Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - kompetence - afvisning

J.nr. 25-31091

En mand (klager), der havde en etnisk arabisk oprindelse og var muslim, klagede over politiet og Anklagemyndigheden (indklagede).

Manden mente, at politiet og Anklagemyndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af religion og tro og etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med behandlingen af mandens straffesag.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling og forarbejderne hertil, at enhver, der udfører opgaver inden for lovens anvendelsesområde, er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.

Offentlige myndigheder er omfattet af loven i det omfang, de pågældende udfører opgaver inden for lovens anvendelsesområde.

Manden gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at manden blandt andet blev sigtet for psykisk vold som følge af, at han havde indgået en kontrakt om islamisk ægteskab med sin tidligere kæreste.

Klagen vedrørte dermed forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede politi- og Anklagemyndigheds behandling af en straffesag.

Nævnet vurderede, at politiets og Anklagemyndighedens behandling af en straffesag ikke var omfattet af lovens anvendelsesområde.

Forholdet faldt derfor uden for nævnets kompetence.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Nævnet bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for arbejdsmarkedet.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro og race og etnisk oprindelse i forbindelse med politiets og Anklagemyndighedens behandling af en straffesag.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han er muslim og har en etnisk arabisk oprindelse.

Den 5. marts 2025 modtog klager Anklagemyndighedens anklageskrift.

Af anklageskriftet af 5. marts 2025 fremgår blandt andet

”[Klager]

tiltales ved [byret] med påstand om straf for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 243, jf. § 89, psykisk vold

ved på ikke nærmere angivne tidspunkter i perioden fra den 1. april 2019 til december 2021, blandt andet på adresserne [adresser], samt andre ukendte steder, som tilhørende eller nært tilknyttet [klagers tidligere kærestes] husstand, gentagne gange over en periode, at have udsat [klagers tidligere kæreste] for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre [klagers tidligere kæreste], idet tiltalte som hendes kæreste

…

- fastholdt [klagers tidligere kæreste] i deres islamiske ægteskab, idet han gentagne gange skrev, at deres forhold skulle ophøre, hvorefter han ombestemte sig og mod [klagers tidligere kærestes] vilje besluttede, at forholdet skulle fortsætte,

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. marts 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro og race og etnisk oprindelse på grund af indholdet af anklageskrift af 5. marts 2025.

Det juridiske grundlag, som straffesagen er bygget på, er rodfæstet i racemæssig fordom mod islam og muslimer og har til formål at retsforfølge klager og udsætte klager for en uretfærdig rettergang.

Anklagemyndigheden og politiet har hævdet, at klagers tidligere kæreste var bundet af en islamisk ægteskabskontrakt med klager, hvilket gjorde hende ude af stand til at erklære separation under nogen omstændigheder.

Denne fejlagtige juridiske forbindelse mellem den islamiske ægteskabskontrakt og forbrydelsen psykisk vold antyder, at klager har udøvet kontrol over klagers tidligere kæreste.

Dette er ikke korrekt, da kontrakten ikke forpligter nogen af parterne til at blive i forholdet, og konen kan udtrykke sit ønske om ikke at forblive i forholdet, hvilket ville føre til en øjeblikkelig ophævelse af kontrakten.

Klager har indsendt beviser til politiet, som politiet og Anklagemyndigheden har ignoreret.

Politiets efterforskning var baseret på racemæssig diskrimination og bias mod Islam.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling og forarbejderne hertil, at enhver, der udfører opgaver inden for lovens anvendelsesområde, er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.

Offentlige myndigheder er omfattet af loven i det omfang, de pågældende udfører opgaver inden for lovens anvendelsesområde.

Lovens anvendelsesområde er al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blandt andet er blevet sigtet for psykisk vold som følge af, at han havde indgået en kontrakt om islamisk ægteskab med sin tidligere kæreste.

Klagen vedrører dermed forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede politi- og Anklagemyndigheds behandling af en straffesag.

Nævnet vurderer, at politiets og Anklagemyndighedens behandling af en straffesag ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Forholdet falder derfor uden for nævnets kompetence.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for arbejdsmarkedet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling