Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning

J.nr. 25-8124

En mand (klager), der var diagnosticeret med fibromyalgi, klagede over en kommune (indklagede 1), en myndighed (indklagede 2) og en interesseorganisation (indklagede 3).

Manden mente, at de indklagede alle havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med de retlige vilkår, som er forbundet med fleksjobordning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der var ikke nogen oplysninger i sagen, som tydede på, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Nævnet havde ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager havde et handicap i lovens forstand.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med de retlige vilkår, som er forbundet med fleksjobordning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 28. oktober 2012 blev klager diagnosticeret med fibromyalgi.

Den 19. november 2015 blev klager bevilliget fleksjob.

Den 12. juni 2024 modtog klager et brev fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

” Vi indkalder dig hermed til samtale i forbindelse med at du er flyttet til [bopælskommune]

…

Det handler samtalen om

Til samtalen skal vi tale o dit fleksjob”

Den 28. juni 2024 modtog klager et brev fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

” Vi indkalder dig til opfølgningssamtale

…

I forbindelse med at du er flyttet til [bopælskommune] den 1. juni 2024 har [jobcentret] bevilget fleksløntilskud gældende fra 1. juni 2024 til 30. september 2024.

…

Det handler samtalen om

Til samtalen skal vi tale om dit aktuelle fleksjob, hvor du arbejder 25 timer om ugen.

Med denne arbejdsevne er jobcentret i tvivl om du fremover vil være fleksjobberettiget, så derfor vil jeg meget gerne møde dig for at drøfte dine ansættelsesforhold og skånehensyn.

”

Den 4. juli 2024 modtog klager et brev fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

” Vi har i forbindelse til flytning til [bopælskommune] godkendt din ansættelse i fleksjob fra 1. juni 2024 indtil 30. september 2024

…

Vi har afgjort, at du fra lørdag d. 1. juni 2024 kan ansættes i permanent fleksjob som montagetekniker (it-tekniker) hos [arbejdsgiver].

Din ugentlige arbejdstid er 25 timer.

Din effektive ugentlige arbejdstid er 25 timer, da fleksjobbet er oprettet af [jobcenter] med en arbejdsintensitet på 100 %.

Du har siden 8. juni 2023 været ansat hos [arbejdsgiver].

…

Begrundelse for afgørelsen

Vi har godkendt denne ansættelse i permanent fleksjob for perioden 1. juni 2024 til 30. september 2024, da vi vurderer, at du med en ansættelse på 25 timer udnytter din arbejdsevne bedst muligt.

Med en arbejdstid på 25 timer om ugen er jobcentret i tvivl om du vil fremover vil være fleksjobberettiget.

Vi lægger i den forbindelse vægt på at du i din ansættelse hos [arbejdsgiver] har en effektiv arbejdsevne på 25 timer om ugen, men på grund af din tidligere sagsbehandlers nedenstående udtalelse i ”Vurdering af din arbejdsevne” godkendes fleksjobbet af [jobcentret] indtil 30. september 2024.

…

Vurdering af din arbejdsevne

[Sagsbehandler] har vurderet i forbindelse med din flytning til [jobcentret], at ”[klagers] ansættelse hos [arbejdsgiver] startede den 08.06.2023 oprindeligt frem til 31.12.2023.

Efterfølgende forlængelse frem til 30.09.2024.

Han er ansat i hele perioden med 25 timer, 100 % effektivitet.

Der er ikke fulgt op på, om nuværende arbejdsgiver vurderer [klagers] arbejdsevne 100%.

Ift.

tidligere historik påtænker undertegnet, at han også i dette job vil have en effektivitet på omkring 50%”

Særlige skånehensyn

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. januar 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 404.040 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af de indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager har fremsat påstand om, at de indklagede i godtgørelse skal betale 404.040 kr.

Klager har gjort gældende navnlig, at den nationale fleksjobordning strider mod beskæftigelsesdirektivet.

Fleksjob er en ordning til arbejdstagere med handicap, som er målrettet arbejdsmarkedet.

Det er kun arbejdstagere, som har et handicap i direktivets forstand, som kan få fleksjob.

Kriterierne for at blive bevilliget fleksjob er ikke ensartet med kriterierne for at have et handicap efter EU-domstolens fortolkning af beskæftigelsesdirektivet.

Kommunerne kræver, at en fleksjobbevilliget løbende bliver indkaldt til samtaler om arbejdsvilkår, arbejdsopgaver og arbejdseffektivitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Klager har klaget over de retlige vilkår, som er forbundet med den nationale fleksjobordning.

Der er ikke nogen oplysninger i sagen, som tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i lovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

Nedsat arbejdstid på 25 timer om ugen ekskl.

frokost fordelt på alle hverdage og helst i tidsrummet kl.

9 til kl.

15.

-

Der skal være struktur på arbejdsopgaverne med de samme opgaver hver dag.

For mange ændringer i opgaverne betyder, at du bliver mentalt udtrættet.

-

Du skal så vidt muligt have selvstændige arbejdsopgaver

-

Undgå tunge løft, dvs. op til max.

10 kg.

-

Undgå rygbelastende arbejde

-

Undgå stillesiddende arbejde

-

Undgå stress”