Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - kompetence - sundhed - tilgængelighed - afvisning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - kompetence - sundhed - tilgængelighed - afvisning - ej medhold

J.nr. 23-51211

En mand (klager), der var diagnosticeret med fibromyalgi, klagede over et hospital (indklagede).

Manden mente, at hospitalet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at hospitalet ikke kunne garantere, at klagers kæreste kunne føde på en fødestue, hvor der var plads til en ekstra seng.

Klagen angik derudover påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hospitalet den 6. oktober 2022 sendte en underretning til kommunen om klagers adfærd.

Om plads på fødestuen

Nævnet vurderede, at klagen angik antallet af fødestuer hos indklagede, hvor der var plads til en kørestol og en ekstra seng.

Klagen angik således et spørgsmål om tilgængelighed, som nævnet ikke har kompetence til at behandle.

Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.

Om underretningen

Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at årsagen til underretningen var den adfærd, som indklagede oplevede klager udviste under og efter jordemoderkonsultationen den 23. september 2022.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede sendte en underretning til kommunen.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at baggrunden for underretningen var den af indklagede opfattede adfærd fra klager under jordemoderkonsultationen den 23. september 2022.

Underretningen var således ikke begrundet i klagers handicap.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede hospital ikke kunne garantere, at klagers kæreste kunne føde på en fødestue, hvor der var plads til en ekstra seng.

Klagen angår derudover påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 6. oktober 2022 sendte en underretning til kommunen om klagers adfærd.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle den del af klagen, som angår, at indklagede ikke kunne garantere, at klagers kæreste kunne føde på en fødestue, hvor der var plads til en ekstra seng.

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 6. oktober 2022 sendte en underretning til kommunen om klagers adfærd.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en lægejournal af 12. december 2022, hvoraf fremgår bl.a. følgende

”Pt.

har derimod generaliseret smertesyndrom i form af generelt hypersensibiliseret smertesystem, og han opfylder 2016 ACR kriterier til fibromyalgi, og vi må konkludere, at han har dette svære generaliserende smertesyndrom.

Herudover, og med overlap til fibromyalgi, har han funktionel lidelse af multiorgantype.

Det er en tilstand, hvor kroppen, og især hjernen, i sygelig grad er symptomproducerende i et omfang, så det i betydelig grad påvirker funktionsevnen.

…

Efter min vurdering er der tale om en varig og stationær lidelse.

”

Den 23. september 2022 var klager med sin gravide kæreste til en jordemoderkonsultation hos indklagede.

Af journalnotatet fremgår bl.a. følgende

”Hensyn, der evt.

måtte tages som i tænker er af betydning: [Klager] har kroniske smerter og bruger kørestol.

Specifikke ønsker til fødslen: MEGET vigtigt for parret at de får en stor stue, hvor [klager] kan være i sin kørestol og meget gerne en seng til [klager].

Hvis det er muligt, vil [kæreste] gerne i badekar.

Parret prioriterer dog højere at have god plads til [klager].

…

Pludselig bliver [klager] aggressiv og truende overfor ut.

Parret udvises fra lokalet, og konsultationen afsluttes.

”

Den 6. oktober 2022 modtog klagers kæreste et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a. følgende

”Det er sygehusafdelingers ansvar at bekymre sig for patienter og patienters børn.

Dette for at sikre at alle muligt relevante borgere får adgang til råd, vejledning eller hjælp ved behov.

Servicelovens §153 pålægger sygehusafdelinger dette ansvar, via den skærpede underretningsforpligtelse, for at sikre at familier støttes rettidigt i tilfælde af bekymring.

Det er vurderet i forbindelse med Jeres sidste jordemoderkonsultation på [indklagede], at Servicelovens §153 skal overholdes via en underretning til Jeres bopælskommune.

Jeg vedhæfter derfor kopi af den skrivelse, der dd.

afsendes til Familierådgivningen i [kommune].

”

Af den vedhæftede underretning til klagers kommune fremgår bl.a. følgende

”D.

23. september 2022 er [kæreste] og barnefar til jordemoder, hvor [kæreste] er 35+ uger henne i sin graviditet.

Undertegnede skal som socialrådgiver på [indklagede] sikre at der reageres lovpligtigt på bekymringer i forbindelse med en familieforøgelse.

Jordemoderkonsultationen d. 23. september 2022 bidrager med akut bekymring for [kæreste] og det ventede barn.

…

Ut.

Vurderer at der er bekymring for barnet, barnets mor og barnets eventuelle særlige behov for støtte umiddelbart efter fødslen.

Dette grundet barnefars kraftige, verbalt aggressive, truende samt udadreagerende adfærd overfor personale på [indklagede].

Barnefar deltog i kørestol til jordemoderkonsultationen d. 23. september, grundet kroniske smerter.

Barnefar havde særlige behov i forbindelse med fødslen, som han havde behov for at tale om.

Personalet på [indklagede] rådgiver så godt som det er praktisk muligt, hvorefter barnefar pludseligt og uvarslet reagerer med høj stemmeføring og trusler på personalets person.

Barnefars adfærd bidrager uden tvivl med bekymring for kommunikationsformen i parforholdet, forældreparret imellem, samt bekymring for både [kæreste] og barnet efter fødslen.

Det er evidensbaseret kendt at der er en større risiko for partnervold og vold mod børn i hjemmet umiddelbart efter en fødsel.

En fødsel er en stor belastning for en familie, ligesom barnefars kroniske smerter og særlige behov kan være en stor belastning for familiens trivsel.

Barnefars adfærd anses uacceptabelt og vurderes af ut.

truende mod personalets person – frem for faglighed – hvilket bidrager med stor bekymring for barnefars reaktionsmønstre og copingstrategier, når han bliver presset.

[Kæreste] ses ikke hjælpende, da personalet trues og [kæreste] forsøger blot at udtale, at barnefar ikke mener truslerne som en trussel mod personalets person.

Her understreger barnefar efterfølgende at [kæreste] tager fejl.

Barnefar understreger at han mener truslerne som en personlig trussel mod personalets person.

Barnefar udtaler følgende;

’Hvis jeg ikke kan være med til mit barns fødsel, vil det være på grund af dig, og det får fucking konsekvenser for dig.

’

Dette råber barnefar gentagende gange og bliver bedt om at forlade konsultationslokalet, da personalet er utrygt og bekymret for situationens alvor med barnefars adfærd.

[Kæreste] bedes ligeledes forlade konsultationen, og det høres efterfølgende at barnefar råber af [kæreste] i ca. 5 minutter ude på gangen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. juni 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager ville have svært ved sidde i sin kørestol gennem en hel førstegangsfødsel, som kan vare op til 18 timer.

Klager har derfor behov for, at fødslen foregår på en fødestue, hvor der er plads til en ekstra seng.

Indklagede noterede klagers ønske, men ville ikke iværksætte tiltag, som kunne medføre, at fødslen ville foregå på en stue, hvor der var plads til en ekstra seng til klager.

Underretningen til kommunen var en sanktion mod klager, efter han havde gjort personalet hos indklagede opmærksom på sine handicaprettigheder.

Klager medgiver, at han har skældt jordemoderen ud, da klagers rettigheder blev krænket.

Klager føler, at han er blevet udsat for stereotypisering, generalisering og stigmatisering af indklagede.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager er blevet behandlet, som indklagede ville have behandlet enhver anden i forhold til mulighederne i fødestuen.

Det er ikke muligt at sørge for, at en bestemt fødestue står til rådighed for et par, når fødslen sætter ind.

Fødeafsnittet er et akut afsnit, og alt efter travlhed i afdelingen, er der forskellige muligheder for at imødekomme de fødendes ønsker.

Det er dog altid situationen på den pågældende dag, som afgør hvilken stue, der er til rådighed.

Der er ikke sket en underretning til kommunen på grund af klagers handicap.

Underretningen blev foretaget ud fra et ønske om at sikre barnets tarv.

Underretningen blev alene foretaget på grund af klagers bekymrende opførsel i form af oplevet aggression, høj stemmeføring og utryghedsskabende adfærd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Om plads på fødestuen

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klager har klaget over, at han ikke kunne blive garanteret, at fødslen af klagers barn ville foregå på en fødestue, hvor der var plads til klagers kørestol og en ekstra seng.

Nævnet vurderer herefter, at klagen angår antallet af fødestuer hos indklagede, hvor der er plads til en kørestol og en ekstra seng.

Klagen angår således et spørgsmål om tilgængelighed, som nævnet ikke har kompetence til at behandle.

Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Om underretningen til kommunen

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af journalnotat af 12. december 2022, at klager er diagnosticeret med fibromyalgi og funktionel lidelse af multiorgantype.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Den 6. oktober 2022 sendte indklagede en underretning til kommunen efter dagældende servicelovens § 153, stk. 1, nr. 2.

Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at årsagen til underretningen var den adfærd, som indklagede oplevede klager udviste under og efter jordemoderkonsultationen den 23. september 2022.

Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede sendte en underretning til kommunen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at baggrunden for underretningen var den af indklagede opfattede adfærd fra klager under jordemoderkonsultationen den 23. september 2022.

Underretningen var således ikke begrundet i klagers handicap.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde