Legislator Case Law & Legislation
W20250963625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse - kompetence - afvisning

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9636 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse - kompetence - afvisning

KEN#LOKDOK23 2025 9636 Valid

J.nr. 25-8404

En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham, fordi manden ikke kunne købe varer hos virksomhedens webshop, idet klager ikke havde en e-mailadresse.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Manden havde oplyst, at han ikke havde mulighed for at købe varer hos indklagede, idet han ikke havde en e-mailadresse grundet manglende EDB-evner.

Nævnet vurderede, at klagen ikke drejede sig om forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan behandle uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet afviste herefter at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

KEN#LOKDOK23 2025 9636 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kunne købe varer hos indklagede webshop, idet klager ikke har en e-mailadresse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han ikke kan købe varer hos indklagede webshop, idet han ikke har en e-mailadresse.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. januar 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling, idet han ikke kan købe varer hos indklagede.

Klager er fritaget fra Digital Post.

Klager har manglende EDB-evner, hvorfor han ikke har en e-mailadresse.

Det er ikke muligt at købe varer hos indklagede uden at have en e-mailadresse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af handicap, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race og etnisk oprindelse.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Klager har oplyst, at han ikke har mulighed for at købe varer hos indklagede, idet han ikke har en e-mailadresse grundet manglende EDB-evner.

Nævnet vurderer, at klagen ikke drejer sig om forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan behandle uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet afviser herefter at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

KEN#LOKDOK23 2025 9636 Valid

•

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om forpersonsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →