Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

J.nr. 23-85463

En kvinde (klager) klagede over en virksomhed (indklagede).

Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun under graviditet fik afslag på ansættelse i en stilling som studentermedhjælper.

Virksomheden skrev til kvinden, at virksomheden ønskede en student, der kunne være hos virksomheden i hvert fald et par sammenhængende år, og at det ikke var praktisk at skulle finde en vikar allerede efter et halvt år.

Kvinden blev også opfordret til at søge en stilling hos virksomheden efter endt barsel.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det var nævnets vurdering, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 12.500 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under graviditet fik afslag på ansættelse som studentermedhjælper.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 12.500 kr. med procesrente fra den 6. september 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som studentermedhjælper til digital kommunikation og kampagner hos indklagede.

Den 16. marts 2023 kvitterede indklagede for modtagelsen af ansøgningen.

Den 17. marts 2023 modtog klager en indkaldelse til en ansættelsessamtale den 24. marts 2023.

Den 29. marts 2023 modtog klager et afslag på ansættelse.

Følgende fremgår af indklagedes mail

”…

Det var spændende at møde dig ved samtalen i sidste uge.

Jeg skriver for at fortælle, at vi har valgt at ansætte en anden ansøger.

Det har virkelig været en svær beslutning, men vi endte altså med at vælge en anden.

Som sagt har du været en del af et stærkt ansøgerfelt.

MEN min kollega [navn], som er chef for vores politiske enhed, vil meget gerne kontakte dig for at høre, om du måske kunne være interesseret i en stilling i hendes team.

Vil det være i orden med dig, at hun kontakter dig?

…”

Indklagede har oplyst, at klager den 29. marts 2023 var til ansættelsessamtale vedrørende en stilling som timelønnet hotline-rådgiver.

Indklagede har også oplyst, at klager den 31. marts 2023 blev tilbudt stillingen.

Indklagede har oplyst, at klager den 31. marts 2023 var til ansættelsessamtale vedrørende en stilling som studentermedhjælper i Politisk Enhed.

Indklagede har oplyst, at klager den 3. april 2023 trak sin ansøgning angående stillingen som hotline-rådgiver.

Klager bestrider dette.

Den 3. april 2023 sendte klager følgende sms til en medarbejder hos indklagede i Politisk Enhed

”…

Nu sørgede universitet for at afgøre tingene for os!

Jeg ville frygtelig gerne arbejde hos jer, fordi det lød som noget jeg ville være rigtig god til og en dejlig arbejdsplads !

Men jeg har simpelthen fundet ud af at jeg skal være mor til november.

Så jeg skal 100% fra orlov fra sommerferien, men med udsigter til barsel fra november.

Jeg er nok ikke så attraktiv at ansætte i den position desværre, men hvis I har lyst til at have mig alligevel.

Så vil jeg meget gerne.

…”

Den 11. april 2023 modtog klager følgende sms fra indklagede

”Ej [klager], sikke dejlige nyheder for dig – stort tillykke!

!

Man må sige at der er mange store ting i vælten for dig lige nu:) jeg tror det bliver svært for os at få til at hænge sammen, jeg vil jo meget gerne have en student, der kan være hos os i hvert fald et par sammenhængende år og det spiller ikke helt med at skulle finde vikar allerede om et halv års tid – desværre:(.

.

men jeg synes du skal holde øje med vores opslag, hvis du stadig søger arbejde efter din barsel og stadig er interesseret i [indklagede] – vi synes jo, at du er rigtig dygtig!

:) al held og lykke med det hele:)

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. september 2023.

Den 29. april 2024 sendte indklagedes partsrepræsentant følgende mail til klager

”…

[Indklagede] har den 11. april 2024 modtaget en klage fra dig fra Ligebehandlingsnævnet, og har i den forbindelse bedt mig tage den videre dialog i sagen.

[Indklagede] er i færd med at nærlæse din klage med henblik på at komme med deres bemærkninger.

Det må dog konstateres, som drøftet i medierne samt ved gentagende dialog med dig, at forløbet omkring afslaget på ansættelsen som studentermedhjælper i politisk enhed, ikke er forløbet tilfredsstillende for hverken dig eller [indklagede].

[Indklagede] har på baggrund af forløbet genbesøg deres interne processer, og ønsker samtidig at både du og de kan komme godt videre.

Det er fast praksis, at hvis Ligebehandlingsnævnet eller domstolene, når frem til, at en arbejdsgiver har giv et afslag på ansættelse som følge af graviditet, så tilkendes klager en godtgørelse på 25.000 kr. Denne praksis er fastslået i højesteretsafgørelserne U.

2008.957 H og U.

2012.511 H.

Praksissen er seneste blev et genbekræftet ved Venstrelandsafgørelsen U.

2023.420.

Indklagede vil derfor gerne tilbyde at afslutte sagen med betaling af 25.000 kr., som er det maksimale du ville kunne opnå i godtgørelse, hvis du fik medhold i din klage om manglende ansættelse med henvisning til graviditet.

Dette løsningsforslag er givet per kulance og uden præjudice.

Såfremt du er indstillet på denne løsning, vil jeg fremsende et udkast til en aftaletekst.

…”

Samme dag sendte klager følgende mail til indklagedes partsrepræsentant

”…

Tak for din mail.

Jeg ønsker at fastholde sagen i ligebehandlingsnævnet og ønsker derfor ikke at indgå en aftale.

…”

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 71.890 kr. svarende til 6 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse som studentermedhjælper hos indklagede.

Afslaget på stillingen som studentermedhjælper blev begrundet i klagers gravidtiet.

Dette på trods af, at klager blev beskrevet af indklagede som dygtig, og at indklagede oplyste, at klager kunne søge igen hos indklagede efter klagers barsel.

Klager blev tilbudt et job i en anden afdeling hos indklagede og bad om betænkningstid for at finde ud af, hvordan eller om klager skulle nævne graviditeten.

Klager endte med at fortælle om graviditeten og fik derefter at vide, at klager ikke kunne få orlov det første år hos afdelingen.

Dette var en telefonsamtale, så klager har intet skriftligt bevis herfor.

Det er karakteristisk for indklagedes anbringender til støtte for sin principale afvisningspåstand, at indklagede bevidst forsøger at udlægge sagens faktum mere komplekst end nødvendigt og i øvrigt misrepræsenterer klagers udlægning af samme i et forsøg på at få sagen afvist i sin helhed på teknikaliteter.

Klager bemærker, at indklagede herved forsøger at udhule Ligebehandlingsnævnets kompetence og således plæderer for en retstilstand, der indebærer, at Ligebehandlingsnævnet skal afvise sager, hvor der er uenighed om faktum.

Dette hører naturligvis ingen steder hjemme.

Klager skal uanset imødegå indklagedes enkelte anbringender i det følgende, herunder korrigere indklagedes udlægning af dels sagsforløbet og dels parternes uenigheder i forbindelse hermed.

Der er enighed mellem parterne om, at klager har deltaget i tre forskellige rekrutteringsforløb hos indklagede.

Det første rekrutteringsforløb til stillingen som studentermedhjælper i Engagement- og Mobiliseringsafdelingen er ikke genstand for klagen, hvilket der således er enighed om blandt parterne.

Forløbet er alene oplyst af klager af hensyn til at forklare det forudgående forløb forud for de øvrige rekrutteringsforløb, idet klager i øvrigt er enig i indklagedes udlægning af forløbet.

Det andet rekrutteringsforløb til stillingen som hotline-rådgiver er genstand for klagers oprindelige klage, men klager kan forstå, at indklagede er uenig i klagers udlægning af forløbet.

Klager er indforstået med, at klagers udlægning er udokumenteret og skal derfor frafalde denne del af klagen for Ligebehandlingsnævnet, således at der ikke er grundlag for at afvise sagen under henvisning til behov for parts- og vidneforklaringer.

Dette skal ikke betragtes således, at klager tager bekræftende til genmæle, eller at klager er enig i indklagedes udlægning af forløbet.

Det tredje rekrutteringsforløb til stillingen som studentermedhjælper i Politisk Enhed er genstand for klagers oprindelige klage.

Så vidt klager forstår, er der enighed mellem parterne om, at der ikke var et offentligt jobopslag, men at klager blev indkaldt til en jobsamtale, da der ville komme en ledig stilling i enheden.

Klager forstår indklagedes bemærkninger således, at det ikke bestrides, at klager blev afvist til en stilling hos indklagede som følge af klagers graviditet, hvilket den fremlagte SMS-korrespondance også dokumenterer.

Klager mener at have ret til en godtgørelse svarende til den løn, som klager kunne have tjent fra den 1. maj og frem til klagers terminsmåned, november.

Godtgørelsen er beregnet ud fra en gennemsnitlig timeløn for studiejobs hos en interesseorganisation på 158 kr. med en ugentlig arbejdstid på 17,5 timer.

Afslutningsvis vil klager fremhæve, for så vidst angår tilkendelse af procesrenter, at indklagedes udlægning af retstilstanden er i strid med gældende praksis.

Klager har nedlagt en konkret beløbsmæssig påstand, og der skal derfor tilkendes procesrenter fra den dag, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Det må være underordnet, hvorvidt klager er blevet tilbudt at forlige sagen, herunder idet klager har været uenig i opgørelsen af klagers godtgørelse, som det også fremgår af klagers påstand, og at nægte at tilkende procesrenter på det grundlag ville således føre til en retstilstand, hvor diskriminerede som klager kan tvinges ud i et forlig, der ville føre til lavere godtgørelse, end hvad man er berettiget til af frygt for ikke at blive tilkendt procesrenter.

Indklagede gør principielt gældende, at klagen skal afvises grundet behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagede gør subsidiært gældende, at indklagede skal frifindes, mere subsidiært, at såfremt Ligebehandlingsnævnet finder, at der er sket brud på ligebehandlingslovens § 2, skal en godtgørelse for manglende ansættelse maksimalt udmåles til 25.000 kr.

Klager sammenblander i sin klage tre rekrutteringsforløb, da det alene er jobmuligheden som studentermedhjælper i Politisk Enhed, der er relevant for klagen.

Indklagede modtog den 16. marts 2023 klagers ansøgning til stillingen som studentermedhjælper i Engagement- og Mobilitetsafdelingen.

Den 24. marts 2023 var klager til samtale vedrørende stillingen.

Den 29. marts 2023 modtog klager et afslag på stillingen.

I afslaget forespurgte indklagede ligeledes om, hvorvidt det var i orden, at en kollega fra Politisk Enhed hos indklagede tog kontakt med henblik på en potentiel jobmulighed.

Denne stilling er derfor ikke relevant for klagen.

Den 29. marts 2023 var klager til samtale vedrørende stillingen som timelønnet hotline-rådgiver i en anden afdeling.

I forbindelse med samtalen blev klager oplyst, at indklagede ikke yder orlov til f.eks. praktik eller studieophold i udlandet det første år i ansættelsen.

Dette oplyses til alle ansøgere, da det er forbundet med et omfattende uddannelses- og onboardingforløb at være hotline-rådgiver hos indklagede.

Klager oplyste ikke i forbindelse med samtalen, at hun var gravid.

Klager blev den 31. marts 2023 telefonisk tilbudt stillingen som hotline-rådgiver.

Klager oplyste i forbindelse med telefonsamtalen, at hun havde været til samtale vedrørende stillingen som studentermedhjælper i Politisk Enhed – også hos indklagede.

Hun udbad sig derfor betænkningstid, hvilket hun fik.

Den 3. april 2023 kontaktede indklagede igen klager for at få en afklaring af, om hun ønskede stillingen som hotline-rådgiver.

Ved denne samtale oplyste klager, at hun ønskede at trække sin ansøgning tilbage,

Indklagede anerkender derfor ikke, at forløbet er som angivet af klager i klagen af 6. september 2023, da klager selv valgte at trække sin ansøgning tilbage.

Denne stilling er derfor heller ikke relevant for klagen.

Den 31. marts 2023 var klager til samtale vedrørende en jobmulighed som studentermedhjælper i Politisk Enhed.

Ved samtalen deltog chefen for enheden samt en medarbejder i enheden.

Klager var ikke til samtale på et konkret opslag, men kom til samtale, da hun var i ansøgerfeltet til stillingen som studentermedhjælper i Engagement- og Mobiliseringsafdelingen.

I forbindelse med samtalen informerede klager om, at hun skulle i et fuldtidspraktikforløb i forbindelse med sit studie, men ikke vidste yderligere herom på daværende tidspunkt.

Chefen for enheden spurgte nærmere ind til varigheden og opstart af dette fuldtidspraktikforløb, men klager kunne ikke oplyse yderligere på tidspunktet for samtalen.

Samme eftermiddag kontaktede indklagede klager for at følge op på samtalen.

Klager blev oplyst, at der var behov for at få en afklaring af omfang og starttidspunkt for det kommende praktikforløb.

Klager oplyste, at hun netop have fået svar fra en praktikplads, som desværre ikke kunne tage hende ind.

Hun oplyste derfor, at hun havde besluttet sig for at tage orlov fra studiet indtil videre.

Indklagede kvitterede for disse oplysninger, men var på den foranledning nødt til at undersøge nærmere med HR i relation til ansættelse af studentermedhjælpere, som var på studieorlov.

Det blev aftalt, at der ville være en tilbagemelding efter påskeferien, da samtalen fandt sted dagen op til påske.

Den 3. april 2023 fremsendte klager sms-beskeden om, at hun skulle være mor til november 2023.

Det er således alene manglende ansættelse i forbindelse med jobmuligheden som studentermedhjælper i Politisk Enhed ved indklagede, der kan være genstand for klagen.

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der er uenighed mellem klager og indklagede om de faktiske forhold, der skal danne grundlag for klagens prøvelse, og at disse uenigheder alene kan afklares ved vidne- og partsforklaringer.

Indklagede er uenig i, at rekrutteringsforløbet til stillingen som hotline-rådgiver er forløbet som angivet af klager i klagen af 6. september 2023, da klager selv valgte at trække sin ansøgning tilbage.

Indklagede er således uenig i, at klager på noget tidspunkt oplyste om en graviditet som anført af klager i sin klage.

Klagers påstand herom er udokumenteret.

Indklagede er derudover uforstående overfor, hvordan et afslag på orlov kan relatere sig til en graviditet som påstået af klager, da indklagede på daværende tidspunkt ikke havde fået oplysninger om nogen graviditet.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet ikke lægger til grund, at klager selv valgte at trække sin ansøgning tilbage, hvorfor stillingen ikke er relevant for klagens behandling, skal der ske afvisning som følge af behovet for parts- og vidneforklaringer.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det alene er rekrutteringsforløbet til stillingen som studentermedhjælper i Politisk Enhed, der er gjort til genstand for prøvelse ved Ligebehandlingsnævnet som følge af klagen af 6. september 2023.

Indklagede har over for klager oplyst, at rekrutteringsforløbet til stillingen som studentermedhjælper i Politisk Enhed ikke forløb tilfredsstillende.

Indklagede har af samme grund pr. kulance forelagt klager et forligstilbud på 25.000 kr., som blev præsenteret for hende den 29. april 2024.

Klager afviste dette forligstilbud samme dag.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det endvidere gældende, at skulle Ligebehandlingsnævnet finde, at indklagede har handlet i strid med Ligebehandlingslovens § 2, skal en godtgørelse maksimalt fastsættes til 25.000 kr. i overensstemmelse med praksis for manglende ansættelse.

En godtgørelse skal i så tilfælde udmåles efter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2.

Udgangspunktet for godtgørelsens størrelse følger af dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 957 H.

I den dom fastslog Højesteret, at udgangspunktet for fastsættelse af godtgørelsen efter ligebehandlingslovens § 2 jf. § 9 er 25.000 kr., når der gives afslag på ansættelse.

Dette udgangspunkt blev fulgt i dom også afsagt af Højesteret trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 511.

Denne sag omhandlede en gravid frisør, der var ansat i en tidsbegrænset stilling.

Efter udløbet af den tidsbegrænset stilling, blev frisøren ikke tilbudt fortsat ansættelse.

Også her blev godtgørelsen fastsat til 25.000 kr. med hjemmel i ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2.

Senest har Vestre Landsret i dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2023 side 420 stadfæstet dette udgangspunkt i en sag, hvor en gravid konstitueret butikschef ikke blev fastansat som butikschef.

Medarbejderen havde forudgående været ansat i seks år som butiksassistent.

Vestre Landsret fandt, at forholdet skulle sidestilles med manglende forlængelse af ansættelsen.

Godtgørelsen blev herefter fastsat til 25.000 kr., jf. Ligebehandlingslovens § 2, § jf. 14.

Der er ikke i nærværende sag omstændigheder, der kan medføre at udgangspunktet om en godtgørelse på maksimalt 25.000 kr. for manglende ansættelse fraviges i opadgående retning.

Da nærværende sag omhandler en stilling som studentermedhjælper bør en eventuel godtgørelse fastsættes i overensstemmelse hermed.

Det gøres i den forbindelse opmærksom på, at praksis på de 25.000 kr. for manglende ansættelse er fastsat ud fra en fuldtidsstilling.

Indklagede bestrider derfor, at godtgørelse for manglende ansættelse skal opgøres som anført i klagen af 6. september 2023.

Det bestrides i øvrigt, at der kan tilkendes procesrenter af en eventuel godtgørelse fra sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Det gøres i den forbindelse gældende, at indbringelse af en sag for Ligebehandlingsnævnet ikke er at sidestille med retsforfølgning i rentelovens forstand.

Indklagede har i den forbindelse henvist til retspraksis fra de danske domstole.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager oplyste den 3. april 2023 indklagede om, at hun var gravid.

I sms af 11. april 2023 skrev indklagede til klager, at indklagede ønskede en student, der kunne være hos indklagede i hvert fald et par sammenhængende år, og at det ikke var praktisk at skulle finde en vikar allerede efter et halvt år.

Klager blev også opfordret til at søge en stilling hos indklagede efter endt barsel.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 12.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede har gjort gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilkende klager procesrenter af godtgørelsen fra klagens indgivelse til nævnet.

Efter Ligebehandlingsnævnets faste praksis tilkendes procesrente, hvis klager over for nævnet har nedlagt en beløbsmæssig påstand om en godtgørelse.

Klager fremsatte i klagen af 6. september 2023 en påstand om betaling af en godtgørelse på 71.890 kr. svarende til seks måneders løn.

Indklagede skal herefter betale 12.500 kr. til klager med procesrente fra den 6. september 2023, hvor klagen, hvori klager fremsatte en beløbsmæssig påstand, blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 14 om godtgørelse

•

§ 16 a om delt bevisbyrde