Legislator Case Law & Legislation
W20250963325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9633 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afvisning

KEN#LOKDOK23 2025 9633 Valid

J.nr. 25-17294

En mand (klager), der fritaget fra Digital Post, klagede over et bibliotek (indklagede).

Manden mente, at biblioteket havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at biblioteket krævede bevis for, at manden var fritaget fra Digital Post.

Manden havde oplyst, at han var EDB handicappet.

I den forbindelse havde manden fremlagt, at han var fritaget fra Digital Post.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde godtgjort, at han på tidspunktet for den påstående forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at manden ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han havde et handicap i lovens forstand.

Det var herefter åbenbart, at der ikke kunne gives manden medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

KEN#LOKDOK23 2025 9633 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede bibliotek krævede bevis for, at klager var fritaget fra Digital Post.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en udateret kvittering, hvoraf fremgår bl.a.

” Kvittering

Jf. lov om Digital Post for offentlige afsendere er du blevet fritaget for Digital Post.

Det betyder, at du nu vil få din post fra offentlige myndigheder på papir, fx fra din kommune eller fra hospitalet.

…

Fritagelse har virkning fra: 01/09/2016

Fritagelsen er gældende for

Navn: [Klager]

…

Fritagelse foretaget af: [Bopælskommune]”

Klager har fremlagt et skærmprint af indklagedes hjemmeside, hvoraf fremgår bl.a.

”Du skal være oprettet som bruger ved [indklagede] for at kunne benytte vores tjenester.

Bruger fritaget for Digital Post

Er du fritaget for digital post foregår oprettelsen som bruger ved at møde op på [adresse] i bibliotekets åbningstid eller på [adresse]…

Husk at medbringe dokumentation på at du er fritaget for Digital Post, samt billedlegitimation.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. februar 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager er handicappet på grund af manglende evner inden for det digitale område.

Indklagede kræver dokumentation for, at klager er fritaget fra Digital Post.

Kravet om dokumentation for digital fritagelse udgør en hindring for at modtage ydelser hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager har oplyst, at han er EDB handicappet.

I den forbindelse har klager fremlagt, at han er fritaget fra Digital Post.

Nævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at han på tidspunktet for den påstående forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han har et handicap i lovens forstand.

Det er herefter åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2025 9633 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om forpersonsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9633 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →