DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer
J.nr. 23-60487
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).
Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i form af seksuel chikane og repressalier i form af afskedigelse i forbindelse med, at hun oplyste butikschefen hos sin arbejdsgiver om den påståede seksuelle chikane.
Kvinden oplyste, at hendes souschef havde spurgt ind til hendes privatliv, herunder om oplysninger af seksuel karakter.
Arbejdsgiveren bestred dette og oplyste, at souschefen havde spurgt interesseret ind til kvinden.
Kvinden oplyste, at hun mundtligt blev afskediget den 28. maj 2023 som var den samme dag, som den seksuelle chikane fandt sted og den samme dag, som hun oplyste sin chef om den seksuelle chikane.
Arbejdsgiveren oplyste, at kvinden blev afskediget den 3. juni 2023, da kvinden ikke dukkede op på arbejdet, og da arbejdsgiveren ikke kunne komme i kontakt med kvinden.
Der var på den baggrund for nævnet tvivl om, hvorvidt souschefen spurgte ind til kvindens privatliv, herunder om oplysninger af seksuel karakter, om kvinden blev afskediget den 28. maj 2023 eller den 3. juli 2023 og om indholdet af den telefoniske samtale mellem kvinden og afdelingslederen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.
En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev udsat for seksuel chikane af sin souschef.
Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Sagsfremstilling
Klager, som er en kvinde, blev den 4. maj 2023 ansat som butiksmedarbejder hos indklagede.
Klager har fremlagt en Messenger-korrespondance mellem klager og souschefen fra indklagede.
Følgende fremgår blandt andet af korrespondancen den 8. maj 2023
Souschef
”Skal du høre noget grineren?
”
Klager
”Jaa Hva så ?
…”
Souschef
”Da jeg så dig første gang troede jeg du var afrikaner [emoji]”
Klager
”Ja hahaha har jeg hørt før”
Souschef
”Nå så er jeg ikke den eneste”
”Skal faktisk spørger dig om noget vigtigt”
Den 28. maj 2023 indgav klager en anmeldelse til indklagedes whistleblowerordning.
Af anmeldelsen fremgår følgende
”…
Dags dato d. 28 maj 2023 bliver jeg opsagt på baggrund af min chef som føler sig afsindigt truffet.
Denne følelse opstår hos ham da jeg efter gentagende forsøg har forsøgt at få lukket emnet om mit privatliv såsom romantiske relationer og personlige oplysninger af sexuel karakter.
Efter at fortælle det til min øvereste chef som også er i butikken på det pågældende tidspunkt, bliver den anden chef (forureteren) hidsig og opsiger mig.
Dags dato.
…”
Klager har fremlagt en udateret SMS-korrespondance mellem klager og butikschefen, som indklagede har oplyst fandt sted den 28. maj 2023.
Af SMS-korrespondancen fremgår følgende
Butikschef hos indklagede
”Beklager, jeg kan ikke tale nu.
”
Klager
”Jeg vil blot udtrykke min skuffelse over den manglende støtte i situationen.
Jeg er blevet forurettet og regnede med støtte fra min øverste chef.
Det som er sket er ekstrem ubehageligt også at derefter blive råbt af, og fyret foran mine kollegaer gør det kun værre.
Jeg går helt sikkert videre med dette.
Jeg forventer at du giver mig et direkte nummer på nogen som vil og kan hjælpe.
…”
Klager
[…] Vil blot oplyse om at jeg har indgivet en anmeldelse, og at du også er indberettet.
Håber du vil svare og forklare din del af situationen, din kompetence manglede, og du bør have reageret.
…”
Butikschef hos indklagede
”…
Jeg fik ikke rigtigt lov at forklare mig?
Jeg tror ikke jeg helt har forstået hvad der forgik.
Du tog det i åben Forum i stedet for at hive mig til siden.
Kan du ikke ringe til mig i morgen efter kl.
18.00.
…”
Den 29. maj 2023 modtog klager følgende besked på whistleblowerportalen
”…
Tak for din henvendelse.
[Afdeling] vil foretage en indledende undersøgelse af din henvendelse.
Vi har brug for lidt flere oplysninger.
Du må derfor gerne kontakte Afdelingsleder [navn] på telefon [telefonnummer] eller mail [mailadresse]
…”
Den 30. maj 2023 sendte klager følgende SMS-beskeder til afdelingslederen hos indklagede, hvor Messenger-korrespondancen med souschefen hos indklagede var vedhæftet
”Ham som tydeligt flere gange prøver at komme i kontakt med mig, uarbejds relateret”
”Mig som tydeligt svare høfligt eller ignorerer”
Den 5. juni 2023 modtog klager følgende besked på whistleblowerportalen
”…
[Afdeling] har nu foretaget en indledende undersøgelse af din henvendelse.
I den forbindelse har HR Jura været med inde over og vi har ligeledes haft kontakt via telefon og SMS med anmelder.
Herudover er der gennemført samtaler med Salgschef, Butikschef og Souschef.
Der er ligeledes igangsat tiltag i butik i forhold til vores politik på området.
Sagen er overdraget til [indklagede] (Salgschef [navn] telefon [telefonnummer]) og lukkes derfor her i WB systemet.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. juni 2023.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 30.000 kr. Klager fremsatte desuden ved bemærkninger af 29. juni 2023 en påstand om betaling af godtgørelse på 50.000 kr.
Den 29. juni 2023 sendte klager følgende SMS-beskeder til afdelingslederen hos indklagede
”Efter din manglende kompetence og nedgørelse af undertegnet, er jeg gået videre med dette.
Du kan regne med at høre fra Ligestillingsnævnet snart.
”
”Venlig påmindelse om at det at blive krænket, ikke er et valg.
Så nej der skal ikke 2 til en tango.
Du må virkelig skamme dig efter denne udtalelse.
”
”Håber inderligt ikke det samme sker for din datter eller søster da du tydeligvis ikke har den omsorg der kræves.
…”
Klager har fremlagt en udateret besked fra souschefen hos indklagede, hvoraf følgende fremgår
”Ok, nu hvor hverken du eller jeg er i [indklagede] mere, så forklar lige hvad der skete?
Hvorfor blev det så voldsomt?
”
Klager har desuden fremlagt skærmbilleder af butikschefens Facebookprofil og af butikkens Messengergruppe, hvor klager var blevet udelukket.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane af sin souschef.
Klager gør desuden gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Da klager oplyste sin chef om, at klagers souschef lagde an på hende og fremsatte nedladende kommentarer om hende, blev klager afskediget fra sin stilling.
Klagers souschef skrev privat til klager.
Når klager ikke svarede souschefen, spurgte han på arbejdet klager om, hvorfor hun ikke havde svaret ham.
Souschefen havde sagt til klager, at: ”du får smæk, hvis det sker igen”.
Klagers souschef kommenterede på klagers krop, vaner og værdier uden at kende andet end klagers navn.
Disse nedgørende kommentarer blev alene fremsat mod klager, fordi hun er en kvinde.
Da klager kontaktede afdelingslederen telefonisk i forbindelse med whistlebloweranmeldelsen, sagde afdelingslederen, at ”der skal to til tango”.
Hvis indklagede mener, at beskederne fra klagers souschef primært vedrører vagtplanlægning, kan klager ikke forstå, at indklagede skulle understrege over for souschefen, ”at samtaler om private
emner på arbejdspladsen skal foregå med respekt for privatlivet, ligesom at kontakt til medarbejdere uden for arbejdstid skal omhandle arbejdsrelaterede emner”.
Den 28. maj 2023 gik klager rystende hen til butikschefen, hvorefter souschefen råbte ad klager og sagde, at klager ville være fyret, hvis hun gik.
Klager kiggede hen på butikschefen og spurgte, om det passede.
Butikschefen svarede ikke, men souschefen blev ved med at råbe ad klager, hvorfor klager forlod arbejdsstedet.
Fem minutter efter, at klager blev afskediget, blev klager udelukket fra butikkens Messenger-gruppe.
Klager blev ikke kontaktet af indklagede om hændelsen, og butikschefen besvarede ikke klagers telefonopkald.
Afdelingslederen var nedladende over for klager og antog, at alt, hvad klager sagde, var noget, som klager havde fundet på.
Indklagede har ikke tilbudt klager et andet job.
Indklagede gør principalt gældende, at klagen skal afvises, da klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling.
Indklagede gør subsidiært gældende, at indklagede skal frifindes.
Om hændelsesforløbet
Klager blev ansat som butiksmedarbejder hos indklagede den 1. maj 2023 og indberettede den 28. maj 2023 til Whisteblowerordningen, at klager var blevet afskediget, da klagers chef følte sig truffet efter, at klager havde prøvet at lukke samtaler ned omkring privatliv på arbejdspladsen.
Af indberetningen til whisteblowerordningen fremgik, at samtalerne skulle have indeholdt emner om romantiske relationer og oplysninger af seksuel karakter.
Den 29. maj 2023 svarede afdelingslederen, at afdelingslederen havde igangsat en indledende undersøgelse af indberetningen, og at afdelingslederen i den forbindelse ønskede flere oplysninger om den konkrete hændelse, hvorfor klager skulle kontakte afdelingslederen på telefon eller mail.
Afdelingslederen talte i telefon med klager, hvor han spurgte ind til den konkrete hændelse den 28. maj 2023, herunder hvad der i samtalen havde været krænkende, og om det var muligt for klager at sætte flere ord på det, hun havde skrevet om romantiske relationer og personlige oplysninger af seksuel karakter, samt hvorledes afskedigelsen havde fundet sted.
Klager kunne dog ikke fortælle om andet end det allerede oplyste i indberetningen til whistleblowerordningen.
Klager har anført i klagen til Ligebehandlingsnævnet, at afdelingslederen skulle have sagt, at ”der skal to til tango” uden at høre, hvad der er op og ned i situationen.
Dette afvises af indklagede.
Afdelingslederen fortalte til klager, at han var nødt til at undersøge hændelsen nærmere, hvilket indebar, at han var nødt til at høre de andre i butikken om den indberettede hændelse, herunder om afskedigelsen.
Afdelingslederen tog derfor kontakt til både salgs-, butiks- og souschefen, der blev adspurgt om hændelsen.
En souschef kan ikke afskedige en medarbejder, da det alene er butikschefen, der har denne ledelsesret.
Butikschefen afviste at have afskediget klager den 28. maj 2023.
At souschefen således skulle have afskediget klager, som beskrevet i indberetningen til whistleblowerordningen, er ikke korrekt.
Butikschefen fortalte, at klager den 28. maj 2023 kom ind på personalestuen efter en rygepause med souschefen og råbte, at hun ville anmelde seksuel chikane, hvorefter klager havde meddelt, at hun gik hjem.
Butikschefen nåede ikke at reagere på dette, før hun var gået hjem, men modtog senere den i klagen vedhæftede besked.
Klager skriver i beskeden, at butikschefen manglede kompetence og reaktion, hvortil han svarede, at han ikke forstod, hvad der foregik, og ikke havde haft lov til at forklare sig og bad klager ringe dagen efter kl.
18.00, hvilket klager aldrig gjorde.
Souschefen forklarede, at han den 28. maj 2023 havde spurgt interesseret ind til klager under deres opfyldning af varer i kølerummet og i en efterfølgende rygepause.
Klager havde under samtalen i rygepausen pludselig rejst sig under rygepausen og råbt, at hun ville melde ham til Ligebehandlingsnævnet og havde råbt det samme i personalestuen, hvor butikschefen og en ungarbejder var til stede.
Souschefen forklarede også, at de havde brugt Messenger i arbejdsøjemed, f.eks. om der kunne dækkes ind på vagter ved sygemelding og andre arbejdsrelaterede emner.
Afdelingslederen orienterede salgschefen for distriktet om indberetningen, herunder at han havde hørt alle parter, som blev nævnt i indberetningen.
Afdelingslederen vendte indberetningen til whistleblowerordningen med juridisk afdeling hos indklagede, som også gennemgik den fremsendte dokumentation i indberetningssystemet, herunder de beskeder som
klager havde haft med souschefen.
I forhold til de beskeder, som fremgår af Messenger-korrespondancen mellem klager og souschefen hos indklagede, fandt indklagede, i samråd med juridisk afdeling, at beskederne ikke havde karakter af chikane eller seksuel chikane, men vedrørte primært vagtplanlægning og om klager kunne dække ind ved sygemelding i butikken.
Afdelingschefen forelagde det, som butiks- og salgschefen havde beskrevet om hændelsen den 28. maj 2023, for klager, men klager kom ikke med nye oplysninger end det, som allerede var oplyst i indberetningen og tidligere telefonsamtale.
Da klager ikke kom med nye oplysninger end det, som allerede var oplyst i indberetningen, selvom klager gentagne gange blev adspurgt herom, og da det viste sig, at klager aldrig var blevet afskediget på baggrund af, at hun havde prøvet at undgå privatlivssamtaler, ligesom at samtaler omkring medarbejderes privatliv ikke er krænkende i sig selv, oplyste afdelingslederen, at han lukkede sagen i indberetningssystemet den 5. juni 2023.
Der blev efterfølgende afholdt en samtale med souschefen, hvor det blev understreget, at samtaler om private emner på arbejdspladsen skal foregå med respekt for privatlivet, ligesom at kontakt til medarbejdere uden for arbejdstid skal omhandle arbejdsrelaterede emner.
Afdelingslederen gjorde butikschefen opmærksom på indklagedes politik om mobning, chikane og seksuel chikane og anbefalede at repetere og dele politikken på næste personalemøde.
Salgschefen for distriktet
fik også besked om dette.
Afdelingslederen gjorde butikken opmærksom på, at indklagede kunne afsøge muligheden for at flytte klager til en anden butik, hvis hun ikke ønskede at komme tilbage til den pågældende butik, men klager dukkede aldrig op efter hændelsen, og det var ikke muligt at få kontakt eller indgå i dialog med klager.
Afdelingslederen modtog tre uger efter, at sagen blev lukket i whisteblowersystemet, en SMS om hans ”manglende kompetence”, og at han kunne forvente at høre fra Ligestillingsnævnet.
Da klager aldrig dukkede op efter den 28. maj 2023, afskedigede butikken klager den 3. juli 2023 til fratræden den 31. juli.
Om den primære påstand om afvisning
Det er ikke korrekt, at afdelingslederen skulle have sagt ”der skal to til en tango”, at indklagede ikke har ”hørt hvad der er op og ned i situationen”, og at indklagede skulle have ”valgt krænkerens parti ene og alene af den grund, at de begge er mænd”.
Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte vælge at lægge klagers redegørelse til grund, er denne redegørelse ikke nok til at skabe formodning for, at indklagede har udsat klager for en ringere behandling i undersøgelsen på baggrund af klagers køn.
Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger eller dokumentation, herunder den vedhæftede korrespondance, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med indklagedes behandling af indberetningen er blevet udsat for forskelsbehandling,
herunder chikane eller seksuel chikane.
Sagen skal derfor afvises af nævnet, da det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen, jf. § 8, stk. 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet.
Om den sekundære påstand om frifindelse
Undersøgelsen af indretningen er blevet foretaget efter de gældende retningslinjer for indberetninger af forskelsbehandling, chikane og seksuel chikane hos indklagede.
Afdelingslederen har ikke sagt, at ”der skal to til en tango”, men i undersøgelsen har lagt vægt på, at begge/alle parter skal høres ved indberetninger om forskelsbehandling, herunder ved chikane og seksuel chikane.
Klager ville ikke forklare eller uddybe indberetningen eller kommentere på sagen ud over det anførte i indberetningen til whistleblowerordningen.
Afdelingslederen har derfor ikke valgt parti i undersøgelsen på grund af af køn, men fordi det efter undersøgelsen kunne lægges til grund, at der ikke var blevet udvist en sådan adfærd i butikken, at detvar i strid med ligebehandlingsloven, hvorfor afdelingslederen lukkede sagen i whistleblowersystemet.
Afskedigelsen skete ikke som følge af hændelsen den 28. maj 2023 eller indberetningen, men fordi klager ikke mødte på arbejde efterfølgende, og fordi det var ikke muligt at få kontakt eller dialog med klager.
Det er følgelig ikke godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for klager, der kan karakteriseres som forskelsbehandling, chikane eller repressalier på baggrund af køn i strid med ligebehandlingsloven, hvorfor indklagede skal frifindes.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling.
Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.
Dette gælder også ved afskedigelse.
Lige arbejdsvilkår omfatter også forbud mod seksuel chikane.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.
Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane og repressalier i form af afskedigelse i forbindelse med, at hun oplyste butikschefen om den påståede seksuelle chikane.
Klager har oplyst, at klagers souschef spurgte ind til klagers privatliv, herunder om oplysninger af seksuel karakter.
Indklagede har bestridt dette og har oplyst, at souschefen havde spurgt interesseret ind til klager, og at klager pludseligt havde sagt til souschefen, at hun ville melde ham til Ligebehandlingsnævnet.
Klager har også oplyst, at hun mundtligt blev afskediget den 28. maj 2023, og at hun kort tid efter blev udelukket fra butikkens Messenger-gruppe.
Klager har fremlagt et skærmbillede, hvor det fremgår, at hun var udelukket af gruppen, men det fremgår ikke, hvilken dato klager blev udelukket.
Indklagede har bestridt dette og har oplyst, at klager blev afskediget den 3. juli 2023, da klager ikke dukkede op på arbejdet, og da indklagede ikke kunne komme i kontakt med klager.
Klager har videre oplyst, at afdelingslederen under en telefonisk samtale med klager om whistlebloweranmeldelsen sagde til klager, at ”der skulle to til tango”, og talte ned til klager.
Indklagede har bestridt dette.
Der er for nævnet tvivl om, hvorvidt souschefen spurgte ind til klagers privatliv, herunder om oplysninger af seksuel karakter, om klager blev afskediget den 28. maj 2023 eller den 3. juli 2023 og om indholdet af den telefoniske samtale mellem klager og afdelingslederen.
Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.
En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
•
§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde
•
§ 4 om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 15 om repressalier
•
§ 16 a om delt bevisbyrde