Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - ej medhold

J.nr. 23-38592

En kvinde (klager), der lider af hørenedsættelse, klagede over en revisionsvirksomhed (indklagede).

Kvinden mente, at revisionsvirksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at revisionsvirksomheden gav klager afslag på ansættelse som bogholder.

Kvinden havde fremlagt en hørekurve hvoraf fremgik, at kvinden har let til svær hørenedsættelse i tonehøjderne 125 til 4000 hertz.

Af et journalnotat fremgik, at kvinden anvendte cochlear implant på højre øre og fik udleveret høreapparat til venstre øre.

Det fremgik også, at kvinden kunne mærke, at det gik bedre og bedre efterhånden, som kvinden snakkede med behandleren.

Kvinden oplyste revisionsvirksomheden om, at hun skulle have en tegnsprogstolk med til ansættelsessamtalen, fordi hun er døv.

Kvinden oplyste også, at hun kunne få tegnsprogstolk 20 timer om ugen, hvis hun blev ansat i en 37 timers stilling.

Kvinden havde ikke fremlagt dokumentation for sit behov for tegnsprogstolk.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at hendes hørenedsættelse på tidspunktet for afskedigelsen udgjorde en langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse som bogholder hos den indklagede revisionsvirksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede gav klager afslag på ansættelse som bogholder.

Sagsfremstilling

Klager, som lider af hørenedsættelse, søgte en stilling som bogholder hos indklagede.

Det fremgår af klagers ansøgning og CV, at hun er uddannet finansøkonom og har erfaring som bogholder.

Klager har fremlagt en udateret hørekurve.

Af hørekurven fremgår, at klager har let til svær hørenedsættelse i tonehøjderne 125 til 4000 hertz.

Klager har også fremlagt et journalnotat af 15. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Beskrivelse: Der er dags dato udleveret høreapparat/høreapparater.

…

Kommer til udl af HA til venstre øre.

Hun har tegnsprogstolk med.

Pt bruger CI på højre øre men synes hun har manglet lyd på venstre side efter hendes første barn blev født.

Har ikke haft HA på i 9 år på venstre øre.

…

FB test vellykket

HA og prop sidder godt

…

100% gain, der er rigelig lyd på når der larmes i rummet, har talt lidt om tilvænning.

Kan mærke det bliver bedre efterhånden vi sidder og snakker undervejs, og det føles nedre og bedre.

…

VK er aktiv og afprøvet”

Fra den 11. til 17. april 2023 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Indklagede

”Tak for din ansøgning som regnskabsassistent.

Det vil være rigtig fint, hvis du har mulighed til at komme til en samtale.

Hvad siger du til fredag den 14/4 kl.

13.30?

”

Klager

”Jeg vil meget gerne komme til samtale.

Jeg er døv, så jeg skal have tegnsprogstolk med, og der er desværre ikke en ledige tolk i morgen.

Er der evt.

andre tider i næste uge eller ugen efter, så kan jeg prøve at se om det passer med tolken?

”

Indklagede

”Tak for din tilbagemelding.

Vi har drøftet det forhold, at du er døv, og vi mener desværre ikke at det kan forenes med et job hos os.

Vores erhvervsserviceafdeling har meget telefonkontakt med kunderne og da vi kun har to øvrige medarbejdere i erhvervsserviceafdelingen, finder vi det ikke muligt at overdrage nok opgaver uden telefonkontakt.

Vores erhvervsservice arbejder desuden meget ude hos kunderne.

”

Klager

”Tak for dit svar.

Jeg kan fortælle at jeg mener jeg sagtens kan varetage jobbet, idet jeg kan få tegnsprogstolk med mig i 20 timer om ugen, når jeg har et 37 timer stilling :)”

Indklagede

”Jeg er ked af det, men vi kan ikke se hvordan det kan lade sig gøre med forskellige tolke og vores mængde af fortrolige oplysninger.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. april 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede gav klager afslag på grund af klagers handicap.

Klager lider af hørenedsættelse.

Indklagede inviterede klager til samtale.

Da klager oplyste, at hun først skulle koordinere med en tegnsprogstolk, oplyste indklagede, at indklagede ikke mente, at klagers hørenedsættelse kunne forenes med en stilling hos indklagede.

Klager oplyste indklagede om, at hun kunne få en tegnsprogstolk med sig i 20 timer om ugen.

Indklagede mente dog fortsat, at det ikke var muligt at ansætte klager.

Indklagede gør gældende, at det var de konkrete og nødvendige arbejdsfunktioner, som var afgørende for, at klager fik afslag på ansættelse.

Der var en del kvalificerede ansøgere, men desuagtet vurderede indklagede reelt muligheden for at ansætte klager.

Indklagede drøftede internt, om stillingens arbejdsfunktioner ville kunne håndteres med et hørehandicap.

Indklagedes vurdering var, at dette ikke ville være muligt, hvorfor indklagede annullerede samtalen med klager.

Årsagen til indklagede ikke vurderede hørehandicappet som foreneligt med stillingen var, at indklagedes bogholdere arbejder for 20 til 30 forskellige kunder.

Arbejdet udføres både hos indklagede og ude hos kunden.

Der er behov for løbende og daglig telefonisk kontakt mellem bogholderne og kunderne for afklaring af diverse spørgsmål om bilag, manglende bilag, lønoplysninger, mv. Indklagedes kunder er bl.a. håndværkere, som ikke nødvendigvis har nemt ved at formulere mails og skal have assistance med forskellige spørgsmål inden for driften af deres virksomhed.

Kunderne har således ikke kun brug for assistance til bogholderiarbejdet.

Det er derfor nødvendigt med telefonisk kontakt med afgivelse af uddybende forklaringer.

Indklagede så det ikke som en mulighed, at en tolk 100 % kunne sidde mellem kunden og bogholderen ved telefonisk kontakt.

Samtidig har indklagede behov for en vis effektivitet i bogholderens arbejde, hvilket ikke levner plads til udskydelse af problemstillinger til, at en tolk har mulighed for at være til stede, da indklagede arbejder med korte deadlines.

Når kunderne ringer til indklagede, har kunderne ofte behov for en øjeblikkelig afklaring.

Når bogholderen er ude hos kunderne, er der ofte en del spørgsmål og forhold, som bogholderen skal afklare på stedet.

I nogle tilfælde vil en tolk kunne klare den opgave, men der er ikke altid fysisk plads til endnu en medarbejder eller en tolk hos kunden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af den fremlagte hørekurve, at klager har let til svær hørenedsættelse i tonehøjderne 125 til 4000 hertz.

Af journalnotatet af 15. august 2022 fremgår, at klager anvendte cochlear implant på højre øre og fik udleveret høreapparat til venstre øre.

Det fremgår også, at klager kunne mærke, at det gik bedre og bedre efterhånden, som klager snakkede med behandleren.

Klager oplyste indklagede om, at hun skulle have en tegnsprogstolk med til samtalen, fordi hun er døv.

Klager oplyste også, at hun kunne få tegnsprogstolk 20 timer om ugen, hvis hun blev ansat i en 37 timers stilling.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for sit behov for tegnsprogstolk.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hendes hørenedsættelse på tidspunktet for afskedigelsen udgjorde en langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde