Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold
J.nr. 23-38634
En mand (klager) klagede over et trafikselskab (indklagede).
Manden mente, at trafikselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at manden ikke kunne komme ombord på trafikselskabets tog.
Manden gjorde gældende, at togføreren ikke ville lukke manden ombord i toget, men derimod lukkede en hvid person ombord i toget.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling.
Nævnet lagde vægt på, at det efter trafikselskabets beskrivelse af, hvordan togdørene frigives, åbnes og lukkes ikke var muligt for togføreren at udsætte kunder for forskelsbehandling i forbindelse med ombordstigning på toget.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke kunne komme ombord på det indklagede trafikselskabs tog.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager ikke kunne komme ombord på indklagedes tog.
Sagsfremstilling
Den 17. april 2023 ventede klager på et af indklagedes tog.
Klager har oplyst, at en person med hvid hudfarve også ventede på toget.
Da toget ankom, rejste både klager og den anden person sig, hvorefter de gik hen til hver deres dør.
Den anden persons dør åbnede, mens klagers dør ikke åbnede, selvom klager forsøgte at åbne døren flere gange ved at trykke på døråbningsknappen.
Klager skyndte sig derfor hen til den anden persons dør, men døren lukkede og ville ikke åbne på ny, da klager forsøgte at åbne den.
Klager forsøgte derefter at komme i kontakt med togføreren.
Toget kørte uden klager.
Klager har fremlagt billeder fra stationen, herunder billeder af en tavle med kommende afgange.
Af billederne fremgår, at klokken var 01.12, og at den næste afgang var kl.
04.48.
Den 20. april 2023 henvendte klager sig til indklagede omkring hændelsen den 17. april 2023.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. april 2023.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 2.500 kr.
Fra den 3. til 10. maj 2023 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.
Indklagede
”I am sorry to hear about your experience at [station].
It is very unfortunate that you cannot open the door, you are standing at to board the train.
We have a clear expectation that drivers orientate themselves in the right-hand mirror before leaving the station.
When the drivers gets signal for departure, the doors closes for departure, and cannot be opened again.
I have sent your inquiry to [togbanens] operational management for follow-up, and to strengthen our expectations towards the driver.
”
Klager
“I want to be clear that the only doors opened were the ones where the other person stood by and not the ones i stood by.
Those other doors were then immediately closed when I approached them.
The driver also completely refused to acknowledge me when I stood and knocked several times by her driver window.
This is not the first time this has occurred.
”
Indklagede
“[Togbanens] operational management has sent me the following answer;
We are sorry that the customer had an unfortunate experience with [togbanen].
We have checked the inquiry, and it appears that there has been a blocked/locked door on this vehicle, which makes good sense in relation to the customer's explanation.
The drivers cannot open the doors individually.
It is either all the doors are opened on one side – or the doors are opened if the customer presses the door opening button.
We apologize for the inconvenience the blocked/locked door caused the customer.
”
Klager
“A couple of points, I did not have "an unfortunate experience with [togbanen]".
I was racially discriminated against.
Here is a breakdown that describes the events in step by step detail
Indklagede har fremlagt en oversigt over informationer til de kunder, som bruger indklagedes tog.
Af oversigten fremgår bl.a., at kunderne rådes til være klar til at stige på toget, da toget kun holder kort tid ved stationen.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke kom ombord på toget.
Togføreren nægtede at åbne togdørene for klager, mens dørene blev åbnet for den hvide person.
Klager har en fornemmelse af, at indklagede har gjort det samme før og sluppet afsted med det.
Klager ønsker, at indklagede får at vide, at de ikke kan undlade at tage personer med anden etnisk oprindelse med i deres tog.
Klager ønsker også at blive kompenseret for, at indklagede dømte klager på grund af klagers race og etniske oprindelse.
Indklagede placerede klager i en potentiel farlig situation, da klager blev nødt til at gå hjem sent om natten.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.
Ved togets ankomst til perronen bringes toget til standsning.
Togføreren kan herefter frigive alle døre, hvorefter der kommer grønt lys i knappen på ydersiden af dørene.
Når en kunde trykker på knappen med grønt lys, åbner den pågældende dør.
Der er en lyscensor ved døren, som måler bevægelse ud og ind ad døren.
Hvis der ikke er bevægelse i 25 sekunder lukker døren automatisk.
Det er stadigvæk muligt at åbne døren, indtil togføreren fjerner dørfrigivelsen.
Dette virker først, når alle dørene er lukket.
Enten er alle dørene frigivet til åbning, eller også er alle dørene låste.
Dørene kan ikke frigives enkeltvis af togføreren.
Togføreren kan også vælge at åbne eller lukke alle dørene på en gang.
Det er ikke muligt at lukke eller åbne dørene enkeltvis fra førerpladsen.
Togføreren har ingen mulighed for at styre, hvorvidt en enkelt dør skal være lukket eller åben for kundernes anvendelse af dørknap.
På den måde har togføreren ingen indflydelse på, hvilke kunder, der kan benytte dørene og komme ombord på toget.
Når afgangstidspunktet er indtruffet, og dørene er fri, hvilket vil side, at der ikke er registreret bevægelse i 25 sekunder, låses dørene, så toget er klar til afgang.
Togferen kører derefter efter køreplanen og signalgivningen.
Når toget er igangsat, standser det ikke igen, medmindre der er tale om en sikkerhedsmæssig hændelse.
Et tog, der er igangsat, vil derfor ikke standse igen for at medtage passagerer.
Dette skyldes, at togene skal krydse hinanden på udvalgte steder, hvilket kræver nøje overholdelse af den fastsatte køreplan.
Der hersker en vis usikkerhed om de faktiske omstændigheder i sagen, idet toget på den af klager oplyste dato havde afgange efter midnat fra den pågældende station kl.
00.25, 00.40 og 01.10.
Indklagede har undersøgt forholdene for alle tre afgange.
Toget, der betjente afgangen kl.
00.40, havde en mindre defekt ved den ene dør.
Når en defekt konstateres, vil der blive påsat et klistermærke med oplysning om, at døren er ude af drift.
Der var ikke påsat et sådant klistermærke på døren, da defekten ikke var konstateret på daværende tidspunkt.
Togene, der betjente afgangene kl.
00.20 og 01.10, havde ikke defekte døre.
Klager har oplyst, at han forsøgte at anvende en dør, der ikke åbnede, da han trykkede på døråbningsknappen.
Derefter forsøgte han at anvende en anden dør, som en anden kunde havde benyttet.
Denne dør åbnede heller ikke.
Indklagede gør opmærksom på, at hvis dørene har været lukket i mere end 25 sekunder, og afgangstidspunktet er indtruffet, låses dørene så toget er klar til afgang.
Indklagede har forelagt klagers henvendelse for togførerne på alle tre afgange.
Togførerne har ikke nogen erindring om det passerede, hvorfor de ikke kan bekræfte, at en kunde skulle have forsøgt at komme i kontakt med dem ved togets afgang fra stationen.
Selv for det tilfælde, at togføreren måtte have set klagers signal, er det ikke muligt at bringe toget til standsning efter igangsættelse, da toget kun standses efter igangsætning, hvis der er tale om sikkerhedsmæssige hensyn.
Det forhold, at klager ikke kom med toget, uanset om der var tale om afgangen kl.
00.25, 00.40 eller 01.10, beror således ikke på en bevidst motiveret handling for at udelukke klager i at komme ombord på toget.
Indklagedes tog er tilgængelig for alle uanset race eller etnisk oprindelse.
Alle kan frit benytte togene.
Togførerne har ingen indflydelse på hvilke kunder, der kommer ombord på toget, ligesom togførerne ingen interaktion har med kunder på stationen eller i toget.
Det er således ikke muligt at foretage eksklusion af bestemte kunder, ej heller på baggrund af race eller etnisk oprindelse.
Der er derfor heller ikke sket en sådan handling over for klager.
Klagers manglende ombordstigning kan formentlig skyldes, at klager ikke har trykket på dørens adgangsknap i rette tid i forhold til togets ankomst og afgang fra stationen.
Indklagede har med henblik på eventuel refusion af klagers billet undersøgt, hvorvidt klager havde erhvervet billet til rejsen.
Klager ses ikke at have erhvervet billet via rejsekort eller billetapp i det pågældende tidsrum.
Der er heller ikke købt billet i billetautomaten på stationen i tidsrummet for hændelsen.
Ud fra de tilgængelige oplysninger anser indklagede det for tvivlsomt, hvorvidt klager i rette tid var klar til at påbegynde sin rejse og benytte togets adgangsknapper.
Dette understøttes af klagers egen oplysning om det hektiske forsøg på at komme ombord på toget, og den korte tid mellem klagers forsøg på at komme ombord og togets afgang.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.
Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.
Klager har gjort gældende, at indklagedes togfører ikke ville lukke ham ombord i toget, men derimod lukkede en hvid person ombord i toget.
Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det efter indklagedes beskrivelse af, hvordan togdørene frigøres, åbnes og lukkes ikke er muligt for togføreren at udsætte kunder for forskelsbehandling i forbindelse med ombordstigning på toget.
Der er ikke i øvrigt oplysninger, der tyder på forskelsbehandling.
Klager får derfor ikke medhold.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Lov om etnisk ligebehandling
1.
My door did not malfunction, and had no sign showing it was "blocked/locked".
I have used [togbanen] several times and I have come across malfunctioning doors, they are covered with a sign saying they are malfunctioning.
2.
There was plenty of time for me to get to the door that opened for the white customer.
The moment I got to it the door started closing.
I have used [togbanen] several times and the doors ALWAYS open when I push the open button when they have just started closing.
3.
I ran to the driver's window and knocked clearly and visibly .
She very clearly refused to acknowledge me and open any door for me.
She had more than enough time to open the door at the front of the carriage, unless you want to say that door was also blocked/locked because I tried it too
4.
The other and only other passenger also witnessed all of this.
5.
This has happened before several times, this is just a time when I chose to report it because enough is enough
6.
There is CCTV footage of all of this but it's not important enough for you to pursue
7.
I was forced to walk for 2 hours in the middle of the night because that was the last public transport option home”
•
§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence
•
§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af sagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2 om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 om delt bevisbyrde