Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - medhold

J.nr. 23-36311

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som tømrersvend efter at have fremsat ønske om at holde forældreorlov.

Der var ikke for nævnet fremkommet oplysninger om, at manden havde varslet orlov inden for fristen efter barselslovens § 15, stk. 4, eller havde underrettet arbejdsgiveren om et ønske om at udskyde sit fravær inden for fristen efter barselslovens § 16, stk. 1.

Tre medlemmer af nævnet behandlede herefter mandens forestående forældreorlov som aftalebaseret, hvorfor den delte bevisbyrde fandt anvendelse.

Disse tre nævnsmedlemmer vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, da der var en så nær tidsmæssig sammenhæng mellem mandens fremsættelse af ønske om afholdelse af forældreorlov den 22. december 2022 og afskedigelsen den 25. januar 2023.

De tre medlemmer af nævnet vurderede ligeledes, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnsmedlemmerne lagde vægt på, at afskedigelsen var begrundet i arbejdsgiverens utilfredshed med mandens arbejde, men at arbejdsgiveren ikke forud for mandens varsling af forældreorloven ved en skriftlig advarsel eller på anden udtrykkelig måde over for manden havde tilkendegivet utilfredshed med klagers arbejde.

Arbejdsgiveren havde heller ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenteret utilfredsheden med mandens arbejde.

Med denne begrundelse stemte de tre nævnsmedlemmer for, at manden skulle have medhold i klagen.

To medlemmer af nævnet vurderede, at den omvendte bevisbyrde fandt anvendelse, da afskedigelsen af manden fandt sted efter, at manden fremsatte krav om at holde forældreorlov.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført af flertallet, stemte disse to nævnsmedlemmer for, at manden skulle have medhold.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 270.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som tømrersvend efter fremsættelse af krav om fravær efter barselsloven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som tømrersvend.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 270.000 kr. med procesrente fra den 12. april 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 23. maj 2021 blev klager ansat som tømrersvend hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at klager i forbindelse med fødslen af sit barn afholdt fædreorlov fra den 11. juli 2022 til den 24. juli 2022.

Indklagede har også oplyst, at klager i forbindelse med juleafslutningen hos indklagede den 22. december 2022 oplyste indehaveren af indklagede om, at klager ønskede at holde orlov efter barselsloven i løbet af foråret eller tidlig sommer i 2023.

Indklagede har oplyst, at indehaveren af indklagede meddelte klager, at det var fint, og at klager skulle vende tilbage med konkrete datoer for orloven.

Klager har oplyst, at klager en uge inden den 25. januar 2023 fremsatte krav om udnyttelse af barsel overfor indklagede.

Klager har også oplyst, at klager meddelte indklagede, at han ville være fraværende efter barselsloven fra start marts 2023 og to måneder frem, og at den præcise dato ville blive aftalt senere, da det afhang af, hvornår klagers ægtefælles orlov efter barselsloven endte.

Den 25. januar 2023 blev klager afskediget fra sin stilling.

Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet

”…

Det er med beklagelse, at jeg herved må meddele dig, at du opsiges fra din stilling som tømrersvend i [indklagede] med fratrædelse den 28. februar 2023 i henhold til varslet i din ansættelseskontrakt.

Såfremt du ønsker en skriftlig begrundelse for afskedigelsen, bedes du anmode herom.

…”

Den 24. februar 2023 anmodede klager om en skriftlig begrundelse for afskedigelsen.

Den 28. februar 2023 fremsendte indklagede følgende mail til klager

”…

Du har ønsket at jeg kommer med den begrundelse jeg gav dig til din opsigelsessamtale på skrift, så den får du her.

Helt grundlæggende er jeg ikke tilfreds med den kvalitet du har udført arbejdet med, samt at jeg har mistet tilliden til det du siger og gør.

Jeg har fået en række klager fra kunder, på projekter, som du har arbejdet på, og har kunnet konstatere at arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt.

Det drejer sig bl.a. om manglende fugearbejde, materialer der ikke var i orden efter montage, og helt grundlæggende forkert opbygning af konstruktioner.

Ydermere har kunder klaget over at du ikke har efterlevet aftaler med dem, og har forladt stedet uden at der er blevet ryddet op efter udført arbejde.

Jeg har ved flere lejligheder konstateret at, du har skrevet flere timer på timesedlen, end du faktuelt har arbejdet, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt.

Det er med baggrund i ovennævnte forhold, at jeg har set mig nødsaget til at opsige dig, da din måde at arbejde, og handle på ikke er i overensstemmelse med de værdier vi har i virksomheden.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. april 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Indklagede har fremlagt en udtalelse af 8. september 2023 fra en af klagers tidligere kollegaer om samarbejdet med klager.

Indklagede har desuden fremlagt flere udaterede skærmbilleder af sms-beskeder, der efter det oplyste er skrevet af klagers tidligere kollegaer angående samarbejdet med klager.

Indklagede har også fremlagt et udateret skærmbillede af en sms-besked fra en person, der efter det oplyste er en klage fra en kunde over klagers arbejde hjemme hos kunden.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som tømrersvend en uge efter, at han fremsatte krav om udnyttelse af barsel.

Det anføres i begrundelsen for afskedigelsen, at indklagede generelt var utilfreds med den kvalitet, som klager havde udført, og at indklagede havde mistet tilliden til klager.

Desuden påpegede indklagede, at der forelå klager fra kunder over klagers arbejde.

Klager har ikke udført det pågældende arbejde, men har hjulpet med at genoprette fejlene.

Klager har flere gange udbedret andre kollegaers arbejde.

Klager er kun blevet oplyst om én klage fra en kunde under sin ansættelse.

Der var tale om dårligt udført arbejde, og klager talte med sin chef om klagen.

Klager er på intet tidspunkt blevet gjort bekendt med andre klager inden afskedigelsen.

Den klage, som klager blev gjort bekendt med, kan ikke begrunde afskedigelsen af klager.

Klager bestrider indklagedes beskrivelse af klagers arbejdskvalitet i forbindelse med et projekt med udskiftning af vinduer.

Klager deltog kun kortvarigt i arbejdet og var kun med til at skifte to ud af seks vinduer.

I den resterende del af perioden var klager sygemeldt, og derfor er klager uforstående over for den kritik, som rettes særligt mod klager.

Ved et andet projekt var klager enig i, at hans arbejde var delvist behæftet med mangler, men disse blev udbedret.

¬Indklagede angiver, at klager har skrevet flere timer på timesedlen, end han faktuelt har arbejdet.

Klager bestrider dette.

Klager har enkelte dage mødt 15 minutter senere på arbejde, men i disse tilfælde er klager blevet 15 minutter mere.

Det er korrekt, at klager er kørt fra arbejdet på et tidspunkt og har registreret et senere tidspunkt nogle gange.

En gang kørte klager på genbrugsstationen for at tømme en fyldt bil.

Derfor var arbejdstiden registreret en halv time frem.

Det er korrekt, at klager ofte mødte lidt senere end kl.

07.00, da han skulle aflevere børn i dagtilbud.

Eftersom indstemplingssystemet er sat til kun at kunne stemple ind hver halve time, havde klager ikke mulighed for at registrere sin eksakte arbejdstid.

Indklagede er bekendt med, at arbejdstiden kun kan registreres i halve timer, og er flere gange blevet bedt om at ændre det af medarbejderne.

At der opstår et hul til at kunne føre timer ind korrekt, kan ikke være en afskedigelsesgrund, da det må forventes, at klager registrerer den nærmeste halve time.

Den tid, klager mødte senere eller gik før, arbejdede han tilsvarende længere på andre dage.

Hertil skal det understreges, at da der kun er mulighed for at stemple ind hver halve time, vil der meget nemt opstå situationer, hvor man ikke kan registrere sine timer korrekt, medmindre man formår at møde præcis klokken hel eller halv.

Da klager således ikke har snydt med tidsregistreringen, mener klager ikke, at der er tale om en afskedigelsesgrund, hvorfor det ikke kan være den korrekte årsag til afskedigelsen.

Indklagede har ikke forhørt sig hos klager angående tidsregistreringen.

Dette underbygger, at afskedigelsesgrunden ikke stemmer overens med, hvorfor klager reelt er blevet opsagt.

Klager vil ligeledes have vidner i form af tidligere kollegaer, der kan bekræfte, at han ikke har snydt med timeregistreringen.

Afskedigelsen begrundet i generel mistillid til klager findes ikke at være tilstrækkeligt bevis for, at afskedigelsen ikke skyldes klagers forestående barsel.

Dette underbygges af, at klager uden varsel blev opsagt en uge efter, at han gjorde indklagede opmærksom på sit krav om barsel.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager blev afskediget på baggrund af manglende kvalitet i arbejdet samt snyd med registrerede timer.

Af klagen fremgår det, at klager skulle have oplyst indklagedes indehaver om ønsket om forældreorlov en uge før afskedigelsen.

Indklagede blev imidlertid bekendt med ønsket om forældreorlov allerede den 22. december 2022.

I forbindelse med juleafslutning hos indklagede den 22. december 2022 hjemme hos indehaveren oplyste klager således, at han ønskede at holde orlov i løbet af foråret/tidlig sommer 2023.

Indehaveren svarede, at det var fint og bad samtidig klager om at vende tilbage med konkrete datoer for orloven.

Det var på ingen måde overraskende for indklagede, at klager ønskede at afholde forældreorlov.

Det var nærmest forventeligt, idet klager i perioden fra den 11. juli 2022 til den 24. juli 2022 afholdt forældreorlov i forbindelse med, at barnet blev født.

Det er de færreste fædre, der ikke benytter sig af muligheden for forældreorlov.

Indklagede kunne imidlertid konstatere, at klagers tilgang til arbejdet ikke stemte overens med de værdier, der er hos indklagede.

At klager fremsatte ønske om forældreorlov hilste indklagede velkommen, og det har på ingen måde, helt eller delvist, haft indflydelse på afskedigelsen af klager.

Forud for afskedigelsen af klager var gået en periode, hvor indklagede havde modtaget en række klager over det arbejde, som klager havde udført.

Disse angik såvel det helt grundlæggende håndværksmæssige arbejde, herunder opbygning af konstruktioner, til kvaliteten og finishen af det arbejde, som klager havde udført hos indklagedes kunder.

Den manglende professionalisme hos klager og mangel på finish har påført indklagede store omkostninger til udbedring af det arbejde, som klager har udført.

Klager var også forud for afskedigelsen bekendt med, at der var kommet klager fra kunder over det af ham udførte arbejde, hvorfor det ikke først var noget, han blev bekendt med ved afskedigelsen.

Klager anfører i sin klage, at han ikke har lavet fejl, men at de opgaver, der er klaget over fra kunder, er udført af andre, og klager har været sendt ud for at rette op på fejlen.

Indklagede bestrider dette.

Klager har ikke de faglige kompetencer eller blikket for professionel finish til, at indklagede ville sende klager ud på den type opgaver.

Der er en enkelt kunde, der i forbindelse med sin klage til indklagede har udtrykt i kraftige vendinger, at kunden under ingen omstændigheder ville se klager på sin adresse igen.

Der vil kunne føres vidner i form af flere kunder, der har klaget over det af klager udførte arbejde og dermed bevidne, at det er klager, der ikke har udført arbejdet korrekt, og der derfor har været andre medarbejdere fra selskabet ude for at rette op på fejl og mangler.

Klager anfører, at han alene skulle være bekendt med en episode, hvor der fra kunder var blevet klaget over hans arbejde.

Klager er flere gange blevet gjort opmærksom på, at der er kommet klager fra kunder, hvor klager ikke har udført arbejdet med den forventelige kvalitet og professionalisme fra en faglært tømrer.

Klager var en af medarbejderne på et større projekt med udskiftning af vinduer.

I dette projekt blev der i særdeleshed klaget over det arbejde, der var udført af klager.

Klager er fuldt ud bekendt med disse fejl og mangler.

Ved et andet projekt klagede kunden ligeledes over det arbejde, som klager udførte og var ansvarlig for.

Kunden har også direkte over for klager klaget over arbejdets udførelse.

Indklagede har også viderebragt klagen til klager.

Klager forsøger i sit svar at påføre lærlingen ansvaret for nogle af disse fejl.

Dette kan lærlingen ikke genkende.

Hertil skal det i øvrigt oplyses, at det altid er den udlærte tømrers ansvar at sikre sig, at de lærlinge, som de er ansvarlige for, udfører arbejdet korrekt.

Klager har været sendt ud til kunden for at skrue nogle kiler fast, som ikke var skruet fast, som de skulle.

Klager meldte arbejdet færdigudført.

Efterfølgende konstaterede indklagede og kunden, at det kun var knap halvdelen af de kiler, der skulle skrues fast, som reelt var blevet det.

Det konstateredes, at selvom klager får mulighed for at rette op på egne fejl, vælger han alligevel ikke at udføre arbejdet fagligt korrekt.

Klager løj direkte over for indklagede om, at arbejdet med at udbedre fejlene omkring kilerne var udført.

Ved en efterfølgende total gennemgang af projektet kunne det konstateres, at arbejdet var så mangelfuldt og fejlbehæftet, at hovedparten af det udførte arbejde skulle laves om.

Dette kostede indklagede cirka 200.000 kr. i ekstraomkostninger.

Indklagede kan på ingen måde genkende det billede, som klager forsøger at tegne af de andre medarbejderes kvalitet i arbejdet.

Indklagede har et højt kvalitetsniveau, og det skal efterleves af alle medarbejdere.

Indklagede kunne forud for afskedigelsen af klager konstatere, at klager gentagne gange havde en ganske lemfældig omgang med sin timeregistrering og således bevidst skrev flere timer på sin ugeseddel, end han faktuelt havde arbejdet.

Indklagede blev opmærksom herpå, da flere medarbejdere hos indklagede undrede sig over klagers svingende komme- og gåtider.

At der ikke kan tidsregistreres i andet end halve timer, gør ikke, at der må skrives flere timer på, end der faktuelt præsteres.

Det må siges at være ganske påfaldende, at der ikke kan findes et eneste eksempel på, at klager har skrevet for lidt tid på sin tidsregistrering.

Hans registrering er altid i egen favør.

Øvrige medarbejdere har fint kunnet regulere timerne i systemet uden problemer, så det går op med plus- og minustimer.

For øvrige kolleger har der ikke været udfordringer eller situationer, hvor der er blevet snydt med timer.

Der blev ved ansættelsen aftalt, at klager nogle dage kunne møde senere, når han skulle aflevere børn, mod at arbejde længere på andre tidspunkter.

Klager har aldrig efterlevet delen om at blive længere.

Klager forsøger i sin klage at negligere de faktiske forhold, der er årsagen til, at indklagede valgte at afskedige ham.

Klager forsøger at tegne et billede af, at afskedigelsen i stedet er begrundet i det fremsatte ønske om at afholde forældreorlov.

I denne sag har indklagede afskediget klager på grund af manglende kvalitet i arbejdet og snyd med timeregistreringen.

Det er to afskedigelsesgrunde, der sammen og endog hver for sig vil kunne bære en saglig afskedigelse af klager.

Der er tale om to forhold, som fra indklagedes side kan dokumenteres i form af vidneforklaringer sammenholdt med de timesedler, som klager har afleveret.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barselsloven eller i varslingsperioder efter barselslovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 4, at en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9 og 10, eller overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.

Det fremgår af barselslovens § 16, stk. 1, at en lønmodtager, der ønsker at udskyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Klager har oplyst, at klager i januar 2023 meddelte indklagede, at han ønskede at afholde forældreorlov fra starten af marts 2023 og to måneder frem.

Indklagede har oplyst, at klager den 22. december 2022 oplyste indklagede, at han ønskede at holde orlov i løbet af foråret/tidlig sommer 2023.

Der er ikke for nævnet fremkommet oplysninger om, at klager har varslet orlov inden for fristen efter barselslovens § 15, stk. 4, eller har underrettet indklagede om et ønske om at udskyde sit fravær inden for fristen efter barselslovens § 16, stk. 1.

Tre nævnsmedlemmer udtaler

Vi behandler herefter klagers forestående forældreorlov som aftalebaseret.

Vi vurderer herefter, at den delte bevisbyrde finder anvendelse, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.

Klager skal derfor påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede har oplyst, at klager varslede afholdelse af forældreorlov over for indklagede den 22. december 2022, mens klager har oplyst, at varslingen over for indklagede blev givet i januar 2023.

Den 25. januar 2023 blev klager afskediget fra sin stilling som tømrersvend.

Indklagede begrundede den 28. februar 2023 afskedigelsen af klager med, at indklagede ikke var tilfreds med klagers udførelse af arbejdet, og at klager havde skrevet flere timer på timesedlerne, end klager faktuelt havde arbejdet.

Uanset om varslingen fandt sted den 22. december 2022 eller i januar 2023, vurderer vi, at der er en så nær tidsmæssig sammenhæng mellem klagers fremsættelse af ønsket om afholdelse af forældreorlov og afskedigelsen af klager, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er vores vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Vi har lagt vægt på, at indklagede ikke forud for klagers varsling af forældreorlov ved en skriftlig advarsel eller på anden udtrykkelig måde over for klager havde tilkendegivet utilfredshed med klagers arbejde.

I den forbindelse har vi også lagt vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret utilfredsheden med klagers arbejde, som i øvrigt er bestridt af klager.

De af indklagede fremlagte udaterede sms-beskeder om klagers arbejde kan ikke føre til en anden vurdering.

Med denne begrundelse stemmer vi for, at klager får medhold i klagen.

To nævnsmedlemmer udtaler

Da afskedigelsen af klager fandt sted efter, at klager fremsatte krav om at holde forældreorlov, påhviler det indklagede at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers krav om at holde forældreorlov.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af flertallet, stemmer vi for, at klager skal have medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 270.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 270.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. april 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

•

§ 16 a om delt bevisbyrde