Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kommuner - medhold

J.nr. 23-75013

En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun under graviditet fik afslag på ansættelse.

Kvinden var blevet tilbudt en stilling som lærer.

I forlængelse heraf fortalte kvinden skolens leder, at hun var gravid.

Det endte med, at kvinden ikke tiltrådte stillingen, og det var oplyst, at der var drøftelser om hensigtsmæssigheden i at tiltræde det konkrete job som gravid.

Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder for, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Kommunen havde ikke løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Ved denne vurdering lagde nævnet vægt på, at baggrunden for den manglende tiltrædelse i stillingen i hvert fald var delvist begrundet i kvindens graviditet.

Således havde kommunen oplyst, at man i fælles forståelse indgik aftale om en senere tiltrædelse i en anden stilling.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under sin graviditet fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 14. august 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som lærer hos indklagede.

Den 20. juni 2023 var klager til jobsamtale hos indklagede.

Samme dag blev klager ringet op af indklagede.

Klager har oplyst, at indklagede tilbød klager stillingen, og at klager fortalte indklagede, at hun var gravid.

Klager har også oplyst, at indklagede ringede dagen efter og meddelte klager, at indklagede ikke kunne tilbyde hende stillingen alligevel.

Indklagede bestrider klagers beskrivelse af telefonsamtalerne af 20. og 21. juni 2023.

Indklagede har oplyst, at indklagede tilbød klager stillingen, men at klager meddelte indklagede, at hun var usikker på, om det var rigtigt at sige ja til stillingen, når hun skulle på barsel efter kort tid, og at dette måske ikke var det bedste for børnene.

Indklagede har også oplyst, at indklagede og klager ved telefonsamtalen den 21. juni 2023 i enighed aftalte, at klager ville vente med at starte i stilling til et senere tidspunkt.

Klagers partsrepræsentant og indklagede havde efterfølgende følgende mailkorrespondance

” Fra: [Klagers partsrepræsentant]

Sendt: 4. juli 2023

Til: [Indklagede]

…

Herunder en kort sagsfremstilling.

Vi har lavet en lidt længere til nævnet, men nedenstående giver i hvert fald et godt billede.

Hvis I har brug for andet, så sig lige til.

Hvem klages der over

[Indklagede]

Kort redegørelse

[Klager] søger stillingen som lærer på mellemtrinnet og i specialklassen på [skole] og bliver indkaldt til samtale tirsdag d. 20. juni 2023 kl.

16.15.

De har 5 til samtale og [klager] er den 4. de har til samtale.

Skolelederen ringer til hende kl.

17.42 samme eftermiddag og fortæller [klager], at de var glade for samtalen og gerne vil tilbyde hende stillingen.

[Klager] fortæller skoleleder, at det er hun glad for, da det nemlig også er den skole som passer rigtig godt til hendes profil.

[Klager] fortæller skoleleder, at hun er gravid, noget hun egentlig ikke ville have fortalt, da hun ikke var ret langt i graviditeten.

[Klager] havde det dog bedst med at møde op i august og at skolen allerede kendte til graviditeten.

På baggrund af de oplysninger fortæller skoleleder, at hun vil sove på det.

Skoleleder ringer dagen efter kl.

08.52 og fortæller, at [klager] alligevel ikke får tilbudt stillingen.

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 4. juli 2023

Til: [Klagers partsrepræsentant]

…

Jeg har været i dialog med skoleleder, som forklarer at der er tale om en misforståelse.

Det var hendes opfattelse, at begge parter var enige om at det ville give en uhensigtsmæssigt opstart for begge parter.

[Skoleleder] er meget interesseret i at fortsættelse drøftelserne om ansættelse med [klager].

De kan fint finde en plads til [klager] efter ferien.

Vil du give lyd til mig - selvom jeg kunne forstå du egentlig holder ferie?

- om hvordan vi bedst kommer videre i denne sag?

- skal [skoleleder] tage direkte kontakt til [klager] eller?

…”

” Fra: [Klagers partsrepræsentant]

Sendt: 13. juli 2023

Til: [Indklagede]

…

Jeg har været i dialog med [klager].

Hun kan ikke genkende billedet med en misforståelse.

Den løsning vi ser på, er en anerkendelse af brud på loven og en godtgørelse på 40.000 kr.

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 13. juli 2023

Til: [Klagers partsrepræsentant]

…

Vi kan ikke anerkende, at vi har brudt på loven.

Vi har forklaret, at der er tale om en misforståelse men ud fra dit svar kan jeg være i tvivl om det ikke fremgik tydeligt, at [skole] gerne vil tilbyde [klager] ansættelse fra 1. august 2023.

[Klager] skal blot tage kontakt til skoleleder [navn] for at lave aftale omkring opstart mv.

…”

” Fra: [Klagers partsrepræsentant]

Sendt: 13. juli 2023

Til: [Indklagede]

…

Det fremgik helt tydeligt af din oprindelige mail, og det er drøftet med [klager]

[Klager] har meget svært ved at se, at der var tale om en misforståelse i den konkrete sag.

Vi fremsender sagen til nævnets behandling.

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 13. juli 2023

Til: [Klagers partsrepræsentant]

…

Jeg informerer skoleleder om, at [klager] ikke ønsker at tiltræde den tilbudte stilling den 1. august 2023.

…”

Klager har fremlagt en sms-korrespondance med en ven om ansættelsesforløbet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. august 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun under sin graviditet fik afslag på ansættelse.

Klager var til jobsamtale hos indklagede den 20. juni 2023 om en stilling som lærer.

Til samtalen spurgte klager, hvorfor stillingen var ledig, hvorefter skolelederen fortalte, at den tidligere ansatte havde opsagt stillingen for at flytte til en anden by.

Skolelederen sagde noget i omegnen af, at de søgte en stabil person og kunne se, at klager boede i et hus i området og havde børn.

Klager blev efter jobsamtalen den 20. juni 2023 ringet op af skolelederen hos indklagede, som fortalte klager, at de var glade for samtalen og gerne ville tilbyde klager stillingen som lærer.

Klager fortalte skolelederen, at det var hun glad for, da det nemlig også var den skole, der passede rigtig godt til klagers profil.

Klager fortalte også skolelederen, at der var noget, som klager ikke fortalte til samtalen, men som klager på vej hjem i bilen fik ondt i maven over, at hun ikke fortalte, da klager havde det bedre med at være ærlig, så indklagede vidste, hvad de kunne forvente for efteråret.

Klager fortalte skolelederen, at hun var gravid i uge 9, men at hun ikke havde været til scanning.

Klager kunne derfor ikke være sikker på, at alt var, som det skulle være, også fordi klager aborterede en gang tidligere i foråret.

Skolelederen blev overrasket og sagde ”Nååå…”.

Klager fortalte skolelederen, at klager jo egentlig ikke behøvede at sige det, men at klager havde det bedst med det.

Skolelederen fortalte, at det selvfølgelig også var positivt, at klager var ærlig og havde det på den måde.

Klager og indklagede snakkede frem og tilbage omkring stabilitet og kontinuitet for specialklassen, og at det selvfølgelig ikke var ideelt, at man allerede gik fra efter kort tid.

Skolelederen afsluttede samtalen med at sige, at hun ville sove på det og spurgte, om hun kunne ringe morgenen efter.

Skolelederen ringede dagen efter og fortalte, at klager stadig passede rigtig godt til deres profil, men begyndte også at snakke om, at det måske heller ikke var den bedste start for klager på skoleåret, når klagers kollegaer kunne se, at klager gik fra på et tidspunkt.

Skolelederen mente, at det ville være bedre for klager, hvis klager startede på et tidspunkt, hvor der var noget perspektiv og kontinuitet i det.

Klager fortalte skolelederen, at klager var enig i, at det selvfølgelig ikke var den bedste start for klager, men klager havde brug for at søge stillingen, da den passede perfekt til klagers profil, og skolen var det sted, klager helst ville arbejde.

Klager blev under samtalen forvirret omkring status på jobbet.

Klager spurgte, om skolelederen fortalte klager, at de ikke tilbød klager stillingen alligevel, eller om det var op til klager, om hun ønskede stillingen.

Skolelederen fortalte herefter, at indklagede ikke tilbød klager stillingen alligevel.

Hun spurgte også, om hun måtte gemme klagers ansøgning, hvilket klager svarede ja til.

Dertil sagde hun, at klager skulle kontakte skolelederen i slutningen af klagers barsel, for så ville hun prøve at se, om der ikke bød sig en mulighed i forhold til at finde passende stilling.

Indklagede forklarede efter, at klagers faglige organisation tog kontakt til indklagede, at der var tale om en misforståelse, og de ikke havde brudt loven.

Det er slet ikke den oplevelse, klager sad tilbage med på baggrund af skolelederen og understøttet af den korrespondance, som klager havde med en ven bagefter.

Indklagede oplyste, at de kunne finde en stilling på skolen alligevel.

Denne løsning var ikke gangbar, da klager oplevede et stort tillidsbrud i den behandling, som klager fik.

Indklagede anfører flere gange i sin besvarelse, at klager takkede nej til ansættelsen, og at der er tale om en misforståelse.

Klager har ikke afslået ansættelse i stillingen.

Klager takkede ja til stillingen, og derefter fortalte hun om sin graviditet.

På den baggrund udbad skolelederen sig betænkningstid, og dagen efter valgte indklagede ikke at ansætte klager alligevel.

Klager har dokumenteret, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Indklagedes bemærkninger drejer sig næsten udelukkende om perioden efter, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling.

Det var først, da klagers faglige organisation kontakter indklagede med krav om godtgørelse, at indklagede fremførte et ønske om, at de ville ansætte klager alligevel.

Klager er ikke enig i, at klager takkede nej til ansættelsen.

Det har hele tiden været klagers ønske at blive ansat på skolen.

Det fremgår ligeledes af SMS-korrespondancen med klagers ven, at klager håbede på, at skolelederen vendte tilbage med positivt svar.

Klager var ikke usikker på at starte på skolen, men hun ville gerne oplyse om sin graviditet, så der kunne tages forskellige forholdsregler.

Klager ville bare gerne være ordentlig, så der kunne laves nogle gode konstruktive løsninger.

Det var skolelederen, der udtrykte overraskelse over oplysningen og udbad sig betænkningstid.

Ligeledes fremgår det af mailkorrespondancen af 4. juli 2023, at det var skolelederens opfattelse, at begge parter var enige om, at det ville give en uhensigtsmæssig opstart for begge parter.

Her fremfører indklagede selv, at en opstart med en gravid medarbejder er uhensigtsmæssigt/problematisk.

Indklagede har anført, at det blev aftalt, at klager skulle starte senere på skolen.

Der var tale om løs snak, hvor skolelederen fortalte, at indklagede ville gemme klagers ansøgning til senere.

Klager kan ikke genkende billedet af en aftale om at starte på skolen senere.

Indklagede har heller ikke fremsendt dokumentation herfor.

Der var ikke indgået en aftale om senere tiltrædelse i stillingen.

Klager ville ikke have klaget, hvis det havde været udfaldet af samtalen.

Indklagede skrev i korrespondancen med klagers partsrepræsentant, at indklagede kunne finde en plads til klager efter sommerferien.

Det er ikke den konkrete stilling, som klager søgte og fik og derefter fik afslag på.

Indklagede anfører dog i sine bemærkninger, at der er tale om den samme stilling.

Dette stemmer ikke overens med mailkorrespondancen.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke trak tilbuddet om ansættelse tilbage, men at der var tale om en misforståelse, som straks blev forsøgt rettet, da indklagede blev opmærksom på dette.

Indklagede gør subsidiært gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet, da det var klager selv, der takkede nej til ansættelsen, som indklagede tilbød klager, efter at der var opstået en misforståelse omkring ansættelsen.

Til jobsamtalen med klager blev det drøftet indgående, hvor meget vigtigere stabilitet, kontinuitet, genkendelighed og struktur er i en specialklasse.

Da det var opstart af en ny specialklasse, ville det være ekstra vigtigt.

Det var klager helt enig i, og det var tydeligt, at hun vægtede elevernes behov først.

I det hele taget havde indklagede og klager en rigtig god samtale med klager, og der var ingen tvivl om, at klagers profil passede godt til skolens profil.

Skolelederen ringede derfor til klager efter samtalerne og tilbød hende stillingen.

Klager fortalte, at hun havde tænkt over stillingen siden samtalen, og at hun havde ondt i maven over at skulle starte og så evt.

gå på barsel i løbet af kort tid, da hun godt var klar over, at det ikke var det bedste for børnene, og at det måske heller ikke var den bedste opstart på skolen i forhold til kolleger.

Skolelederen hørte klager sige, at hun var usikker på, om det var rigtigt at sige ja til stillingen, og hun spurgte skolelederen, hvad hun tænkte om det.

Klager og skolelederen aftalte at sove på det og tales ved dagen efter.

Indklagede har i forhold til klagers beskrivelse svært ved at se, hvad forskel det gør, om klager fortalte om sin graviditet før eller efter sommerferien.

Den ”ærlighed” betød jo ikke noget, da hun allerede havde fået tilbudt jobbet.

Som skolelederen havde forstået det, relaterede klagers mavepine sig til elevernes situation og hendes tvivl i forhold til stillingen.

Indklagede kan ikke genkende, som det fremgår af klagers korrespondance til sin ven, at skolelederen skulle overveje, om skolelederen kunne finde en anden.

I skolelederens optik skulle skolelederen overveje klagers opstart, da klager var i tvivl.

Da klager og skolelederen ringedes ved dagen efter, var skolelederen stadig stikker på, at klager var det rette match for skolen, også selvom de eventuelt måtte vente lidt på, at hun startede, så hun også kunne være i ro i skiftet.

Det var også en fin løsning for børnene.

Derfor aftaltes det, at indklagede gemte klagers papirer, og at de taltes ved, når tiden var til det, og så skulle klager selvfølgelig starte på skolen.

I skolelederens optik var klager og skolelederen enige om den aftale, at klager skulle starte på et senere tidspunkt.

Det var derfor overraskende, da indklagede 13 dage efter blev oplyst om, at der var en sag på vej i Ligebehandlingsnævnet.

Skolelederen reagerede straks ved at fortælle, at det måtte handle om en misforståelse, og det beklagede skolelederen meget.

Skolelederen var overbevist om, at klager og skolelederen havde lavet en aftale, som begge parter var enige i.

Indklagede tilbød straks klager stillingen med start efter sommerferien for at rette op på misforståelsen.

Klager valgte i stedet at takke nej.

Klager blev således tilbudt stillingen den 20. juni 2023 efter ansættelsessamtalen.

I telefonsamtalen gav klager selv udtryk for, at hun selv var i tvivl, og begge parter sov på det.

I den nye telefonsamtale den 21. juni 2023 drøftede parterne igen sagen, og skolelederen fik opfattelsen af, at klager selv var interesseret i at vente med at tiltræde stillingen.

Herefter henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede, og da det gik op for skolelederen, at der var sket en misforståelse, blev klager den 4. juli 2023 tilbudt ansættelse fra den 1. august 2023.

Klager ønskede ikke den tilbudte stilling og ønskede i stedet en godtgørelse for brud på loven.

Klager angiver i sin klage, at skolelederen skulle have fortalt, at de ikke tilbød klager stillingen alligevel.

Skolelederen kan ikke genkende den udlægning og fastholder, at der var enighed mellem parterne om, at klager skulle starte i stillingen på et senere tidspunkt, og at skolelederen, da hun blev klar over misforståelsen, tilbød klager ansættelse pr. 1. august 2023, hvilket klager afslog.

Indklagede afviser, at den fremlagte SMS-korrespondance med en ven kan anses for at være håndfast dokumentation for andet end klagers oplevelse af situationen.

Den beviser således ikke, at klager er blevet forskelsbehandlet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev tilbudt stillingen som lærer.

I forlængelse heraf fortalte klager skolens leder, at hun var gravid.

Det endte med, at klager ikke tiltrådte stillingen, og det er oplyst, at der var drøftelser om hensigtsmæssigheden i at tiltræde det konkrete job som gravid.

Klager har herved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Ved denne vurdering lægger nævnet vægt på, at baggrunden for den manglende tiltrædelse i stillingen i hvert fald var delvist begrundet i klagers graviditet.

Således har indklagede oplyst, at man i fælles forståelse indgik aftale om en senere tiltrædelse i en anden stilling.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. august 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 14 om godtgørelse

•

§ 16 a om delt bevisbyrde