Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - afvisning

J.nr. 25-40984

En kvinde (klager) klagede over et museum (indklagede).

Kvinden mente, at museet havde forskelsbehandlet hende på grund af religion og tro i forbindelse med, at kvinden søgte en stilling som kurator hos museet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at museet havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger, der tydede på, at kvindens religion eller tro indgik ved museets vurdering af ansøgerne til stillingen eller i relation til forløbet med klager.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at klager søgte en stilling hos det indklagede museum.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 17. juli 2024 sendte klager en mail til indklagedes museumsdirektør og en af indklagedes kuratorer.

I mailen oplyste klager, at hun gerne ville arbejde frivilligt i en af indklagedes afdelinger.

Samme dag modtog klager et autosvar fra museumsdirektøren.

Den 13. august 2024 rykkede klager for svar på sin mail af 17. juli 2024.

Den 4. september 2024 svarede en konservator hos indklagede på klagers mail.

Af svaret fremgår bl.a., at museumsdirektøren og kuratoren ikke havde besvaret klagers mail, fordi indklagede ikke havde brug for en frivillig.

Den 2. februar 2025 sendte klager en mail til museumsdirektøren med sin ansøgning til stillingen som kurator for kunst fra den islamiske verden hos indklagede.

Den 7. marts 2025 sendte klager en ny mail.

Af mailen fremgår, at klager ikke havde modtaget en kvittering for sin ansøgning.

Klager anmodede indklagede om at oplyse, om indklagede havde truffet en beslutning om stillingen.

Den 10. marts 2025 svarede museumsdirektøren klager.

Af museumsdirektørens mail fremgår

”Unfortunately, we never received your application.

We have gone through all the different possibilities in our mail system including the different spam filters.

Though it is obvious from your screen shot that you sent it, it never arrived here.

I don't know how to explain it in a different way.

This is one of the rather disturbing aspects of modem communication means.

We have received around 90 applications for the position and some of the candidates are extremely qualified with curatorial museum experience etc. We have dealt seriously with all the applications and are now in the final phase with the second round of interviews with a very small group of candidates.

I am not sure that this will be a comfort to you, but I have read your application and had we received it in due time you nevertheless would not have been among the persons invited to the first interview because of the competition from other applicants.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. april 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med, at klager søgte stillingen som kurator hos indklagede.

Klager er zoroastrianer.

Det er klagers overbevisning, at indklagedes påstand om manglende modtagelse af klagers ansøgning var forankret i forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Klager anfægter ikke selve ansættelsesbeslutningen, men snarere indklagedes uprofessionelle kommunikation.

Tonen og indholdet af den mail, som klager modtog fra indklagede, var ikke i overensstemmelse med de respektfulde og høflige svar, som andre ansøgere, især dem af dansk oprindelse, tilsyneladende modtog.

I indklagedes mail af 10. marts 2025 er der henvist til ”curatorial museum experience” .

Dette var dog ikke et krav i stillingsopslaget.

Klager nævnte i sin ansøgning tydeligt sin erfaring med museumsarbejde og sine bidrag til andre institutioner.

Hvis ansøgningen var blevet læst og vurderet oprigtigt, ville indklagedes svar have afspejlet en vis grad af professionalisme og bevidsthed om klagers kvalifikationer.

Denne mangel på erkendelse afspejler en mangel på respekt for ansøgere uden for den danske eller europæiske kultursfære.

Klager havde kontaktet både kuratoren og museumsdirektøren forud for, at klager sendte sin formelle ansøgning.

I den forbindelse havde klager oplyst om sit akademiske fokus på zoroastriske tekstiler.

På grund af omstændighederne mener klager, at ansøgningen blev afvist udelukkende på grund af klagers zoroastriske identitet, da den pågældende stilling var kurator for kunst fra den islamiske verden.

Indklagedes sprogbrug i mailen af 10. marts 2025 udviste ikke det niveau af professionalisme, der må forventes af en respekteret kulturinstitution.

Særligt den sidste sætning i mailen, hvor indklagede oplyste, at selv hvis klagers ansøgning var modtaget rettidigt, ville klager ikke have været iblandt de kandidater, som blev inviteret til første samtale, virker nedladende og afvisende.

Der var ikke problemer med fremsendelsen af klagers ansøgning.

Af mailkorrespondancen fra 2024 fremgår, at indklagede modtog klagers mails.

Det fremgår også, at det er indklagedes almindelige og accepterede praksis, at der ikke bliver svaret på mails.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion og tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt religion og tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke i mailen af 10.marts 2025, af andre oplysninger eller af forløbet i øvrigt er oplysninger, der tyder på, at klagers religion eller tro indgik ved indklagedes vurdering af ansøgerne til stillingen som kurator eller i relation til forløbet med klager.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde