Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - kompetence - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - kompetence - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 25-35345

En mand (klager), der var ordblind, klagede over Familieretshuset (indklagede).

Manden mente, at Familieretshuset havde forskelsbehandlet ham på grund af køn og handicap i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling af mandens sag om forældremyndighed.

Manden gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, fordi alene klagers ekspartner blev orienteret om, at en sagsbehandler hos kommunen ville deltage i et møde i Familieretshuset, og fordi klagers ekspartner blev partshørt i underretningen til kommunen fra ekspartnerens psykolog.

Det fremgik af Familieretshusets brev til klager, at det følger af Familieretshusloven, at kommunen skal inddrages i den type sager, og at Familieretshuset ikke altid har mulighed for at underrette forældrene herom.

Det fremgik desuden af mandens psykologs underretning, at underretningen ikke blev gennemgået med manden, da det ikke var muligt for psykologen at komme i kontakt med manden.

Nævnet vurderede på baggrund heraf og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i denne del af klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Manden havde desuden klaget over, at Familieretshuset havde sendt skriftligt materiale og afgørelser til manden, inden manden havde modtaget de nødvendige hjælpemidler til at læse indholdet heraf.

Nævnet vurderede, at denne del af klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed.

Nævnet kunne herefter ikke behandle denne del af klagen, da den falder uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, har et fælles barn med sin ekspartner.

Klager har fremlagt underretning af 12. oktober 2023 fra klagers psykolog hos dialog mod vold til klagers bopælskommune, hvoraf følgende fremgår

”…

[Klager] har selv henvendt sig til Dialog mod Vold i februar 2023 med ønske om hjælp, og mødte første gang til samtale i april 2023.

Henvendelsen var på baggrund af episoder med psykisk og fysisk vold overfor [ekspartner], hvor også [barn] har overværet voldsomme konflikter og voldsepisoder.

Undertegnede har på intet tidspunkt set [barn] eller [ekspartner], hvorfor skrivelsen baserer sig på samtale med [klager].

[Klager] beretter i september 2023 om ny episode med høj konflikt og vold.

På baggrund af, at der dermed fortsat er konflikt og vold i familien, er vi bekymrede for [barns] fortsatte trivsel og udvikling.

…

[Klager] udtrykker også selv bekymring for [barn] i forbindelse med at han fortæller om episoden i september.

Dertil er der en bekymring for udviklingen af tilknytning mellem far og [barn] samt dennes indvirkning på [barns] videre udvikling, mhp.

at give [barn] betingelser for at have et sundt, trygt og udviklingsfremmende opvækstmiljø.

…

[Klager] har været set til 14 individuelle samtaler i Dialog mod Vold, uden afgørende udbytte, og var planlagt til afslutning i oktober.

[Klager] melder dog afbud til de sidste to samtaler via en lettere kaotisk sms, med ønske om at afslutte forløbet præmaturt, med den årsag at han ikke oplever det hjælpsomt, og udtrykker også at han ikke har lyst til at leve længere.

Da det ikke lykkedes at træffe [klager] pr. telefon herefter, har [psykolog] pr. skriftlig tilbagemelding (sms/mail) fået valideret at tilbuddet her ikke er tilstrækkeligt for ham, men at han inviteres til at tage kontakt indenfor 7 dage, hvis han ønsker en afsluttende kontakt og han er blevet henstillet til at række ud til akut-hjælp, dette uden at det er lykkedes at etablere yderligere kontakt til [klager].

Det vides ikke om den let kaotiske sms var udtryk for et kortere øjebliksbillede eller en længerevarende tilstand.

[Klagers] nuværende tilstand eller ønsker (om fx støtte) kendes derfor heller ikke.

Denne underretning er ej heller gennemgået med [klager], grundet manglende mulighed for at etablere kontakt.

[Klager] har derfor heller ikke fået mulighed for at komme med sine kommentarer eller perspektiver på det skrevne.

…”

Klager har fremlagt sin bopælskommunes udtalelse af 13. oktober 2023 til Familieretshuset, hvoraf følgende fremgår

”…

Forvaltningen har d. 02.10.23 modtaget henvendelse fra Familieretshuset ift.

anmodning om udtalelse vedr.

[barn].

Forvaltningen kan orientere om, at der er en aktiv sag i forvaltningen vedr.

[barn].

Dette har der været siden februar 2022.

Sagen har været lukket i en måned i marts 2023.10.13.

[Afdeling] har udarbejdet børnefaglig undersøgelse i marts 2023 og lukket sagen.

Sagen blev grundet distriktssammenlægninger flyttet til [anden afdeling] hvor der i april 2023 kom en underretning fra politiet vedr.

vold og husspektakler i hjemmet forældrene imellem.

Der har ligeledes været en underretning fra egen læge i april 2023, hvor [ekspartner] fortæller lægen, at hun er blevet slået af [klager].

…

[Klager] er i denne periode meget truende overfor rådgiver og forvaltningen beslutter, at han ikke må have kontakt med forvaltningen i en periode på 3 mdr.

Under denne periode skriver [klager] under på, at [ekspartner] får den fulde forældremyndighed.

Forvaltningen modtager igen en underretning fra politiet i maj 2023, hvor de igen har været kaldt til adressen grundet husspektakler ifbm.

et samvær.

…

Forvaltningen havde opfølgningsmøde ift.

indsatsen i august, hvor [ekspartner og pædagogen giver udtryk for, at [barn] trives og [ekspartner] ser ikke længere behov for indsats, idet samarbejdet med [klager] kører fint.

Indsatsen afsluttes og der aftales, at der løbende vil følges op på [barns] trivsel.

Forvaltningen modtager underretning fra [ekspartners] psykolog fra dialog mod vold d. 29.09.29 ift.

Bekymring for [ekspartners] forældreevne, når hun er i kontakt med [klager], da han er psykisk terroriserende overfor hende.

Forvaltningen modtager underretning fra [klagers] psykolog fra dialog mod vold d. 12.10.23 ift.

Bekymring for [barns] trivsel ift.

[klagers] manglende indsigt i [barns] behov og under samvær.

…

Ut.

har aftalt med [ekspartner], at ut.

deltager i mødet i Familieretshuset d. 26.10.23 kl.

14.15.

…”

Den 30. april 2024 svarede Familieretshuset på klagers henvendelser af 1. og 9. marts 2024.

Af Familieretshusets svar fremgår følgende

”…

Vedrørende din ordblindhed

Du har oplyst, at du først i januar 2024 har fået hjælpemidler til bl.a. oplæsning.

Vi kan af sagen se, at du er tilmeldt DigitalPost, og at Familieretshuset har sendt breve til din e-Boks.

Vi kan hertil oplyse, at det er Familieretshusets opfattelse, at det er e-Boks, du skal kontakte, hvis du mener, at de ikke overholder webtilgængelighedsloven.

På www.eboks.dk kan du læse, hvordan du kontakter dem.

Vedrørende observationer fra psykolog

Familieretshuset kan ikke behandle klage over din psykolog.

Hvis du er utilfreds med din psykologs faglige arbejde, har du mulighed for at rette henvendelse til Psykolognævnet.

…”

Den 9. september 2024 svarede Familieretshusets på klagers henvendelse af 26. august 2024.

Følgende fremgår af Familieretshusets svar

”…

Vedrørende antal mødedeltagere

Du har oplyst, at du på mødedagen blev mødt af fem-seks deltagere, hvilket du ikke var oplyst om på forhånd.

Det fremgår af mødenotatet, at en jurist og en børnesagkyndig rådgiver fra Familieretshuset deltog i mødet, og at der derudover deltog en rådgiver og en praktikant fra kommunen.

Vi kan oplyse, at Familieretshuset har pligt til at kontakte kommunen, når vi behandler en sag efter familieretshuslovens § 7.

Dette står i familieretshuslovens § 29.

Der står også i familieretshuslovens § 30, at vi under vores behandling af sagen kan udveksle oplysninger med blandt andre kommunen, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet.

Der står også, at denne udveksling af oplysninger kan ske ved afholdelse af møder, og derfor inviterer vi kommunen med til mødet, hvis det vurderes at være relevant.

Det er således ikke usædvanligt, at der på møder i Familieretshuset kan deltage repræsentanter fra kommunen, og det er ikke altid muligt for os på forhånd at advisere en forælder om, at kommunen deltager.

Vedrørende manglende partsinddragelse

Du har oplyst, at du ikke fik mulighed for at blive partsinddraget i ”indberetninger” vedrørende dig.

Det fremgår af vores sag, at du løbende er blevet partshørt over de oplysninger, som vi har indhentet til brug for sagen.

De underretninger, som blev omtalt på mødet den 26. oktober 2023, er sendt til dig den 30. oktober 2023 sammen med mødenotatet.

…”

Klager har endvidere fremlagt Familieretshusets telefonnotat af 13. marts 2025 om telefonisk samtale med klager, hvoraf følgende fremgår

”…

Jeg ringer til [klager].

Jeg forklarer ham, at jeg ringer, fordi han den 10. marts 2025 har skrevet til Familieretshuset, at han har svært ved at forstå vores sagsbehandling og beslutningsproces.

Jeg nævner for ham, at vi ikke har mulighed for at afholde et møde med ham, som han har ønsket, men at da han er ordblind, ringer jeg nu til ham.

Jeg fortæller ham, at vi den 30. april 2024 og den 9. september 2024 allerede har besvaret henvendelser fra ham om de forhold, han nævner i sin henvendelse, og jeg henviser ham derfor til disse breve, som han under telefonsamtalen bekræfter, at han har modtaget.

[Klager] oplyser under samtalen bl.a., at han ikke har følt sig lyttet til under behandlingen af sagen i det familieretlige system, og jeg beklager, at det er hans oplevelse.

Herudover er [klager] optaget af at fortælle mig om, hvordan en række oplysninger i sagsakterne fra kommunen er faktuelt forkerte, herunder understreger han flere gange, at han aldrig har været truende.

[Klager] oplyser, at han er utilfreds med, at der ikke blev lavet en børnesagkyndig undersøgelse under sagens behandling.

Jeg oplyser ham om, at det fremgår af Lov om Familieretshuset § 28, stk. 3, at der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse som led i oplysningen af sagen, medmindre en sådan undersøgelse ikke er nødvendig for afgørelsen af sagen.

Vi har i brev af 18. december 2023 skrevet, ” Vi har ikke iværksat en børnesagkyndig undersøgelse, da vi vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved de indhentede udtalelser og den børnesagkyndige udtalelse.

” Han oplyser, at han er uenig i denne vurdering, hvortil jeg forklarer ham, at hvis familieretten fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, kunne de have iværksat yderligere undersøgelser.

Afslutningsvist forklarer jeg [klager], at han har mulighed for at indsende en ansøgning om samvær, hvorefter vi vil tage stilling til, om ansøgningen skal behandles eller ej.

Han afslutter samtalen med, at det har været åndsvagt og barnligt at tale med mig, og at jeg skulle skamme mig.

…”

Klager har endelig fremlagt ordblindetest af 20. januar 2020, hvoraf det fremgår, at klager er svært ordblind.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. marts 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling.

Ved møde med Familieretshuset den 26. oktober 2023 blev klager mødt af en gruppe mennesker, herunder kommunens sagsbehandler, uden at klager var orienteret.

Det fremgår af kommunens udtalelse til Familieretshuset af 13. oktober 2023, at ekspartneren blev underrettet om, at sagsbehandleren ville deltage.

Klagers psykolog sendte en underretning til kommunen uden at partshøre klager.

Klagers ekspartner blev hørt i forbindelse med ekspartnerens psykologs underretning til kommunen.

Både Familieretshuset og sagsbehandleren hos kommunen vidste, at klager er ordblind.

På trods af dette blev klager bombarderet med skriftligt materiale og afgørelser inden, at klager havde modtaget de nødvendige hjælpemidler, som klager var berettiget til.

Klager kunne ikke forstå eller overskue den skriftlige kommunikation, men forvaltningen fortsatte ufortrødent.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om forskelsbehandling på grund af køn

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling, herunder fordi alene klagers ekspartner blev orienteret om, at en sagsbehandler hos kommunen ville deltage i et møde i Familieretshuset, og fordi klagers ekspartner blev partshørt i underretningen til kommunen fra ekspartnerens psykolog.

Klager gør desuden gældende, at klager som mand ikke er blevet inddraget i samme omfang som klagers ekspartner, som er en kvinde.

Det fremgår af Familieretshusets brev af 9. september 2024 til klager, at det følger af Familieretshusloven, at kommunen skal inddrages i den type sager, og at Familieretshuset ikke altid har mulighed for at underrette forældrene herom.

Det fremgår desuden af klagers psykologs underretning af 12. oktober 2023, at underretningen ikke blev gennemgået med klager, da det ikke var muligt for psykologen at komme i kontakt med klager.

Nævnet vurderer på baggrund heraf og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det forhold, at klagers ekspartner af kommunen blev oplyst om, at der ville deltage en kommunal sagsbehandler ved mødet i Familieretshuset, kan ikke føre til en anden vurdering.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klager har klaget over, at Familieretshuset har sendt skriftligt materiale og afgørelser til klager, inden klager havde modtaget de nødvendige hjælpemidler til at læse indholdet heraf.

Nævnet vurderer, at denne del af klagen reelt angår et spørgsmål om tilgængelighed.

Nævnet kan herefter ikke behandle denne del af klagen, da den falder uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

Ligestillingsloven

•

Klagen af 23. marts 2025 med bilag

•

§ 1, stk. 1, 2 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1 og 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde