyser, at indklagede flere gange tidligere har haft ansatte, der ikke har været dansk-etniske, ændrer ikke på det forhold, at indklagede begrundede afslaget til klager med, at klager ikke er etnisk dansk.

Der blev således ved fravalget af klager som medarbejder helt åbenbart lagt vægt på klagers etniske oprindelse.

Det er klagers opfattelse, at en person med dansk etnicitet ikke var blevet behandlet på samme måde i en tilsvarende situation.

Indklagede skrev således i afslaget, at de søgte en person som klager i forhold til, hvor langt klager var i uddannelsen, hvorefter indklagede gav klager afslag, fordi indklagede helst skulle have en person, der var etnisk dansk.

Det må antages, at klager, såfremt han var etnisk dansk, var blevet ansat, idet det af afslaget fremgår, at han var kvalificeret til stillingen.

Klager bemærker med henvisning til indklagedes bemærkninger om klagers sprogkundskaber, at klager er dansk statsborger samt født og opvokset i Danmark.

Klagers biologiske forældre er ligeledes født og opvokset i Danmark, ligesom klagers mormor og farmor har dansk etnisk oprindelse.

Klagers modersmål er dansk, og klager taler og skriver flydende dansk.

Det af indklagede anførte anfægtes derfor i sin helhed, idet der ikke er tvivl om, hvorvidt klager behersker det danske sprog tilstrækkeligt.

Klager havde først telefonisk kontakt med indklagede efter, at klager havde modtaget afslaget.

Indklagede havde således ingen forudsætninger for at vurdere klagers danskkundskaber forud for afslaget.

Indklagedes argument om, at afslaget skyldtes manglende danskkundskaber, mangler derfor faktiske holdepunkter.

Godtgørelse

Sagen blev omtalt i flere aviser, tv-programmer og på de sociale medier.

Sagen havde således samfundsmæssig bevågenhed, ligesom klagers navn blev offentligt kendt.

Dette afstedkom, at klager og klagers familie blev kontaktet af adskillige medier.

Klager måtte derfor gang på gang oplyse, at han ikke ønskede omtale af sagen.

Omtalen af sagen i medierne sammenholdt med, at klagers navn var offentligt kendt, har medført, at episoden var særligt krænkende, nedværdigende og ydmygende for klager.

Til støtte for påstanden om en godtgørelse på 50.000 kr. gøres det gældende, at der er flere skærpende omstændigheder, der taler for en betydelig forhøjelse af godtgørelsen.

Der er tale om direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet, ligesom et afslag på en læreplads har væsentlig betydning for elektrikeruddannelsen.

Sagen har desuden haft stor mediebevågenhed på et tidspunkt, hvor klagers navn var offentligt kendt.

Dertil kommer, at sagen har været belastende og krænkende for klager.

Endeligt gøres i forhold til godtgørelsens størrelse gældende, at sagens karakter i sig selv taler for at fastsætte en betydelig højere godtgørelse end udgangspunktet, idet forbud mod direkte diskrimination på grund af etnicitet inden for arbejdsmarkedet er et af kerneområderne i forhold til den beskyttelse, som forskelsbehandlingsloven fastsætter.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Indklagedes afvisningspåstand

Indklagede har flere gange tidligere haft ansatte, der ikke har været dansk-etniske.

Det er indklagedes vurdering, at dette forhold understøtter, at der ikke ved indklagede er en diskriminerende virksomhedspolitik.

Hvis sagens materielle prøvelse skal sikres fyldestgørende og korrekt, er det indklagedes vurdering, at der skal ske mundtlig bevisførelse fra indklagedes direktør samt en eller flere ansatte.

Det vil alene være på denne måde, at indklagede kan sikre sin retsstilling, herunder redegøre for kundernes ønske og sammenhængen af dette med omsætning samt indklagedes generelle virksomhedspolitik til etnicitet i ansættelsesforhold.

Sagen kan alene afgøres ved mundtlig bevisførelse, da indklagede ellers risikerer at lide et markant retstab ved, at visse forhold vil være udeladt ved den materielle prøvelse.

Forskelsbehandling

Indklagedes afslag skal særligt ses i lyset af, at indklagede havde haft en vild start på året og, at afslaget også var begrundet i mange af indklagedes ældre kunder.

Begrundelsen for afslaget var således ikke selve etniciteten, men det forhold at mange af indklagedes kunder, særligt i det ældre segment, udtrykte ønske om at være i kontakt med dansk-etniske medarbejdere.

Spørgsmålet i sagen er således reelt, om en dansk virksomhed er berettiget til at tage sådanne hensyn, hvis det er afstedkommet af kundernes udtrykkelige ønske herom.

Ved etnisk oprindelse forstås generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse mv. Om end ordlyden i afslaget isoleret set må forstås sådan, at begrundelsen var forskelsbehandling grundet etnicitet, havde begrundelsen reelt aldrig haft årsag i klagers tilhørsforhold til en gruppe af personer.

Det afgørende var klagers sprogkundskaber, og ikke hvilket tilhørsforhold klager havde.

Formuleringen i afslaget var uden tvivl uhensigtsmæssig, men det ændrer ikke på, at årsagen ikke kan henføres til et generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, mv.

Det er ikke ukendt for klager, at årsagen til afslaget var klagers sprogkundskaber.

Det blev således uddybet over for såvel klager som klagers mor, at afslaget skyldtes klagers sprogkundskaber.

Det er formentlig korrekt, at en person med dansk etnicitet var blevet ansat.

Det skyldes dog ikke etnicitet, men at en person med dansk etnicitet antageligvis ville begå sig tilstrækkeligt i forhold til sine sprogkundskaber.

Det er utvivlsomt, at en person med dansk etnicitet ikke var blevet ansat, hvis sprogkundskaberne var på samme niveau som klagers og situationen havde været i en tilsvarende travl periode som i den nærværende sag.

Ordlyden i afslaget var alene en henvisning til det sproglige aspekt.

Det er desuden ubegribeligt for indklagede, hvorfor det skulle have en betydning, hvilket tilhørsforhold en ansat har, da hensynet fra indklagede netop var det ældre segments behov for sproglig forståelse og ikke, at indklagedes ældre kundesegment alle skulle være racister.

Indklagede har således aldrig skelet til personers etniske tilhørsforhold, herunder ved at ansætte andre personer med forskellig etnicitet.

Der kan således ikke alene tages udgangspunkt i en enkelt mail i vurderingen af, om der foreligger direkte etniske forskelsbehandling.

En afvisning på grund af sprogkundskaber kan være indirekte forskelsbehandling.

Det må i den forbindelse vurderes, om der foreligger en saglig grund til en eventuel indirekte forskelsbehandling, samt om denne er proportional.

Det bemærkes i den forbindelse, at klager formentlig ikke var blevet afvist, hvis klager havde ansøgt i en periode, hvor der ikke var ekstraordinær travlhed.

Indklagede er som udgangspunkt ikke afvisende over for at tage hensyn til potentielle ansattes manglende sprogkundskaber.

Indklagedes afvisning skal ses som ude af kontekst, da afvisningen var udtryk for flere forhold, der var gældende i en særlig periode og derfor også krævede særlige krav til de ansatte.

Det gøres gældende at arbejdets karakter forudsatte et højere niveau af danskkundskaber end normalt, idet indklagedes medarbejdere ofte skulle tale med personer, herunder ældre personer, der ikke er i stand til at have en effektiv kommunikation med personer, der ikke talte godt dansk.

Det har ved en række lejligheder medført behov for ekstra ressourcer, da der har været behov for flere opfølgninger over for kunderne.

En sådan ansættelse ville således lægge et væsentligt ressourcepres på indklagede.

Godtgørelse

Det ses ikke i sagen nærmere belyst eller dokumenteret, hvilke forhold, herunder mediebevågenheden, der måtte berettige til en forhøjet godtgørelse.

Allerede af den grund synes godtgørelsen at være forhøjet uberettiget.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Indklagedes afvisningspåstand

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Forskelsbehandling

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fik den 20. februar 2023 afslag på sin ansøgning om en læreplads hos indklagede.

Af afslagets begrundelse fremgår, at indklagede helst skulle have en person af dansk etnisk oprindelse.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde.

De forhold, som indklagede har oplyst, herunder kundernes ønsker til medarbejdernes etnicitet, kan ikke tillægges betydning i en sag af denne karakter.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 9. juni 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde